UDVALGET FOR FREMTIDENS UDDANNELSE- OG FORSKNING



Relaterede dokumenter
UDVALGET FOR FREMTIDENS UDDANNELSE- OG FORSKNING

MILJØ OG GRØN VÆKSTUDVALGET. Tirsdag den 10. januar Klokken: Sted: Regionsgården, Hillerød. Mødelokale: H 5. Møde nr.

Sundhedsforskning på hospitalerne - en forudsætning for kvalitet og vækst

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER :00. Øresundshuset, Nørregade 7B 3. sal, 1165 København K. - Mødelokale 5 v/kantinen

UDDANNELSES - OG FORSKNINGSUDVALGET

K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN Regionsrådet

KONKLUSIONER. Mødetidspunkt: kl Mødested: Øresundshuset, Nørregade 7B, 1165 København K., Mødelokale 5

UDVALGET FOR FREMTIDENS UDDANNELSE- OG FORSKNING

UDVALGET FOR FREMTIDENS UDDANNELSE- OG FORSKNING

UDVALGET FOR FREMTIDENS UDDANNELSE- OG FORSKNING

Det Regionale Samarbejdsudvalg vedrørende Psykologområdet

K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN Regionsrådet

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Orientering om tiltag på baggrund af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

INTERN UDDANNELSESPOLITIK

Partnerskabsaftale mellem VEJEN HANDELSSKOLE OG HANDELSGYMNASIUM

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. Sundhedskoordinationsudvalget :00. Mødelokale på regionsgården

UNDERUDVALGET VEDR. REGIONAL UDVIKLING. Klokken 9:30-12:00 med efterfølgende frokost 12:00 13:00. Mødelokale anvises ved receptionen

Region Midtjylland Regional Udvikling. Referat. til møde i Vækstforum 4. april 2017 kl. 09:30 i Skriftlig høring. 19.

Flerårig handleplan for uddannelse og udvikling af arbejdskraftressourcer på uddannelsesområdet

Manual / Organisationsdiagrammer

MILJØ - OG KLIMAUDVALGET. Mandag den 29. august Klokken: Sted: Regionsgården. Mødelokale: H5. Møde nr. 5. Mødet slut kl.: 16.

MILJØ- OG GRØN VÆKSTUDVALGET

EKSPERIMENTANSVARLIGE Ditte Frisk Hansen, Formidlingsansvarlig, Forskning & Innovation, KEA Københavns Erhvervsakademi, difh@kea.

Oplæg til regionale partnerskabsaftaler

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. Udvalget for værdibaseret styring :00. Regionsgården, mødelokale H6 og H7

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 15. juni Sag nr. 5. Emne: Uddannelsesprojekter. 4 bilag

I - Kommissorium for 17 stk. 4 udvalg om uddannelse til alle - ØU

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. DET REGIONALE SAMARBEJDSUDVALG vedrørende Psykologområdet. * Der afholdes formøde for politikere kl

DA s høringssvar på udkast til lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige andre love

Til Styregruppen vedrørende evaluering af Region Midtjyllands organisationsplan

Fra Ældresagen: Kai Nørrung, Ældresagens sygehusudvalg Region Hovedstaden

Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked torsdag den 29. november 2012

Arbejdsgruppen vedr. forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet;

Bilag : Indsats vedr. inklusion via uddannelse til erhvervsparathed

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder.

UDVALGET FOR FREMTIDENS UDDANNELSE OG FORSKNING

Ansøgning - Sæt skub i egu 2.0

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

UDKAST Syddansk Uddannelsesaftales handlingsplan

Samarbejdsudvalget vedrørende Psykologhjælp

Forberedelsesudvalget. UNDERUDVALG VEDR. SUNDHED Tirsdag den 29. august 2006 Kl Amtsgården i Hillerød, mødelokale 23 Møde nr. 4.

Den regionale praktikpladsenhed Projektbeskrivelse

Dagsorden. (Regionshuset Viborg, Skottenborg 26, 8800 Viborg)

Overblik over programmet Faglært til vækst UNGE mellem 15 og 30 år er hverken i job eller har en erhvervskompetencegivende

Kommissorium for HORSENS ALLIANCEN

REGIONAL UDVIKLINGSPLANS- OG TRAFIKUDVALGET. Torsdag 1. december Klokken: 17:00 19:00. Sted: Regionsgården. Mødelokale: H5. Møde nr.

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

UNDERUDVALGET FOR REGIONAL UDVIKLING. Sted: Øresundshuset, Gl. Kongevej 1, Frederiksberg

Evaluering af Virksomhedsplan 2012 Indsatsområder

UDVALGET FOR FREMTIDENS UDDANNELSE- OG FORSKNING

Samarbejdsaftale for det mellemkommunale specialundervisningsområde

Sundheds it under sundhedsaftalen

4 Flere unge i erhvervsuddannelser på Bornholm

Administrationen udfører de vedtagne beslutninger og har ansvaret for at løse regionens opgaver inden for de politisk besluttede rammer.

Regionsrådets møde den 16. december Sag nr. 13. Emne: 4. Økonomirapport Bilag 2 - Status udviklingsmidler til uddannelse

Afbud: Iver Enevoldsen Bjarne Sandager Thomas Bisgaard Thomsen Lars H. Olsen

SUNDHEDSAFTALE

UDDANNELSES - OG FORSKNINGSUDVALGET

REGION SYDDANMARKS UDDANNELSES- STRATEGI

Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI)

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 11. oktober Sag nr. Emne: 1 bilag

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet;

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

TUP I teksten anvendes både begreberne RKV og IKV. RKV anvendes generelt som en paraplybegreb, der i denne tekst referer

Det Regionale Samarbejdsudvalg vedrørende Psykologområdet

1. Godkendelse af referatet fra BM 18/08/15

UDVALGET VEDR. ULIGHED I SUNDHED 2. november Kl på Regionsgården i H6. Møde nr. 7. Medlemmer:

Indstilling. Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat. 1. Resumé. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund

Regionerne indsats i forhold til udbuddet af erhvervsuddannelser fra 2017 status januar 2016

Forberedelsesudvalget DET MIDLERTIDIGE FORRETNINGSUDVALG EKSTRAORDINÆRT MØDE. Tirsdag den 28. marts Kl

Afdeling: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Udarbejdet af: Journal nr.: 15/ Dato: Telefon:

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden

KONKLUSIONER SUNDHEDSKOORDINATIONSUDVALGET. Tirsdag den 26. november Kl Regionsgården i Hillerød, mødelokale H2. Møde nr.

Forberedelsesudvalget. UNDERUDVALGET VEDR. SUNDHED Tirsdag den 20. juni 2006 Kl Amtsgården i Hillerød, mødelokale H 4 Møde nr. 3.

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune

1 Dialogmøde med Kultur og Civilsamfundsudvalget - kl. 14:00-14: Orientering - Udspil til indhold i Sundhedsaftalen - kl.

Hvordan kan kommuner understøtte skole-virksomhedssamarbejde?

Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab

Uddannelsesråd Lolland-Falster

Indstilling. Ny erhvervshandlingsplan Vækst i Århus IV. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 2. august 2005 Århus Kommune

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne,

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

1. Genbehandling - Samfundsansvar (CSR) i små og mellemstore virksomheder

Uddannelsesteam i Regional Udvikling. Oplæg til RUF den

UNDERUDVALGET VEDR. PRAKSIS - OG FOREBYGGELSESOMRÅDET. Tirsdag den 25. marts Kl Regionsgården i Hillerød, mødelokale H-4

Anbefaling 1. Samarbejde med erhvervslivet. Fokus på unge med skæve/alternative kompetencer

Strategi for læring, uddannelse og kompetenceudvikling på Aarhus Universitetshospital

KONKLUSIONER. Mødetidspunkt , kl Mødested Mødelokale Rosenborg, Øresundshuset, Nørregade 7B 3. sal, 1165 København K

Skitse Syddansk Uddannelsesaftales handlingsplan

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt

PSYKIATRI- OG SOCIALUDVALG. Tirsdag den 7. februar Kl til på Regionsgården i H8. Møde nr. 2

Referat. Dato: Torsdag den 17. maj 2018 kl til 14.30

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

UDDANNELSES - OG FORSKNINGSUDVALGET

Sundhedsaftalen Porteføljestyringsværktøj

Følgegruppen for uddannelse og arbejde

KKR FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN

Transkript:

K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN UDVALGET FOR FREMTIDENS UDDANNELSE- OG FORSKNING Dato: 27. november 2012 Klokken: 17.00 19.00 Sted: Regionsgården Mødelokale: H5 Møde nr. 8 Deltagere: Marianne Stendell Ellen Thrane kom kl. 17.20 Nina Berrig Anne Ehrenreich kom kl. 18.00 Lars Gaardhøj Afbud: Flemming Pless

Indholdsfortegnelse Side 1. Oplæg om UDDX det erhvervsrettede uddannelses- 3 laboratorium 2. Afrapportering af to uddannelsesprojekter 5 3. Den interne uddannelsespolitik status og analyser 9 4. Region Hovedstadens Innovationspolitik 2020 12 nyt, nyttigt, nyttiggjort 5. Mødeplan for udvalget 2013 16 6. Meddelelser 18 7. Eventuelt 20 2

Den 27. november 2012 UDVALGET FOR FREMTIDENS UDDANNELSE OG FORSKNING SAG NR. 1 OPLÆG OM UDDX DET ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSES- LABORATORIUM SAGSFREMSTILLING Regionsrådet har den 13. september 2011 bevilget 12,5 mio. kr. til projektet UddX Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium, som har et samlet budget på knap 50 mio. kr. Projektchef Dorrit Sørensen vil på mødet præsentere projektets baseline-studie og drøfte perspektiverne ved det foreløbige arbejde i projektet. Kort om projektet Formålet med projektet er at nytænke og udvikle erhvervsrettede uddannelser, så uddannelserne bliver drivere for vækst og beskæftigelse. Konkret arbejder projektet med at opstille og gennemføre eksperimenter, der skal udvikle uddannelserne mere innovativt og fleksibelt. Eksempelvis udvikles innovationsprocesser i undervisningen, der giver elever og studerende værktøjer til at arbejde innovativt i deres uddannelse og fremtidige job. Den eksperimenterende organisation understøttes af nye mødeformer mellem ledere og undervisere. Herudover gennemføres accelererede uddannelsesforløb, der kan få flere uddannet hurtigere, og fleksibiliteten øges ved, at der kan gennemføres skift mellem uddannelser uden forlænget studietid. Teknisk Erhvervsskole Center (TEC) står i spidsen for UddX, der er et samarbejde mellem bl.a. Metropol, Københavns Erhvervsakademi (KEA), CPH West, Københavns Tekniske Skole (KTS), Ingeniørhøjskolen (IHK), SOSU C, Center for Uddannelsesforskning (CEFU), Tænketanken DEA, Håndværksrådet, Rigshospitalet, Gentofte Hospital og Hvidovre Hospital. KONKLUSION Projektchef Dorrit Sørensen præsenterede det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium UddX. I projektets første år er der skabt rammer på de 14 deltagende skoler for at kunne igangsætte eksperimenterende undervisning inden for de erhvervsrettede uddannelser. Der er særligt fokus på at finde ud af, hvad der skal til 3

for at sikre mere motiverende undervisning, samtidig med at uddannelsessystemet i højere grad bidrager til vækst. Dorrit Sørensen understregede, at det har taget tid at geare institutionerne til at kunne gennemføre eksperimenter inden for projektets fem programmer: 1. Kompetencer i verdensklasse 2. Samspil mellem uddannelse og erhverv 3. Den eksperimenterende organisation 4. Efterspørgselsdrevet uddannelse 5. Nye karriereveje. Eksempelvis kan der igangsættes eksperimenter under program 1, hvor man kan designe uddannelser baglæns, dvs. gentænke uddannelserne med det formål at give eleverne de kompetencer som erhvervslivet efterspørger. Udvalget fandt det positivt, at der arbejdes målrettet med at kvalificere undervisningen. Endvidere fandt udvalget projektet meget ambitiøst og abstrakt - og så frem til på et senere tidspunkt at høre mere om konkrete resultater af de gennemførte eksperimenter. Flemming Pless og Anne Ehrenreich deltog ikke i sagens behandling. Bilagsfortegnelse: 1. Baselinestudie udarbejdet af Damvad for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium UddX Sagsnr: 12006722 4

Den 27. november 2012 UDVALGET FOR FREMTIDENS UDDANNELSE OG FORSKNING SAG NR. 2 AFRAPPORTERING AF TO UDDANNELSESPROJEKTER SAGSFREMSTILLING Udvalget vil løbende modtage uddybende afrapporteringer af uddannelsesprojekter. Derfor forelægges afrapportering fra projekterne Mere og bedre erhvervsgrunduddannelse i region hovedstaden og Fælles viden bedre forløb! til drøftelse i udvalget. Projekt Mere og bedre erhvervsgrunduddannelse i region hovedstaden Forretningsudvalget bevilgede den 20. oktober 2009 et udviklingstilskud på 1,2 mio. kr. over en 3-årig periode til projektet Mere og bedre erhvervsgrunduddannelse i region hovedstaden. Erhvervsgrunduddannelse (EGU) er et individuelt tilrettelagt uddannelsestilbud, der henvender sig til unge, som ikke er klar til anden ungdomsuddannelse, eller som ikke har fået fodfæste på arbejdsmarkedet. Uddannelsen for den enkelte unge sammensættes i samspil mellem den ansvarlige kommune og relevante produktionsskoler, erhvervsskoler, private og offentlige virksomheder. Baggrunden for projektet var, at erhvervsskolerne oplever, at en stigende elevgruppe mangler de nødvendige faglige og sociale forudsætninger for at gennemføre en ordinær erhvervsuddannelse. Formålet var at udvikle et kvalificeret alternativ for disse unge i regi af EGU, så flere unge får de nødvendige forudsætninger for at påbegynde og gennemføre en erhvervsuddannelse. Projektaktiviteter Projektet er gennemført af regionens to største erhvervsskoler Københavns Teknisk Skole (KTS) og Teknisk Erhvervsskole Center (TEC) i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning. Projektet har etableret særlige undervisningsmiljøer og iværksat lærerkompetenceudvikling på de to erhvervsskoler med henblik på, at de kunne modtage langt flere EGU-elever end hidtil. De centrale aktiviteter i projektet har været: Analyse af EGU-målgruppens behov for særlige forløb og uddannelsestilbud Udvikling af et 6-ugers afklarende og bredt introducerende brobygningsforløb 5

Udvikling og afprøvning af følgende fire EGU-profiler og tilhørende undervisningsmateriale for: a) Bygningshåndværker-linjen (KTS) b) Ejendomsservice-tekniker (KTS) c) Transport og logistik d) Servicemedarbejder specielt på kontorområdet Kompetenceudvikling af 14-16 lærere på seks kursusdage Seminarer og informationsmøder om tilbuddene for EGU-vejledere i hovedstadsregionen. Projektets effekt I projektets løbetid fra 2009 til 2011 har der været en tydelig vækst i antallet af EGU-elever i hovedstadsregionen. Væksten er imidlertid langt overvejende sket inden for det pædagogiske område, mens aktiviteten inden for de tekniske og merkantile områder er blevet reduceret i kommunerne. Det har betydet, at antallet af EGU-elever på de tekniske erhvervsskoler - KTS og TEC - i samme periode er faldet fra omkring 42 til 22. Manglen på praktikpladser har betydet, at kommunerne har haft vanskeligt ved at oprette EGU-praktikpladser inden for de fire EGU-profiler, som er blevet udviklet og udbudt i regi af projektet. Forankring af projektet Projektets styregruppe vurderer, at behovet for et kvalificeret EGU-tilbud på regionens erhvervsskoler fortsat er til stede, men at tilbuddet ikke vil finde øget anvendelse før praktikpladsmanglen forbedres, eller før kommunerne opretter flere EGU-praktikpladser. De to skoler vil fremadrettet inddrage tilbuddet om EGUforløb i dialog med kommunerne og profilere tilbuddet i samarbejde med job- og UU-centre. I et videre perspektiv kan projektets resultater formentligt bringes i anvendelse i forbindelse med den kommende fleksuddannelse. Projekt Fælles viden bedre forløb! Forretningsudvalget bevilgede den 10. marts 2010 1,1 mio. kr. over en 3-årig periode til projektet Fælles viden bedre forløb! effektivisering og udvikling af vejledernetværk mellem erhvervs- og produktionsskolerne i hovedstadsregionen. Projektet tager udgangspunkt i de såkaldte kombinationsforløb, hvor elever på produktionsskoler får mulighed for at komme ud og prøve kræfter med hverdagen på en erhvervsuddannelse. Formålet var at udvikle og afprøve et systematisk og effektivt vejledningsnetværk på tværs af hovedstadsregionens erhvervs- og produktionsskoler. Den styrkede vejledning skulle motivere flere produktionsskoleelever til at gennemføre kombinationsforløb og derigennem kvalificere deres valg af videre uddannelse. Projektaktiviteter Projektet er gennemført i samarbejde mellem ti produktionsskoler og syv erhvervsskoler. Projektets hovedaktiviteter har været: 6

Etablering af forpligtende samarbejde mellem produktions- og erhvervsskoler om vejledningsindsatsen gennem fælles samarbejdsaftale, tværinstitutionelle arbejdsgrupper og forpligtende netværk mellem vejledere og lærere fra de to skolesystemer Udvikling af regional vejledermanual med beskrivelse af god praksis i det tværinstitutionelle samarbejde mellem vejlederne fra de to skolesystemer Udvikling og gennemførelse af 12 forskellige kombinationsforløb på de syv erhvervsskoler Kontinuerlig udvikling og gennemførelse af både individuelt og kollektivt udbudte kombinationsforløb med deltagelse af foreløbig mere end 1.000 produktionsskoleelever i løbet af projektperioden. Projektets effekt Målet var, at i 2010 skulle 20 % af de produktionsskoleelever, som deltog i et kombinationsforløb, efterfølgende starte på videre uddannelse. Og at denne overgangsfrekvens skulle stige til 25 % i 2011. Der har i projektperioden været en tydelig vækst i antallet af elever, som efter produktionsskolen starter i uddannelse fra 43 % i 2009 til 51 % i 2011. I både 2010 og 2011 fortsatte over 20 % af produktionsskoleeleverne direkte inden for den erhvervsuddannelse, som kombinationsforløbene introducerede dem til. Forankring af projektet De erhvervs- og produktionsskoler som deltog i projektet har besluttet fortsat at udvikle og fastholde udbuddet af både individuelle og kollektivt udbudte kombinationsforløb via årlige status- og planlægningsmøder. Der har efter projektets ophør været gennemført kombinationsforløb for 210 produktionsskoleelever, og der er foreløbig aftalt yderligere 170 kombinationsforløb i 2012 i det tværinstitutionelle regionale samarbejde. Administrationens vurdering Nedgangen inden for den tekniske og merkantile EGU-aktivitet i kommunerne har betydet, at det ikke er lykkedes for udviklingsprojektet Mere og bedre erhvervsgrunduddannelse at få flere unge til at påbegynde en erhvervsuddannelse. Administrationen vurderer, at det kvalificerede EGU-tilbud på sigt vil kunne få flere i uddannelse, såfremt kommunerne vælger at prioritere tilbuddet. Administrationen vurderer, at der er udviklet et varigt regionalt vejledningssamarbejde mellem produktionsskoler og erhvervsskoler i projektet Fælles viden bedre forløb!. Det har skabt et solidt fundament for at videreføre projektets succes med at få flere produktionsskoleelever til at starte direkte på en erhvervsuddannelse. 7

Udvalget bedes overveje mulige kommunikationstiltag i forlængelse af projekterne. KONKLUSION Udvalget bemærkede, at den nye regionale videnstjeneste er en oplagt platform for videndeling af regionale projekter, således at projekterne får en større udbredelse i regionen. Udvalget tog herefter sagen til efterretning. Flemming Pless og Anne Ehrenreich deltog ikke i sagens behandling. Bilagsfortegnelse: 1. Slutrapport for Mere og bedre erhvervsgrunduddannelse i region hovedstaden, 2012 2. Slutrapport for Fælles viden bedre forløb!, 2012 Sagsnr: 09008476 & 09003017 8

Den 27. november 2012 UDVALGET FOR FREMTIDENS UDDANNELSE OG FORSKNING SAG NR. 3 DEN INTERNE UDDANNELSESPOLITIK STATUS OG ANALYSER SAGSFREMSTILLING Sagen forelægges udvalget med henblik på en orientering om handlingsplan for den interne uddannelsespolitik og igangværende analyser. Generel status Handlingsplan 2012-13 for den interne uddannelsespolitik er under implementering. Den 9. november 2012 blev der afholdt en konference for ca. 200 uddannelsesansvarlige medarbejdere på hospitalerne og de tværgående virksomheder, og repræsentanter fra kommuner, uddannelsesinstitutioner og andre regioner deltog også. Formålet med konferencen var at skabe en kobling mellem det daglige arbejde med uddannelse på hospitalerne og handlingsplanen, visionen og de politiske mål. De konkrete indsatser i Handlingsplan 2012-13 er sat i gang for de flestes vedkommende. En mere udførlig status kan gives i løbet af 2013, når implementeringen er længere. Status på implementeringen af indsatsen under målet om udvikling og vækst Under målet om udvikling og vækst har handlingsplanen fokus på det strategiske indsatsområde om uddannelse og beskæftigelsesmuligheder for unge. Her er der to konkrete indsatser: Der gennemføres en analyse af hospitalernes/de tværgående virksomheders muligheder for at indgå kombinationspraktikaftaler med henblik på at skabe flere praktikpladser i hovedstadsområdet Der udarbejdes anbefalinger til et koncept, hvor hospitalerne/de tværgående virksomheder kan tilbyde unge muligheder for jobtræning med henblik på uddannelse. De to analyser har sammenhæng til det regionale udviklingsprojekt Jobs med uddannelsesperspektiv og til den generelle indsats for at skabe flere praktikpladser i regi af den regionale praktikpladsenhed. Status for udarbejdelsen af de to analyser De to analyser gennemføres af HR- og Uddannelse. Her er der viden og kompetence i forhold til hospitalernes vilkår og rammer for at kunne agere på området for beskæftigelsesfremme. Der er udarbejdet synopsis for arbejdet, dvs. der fore- 9

ligger en tidsplan og beskrivelse af, hvordan analyserne skal gennemføres. Resultaterne fra analyserne forventes at foreligge senest i starten af marts 2012. Umiddelbart er der tale om kvalitative analyser, hvor relevante nøglepersoner interviewes, dels for at indhente viden fra praksis, dels for at sikre inddragelse af de aktører, som efterfølgende skal tage imod de unge. Det er et særskilt formål med analyserne at sikre, at relevante aktører gennem dialog er positivt indstillet over for opgaven, og derfor indgår bl.a. ledelse og nøglepersoner fra hospitalerne og de tværgående virksomheder, erhvervsskoler, kommuner, faglige organisationer i analysen. Analyse om kombinationspraktikaftaler Her kortlægges rammer og vilkår for etablering af kombinationspraktikpladser i et offentligt-privat samarbejde med Region Hovedstaden som aktør. Det er en præmis, at praktikpladserne skabes under en uændret økonomisk ramme for hospitalerne/de tværgående virksomheder. Der tages udgangspunkt i de eksisterende elevpladser indenfor kontoruddannelse, ernæringsassistent, serviceassistent, gastronom og hospitalsteknikassistent. Det afdækkes, om det korrekte antal elever uddannes i forhold til det fremtidige behov. Er dette ikke tilfældet, kan en del af løsningen være kombinationspraktikaftaler. Desuden undersøges det, om det tillige kunne være en måde at skabe flere praktikpladser på inden for andre fagområder. Der nedsættes en arbejdsgruppe, der skal sikre koordinering mellem HRU, den regionale praktikpladsenhed, erhvervsskolernes praktikpladsansvarlige og kontakten til de private virksomheder. Der gives desuden en anbefaling til den fremtidige forankring af indsatsen (den administrative del). Analyse om jobtræning på et hospital Her kortlægges de formelle regler, rammer og vilkår for at tage imod unge i jobtræning (unge i matchgruppe 2). Det beskrives, hvilke kompetencer mentor skal have, og det afdækkes, hvilke funktioner der synes oplagte at give de unge mulighed for at snuse til. Der er ikke tale om uddannelsesstillinger, men i stedet om at skabe en ramme for, at hospitalerne og de tværgående virksomheder kan tage imod de unge og introducere dem til en mulig vej for dem. Det kan eventuelt føre til uddannelsesstillinger. Der udarbejdes desuden et koncept for et pilotprojekt, hvor udvalgte kommuner og hospitaler kan afprøve muligheden for jobtræning på et hospital. KONKLUSION Udvalget kvitterede positivt for, at der er tydelig sammenhæng mellem de to konkrete analyser om kombinationspraktikaftaler og jobtræning til implementering af 10

den interne uddannelsespolitik og initiativer igangsat på det regionale udviklingsområde. Orienteringen blev dernæst taget til efterretning. Flemming Pless og Anne Ehrenreich deltog ikke i sagens behandling. Bilagsfortegnelse: 1. Sagsnr: 11003154 11

Den 27. november 2012 UDVALGET FOR FREMTIDENS UDDANNELSE OG FORSKNING SAG NR. 4 REGION HOVEDSTADENS INNOVATIONSPOLITIK 2020 NYT, NYTTIGT, NYTTIGGJORT SAGSFREMSTILLING Udvalget for fremtidens uddannelse og forskning (FUF) skal i henhold til kommissoriet i løbet af 2012 udarbejde et forslag til en innovationspolitik for Region Hovedstaden. Regionsrådet udsendte på baggrund af udvalgets anbefaling et forslag til Innovationspolitik 2020 i høring i perioden den 26. september 24. oktober 2012. På baggrund af høringen har administrationen udarbejdet et revideret forslag til Innovationspolitik 2020, hvor der er markeret konkrete forslag til ændringer på baggrund af de indkomne høringssvar. Efter udvalgets behandling af forslaget sendes det endelige forslag med udvalgets kommentarer videre til endelig politisk behandling i forretningsudvalget og regionsrådet på møderne den 4. og 11. december 2012. Høringssvar Forslaget til Innovationspolitik 2020 med tilhørende handlingsplan har været sendt i høring i hos i alt 105 parter, jf. bilag 1. Der er indkommet i alt 38 høringssvar fra følgende parter: Hospitaler, virksomheder og stabe - Antal høringssvar: 13 Herlev Hospital, Glostrup Hospital, Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler, Bornholms Hospital, Region Hovedstadens Psykiatri, Rigshospitalet, Hvidovre og Amager Hospitaler, Gentofte Hospital, Region Hovedstadens Apotek, Koncernstabene, Den Sociale Virksomhed, IT Medico og Telefoni, Hillerød, Helsinge og Frederikssund Hospital. RegH-MED - Antal høringssvar: 1 Kommuner - Antal høringssvar: 9 KKR, Københavns Kommune, Ballerup Kommune, Høje Taastrup Kommune, Gentofte Kommune, Halsnæs Kommune, Allerød Kommune, Glostrup Kommune og Hørsholm Kommune. Ministerier og styrelser - Antal høringssvar: 2 Styrelsen for Forskning og Innovation, Uddannelsesministeriet. Organisationer - Antal høringssvar: 7 Dansk Erhverv, Lif, Lægeforeningen Hovedstaden, FOA, Dansk Industri, Ingeniørforeningen, Medicoindustrien, 12

Universiteter og videregående uddannelsesinstitutioner - Antal høringssvar: 4 Københavns Universitet, DTU, CBS, Professionshøjskolen Metropol. Interessentgrupper fra inddragelsesprocessen (f.eks. sundhedspersonale, patient-ambassadører, repræsentanter fra erhvervsorganisationer, sundhedschefer fra kommuner mv.) - Antal høringssvar: 2 Overordnet afspejler høringssvarene en meget positiv og bred opbakning til Region Hovedstadens forslag til innovationspolitik og handlingsplan. Samtidig udtrykker hovedparten af høringsparterne et stort ønske om at være med til at implementere innovationspolitikken. I den forbindelse finder mange af høringsparterne det meget positivt, at politikken indeholder en konkret handlingsplan for, hvordan Region Hovedstaden vil arbejde med implementering af politikken. De samlede høringssvar kan rekvireres hos administrationen. Høringens konsekvenser for Innovationspolitik 2020 Udover den generelle opbakning til innovationspolitikken har langt de fleste af høringsparterne bidraget med en række konstruktive og relevante kommentarer, som administrationen har samlet i vedlagte skema, jf. bilag 2. Administrationen har med inddragelse af den administrative styregruppe med deltagelse fra hospitaler, virksomheder og stabe vurderet kommentarerne og udarbejdet forslag til ændringer i forslaget. Generelt er der ikke fremkommet forslag om ændringer i essensen af politikken. Ændringsforslagene fokuseres på imødekommelse af relevante ønsker og forslag fra høringsparterne, som kan håndteres via præciseringer og tilføjelser. Skemaet angiver administrationens vurdering af kommentarerne og forslag til konkrete ændringer i forslaget til Innovationspolitik 2020. For overskuelighedens skyld er der i skemaet lavet en farvekode for håndtering af de tre hovedgrupper af kommentarer, hvor der foreslås: 1) konkrete ændringer i forslaget, 2) inddragelse i implementeringen via handlingsplaner, samt 3) ingen konsekvenser. I vedlagte udkast til Region Hovedstadens Innovationspolitik 2020, jf. bilag 3, er administrationens konkrete tekstforslag til ændringer skrevet ind og fremhævet tydeligt med henvisning til nummerering af kommentarerne i skemaet. Straks-plan 2013 og efterfølgende handlingsplaner Implementering af Innovationspolitik 2020 igangsættes umiddelbart efter vedtagelse med afsæt i de konkrete initiativer, som allerede er besluttet i Budget 2012 og 2013. Det drejer bl.a. sig om: Der gennemføres frem til primo 2013 et forprojekt om etablering af en idéportal, hvor innovative idéer og projekter kan formidles til VIF med henblik på rådgivning samt synliggørelse på tværs af organisationen. På baggrund af forprojektet tages stilling til etablering af idéportalen 13

I 2013 udvikles og implementeres en uddannelse til innovationsagent samt et innovationsmodul på regionens projektlederuddannelse rettet mod medarbejderne på hospitaler samt i virksomheder og stabe I 2013 og 2014 udbydes hold 2 og 3 af toplederforløbet i innovation i samspil med DTU og Stanford Universitet Med afsæt i Budget 2013 udvikles initiativer, som fra starten af 2013 kan bidrage til at fremme konkrete offentlige-private innovationsprojekter, herunder inden for regionens satsningsområder på bl.a. telemedicin, jordrensning, medicoteknologi, mv. Udvikling og implementering af de konkrete initiativer samt evt. yderligere initiativer i 2013 vil ske i tæt dialog med ledere og medarbejdere på regionens hospitaler samt i virksomheder og stabe. Udvalget for fremtidens uddannelse og forskning vil blive holdt løbende orienteret. Indsatsen i forhold til fremme af offentlig-privat innovation vil ske med inddragelse af Miljø- og grøn vækstudvalget, som i henhold til kommissoriet har ansvaret for indsatsen på dette område. Parallelt med indsatsen i 2013 vil der blive udarbejdet et forslag til den første 2- årige handlingsplan for implementeringsindsatsen i 2014 og 2015. Udarbejdelse af igangsættes primo 2013, så handlingsplanen med forslag til konkrete initiativer kan indgå i budgetprocessen for 2014. Udarbejdelsen skal ses i tæt sammenhæng med implementering af regionens øvrige politikker og planer og vil ske i tæt dialog med ledere og medarbejdere på hospitaler, virksomheder og i stabe samt eksterne samarbejdspartnere. Kommunikation Kommunikationsplan for lancering og kommunikation af innovationspolitikken udarbejdes af VIF og Koncern Kommunikation. Allerede inden vedtagelsen vil forslaget til Innovationspolitik 2020 blive præsenteret på Region Hovedstadens medarbejdertopmøde den 29. november 2012, ligesom regionens satsning på innovation er temaet på FU/UD seminar den 30. november 2012. Herefter vil den endelige politik løbende blive præsenteret på relevante interne og eksterne møder, seminarer og konferencer. Der planlægges en webbaseret offentliggørelse knyttet til vedtagelse af Innovationspolitikken. I den forbindelse produceres en film på 3-5 minutter, som præsenterer innovationspolitikken understøttet af konkrete cases samt interviews med bl.a. regionsrådsformanden, personale, patient(er) og evt. eksterne samarbejdspartnere. Filmen publiceres på intranettet. Parallelt hermed udsendes innovationspolitikken bredt i elektronisk form til alle relevante samarbejdspartnere og øvrige interessenter. Som led i lancering og opstart på implementering primo 2013 udarbejdes og udsendes en innovationsfolder til ledere og medarbejdere, som giver et nemt 14

overblik over politikken samt information om muligheder for rådgivning og støtte i Videncenter for Innovation og Forskning. KONKLUSION Udvalget havde en række ønsker til mindre sproglige og grafiske justeringer til forslaget for Innovationspolitik 2020 og tiltrådte derudover administrationens forslag til ændringer. På den baggrund besluttede udvalget at anbefale forslaget til endelig politisk behandling i forretningsudvalget og regionsrådet hhv. den 4. og 11. december 2012. Der vedlægges en rettelsesark med udvalgets ønsker til ændringer, som indarbejdes i den endelige version efter den politiske behandling i forretningsudvalget. Flemming Pless deltog ikke i sagens behandling. Bilagsfortegnelse: Bilag 1: Liste over alle høringsparter Bilag 2: Skema over høringssvar, et overblik med farvekoder for konsekvenser. Bilag 3: Forslag til Region Hovedstadens Innovationspolitik 2020 med markerede ændringsforslag Sagsnr: 12000278 15

Den 27. november 2012 UDVALGET FOR FREMTIDENS UDDANNELSE OG FORSKNING SAG NR. 5 MØDEPLAN FOR UDVALGET FOR FREMTIDENS UDDANNELSE OG FORSKNING 2013 SAGSFREMSTILLING Administrationen har udarbejdet følgende forslag til mødedatoer for udvalget i 2013. 22. januar 15.00-17.00 19. marts 15.00-17.00 25. april 15.00-17.00 21. maj 15.00-17.00 3. september 15.00-17.00 8. oktober 15.00-17.00 3. december 15.00-17.00 Udvalgsmøder i regionen afholdes i udgangspunktet om tirsdagen fra kl. 15-17 eller 17-19. De enkelte udvalg kan dog såfremt der er enighed herom holde møder på andre tidspunkter. Ved ændringer skal der tages højde for personsammenfald ifht. øvrige udvalg samt fora, hvor medlemmerne repræsenterer Region Hovedstaden. Udvalget skal på mødet drøfte mødeplanen. Samlet forslag til mødeplan for udvalgene er vedlagt. KONKLUSION Udvalget vedtog følgende mødeplan for 2013: 22. januar kl. 19-21 2. april kl. 17-19 30. april kl. 8-10 (i Øresundshuset, Nørregade 7B) 4. juni kl. 18-20 3. september kl. 15-17 8. oktober kl. 8-10 (i Øresundshuset, Nørregade 7B) 3. december kl. 17-19 16

Flemming Pless deltog ikke i sagens behandling. Bilagsfortegnelse: Bilag 1 Mødeplan for udvalgene 2013 Sagsnr: 12000233 17

Den 27. november 2012 UDVALGET FOR FREMTIDENS UDDANNELSE OG FORSKNING SAG NR. 6 MEDDELELSER 6.a Orientering om trykning af den regionale uddannelsesstrategi Den 25. september blev den regionale udviklingsplan 2012 godkendt af regionsrådet. Uddannelsestemaet i den regionale udviklingsplan udgør den regionale uddannelsesstrategi, som vil være regionens strategiske afsæt for at iværksætte nye initiativer på uddannelsesområdet frem mod 2016. For at sikre opmærksomhed omkring den regionale uddannelsesstrategi og regionens mål og visioner på uddannelsesområdet, er der blevet trykt en særskilt regional uddannelsestrategi. Det vil give bedre mulighed for at synliggøre regionens arbejde på uddannelsesområdet over for interessenter og samarbejdsparter og vil være afsæt for at gå i dialog med regionale uddannelsesaktører. Bilagsfortegnelse: 1. Den regionale uddannelsesstrategi (omdeles på mødet) Sagsnr: 11007645 6.b Oversigt over antal praktikpladssøgende i hovedstadsregionens kommuner Formanden for udvalget for fremtidens uddannelse og forskning har udbedt sig en oversigt over praktikpladsmanglen i den enkelte kommune i regionen. Administrationen har udarbejdet et dataudtræk fra UNI-C over antallet af praktikpladssøgende elever i hovedstadsregionens kommuner til orientering. For at være registreret som praktikpladssøgende, skal eleverne have afsluttet grundforløbet og have et opdateret søgeønske og/eller være i skolepraktik. Det betyder, at den reelle praktikpladsmangel kan være endnu større, da elever på uddannelser med adgangsbegrænsning, ikke er registreret i opgørelsen. Det offentlige - herunder kommunerne i hovedstadsregionen - kan selv bidrage til at imødegå praktikpladsmanglen. Den regionale praktikpladsenhed vil derfor primo 2013 udvikle og implementere en strategi for at skaffe flere praktikpladser i den offentlige sektor. Den regionale praktikpladsenhed har i første omgang haft fokus på den private sektor. Herefter vil man i 2013 også inddrage den offentlige sektor. 18

Bilagsfortegnelse: 1. Antal praktikpladssøgende elever i hovedstadsregionens kommuner, august 2012 Sagsnr: 12009193 6.c Uddeling af Region Hovedstadens Forskningsfond til Sundhedsforskning Strategiske projekter 2012 Den 31. august 2012 var der ansøgningsfrist til Region Hovedstadens Forskningsfond til Sundhedsforskning, hvor der i 2012 blev udbudt i alt 25 mio. kr. Regionen modtog i alt 167 ansøgninger med et ansøgt beløb på 240 mio. kr. Som led i implementering af forskningspolitikken var opslaget delt i to: 1) 20 mio. kr. var reserveret til medfinansiering af forskningsprojekter af høj kvalitet inden for en bred vifte af forskningsprojekter, og 2) 5 mio. kr. til særlige strategiske satsninger inden for to temaer udpeget af bedømmelsesudvalget med afsæt i forskningspolitikken, inden for henholdsvis sundhedstjenesteforskning og velfærdsforskning. På indstilling fra det faglige bedømmelsesudvalg tildelte koncerndirektionen den 8. oktober støtte til i alt 28 forskningsprojekter. Uddelingen offentliggøres den 30. november 2012 med bevillingsbreve til modtagerne, omtale på Regionens hjemmeside og intranet samt udgivelse af pjece til uddeling på bl.a. hospitaler, virksomheder og andre samarbejdspartnere. Bedømmelsesudvalget bestod af: Koncerndirektør Kim Høgh, Region Hovedstaden (formand) Forskningsleder Bente Appel Esbensen, Glostrup Hospital Professor Henning Langberg, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, KU Professor Merete Nordentoft, Psykiatrien Professor Inge Marie Svane, Herlev Hospital Læge Jakob Burcharth, Region Hovedstadens Unge Forskere Professor Jens Lundgren, Rigshospitalet Professor Rasmus Larsen, DTU Adjungeret professor Susanne Rewentlow, Praksissektorens Forskningsråd Bilagsfortegnelse: 1. Sagsnr: 12000278 Ingen bemærkninger. Flemming Pless deltog ikke i sagens behandling. 19

Den 27. november 2012 UDVALGET FOR FREMTIDENS UDDANNELSE OG FORSKNING SAG NR. 7 EVENTUELT MØDETS START: Kl. 17.00 MØDET SLUT: Kl. 19.00 NÆSTE MØDE: Den 22. januar 2013 kl. 19.00-21.00 20