Prædiken til Alle Helgen søndag, Matt 5,13-16 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 2. november 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal.

Relaterede dokumenter
Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21, tekstrække

Allehelgensdag d. 4. november 2018

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3, tekstrække

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28, tekstrække

Prædiken til 4. søndag i advent, Joh 3, tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 20. december 2015 kl Steen Frøjk Søvndal

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 1. søndag efter helligtrekonger, Mark 10, tekstrække

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24, tekstrække

Prædiken til sidste søndag efter trinitatis, Matt 11, tekstrække

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar Steen Frøjk Søvndal.

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21

Prædiken til bededag, Matt 7, tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17, tekstrække

Prædiken Alle Helgens søndag

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4, tekstrække

Alle Helgens Dag. 2.nov Vinderslev kirke kl Hinge kirke kl

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6, tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl Steen Frøjk Søvndal

Prædiken til 20. søndag efter trinitatis, Matt. 22, tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 13. oktober 2013 kl Steen Frøjk Søvndal

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3, tekstrække

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362

Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, Joh 15, tekstrække

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

Alle helgens dag II. Sct. Pauls kirke 4. november 2012 kl Salmer: 443/434/574/354//362/439/573/571 Uddelingssalme: se ovenfor: 573

Kristi liv. Det tror vi

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6, tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 22. søndag efter trinitatis, Matt 18, tekstrække

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh 8, tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 5. januar 2014 kl Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til Pinsedag, Joh 14, tekstrække

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække

Prædiken til trinitatis søndag, Joh 3, tekstrække

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14, tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til fastelavns søndag, 2. tekstrække

Prædiken til fastelavns søndag, Matt 3, tekstrække

Prædiken til konfirmation 2. søndag efter påske Joh 10, 22-30, 2. tekstrække

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Sidste søndag efter helligtrekonger I. Sct. Pauls kirke 25. januar 2015 kl Salmer: 108/434/138/161//164/439/561/59.

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Joh 11, tekstrække

Alle Helgens søndag Hurup Mattæus 5, 1-12

Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12

Første søndag efter påske Prædiken af Lise Rind 1. TEKSTRÆKKE

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 17, tekstrække

7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl Steen Frøjk Søvndal

Allehelgen. Salmevalg. 732: Dybt hælder året 571: Den store hvide flok 551: Der er en vej, som vi alle går alene 729: Nu falmer skoven

Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22, tekstrække

Pinsedag 4. juni 2017

RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk

Prædiken til Påskedag. 1. tekstrække

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18, Tema: Guds nåde

Herre, stå ved siden af os, når vi fristes til at vende dig ryggen. AMEN

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6, tekstrække

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner / , s.e.P 26. april 2015 Dom kl Joh.

Prædiken til 2. søndag i advent, Matt. 25, tekstrække. Urup Kirke. Søndag d. 8. december 2013 kl Steen Frøjk Søvndal.

Men selvfokuseringen i forskellen og i forbilledet er en Fandens opfindelse, når vi taler om disse ting i et kristeligt lys.

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25, tekstrække. Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl Steen Frøjk Søvndal.

7. søndag efter Trinitatis 2014, Helligsø og Hurup Mattæus 10, Herre, lær mig at leve, mens jeg gør Lær mig at elske, mens jeg tør det, AMEN

Prædiken til 1. søndag i advent, Matt 21, tekstrække. Urup Kirke Søndag d. 30. november 2014 kl Steen Frøjk Søvndal.

16.s.e.trin. A Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

Prædiken til 2. søndag trinitatis, Luk 14, tekstrække

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89

Palmesøndag 20. marts 2016

Lyset og smerten. Glasskår er helhed, der er gået i stykker. I min kælder står også et gammelt, smukt glasfad, der har fået et skår.

22. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Mattæus 18, 1-14

Pinsedag 24. maj 2015

Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, Salmer: 748; 6; ; 294; 262

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

Prædiken til Mariæ Bebudelse, Luk 1, tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 6. april 2014 kl Steen Frøjk Søvndal.

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl

Prædiken til 1. søndag i advent, Luk 4, tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 1. december 2013 kl Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 19. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

som er blevet en del af min ånd og min krop og min sjæl

Alle Helgen søndag Lemvig kl Es 49,8-11, Åb 21,1-7 og Matt. 5,13-16.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Helligtrekongers søndag II. Sct. Pauls kirke 5. januar 2014 kl Salmer: 749/101/138/136//362/439/106/112 Uddelingssalme: se ovenfor: 106

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække

DÅB HØJMESSE. MED DÅB PRÆLUDIUM LOVPRISNING OG BØN INDGANGSBØN

20. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. oktober 2013 kl Salmer: 754/434/303/385//175/439/571/475 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 14,1-11

Prædiken til nytårsdag, Luk 2, tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13, tekstrække

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1, Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos.

Kl Burkal Kirke 571, 558, 566; 552, 732. Tema: Lys for andre. Evangelium: Matt. 5,13-16

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 4.s.e. påske Prædiken til 4. søndag efter påske Tekst: Johs. 16,5-16.

Sange og Salmer 448: Herre, at se dig. Sange og Salmer 368: Jeg hviler trygt i din nåde. DDS 208: Skriv dig, Jesus, på mit hjerte

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer:

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Jeg er en klovn til at finde rundt. Det har jeg altid været.

Transkript:

1 Grindsted Kirke Søndag d. 2. november 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Alle Helgen søndag, Matt 5,13-16 2. tekstrække Salmer DDS 402: Den signede dag Dåb: DDS 448: Fyldt af glæde DDS 571: Den store, hvide flok vi se - - - DDS 361: Din rigssag, Jesus, være skal Altergang DDS 335: Flammerne er mange og DDS 471: O, glædelig dag DDS 569: Ja, engang mine øjne skal Tekstlæsninger GT-læsning: Es 49,8-11 Epistel: Åb 21,1-7 Prædiketekst: Matt 5,13-16

2 Jesus sagde:»i er jordens salt. Men hvis saltet mister sin kraft, hvad skal det så saltes med? Det duer ikke til andet end at smides ud og trampes ned af mennesker. I er verdens lys. En by, der ligger på et bjerg, kan ikke skjules. Man tænder heller ikke et lys og sætter det under en skæppe, men i en stage, så det lyser for alle i huset. Således skal jeres lys skinne for mennesker, så de ser jeres gode gerninger og priser jeres fader, som er i himlene.«prædiken Hvis man spurgte mennesker i dagens Danmark, hvilken helt særlig dag, der findes i det lange efterår, så vil mange nok svare : Halloween! Vi laver skræmmende græskarhoveder og klæder os ud i drabelige kostumer, og traditionen, vi som så meget andet har overtaget fra USA, vokser med uhyre fart. I USA regner man med, at der bruges op mod seks mia. dollars på kostumer og slik i forbindelse med Halloween. Halloween var oprindeligt en hedensk, keltisk tradition. Man troede, at de døde genopstod som genfærd natten mellem den 31. oktober og den 1. november. Det er derfor, der er så meget død over Halloween. Dødskostumer, zombier, Dracula osv. Og egentlig kan man undre sig over, at vi tager denne overtroiske tradition til os, selv om meget af det er temmelig uskyldigt. Man kan alligevel godt sige, at vi morer os med døden, vi hygger os med gys. Og hvorfor gør vi det? Jeg kan være bange for, at det skyldes, at vi vil lægge distance til selve døden, som vi ikke tør beskæftige os med, og så laver vi grin med det. Måske er der nogle her i kirken i dag, der for nylig har taget afsked med et kært menneske eller på anden måde er blevet tvunget til at komme tæt på døden. Og enhver, der har prøvet det, ved hvad det handler om, ved, hvad døden er og det har ikke meget med Halloween at gøre: Døden er forfærdelig, den kan på et øjeblik trække alt positivt ud af os, al glæde, håb, livsmod, tro. Døden kan som intet andet

3 lægge os ned for lange tider. Og måske bliver det bare værre af, at vi, indtil vi oplever den, griner af den og morer os over den i Halloween. Døden bliver aldrig en ven. Den, der vil være dødens ven, oplever, at den blev dem utro til sidst! Den, der vil være Guds ven, oplever, at han var dem tro, også i dødens stund! Men heldigvis er der et alternativ til Halloween. Næste gang, når du bliver spurgt, hvilken særlig dag der ligger i efteråret, så sig : Alle Helgen! Alle helgen er nærmest det modsatte af Halloween. For det første er det ikke hedensk overtro, men en kristen tradition. For det andet laver vi ikke sjov med døden, taler om den som den er for Gud og for os, som mister, og vi mindes dem, vi holdt af som ikke er længere. Vi får mulighed for virkeligt at forholde os til, at vi skal dø. For det tredje handler Alle Helgen ikke bare om døden, men i endnu højere grad om livet. Det er derfor, den er en festdag og derfor har den hvide liturgiske farve. Jesus taler om liv, lys, salt, lovsang, glæde en masse positive ting, som det altid er med Jesus. Han kommer med noget så radikalt nyt og overtrumfer helt vores dagsorden! Jesus taler her om, hvad vi er som mennesker, der er levende for Gud. Forestil jer disciplene sidde foran Jesus og høre hans tale. Vi ved ikke, hvor mange de var. Kort tid forinden havde Jesus kaldt på de første fire disciple, så formentlig har de kun været dem eller nogle ganske få flere. Flere af dem var fiskere, og de var derfor helt almindelige folk. Så hører de ordene: I er jordens salt. Senere: I er verdens lys. Her har du et af evangeliets mest vidunderlige kendetegn: Det taler os op og ophøjer os! Jesus siger noget om os, som vi aldrig kunne finde på selv at sige, og som vi heller ikke selv kan få øje på i vores halv- eller helhjertede forsøg på at leve vores liv eller kristenliv ansvarligt og godt. Jeg forestiller mig simpelt hen den lille gruppe på bjerget sidde og kigge sig over skuldrene og sige: Sig mig, hvem taler manden til? Lys og salt

4 hvem er det? Men det fik en ende, da de fandt ud af, at ordene var sagt lige præcis til dem! Og sådan kan vi sikkert også have det, når vi her i kirken hører, at Gud regner os for lys og salt. Sådan tænker Gud om dig, der er døbt og hører til ham. Emil og Gabriella gik ind på den vej i dag, som de skal følge resten af livet. Lys og salt er det, vi er for Gud! På den måde taler Jesus os op og løfter os op. Som nævnt synes jeg, det er en af de mest vidunderlige ting ved Jesus. Og så må jeg samtidig advare mod en misforståelse. Jesus løfter os ikke op ved at sige, at vi er nogle særligt hellige og religiøse mennesker, der kan noget, alle andre ikke kan. Tværtimod fortæller Gud os klart, at vi er syndere og ikke selv har lyset og saltet, men at der tværtimod er mørke i os, og vores salt har mistet sin kraft. Det gælder os alle sammen. Når Jesus ophøjer os, så gør han det ikke ved at fremhæve, hvad vi kan, men ved at fremhæve, hvad Jesus kan og hvad han kan igennem os! Jeg har taget en lygte med i dag. Det er et lys en ganske almindelig cykellygte, som kan lyse for os på en mørk efterårsmorgen. Jesus siger: Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys. Jesus er altså et lys og for at illustrere, hvilket lys han er, så skulle jeg have haft en kæmpestor halogenlampe med, der ville blænde jer alle sammen i kirken på én gang. Så stort et lys er Jesus, og min cykellygte gør ikke fyldest. Men hvad mener Jesus så, når han siger: I er verdens lys? Jo, nu bliver det virkelig teknisk, for jeg har også taget et spejl med, og så kan vi faktisk illustrere, hvad han mener. Som et spejl reflekterer lyset, sådan kan vi være verdens lys ved at reflektere lyset fra Jesus. Det sker helt automatisk, når lyset får lov til at skinne ind i os.

5 Det er sådan, Jesus taler os op. Han taler en synder op ved at sige, at alle vores synder er tilgivet uanset hvor mange de er. Han taler vores selvværd op ved at sige, at vi har uendelig værdi for ham uanset hvad vi selv mener om os. Hvis et menneske kun lyser i sig selv, så bliver det mørkt, når det lys er slukket. Det er den slags mennesker, som måske nok lyser op og sikrer sig opmærksomhed lige i nuet. De bærer sommetider titler som reality stjerner eller mediepersonligheder. Og for os, der oplever dem på TV og på nettet, er de i virkeligheden hverken stjerner eller personligheder. De er bare en tid. Og når de ikke er mere, så er de væk. Jo, for de pegede bare på sig selv og ikke på noget andet større. Den, der bærer Jesu lys i sig, bliver ikke selv stor, men gør Jesus stor omkring sig! Du skal ikke bære lyset alene. Jesus siger I er verdens lys til disciplene, ikke Du er. Det er som menighed, som kristent fællesskab, at vi er lys. Vi står sammen og hjælper hinanden. For Gud ligner de kristne en stor by, der ligger på et bjerg og ikke kan skjules. For Gud er jorden strøet med salt, hvor kristne går. Salt har to kendetegn, som måske begge spiller med i Jesu ord: Det modvirker forrådnelse og tilføjer krydderi til maden. Gud kan altså bruge dig for at modvirke den åndelige forrådnelse i verden og tilføje smagsstof til den vestlige verden, der bliver mere og mere fattig på evangeliet. Og Kristus er den eneste, der kan give liv og mening til en døende verden. Når jeg læser Jesu ord, bliver jeg også udfordret. Saltet kan miste sin kraft! Der kan være tale om salt blandet med urent materiale, som stadig i dag i Israel bruges til at smide ud på hustage for at hærde materialet, så taget kan bruges til opholdssted og legeplads for børnene. Saltet duer ikke til andet, hvis det mister sin kraft. Jesu ord er en advarsel til os om at bevare saltet rent og skarpt. Vores tro må ikke blandes med anden tro eller blive uklar. Tidsånden får let indflydelse på os, og den siger, at al tro er relativ, at andre veje end Jesus fører til frelse, at Bibelen er

6 menneskers ord alene og ikke Guds, at Bibelens etiske anvisninger kan gradbøjes efter situationen eller udviklingen osv. Lys og salt er vi og skal være det med frimodighed. Vi er ikke bedre eller værre end andre. Vi er ikke mere fuldendte og har ikke mindre tilbøjelighed til at vælge forkert og søge vores egen magelighed, og synden hærger i os. Der kan bare nemt komme den åndelige Jantelov oveni, der siger, at så har et troende menneske slet ikke noget at komme med overhovedet. Det taler Jesus direkte imod, når han siger: Jeres lys [skal] skinne for mennesker, så de ser jeres gode gerninger og priser jeres fader, som er i himlene. Vi har et lys direkte fra Jesus. Vi har et levende håb et håb, der betyder noget! Dette håb gør os til noget specielt i verden. Det gør os anderledes og til lysende eksempler. Ikke fordi vi er bedre end andre, men fordi vi kender vejen! Vejen til håbet, vejen til Himlen, til evigt liv. Vi kender vejen til korset. Vejen til tilgivelse og fred med Gud, og dertil fred med sig selv og fred med sin næste. Vi kender vejen til et helet hjerte og et genoprettet mod. Vi kender vejen, og vi kender håbet. fordi vi kender Gud og hans søn: Jesus. Og verden skal se det lys, som skinner gennem os. Se, at der er i Jesus er noget, som verden ikke har. Verden skal se lys i mørket håb i håbløsheden liv i døden! Verden skal se, at der er glæde i tilværelsen ikke bare banale tv-serier eller tidsfordriv ved computeren. Verden skal se det for den ved det ikke. De læser ikke Bibelen de går ikke i kirke. De tror, at naturen er det rigtige og det naturlige. De ser ikke, at naturen er faldet, at den er uden for paradiset at den er fortabt. De ser ikke, at Gud bag verdens omskiftelser arbejder for at frelse verden. De ser ikke at Kristus på korset er en soning af synden. Det er overvindelse af døden. Det er tilsigelse af syndernes forladelse.

7 De ser det ikke. De ænser det ikke. De er blinde og døve for evangeliet. Men du har set det! Du har følt det. Du har modtaget det. Til oplysning, til liv, til frelse, til håb. Verden skal se det lys, som skinner gennem dig. Verden skal se jeres gode gerninger. De skal se lyset, Himlen og evangeliet! Og derved skal de prise jeres fader, som er i himlene. Vi er med i Jesu rigssag, som vi skal synge om bagefter. Jesu riges sag, som går ud på, at så mange som muligt ser lyset fra Jesus, inden han kommer igen og døren til Guds rige for altid bliver lukket. Jesus udfordrer os til at lade vores lys skinne. Fordi du er på lysets side med Jesus. Det er det modsatte af Halloween. Det er Alle Helgen. Det er det største, du nogensinde har været med i og kommer med i bortset fra den nye jord, hvor alt bliver fuldkomment, og hvor vi skal møde dem, der gik foran os dem, vi også særligt tænker på i dag. Alle gåder finder sit svar og lovsangen vil lyde for altid. Amen!