Hvad mener du om Internettets fremtid?



Relaterede dokumenter
Børn og unges digitale liv

Sprog og læsefærdigheder i 0. klasse Forældrefolder

Sæt 3: Min identitet i de digitale fællesskaber

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

8 PRINCIPPER FOR GOD NET-ADFÆRD FOR PRIVATPERSONER

DIALOG # 14 HVORDAN TAKLER MAN UVENSKABER PÅ DE SOCIALE MEDIER?

Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

certifiedkid.dk Hej, jeg hedder Lotte og er 12 år. Skal vi skrive sammen? gange om året oplever børn og unge en skjult voksen på internettet.

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Interview med drengene

FORÆLDREFOLDER CODEX FORÆLDREFOLDER

Demokratikanon Demokratiets udfordringer O M

DREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser.

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE

DIALOG # 15 SKAL MAN BRUGE FORÆLDREINTRA, NÅR DER ER KONFLIKTER?

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013

DIALOG # 2 ELEVERNE HØRER IKKE EFTER HVAD SKAL LÆREREN GØRE?

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

Brugen af digitale medier i ungdomsserien Skam

F: Fordi at man ligesom skulle få det hele til at passe ind og at instruktøren skulle sige hvad man skulle gør nu skal I gå der hen og sådan noget.

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

UMV Sjørringvold Efterskole

Rollespil på efterskolen. et par ideer fra Rollespilsakademiet

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45

ODENSE APRIL 2019 DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog

Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

Guide. For lærere i Slagelse Kommune KLÆDT PÅ TIL DIGITAL DANNELSE

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

DIALOG # 3 ELEVERNE TALER GRIMT TIL HINANDEN HVORDAN TAKLER MAN DET?

Individ og fællesskab

Om dig. Dit hjem og din familie

Undersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12

VELKOMMEN TIL INFORMATIONSMØDE om fibernet fra Energi Fyn

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/

Bliv red barnet AMBASSADØRSKOLE

Dialog og dilemmakort til forældre klasse

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG

Overordnede ipad regler på Grønnemose skole. Den lånte ipad er Gladsaxe kommunes ejendom og må ikke udlejes eller overdrages til andre end eleven.

Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009

LÆRERVEJLEDNING SIDE 1

Overbygningen på Hærvejsskolen

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål

LEDER LEDER LEDER LEDER LEDER LEDER LEDER LEDER LEDER LEDER LEDER LEDER WALK AND TALK WALK AND TALK WALK AND TALK WALK AND TALK WALK AND TALK

SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse

Den Internationale lærernes dag

HVAD ER SELV? Til forældre

2016 FORLØB KLASSE

DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND?

Udvælgelse af spil pædagogiske overvejelser.

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier kl

Dit barn skal stadig undervises i at læse, så det bliver en bedre og hurtigere læser, og dit barn skal øve sig i at læse.

Kapitel 5. Noget om arbejde

IT sikkerhed Whitelist

DIALOG # 2 ElEvErnE hører ikke EftEr hvad skal læreren gøre?

Kryptologi 101 (og lidt om PGP)

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 9. klasse, der søger ind på ungdomsuddannelse mv.

Bilag 6: Transskribering af interview med deltager nr. 1

Debathjørnet for klassetrin Debat, argumentationslære og perspektivering

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen

Transkript:

Hvad mener du om Internettets fremtid? Internettet blev tilgængeligt for almindelige mennesker i midten af 1990 erne. Siden er internettet blevet en vigtig del af vores hverdag. Vi bruger internettet til alting: til arbejde, til læring, til leg og til kommunikation. Internettet har ændret virksomhedernes måde at arbejde på, skolernes måde at undervise og ændret de demokratiske muligheder for borgere over hele kloden. Dette debatmateriale skal inspirere til en debat omkring internettets fremtid og betydning i verden. Materialet er målrettet grundskolen 8.- 10. klasse samt 1. år på ungdomsuddannelserne (13-16 år) Undervisningsforløb: Emnet er en oplagt mulighed for at have en debat i klassen om internettet og dets betydning i verden fx i dansk eller samfundsfag. Sæt fx 1-2 timer af, hvor I: 1) diskuterer et eller flere af emnerne 1-5 i plenum eller i grupper á 3-4 elever, 2) diskuterer de valgte emner sammen med emne 6 i plenum.

1. Åbenhed Hvor åbent og frit synes I, at internettet bør være? Hvor åbent og frit er internettet for jer og andre unge? Er internettet lige frit over hele verden? Har I hørt om, hvordan regeringer kan kontrollere internettet fx i forbindelse med demonstrationer og oprør? Har alle lige adgang til internettet? Skal alle have lige adgang til internettet? Er der nogle situationer, hvor det er okay at begrænse adgang til internettet? Det første emne, handler om, hvor åbent internettet er for jer og andre mennesker i Danmark og i resten af verden. Nogle af de computere, I bruger har filtre, så der er bestemte sider, I ikke kan besøge. I Danmark kan man finde næsten alt på nettet, men fx i Kina er der bestemte ord, man ikke kan søge på. Vi tænker måske ikke altid over, at man sætter spor og kan følge med i hinandens liv på nettet. Men hvis vi gjorde, ville vi måske også føle os lidt mindre frie til at gøre nogle ting online.

2. Mangfoldighed Giver internettet et rigtigt billede af verden? Hvordan oplever I andre lande og kulturer på nettet? Hvordan bruger mennesker internettet til at udtrykke sig? Hvilke positive sider viser internettet af mennesket og verden? Hvordan bruger vi internettet på positiv vis? Hvilke negative sider viser internettet af mennesket og verden? Hvordan bruger vi internettet på negativ vis? Dette emne handler om, hvordan internettet præsenterer verden. På internettet kan vi sige lige, hvad der passer os. Vi kan finde informationer og kommunikere med mennesker fra hele verden. Men nogle gange hører man måske ikke hele sandheden på nettet. Eller også hører man for meget. Og det er jo ikke alle, der er på nettet og kan fortælle om deres verden. Selvom Danmark er et lille land, så findes der mange danske hjemmesider, men der er også steder i verden, der ikke har så mange hjemmesider på deres eget sprog.

3. Adgang Hvad kan forhindre dig i at komme på nettet? Hvilke årsager kan der være til, at andre mennesker ikke har adgang til nettet i Danmark? Hvilke årsager kan der være til, at andre mennesker ikke har adgang til nettet andre steder i verden? De fleste mennesker i Danmark kan komme på nettet, hvis de har lyst. Men der er mange mennesker i verden, som slet ikke har adgang til internettet. Nogle gange har du måske heller ikke selv adgang til internettet. Hvad betyder det ikke at have adgang til internettet?

4. Sikkerhed Hvad handler internetsikkerhed på nettet om for jer? Hvad tror I internetsikkerhed handler om for jeres forældre? Hvad kan de tjenester, I bruger, gøre, så I føler jer mere sikre? Er der andre, der kan gøre noget for at forbedre sikkerheden på nettet? Dette emne handler om sikkerhed på nettet. Spam, hacking, virus, indsamling af vores private oplysninger, billeder der ryger ud steder, hvor de ikke skulle have været. Det er nogle af de mindre gode sider af nettet. Men heldigvis kan vi gøre meget for at gøre nettet mere sikkert

5. Rettigheder Har man ret til at gå på internettet? Er der grænser for, hvad man kan gøre på nettet? Hvilke rettigheder er de vigtigste på nettet for dig? Hvilke rettigheder er vigtigst, hvis man ser på nettet globalt? Dette emne handler om vores rettigheder på nettet. Man kan gøre lige, hvad der passer én på nettet. Sige lige, hvad man har lyst til. Eller kan man? Vi vil gerne have et privatliv online. Men på nettet kan man jo også dele informationer om sig selv med venner, familie, virksomheder og folk, man ikke kender. I har adgang til internettet, men der er stadig mange mennesker i verden, som ikke har adgang. Det betyder, at der er ting, som de ikke kan, men som du kan.

6. Fremtiden Hvad er jeres ønsker for internettets fremtid? Hvem skal bestemme over internettet? Hvad er det vigtigste for jer på internettet? Og hvordan kan vi sikre, at det bliver ved med at være sådan? Hvad skal forbedres på internettet? Hvordan kan vi sikre vores rettigheder på internettet? Hvordan kan vi undgå at folk bruger internettet til at gøre skade på andre? Hvad kan regeringer gøre? Hvad kan tjenesterne gøre? Hvad kan vi selv gøre? Hvordan synes I internettet skal bruges og se ud i fremtiden? Internettet har eksisteret i mange år. Men det var først i midten af 1990 erne, at vi rigtigt begyndte at bruge internettet i Danmark. I dag bruges internettet af mange milliarder mennesker over hele verden hver dag. Vi bruger det på arbejdet, i skolen og derhjemme til et væld af aktiviteter. Og bare tænk på, hvad virksomheder og regeringer bruger nettet til. Forestil jer, at der ikke fandtes et internet? Det er næsten umuligt. Tænk hvad man kunne gøre, hvis man bestemte over internettet. Der er mange, som gerne vil bestemme over internettet. Jeres forældre vil gerne bestemme over, hvad I bruger internettet til. I vil gerne selv bestemme over de profiler, I opretter på nettet. Men det vil de tjenester, I opretter jeres profiler på, også. Der er virksomheder, der bestemmer over de kabler, som internettets signaler løber igennem. Og så er der regeringer, der gerne vil bestemme over, hvad man må og ikke må på internettet. Det har alt sammen en indflydelse på, hvordan internettet kommer til at se ud i fremtiden.