1. Bogføring og regnskab (Virksomhedens økonomi) s. 60-92

1. Bogføring og regnskab (Virksomhedens økonomi) s. 60-92 Omkostninger (s. 60-64) Omkostninger = de økonomiske ressourcer, arbejdskraft, råvarer og maskiner der anvendes til produktionen. Dvs. produktionens pris. Enhedsomkostninger = gennemsnitsomkostningerne modsat totalomkostningerne = totalomkostningerne/det producerede antal. Omkostninger på kort sigt Variable omkostninger: (disse kan skæres ned i eller fjernes helt) Forbruget af råvare og dermed også produktionen. Faste omkostninger: Husleje, strøm, varme, løn Hvis man kender den pris, man kan afsætte varerne til, er reglen den, at det kan betale sig at øge produktionen så længe de marginale omkostninger er mindre end den pris varerne kan afsættes til. En marginal omkostning viser hvad det koster pr. styk at øge en produktion et interval. Omkostninger på langt sigt: På langt sigt er alle produktionsomkostninger variable: Maskiner, arbejdskraft og bygning forgår med tiden. Hvordan minimeres omkostningerne på langt sigt? 1) Learning by doing 2) Stordriftsfordele 3) Splitte virksomheden oppe i små specialer. Forskning/udvikling i Kbh og outsource selve produktionen til et lavindkomstland. Årsregnskabet (s. 64-72) Alle årsregnskab skal bestå af: Beretning Resultatopgørelse Balance Noter 1) Beretningen skal med ord redegøre for selskabets økonomiske aktiviteter og forhold. 2) Resultatopgørelsen skal give et billede af virksomhedens indtjening. To måder at opstille en resultatopgørelse på (s. 66): Den artsopdelte resultatopgørelse: Her fremgår de forskellige arter af omkostninger f.eks. vareforbrug, løn, afskrivninger mm. Anvendes indenfor handels- og servicevirksomheder. Den funktionsopdelte resultatopgørelse: Her fremgår omkostninger fordelt på de forskellige funktioner f.eks. produktion, salg og markedsføring, forskning, udvikling, administration mm. Anvendes indenfor industrivirksomheder. Ekstraordinære poster = f.eks. salg af datterselskab Goodwillafskrivninger = Man skal afskrive noget man har betalte en overpris for. 3) Balancen: Aktiver = Den kapital virksomheden råder over, herunder Anlægsaktiver: Bygninger, maskiner. Omsætningsaktiver: varelager mm. Side 1 af 24

Passiver = viser hvordan aktiverne er fremskaffet = Kapitalfremskaffelsen, herunder Egenkapitalen, hensættelser og gæld (fremmedkapital). Regnskabsanalyse (s. 71-83) Giver en vurdering af virksomhedens fremtidige udvikling. Analyse af indtjenings evne se beregninger side 76 77 Nøgletal er forholdstal der udtrykker økonomiske sammenhænge: Rentabilitet Indtjeningsevnen Kapitaltilpasning og likviditet Afkastningsgrad Overskudsgrad Aktivernes oms. Hastighed Gældsrente Egenkapitalforrentning Overskudsgrad Dækningsgrad Kapacitetsgrad Aktivernes oms. Hastighed Likviditetsgrad 1 og 2 Rentabilitet = Er 1mio. i overskud godt/ringe? Det vigtigste nøgletal herunder er afkastningsgraden, der viser noget generelt om virksomheden. Altså ikke nødvendigvis om dens evne til at skabe overskud og man medregner derfor heller ikke de finansielle forhold (renter/skat). Du-pont-pyramiden kan bruges til at finde ud af hvorfor en beregnet afkastningsgrad er henholdsvis lav/høj (s. 78) Hvis egenkapitalens forrentning er større end afkastningsgraden har virksomheden tjent på fremmedkapitalen. Dvs. en virksomhed tjener mere på de varer de sælger, som produceres af lånte penge, end de skal betale for at låne dem! Soliditeten = den andel af aktivmassen som virksomheden selv ejer = Egenkapitalandel En høj soliditetsgrad betyder at virksomheden kan klare sig imod tab/lavkonjunktur mm. i fremtiden samt at de ikke behøver tage så store lån for at kunne investere. Dog gælder det ikke altid om at have så høj en soliditetsgrad som muligt, det afhænger helt af afkastningsgraden. Likviditeten er evnen til at betale det man skylder på de aftalte tidspunkter. (udregning: Se s. 81-82) Side 2 af 24

Investering og finansiering (s. 83-92) Når noget finansieres starter man med at modtage penge, som herefter betales tilbage, mens man ved investering gør det modsatte. Finansiering handler om kapitalfremskaffelse, mens investering handler om kapitalanvendelse. Derfor: Investeringer på aktivsiden og finansieringer på passivsiden. Hvor kan man få finansieret et køb af f.eks. hus? Realkreditmarked ~ realkreditobligationer Statsobligationer Obligationer har en bestemt løbetid og nominel rente (4%) Tre typer lån: 1) Annuitetslån Den første afbetaling på lånet er altså et lille afdrag, mens rentebetalingen er for hele lånet. Idet renterne altså vil falde med tiden og afdraget stige, vil belastningen være konstant. 2) Serie lån Konstant afdrag under hele løbetiden. Da renten bliver mindre fordi restgælder bliver mindre, vil ydelsen altså falde igennem løbetiden. 3) Stående lån (Flex lån) FARLIGT Side 3 af 24

Man betaler en konstant rente af beløbet hele året. Hele lånet skal så indfries efter 1 år dvs. man skal have hele lånet reinvesteret og her kan renterne stige år for år! Økonomistyring Udfra virksomhedens nuværende økonomi (ses i regnskabet) kan man forsøge at styre økonomien indenfor 3 områder: Aktivitetsstyring er hvordan de markedsmæssige muligheder udnyttes bedst muligt. Hvilke produkter/markeder skal en virksomhed satse på? Kapacitetsstyring er hvordan kapaciteten i virksomheden udnyttes bedst muligt. F.eks. ved at undgå at produktionsapparater ligger unødigt stille. F.eks. ved brug af logistik Finansiel styring er fremskaffelsen af den nødvendige fremmedkapital, der er nødvendig for at kunne dække aktivitets- og kapacitetsstyringen, til de laveste renteudgifter samt at få den højeste forrentning af sine likvide midler. Side 4 af 24

2. Produktion og logistik (Virksomhedens struktur&økonomi) s. 35-44 Logistik (just-in-time) Der findes 3 former for flow i en virksomhed: Know-how flow (kommunikationsflow) Penge flow Fysiske flow af produktet Logistik tager sig kun af/ser på det fysiske flow i en virksomhed. Det vigtigste for logistik er at en given tidsplan bliver overholdt. Dvs. man forsøger at holde øje med hvornår der skal indkøbes nye råvarer til produktionen, men disse skal ankomme til produktionen lige til tiden ikke ét sekund før. Logistik indeholde følgende 3 underbegreber: Eksternt: Materialestyring = rette mængde på rette sted til rette tid. Distributionsstyring = Flytning af varen mellem virksomhederne (flytning fra A til B) A B C Internt: Produktionsstyring = Flowet inde i virksomheden. Dvs. styringen af produktionen. Når en virksomhed satser på logistik skyldes det, at der er mange penge at spare ved at fokusere på det fysiske vare-flow i en virksomhed. Alt på aktivsiden repræsenterer investeringer (noget der allerede er betalt). Hvis man har nogle vare stående på varelageret går man glip af renterne, altså en eventuel renteindtægt (pga. stor kapitalbinding) og varerne påfører derfor virksomheden en renteudgift i stedet. Værdikæde: Side 5 af 24

Råvarer og maskiner Udviklingen de senere år er gået fra den håndværksmæssige produktion, karakteriseret ved små serier med stor individualitet over mekaniseringen, med lange standardiserede serier til automatiseringen, hvor mekaniseringens lave omkostninger kombineres med kundens krav på ikkestandardiserede produkter. Seriestørrelse og diversifikation (hvor mange styk der produceres) Side 6 af 24

3. Organisation og ledelse (Virks. struktur) s. 104-110 + 132-151 Ledelse (s. 104 110) De 4 vigtigste ledelsesopgaver: 1. Planlægning : Opstillingen af mål og fastlæggelse af midler med udgangspunkt i organisationens ressourcer. (ældre ledelsesopgave) 2. Organisation : Fordeling af arbejdet, for at føre målet ud i livet. (nyere ledelsesopgave) 3. Motivation : Sikre de ansattes engagement. Hvordan dette gøres afhænger af ledelsens menneskesyn. (nyere ledelsesopgave) 4. Kontrol : af hvorvidt målene nås. (meget gammel ledelsesopgave) Historiens teoretikere: Taylor (1856-1915) og Fayol (1841-1925) opstillede de klassiske teorier: Topstyret hierarki, rationel udnyttelse af tid, arbejdsmetoder samt ressourcer. Detaljeret og omfattende kontrol Weber (1864-1924) udviklede sin teori om bureaukratiet; nedskrevne procedurer, specialisering, hierarki. Herved kunne virksomheden fungere bedst muligt og uafhængigt af enkelte personligheder. Se linjestabsprinsippet. McGregors ledelsesformer: McGregor skelnede mellem X- og Y-teorien. X-teorien: Mennesket er grundlæggende dovent og ønsker ingen ansvar. Det skal tvinges i arbejde og konstant kontrolleres. (Som de klassiske teoretikere) Y-teorien: Mennesket er naturligt interesseret i arbejde. Ingen grund til tvang eller kontrol, hvis blot det er motiveret. Andre teoretikere: Maslow (behovspyramiden) og Herzberg. Fra 1960 erne så man organisationerne som mere åbne systemer og man analyserede den menneskelige adfærd i forhold til strukturen. Nyere teoretikere: Porter, Peter og Mintzberg. Se de nyere temaer, der er kommet på tale mht. ledelsen s. 106 Klassiske ledelsesteori: 3 forskellige ledertyper: 1. Den autoritære leder a. Magt, bestemmer alt, fejl = afstraffelse, ingen personlig kontakt med ansatte. 2. Den demokratiske leder a. Inddrager medarbejderne, lytter, venskabeligt forhold til ansatte 3. Laissez-faire lederen a. Passiv Værdibaseret ledelse Her forsøger man at erstatte eller begrænse regler, kontrolsystemer og hierarkier. (ses hos B&O og Jyske Bank) Her ønsker man gennem dialog at skabe en fælles forståelse blandt de ansatte for nogle fælles værdier og mål, så man i fællesskab kan udvikle kvalitetsstandarder ISO 9000 (se s. 150). I dag kræver man altså en utrolig stor kompetence og dermed en højt veluddannet ledelse. Adizes ledertyper (s. 108 figur 41+ 42, se ekstra på næste side) Figur 41: Den ideelle ledertype kaldes Lærebogslederen (fiktiv) Side 7 af 24

Figur 42: Når en virksomhed skal rekruttere medarbejdere er det hensigtsmæssigt at gøre sig klart, hvilke kompetencer pågældende skal besidde. Organisation (s. 132 146) At organisere = at strukturere sine ressourcer og aktiviteter så målene realiseres. Når arbejdet skal uddelegeres kan dette gøres på forskellige måder. En beskrivelse af en organisation afhænger af hvad man vil belyse. 1. Den horisontale dimension = giver indtryk af arbejdsdelingen og graden af specialiseringen. Viser den interne struktur i virksomheden mht. produktionens gang. a) Gruppering i forhold til funktioner (den mest almindelige): Fordele: Ekspertisen samles Know-how i de forskellige afdelinger, god udnyttelse af kapacitet (produktion, indkøb med mængderabatter mm.) Ulemper: Suboptimering (ansatte optimerer deres afdeling mere end organisationen), ingen interesse for andre afdelingers problemer. b) Gruppering i forhold til produkter: Fordele: Overskuelige enheder Ulemper: Dårlig kapacitet, minus stort know-how fordi specialisterne er delt ud. Denne er en fordel, hvis man har at gøre med produkter, der slet ikke har noget med hinanden at gøre. Ved modellen kan man så følge f.eks. indtjeningsbidraget fra de forskellige produkter. F.eks. voksede Carlsberg konglomerat, da de opkøbte Royal Copenhagen (som ikke havde noget med deres kerneforretning af gøre). c) Gruppering i forhold til geografiske områder: Side 8 af 24

Fordele og ulemper som grupperingen i forhold til produkter. 2. Den vertikale dimension = giver indtryk af hvordan ansvar og magt er fordelt og hvor centraliseret eller decentraliseret organisationen er. Mekaniske organisationer: Linjeprincip (militært) Fordele: God udnyttelse af kapacitet, klare ordre Ulemper: Bureaukratisk, minus motivation (regel og rutine styrer arbejdet) Linje-stabs-princip (man bestemmer over den underordnede) Fordele: Bedre overblik for adm. Direktør Ulemper: Konflikt mellem stab (højtuddannede, unge) / ledelse (ikke uddannede, erfarne) Endimensionelle da kun én overordnet. Hierarki, centralistisk, mekanisk Denne består af 4 hierarkiske niveauer: Dette er en mekanisk organisation EDB + Økonomi = støttefunktioner og kan altså ikke udgive ordre. De er stabe og spiller en rolle i alle ledene. Organiske organisationer Funktionelle princip Fordele: Decentraliseret, bedre kommunikation, organisk, + motivation Ulemper: Svært for adm. Direktør at holde styr på grupperne, adm. Direktør har ikke så meget magt, stort ansvar på de ansatte manglende effektivitet. Side 9 af 24

Matrix organisation (funktionsopdelt, meget almindelig i dag) Fordele: Adm. Direktør har overblik, meget fleksibel organisation, fladt hieraki Ulemper: Mindre effektiv i indkøb, produktion og salg, da der kan opstå forvirring mellem de forskellige projekter. To chefer = uenighed. Netværk Fordele: Fleksibel organisation, kan opstå synergieffekter (= større effektivitet) mellem engagerede mennesker Ulemper: Store krav til medarbejdere, ikke gode muligheder for ferie. Side 10 af 24

Motivation (s. 146 148) Hvordan motivationen gribes an afhænger af hvilken menneskeopfattelse man har. Disse menneskeopfattelser kan deles op i 4 hovedgrupper: 1. Den rationelt-økonomiske menneskeopfattelse Fra ca. 1700tallet (Adam Smith) Mennesker stræber alene efter at tilfredsstille deres egoistiske interesser og forsøger at opnå størst muligt økonomisk udbytte. To grupper mennesker: 1. De upålidelige ~ motiveres af penge, men skal piskes i arbejde pga. dovenskab 2. De pålidelige (eliten) ~ motiveres af andet end penge og kan sætte sig selv i gang. De pålidelige skal organisere og kontrollere de upålidelige. 3. Den selvrealiserende mennekseopfattelse Fra ca. 1950 erne (Maslow) Bygger på Maslows udgangspunkt: Opfyldelsen af individets behov starter med de fysiske og slutter med de selvrealiserende. En leder skal altså finde de enkeltes niveau mht. behovstilfredsstillelse, f.eks. mad på bordet, tryghed mm. Vedligeholdelses faktorer: Administration, løn, arbejdsmiljø: Resulterer i større eller mindre utilfredshed. Motivationsfaktorer: Selve arbejdet, anerkendelse, ansvar: Resulterer i større eller mindre tilfredshed. 2. Den sociale menneskeopfattelse Fra ca. 1930 erne (Mayo) Mennesker motiveres ved opfyldelse af deres sociale behov. Den enkelte arbejder skal ses som et gruppemedlem med en bestemt status. Lederen skal sørge for at holde øje med den enkeltes sociale forhold. (Opfattelsen minder lidt om den selvrealiserende menneskeopfattelse, der knytter sig til Maslows behovspyramide nedenfor) Den komplekse menneskeopfattelse Fra ca. 1980 erne Lægger vægt på menneskers og omgivelsers forskellighed samt den enkeltes opfattelse af sine individuelle behov. Motivation = Psykologisk kontakt i mellem organisationen og de ansatte. Forventningsteori ~ en person skal have en begrundet forventning, dette giver anerkendelse og selvrespekt. Målteori ~ Den vigtigste motivation er præcise mål. Side 11 af 24

(Se Maslows behovspyramide nedenfor) Hvad betyder en leders menneskesyn? Man har fundet ud af, at der er en sammenhæng mellem ledelsesstil og de ansattes præstationer: a) Pygmalioneffekten: Høje forventninger fra en overordnet, fører til store resultater fra den underordnede. b) Golemeffekten: golem = dumrian/tåbe Lave forventninger fra en overordnet til en underordnet giver store afstande og synes at fremme golemeffekten. Kontrol (s. 148 151) Kontrol = løbende kontrol af om planen overholdes, så man når det bestemte mål = etablering af et system til feedback. For at kunne kontrollere er det nødvendigt at have nogle standarder, som hver produceret produkt skal kunne identificeres med indenfor nogle tilladte afvigelser. Disse standarder kan dog også afhænge af kvaliteten, der er svær at bedømme. Kvalitet er i hvilket omfang produkterne eller præstationerne svarer til forventningerne eller standarderne. Derfor er mange virksomheder blevet medlem af ISO. Danske firmaer er medlem af ISO 9000, der udarbejder internationale standarder, og sørger for, at deres medlemmer overholder disse før der udgives ISOcertifikater til virksomhederne. Acme og Omega (kopier) Der findes to organisationsformer: Den mekaniske og den organiske: Mekanisk organisationsform (stationær) Organisk organisationsform (dynamisk) Centraliseret planlægning Fælles planlægning Permanent, entydig, specialiseret arbejdsdeling Varieret arbejdsdeling Central koordinering Koordinering på møder Styring via ordrer og instrukser Selvregulering Regler og procedurer Fleksible regler Kontrol Struktur bestående af overlappende grupper og Hierarkisk struktur og præcise kommandoveje ikke-entydige informationsveje. (Flad struktur) (Jo flere hierarkiske led, jo mere mekanisk) Side 12 af 24

Større virksomheder = Acme Mindre virksomheder = Omega Case-storyen omhandler to elektronikvirksomheder: Acme og Omega der er ca. lige store. Acme = mekanisk og Omega = organisk Trods de to vidt forskellige organisationsformer er indtjeningen ved de to virksomheder stort set lige store. 4. Markedsføring (Virksomhedens økonomi og omgivelser) s. 93-103 Markedsføring (s. 93-103) Måden hvorpå en virksomhed vælger at markedsføre sine produkter på, afhænger af dennes opfattelse af kunden: 1) Produktionsorienterede: virksomheden fokuserer på produktionens omkostninger, dvs. en koncentration om prisen og produktionens effektivitet. Bruges mest, når efterspørgslen overstiger udbudet (f.eks. ingeniørvirksomhed). 2) Produktorienterede: virksomheden lægger vægt på kvaliteten af produkterne. (f.eks. kunst) 3) Salgsorienterede: der lægges vægt på selve salgsarbejdet. Ofte synes kunderne kun at købe, hvis sælgerne overtaler dem til det. (f.eks. forskning) 4) Markedsorienterede: kundens behov er i centrum. Udbredt indenfor detailhandel. Handlingsparametre Handlingsparametre er hvad virksomheden selv kan ændre for at påvirke afsætningen af dennes produkter. Deles op i Grundparametre og Kontaktparametre. Grundparametre: Pris, kvalitet, design, emballage, service, personale, sortiment, beliggenhed, distribution, betalingsbetingelser, miljø mm. Kontaktparametre: Reklameindsats, personligt salgsarbejde. Marketingmixet : Den kombination af handlingsparametre som virksomheden vælger, at bearbejde markedet med. Markedsføring - det at undersøge kundens behov og tilfredsstille dem. F.eks. Et rejsebureau sælger en oplevelse af at se noget. Coca Cola sælger deres image og en bestemt smag. 1. Markedsundersøgelse, herunder behov, adfærd og konkurrenter 2. Valg af målgruppe 3. Valg af virkemiddel 4. Gennemførelse, budget og kontrol 1) Behov: Mazlows behovspyramide (se 3. organisation og ledelse) Adfærd: Problemerkendelse Informationssøgning Side 13 af 24

Vurdering af alternativer Købsbeslutning Efterkøbsadfærd Udfra denne problemerkendelse kan man altså finde målgruppen for produktet. Konkurrenter: Markedsandel? Pris for produktet? Kvalitet? Styrke/svagheder? (SWOT) Love/Regler: Hvis nogen har patent på et produkt, forskellige landes lovgivning. Informationskilder: - om kunderne: Primære kilder = direkte undersøgelse: Medarbejdere, spørgeskema, interviews, passiv iagttagelse, fokusgruppe. Sekundære kilder = generelle oplysninger: Markedsanalyse bureauer, statistiske oversigter, sociologer, brancheforeninger. - om konkurrenterne: Brancheinformation, offentlige regnskaber, hjemmesider og leverandører. 2) Valg af målgruppe Kriterier for at kunne udvælge et bestemt segment: Vækstmuligheder, købekraft og udgifter. Segmentering: Opdeling af markedet i grupper med ensartede præferencer. Kriterier for btc (business-to-custumer) Demografiske kriterier: Køn, alder, beskæftigelse, socialklasse mm. Kundeadfærd: Vaner, mærkeloyalitet, livsstil mm. Geografiske kriterier: Befolkning, klima (vinter-/sommertøj) Kriterier for btb (business-to-business) Branche, størrelse og omsætning Markedsføring: Udifferentieret markedsføring: Opdeler ikke deres kunder. Man markedsfører altså til alle! Differentieret markedsføring: Man segmenterer markedet og forsøger at fremstille til alle. Side 14 af 24

Koncentreret markedsføring: Man segmenterer markedet og fremstiller til én bestemt gruppe. F.eks. blade Valg af virkemidler Virkemidler til markedsføring af produkter mm vælges ud fra forskellige parametre såkaldte handlingsparametre. Disse deles op i to nemlig grund og kontaktparametre. Grundparametre: Pris, Produkt og Distribution (= placering) Kontaktparametre: Promotion Pris: Prisen du skal betale for produktet Betalingsbetingelsen (på kredit, over Internet) Rabet afhængig af mængden, medlem, sæson Prisstrategi: Skimming-price: Startprisen pr. enhed er høj Market penetration: Startprisen pr. enhed er lav Produktet: Består af 3 niveauer: (Eks. mobiltelefon) Kerneydelse: den kan ringe! Det formelle produkt: Navnet: Nokia Det udvidede produkt: De(n) ekstra service(s) ved mobilen. Mærkevarer: Genkendelige produkter pga. dets mærke/navn Handelsmærker: Man får andre til at producere produktet, men sælger det under eget navn. F.eks. sælger købmanden SPAR spar-produkter som pålæg. Distribution: Den fysiske transport, altså hvordan produktet kommer ud til kunden. Direkte: Virksomhed kunde Giver en troværdighed fra kunden af (minus penge til mellemhandleren) Indirekte: Virksomhed mellemhandler kunde Side 15 af 24

Giver kunden en højere/dyrere pris Promotion/Kommunikation: Reklame, f.eks. TV, radio, blade, aviser, outdoors, Internettet: En upersonlig præsentation (minus kontakten mellem afsender og modtager. Salgspromotion, f.eks. vareprøver, konkurrencer, demonstrationer: En personlig præsentation Public relation (PR), f.eks. besøgende i virksomheden, artikler: Ikke betalt PR Personligt salg, f.eks. butikker: Direkte kontakt, råd + vejledning Pull-strategi: Mærkevarer trækkes gennem grossist eller detailled, fordi forbrugeren efterspørger produktet. Push-strategi: Producenten forsøger selv at skubbe produktet gennem de forskellige led ved at give gunstige rabatter og hjælp og støtte til annoncering. Livsløbskurven Livsløbskurvens udformning afhænger af hvor længe produktet kan afsættes. Der findes to livsløbskurver. Ét for de kortvarige goder og ét for de langvarige. Kortvarige goder: Begrænset levetid. Indtjeningsevnen varierer over produktets livsløb. I introduktionsfasen vil køberne være umiddelbart interesserede i alle nye og oftest dyrere produkter. I vækst- og udbredelsesfasen består kundekredsen af mere almindelige forbrugere, mens de konservative købere holder fast ved et produkt selv i nedgangsfasen. Langvarige goder: Ved langvarige goder vil der efter en nyslagsperiode forekomme erstatningssalg i form af videreudvikling af produktet. De 4 markedstyper Konkurrenceform Fuldkommen (fiktiv) - ses hos landmænd, de kan kun tage stilling til salgsmængden. Monopolistisk - blanding af monopol og fuldkommen Oligopol Antal virksomheder Produkttype Indgangsbarrierer Mange Homogene / standardvarer Mange Differentieret/ standardvare gøres til mærkevarer Små Små Udbyderens prisindflydelse Ingen: Alle udbyder samme vare Lille: Substituerbare produkter Afhængighed virksomhederne imellem Ingen Ingen Side 16 af 24

- Benzinmarkedet - Ølproducenter: Ceres/Harboe/Carlsberg/ - Madvarer: FDB/Aldi/ Dansk Supermarked Få Monopol - modsat fuldkommen Én Ingen substitutter Differentieret Vanskelige Betydelig: Hvis en forhandler sætter prisen op = salgsmængden falder for ham. Meget vanskelige Markant: selvbestemmelse af prisen. Høj pris = lille salg Stor: Sænker én forhandler prisen, følger resten med. Ingen: Der er kun én Eksempel: Benzinkrig i Danmark Benzinmarkedet = Oligopol. Q8 satte 11. januar prisen på benzin ned (permanent) for at score markedsandel. 30. Januar sænker Statoil prisen på diesel, som svar til Q8. Benzin = standardvare og kunderne er ligeglad med hvor de skal købe benzinen. Priskrigens udvikling: Fordel for: Kunderne - Ulempe for: Benzinselskaber med lille egenkapital, men generelt går det ud over alle benzinselskaber. Samlede tab: 1mia. kr. for branchen. Slutresultat: Q8 mistede mar kedsandel, mens OK og Jet vandt. Mulighed for at stoppe krigen: Den skal lige så stille ebbe ud. 5. Omgivelser, selskabsformer & konjunkturer (Virks. omgivelser) s.15-27 Virksomhedens idé og målsætning (s. 15 27) Formål med virksomheder: Almennytte : F.eks. almennyttige boligselskaber, der sikrer at mindre bemidlede har et ordentligt sted at bo uden at betale de høje priser. Få profit : sælge varer med henblik på at få et overskud. Figur 3, s. 17 Ide: Hvad? Til hvem? Hvorfor? Hvilke behov? Mål: Hvorhen? (evt. delmål) Strategi: Hvordan? Konkret, praktisk udmøntning Politik: f.eks. personalepolitik Procedurer/retningslinjer Iværksættere (s. 17 19 ) To typer nye virksomheder: De allerede kendte produkter på Innovative virksomheder: baserer sig på et nyt produkt, et nyt Side 17 af 24

et eksisterende marked marked, en ny type markedsføring eller noget andet helt nyt. Krav til iværksættere: Arbejdskraft med relevante kompetencer Den nødvendige kapital Adgang til at marked, dvs. kunder Adgang til de nødvendige råvarer og lignende Kendskab og tilpasning til forskellige rammevilkår såsom skatte- og tilskudsregler Netværk, som der kan trækkes på i kritiske situationer Ledelseskapacitet, herunder indsigt i økonomi, planlægning og organisation Krav til virksomhedens ansatte: Almene kvalifikationer: Læse, regne, skrive. Søge informationer (Internettet). Sortere informationer fra væsentlige og ikke-væsentlige. De fagspecifikke kvalifikationer: (lidt forældet i dag) Kan være tillært før ansættelse (længerevarende uddannelse). Håndværk: tømmer, smed mm. Kan også læres i forbindelse med det nye job. Personlige kvalifikationer: Kompetencer (f.eks. logisk tænkning, samarbejde-kompetence = kubus =) Sociale kvalifikationer: omgængelighed, initiativtagende. Interessenterne (s. 21 22) Grupper, som har interesse i virksomhedens gøren: Virksomhedsformer (s. 22 27) Side 18 af 24

3 slags ejerskabsformer: De offentlige virksomheder; Ejes/drives af staten, amter eller kommuner. F.eks. skoler/hospitaler/daginstitutioner De selvejende institutioner; F.eks. Private gymnasieskoler eller Nationalbanken. Overskud går ikke til offentlige eller private personer, men går til at løse en bestemt opgave. De private virksomheder; Opdeles efter antallet af ejere; o Én ejer = Enkeltmandsejet virksomhed. Overskud = privat indkomst. o To eller flere ejere = interessentskab (I/S). Minder om enkeltmandsejet virksomhed. o Anpartsselskab (ApS) = et selskab med en anpartskapital, (125.000kr) der deles op i små anparter. Anpartshaveren hæfter ikke for gæld! o Aktieselskab (A/S) = et selskab med en aktiekapital, (500.000kr) der deles op i små aktier. Aktionæren hæfter ikke for gæld! o Andelsselskab (a.m.b.a = andelsselskab med begrænset ansvar) = F.eks. Brugsen, mejerier, boligforeninger. Oprettes typisk for kollektivt at varetage medlemmernes interesser. Eventuelt overskud deles. En koncern = mindst to aktie- eller anpartsselskaber: et af disse kaldes moderselskabet, mens de andre kaldes datterselskaber. 6. Erhvervsudvikling (Virksomhedens omgivelser) s. 166-171 + 183-193 Grøn erhvervsøkonomi (s. 166-171) Når en virksomhed producere en vare eller yder en tjeneste er der tale om processer, der både har en økonomisk og en materiel/stoflig side. Den økonomiske side = værditilvækst = i kraft af et stykke arbejde, sker en værditilvækst (at en stols værdi er mere værd når den er færdig, end materialet, som den er lavet af, er). Denne bruges til udbetaling af lønninger, overskud mm. Den materielle side = ressourcernes anvendelse, forarbejdning. Disse påvirker på mange måder miljøet. 3 miljøområder: 1. Typer af miljøproblemer i virksomhederne 2. Miljøstyring og grønne regnskaber 3. Grønne markeder og grønne markedssegmenter 1. Ressourcer og miljøaspekter Den voksende interesse for miljøet ændrer på forskellige måder vilkårene for virksomhederne, fordi der stilles flere og flere miljømæssige krav fra kunderne, herunder specielt de politiske forburgere og myndighederne. De virksomheder, der kører med omkostminimerings strategi, vil man kun se på miljømæssige forbedringer hvis disse stilles som krav fra kunder eller myndigheder. For de vareproducerende virksomheder kan miljøaspektet deles op i fire dele, der alle skal gennemgås for at kunne undersøge forureningen af et produkt: Side 19 af 24

Virksomheden anvender nogle råvarer/ressourcer. Disse kan være afgiftsbelagt pga. miljøpolitiske grunde. I markedsorienterede virksomheder må man holde omkostningerne nede for at kunne afsætte sine vare med overskud til følge. Grønne afgifter vil derfor udgøre en ekstra tilskyndelse til at spare på ressourcerne. Selve bearbejdningsprocessen indebærer ofte forskellige former for udledning ag miljøskadelige eller sundhedsfarlige stoffer. Miljømyndighederne kan stille virksomheden overfor følgende valgmuligheder: o Opsamling af forurenende stoffer i filtre mv. o Omstilling til renere teknologi o Eventuelt flytning af virksomheden til et land med lempeligere miljøkrav Den sidste mulighed kan være let for en virksomhed med stor forurening og miljømyndighederne på nakken af sig, men desværre sænker dette jo ikke forureningen. Dette kan også give virksomheden et dårligt ry om uetisk uansvarlighed. Transporten af varen til/fra virksomheden. Store mængder fossile brændsler såsom olie og benzin udleder bl.a. kuldioxid til omgivelserne. Forbruget af færdigvarer. Når kunden har anvendt varen er der ofte affald tilbage, der skal skaffes af vejen. Kunder og myndigheder kan altså opsætte skærpede krav om genbrug eller alternativ bortskaffelse uden samme miljøbelastning. 2. Grønne regnskaber og miljøstyring Nogle virksomheder har ifølge Miljøbeskyttelsesloven pligt til hvert år at udarbejde et Grønt Regnskab. Det gælder miljøtunge virksomheder som stålskibsværfter, cementfabrikker, kemiske fabrikker, slagterier, kraftværker mm. Hovedformål med de Grønne Regnskaber er: Offentligheden skulle sikres lettilgængelig information om hvordan virksomhederne belaster miljøet og for at kunne inspirere virksomhedens ledelse og medarbejdere til i højregrad at fokusere på virksomhedens valg af råvare mm. De Grønne Regnskaber er dog ikke fyldest gørende idet de f.eks. ikke fortæller om arbejdsmiljøet. 3. Grønne markeder og grønne markedssegmenter Grønne markeder = delmængde af alle markeder, hvor der efterspørges eller udbydes varer, som indebærer miljøfordel f.eks. i form af reduceret udledning af næringsstoffer, mindre forurenet luft mm. Grønne markedssegmenter = kunder/virksomheder, der efterspørger/udbyder varer, der indebærer en særlig miljømæssig kvalitet. Virksomheder, der vælger at satse på et Grønt markedssegment har ofte større enhedsomkostninger (fordi produktionsprocessen er dyrere pga. mindre produktionsvolumen. Ses f.eks. ved økologisk landbrug, fordi man ikke må benytte kunstgødning) foruden særlige investeringer i opstartsfasen. Kunderne til sådanne virksomheder må også være opsatte på at betale mere hvis produktet ikke støttes rent økonomisk af politikkerne. Kunderne må altså være motiverede til at ville betale den højere pris. Denne motivation afhænger af kundens enkelte oplevelse af miljøgevinsten. Der er også eksempler på at det mest miljøvenlige køb på længere sigt er det billigste køb. Dette gælder f.eks. markeder med vandforbrugende installationer (wc er mm). Hermed opstår sloganet: Spar penge og gavn miljøet Set under et er de Grønne markeder og markedssegmenter under tydelig vækst. Skyldes: Skærpet miljøpolitik, flere politiske forbrugere mm. Eksempler på Grønne markedssegmenter: Vedvarende energianlæg: solceller, solfangere, jordvarme, vindmøller Side 20 af 24