Gitte Juhl, Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital



Relaterede dokumenter
Gitte Juhl Palliativ Enhed Onkologisk og Palliativ Afdeling Nordsjællands Hospital

Få mere livskvalitet med palliation

Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital

LINDRENDE TILBUD I HOLBÆK KOMMUNE

Gitte Handberg. Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Telefon:

Smerter. Smerter & medicin mod smerter. Underviser : Majbrith Schioldan Kusk SOPU Hillerød 1

Palliativt Team Roskilde Sygehus. Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013

Kræft og senfølger. Kræft og senfølger. Annika Norsk Jensen Spec. læge Almen Medicin, Ph.D.

Smertepakken Pixeludgave. Poul Lunau Christensen, Palliativ Enhed Onko.afd. SUH 14 september 2017 Baseret på ESMO Guidelines

Palliation ved uhelbredelig nyrekræft. Claus Dahl Ledende overlæge Urologisk Afdeling Roskilde Sygehus

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan

Opsporing og forebyggelse af depression

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Velkommen til Tværfagligt Smertecenter - TSC. Introduktionsmøde

ALT OM SMERTER. Solutions with you in mind

KRONISKE SMERTER I ALMEN PRAKSIS. IRF Mette Wanning Almen praksis Tværfagligt smerteteam

Optageområde: Region Hovedstaden (Byen, Syd og Bornholm), Færøerne og Grønland Højt specialiseret funktion: bagstrengsstimulation

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent

Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune

Har du behov for smertebehandling?

Livtag med kræft. Gladsaxe Kommune.

En værdig død - hvad er det?

Informationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3

Smertepatienten i almen praksis et overblik til brug ved konsultationen

Kvalitetsstandard. Palliativ og terminal indsats

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

KLINISKE RETNINGSLINIER I

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1

Kræftrehabilitering Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet

Visitation og behandling af kroniske smertepatienter

Gitte Handberg. Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Telefon:

Ductalt carcinoma in situ (DCIS) Belastning, smerter og føleforstyrrelser hos kvinder, der er behandlet for DCIS - resultater fra to studier

Odense Universitetshospitals vinkel på opfølgningsplaner Professor, overlæge, dr.med., ph.d. Michael Bau Mortensen, OUH

Senfølger af Polio og Post Polio Syndrom

Kvinder, kræft og seksualitet. Temaeftermiddag SKA Herlev 2014

Følgevirkninger efter operation for tidlig Brystkræft

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8

Plejestandarder for personer med leddegigt

Anna Weibull Praktiserende læge og Specialist i Palliativ Medicin

Behandling af cancersmerter

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

Bilag 3 til kontrakt mellem Danske Regioner og private leverandører der udfører tværfaglig smertebehandling under det udvidede frie sygehusvalg.

Klinisk Ræsonnering. Kvalitetsudviklingsprojekt DFFMT. Hans Kromann Knudsen, Kristoffer Dalsgaard, Inge Ris

Funktionelle Lidelser

Frede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet.

Smerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter

FAKTA OM OG REHABILITERING VED GYNÆKOLOGISK KRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE

Min historie med senfølger

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Nationale visitationskriterier til specialiserede palliative enheder

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan?

Regionsfunktion: Behandling af PTSD på baggrund af tjenesterelaterede belastninger eller andre tilsvarende belastninger

Det er på tide at tage funktionelle lidelser alvorligt. Marianne Rosendal, Lektor, praktiserende læge, PhD, Forskningsenheden for Almen Praksis, SDU

Teamsamarbejde i rehabilitering af torturoverlevere RCT s rehabiliteringsmodel. Af Bente Midtgaard, Ala Elczewska, Yvonne Gradert og Anette Klahr

Velkommen til Faglig temadag den 9. marts 2011

Terminal palliativ indsats

værd at vide om ulykker

værd at vide om ulykker

Forskningsprojekt om healing og senfølger til kræftbehandling

Ydelser og patientens vurdering

Palliativ rehabilitering, funktions- og værdighedstab

Juvenil Idiopatisk Artrit (Børneleddegigt)

Mænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Træthed/Fatigue. Karen Anna Riis-Pedersen Sygeplejerske, MKS Onkologisk Afdeling Finsencentret, Rigshospitalet

VI SAMLER KRÆFTERNE. Overordnet indsatsbeskrivelse

Patienter med lænderygproblemer i Region Sjælland

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Rehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv.

Senfølger og mulig efterbehandling. Irene Wessel, overlæge, ph.d., klinisk lektor Øre-, næse-, halskirurgiske og aud. klinik, Rigshospitalet

Palliation, tilbud til døende og deres pårørende

Værdighedspolitik. Faxe Kommune

Definition på kvalme:

Generel forløbsbeskrivelse

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.

Værdighedspolitik for Fanø Kommune

Behandling af lumbal spinalstenose

Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter

Smerter, hvad er det og hvordan behandler vi det?

Fakta om og rehabilitering ved. Gynækologisk kræft. Diagnosespecifik forløbsbeskrivelse

Rigshospitalet Abdominalcentret Senfølger til kirurgi

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb

Sådan tackler du kroniske smerter

Transkript:

Gitte Juhl, Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital 26-05-2011

Disposition Faser/behandlingsmål Hvilke typiske senfølger ser vi? Tværfaglig indsats Hvordan vurderer vi patienten og effekten af den tværfaglige behandling? Hvad indebærer den tværfaglige behandling- med fokus på smertebehandling?

Sygdoms specifik behandling Helbredende behandling Fokus: Overlevelse Livsforlængende behandling Fokus: Rehabilitering Palliativ indsats Symptomspecifik lindring Fokus: Livskvalitet og til slut en værdig død Kontakt til efterladte efter pt.s dødsfald Kurativ fase Tidlig palliativ fase Sen palliativ fase Sidste fase Terminal

Senfølger er hyppige Efter kirurgi 42% har kronisk smerte efter mastektomi (Peuckmann) Efter kemoterapi 13-100% af kemo-terapi behandlede patienter får senfølger Efter strålebehandling (Hausheer) 2-89% får fraktur efter strålebehandling af gynækologisk cancer (Schmeier)

Symptomerne kan være mangfoldige Smerter inkl. phantomsmerter Forværring af smerter ved aktivitet Føleforstyrrelser inkl. allodyni Eftersensationer Lymfødemdannelse Fibrøst væv Diare/afføringstrang Dysuri/pollakisuri Fistler/sår Hudproblemer Cognitivt dysfunktion Funktionstab Bevægeindskrækning Muskelsvaghed Træthed Trætbarhed Depression Tørre slimhinder Sexuelle problemer Tidlig overgangsalder Frakturer

Karakteristika Senfølger udvikles tidligt, måneder, eller år efter kræftbehandlingen Kemoterapi-behandlet patient udtalte: Mange år efter behandlingen føler jeg det som om PacMan fortsat æder af min krop, og jeg bliver svagere og svagere

Ofte en nerveskade. Cerebrum Senfølger i form af smerter kan skyldes en nerveskade udløst af kirurgi, kemoterapi eller stråleterapi Ofte udvikles en ledsagende sensibilisering Perifere nerve Nociceptorer

Smerte Karakteristika ved nerveskadesmerter Ofte spontan smerter Døgnvariation hyppig Høj smerteintensitet Paræstesi Allodyni Hyperalgesi Brændende Sviende Stikkende Jag/Elektriske stød Strammende Stimulusprovokeret forværring Eftersensationer stimulus Dage

Case 59 årig kvinde Diagnose: Brystkræft Brystkræft Senfølger i form af Smerter lige efter operation - kronisk smertetilstand pga. neurogen smerte Henvises til TSC 9 måneder senere - lymfødemdannelse, Konstant smerte Konstant - myofasciel smerte påvirkning med Allodyni Allodyni bevægeindskrænkning Lymfødem Lymfødem Bevægeindskrænkning Bevægeindskrænkning Sekundært udløst Depressiv Depressiv - depression - truet social status I fare for at blive fyret I fare for at blive fyret Smerter lige efter operation Henvises til TSC 9 måneder senere

Senfølger Kan udvikle sig til en kompleks tilstand med smerter, nedsat livskvalitet, funktionstab, psykologiske problemer og en forringet social status - en tilstand der kan kræve tværfaglig indsats

Tværfaglig indsats Hensigt: At tilbyde en kvalificeret indsats, der med udgangspunkt i patientens problem og ressourcer hjælper patienten til at opnå lindring og rehabilitering Ved rehabilitering forstår vi at genfinde værdighed at afhjælpe funktionstab at leve et meningsfyldt liv på trods af f.eks. fortsatte smerter og gener

Indsatsen ved komplekse tilstande Er centreret om et fast tilholdssted som: tilbyder Styrer Tværfaglig behandlingen indsats ved flere faggrupper: Læge Informerer og underviser patient og pårørende om Sygeplejerske tilstanden Psykolog Sikrer relevant medicinering Fysioterapeut Tilpasser aktiviteten og instruerer patient i Socialrådgiver relevante fysiske øvelser Starter psykologisk bearbejdning med henblik på Behandlingen tager forbedret livskvalitet og mestring af den kroniske normalt smertetilstand 6-24 måneder - og eventuelle funktionstab afhængig af problemstillingen

Vurdering af patient og behandlingseffekt Anamnese Symptomer Debut, lokalisation, udbredning, Smerteintensitet (Numerisk Rating Scale) Provokerende, lindrende faktorer Sociale forhold Objektiv undersøgelse Spørgeskema SF-36 (helbredsstatus, livskvalitet) EORTC Physical Activity Scale (PAS, samlet fysisk aktivitetsniveau på et hverdagsdøgn) Hospital Anxiety and Depression Scale

Fra top til tå Objektiv undersøgelse Bilateralt

Farmakologisk analgetisk behandling Stabilisering af opioider Depot opioider Opioidskift Stabilisering/(sanering) af anden medicin Benzodiazepiner NSAID Behandling af smertetilstand Behandling af evt. depression/angst

Behandlingsalgoritme Perifer neurogen smertetilstand TCA NNT=2-3 Absolutte og relative kontraindikationer til TCA Gabapentin (Pregabalin) NNT=4 Lamictal Opioider NNT=2,5-4 SNRI NNT=4 Modificeret fra: Bach, Ugeskrift for læger 2006; Dworkin, Pain 2007

Fysioterapeutisk indsats Skånsom/specifik genoptræning Varmtvandsbassin træning med bevægelsestræning Myofascial Release-behandling (Fysioterapeut Kirsten Rosenlund Tørslef ) Udspænding/ Afspænding Relevante øvelser og aktivitetstilpasning

Psykologisk intervention Vurderende samtale: 1-2 samtaler Kortvarigt individuelt forløb: 3-9 samtaler Ved ukomplekse psykologiske problemstillinger Længere individuelt forløb: 3-9 måneder Ved komplekse psykologiske problemstillinger Mestring af den Komplekse tilstand Samtaleterapi Cognitiv terapi Afspænding Mindfulness

Socialrådgiver Sikre pt.s rettigheder Sociale lovgivning Arbejdsmarkedslovgivning Pensionslovgivning Sikre udbetaling af forsikringssum Sikre tilskud Legater Børn og unge

Supplerende behandlingstiltag Transkutan nervestimulation Stramt tøj/handske ved neurogen smertetilstand Spejlterapi ved CRPS

Information Patient Pårørende Arbejdsgivere Kommune Praktiserende læge Hjemmepleje

Case 59 årig kvinde Tværfaglig indsats Farmakologisk Fysioterapeutisk Psykologisk Socialt NRS reduceret (fra 8 til 4) Funktionsniveau øget Livskvalitet øget Flexjob med anvendelse af pædagogisk kompetence Før Efter

Afsluttende bemærkninger Senfølger er hyppige og mangfoldige Symptomerne udvikles tidligt, og sent Behandlingsindsatsen skal starte så tidligt som muligt Tværfaglig indsats med bl.a. aktivitetstilpasning kan blive nødvendig ved komplekse tilstande