Bachelorprojekt F2012

Bachelorprojekt F2012 Idræt og sundhed Studerende: Kasper Schnügger Studie-nr.: L280136 Fag: Idræt Vejledere: Johanne Skovgaard Larsen og Martin Elmbæk Knudsen Campus Haderslev, UC Syddanmark Afleveringsdato: 12/4-2012 Anslag (uden mellemrum): 89.115 1

INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 INDLEDNING... 4 Undervisningssituation... 6 PROBLEMFORMULERING... 8 METODE... 9 Videnskabelig metode... 9 Fremgangsmåde... 11 BEGREBSAFKLARING... 14 Nominalisme, essentialisme og sundhedsbegrebet... 14 Det biomedicinske sundhedsbegreb... 15 Det brede positive sundhedsbegreb... 16 Begrebsafgrænsning - præcisering af sundhedsbegreb... 19 TEORI... 21 Hvorfor sundhed?... 21 Sundhedsfremmende effekter af fysisk aktivitet... 21 Hvorfor sundhed og fysisk aktivitet i folkeskolen?... 22 Sundhed som en del af folkeskolens indhold... 24 Hvad skal eleverne lære om sundhed?... 25 Betydningsfulde forhold i senmoderniteten... 25 Dannelsessyn... 27 Kritisk-konstruktiv pædagogik... 28 Folkeskolens opgave... 29 Evnen til at tage stilling og handle... 30 Handlekompetence... 31 Delkomponenten viden... 33 2

Teoretisk viden... 35 Hvordan skal de lære dette?... 36 EVA-rapporten... 37 Sundhedspædagogik... 38 Et didaktisk bud - deltagerinddragende klasseledelse... 41 HYPOTESE... 49 OPERATIONALISERING... 50 ANALYSE... 52 Den observerede undervisningssituation... 52 Egen undervisning... 53 Den systematisk indsamlede empiri... 56 Beskrivelse af undersøgelsesdesign... 57 Mine data... 58 DISKUSSION... 60 Undersøgelsesdesignet - Fejlkilder... 60 Resultaterne... 60 KONKLUSION... 61 PERSPEKTIVERING... 64 LITTERATURLISTE... 65 BILAG... 71 3

INDLEDNING Sundhed er et højaktuelt emne, der optræder i livstilsprogrammer, diverse blade, magasiner og andre medier - i en sådan grad, at det til tider kan virke overvældende. Sundhed er blevet et samfundsanliggende, som griber ind i alle samfundets lag som et obligatorisk tema hos mennesker i alle livets omstændigheder og faser. 1 Vi bliver hele tiden konfronteret med vores livstil og sundhed, gennem anbefalinger og råd, til hvordan det sunde liv leves. 2 På den ene side styrkes forståelsen af livstil og sundhed som noget vigtigt hos den enkelte - Sundhed er blevet et alment begreb og undersøgelser viser, at den almindelige borger i Danmark mener, at det gode liv har højeste prioritet for den enkelte og for familien. 3 på den anden side får det også sundhed til at fremstå som noget uopnåeligt, noget vi hele tiden kan gøre bedre. Man kan selv påvirke sin sundhed og derved placeres et stort ansvar hos det enkelte individ ansvaret for egen sundhed. Dette fordrer den enkeltes besiddelse af egenskaber, som gør vedkommende i stand til at forvalte egen sundhed. Sundhed eksisterer ikke blot i populærkulturen, det er også blevet et statsligt anliggende - lighed i sundhed og flere raske mennesker, som lever længere en klar politisk og samfundsøkonomisk målsætning.. En af årsagerne til denne, stadigt stigende, interesse for sundhed er, at folkesundheden i de vestlige lande trues af grundlæggende ændringer i den måde vi lever på. Disse ændringer, også kaldet livsstilsændringer, har en række konsekvenser. Man ser fx en stigende tendens til overvægt blandt børn i alle aldre. Tendensen, som man i de sidste ti år også har fået øjnene op for i Danmark, betegnes som en decideret fedmeepidemi. 4 Som en reaktion på ovenstående forhold, ses en række internationale og nationale tiltag i form af kampagner og sundhedsprojekter. Det første danske tiltag, som kom i form af et forebyggelsesprogram, blev fremlagt i 1989. 1 Maibom, Kirsten (2009), s.1 2 Pedersen, Peter Møller (2010), s.202 3 Maibom, Kirsten (2009), s.1 4 Rønholt, Helle (2008), s.203 4

Dette udsprang af allerede eksisterende tiltag fra udlandet og hentede især inspiration fra WHO s Sundhed for Alle (1975) og Ottawa Charteret (1986). 5 I løbet af 1990 erne blev man opmærksom på at middellevetiden for danskerne faldt, i forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med. 6 Sidenhen fulgte Regeringens Folkesundhedsprogram (1999 2008), som handlede om levetid, livskvalitet og social lighed i sundhed og Sund hele livet de nationale mål og strategier for folkesundheden (2002 10), som handlede om forskellige folkesygdomme og risikofaktorer. I forlængelse af Sund hele livet kom også pjecen Regeringens indsats for børns sundhed, som skulle give et overblik over den centrale indsats på børneområdet. I denne pjece står der, at barnets sundhed skal skabes i sammenspil med den enkelte, familien, de private fællesskaber og de små og store offentlige fællesskaber, som barnet indgår i. 7 Folkeskolen som institution, kan placeres i sidstnævnte kategori. 8 I folkeskolen er der blevet gennemført flere forskellige sundhedsprojekter af både national og international oprindelse. Et eksempel på et sådan sundhedsprojekt er Den Sundhedsfremmende Skole fra 1990 erne. 9 Sundhedsdiskursen har dermed også fået sit indtog i folkeskolen og er således blevet en del af diskussionen om folkeskolens foranderlige indhold. Dette bekræftes også med tilblivelsen af faghæfte 21, som omhandler Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Her står der at undervisningen i enhver henseende skal bidrage til, at eleverne udvikler forudsætninger for, at de i fællesskab med andre og hver for sig kan tage kritisk stilling og handle for at fremme egen og andres sundhed. 10. Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatoriske emne i folkeskolen. 5 Maibom, Kirsten (2009), s.2 6 Maibom, Kirsten (2009), s.3 7 Ibid. 8 Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2007), s.5 9 Rønholt, Helle (2008), s.203 10 Fællesmål 2009 - Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, s.3 5

Emnet er ikke blevet tildelt et selvstændigt timetal, men skal tænkes ind i undervisningen i de obligatoriske fag, heriblandt idræt, fra børnehaveklassen til og med 9. klassetrin. 11 I formål for faget idræt fremgår det også at sundhed er en vigtig del af idrætsfagets indhold. Her står der fx at eleverne skal opnå indsigt i og få erfaringer med vilkår for sundhed og kropskultur 12. Det at være fysisk aktiv, har flere positive effekter. For eksempel anerkendes fysisk aktivitet i dag, på baggrund af undersøgelser m.m. udført af blandt andet WHO, som det centrale forebyggelsesmiddel mod en række livstilssygdomme. 13 Da idrætsfagets kerne er bevægelse og fysisk aktivitet, 14 er det oplagt at arbejde med den sundhed man kan opnå gennem fysisk aktivitet, som et sundhedsperspektiv i idrætsundervisningen. Således oplevede jeg også at der blev inddraget et sundhedsperspektiv i idrætsundervisningen, i introduktionspraktikken til en af mine praktikperioder. Undervisningssituation I introduktionsugen til en af mine praktikperioder, observerede jeg en 8.klasse i en dobbeltlektion i idræt. Den idrætslærer, hvis undervisning jeg skulle observere, gjorde mig ved timens start opmærksom på, at der var sundhed på programmet og begrundede dette med at sundhed jo var blevet et vigtigt tema i skolen. Til at starte med skulle eleverne løbe nogle runder i gymnastiksalen som vi befandt os i. Læreren fortalte mig, at eleverne nu ved at løbe, arbejdede med deres kondition. Herefter skulle eleverne udføre forskellige styrketræningsøvelser, organiseret som stationsarbejde. 11 Fællesmål 2009 - Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, s.10 12 Fællesmål 2009 Idræt, s.1 13 Rønholt, Helle (2008), s.203 14 Fællesmål 2009 Idræt, Undervisningsvejledning for faget idræt, s.2 6

På hver station lå en beskrivelse af den øvelse de skulle udføre. Læreren gik rundt mellem stationerne og instruerede eleverne i korrekt udførelse af øvelserne. Jeg hæftede mig ved, at læreren ikke på noget tidspunkt nævnte dagens emne over for eleverne, eller i det hele taget talte om sundhed. Jeg blev derfor interesseret i at finde ud af om eleverne overhovedet var bevidste om, at sundhed var temaet for idrætsundervisningen denne dag. For at få svar på dette spurgte jeg, i forbindelse med at jeg gik rundt i mellem de forskellige stationer, nogle af eleverne, om de var klar over hvad idrætsundervisningen handlede om denne dag. Én sagde styrketræning, men udover det kom der ingen bud. Da jeg efterfølgende spurgte ind til, hvorfor de skulle styrketræne og hvad de fik ud af at træne på den måde, kom der svar som det er for at blive stærk og for at ens muskler skal vokse. Hvorfor er det godt at have store stærke muskler? spurgte jeg så. Det kom der ingen bud på. Jeg prøvede nu at komme til sagens kerne og spurgte ledende: har det noget med sundhed at gøre?. Efter en del betænkningstid svarede en elev: ja det er vel sundt at styrketræne. (ovenstående er skrevet ned, som jeg huskede det, kort tid efter undervisningen). Disse svar bekræftede mig i det jeg allerede havde på fornemmelsen. Eleverne havde svært ved at koble undervisningens indhold til temaet sundhed. I forbindelse med de tanker jeg efterfølgende gjorde mig omkring den måde der blev undervist på, blev jeg i tvivl om, hvor vidt det overhovedet var muligt for eleverne at opnå noget egentligt læringsudbytte i forbindelse med sundhed, i en undervisning hvor sundhed blot optrådte som et tavst tema. Undervisningen indeholdte ganske vist elementer af sundhed i arbejdet med forbedring af kondition og styrke, men der blev slet ikke koblet nogen fagbegreber eller teoretisk viden på. Set ud fra et sundhedsperspektiv var det eneste, eleverne fik med fra undervisningen, hvis overhovedet noget, mindre fysiske forbedringer. Dette udbytte af undervisningen, ville kun have midlertidig værdi idet de evt. forbedringerne, uden vedligeholdelse, ville aftage. Handlekompetence er et dannelsesideal indenfor såvel sundheds 15 -, som idrætsundervisning og 15 Wistoft, Karen (2009), s.23 7

folkeskolen i det hele taget 16. Dermed understreges vigtigheden af at eleverne udvikler nogle evner i forhold til at handle i forhold til sundhed. Jeg var derfor overbevist om, at formidlingen af sundhed måtte forgå på en anderledes måde, hvis eleverne skulle gøres handlekompetente og få et mere langsigtet læringsudbytte. Sundhedsperspektivet i undervisningen begrænser sig ikke til et fag eller et bestemt klassetrin. Jeg har dog valgt at fokusere på undervisning i overbygningen, da jeg er begrænset af krav til denne opgaves maksimale omfang, og da den observerede undervisningssituation omhandler elever en 8.klasse og derved elever i overbygningen, og min interesse i første omgang derfor koncentrerer sig heromkring. Dette har ledt mig frem til følgende: PROBLEMFORMULERING Hvad skal eleverne i overbygningen, gennem idrætsundervisningen, lære om sundhed og hvordan kan idrætslæreren bidrage til dette læringsmål? 16 Rønholt, Helle (2008), s.55 8

METODE Videnskabelig metode I denne opgave anvender jeg den hermeneutiske metode til at undersøge og besvare min problemformulering. Hermeneutikken anvendes indenfor humanvidenskaberne, hvis sigte er en dyberegående forståelse af menneskelig aktivitet, samt produkterne af disse. 17 Jeg vil undersøge forhold omkring et produkt, (læring), af en menneskelig aktivitet, (undervisning). Desuden mener jeg at man i arbejdet med begreber som sundhed og dannelse må forholde sig til helheden i den kontekst, disse optræder i. Ud fra den hermeneutiske metode arbejder man med en tolkningsproces der bevæger sig mellem del og helhed også illustreret med den hermeneutiske spiral. 18 (oprindelig kendt som den hermeneutiske cirkel). 19 Forholdet mellem helhed og del skal forstås på den måde, at man er nødt til at se helheden for at kunne forstå de enkelte dele og omvendt. 20 Denne skal vise at man starter med en forforståelse. Så får man information igennem hvilken man får af- eller bekræftet sin forforståelse. Dermed kan man få en ny forforståelse, en mere nuanceret forforståelse end før eller den samme forforståelse som før, blot styrket. 21 Hermeneutikken beskæftiger sig derfor ikke med endegyldige fortolkninger. Således tager jeg udgangspunkt i en del, som her bliver den observerede undervisningssituation, der er beskrevet i indledningen, hvor en lærer arbejdede med sundhed i idrætsundervisningen. Læreren klargjorde sine intentioner med undervisningen, samt baggrunden for disse, for mig. Derved fik jeg indsigt i hans oplevelse af situationen, hvilket er en vigtigt led i den hermeneutiske 17 Collin, Finn (2007),, s. 140 18 http://at.systime.dk/index.php?id=573 19 Brinkkjær, Ulf (2012), s.101 20 http://www.denstoredanske.dk/samfund%2c_jura_og_politik/filosofi/filosofiske_begreber_og_fagudtryk/den_herme neutiske_cirkel 21 http://at.systime.dk/index.php?id=573 9

tolkningsproces 22, sammen med den mening der er knyttet til konteksten. Disse to meninger angiver fortolkningens dobbelte karakter. 23 I denne forbindelse opstod spørgsmålet om, hvad eleverne egentlig skal lære om sundhed, samt spørgsmålet om hvorvidt den måde læreren underviste på overhovedet var hensigtsmæssig. Den undren jeg beskriver i forbindelse undervisningssituationen, betoner min forforståelse 24, altså at undervisningen kunne forbedres. Denne forforståelse udgør udgangspunktet for den hermeneutiske metodes fortolkningsproces og dermed udgangspunktet for nærværende opgave. Efter dette bevæger jeg mig til helheden, ved at beskæftige mig med teori omhandlende det at formidle sundhed, ud fra konteksten idrætsundervisning i folkeskolen. Jeg lånte inspiration fra forskellig litteratur, men valgte at fokusere på den teori, der bliver præsenteret i artiklen Deltagerinddragende klasseledelse i idræt udfordrer fagets traditionelle brug af mesterlærerprincippet (Delt.inddr.klas.led.). Derpå bevæger jeg mig fra helhed til del som består af en dobbeltlektion, hvor jeg underviser ud fra den teori jeg har beskæftiget mig med. Her indsamler jeg samtidig empiri, i form af tests, der skal bruges til at vurdere min undervisning. Herefter bevæger jeg mig igen til helheden for at tolke denne forforståelse, ud fra konteksten, fx den danske folkeskole og senmoderniteten. Denne belysning eller tolkning sker gennem brug teori og empiri, heriblandt egen empiri, som berører det jeg vil undersøge. Teorierne og empirien leverer kollektive forståelser og gennemarbejdede begrundede bud på løsninger eller forklaringer og ikke eviggyldige sandheder. Efter at have beskæftiget mig med disse vil jeg så bevæge mig fra helhed til del, som igen er en undervisningssituation, hvor jeg nu med ny forforståelse kan beskæftige mig med det at undervise i sundhed i idrætsundervisningen. På denne måde kommer delen til at give forståelse til helheden og omvendt. 25 Ovenstående beskriver på samme tid en del af lærerens vedvarende arbejde med forbedring af sin praksis. 22 Thúren, Torsten (2008), s.107 23 Collin, Finn (2007), s.145 24 Thúren, Torsten (2008), s.69 25 Brinkkjær, Ulf (2012), s.101 10

Fremgangsmåde Begrebsafklaring Opgaven indledes med en begrebsafklaring af et, for denne opgave, centralt begreb - sundhedsbegrebet. Jeg finder det nødvendigt at redegøre for sundhedsbegrebet fordi der i dag findes mange forskellige opfattelser og definitioner på dette begreb. 26 Hensigten med dette er komme frem til et sundhedsbegreb, der kan udgøre grundlaget for arbejdet med sundhed i nærværende opgave. Dette gør jeg primært ved brug af Kirsten Maibom og Ellen Aavad Holms KOSMOS-artikel Et tværfagligt blik på sundhed og sundhedsbegreber. Præcisering af opgavens fokus Jeg vil derpå fortage en begrebsafgrænsning, hvor jeg præciserer hvilken del af sundhedsfeltet jeg vil beskæftige mig med i denne opgave. Teori Efter begrebsafklaring og begrebsafgrænsning følger opgavens teoridel. Denne del er opbygget som følgende: Hvorfor sundhed? Jeg har valgt at starte med at beskrive baggrunden for at arbejde med sundhed i folkeskolen, da jeg synes dette udgør et godt afsæt for opgavens egentlige kerne, som er hvad og hvordan. Denne del indeholder et afsnit omhandlende de sundhedsfremmende effekter af fysisk aktivitet. Den indeholder også et afsnit hvor jeg opremser forskellige baggrunde for at beskæftige sig med sundhed. Til sidst i dette afsnit har jeg valgt at inddrage dele af folkeskolens, ved lov, bestemte indhold Fælles mål, Faghæfte 21. 26 Wistoft, Karen (2009), s.14 11

Hvad skal eleverne lære om sundhed? I dette afsnit vil jeg komme frem til hvad det er vi vil med eleverne hvad skal de lære i forbindelse med sundhed og fysisk aktivitet i idrætsundervisningen? Dette gør jeg ved at ridse nogle samtidstypiske forhold, samt beskrive deres betydning for dannelsessynet i folkeskolen. Jeg inddrager her dele af den britiske professor i sociologi Anthony Giddens samtidsdiagnose 27. Her beskriver jeg også nogle af lektor i pædagogik Poul Henrik Brejnrods 28 og lektor i psykologi Jan Tønnes Hansens 29 (i dag Jan Tønnesvang) tanker om dannelse i senmoderniteten. Der vil desuden gives en kort præsentation af den tyske pædagog og didaktiker Wolfgang Klafkis 30 kritisk-konstruktive pædagogik. Ved at inddrage blandt andet Helle Rønholt beskrivelse af et dannelsesideal og et sundhedsperspektiv i faget idræt vil jeg beskrive vigtigheden af egenskaben handlekompetence. I forlængelse af dette giver jeg en kort redegørelse for begrebet handlekompetence og derefter hvad mit fokus, i forhold til elevernes læring, er rette mod, med en mere specifik beskrivelse af delkomponenten viden. Til dette bruger jeg, blandt andet, dele af Steffen Elmoses Ph.d. afhandling Handlekompetence og pædagogisk kompetence i en refleksiv modernitet. Hvordan skal de lære dette? Dette afsnit handler om hvordan man i praksis kan formidle det jeg er kommet frem til at eleverne skal lære i foregående del. Jeg præsenterer her også en lille del af opgavens empiri i form af resultater fra EVA-rapporten Idræt i folkeskolen - et fag med bevægelse, som siger noget om hvordan idrætsfaget tænkes og praktiseres ude på de danske folkeskoler. Efter dette kommer en pædagogisk del, hvor jeg inddrager dele fra bogen Sundheds Pædagogik 27 http://www.denstoredanske.dk/samfund,_jura_og_politik/sociologi/sociologer/anthony_giddens 28 http://www.fagboginfo.dk/luensex/lensexd.htm 29 http://psykologibasen.dk/9.shtml 30 http://www.denstoredanske.dk/erhverv,_karriere_og_ledelse/p%c3%a6dagogik_og_uddannelse/internationalt_p%c 3%A6dagogisk_samarbejde/Wolfgang_Klafki 12

Viden og Værdier, skrevet af Karen Wistoft, som har en Ph.d. i sundhedspædagogik. 31 Her giver jeg en beskrivelse af hvordan de, i begrebsafklaringen, behandlede sundhedsbegreber får betydning for sundhedspædagogikken. Herefter følger et afsnit hvor jeg fremlægger Mette Rose Eriksens artikel Deltager inddragende klasseledelse i idræt udfordrer fagets traditionelle brug af mesterlærerprincippet, som indeholder konkrete didaktisk bud - en mulig løsning - på hvordan man formidler, det jeg er kommet frem til at eleverne skal lære, i idrætsundervisningen. Operationalisering Her operationaliserer jeg min teori ved at udvælge essentielle dele af denne og gør dem anvendelige i forhold til min analyse. Analyse Det næste punkt er opgavens analysedel. Her vil jeg behandle dele af min empiri. Jeg vil både beskrive noget generelt om den observerede- og egen undervisning, ud fra den anvendte teori og noget mere konkret om min systematisk indsamlede data. Empirien i den opgave består overordnet set af fire dele: 1) Dele af EVA-rapporten, der siger noget om hvordan idrætsfaget tænkes og praktiseres ude på de danske folkeskoler. Dette bliver præsenteret i teoridelens hvordan? 2) Den observerede undervisningssituation, som er beskrevet i indledningen. Den vil her blive udsat for en analyse ud fra den anvendte teori. 3) Egen undervisning, med et sundhedsperspektiv. Denne vil ligeledes blive analyseret ud fra den anvendte teori. 4) Min systematisk indsamlede data. Undersøgelsesdesign, resultater og en analyse af disse, vil blive præsenteret her. 31 http://medarbejdere.au.dk/hovedomraader/ar/aktuelt/single-nyhed/artikel/karen-wistoft-professor-mso-vedgroenlands-universitet-ilisimatusarfik/ 13

Diskussion Her diskuterer jeg mit undersøgelsesdesign, samt resultaterne af min undersøgelse. Konklusion Her bliver der samlet op og i kort form svaret på problemformuleringen. Perspektivering Her præsenterer jeg et vigtigt aspekt i arbejdet med sundhed og fysisk aktivitet, som jeg ikke har behandlet i nærværende projekt. BEGREBSAFKLARING Nominalisme, essentialisme og sundhedsbegrebet Inden for filosofien findes især to måder at anskue begreber på, som kan være værd at fremhæve i arbejdet med sundhedsbegrebet den essentialistiske- og den lidt nyere nominalistiske. I essentialismen forstås et begreb som noget bestemt, der er uforanderligt og uafhængigt af tid og sted. I denne forståelse kommer begreber til at være bestemmende for praksis i det de er faste og ikke kan tilpasses denne. I nomanilismen opfattes et begreb derimod som noget foranderligt. Denne forståelse lægger derfor op til at man analyserer begreber for at prøve at nå til en enighed, om deres betydning i en given kontekst, således at der kan skabes en fælles ramme for arbejdet med disse. 32 Jeg vil i denne opgave ikke bevæge mig ud i en længere filosofisk udredning om hvorvidt begreber skal forstås ud fra et essensialistisk eller nominalistisk syn. Jeg vil derimod blot fastslå at jeg 32 Maibom, Kirsten (2009,) s.2 14

tilslutter mig den del af den nominalistiske betydning der, modsat essentialismen, beskriver begreber som noget foranderligt. Sundhed er en menneskelig konstruktion, og jeg vil derfor i nærværende opgave behandle sundhed som et foranderligt begreb, der nødvendigvis må diskuteres og defineres ud fra, blandt andet, den historiske-, geografiske-, kulturelle- kontekst, det anvendes i. For at bryde med den indforståethed der kan forekomme i forbindelse med sundhedsbegrebet, er det nødvendigt at arbejde med at tydeliggøre hvad man forstår ved sundhed. Hvis man skal give et bud på noget alment gældende for begrebet sundhed, kan man sige at det handler om det gode liv. Det gode liv er et gennemgående tema når man kigger på perspektiver og definitioner på sundhed. 33 Heraf kan også udledes en grund til de mange forskellige opfattelser af hvad sundhed er. Svaret på hvad det gode liv er, afhænger nemlig af om du spørger borgere i forskellige livsfaser, fagpersoner, politikere m.fl. 34 Hvad sundhed er, afhænger af hvem der har definitionsretten og derved opstår denne værdimæssig mangfoldighed i forhold til begrebet sundhed. Med denne kortfattede behandling af filosofiske betragtninger over det at beskæftige med sundhed som begreb er baggrunden for at give en begrebsafklaring af begrebet sundhed ridset yderligere op. Det biomedicinske sundhedsbegreb I de sidste 30 år primært har sundhedsbegrebet primært været forbundet med en biomedicinsk sundhed. 35 Det har især været anvendt i forbindelse med politikere og mediers behandling af sundhedsspørgsmål. Den biomedicinske sundhed er knyttet til sundhedsvæsnet og sundhedsvidenskabelig forskning og udvikling og anskuer mennesket som et biologisk væsen. Sundhed er her et snævert begreb, der defineres som fravær og forebyggelse af sygdom. 36 Den biomedicinske sundhed er evidensbaseret og beskæftiger sig udelukkende med diagnosticering 33 Maibom, Kirsten (2009), s.4 34 Maibom, Kirsten (2009), s.4 35 Maibom, Kirsten (2009), s.1 36 Maibom, Kirsten (2009), s.4 15

der holder sig inden for det naturvidenskabelige. Da sundhed her defineres som fravær af sundhed, kommer folkesundhed til at dreje sig om kortlægning og beskrivelse af sygdomsforekomst, samt minimering af udbredelsen af sygdom i forhold til det enkelte individ. 37 I det biomedicinske sundhedsbegreb fokuseres der på at fravælge og undgå, frem for at beskæftige sig med sundhed som tilstedeværelsen af de ting der gør livet værd at leve, deraf benævnelsen negativ. 38 Begrebet er ofte blevet kritiseret for at være for snævert, ved at udelade de aspekter af sundhed, fx sammenhængen mellem levevilkår og adfærd. Det er også blevet kritiseret for at fremstille sundhed som noget negativt, da det fokusere på de ting der ikke gør livet værd at leve. På samme tid stemples udsatte grupper, ved at man overser det faktum at adfærd i forbindelse med sundhed, udvikles under stærk påvirkning af de levevilkår. 39 Dette begreb er ikke særligt anvendeligt i pædagogiske sammenhænge. Dette vil jeg uddybe i afsnittet Sundhedspædagogik. Tendensen er at man mange steder, bevæger sig væk fra dette begreb. 40 Det brede positive sundhedsbegreb I dag har vi inden for sociale og pædagogiske kredse Det positive brede sundhedsbegreb. Dette var oprindeligt tænkt som en modvægt til det traditionelle biomedicinske sundhedsbegreb og fungerer i flere sammenhænge som afløser og til dette. 41 Forskellen fra tidligere sundhedsbegreber fremtræder tydeligt i den definition af begrebet der gives i faghæfte 21 - Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. 42 37 Wistoft, Karen (2009), s.55 38 Wistoft, Karen (2009), s.53 39 Maibom, Kirsten (2009), s.6 40 Wistoft, Karen (2009), s.54 41 Wistoft, Karen (2009), s.54 42 Fællesmål 2009 - Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, s.16 16

Grunden til at begrebet benævnes som værende bredt er at det, i modsætning til tidligere begreber, også omhandler både livsstil, som er den måde, vi lever på vores vaner 43 og levevilkår, som er de rammer, det omgivende miljø og samfund giver os at vælge indenfor 44. Der bliver i dette sundhedsbegreb taget hensyn til betydningen af den enkeltes omverden. Mennesket og de fællesskaber, som mennesket lever og udfolder sig i må medtænkes. Her mener jeg det er oplagt at betragte institutionen folkeskolen, som værende en betydningsfuld del af børn og unge i skolealderens levevilkår. At begrebet benævnes positivt forklares med at det ikke kun handler om fravær af sygdom og sygdomsforebyggelse, men også om både fysisk, psykisk og social velvære og livskvalitet. 45 Sundhed opfattes som tilstedeværelsen af nogle af de ting der gør livet værd at leve. 46 43 Ibid. 44 Ibid. 45 Fællesmål 2009 - Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, s.16 46 Wistoft, Karen (2009), s.53 17

Nedenstående (Figur 1) viser de forskellige områder der indgår i det brede positive sundhedsbegreb og sammenhængen mellem disse. Figur 1 Pil 1 skal vise at sundhed drejer sig om både fysiske og psykiske faktorer som påvirker hinanden. Pil 2 og 3 understreger at både livstil og levevilkår påvirker den enkeltes sundhed. Pil 4 viser sammenhængen mellem livsstil og levevilkår. Pil 5 og 6 indikerer at der er en forbindelse mellem levevilkår, livsstil og familien. Pil 7,8 og 9 viser at individuelle og kollektive sundhedsfremmende handlinger må holdes op mod livsstil, familieliv og levevilkår. 47 Vi har altså, inden for sundhedsvæsnet, det biomedicinske sundhedsbegreb, der repræsenterer den traditionelle måde at tænke sundhed på og det brede positive sundhedsbegreb inden for pædagogiske og sociale kredse, som er en nyere måde at tænke på sundhed på. Der er, som tidligere nævnt mange andre opfattelser og tilgange til begrebet sundhed end de to beskrevne, men jeg har begrænset mig til disse to, da jeg finder dem velegnede til at beskrive noget 47 Fællesmål 2009 - Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, s.17 18

om nutidens opfattelse af, hvordan man bør formidle sundhed. Dette vil jeg, senere i opgaven, belyse gennem en beskrivelse af, hvordan sundhedsbegreber påvirker sundhedspædagogikken. En afgørende grund til at beskæftige sig med Det brede positive sundhedsbegreb er at Faghæfte 21 forpligter læreren lovmæssigt på at basere undervisningen på dette sundhedsbegreb. 48 Det brede positive sundhedsbegreb er et nutidigt bud på hvordan sundhedsbegrebet bedst tænkes i pædagogiske og sociale sammenhænge. Det får værdi i forhold til folkeskolen, som et redskab til få alsidige refleksioner ind i planlægningen af undervisning med et sundhedsperspektiv. 49 Da sundhed, som begreb, er vanskeligt at beskæftige sig med, fordi det efterhånden er blevet brugt i så mange forskellige sammenhænge og med så mange forskellige betydninger, at det, når det står for sig selv, kan fremstå udvisket og svært anvendeligt og fordi den pædagogiske praksis er meget forskellig alt efter hvilket sundhedsbegreb man anvender 50, har jeg erkendt nødvendigheden af at vælge et ståsted. For nærværende opgave er dette ståsted Det brede positive sundhedsbegreb. Med dette sundhedsbegreb, som overordnede forståelsesramme ridset op vil jeg bevæge mig videre til en præcisering af den del af sundhedsfeltet, jeg vil beskæftige mig med. Begrebsafgrænsning - præcisering af sundhedsbegreb Inden for folkeskolen bruges altså Det brede positive sundhedsbegreb. Da dette begreb, grundet dets bredtfavnende karakter indeholder flere delområder som har betydning for vores sundhed, kan det være nødvendigt at finde et udgangspunkt for at gøre det lettere anvendeligt. Man kunne kritisere denne måde at omgås Det brede positive sundhedsbegreb på, for at ignorere den helhedsforståelse som begrebet repræsenterer. Sådan skal min behandling af dette 48 Sørensen, Karsten (2009), s.24 49 Sørensen, Karsten (2008), s.4 50 Fællesmål 2009 - Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, s.16 19

sundhedsbegreb imidlertid ikke forstås. Jeg er bevidst om, at Det brede positive sundhedsbegreb må tænkes som en helhed, også i folkeskolen, men det er ikke meningen at man skal beskæftige sig med alle begrebets områder og emner i hver eneste undervisningslektion, hvor sundhed indgår som et perspektiv. 51 Jeg finder det derfor, af praktiske årsager, fordelagtigt at vælge et sted i Det brede positive sundhedsbegreb, som kan danne udgangspunktet i arbejdet med sundhed. Fra dette udgangspunkt kan man så bevæge sig ud til de andre dele af begrebet. Sundhed kan tænkes ind i folkeskolen på mange forskellige måder. Det kan dreje sig om forskellige tiltag - fx at der serveres sund mad i skolens bod. Det kan være når eleverne lærer om kost i hjemkundskab, eller forsvarlig brug af alkohol i biologi. For at afgrænse sundhedsbegrebet yderligere har jeg valgt at kalde det sundhed gennem fysisk aktivitet. Med sundhed gennem fysisk aktivitet, mener jeg den sundhed og de sundhedsfremmende effekter, som man kan opnå gennem fysisk aktivitet. En uddybning af disse effekter, vil jeg give senere i opgaven under overskriften Sundhedsfremmende effekter af fysisk aktivitet. Formuleringen sundhed gennem fysisk aktivitet vil blive brugt gennem hele opgaven i den oven for nævnte betydning. Dette delområde af sundhed, optræder i figur 2., under kategorien livsstil, som punktet motion. Man kan altså bruge dette punkt som afsæt, når man skal tænke sundhed gennem fysisk aktivitet ud fra Det brede positive sundhedsbegreb. Jeg har valgt at afgrænse sundhedsbegrebet, til sundhed gennem fysisk aktivitet af to grunde. For det første har det, som tidligere beskrevet praktiske fordele at konkretisere et ellers meget bredt sundhedsbegreb. For det andet er sundhed gennem fysisk aktivitet oplagt at arbejde med som sundhedsperspektiv i faget idræt da dette fags kerne, som nævnt i indledningen, netop er bevægelse og fysisk aktivitet. Den sundhed man opnår gennem fysisk aktivitet bliver således omdrejningspunktet for denne opgave. Der vil alligevel være dele der handler om hvad overbygningseleverne i folkeskolen skal lære om sundhed generelt, men også dele der handler mere specifikt om hvad de skal lære om sundhed og fysisk aktivitet. 51 Fællesmål 2009 - Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, s.18 20

Det skal ikke forstås som at jeg ikke er bevidst om at der er andre vigtige aspekter af sundhed, som eleverne skal arbejde med i folkeskolen, ej heller at jeg mener at der ikke er andre emner end sundhed og fysisk aktivitet, som er velegnede at inddrage i idrætsundervisningen. TEORI Hvorfor sundhed? De fleste ved i dag at det at være fysisk aktiv er sundt, men på trods af dette stiger antallet af fysisk inaktive børn stadig. Mange børn vil tilsyneladende hellere bruge tid foran fjernsynet eller computeren, end at være fysisk aktive. 52 Sundhedsfremmende effekter af fysisk aktivitet De fleste er klar over at fysisk aktivitet kan være sundt. Det at ens samvittighed synes lettet efter at man har været fysisk aktiv kan, i sig selv, give øget velvære. Der er dog også helt konkrete, dokumenterede, sundhedsfremmende effekter af det at være fysisk aktiv det gælder for børn og voksne i alle aldre. 53 Det at være fysisk aktiv har både en fysiske og en psykisk sundhedsfremmende effekt. 54 Af positive effekter i forbindelse med den fysiske sundhed, kan nævnes: positiv påvirkning af hjerte, kredsløb og muskler, samt positiv indflydelse på stofskiftet og på hormon- og 52 Rønholt, Helle (2008), s.202 53 http://www.sst.dk/sundhed%20og%20forebyggelse/fysisk%20aktivitet/fakta%20om%20fysisk%20aktivitet.aspx 54 Ibid. 21

immunsystemet. 55 Fysisk aktivitet forebygger tidlig død og en lang række sygdomme. 56 Fysisk aktivitet har også socialpsykologiske gevinster. Det drejer sig blandt andet om livsglæde, overskud, social trivsel, selvtillid. Det er blevet anerkendt som et middel til velvære, samt behandling af depression og angst. 57 Det er samtidig bevist at der er en positiv forbindelse mellem fysisk aktivitet og de kognitive processer, som forudsætter læring hos børn. 58 Hvorfor sundhed og fysisk aktivitet i folkeskolen? I det følgende vil jeg, i opremsningsform, fremhæve nogle baggrunde for at arbejde med sundhed i folkeskolen: Kommunalreformen 2007 Kommunerne overdrages ansvar for borgernes sundhed. Tidligere i opgaven har jeg skrevet at levevilkår påvirker den enkeltes sundhed. Levevilkår omfatter blandt andet de miljøer, som den enkelte befinder sig i til dagligt. Da folkeskolen, som institution, udgør en væsentlig del af elevernes hverdag, må sundhed også medtænkes her. 55 Ibid. 56 Pedersen, Bente Klarlund (2011), s.1 57 Rønholt, Helle (2008), s.203 58 http://www.sst.dk/sundhed%20og%20forebyggelse/fysisk%20aktivitet/fakta%20om%20fysisk%20aktivitet.aspx 22

I Sundhedsstyrelsens Fysisk aktivitet -håndbog om forebyggelse og behandling, står der at det er vigtigt at der er fokus på fysisk aktivitet bredt i samfundet, hvis vi som befolkning skal blive mere fysisk aktive og opnå de mange positive gevinster som er forbundet med dette. 59 En spørgeskemaundersøgelse fra 2008, som optræder i forebyggelseskommissionens rapport Vi kan leve længere og sundere forebyggelseskommissionens anbefalinger til en styrket forebyggende indsats, viste bl.a., at 79,5 pct. af de adspurgte borgere mener, at samfundet skal opdrage borgerne til en sund livsstil fra barndommen. 60 I hjerteforenings rapport Unge hjerter afdækning af unges viden og kompetencer inden for området sundhed og hjertekarsygdomme står der at hjertekarsygdomme er en af de største og mest ressourcekrævende sygdomsgrupper i det danske samfund og sætter fokus på sammenhængen mellem risikofaktorer og sundhedsadfærd tidligt i livet og forekomsten af hjertekarsygdomme senere. 61 Man ser en stigende tendens til overvægt blandt børn i alle aldre. Tendensen, som man i de sidste ti år også har fået øjnene op for i Danmark, betegnes som en decideret fedmeepidemi. 62 I KOSMOS-rapporten Den sundhedsfremmende skole et inspirationsmateriale til teori og praksis står der at der ikke kan herske tvivl om at skolen i dag har en forpligtigelse overfor børn og unges viden og erfaringer med sundhedsfremmende forhold og vilkår. Børn og unge skal lære om sundhedsfremme for at kunne deltage i diskussionen om hvad et sundt og værdifuldt liv er. Dermed betones sundhedsfremmes status som omdrejningspunkt for skolens almendannende opgave. 63 Regeringens sundhedsprogram fra 2009 betoner klart vigtigheden af dette indsatsområde. I dette sundhedsprogram, står der at et af regeringens mål for de næste 10 år er at forlænge den gennemsnitlige levetid med tre år. 59 Pedersen, Bente Klarlund (2011), s.1 60 Forebyggelseskommissionens (2009), s.16 61 Hjerteforeningen (2009,) s.5 62 Rønholt, Helle (2008), s.203 63 Sørensen, Karsten (2009), s.4 23

I forbindelse med dette, vil regeringen sørge for forbedrede muligheder for at dyrke idræt og motion for både børn og voksne. 64 Her står også at det er vigtigt at samfundet stiller rammer til rådighed, der gør det lettere at have en sund og aktiv livsstil. 65 Sundhed som en del af folkeskolens indhold I det følgende vil jeg, igen i form af en opremsning, fremhæve relevante dele af folkeskolens indhold, i forbindelse med at skulle understrege vigtigheden af at forholde sig til og inddrage sundhed som emne i undervisningen og dermed også relevansen af emnet i nærværende opgave. Der står i folkeskolens formål at folkeskolen skal: forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. 66 og at undervisningen skal:..give eleverne forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab. 67 Her betones den enkeltes ansvar i kraft af demokratiet, et ansvar der også gælder folkesundhed og dermed både egen og andres sundhed. Faghæfte 21 omhandler emnet Sundheds- og seksual undervisning og familiekundskab. Emnet er ikke tillagt et selvstændigt timetal, og benævnes derfor ikke som et fag, men indgår i 64 Sørensen, Karsten (2009), s.14 65 Ibid. 66 Folkeskoleloven, formålsparagraf 1, stk.3 67 Fællesmål 2009 Idræt, Formål for faget idræt stk.3 24

undervisningen i de obligatoriske fag, dvs. inden for de obligatoriske fags, timetalsramme herunder idræt. 68 I Formål for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab står der blandt andet at: Undervisningen skal i enhver henseende bidrage til, at eleverne udvikler forudsætninger for, at de i fællesskab med andre og hver for sig kan tage kritisk stilling og handle for at fremme egen og andres sundhed 69 Hvad skal eleverne lære om sundhed? Som tidligere skrevet, vil jeg i denne opgave begrænse mig til, at fokusere på sundhed og fysisk aktivitet. Det holder jeg fast i, men for at finde ud af, hvad det er eleverne skal lære, i forbindelse med sundhed og fysisk aktivitet, har jeg valgt indledningsvis at beskrive samtidstypiske forhold og tendenser i den vestlige kultur, som fordrer bestemte egenskaber og kompetencer hos den enkelte, og som har påvirket den måde, hvorpå man tænker dannelse. 70 Betydningsfulde forhold i senmoderniteten Den tid vi befinder os i nu, er blevet analyseret og beskrevet af flere og benævnes typisk som senmoderniteten. Omkring 1970 erne fandt forskellige samfundsmæssige ændringer sted, som har haft betydning for 68 Fællesmål 2009 - Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, s.9 69 Fællesmål 2009 - Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, Formål for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab stk.3 70 Brejnrod, Poul (2005), s.79 25

den tid vi befinder os i nu. Et eksempel på dette er 68-generationens oprør mod pligt- og autoritetssamfundet, som resulterede i et stort selvrealiseringsprojekt. Den enkeltes mulighed for selv at bestemme og sammensætte sin tilværelse, som han/hun havde lyst til, blomstrede her op. 71 Anthony Giddens beskriver et begreb som han benævner aftraditionalisering. Med dette begreb refererer han til samtidstendenser, som traditionernes opløsning og den kulturelle frisættelse. Dette har medført en ny bevidsthed om, at meget kan være anderledes. Normer og værdier er blevet noget, vi selv vælger - intet er givet på forhånd. 72. Et andet kendetegn ved den tid vi befinder os i er, ifølge Giddens, at forestillingen om viden som noget sikkert og fast, ikke længere eksisterer. Viden opfattes nu som noget, der opstår i sociale og kulturelle sammenhænge og er derfor en midlertidig konstruktion. Det indebærer at vi som mennesker, kontinuerligt må reflektere over vores tilværelse. Det ovennævnte resulterer samlet i, at vi i en højere grad fokuserer på os selv og vores omgivelser, for at finde os selv og skaber en øget refleksivitet. Dette betegner Thomas Ziehe med begrebet subjektivering. Det at anskue verden ud fra selvreferentielle motiver, er i dag ganske legalt og almindeligt, blandt mennesker i alle livets faser. 73 Der er i det senmoderne samfund færre ting, der for den enkelte er fastlagt eller forudbestemt. Dette giver en større frihed, men medfører altså på samme tid en overflod af valg der skal tages. I forlængelse af dette opstår der et krav til den enkelte, om at besidde evnen til at tage stilling og handle. Inden for pædagogikken afspejles de ovenfor skitserede samfundsmæssige forhold, i et ændret forhold mellem pædagog og barn. Pædagogen skal ikke sigte efter at nå et bestemt mål med opdragelse af barnet, men i stedet give barnet mulighed for at formulere sit eget selvrealiseringsprojekt. På samme tid forventes det at børn, når de forlader skolen, er i stand til at kunne deltage som aktive, myndige borgere i det demokratiske fællesskab. Dette bunder i at vi Danmark har et folkestyre, som blandt andet bygger på det kriterium, at dets borgere er i stand til at deltage og bidrage. Kun 71 Brejnrod, Poul (2005), s.19 72 Brinkkjær, Ulf (2012), s.49 73 Ziehe, Thomas (1998), s.2 26

herved kan demokratiet udfolde sig. Derved kommer demokratiet til at fordre handlekompetence og evnen til at kunne tage kvalificeret stilling til f.eks. samfundspolitiske problemstillinger. På den måde kommer den demokratisk styreform kombineret med andre forhold i senmoderniteten, hvoraf nogle er beskrevet i det ovenstående, til at blive retningsgivende for folkeskolens dannelsesopgave. Jan Tønnes Hansen skriver at en af folkeskolens opgaver er at danne eleverne, til at kunne begå sig i det samfund vi har i dag. Derfor behandler han forholdet mellem det at-lære-noget og det atudvikle-sin-væren-i-verden. 74 Han beskriver det eleverne skal udvikle, med begrebet modernitetslivsduelighed 75. Dette begreb dækker over nogle grundlæggende kompetencer, som er nødvendige for at kunne begå sig i senmoderniteten, som han karakteriserer som værende et informationsteknologiske videns- og mediesamfund, med en meningspluralistisk kultur 76. For at kunne realisere en fuldtonet eksistens, må man kunne tage stilling og handle. I en tid, hvor mængden af viden er enorm og stadig stigende, samtidig med at rammerne for et vellykket liv er udviskede, mener han ikke, at det er tilstrækkeligt at lære at gøre ting rigtigt, men også at gøre de, for ens livsførelse, rigtige ting. 77 Dannelsessyn Forholdet mellem det at-lære-noget og det at-udvikle-sin-væren-i-verden kan, som jeg opfatter det, også ses i en interessekonflikt mellem to forskellige bestræbelser i forbindelse med folkeskolens opdragelsesopgave. Jeg vil i det følgende kort skitsere disse to bestræbelser: 74 Hansen, Jan Tønnes (2004), s. 97 75 Hansen, Jan Tønnes (2004), s. 101 76 Hansen, Jan Tønnes (2004), s. 101 77 Ibid. 27

Den første handler om at kvalificere den enkelte til at varetage forskellige behov af samfundsmæssig karakter. Dette er knyttet til statens og erhvervslivets overordnede mål om at skabe nyttige borgere, betegnes ofte som uddannelse. Den anden er baseret på en etisk funderet grundtanke om at frigøre mennesket fra ubegrundet magtherredømme og forbedre mulighederne for den enkeltes frihedsudfoldelse. 78 Dette dannelsesideal bliver yderligere aktualiseret gennem nogle af de, i det ovenstående nævnte, tendenser i senmoderniteten. 79 Af Kant er det blevet beskrevet som det enkelte menneskes udtrædelse af en selvforskyldt umyndighed 80. Dette sigte, betegnes ofte som dannelse eller andre begreber med analog funktion, som fx evne til selv- og medbestemmelse 81 eller evne til at handle autonomt 82. Denne stræben efter frigørelse er at finde i den kritisk-konstruktive pædagogik, som udgør eget og dermed nærværende opgaves dannelsessyn. Jeg vil derfor i det følgende kort behandle denne pædagogik. 83 Kritisk-konstruktiv pædagogik Den kritisk-konstruktive pædagogik bygger på en grundtanke om, at mennesket gennem samtale og diskussion, samt reflekterende bearbejdning af erfaringer, bidrage til en fortsat humanisering af fælles livsbetingelser og fornuftigere udformning af samfundspolitiske forhold. 84 Der fokuseres på udvikling af menneskets evne til selv- og medbestemmelse. 85 Det drejer sig om at gøre det muligt for individet at opnå selvforvaltning og bemyndigelse og herigennem ikke blot 78 Klafki, Wolfgang (2002), s.114 79 Brejnrod, Poul (2005), s.79 80 Klafki, Wolfgang (2002), s.114 81 Ibid. 82 Klafki, Wolfgang (2002), s.114 83 http://professionsviden.dk/demokratisk_dannelse/analyse_kritik_af_tre_demokratiske_dannelsesteorier 84 Brejnrod, Poul (2005), s.40 85 http://professionsviden.dk/demokratisk_dannelse/analyse_kritik_af_tre_demokratiske_dannelsesteorier 28

evnen til at skabe sit eget liv, men også mulig for at øve indflydelse samt være solidarisk og skabe de samme muligheder for andre mennesker. Det er også vigtigt at udvikle erkendelsen af at forhold af samfundsmæssig, økonomisk og historisk art kan modarbejde de beskrevne dannelsesbestræbelser. 86 Det er blandt andet disse ideologikritiske elementer der adskiller den kritisk- konstruktive pædagogik fra tidligere humanistisk pædagogik. 87 Folkeskolens opgave I gennem tiden har folkeskolens opgave, under udefrakommende påvirkning, bevæget sig i spændingsfeltet mellem disse to anskuelser. ( 88 ) Det kan forekomme paradoksalt at beskrive forholdet mellem at de to nævnte projekter, som et spændingsfelt, i det øjeblik hvor værdierne fra det første projekt forenes med værdierne fra det andet. Det vil jeg uddybe senere i opgaven, i afsnittet om sundhedspædagogik. 89 Meningen med ovenstående er, at skitsere nogle af de forhold, der kan ligge til grund for, arbejdet med at udvikle elevernes evne, til at kunne tage stilling og handle i forbindelse med egen livsførelse, samt bidrage til en kontinuerlig humanisering af samfundet. 90 86 Ibid. 87 Brejnrod, Poul (2005), s.40 88 I denne forbindelse kan fusionspædagogikken (Brejnrod, 2005, s.86) nævnes, da den repræsenterer et nyere forsøg på skabe en pædagogik, der indeholder elementer fra begge opdragelsesprojekter. 88 Fusionspædagogikken sigte er at skabe gode medarbejdere i erhvervslivet og individer, der klarer sig i videnssamfundet 88, og elevernes personlige dannelse tænkes udelukkende ud fra en økonomisk beregning for den enkelte, virksomheden og forretningen Danmark. 90 Brejnrod, Poul (2005), s.86 29

Evnen til at tage stilling og handle Formuleringen at tage stilling og handle beskriver en to kompetencer, som forenes i begrebet handlekompetence. 91 De ovenfor beskrevne forhold, indikerer at udvikling af handlekompetence, er en nødvendighed for at kunne fungere i den tid vi lever i. Handlekompetence er blevet benævnt som et eksistentielt dannelsesideal for børn og unge. 92 Det afspejles flere steder, blandt andet i den danske folkeskole. I folkeskolens formålsparagraf 1 stk. 2, står der at eleverne skal have tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. 93 Der ligger altså et eksplicit krav i folkeskolens formålsparagraf 1 stk. 2, om at undervisningen skal tilrettelægges således, at eleverne gøres i stand til at tage stilling og handle (handlekompetence). Handlekompetence er et centralt begreb, både inden for faget idræt 94, hvor handlekompetence ses som dannelsesideal 95 og i forbindelse med sundhedsformidling. 96 På undervisningsministeriets hjemmeside står der ligefrem, at målet med sundhedsundervisningen er at opbygge elevernes handlekompetence. 97 Sundhedsstyrelsens anbefalinger for børn og unges fysiske aktivitet, er at børn bør være fysisk aktive mindst 60 minutter om dagen ved moderat til høj intensitet og at der mindst tre gange om ugen skal indgå fysisk aktivitet med høj intensitet og en varighed af mindst 30 min. 98 91 Ibid. 92 Rønholt, Helle (2008), s.54 93 Folkeskole loven, Formålsparagraf 1, stk.2 94 Rønholt, Helle (2008), s.63 95 Rønholdt, Helle (2008), s.54 96 Sørensen, Karsten (2008), s.4 97 Ibid. 98 Sundhedsstyrelsens anbefalinger til børn og unges fysiske aktivitet (www.sst.dk) 30

I 1950 erne hvor idrætsfaget var tildelt 4 timer ugentligt 99, var det ikke muligt at opfylde disse anbefalinger i idrætsundervisningen alene og i dag hvor faget blot har 2 skemalagte timer ugentligt (med enkelte undtagelser) 100, er dette mål på ingen måde blevet mere realistisk. 101 Det er stadig sundt at eleverne får rørt sig i idrætsundervisningen 102 og også gerne med høj intensitet 103 Det er blevet formuleret som lav aktivitet er bedre end ingen, men mere er altid bedre 104. Sundhedsperspektivet i idrætsundervisningen kan dog ikke blot bestå i at børnene bliver sat til at indgå i fysiske aktiviteter, som skal fremmes deres fysiske tilstand. 105 Eleverne må gøres i stand til at arbejde med sundhed og fysisk aktivitet uden for skolen. Som der også står i blandt andet faghæfte 21, må eleverne opnå handlekompetence inden for sundhed. Der hersker høj grad af konsensus om at sundhed bør formidles som en udvikling af den lærendes handlekompetence. Derfor vil jeg se nærmere på hvad handlekompetence egentligt er. 106 Handlekompetence Begrebet handlekompetence er af dansk oprindelse og opstod i 1970 erne, blandt andet som konsekvens af nogle af de tidligere nævnte forhold i senmoderniteten. I løbet af 1990érne ser man både indenfor skolen og sundhedsvæsnet noget der siden hen, er blevet betegnet som et paradigmeskift. En stærk demokratisk ideologi havde sit indtog og ændrede blandt andet synet på læring, sundhed og handling og udfordrede derigennem den traditionelle 99 Rønholt, Helle (2008), s.202 100 Eva-rapport (2004), s.37 101 Bendsen, Aksel (2007), s.6 102 Rønholt, Helle (2008), s.207 103 Knudsen, Martin Elmbæk (2010), s.4 104 Rønholt, Helle (2008), s.206 105 Bendsen, Aksel (2007), s.6 106 Bendsen, Aksel (2007), s.6 31

sundhedspædagogiks metoder og tilgange. Handlekompetence blev udviklet som et dannelsesideal for blandt andet sundhedspædagogikken. 107 Det er hverken en undervisningsmetode eller et mål, men et dannelsesideal. 108 Selve begrebet består af to dele handle og kompetence. Det drejer sig altså om en kompetence i forbindelse med at kunne handle. I forbindelse med emnet sundhed kan handlekompetence mere specifikt forklares, som viljen og evnen til at handle med det formål at øge egen og andres sundhed. 109 Det at handle karakteriseres ved en bevidst adfærd, som udføres på baggrund af reflekterede valg. Dette dannelsesbegreb, bruges om et sammenspil mellem flere kompetencer, som giver evnen til at handle. 110 Det kan derfor være fordelagtigt at dele handlekompetence op i nogle delkomponenter i forbindelse med at skulle operationalisere begrebet. 111 Der flere bud på hvilke delkomponenter der er tale om og hvad disse delkomponenter skal kaldes. Her har jeg valgt at beskrive delkomponenterne som erfaring, visioner, viden og engagement. 112 Formålet med ovenstående redegørelse af handlekompetencebegrebet er at beskrive, hvad handlekompetence begrebet indeholder, med særligt vægt på at klargøre, at et vigtigt element i egenskaben handlekompetence, er en viden eller en indsigt, som kan udgøre grundlagt for at tage stilling og handle. 107 Wistoft, Karen (2009), s.25 108 Rønholt, Helle (2008), s. 55 109 Elmose, Steffen (2007), s.217 110 Rønholt, Helle (2008), s.54 111 Elmose, Steffen (2007), s.32 112 Sørensen, Karsten (2009), s.25 32