13-1-211 Indhold Fremtiden for dansk landbrug og specielt for dansk slagtekalveproduktion Slagtekalve frem mod 22 Tirsdag den 11. januar 211 Hvad er vi danskere bedst til at producere? Hvor har vi styrker konkurrenceevne - evne til at overleve Er vore andelsvirksomheder stærke og store - nok? Prisudviklingen? Hvad er vore rammevilkår? I dag? I 22? Hvor går udviklingen hen? Hvad kan vi selv gøre? Henning Otte Hansen hoh@foi.dk Fødevareindustriens størrelse i Danmark - i forhold til samlet industri Fødevareindustri Sammensætning af den danske fødevareindustri Drikkevarefremstilling Slagterier Slagtekalve Anden industri Anden fødevarefremstilling Målt på omsætning Sukker Grøntsager Frugt Fisk Bagerier, fremstilling af brød, kager og kiks Mejerier Fødevareindustriens betydning i EU-landene Grækenland Danmark Cypern Irland Litauen Holland Letland Bulgarien Framkrig Polen Portugal Spanien Ungarn Østrig Italien Belgien Estland Slovenien Malta UK Rumænien Tjekkiet Finland Sverige Slovakiet Tyskland Luxembourg 2 4 6 8 1 12 14 16 18 2 af samlet industriomsætning Danmarks største andele af verdensmarkedet Top-12 Rå pelsskind Øv. Øv. Øv. Levende svin Øv. Svinekød Øv. Malkemaskiner Øv. Plantedekorationer Saltet, røget kød 5 1 15 2 3 1
13-1-211 Danske andele af verdensmarkedet: Landbrugs- og fødevarer Største nettoeksportører af landbrugsvarer Græs- og kløverfrø 32, Minkskind 29,8 Svinekød 28,6 Tilberedt svinekød 12,9 Forarbejdet ost 11,7 Bacon og skinke 1,7 Tørret, saltet eller røget kød 1,4 Huder og skind 9,3 Ost 7, Smør 6,8 Kød i alt 6,4 Pølser 6, Kød på dåse 5,2 Pet Food 5, Tilberedt kød 5, Tørret mælk 4,6 Øl 4, Sur-kirsebær 3,3 Rug-mel 3,1 Gns. for dansk eksport,8 Kalvekød? Brasilien Kina Argentina Holland Australien USA New Zealand Frankrig Spanien Canada Danmark Thailand Tyrkiet Belgien Irland 5.. 1.. 15.. 2.. 1. US$ Største nettoeksportører af landbrugsvarer pr. landmand Holland Danmark Belgien New Zealand Australien Irland Frankrig Canada Argentina Uruguay Klynger Grupper af virksomheder Helt erhverv Sektor Brache Som har stor styrke og konkurrenceevne 5. 1. 15. US$ pr. landmand Danske klynger (landsdækkende) 1. Det Blå Danmark 2. Vind 3. Høreapparater 4. Tekniske hjælpemidler for handicappede 5. Effekt elektronik 6. Frøavl 7. Pels 8. Vand 9. Køle-/varmeteknologi 1. Svinekød 11. Mejeriprodukter Fødevareklynger Landbrug Forsyningsvirksomheder Slagterier Mejerier Landbrugsmaskiner Maskiner til fødevareindustri m.m. 2
13-1-211 De 1 største landbrugs- og fødevareklynger i verden 2. største fødevareklynge i Europa 175. beskæftigede Hvordan udvikler dansk landbrug og fødevaresektoren sig i de kommende 5-15 år? Strukturudviklingen er næsten forudsigelig Foregår næsten efter en linie 14 Global tendens.. Malkekøer pr. bedrift Er næsten upåvirket af indtjening, landbrugslov o.s.v. Samme tendenser i alle vestlige lande 12 1 8 6 USA 4 Danmark 2 196 197 198 199 2 21 Landbrug med kvæg 1 9 8 7 Danmark 6 USA 5 8 7 6 5 4 De største landbrugs andel af den samlede omsætning Samme billede for slagtekalve?? 4 3 3 2 1 193 194 195 196 197 198 199 2 2 1 Landbrug Omsætning 3
13-1-211 De 2 pct. største landbrugs andel af den samlede omsætning i dansk landbrug 8 7 6 5 4 3 2 1 197 1975 198 1985 199 1995 2 Anm: Databrud i 1999 Bedrifternes størrelse heltid og deltid Ha. pr. bedrift 275 2 2 Heltidsbedrifter 175 15 13 1 1 75 5 Alle bedrifter 197 198 199 2 21 22 Bedrifternes størrelse heltid og deltid Ha. pr. bedrift 275 27 2 2 Heltidsbedrifter 175 15 13 1 1 75 5 Alle bedrifter 197 198 199 2 21 22 Gns. antal malkekøer pr. bedrift 1 Dyr pr. bedrift 1 1 1 315 112 Malkekøer 196 197 198 199 2 21 22 Antal svin pr. bedrift Dyr pr. bedrift (log. skala) 9.5 1. Svin 2.2 1. Antal landbrug i Danmark 1. bedrifter 175 15 1 1 1 1 75 5 43. 1 196 197 198 199 2 21 22 19. 1965 1975 1985 1995 215 2 4
13-1-211 Struktur: Landbrugsbedrifternes størrelse U.K. Danmark Frankrig Tyskland Holland Omverdensforhold: Tendenser som vil fortsætte fremover Spanien EU-27 Italien Polen Bulgarien 1 2 3 4 5 6 7 Ha/bedrift 45 4 35 Eksportstøtte til dansk landbrug (% af tredielandseksport) Markedsprisstøtte til landbrugsvarer i i-landene (OECD) 1986-29 NPC 1,6 1,5 3 2 15 1,4 1,3 1,2?? 1 5 197 1975 198 1985 199 1995 2 21 Ingen prisstøtte 1,1 1, 1985 199 1995 2 21 215 22 Miljø-betinget landbrugsstøtte 5 EU 4 Fremtiden?? Koblet støtte forsvinder før eller siden Dyrepræmier, eksportstøtte m.m. 3 2 1 OECD Historisk betingede forskelle i støtteudbetalingerne i de enkelte EU-lande forsvinder Afkoblet ensartet grundlæggende indkomststøtte til alle landbrugere på regionalt niveau 1985 199 1995 2 21 Retfærdigt for slagtekalveproducenter?? 5
13-1-211 Retfærdigt?? Ja, fri konkurrence Nej, investeret i god tro forudsætninger brister Landbrugsstøtten findes stadig men er omlagt fra prisstøtte til direkte betalinger Landbrugsstøtte i % af produktionsværdi Norge Schweiz Korea Island Japan Tyrkiet EU OECD Mexica Canada Rusland Kina USA Australien Brasilien Ukraine Chile Sydafrika New Zealand Landbrugsstøttens fremtid Pris- og markedsstøtten forsvinder Eksportstøtte, importtold m.m. forsvinder Brak, kvoteordninger m.m. forsvinder Miljøbetinget støtte stiger Landdistriktsstøtte stiger Markedsstabiliserende tiltag Støtte til non-food, energi m.m. stiger D.v.s. støtte, som kræver mere bureaukrati 1 2 3 4 5 6 7 Strukturudvikling i fødevareindustrien Færre Større Mere koncentrerede Mere globale 12 1 8 6 4 2 Strukturudviklingen i den danske fødevareindustri Kreaturslagterier 6 5 Markfrøselskaber 4 3 2 1 196 1965 197 1975 198 1985 199 1995 2 196 1965 197 1975 198 1985 199 1995 2 8 1.4 7 6 1.2 Slagterier Mejerier 5 1. 4 8 3 6 2 4 1 2 196 1965 197 1975 198 1985 199 1995 2 196 1965 197 1975 198 1985 199 1995 2 6
13-1-211 Antal andelsmejerier Gns. mælkeindvejning pr. mejeri 1.6 1.4 1.2 1. 8 6 4 2 188 19 192 194 196 198 2 Indeks 196 = 1 4. 3.5 3. 2.5 2. 1.5 1. 5 196 197 198 199 2 21 De største danske andelsvirksomheders størrelse (placering i EU efter størrelse) Branche Placering Svineslagterier 2 DC Kreaturslagterier 7 DC Mejerier 2 Arla Grovvarevirksomheder 3 DLG Markfrøvirksomheder 1 DLF-T. Pelshandel 1 Kopen. Fur Blomster (potteplanter) 7 Gasa Group Er fødevarevirksomhederne store nok???... Men kun 3 promille af Europas landmænd De ti største virksomheders andel af det europæiske marked Detailhandel Detailhandel* Detailhandel** Svineslagterier Mejerier Fjerkræslagterier Sukkerindustri Foderstofindustri Kreaturslagterier 1 2 3 4 5 6 7 8 9 * Skøn for 215 ** 21. Incl. betydningen af alliancer Forsyningstragten i Europa Forbrugere 16.. Kunder 89.. Butikker 17. Supermarkeds- 6 kæder Magt Indkøbs- 11 alliance Forædler 8.6 Industriel producent 8. Udbyder 16. Landmænd/ 3.2. Producenter 7
13-1-211 Hvad så?? Mange led mellem landmand og forbruger Landmænd skal stå sammen Landmænd har fordel af at samarbejde i andelsselskaber Vi er oppe mod stærke kræfter i fødevarekæden mellem landmand og forbruger Globalisering hvad er det?? Flytter over grænser: - Varer - Kapital - Arbejdskraft - Viden - Virksomheder - Samarbejde - Ledelse Hvad driver globaliseringen? Forventninger til produktionen i USA, Europa og Asien frem til 2 35.. 3.... 2.. 15.. 1.. 5.. Mio. US-$ Asien 5,7 pct. årlig vækst Vesteuropa 2,5 pct. årlig vækst Nordamerika 2,7 pct. årlig vækst 1995 2 21 215 22 2 35 3 2 15 1 Verdenshandel (pct. af verdens produktion) Procent Sojabønner Okse- og kalvekød Gns.* Fjerkrækød Forædling af danske svinetarme finder sted i Portugal og Kina Danish Crown producerer hver uge otte millioner meter tarme om ugen i Danmark. De fleste tarme bliver sendt til Kina til forædling Danish Crown ejer delvist selv forædlingsvirksomhederne i Kina 9 procent af klodens tarmforarbejdning foregår nu i Kina. 5 Svinekød 1965 197 1975 198 1985 199 1995 2 * Gennemsnit af 11 produkter 8
13-1-211 Vi bruger relativ færre penge på fødevarer Priser på landbrugsvarer i 22? 2 15 1 5 Fritid og underholdning Fødevarer - 197 1975 198 1985 199 1995 2 Mælk: 3, kr? 1,5 kr? Landbrugsjord 4. kr? 6. kr? Korn: 18 kr? 8 kr? Hvad påvirker priserne på landbrugsvarer? Udbud Købekraft Efterspørgsel Befolkningsudvikling Lagre Priscykler Ny anvendelse Globalisering (bioenergi) Reformer i EU s Spindelvævsfænomener landbrugspolitik Trends Liberalisering Produktivitet -teknologi Markedsstyrke (detail) Andel af forbrugerkrone Intern rivalisering Markedsturbulens Markedsvækst Trædemølle Forsyningsbalance Spotmarked / kontrakthandel Andelsorganisering Hvad påvirker priserne på landbrugsvarer? Oliepris Bulk/brand/private label Automatisk stabilisering Klima, tilfældigheder m.m. Markedsstyrke - leverandører Prisbobler Udflytning Koncentration Bytteforholdet Spekulation Kornpriser og lagre Pris ($/t) Lagre (% of produktion) 4 Lagre 35 De små lagre kan helt forklare fødevarekrisen og de stigende priser 2 15 3 2 1 Priser 15 5 1 5 197 1975 198 1985 199 1995 2 21 9
13-1-211 $ pr. ton 4 Verdensmarkedspris på hvede Udvikling i international hvedepris i 21-11 Cents pr. bushel 35 3 78 2 15 6% 1 5 19 191 192 193 194 195 196 197 198 199 2 21 Maj Juni Juli Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. Jan. Priser på korn og brød i Danmark Landmandspris (brødkorn) 2 Indeks jan 27 = 1 Detailpris (brød) 12 118 175 Kornpris 116 114 15 112 11 1 18 16 1 Brødpris 14 12 75 27 28 29 21 27 28 29 21 211 1 Kornets andel af brødprisen Danske mælkepriser 27 maj 21 Landmandspris Detailpris 15 1 Korn 1 1 Detailpris Landmandspris 12 115 11 15 1 95 75 27 28 29 21 Indeks jan. 27 = 1 9 1
13-1-211 45 Dansk mælkepris og udenlandsk spotmarkedspris øre/kg 4 35 3 Gns. afregningspris i DK På langt sigt er landbrugets priser og omkostninger næsten helt forudsigelige 2 15 Spot markeds pris (UK) 1 2 22 24 26 28 21 Landbrugets bytteforhold Indeks 1949 = 1 12 Landmænd reagerer på stigende priser: 1 8 6 USA Produktion Landbrugsareal Produktivitet Gødning 4 DK 2 Australien 195 196 197 198 199 2 21 Hvede: Pris og areal Priser på landbrugsejendomme og inflation Pris($/t) 5 Areal (mio. ha.) 56 Indeks 1964 = 1 2.5 235 2. 215 195 175 Areal Pris 55 54 2. 1.75 1.5? 155 53 1. 135 115 52 1. 75 Landbrugsejendomme Inflation 95 51 5 75 1995 1996 1997 1998 1999 2 21 22 23 24 26 27 28 29 5 197 198 199 2 11
13-1-211 Politik Markeder 1995-21 22 1995-21 22 Landbrugspolitik Handelspolitik Reformer og omlægning Landbrugspolitikken er død i 22! Erhvervspolitik Fødevarepolitik Energipolitik Sundhedspolitik Miljøpolitik Regionalpolitik U-landspolitik Handelspolitik Velfærdspolitik Markedsordninger Intervention Eksportstøtte Importtold Kvoter, brak m.m. Frihandel (næsten) Ustabile markeder Markedsadgang Global arbejdsdeling Liberalisme Global konkurrence Ingen udbudsbegrænsning Strukturer Rammevilkår 1995-21 22 1995-21 22 Styret udvikling Fortrinsstilling Kobling: Husdyr og jord Selveje Vækst via opkøb lokalt Mindre styring Ekstern kapital tillades Vækst via opkøb i udlandet Specialisering Landbrugets særlige forhold Fokus på samfundsøkonomi Forsyningssikkerhed Understøtning af vækst Landbruget må selv klare sig Andelsselskaber vigtigere for landmænd Vilkår som andre erhverv Fokus på miljø og energi Miljødimension overalt 1 Befolkningsudviklingen Mia. mennesker 9 8 Europa 7 6 5 Asien 4 3 2 Amerika 1 Afrika 196 197 198 199 2 21 22 23 24 12