De muslimske broderskaber

De muslimske broderskaber

Svend Lindhardt De muslimske broderskaber brandslukkere eller brandstiftere? his2rie Frydenlund

De muslimske broderskaber brandslukkere eller brandstiftere? 1. udgave, 1. oplag, 2012 Forfatteren og Bogforlaget Frydenlund ISBN 978-87-7887-706-2 Forlagsredaktion: Vibe Skytte Korrektur: Korwitt.dk Grafisk tilrettelæggelse: Christine Jensen Grafisk produktion: Balto, Litauen Til Anna Lindhardt og Malene Lindhardt Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser. Bogforlaget Frydenlund Alhambravej 6 DK-1826 Frederiksberg C tlf.: 3393 2212 post@frydenlund.dk www.frydenlund.dk Tilmeld dig forlagets nyhedsmail på www.frydenlund.dk/nyhedsservice.

Serien his2rie his2rie er et netbaseret undervisningsmateriale specielt tilrettelagt til historieundervisningen i gymnasiet, hf og hhx. Alt materiale i serien kan dog bruges tværfagligt og til AT. Bøgerne er korte og billige temabøger. Bøgernes temaer går fra alt fra lande- og regionshistorie over begivenheder til organisationer og begreber. his2rie.dk Som supplement til seriens bøger findes hjemmesiden www.his2rie.dk. Her har hver bog i serien sin egen del med kildetekster, arbejdsspørgsmål, litteraturlister og link. På www.his2rie.dk findes også sider om historisk metode og kildekritik, studieteknik, formidling, historie som fiktion med meget mere. I serien er udkommet Chile kampen for demokrati (Kai Rasmussen, 2010) Cuba en ø i Caribien (Brian Rasmussen, 2006, 2. udgave 2011) Danmark under den kolde krig småstat mellem supermagter (Michael Boas Pedersen, 2007) DDR 1949 1989 den virkeliggjorte socialisme? (Michael Klos, 2006, 2. oplag 2011) De baltiske lande (Peter Kyhn, 2001) De røde khmerer folkemord og forsoning i Cambodia (Annette Marcher & Peter Frederiksen, 2002) Den spanske borgerkrig mellem stormagtspolitik og idealisme (Stig Pedersen, 2005, 2. oplag 2010) Det brogede Spanien (Jakob Buhl Jensen, 2007) Det moderne Grønland (Rasmus Augustesen & Krister Hansen, 2011) Fascismens Italien (Flemming Larsen, 2010, 2. oplag 2012) Forår i Prag (Jens-Peter Fage Madsen, 2004) Hellig krig i Mellemøsten (Svend Lindhardt, 2008, 2. oplag 2011) Holocaust (Jacob Halvas Bjerre, 2010, 2. oplag 2011) Irland fra påskeoprør til påskeaftale (Kai Rasmussen, 2001) Jugoslaviens sammenbrud Balkan-krigene 1991-2001 (Anders Bjørn, 2010) Kina fra kejserdømme til kapitalisme (Mette Holm, 2001, 2. oplag 2007) Kristen zionisme mellem religion og politik (Svend Lindhardt, 2007) Nynazismen magt eller afmagt? (Ole Lindboe, 2002) Polen 1918 2010 et land i forandring (Jens Jørgen Nielsen, 2010) Ret og vrang om menneskerettighederne (Jeppe Villadsen, 2007) Storbritannien mellem imperialisme og multikultur (Benjamin Holst, 2005) Terrorisme på tværs (Birthe Hansen, 2003, 2. udgave 2006) Thailand mellem templer og skyskrabere (Suzette Frovin & Laura Fugmann, 2003) 6

Indhold Forord 10 DEL 1: Det Muslimske Broderskab i Egypten 13 1. Det Muslimske Broderskab fra 1928 til 1954 15 Det begyndte alt sammen med Napoleon Suez-kanalen 1869 Hasan al-banna, Det Muslimske Broderskab og islamisme Er Det Muslimske Broderskabs organisation demokratisk? Bannas trosbekendelse Banna og finansiering Banna og det islamiske kalifat Bannas modernitet Tilslutning Banna og ulama Vestlige korsfarere og forræderiske zionister Væbnet jihad Væbnet kamp mod regeringen i Egypten Nasserismen Det Muslimske Broderskab og nasserismen Seksdageskrigen i 1967 2. Sayid Qutb og jihadismens politiske manifest 32 Et nyt muslimsk broderskab? Fase 1: Den sekulære Qutb 1929 1948 Fase 2: Qutb i USA 1948-1950 Fase 3: Qutb som Det Muslimske Broderskabs lederskikkelse 1950 1966 Fase 4: Qutbs fængsling 1954 1966 Qutb og de arabiske stater Islams elite Syn på jøder Qutb og jihadismen Salafiya 3. Det Muslimske Broderskab fra 1970 til i dag 38 Det Muslimske Broderskab under Anwar Sadat 1970 1981 Det Muslimske Broderskab under Hosni Mubarak 1981 2011 Det Muslimske Broderskabs begyndende magtdemonstration Neo-brødrene Hvor dybt stikker uenighederne? Har Det Muslimske Broderskab besluttet sig for demokratiet? Jasmin-revolutionen i Egypten 2011 SCAF s dagsorden Den demokratiske bevægelses dagsorden Det Muslimske Broderskabs dagsorden Friheds- og retfærdighedspartiet og Al-Nour DEL 2: Det Muslimske Broderskab i Jordan, Syrien og Palæstina 53 4. Det Muslimske Broderskab i Jordan 55 Det hashemitiske kongedømme Harmoni mellem staten og Det Muslimske Broderskab 1945 1990 Det Muslimske Broderskab i Jordan 1990 i dag Reformisterne Det Muslimske Broderskabs organisatoriske styrke Broderskabets udenrigspolitiske holdninger 5. Det Muslimske Broderskab i Syrien 58 Det Muslimske Broderskab i Syrien 1946 1963 Det Muslimske Broderskab i Syrien 1963 i dag Regimets charmeoffensiv Det Muslimske Broderskab i Syrien efter år 2000 Det Muslimske Broderskabs muligheder i Syrien Syrien og Jasmin-revolutionen INDHOLD 7

6. Det Muslimske Broderskab i Palæstina 63 Al-Mujama al Islamiya radikaliseres Hamas i Palæstina 1987 2000 Hamas og PLO Hamas og Palestinian Authority Hamas, Arafat og Israel Hamas i Palæstina 2000 2005 Hamas og PLO Hamas og Palestinian Authority Hamas, Arafat og Israel Hamas i Palæstina 2000 2005 Den anden intifada 2000 i dag Hamas i Palæstina 2005 i dag Hamas kup i Gaza i 2006-2007 Gaza den første stat ledet af Det Muslimske Broderskab DEL 3: Det Muslimske Broderskab i Vesten 71 7. De Nye Europæiske Brødre (DNEB) 73 Terminologisk afklaring Ideologi? Ambassade-islam: Den første bølge af immigranter Kælder-islam: De eksilerede brødre Brødrene bliver europæiske muslimer Dar al-dawa Grunde til De Nye Europæiske Brødres succes De Nye Europæiske Brødres målsætninger Pessimisterne og de nationale efterretningstjenester DNEB kompromitterer sig selv og er ikke transparente DNEB s tilslutning DNEB og Saudi-Arabien De europæiske myndigheder og DNEB DNEB og kampen mod terror DNEB s fiqh: Euro-islam 8. Yussuf Qaradawi som den globale mufti 88 Qaradawi og Det Muslimske Broderskab Qaradawi om dar al-dawa Parallelsamfund eller muslimsk ghetto Den globale mufti Qaradawis selvforståelse Qaradawis fiqh-praksis Qaradawi om demokrati (shura) Qaradawi om menneskerettigheder Qaradawis vurdering af den globale ummas situation De specifikke trusler mod DNEB Rådet for Fatwa og Forskning Qaradawi om ekstremisme Qaradawi om Israel og terrorisme Qaradawi om shiamuslimer Qaradawi om muslimsk bankvæsen Den bredspektrede Qaradawi En moderat muslim? Qaradawi og Tariq Ramadan om DNEB s integration Qaradawi og Jasmin-revolutionen i 2011 DEL 4: Broderskaber i enkelte vestlige lande 105 9. Det Muslimske Broderskab i England 107 De Sataniske Vers Muslim Council of Britains status som dialogpartner Det Muslimske Broderskab mobiliserer i England Muslim Association of Britain Muslim Association of Britain og venstrefløjen Muslim Association of Britain og Ken Livingstone Det Muslimske Broderskab i England i dag 10. Det Muslimske Broderskab i Frankrig 112 Islam og laïcité UOIF s balancegang 11. Det Muslimske Broderskab i Tyskland 115 Udviklingen inden for Islamisches Zentrum München fra omkring 2000 Islamische Gemeinschaft in Deutschlands internationale kontakter Islamische Gemeinschaft in Deutschland i dag 8 de muslimske broderskaber

12. Det Muslimske Broderskab i USA 117 De amerikanske muslimers profil Amerikanske muslimer og Det Muslimske Broderskab Oslo-aftalerne 1993 og Philadelphia-mødet Den amerikanske umma i forhold til DNEB Holy Land Foundation Økonomiske aktiviteter 13. Det Muslimske Broderskab i Danmark 121 Muhammed-krisen Møde med Imran Shah DEL 5: Broderskabernes internationale dimension 125 14. Broderskabet internationalt 127 European Council for Fatwa and Research Bankvæsen Jihad med penge DNEB og international jihad OIC og DNEB DEL 6: Afsluttende udblik og vurdering af de muslimske broderskaber 131 Udblik: Hvorfor er det gået galt? 133 Er de globale broderskaber brandslukkere eller brandstiftere? 134 Arabiske ord og begreber 136 Kronologi 141 Kildetekster (find dem på his2rie.dk) 144 Litteraturliste 146 INDHOLD 9

Forord Jeg har skrevet denne bog, fordi de muslimske broderskaber og deres affilierede organisationer i dag globalt set er så afgørende en spiller. Men på trods af dette er der fortsat stor uenighed om og usikkerhed i forhold til, hvordan man i en vestlig kontekst skal vurdere dem. Er de vores fjender, der vil os det ondt, eller er de tværtimod vores eneste håb om at kunne inddæmme den terroristiske islamisme? Er det dem, der på sigt skal sikre, at vi i Vesten kan skaffe den nødvendige arbejdskraft og løfte den store pensionsbyrde, eller er det tværtimod dem, der med deres lave erhvervsfrekvens vil tømme de offentlige kasser? Kan vi integrere dem og samtidig bevare det traditionelle samfunds sammenhængskraft? De muslimske broderskaber brandslukkere eller brandstiftere skildrer, hvorledes Det Muslimske Broderskab globalt har skabt organisationer, der ideologisk er forbundet med Det Muslimske Broderskab i Egypten. I dag er den egyptiske ramme for længst sprængt, idet den europæiske umma nu eksisterer i sin egen ret og med sin egen dagsorden. De nye europæiske brødre er dygtige, veluddannede og entusiastiske, og de øver derfor overalt en stigende indflydelse på de vestlige samfund, som de ser sig selv som borgere i. De er ophørt med bare at være muslimer. De er blevet enten danske, tyske eller engelske muslimer. Islamismen er kommet til Europa for at blive. Det rejser en række afgørende spørgsmål om forholdet mellem værtslandene og den islamiske umma, som denne bog vil forsøge at give nogle svar på: 1. Hvordan integrerer de vestlige demokratier de mange muslimer? Bogen bringer her eksempler på, hvordan de vestlige nationer har grebet dette meget forskelligt an. 2. I hvilket omfang kan islamisternes religiøse dagsorden forenes med europæiske værdier? 3. Hvem skal de europæiske myndigheder udvælge som deres dialogpartner blandt de i øvrigt meget opsplittede muslimer? 4. Kan Vesten stole på de europæiske muslimers forsikringer om, at de er demokrater, der respekterer menneskerettighederne? 5. Kan en imødekommelse af den muslimske minoritets krav om særbehandling i sidste instans opløse de vestlige landes indre sammenhængskraft? 6. Skal de mange islamister fortsat bosætte sig i ghettoer og oprette parallelsamfund, eller kræver sand integration, at de flytter ud og bor sammen med europæerne? 7. Er den europæiske kulturrelativisme en rigtig strategi i forholdet til den islamistiske umma? Bogen henvender sig til undervisere i gymnasiet, på hf og på seminarierne. Den vil være velegnet til et samarbejde mellem historie og religion med udgangspunkt i emner som Mellemøsten, globalisering og islamismens globale indflydelse. De muslimske broderskaber brandslukkere eller brandstiftere gør rede for, hvordan islamismen, siden den tog sin begyndelse i 10 de muslimske broderskaber