5. SEMESTER PRO DK Førregistrering Ejendommene J.M. MØRKS GADE 9 og 11 samt CHRISTIANS GADE 20, 8000 AARHUS C er opført i 1921 som en samlet bebyggelse. Registreringen omfatter kun J.M. MØRKS GADE 9. Tag, kviste, render og nedløb: Ejendommen har spærfagskonstruktion med mansard mod såvel gade- som gårdside. Spærkonstruktionen er opbygget som et traditionelt hanebåndsspær. Taghældningen er ca. 45. Taget er belagt med oprindelige sorte glaserede vingetagsten mod gadesiden og oprindelige røde vingetagsten mod gården. Mansarden mod gårdsiden er dog beklædt med oprindelige skifferplader. Spær er de oprindelige hanebåndsspærfag. Spær vurderes ikke udtjente, men skal eftergås i forbindelse med en eventuel udskiftning af tagbelægningen. Der er generelt mange utætheder i understrygningen og 70% af binderne er tæret over. Der er konstateret højt fugtindhold i spærkonstruktionen (> 20%), med risiko for råddannelser og svampeskader. Der er specielt målt højt fugtindhold omkring skotrender og tagfod. Der er tagvinduer af støbejern, der generelt er meget nedslidte. De oprindelige tagsten og skifferplader er af ældre dato og i mindre god stand samt i forholdsvis ringe udførelseskvalitet. Loftrummet er ikke isoleret. Der er tidligere udført efterisolering af mansarden, sandsynligvis oppe fra tagrummet. Denne isolering er utilstrækkelig og spærrer for ventilering. Mansardtagkonstruktionen afsluttes mod muret gesims. Der er ikke udført zinkinddækninger ved og omkring ventilationskanaler, skorstene og brandkam. Øvrige taghætter i zink er meget nedslidte. Tagrender i zink er lagt i oprindelige rendejern. Nedløbsrør i zink er fastholdt i oprindelige hængselsstifter. Såvel tagrender som nedløbsrør er i mindre god stand. Hængselsstifter er tærede. Skorstene er opført i blankt murværk med betonafdækning, og er i mindre god stand. Der er oprindelige, støbte aftrækskanaler - disse er grundet alder delvist nedslidte. JMM - Førregistrering Dato: 01.09.2008 Rev.: 29.01.2014 1
Brandkam mod nabogavl er muret og pudset og afdækket med tegl. Brandkam samt afdækningssten er i mindre god stand. Brandkam er med revnedannelser i puds. Mod gade er i alt 3 kviste indbygget i mansard. Mod gård er i alt 4 kviste indbygget i mansard. Trælister og zinkinddækninger er overvejende nedslidte. Det skal bemærkes, at der ikke er brandmur i tagrum mellem J.M. Mørks Gade 9 og 11. Der findes heller ikke anden adskillelse mellem ejendommene. Der er hermed tale om et ulovligt forhold i henhold til gældende myndighedskrav, såfremt der udføres en renovering af ejendommen. Tagrummet er udnyttet til pulterrum udført med trætremmevægge. Kælder: Der er fuld kælder under ejendommen. Kælderrum anvendes til pulterrum, varmerum, vaskeri mv., og det er ikke muligt grundet den nuværende anvendelse at foretage en fyldestgørende registrering. Fundamenter er ikke registreret og deres tilstand kendes ikke, men er sandsynligvis grundmurede evt. på syldsten. Kælderyder - og indervægge er murede og med mindre sætningsrevner samt diverse afskalninger, men er ellers i rimelig stand. Kælderen fremstod på besigtigelsestidspunktet lettere opfugtet. Kældergulvet er støbt (klaplag) og i ringe stand med div. huller og revner. Der er dog pga. opmagasinerede effekter kun muligt at registrere en del af gulvet. Lofter er forskallede med rørpuds og i mindre god stand. Der er på besigtigelsestidspunktet konstateret fugt i kælderydervæggene og i kælderskillevæggene. Kælderrum er ikke tilstrækkeligt ventileret. El-installationer i kælderen er stofledninger og af ældre dato og er generelt meget nedslidt. Pulterrum er oprindelige og er udført af træ nærmere tilstand er ikke registreret. Bjælkelag mellem kælderen og stueetagen er ikke undersøgt. Mod gaden og gården er betontrapper, der har gennemgået renovering. Betonvanger er nedslidte. Trappetrin er granitsten. Rækværk er rustangrebet. Mod gadesiden er der eksisterende lyskasser. Disse er til dels lukket inde i kælderen. I fortovet er monteret glasbyggesten. Disse er generelt meget nedslidt. Facader: Gadefacaden er opmuret i røde teglsten. Mursten synes generelt at være i almindelig god tilstand der er dog behov for omfugning. Der er enkelte sætningsskader, der tidligere er forsøgt udbedret. JMM - Førregistrering Dato: 01.09.2008 Rev.: 29.01.2014 2
Over vinduer er udført murstik. Enkelte er defekte med revnedannelser. Ved store vinduespartier skyldes dette sandsynligvis tæringer i bagvedliggende stålbjælker. Sålbænke i glaseret profiltegl, hvoraf få er defekte. Sålbænke trænger generelt til omfugning. Sokkel og trappetrin er udført med granitstensbelægning, som trænger til omfugning. Omkring gadedør til fortrappe er der udsmykket med en pudset og malet ramme. Der er skæmmende kabler og ledninger på facaden. Gårdfacaden er opmuret i gule teglsten. Mursten synes generelt at være i almindelig god tilstand der er dog behov for totale omfugninger. Der er enkelte sætningsskader, der trænger til udbedringer. Over vinduer er udført murstik. Enkelte er defekte med revnedannelser. Sålbænke er støbte en del har revnedannelser. Der er pudset sokkel med mindre revnedannelser. Der er skæmmende kabler og ledninger på facaden. Vinduer: Vinduer mod boliger er af ældre dato. Vinduer er trævinduer og vurderes generelt at være i dårlig stand. Bør udskiftes. Vinduer til kælderen mod gadesiden er oprindelige trævinduer med 1 lag glas. Fuger mod murværk er partielt defekte og enkelte fuger er udført, så vandnæser er fuget til. Døre: Gadedøren er den oprindelige dør til fortrapperum, og er udført i hårdttræ med kantslebne glas i overramme. Døren er i almindelig god tilstand med behov for overfladerenovering samt eftergåelse af beslag og låse. Kælderdør er en gammel trædør med fyldninger udskiftning elller gennemgribende renovering er nødvendig. Trapper: Hovedtrappen er udført af træ med puds på underside af løb og reposer. Som belægning er der linoleum på trappeløb og reposer. Ved indgangsdøren er der terrazzobelægning med mønsterudsmykning tilstanden vurderes ok. Vægge er pudsede og bemalede. Der er enkelte revnedannelser ved facaden. Der er oprindelige entredøre fra trapperum til samtlige lejligheder. Dørene opfylder ikke kravet til BD-dør 30. JMM - Førregistrering Dato: 01.09.2008 Rev.: 29.01.2014 3
Der er gamle el-installationer i opgangen. El-målere er placeret i området ved indgangsdøren. Der er monteret dørtelefonanlæg. Bagtrappen (registreres ikke grundigt, da hele området omkring bagtrappen, bad og køkken forventes fjernet) er udført af træ med lakeret trin og reposer. Der er oprindelige træfyldningsdøre mod boligens køkkener. (Trappen vurderes ikke da den forudsættes nedrevet i projektet). Der er adgang til loftet via bagtrappen. Etageadskillelser: Etageadskillelserne er generelt udført som træbjælkelag med trægulve, lerindskud samt pudsede lofter på tæt forskalling. En bjælkeende er angrebet af råd i yderste 20 cm bjækeende. Bjælkeenden udskiftes. Lokalisering: yderste bjælke mod naboejendom nr 11, i bjælkelag mellem kælder og stueetage. Bjælkeende med vederlag i gårdfacaden. WC/bad: (registreres ikke grundigt, da hele området omkring bagtrappen, bad og køkken forventes fjernet). Der er gamle klosetter samt meget lille håndvask. Desuden er der monteret håndbruser, og da toiletrummene er meget trange, bliver hele rummet oversprøjtet med vand ved brusebad. Vægge, gulv, dør mv. bærer præg af dette. Etagedæk er støbt med terrazzobelægning/klinker. Fliser er generelt opsat på undervægge til en højde på ca. 180cm. Der er gamle el-installationer. Toiletrum er uden radiator. I vægge er indmuret ventilationskanaler for naturlig ventilation/aftræk. Der er oprindelige støbejernsfaldstammer mange af disse har kraftige rusttæringer. Der er partielt udskiftet defekte rør. Der er gamle vandrør enkelte har rusttæringer. Saniteten er gammel og nedslidt. Køkkener: (registreres ikke grundigt, da hele området omkring bagtrappen, bad og køkken forventes fjernet). Køkkener er i hovedtræk oprindelige forrammekøkkener samt enkelte nyere køkkener (ca. 10-15 år gamle). Oprindelige spisekammerskabe er delvist nedtaget. Pudsede lofter, pudsede og bemalede vægge, varierende gulvbelægninger. Der er gamle el-installationer. Køkkener er uden radiator. Komfur og køleskab varierer noget fra køkken til køkken. Der er monteret enkelte emhætter. Gamle gasrør er ikke fjernet. Mod ydervæg er der gamle støbejernsfaldstammer mange har rusttæringer. Vandrør er tillige gamle og er ført op gennem køkkenbordplader. JMM - Førregistrering Dato: 01.09.2008 Rev.: 29.01.2014 4
Varme: I boligerne er der i stuer og værelser ældre støbejernsradiatorer med termostatventiler. Disse radiatorer inklusive stigerør anses for at være i middel stand. Radiatorer er generelt placeret ved hovedskillevæggen, hvilket anses for en mindre god løsning. Der er ingen opvarmning i køkkener og toiletter. Ejendommen har fjernvarmeforsyning med basisinstallation i kælderen. Basisinstallationen vurderes at være i almindelig god stand, men der kunne dog med fordel udføres en forbedret styring. Varmeanlægget er et traditionelt 2-strengs anlæg. Afløb: Mod gade og gård er der gamle nedløbsrør i zink. Disse vurderes at være nedslidte. Tilstanden af ejendommens kloakrør kendes på nuværende tidspunkt ikke. Tilstanden skal undersøges i en senere projekteringsfase. I boligernes toiletter og køkkener er der gamle stigerør med enkelte, senere fornyelser. Tilstanden vurderes til at være nedslidt. Vand: Ejendommens vandstik er indført i kælder og vurderes at være i almindelig god stand. I teknikrum i kælder er der nyere varmeveksler for forsyning af varmt brugsvand til opgangen. Denne veksler vurderes ikke at kunne yde tilstrækkelig med varmt brugsvand ved udførelse af nye badeværelser til hver bolig. El: Hovedbly er placeret i kælderen. Gruppetavler er placeret på væg i boligernes entreer og er forsynet med 1 stk. 220 V gruppe samt 1 stk. 380 V gruppe. Målere er placeret i vægskab i fortrapperum. Installationer er over alt generelt enten udført med synlige stålrør og samledåser eller i skjulte stålrør. Der er i enkelte boliger tilføjet ekstra stikkontakter og/eller udskiftet til nyere kontakter. Der kunne udelukkende konstateres gamle stofledninger i installationerne. Der er enkelte steder udført ulovlige skjulte installationer. Øvrige arbejder: Samtlige pudslofter vurderes at være behandlet med kalk/limfarve under den nuværende bemaling. Der er samtidig partielle revner i disse lofter. Der er i flere af lejlighederne konstateret brandfarlige lofter af forskellige materialer. De brandfarlige lofter er konstateret i entreer. Ejendommens friareal består af sted støbt betonbelægning. Denne belægning er generelt meget nedslidt. JMM - Førregistrering Dato: 01.09.2008 Rev.: 29.01.2014 5
Der er endvidere anlagt forskellige haveniveauer, der er opdelt med støttevægge af stedstøbt beton. Adgangsveje til og fra disse haver er ligeledes udført af pladsstøbt beton. Såvel støttevægge som trapper til haverne er ligeledes meget nedslidt. Geotekniske forhold: På baggrund af geotekniske undersøgelser i nærheden må det antages, at bygningen er funderet på fastlejret moræneler, og at grundvandsspejlet ligger væsentligt dybere end 3 meter under terræn. Generelt: Hvis tidligere bygningstegninger og/eller angivelser i denne førregistrering ikke stemmer overens med de bilagte nyere digitale tegninger, er de sidstnævnte gældende. JMM - Førregistrering Dato: 01.09.2008 Rev.: 29.01.2014 6