UDDANNELSESMARKED BESKRIVELSER AF MODULER MODUL (I ALFABETISK ORDEN) FORMÅL ADVENTURESPEJD & MÅLGRUPPE MÅL FOR MODUL ARBEJDSSTOFFET

Relaterede dokumenter
Aalborghus Gruppes udviklingsplan 2015

TIPS & TRICKS TIL AT BLIVE FLERE LEDERE. Gruppens styrker og udviklingsområder

UDVIKLINGSPLAN FREM MOD 2020

Karl af Riises Udviklingsplan (revideret november 2014)

læs mere PÅ KFUM-Spejderne i Danmark Wagnersvej København SV

Thistedspejdernes Udviklingsplan for

Karl af Riises Udviklingsplan (revideret januar 2014)

D E T D A N S K E S P E J D E R K O R P S

Roskilde Kommunes foreningskurser. Kurser for foreningsledere Arrangeret af Folkeoplysningsudvalget.

Ledersamtalen. - en del af lederplanen

Divisionsledelsesstævne t januar 2012

alle ledere Ambitiøs lederuddannelse 01 Det Danske Spejderkorps giver

Forventninger til divisionsledelserne

Spejderidéen i sin helhed

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Arbejdsgrundlag for Afdelingsledere og assistenter (juni. 2013)

Dette er udviklingsplanen for Hawerthi-1. Rødovre, Vestskov Division, Det Danske Spejderkorps.

Udvikling UDVIKLINGSPLAN FOR RAVNEHUS SPEJDERNE

Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed!

UDVIKLINGSPLAN 1.KOKKEDAL

Bevægelsesbørnehave - Et udviklingsforløb

Dette er udviklingsplanen for Hawerthi-1. Rødovre, Vestskov Division, Det Danske Spejderkorps.

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

Program for FamilieCamp den december 2014 Sandvejen 40, Ulvshale, Stege

Ledelse hos De grønne pigespejdere

Implementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til medarbejdere i dagtilbud

* Grenkursus for Børneledere. * Grenkursus for Ungdomsledere. * Grenkursus for Voksenledere. * Praktisk kursus

Højdefantaster. Trin for trin. Højdefantaster Niveau 1. Formål. Årstid: Forår og sommer. Forløbets varighed: 4-5 trin + en formiddag og eftermiddag

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Lige om hjørnet mødes vi på NYS, og hvad er ressourcebanken? Dyk ned i novembers nyhedsbrev og find svarene!

Læreplan - uddrag. Målsætning

Bestyrelsen. Gruppens medlemstal. Samarbejdet med kommunen. Referat af generalforsamling 9. april 2019

Ramme for Tilsyn 2010 Bh. Rømersvej September

OrienteringsPatruljen

Vi samler børn og unge, der vil udvikle sig og have det sjovt i et fællesskab som både er rummeligt og forpligter til ansvar for sig selv, andre og

En god kammerat. I beskrivelsen af læringspunkter for En god kammerat mærket, er der lagt vægt på følgende emner:

Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Hvordan bliver den store gruppe federe!?! Workshop II 14:30-15:45 Axel Lund Henriksen

Uddannelse vejen til den gode træning

Udfordrer Børn og unge til selv at skabe og gennemføre aktiviteter

Forældresamarbejde i pædagogisk dagtilbud

Udviklingsplan for Rolands Gruppe Periode: 01. Januar december 2014

Gruppeledelses konference

Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Cooperative Learning og Læringsstile

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

LANDKORT OVER OPLÆGGETS FORMÅL OG BUDSKABER. indledning

FÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS

STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER

DDS Skanderborg gruppe. Udviklingsplan Formål: 5% flere indmeldinger 5% færre udmeldinger

Ledelse hos De grønne pigespejdere

TRANERNE. Den Røde tråd gennem tiden som mikrospejder.

Træningsprincipperne

Ledelse i praksis - MBK A/S

KURSUSKATALOG. Cheerleading DAFF DANSK AMERIKANSK FODBOLD FORBUND

Ledelse af frivillige

Fokus på det der virker

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

REG X CLUSTER FACILITATOR TRAINING

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow

Lederens hverdag - MBK A/S

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber

Marselisspejderne 2018

Udviklingsplan 2016 Øresund Division

Fælles - om en god skolestart

Sådan tilmelder du dig peer-uddannelsen i region hovedstaden

Antimobbestrategi 2013

IDA Personlig gennemslagskraft

SPEJDERLIV. En træning for dig og dine venner fra Roland

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr

Børne- og Ungepolitik

DIF LEDERAKADEMI En uddannelse for administrative, sportslige og politiske ledere i DIF s specialforbund

Sejt, du er blevet leder!

Gældende fra den 1/ FORMÅL. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Sikre trivsel hos børn og voksne BEGREBER. Hvad forstår vi ved trivsel?

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Periode 1 // lørdag fra

Internationalt. Turneringer. Pionerer og rovere Udover de nævnte aldersgrene, er der også Pionerer for de årige og Rovere for dem over 21 år.

Spot på fremtiden - Debatter

Hvis du har brug for at vide mere, er du velkommen til at kontakte kursusleder Merete Andersen, LandboNord på tlf: eller

Patientuddannelse Guide til det gode samarbejde mellem instruktører

S T R A T E G I 2016 Delegeretmøde

Projektledelse - og ledelse af mennesker

FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART

STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER

RYLA 2011 i Svendborg og 8. maj Lederrollen. Teori og praksis

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

Udviklingsplan for Bent Byg Gruppe 2015

Karl af Riises Udviklingsplan (revideret november 2016)

FORTÆL EN FILM. Filmklipning i FILM-X 40 min. Optagelse af billede og lyd i FILM-X 80 min.

Identitet og venskaber:

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Langelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?

MINDFULNESS SOM PÆDAGOGISK VÆRKTØJ

talog DGI Sydvest DGI Sønderjylland 1 DGI Fyn DGI Sydøstjylland

SPEJDERLIV september En træning for dig og dine venner fra Roland

Transkript:

UDDANNELSESMARKED DEN 16-18.9.201118.9.2011 PÅ RYEKOL BESKRIVELSER AF MODULER VERSION 3.1 Opdateret: Den 3.9.2011 Herunder ligger beskrivelse af de enkelte moduler. Vi beklager, at det i øjeblikket ikke er teknisk muligt at præsentere dem i et mere smart og søgevenligt design, men der arbejdes på opgaven Tilmelding er åben og sker på www.dds.dk/blaatmedlem Modul-tilmelding kan ske løbende og kan ændres undervejs. Moduloversigt og -beskrivelserne samt eventuelle sidste øjebliks-informationerinformationer - kan ses på www.dds.dk/uddannelsesmarked MODUL (I ALFABETISK ORDEN) ADVENTURESPEJD & FRILUFTSLIV Modulbeskrivelse : Vil du have motiverede spejdere, der er spejdere længere? Lav mere spændende spejderarbejde - lav mere adventurespejd - Hvad er adventurespejd? Oplevelser og historier Patruljesystemet Udfordring af fysiske og psykiske grænser M Modulet er for ledere for alle aldersgrene, da det beskæftiger sig med forståelse og levering af adventurespejd på de forskellige niveauer en gruppe tilbyder. M Forståelse af begrebet adventurespejd og hvilke aktiviteter, det dækker Lyst til at levere adventurespejd i hverdagens spejderarbejde Motivation til at udvikle spejdere til mere adventurespejd ARBEJDSSTOFFET Arbejdsstoffet er en af de helt centrale dele af spejderarbejdet i DDS. Arbejdsstoffet giver et fælles ståsted og skaber sammenhæng på tværs af alle korpsets grupper. Formålet med kurset er derfor at give ledere et indblik i det materiale, som udgør det nuværende arbejdsstof, og dets anvendelsesmuligheder. M Kurset er et tilbud til nye ledere, som ønsker at få et grundlæggende kendskab til arbejdsstoffet. Derudover er kurset et tilbud til de mere erfarne ledere, som ønsker at få inspiration til, hvordan arbejdsstoffet kan anvendes på nye måder. M Deltagere på dette modul må efter fuld deltagelse forventes at have opnået: Et kendskab til det materiale, der i dag udgør arbejdsstoffet. Et kendskab til det fremadrettede arbejde med arbejdsstoffet. Uddannelsesmarked EFTERÅR 2011 / modul-beskrivelser / version 3.1 Side 1

BRANDBEKÆMPELSE / BRANDSLUKNING BØRN & UNGE MED SÆRLIGE BEHOV - AT VÆRE SPEJDER, EN GOD MULIGHED! DET GODE KLANMØDE (Forbeholdt seniorer) En forståelse for de tanker og holdninger der ligger til grund for arbejdsstoffet. Evnen til selv at benytte en eller flere dele af DDS arbejdsstof i deres daglige spejderarbejde. At give deltageren viden og færdigheder, samt fortrolighed i at kunne foretage alarmering og trinvis brandbekæmpelse på ture og lejre under anvendelse af og med simple og forskellige slukningsmidler og under hensyntagen til egen sikkerhed. Modulet vil også kunne anvendes af deltageren i hjemmet på arbejdspladsen og hvor deltageren ellers færdes. Modulet er for alle seniorer, ledere og forældre der ønsker et basalt kendskab til brandforebyggelse og brandbekæmpelse i hytte og teltlejr. Der kræves ingen særlig forudsætning for at deltage. Ved lektionens afslutning skal deltageren kunne anvende: Trinvis brandbekæmpelse Mindre slukningsmidler Have forståelse af: Brandforebyggelse i hjemmet og på arbejdspladsen Samt have kendskab til: Forbrændingsteori Slukningsteori Særlige farer i forbindelse med brand Flugtveje / evakuering Formålet med modulet er, at deltagerne igennem oplæg og inddragelse af egne erfaringer, får indsigt i, at forskellige børn og de fleste kan have stor glæde af at være spejdere. Børn med særlige behov er meget forskellige, og modulet vil præsentere et redskab til samarbejdet i ledergruppen, når komplekse udfordringer i arbejdet med børnene skal løses. Ledere, seniorer og andre interesserede. Deltagere på dette modul vil igennem modulet have opnået: En skærpet opmærksomhed på, at alle børn er forskellige og dermed har forskellige behov. Indsigt i at kommunikationen om, og tilgangen til en definition på "Børn med særlige behov" har betydning for børnenes spejderoplevelser. Indsigt i, at børn udvikler sig i relationer og hvilken betydning det har for spejderarbejdet. Fået viden og redskaber til, hvordan man i ledergruppen kan arbejde med børns forskelligheder, og komplekse udfordringer omkring enkelte børn. Klanarbejdet er sidste fase af spejderlivet, og der hvor alt det, man har lært, skal stå sin prøve. Seniorerne skal selv finde motivationen til at udvikle sig og få nye erfaringer, da der ikke er andre til at planlægge og skabe indholdet på møderne. Formålet med modulet er at skabe forståelse og viden om hvilke tiltag og aspekter, der kan skabe klanmøder med spændende aktiviteter, der skaber udvikling. Alle seniorspejdere i alderen 15-23 år, som ønsker at skabe gode og Uddannelsesmarked EFTERÅR 2011 / modul-beskrivelser / version 3.1 Side 2

spændende klanmøder i deres klan. ENGAGÉR NETVÆRKET OMKRING GRUPPEN - OG BLIV FLERE LEDERE FANTASIRAMMER OG TEMALEJRE FORÆLDRESAMARBEJDE Deltageren har fået en forståelse for vigtige forudsætninger for at skabe aktive og spændende klanmøder. Deltageren har hørt om sjakarbejde, forskellige forløbstyper og andre strategier, der kan danne ramme om det gode klanmøde. Deltageren har afprøvet forskellige mødetyper. Deltageren er bekendt med motivation, involvering og andre værktøjer til implementering af det gode klanmøde i egen klan. At klæde lederne på til hvordan man aktiverer de ressourcer der er i og omkring gruppen. Modulet vil have fokus på hvordan man kan rekruttere nye ledere og hvordan man kan få endnu mere ud af de ressourcer der er i og omkring gruppen, i form af bestyrelsen, forældre, tidligere ledere osv. Formålet er at styrke de ressourcer der støtter op omkring gruppen. Ledere/gruppeledere/bestyrelsesmedlemmer/seniorer der gerne vil vide mere om hvordan man rekrutterer nye ledere og hvordan man får endnu mere ud af det netværk der støtter op omkring gruppen. At give lederne værktøjer til aktivt at gå ind i arbejdet med at finde nye ledere, samtidigt med at man styrker netværket omkring gruppen Vil du have inspiration til hvordan du opbygger fantasirammer og temalejre? Så er dette modul noget for dig. Her bruger vi tid på at finde ideer til gode fantasirammer og kæder det sammen med fede spejderaktiviteter, både i store og små målestok. Deltagerne på modulet får inspiration og ideer til at sætte deres spejderarbejde i fængende og sjove fantasirammer, der giver mening for spejderne og giver dem mod på mere spejderarbejde. Modulet egner sig til ledere for spejdere i alle aldre. Samtidig kan seniorer også have udbytte af modulet til evt. klanweekend-ideer, løb mv. Forståelse for hvad fantasirammer og temaer i spejderarbejdet kan bruges til i forhold til patruljearbejde og den enkelte spejders udvikling Hvordan man kan kæde virkelighedsnære temaer sammen med spejderarbejde Hvordan man kan opbygge fantasirammer både på weekender, lejre og løb Ideer og input, sparing og vidensdeling om fantasirammer i de aldersgræne, man har størst interesse i. Modulet skal give kursisterne et indblik i de gevinster, der kan være for en spejdergruppe med et forbedret forældresamarbejde generelt set. Modulet vil bl.a. give kendskab til arbejdet i gruppebestyrelsen, men f.eks. også til oprettelse af forældrepatruljer, inddragelse af forældre til arrangementer mm. Derudover skal modulet give redskaber til, hvordan spejdergruppen går i dialog med forældrene bl.a. i situationer med konflikter mellem børnene eller ved manglende forældreopbakning til barnets deltagelse på f.eks. spejderture. Uddannelsesmarked EFTERÅR 2011 / modul-beskrivelser / version 3.1 Side 3

FUNDRAISING FÅ GEJST OG MOTIVATION I KLANARBEJDET (Forbeholdt seniorer) GRUPPEDYNAMIK 2 / NIVEAU: ØVEDE Modulet retter sig mod gruppebestyrelsesmedlemmer og ledere. Kendskab til gruppebestyrelsens arbejde muligheder og forpligtigelser. Kendskab til de gevinster gruppen kan få ud af et forbedret forældresamarbejde beskrevet gennem eksempler. Kendskab til områder, som forældre kan inddrages i og måder til at gøre det. Kendskab til nogle redskaber til at gå i dialog med forældre i konkrete situationer f.eks. i forbindelse med deres barn, herunder konflikthåndtering. Formålet med modulet er klæde deltagerne på til at søge midler til projekter eller det daglige spejderarbejde, samt øge kendskabet til de forskellige muligheder for at søge midler. Alle med interesse for at anvende fundraising i det daglige spejderarbejde. Deltageren har fået kendskab til forskellige kilder til fundraising, herunder både interne og eksterne muligheder. Deltageren har fået kendskab til og reflekteret over relevante argumenter for at sælge projektet eller spejderarbejdet til en mulig bidragsyder. Deltageren har fået kendskab til og prøvet at udarbejde en ansøgning. Deltageren har fået kendskab til krav til afrapportering til bidragsyderne. Klanarbejdet er sidste fase af spejderlivet, og der hvor alt det, man har lært, skal stå sin prøve. Seniorerne skal selv finde motivationen til at udvikle sig og få nye erfaringer, samtidig med at det sociale får plads. Modulet har til formål at styrke seniorernes egen opmærksomhed på, hvad der motiverer os og andre og hvordan vi aktivt kan bruge motivationen til at forbedre det daglige Klanarbejde. Få værktøjer til at finde og udnytte motivation, med et særligt fokus på gejst, til at skabe endnu bedre seniorspejderarbejde gennem øget deltagelse og involvering. Alle Seniorspejdere i alderen 15-23 år, der ønsker at få en forståelse af motivation og brugen af motivation i det daglige klanarbejde. Deltageren er bekendt med den teoretiske baggrund for motivation med fokus på seniorspejd. Deltageren har afprøvet forskellige måder at skabe gejst på. Deltageren har fået en forståelse for værktøjer til selv-motivation, samt motivation af andre seniorspejdere. Deltagerne har afprøvet måder at fremme motivationen på. Gruppedynamik 2 bygger videre på gruppedynamik 1, der giver en introduktion til at forstå, hvordan en gruppe fungerer. I DDS arbejder vi med grupper i mange forskellige sammenhænge, hvor patruljen er den mest kendte enhed. Derfor er det vigtigt at forstå, hvad der sker i en gruppes udvikling, og hvad der kendetegner en gruppe. Gruppedynamik 2 kommer Uddannelsesmarked EFTERÅR 2011 / modul-beskrivelser / version 3.1 Side 4

nærmere ind på, hvad der sker, når en gruppe i perioder ikke er velfungerende, og hvordan det kan håndteres. GRUPPENS ADMINISTRATION GRØN SLØJD KNOB OG TOVVÆRK 2 / NIVEAU: ØVEDE Deltagerne er alle, der har interesse for, hvordan grupper fungerer. Det forudsættes, at man har kendskab til gruppedynamik svarende til indholdet af gruppedynamik 1. Kendskab til og kan give eksempler fra egen hverdag på grupper i forskellige tilstande, hvor der arbejdes konstruktivt eller uproduktivt Evne til at anvende metoder der hjælper gruppen tilbage til at arbejde konstruktivt med en opgave Få indblik i de områder en gruppe kan komme til at stå over for, som ikke lige er spejderarbejde, aktiviteter, ture og lejre. Bestyrelsesformænd, Gruppekasserere, Bestyrelsesmedlemmer, Gruppeledere, Divisionschefer, Divisionskasserere, Divisionsledelsesmedlemmer, Centerstyrelsesformænd, Centerledere, Centerkasserere, Arrangementsformænd, Arrangementsledere og Arrangementskasserere. Deltageren har hørt om og fået kendskab til gruppens administration. Deltageren for viden med hjem, som kan bruges i egen enhed. Deltageren for kendskab til følgende områder: o Kommunen o Folkeoplysningsloven o Tilskudsmuligheder o Samrådet o Forsikringer o Hyttebyggeri og vedligeholdelse/ombygning o Samværspolitik (seksuelt misbrug af børn, alkoholpolitik, rygepolitik, anmeldelsespligt) o Overordnet forståelse af korpsets love o Forståelse af Ledererklæring/Børneattest, Statistik og Indberetninger Formålet med naturmodulet er at give dig ideer til at lave ting ud af skovens materialer. Leder og seniorer der gerne vil prøve at bruge det materiale som skoven byder på. Deltagerne på dette modul må ved fuld deltagelse forventes at have opnået: at kunne lave spejdermøder, hvor man bruger skovens materialer. at have prøvet aktiviteter, der inspirerer og lærer. Formålet med modulet er at gøre kursisten i stand til at binde og anvende og bruge mere avancerede knob og besnøringer. Samt at gennemgå nogle pynteknob. Seniorer og ledere der har lyst til eller brug for at for at udvide deres kendskab til knob og besnøringer. Uddannelsesmarked EFTERÅR 2011 / modul-beskrivelser / version 3.1 Side 5

For at deltage i dette modul er det en forudsætning, at du har gennemført modul knob 1, eller at du har tilsvarende viden og færdighed. KROPSSPROG 1 LEARNING BY DOING At alle efter modulet kan binde og anvende følgende knob: Flamsk knob m 2 parter, flamsk knob på en bugt, blodknude, flagknob med rundtørn, baghånds knob, trompet stik og stopperknob. Binde og anvende krydsbesnøring, vinkelbesnøring, sejlmagerbesnøring samt drejebesnøring. Alle har hørt om og set præriens rose, kattepotestik og dobbelt pælestik. Vi kommunikerer hele tiden. En stor del af vores kommunikation foregår via kropssproget. Kropssproget afslører mere om, hvad vi egentlig mener, end vi ofte er bevidste om. Under modulet vil de enkelte deltagere blive mere bevidste om deres eget kropssprog og om hvordan det kan anvendes i praksis. Alle med interesse for at blive mere bevidste om deres kropssprog. Der kræves ingen forudsætninger for at deltage. Deltageren har fået en grundlæggende forståelse for, hvordan man med kropssprog kan gøre sin kommunikation tydeligere, således at kroppen understreger ens budskab frem for, at den modsiger det. Deltagerne har gennem øvelser prøvet, hvordan man ved hjælp af forskellige virkemidler kan få forskellige budskaber frem. Learning by doing er en af de væsentligste pædagogiske metoder i spejderarbejdet, hvor det handler om at lære af sine erfaringer, som de er oplevet og ikke som de er fortalt af en leder. Modulet skal derfor bidrage til at give deltagerne en forståelse af, hvordan det indgår i spejderideen som helhed, og hvordan det bidrager til spejdernes udvikling og opfyldelsen af DDS formål. Deltagerne er ledere, seniorer, forældre, instruktører og andre med interesse i at kende til baggrunden for og værdien i at arbejde med learning by doing som metode. Det anbefales, at man har et overordnet kendskab til spejderideen herunder særligt spejdermetoderne. Derudover er der ingen forudsætninger for deltagelse. Kendskab til hvordan learning by doing indgår i systematikken i spejderideen, og baggrunden for at det indgår i spejdermetoden som pædagogisk grundlag Kendskab til at learning by doing kan understøtte læring om alle de andre elementer i spejderideen Kendskab til målsætningen om, at vi udvikler hele mennesker, og hvad det vil sige i forhold til planlægning af aktiviteter, der anvender learning by doing som metode Prøvet planlægning af program og øvelser med learning by doing, der er tidssvarende, attraktivt og opfylder korpsets formål Deltageren har prøvet Learning by doing i mindst tre forskellige situationer. Deltageren har reflekteret over sine oplevelser og erfaringer med Learning by doing i ovennævnte situationer. Deltageren har hørt om Deweys teori bag Learning by Doing Uddannelsesmarked EFTERÅR 2011 / modul-beskrivelser / version 3.1 Side 6

LEDERSAMTALEN OG LEDERUDVIKLING LEG MED / LEGES VIRKEMIDLER MAD PÅ TRANGIA (FRA TEVAND TIL GOURMETMAD) Deltageren har reflekteret over sine oplevelser og erfaringer med Learning by doing Learning by doing er blevet perspektiveret/diskuteret bla. Med henblik på: o Hvornår er Learning by doing optimalt? o Hvilke andre læringssyn findes der, eks. Gardners otte inteligenser? o Hvordan er Learning by doing i forhold til forløbstanken /projekt metoden? DDS fik for nogle år siden lavet en undersøgelse af, hvad der gør en spejdergruppe attraktiv. Elementerne, der tilsammen gjorde gruppen attraktiv var holdånd, ambitioner og enkelhed bundet sammen af ledelse. Ledersamtalen er et redskab til at understøtte disse elementer i en dialog med den enkelte eller en gruppe af ledere. Formål med modulet er at gøre ledersamtaler til et værktøj, som grupperne i højere grad kan bruge i deres udvikling af det gode spejderarbejde i gruppen. Ledersamtaler kendetegnes ved at være en struktureret samtale om et på forhånd aftalt emne. Den strukturerede samtale giver tid og rum til refleksion og til at se ting på en ny måde. Modulet retter sig primært mod gruppeledere og divisionschefer, der skal anvende ledersamtalen som redskab. Sekundært retter det sig mod kursusledere, hovedudvalgsformænd og andre, der vil anvende redskabet. Deltageren har forståelse for værdien af og baggrunden for ledersamtalen som redskab med en anerkendende tilgang Deltageren har kendskab til og kan foretage et valg mellem forskellige typer af ledersamtaler Deltageren har opnået en forståelse for hvordan man kan anvende anerkendende tilgange i de forskellige elementer af et samtaleforløb, herunder invitation, indledning, samtale og afslutning på samtale Deltageren kan planlægge opfølgningen på ledersamtalen Deltageren har prøvet spørgeteknikkerne i ledersamtalen Da der i samværs og uddannelses situationer kan være behov for at skabe et bedre klima mellem kursister og deltagere i forskellige arrangementer, er dette modul oprettet for at tilgodese dette behov. Er du instruktør eller leder, der ønsker at anvende lege og øvelser, når du instruere dine spejdere eller kursister, så er dette modul noget du kan bruge. Deltagere på dette modul må ved fuld deltagelse forventes at have: forståelse for, at bestemte lege kan anvendes til at frembringe bestemte stemninger hos deltagerne forståelse for, at lege der kræver lige og fuld medvirken af alle deltagere, skaber bedre samvær og indlæring for den enkelte kan identificere enkelte situationer, hvor bestemte lege vil have en god effekt at kunne anvende og forklare gennemgåede leges regler og betingelser. Når maden skal laves på andet end bål er trangia en et rigtigt godt alternativ. Uddannelsesmarked EFTERÅR 2011 / modul-beskrivelser / version 3.1 Side 7

Indledningsvis gives den mest basale viden om trangia en og sikkerheden omkring brugen af den. Trangia en kan bruges til andet og mere end at koge vand og stege pølser. Få nye og spændene idéer, for vi laver 2-3 retter gourmetmad (modulet foregår udendørs). MOBNING: SIGNALER, OG HVORDAN ARBEJDER VI MED DET? NATUREN PÅ DEN NEMME MÅDE TAG DINE SPEJDERE MED UD Ledere, seniorer, bestyrelsesmedlemmer og alle andre, der har berøring med spejderarbejdet Der kræves ingen særlige forudsætninger for at deltage på modulet. Du er velkommen til at tage egen trangia med, men ikke nødvendigt, da vi har én, du kan låne. Deltageren vil have hørt om brugen af trangia, have prøvet at skille, samle og tænde denne. Deltageren har hørt om sikkerheden omkring brug af trangia. Deltageren har forberedt, lavet og spist gourmetmad på trangia. Få kendskab til hvad er forskellen på drilleri og mobning? Er der forskel på pige- og drengemobning? Hvilke myter huserer om mobning? Hvad er konsekvenserne af mobning og hvordan håndterer vi mobning? Modulet forsøger at skabe et fælles sprog, så vi ikke forveksler drilleri og konflikter med mobning. Vi kommer ind på forskellige input og redskaber til en forebyggende indsats mod mobning. Alle med interesse for børns og unges udvikling. Modulet gennemføres via en høj interaktion mellem instruktør og deltagere. Ellers ingen forudsætninger. Efter gennemførsel af modulet har deltageren hørt om: Hvad er mobning - En definition Forskel på anledning og årsag til mobning Mobbeprofiler Mobningens konsekvenser Symptomer på mobning i en gruppe Myter om mobning Chat, chikane og mobning blandt børn og unge De populære børn og unge hvem mobber Negative chatoplevelser som en del af mobning og konflikt Identitet og selvværd på nettet Fravær af voksne Formålet Med naturmodulet er at give dig et redskaber, lidt kendskab samt inspiration til at kunne gå ud i naturen med dine spejdere. Leder og seniorer der gerne vil ud i naturen, med sine spejdere. Men mangler mod og viden. Ingen forudsætning eller kendskab til Naturen.. Deltagerne på dette modul må ved fuld deltagelse forventes at have opnået: At have fået mod til at formidle natur til spejderne. Forståelse for, hvordan naturen kan knyttes til spejderiden. Prøvet aktiviteter, der inspirerer og lærer. Uddannelsesmarked EFTERÅR 2011 / modul-beskrivelser / version 3.1 Side 8

ORIENTERING 2 / NIVEAU: ØVEDE PROJEKTLEDELSE Modulet gennemgår udvidet orientering svarende til de færdigheder, der kræves til forløbsmærkerne udvidet og ekspert. Der gives oplæg til, hvordan lederne kan skabe gode orienteringsoplevelser for deres spejdere, samt refleksion over, hvilke færdigheder og livsfærdigheder orienteringsløb kan udvikle hos spejderne. Alle interesserede. Det forudsættes at deltagerne har opnået kendskab i orientering svarende til modulet Orientering 1. Efter endt forløb har deltagerne: en udvidet kortforståelse o stræk planlægning med flere vejvalgsmuligheder o fortrolighed med højdekurver og målestoksforhold o prøvet at finde punkt på kort ved hjælp af koordinater o kende specielle signaturer o indsigt i forskellen på begynder, let, mellemsvær og svær orientering og hvad spejdere i forskellige aldersgrupper kan klare o fået at vide hvordan man køber kort en udvidet kompasforståelse o rutine i brug af kompashuset til retningsudlægning på kort og direkte kompasgang o prøvet at finde punkt på kort ved hjælp af krydspejling rutine i anvendelse af personlige mål o skridttælling, fingerbredder orienteret i praksis og opnået forståelse for orienteringsteknik på mellemsvært niveau o korthåndtering o kende de vigtigste postdefinitioner o lavet et orienteringsløb på mellemsvært niveau o gennemført et orienteringsløb på mellemsvært niveau o forskellen på grovorientering og finorientering o bomteknik o læring gennem erfaring og eftersnak fået inspiration til hvorledes det lærte kan omsættes til gode spejderoplevelser : Modulet vil sætte deltagerne i stand til at anvende forskellige projektledelsesværktøjer og strategier i forbindelse med planlægning og udførelse af projekter og opgaver. : Ledere og seniorer der har behov for værktøjer der kan hæve kvaliteten af de opgaver og projekter de udfører. Deltagere på dette modul må ved fuld deltagelse forventes at have opnået Kendskab til forskellige projekttyper og til raketmodellen for projektudførelse. Viden til at beskrive et projekts formål, produkter og effektmål samt sammenhængen mellem disse. Viden om vigtigheden af at identificere interessenter samt hvordan man bedst håndterer dem. Bruge risikoplanlægning aktivt til at forbedre kvaliteten af projekter Kendskab til de 9 trin i projektplanlægningen. Uddannelsesmarked EFTERÅR 2011 / modul-beskrivelser / version 3.1 Side 9

SMEDJE: LAV SELV EN PRIMITIV UDGAVE OG BRUG DEN! SPEJDERIDÉEN I DET 21. ÅRHUNDREDE TEAMBUILDING OG HVORDAN BRUGER VI DET MED SPEJDERNE TUR-PLANLÆGNING BESKRIVELSEN ER IKKE ENDELIG At give deltageren mulighed for fremstilling af PRIMITIV SMEDJE samt indsigt i bearbejdning af esse varmet jern til brug ved fremstilling af mindre smedearbejde hjemme i gruppen. Seniorer og ledere med interesse for smedning. Der kræves ingen særlige forudsætninger. Husk arbejdstøj, der må komme nær ild - helst af bomuld samt arbejdshandsker. Deltageren har hørt om og fået kendskab til emner egnet for smedning med spejdere i forskellige aldersgrupper. Deltagerne kan fremstille PRIMITIV SMEDJE af materialer, som kan skaffes / købes lokalt i gruppens nærområde. Deltageren kan fremstille enkle smedede emner og anvende egnet værktøj. Vil du have mere tid til at gøre en forskel for hver enkelt spejder på hvert spejdermøde? Brug spejderidéen, skab udfordringer der er så simple, at selv en ikke spejder kan selv. Hvad er Spejderidéen? Grundlaget for godt spejderarbejde: Et planlægningsværktøj til godt og virkningsfuldt spejderarbejde en måde at udfordre dig og dine lederkollegaer til at udvikle jer i lederjobbet Modulet er for alle ledere - hver deltager vil få en spejderidémodel med hjem, som de kan arbejde med teamet derhjemme med. Deltageren skal kende og forstå Spejderidéen Deltageren skal kunne bruge Spejderidéen som et planlægningsværktøj At skabe debat om spejderidéen i det 21. århundrede - hvilken nutidig betydning har den? Modulet kan anvendes til at få baggrundsviden om og metoder til at styrke patruljelivet og til at igangsætte arbejdsopgaver eller projekter. Teambuildingøvelserne retter sig mod børn, unge og voksne fra 12 år og opefter. Modulet retter sig mod alle, der arbejder med børn, unge og voksne fra 12 år og opefter, der arbejder i teams/patruljer, og hvor der er interesse for at arbejde med teambuilding i teamet eller patruljen. Det kan være troppe, klaner, udvalg, kurser, ledelser med videre. Kendskab til formålet og mulighederne ved teambuildingsøvelser Kendskab til forskellige former for teambuildingøvelser og deres anvendelse Prøvet forskellige teambuildingøvelser Prøvet at give feedback på teambuildingøvelser Formålet med dette modul er at sætte uøvede deltagere i stand til at planlægge og gennemføre en spejdertur, og at hjælpe let øvede deltagere til Uddannelsesmarked EFTERÅR 2011 / modul-beskrivelser / version 3.1 Side 10

at gøre det samme, nemmere og bedre. Modulet henvender sig primært til nye/uerfarne ledere der skal planlægge weekendture, uanset baggrund. kunne planlægge og gennemføre en spejdertur i Danmark, alene eller i samarbejde med andre. kunne identificere hvilke elementer i en tur der er vigtige at have planlagt på forhånd. kunne forklare formålet med en tur, og identificere hvilken indflydelse det har på den konkrete planlægning. kunne udarbejde en madplan og program for en weekendtur kunne identificere og forebygge mulige risici ved aktiviteter og turen som helhed Uddannelsesmarked EFTERÅR 2011 / modul-beskrivelser / version 3.1 Side 11