Nyhedsbrev om Folkeskolereformen.

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Siden midten af 2013 er der i Tårnby Kommune, politisk og administrativt, blevet arbejdet intenst på at skabe rammerne for indholdet og implementeringen af Folkeskolereformen. Dette nyhedsbrev vil forsøge at give et samlet overblik over reformens generelle indhold og de specifikke beslutninger og konsekvenser, som er gældende for Tårnby Kommune. Kommunalbestyrelsen har overordnet besluttet, at Tårnby Kommunens rammebeslutninger er gyldige for skoleåret 2014/15, hvorefter der skal tages stilling til, om der skal ske justeringer. Reformens centrale dele Folkeskolereformen medfører en række ændringer og indfører flere nye tiltag. Herunder er nævnt fem af de væsentligste ændringer, som uddybes efterfølgende. De største ændringer som følge af reformen: Længere og mere sammenhængende skoledag. Understøttende undervisning. Pædagoger og lærere får fælles ansvar og opgave. Klare mål, målopfølgning, effektfokus og evaluering. Den åbne skole. Lektiestøtte og faglig fordybelse De nationale mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Læs mere fra Undervisnings Ministeriets hjemmeside om de nationale mål: Link: http://www.uvm.dk/den-nye-folkeskole/skoleledelse-og-styring/nationale-maal-og-enklere-regler Målepunkterne: Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Elevernes trivsel skal øges. Målene for elevernes faglige udvikling vil blive opgjort på baggrund af elevernes resultater i de nationale test. Det gør det muligt årligt at følge udviklingen i det faglige niveau i dansk på 2., 4., 6. og 8. klassetrin og i matematik på 3. og 6. klassetrin. Målene vil blive opgjort på nationalt niveau, kommunalt niveau, skoleniveau, klasseniveau og for den enkelte elev, og de vil være et centralt udgangspunkt for den opfølgning, der skal ske på alle

niveauer i forhold til udviklingen i elevernes faglige niveau. Konkret udvikles der en ny ramme for kvalitetsrapporter, som skal anvendes som styrings- og opfølgningsredskab for Kommunalbestyrelse, Udvalg, Skolebestyrelse, forvaltning og skoleledelser. Børne- og Skoleudvalget har vedtaget politiske visioner for Tårnby Kommune på skoleområdet. Der er på hjemmesiden indsat link til politiske visioner i Tårnby kommune. Visionspapir er nedenfor indskrevet i sin fulde længde. Børne- og Skoleudvalgets politiske visioner i Tårnby Kommune. Folkeskolereformen - overordnede, nationale, politiske målsætninger Målet med reformen er at fastholde og udvikle folkeskolens styrker og faglighed ved at arbejde for følgende tre overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. I Tårnby er målsætningen at understøtte disse tre overordnede mål samt de præciserende nationale mål: mindst 80% af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test andelen af de allerdygtigste i dansk og matematik skal stige år for år andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år elevernes trivsel skal øges effektmål skal opgøres på nationalt, kommunalt, skole-, klasse-og elevniveau så mindst 95 % af eleverne efter endt skolegang mestrer de basale færdigheder til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse og at mindst 96 % af eleverne modtager deres undervisning i almenundervisningen. Politiske visioner i Tårnby - "Skolen til fremtiden" En skole i Tårnby Kommune er en skole, der udvikler sig i overensstemmelse med udviklingen i det omliggende samfund. En skole, hvor hele skolens personale i samarbejde med forældrene og øvrige interessenter skaber læringsfællesskaber, hvor alle elever udfordres optimalt, så eleverne trives, udvikles fagligt og socialt og bevarer lyst til læring gennem hele skoleforløbet. For at fremme Folkeskolereformens overordnede mål, skal skolerne i Tårnby Kommune arbejde for, at alle elever lærer og trives optimalt i skolen ved at meningsfuld læringsmiljøer præger hele skoleforløbet.

Skolernes dagligdag skal derfor præges af: at alle aktører omkring eleverne samarbejder og skaber fællesskaber i skolen og i kommunen, herunder specielt inddragelse af forældrene i et forpligtende samarbejde om elevernes skolegang og dannelse af fællesskaber, så alle oplever skolen som inkluderende. deltagelse i forpligtende samarbejde om læring og trivsel på tværs af skoler, sfo'er, klubber, dagtilbud, kultur- og fritidsinstitutioner, herunder Ungdomsskolen, Musikskolen og Naturskolen, partnerskaber i lokalsamfundet og kommunale myndighedsudøvende og rådgivende funktioner teamorganisering af lærere og pædagoger, hvor teamene udnytter deres faglige kompetencer i et ligeværdigt samarbejde om det fælles læringsmiljø for at fremme målene for børnene læring og trivsel kvalificerede og engagerede undervisningsmedarbejdere, som løbende udvikler deres pædagogiske praksis gennem praksisnær kompetenceudvikling og faglig opkvalificering gennem efter-/videre uddannelse tydelig og innovativ ledelse af dynamiske læringsfællesskaber mål og handleplaner på skolen, som baserer sig på de politisk vedtagne handleplaner og strategier og som angiver en klar retning og et højt fælles ambitionsniveau for skolens udvikling klare rammer for en løbende og systematisk evaluering, som sikrer videndeling lokalt og kommunalt i teori og praksis høj faglighed, hvor undervisning i fagene og understøttende undervisning tilrettelægges og gennemføres på grundlag af de ministerielle fælles mål som passende udfordringer for den enkelte elev, så elever oplever mulighed for at få succes med læringsmålene tryghed omkring læringsmiljøet, hvor eleverne oplever undervisning som stabil og struktureret både i indhold og metode bevægelse og praktisk-musiske læringsaktiviteter som en integreret del af undervisningen, så eleverne er aktive, eksperimenterende og bruger krop og sanser inddragelse af eleverne i beslutninger om deres skolegang, herunder fritidsdelen i sfo at de fysiske rammer indrettes og udnyttes, så det fremmer mulighederne for forskelligartede aktiviteter Dette indebærer, at skolen løbende og systematisk vurderer sin praksis og sine resultater i forhold til fastlagte mål for elevernes opnåelse af faglige færdigheder, udviklingen af elevernes alsidige og personlige udvikling samt trivsel og udnyttelsen af de fastlagte ressourcer hertil - og at vurderingen baserer sig på dokumentation og refleksion med henblik på at udnytte opnåede erfaringer til fortsat udvikling. Plan for evalueringen af implementering af skolereformen det første år September 2014: Metode: Spørgeguide til skolerne om igangsættelse af skolereformen ud fra ovenstående kendetegn - hvad er status? Form: Del af kvalitetsrapport Februar 2015: Metode: Fokusgruppeinterview med skolelederne fra alle skoler Fokusgruppeinterview med 2 lærere og pædagoger fra hver årgang pr. skole Fokusgruppeinterview med 2 elever fra hver skole Fokusgruppeinterview med et antal forældre fra skolebestyrelserne Form: Konklusionerne fra hvert interview samles i rapport, der forelægges Børne- og Skoleudvalget

Længere og mere sammenhængende skoledag Der indføres en skoleuge med følgende timetal på: o 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, o 33 timer for 4. til 6. klasse og o 35 timer for 7. til 9. klasse. I en overgangsperiode frem til næste folketingsvalg vil skoleugen dog forkortes, hvis eleverne fravælger tilbuddet om lektiehjælp, således at skoleugen bliver o 28 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, o 30 timer for 4. til 6. klasse og o 33 timer for 7. til 9. klasse. I undervisningen indgår den fagopdelte undervisning i fagene samt ny tid til understøttende undervisning, som skal supplere og understøtte den fagopdelte undervisning. Læs mere fra Undervisnings Ministeriets hjemmeside om en længere og mere sammenhængende skoledag: http://www.uvm.dk/den-nye-folkeskole/en-laengere-og-mere-varieret-skoledag Understøttende undervisning Den længere og varierede skoledag skal give skolerne mere tid til undervisning via flere fagopdelte timer og ny tid til understøttende undervisning. Den understøttende undervisning skal bruges til at arbejde med en række elementer, der har betydning for, at eleverne får større udbytte af den fagopdelte undervisning. Det kan fx være varierede og differentierede undervisningsformer, bevægelse, faglig fordybelse og træning i lektiecaféer og understøttende læringsaktiviteter, der har til formål at udvikle elevernes undervisningsparathed ved at arbejde med deres sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel. Den understøttende undervisning skal som den fagopdelte undervisning bidrage til at styrke elevernes faglige niveau. Det, der adskiller den understøttende undervisning fra den fagopdelte undervisning, er, at skolerne får mere frihed til at tilrettelægge tiden til understøttende undervisning, så den imødekommer lokale behov og indsatsområder. Det er skolelederens ansvar, at der skabes sammenhæng mellem de fagopdelte timer og den nye tid til understøttende undervisning. Lærerne skal sikre sammenhæng i undervisningen, og at de faglige mål for fag og klassetrin bliver indfriet. Tiden til understøttende undervisning tilrettelægges fleksibelt i kommunerne, og det er kommunens opgave at tilrettelægge personalesammensætningen. Tiden til understøttende undervisning er ikke omfattet af holddannelsesregler. I Tårnby Kommune varetages den understøttende undervisning i fællesskab af lærere, pædagoger og øvrige faggrupper.

I indskolingen med fordelingen 75% pædagoger/øvrige faggrupper og 25% lærere. På mellemtrin med fordelingen 50% pædagoger/øvrige faggrupper og 50% lærere. I udskolingen med fordelingen 60% pædagoger/øvrige faggrupper og 40% lærere. Konkret vil eksempelvis pædagoger fra SFO og klub få opgaver med tilrettelæggelse og udførelse af den understøttende undervisning, hvilket kræver opbygning af nye samarbejdsrelationer og nye rollefordelinger mellem lærere og pædagoger. Læs mere fra Undervisnings Ministeriets hjemmeside om den understøttende undervisning: http://www.uvm.dk/den-nye-folkeskole/en-laengere-og-mere-varieret-skoledag/understoettendeundervisning Klare mål, målopfølgning, effektfokus og evaluering Fagligheden for alle børn skal forbedres. Derfor iværksættes en fokuseret indsats for at forbedre kvaliteten af timerne og sikre målbare forbedringer. Præciseringen og forenklingen af Fælles Mål (de centralt fastsatte mål indenfor de enkelte fag) skal understøtte, at elevernes faglige niveau løbende forbedres, og at eleverne dermed opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. Tydelige mål for elevernes læring skal bidrage til at øge det faglige niveau for både fagligt stærke og svage elever. Omfanget og antallet af Fælles Mål reduceres og forenkles væsentligt. Præciseringen skal understøtte, at ledere, forældre (herunder forældrerepræsentanterne i skolebestyrelsen) og elever kan forstå målene godt nok til at være aktive medspillere i forhold til elevernes læring. Endvidere er der i relation til styrkelse af fagligheden særligt fokus på fagene dansk og matematik samt fremmedsprog og praktisk musiske fag. De præcise ændringer fremgår herunder: Flere timer i dansk og matematik: Dansk og matematik styrkes på 4. til 9. klassetrin ved at tildele begge fag et øget timetal, der svarer til en ekstra ugentlig lektion i forhold til det nuværende vejledende timetal. Styrket fremmedsprog: Engelsk indføres fra 1. klasse, og det samlede timetal over skoleforløbet forøges. Andet fremmedsprog (tysk eller fransk) gøres obligatorisk og fremrykkes til 5. klasse. Fra 7. klasse indføres der mulighed for et 3. fremmedsprog som valgfag. De praktiske/musiske fag skal bidrage til at understøtte den faglige udvikling og folkeskolens øvrige fag, herunder særligt dansk og matematik. Derfor indføres et nyt fag, Håndværk og design, som erstatter sløjd og håndarbejde, og desuden indgår i valgfagsrækken. Samtidig forhøjes det vejledende timetal for Håndværk og design i 4. klasse med én lektion om ugen. Derudover præciseres indholdet i faget hjemkundskab, og fagets navn ændres til Madkundskab. Den åbne skole Skolerne skal i højere grad åbne sig over for det omgivende samfund. Der skal skabes en større inddragelse af det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv i skolen, ved at kommunerne forpligtes til at

sikre et samarbejde. Herudover forpligtes folkeskolen og de kommunale musik- og billedskoler til et gensidigt samarbejde. Det vil dog være op til den enkelte skoleledelse at beslutte, hvordan disse samarbejder udmøntes i praksis. Udover folkeskolens fag og formål generelt skal dette samarbejde fremme den lokale sammenhængskraft og bidrage til, at eleverne i højere grad stifter bekendtskab med foreningslivet og de muligheder, som foreningslivet rummer. I Tårnby Kommune har en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Kultur- og Fritidsafdelingen og foreningsområdet udarbejdet et visionspapir på, hvad området kan bidrage med og beskrevet muligheder for samarbejdet med kultur, fritids og foreningslivet. Læs mere fra Undervisnings Ministeriets hjemmeside om den åbne skole: http://www.uvm.dk/den-nye-folkeskole/en-laengere-og-mere-varieret-skoledag/den-aabne-skole Lektiestøtte og faglig fordybelse Tiden til faglig fordybelse og tilbud om lektiehjælp mv. skal have fokus på at styrke elevernes faglige niveau ved bl.a. at tilbyde eleverne faglig træning. Arbejdet med faglig fordybelse skal målrettes både de fagligt stærke elever og de fagligt svage elever. Efter næste folketingsvalg vil det være obligatorisk for skolerne at tilbyde faglig fordybelse og lektiehjælp som en del af den længere skoledag. På dette tidspunkt vil det være muligt for skolerne at placere tiden til faglig fordybelse som en integreret del af skoledagen, idet det vil være obligatorisk for eleverne at deltage. I perioden indtil næste folkeskoletingsvalg vil skolerne skulle tilbyde lektiehjælp i ydertimerne om eftermiddagen. Eleverne vil i denne periode kunne fravælge lektiehjælp og dermed få en kortere skoledag. Læs mere fra Undervisnings Ministeriets hjemmeside om lektiehjælp og faglig fordybelse: http://www.uvm.dk/den-nye-folkeskole/en-laengere-og-mere-varieret-skoledag/lektiehjaelp-ogfaglig-fordybelse Idræt, motion og bevægelse På alle folkeskolens klassetrin skal motion og bevægelse indgå i et omfang, der i gennemsnit svarer til ca. 45 minutter dagligt i løbet af den længere og varierede skoledag. Det skal medvirke til at fremme sundhed hos børn og unge og understøtte motivation og læring i skolens fag. Motion og bevægelse kan både indgå i den fagopdelte undervisning, herunder idræt, og i den understøttende undervisning. Det kan fx ske ved korte sekvenser af bevægelsesaktiviteter som morgenløb, boldspil eller lignende, større og kontinuerlige aktiviteter fx i samarbejde med foreningsliv som idrætsforeninger, kulturforeninger mv., eller ved at bevægelse bruges pædagogisk til at arbejde med fagenes indhold. Det påhviler skolelederen at sikre, at eleverne inden for den samlede undervisningstid deltager i motion og bevægelse hver dag i et omfang svarende til gennemsnitligt 45 minutter om dagen. Læs mere fra Undervisnings Ministeriets hjemmeside om bevægelse: http://www.uvm.dk/den-nye-folkeskole/en-laengere-og-mere-varieret-skoledag/bevaegelse

Nye arbejdstidsregler for lærere pr. 1. august 2014 Med lovindgrebet 26. april 2013 afsluttede Folketinget den daværende konflikt på lærerområdet. Med loven er der indført nye arbejdstidsregler for lærerne i folkeskolen pr. 1. august 2014. De nye arbejdstidsregler - LOV nr. 409 af 26/04/2013 - kort fortalt Den ydre ramme om arbejdstiden: o Årsnorm lærernes arbejdstid opgøres for et år ad gangen og svarer til 37 timer i gennemsnit om ugen. o Der er ikke en begrænsning af antal arbejdsdage. o Arbejdet foregår på skolen, med mindre ledelsen beslutter andet. o Ved overarbejde gives afspadsering eller overarbejdsbetaling. Beskyttelse vedrørende arbejdstidens placering: o Arbejdstiden placeres normalt på hverdage, mandag-fredag, i dagtimerne. o Ved pålagt arbejde om aftenen og i weekender gives særlige tillæg. o Arbejdstiden skal så vidt muligt være samlet. o Ved pålagt delt tjeneste gives særlige tillæg. Ret til information om opgaver: o o Lærerne har ret til en opgaveoversigt forud for skoleåret en overordnet angivelse af forventede arbejdsopgaver. Der er ingen form- og proceskrav til opgaveoversigten. Det forudsættes, at ledelse og lærere har dialog om opgaverne. Kommunalbestyrelsens beslutning i Tårnby Kommune. I Tårnby Kommune er det politisk besluttet, at lærerne skal være til stede på skole i hele arbejdstiden, gennemsnitlige 37 timer ugentligt. Dog kan skoleledelsen indgå individuelle aftaler med lærere om, at konkrete opgaver løses uden for arbejdspladsen. Dette arbejde kan maksimalt udgøre 3 % af den samlede årlige arbejdstid for samtlige lærere på skolen. Kommunalbestyrelsen har som en konsekvens af det besluttet, at der etableres arbejdsplader på skolerne i forholdet 3 lærere om 2 arbejdspladser. Der etableres ligeledes yderligere mødefaciliteter og fysiske rammer til fordybelse og samtaler, som kræver et fortroligt rum. Det er ligeledes besluttet, at lærerne skal undervise i gennemsnit 45 % af deres samlede arbejdstid.

Den daglige forældrekontakt til lærere og pædagoger I Tårnby Kommune vil lærere og pædagoger være på skole og SFO i hele deres arbejdstid. Det betyder, at al planlægning, tilrettelæggelse, forberedelse og efterbehandling af undervisningen sker på skolen. Når læreres og pædagogers arbejdstid er på skolen, så betyder det, at det er forbundet med ekstra udgifter for skolerne at indkalde personalet til møder, samtaler, arrangementer og så videre efter almindelig arbejdstids ophør. Fra august 2014 vil I som forældre opleve, at kontakten mellem skole og hjem kommer til at ligge inden for skolens åbningstid, som almindeligvis er mellem klokken 07.00 og 17.00, men som kan variere fra skole til skole. Det vil således ikke længere være muligt at kontakte lærere og pædagoger uden for arbejdstiden. Dette er ikke en beslutning lærere og pædagoger har truffet. Det er en konsekvens af de nye rammer for pædagogernes og lærernes arbejde på skolen. Det vil altid være muligt at kontakte skolens ledelse uden for almindelig arbejdstid i ganske særlige tilfælde, ligesom lederen vil kontakte den pågældende lærer eller pædagog, hvis det vurderes nødvendigt. Gennem forældre-intra vil den enkelte skole holde jer opdateret med, hvordan og hvornår I som forældre kan komme direkte i kontakt med lærere og pædagoger. Det vil også fremgå, hvornår lærere og pædagoger kan nås via forældre-intra. SFO/Fritidshjem. I Tårnby Kommune har Kommunalbestyrelsen besluttet at omdanne alle fritidshjem til SFO således, at der fremadrettet samlet er 7 SFO er i Tårnby Kommune, som hver er tilknyttet en skole, og som hver har en overordnet områdeleder. Forældrebetalingen er på grund af børnenes længere skoledag nedsat pr. 1.8.2014. http://www.taarnby.dk/nyheder/2014/april/taarnby-kommune-nedsaetter-foraeldrebetaling-for-sfoog-fritidsklub/ Læs mere om SFO her: Der er indsat link på hjemmesiden (Nedenfor på næste side er indsat skrivelse til nuværende og kommende SFO forældre.)

Opstart på folkeskolereform Der er travlhed på skolerne i Tårnby Kommune. Fra 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft. Skolerne er optaget af at give folkeskolereformen den bedste start, så eleverne oplever en anderledes og varieret undervisning. Forvaltningen skal venligst opfordre alle forældre til at holde sig opdateret gennem forældre-intra og skolens hjemmeside for løbende information og forældre er selvfølgelig velkommen til at kontakte skolens ledelse for nærmere information. Venlig hilsen Susanne Hammer-Jakobsen Forvaltningschef for Børne- og Kulturforvalningen