Strukturændringer i Varde Kommune Da vi for et år siden valgte en ny kredsstyrelse, vidste vi, at nogle af de mest presserende opgaver, Varde Lærerkreds stod over for, var følgevirkninger ved udmøntningen af det politisk besluttede Sparekatalog 2012! Vi vidste, at vi det samme forår skulle tage hånd om det antal kolleger, der ville få en afskedigelse og de kolleger, der skulle forflyttes. Varde Kommune havde i et samarbejde med Varde Lærerkreds forberedt situationen. Der var indgået en forflyttelsesaftale, som sikrede en frivillig forflyttelsesrunde efterfulgt af en lederstyret, der skulle fordele lærere og pædagoger i den nye skolestruktur. Der var aftalt en pulje på en million kroner til initiativer for afskedigede medarbejdere styret af personaleafdelingen, og der var etableret en genplaceringsaftale, der er en jobpulje, hvis formål er at sikre afskedigede medarbejdere ret til at komme til samtale til nyopslåede stillinger for dermed at give mulighed for et nyt job i kommunen. Med de store skolestrukturændringer der var vedtaget i Sparekataloget 2012, hvor antallet af lærerstillinger skulle reduceres med ca. 35, hvor lige så mange lærere skulle forflyttes, og hvor endnu flere elever skulle starte på en ny skole, vidste vi, der ville opstå problemer! Derfor holdt Varde Lærerkreds og Varde Kommune tæt kontakt for hurtigst muligt at kunne løse problemer, når de opstod. Og der har været problemer. Det er Varde Lærerkreds` vurdering, at der i sammenlægningsfasen har været et ledelses- og resurseunderskud! Når der gennemføres så store strukturændringer, skal Skolestrukturændringer er en yderst krævende proces, der behøver ekstra ledelses- og personalemæssige resurser for at lykkes! Intensionerne med genplaceringsaftalen er gode, men utilstrækkelige. der være ledelseskræfter til stede til at håndtere de udfordringer, der opstår ude på skolerne, men det er også vigtigt, at der på det forvaltningsmæssige plan sidder en ledelse, der har det store overblik over hele processen. Varde Lærerkreds mener, der har været for meget fokus på, at få kabalen til at gå op, mens der har været for lidt fokus på at forberede skolelederne til den opgave, det er at samle sammenbragte personaler! At nedlægge og sammenlægge skoler er en proces, der kræver både ledelses- og personalemæssige resurser til at få de nye enheder til at fungere, så de igen kan give eleverne en god og kvalificeret undervisning af lærere, der er glade for deres arbejdspladser. En skriftlig beretning er et tilbageblik på det forløbne år, så når jeg stiller det retoriske spørgsmål, Har sammenlægningsfasen i øvrigt været problemfrit? Kender I sikkert mit svar, Nej! Det skal siges at mange af de problemer, der er opstået i forløbet, er blevet løst i et konstruktivt samarbejde med kommunen. Men der er også problemer, vi ikke er blevet enige om at løse! I forbindelse med høringsfristens udløb den 19. april for de 15 lærere, der var varslet påtænkt afskediget, fik vi genansat 4, så det samlede antal afskedigede endte på 11 kolleger. De 11 kolleger har været omfattet af genplaceringsaftalen, de har fået tilbudt at komme til jobsamtaler til opslåede stillinger i kommunen i løbet af skoleåret, men de er ikke kommet i betragtning og er derfor stadig uden arbejde! Det har vist sig at andre medarbejdergrupper i Varde Kommune udtrykker glæde ved ordningen, 1
da deres kolleger i vid udstrækning bliver genansat. På lærerområdet mener Varde Lærerkreds, at aftalen i teorien indeholder nogle gode intensioner, men i praksis viser det sig, den kun gør en lille forskel. I forbindelse med afskedigelsesrunden har Danmarks Lærerforening i øjeblikket valgt at føre en sag mod Varde Kommune for diskrimination i forhold til afskedigelse af 3 lærere i flexjob. Hvordan den sag ender, må tiden vise. Erfaringer viser, at genansat bliver de ikke, men erstatning er også en mulighed - for uretsmæssig fyring. Lærerforflyttelse midt i et skoleår på grund af en ny resursetildelingsmodel! Resursetildeling pr klasse I forbindelse med strukturændringerne blev der indført en ny timetildelingsmodel til skolerne, der til forskel fra den gamle bygger på klassetildeling i stedet for elevtildeling. Det betyder, at den enkelte klasse udløser en resursetildeling, der sikrer det vejledende timetal. Men det betyder også, at klassestørrelsen i Varde Kommunes skolevæsen dikteres af en matematisk model og ikke af en pædagogisk. Således er klassekvotienten steget til knapt 22 elever pr klasse. Det lyder ikke af meget, men det betyder at flere klasser har over 24 elever end tidligere, samtidig med der inkluderes flere elever, og tildelingen af tolærertimer føles utilstrækkeligt. Vi har også oplevet konsekvenserne, når en skoleleders vurdering af det kommende skoleårs elevtal ikke holder, hvorefter der må nedjusteres i forhold til antallet af klasser. Det betød i dette tilfælde forflyttelse af to kolleger, ny fagfordeling og skemalægning midt i et skoleår. Hele processen med at påvise skimmelsvamp på Lykkesgårdskolen må i fremtiden kunne gøres bedre! Forvaltningen mener ikke skæringsdatoen den 5. september, fremadrettet vil skabe de samme problemer, som der er oplevet dette år. Den 5. september justeres de indberettede elevtal pr 15. marts, der danner grundlag for skolernes resursetildeling. I Varde Lærerkreds nærer vi ikke den samme optimisme. Flere skoleledere udtrykker samme bekymring. Men forvaltning og politikere lover at følge udviklingen tæt og evaluere processen. Men det betyder, at vores forflyttelsesaftale skal fungere hele året, og at ansættelse og afskedigelse af medarbejdere skal koordineres centralt i forvaltningen! Skimmelsvamp I sommerferien 2012 forvandles en mangeårig mistanke om skimmelsvamp på Lykkesgårdskolen til vished! Et nyt firma konstaterer at skimmelsvampeangrebet er langt mere omfattende og alvorligt end først antaget. Varde Kommune og Lykkesgårdskolen får hurtigt udarbejdet en nødplan til håndtering af situationen. De angrebne bygninger lukkes, den gamle handelsskoles lokaler inddrages til en ny afdeling på Lykkesgårdskolen. Varde Lærerkreds mener, at kommunen har taklet sommerferiens akutte situation udmærket. Der er blevet stillet ekstra resurser til rådighed for at løse de mange problemer fornuftigt og hurtigt. Men hele processen med at påvise skimmelsvampeangrebet må i fremtiden kunne gøres bedre. Elever og medarbejderes helbred har i en lang periode været belastet af et sundhedsfarligt indeklima. Arbejdsmiljøet er ligeledes udfordret! Selvom Varde Lærerkreds har forhandlet en lønaftale for lærere med arbejdssted på to matrikler, vil det fremadrettet for kollegerne på Lykkesgård 2
blive en belastning af arbejdsmiljøet at arbejde efter en nødplan flere år frem, mens et nyt skolebyggeri står på. Hvis man troede tanker om skolestruktur med vedtagelsen af Sparekataloget 2012 var sat på stand by, skulle det vise sig, man tog fejl. Politikerne i Udvalget for Børn og undervisning fandt et af scenarierne for en skolestruktur i Varde by med en Ungeskole og to Børneskoler frem igen, uagtet at skolebestyrelserne fra de 3 byskoler i et tidligere høringssvar havde afvist dette. En 5 6 sporet Ungeskole i Varde by er hverken en løsning på skimmelsvampeangrebet på Lykkesgårdskolen eller en løsning på skolestrukturen i Varde Kommune! Der blev sendt nyt høringsmateriale ud, der blev lavet beregninger på 4 forskellige scenarier, vi blev bedt om at udtale os om et scenarie med en ungeskole og et scenarie med uændret struktur. Der blev indkaldt til borgermøde på Brorsonskolen, hvor de tre skolebestyrelser repræsenteret af formændene, politikere fra Udvalget for børn og undervisning og professor Niels Egelund deltog. Niels Egelund skulle indlede med fordele og ulemper ved en ungeskole, og derefter skulle deltagere og borgere drøfte problemstillinger vedrørende oplægget. På borgermødet og i Varde Lærerkreds` høringssvar, kunne der konstateres, at der af politikerne ikke blev fremført argumenter, hverken økonomiske eller pædagogiske, der kunne begrunde nye skolestrukturændringer eller overbevise tilhørerne. Tværtimod mener Varde Lærerkreds, at den nye skolestruktur fra efteråret skal gives tid til virke. Vi ved, der er nye udfordringer på vej, både med hensyn til kommunens faldende børnetal, regeringens tanker om en ny folkeskolereform og KL`s planer om normalisering af lærernes arbejdstid. Normalisering af lærernes arbejdstid Kommunernes Landsforening har i længere tid talt med to tunger, når det handlede om lærernes arbejdstid. På den ene side er der udtrykt tilfredshed med at have medvirket til at skabe fleksible rammer for det professionelle lærerarbejde. A08 giver mulighed for at lærerne og skolelederne i et samarbejde kan prioritere arbejdsopgaver til lokale forhold. På den anden side har KL medvirket til i tale og handling, at så tvivl om aftalegrundlaget for A08 og for lærernes arbejdsindsats i det hele taget. De kommende overenskomstforhandlinger, de første under den nuværende socialdemokratisk ledede regering, vil vise, om det bliver muligt at nå til enighed om en ny arbejdstidsaftale. Men regeringen har sat Danmarks Lærerforening under et urimeligt pres, før forhandlingerne med KL om en ny overenskomst overhovedet er begyndt. Med det nye udspil til en folkeskolereform, udtænkt af de 3 regeringspartier med kommunerne på sidelinjen, fremlægges et ufinansieret forslag om heldagsskole under parolen: Elever bliver dygtigere ved at være mere sammen med deres lærer! Heldagsskolen skal sikre målsætningen Undervisningsministeren misinformerer, når hun siger, at undersøgelser viser en sammenhæng mellem faglige resultater og antallet af timer! om at 96 % af en ungdomsårgang vælger og gennemfører en ungdomsuddannelse, og lærerne skal ved at undervise mere end i dag gøre det ufinansierede muligt. Men det er her en samlet fagbevægelse mener at regeringen utidigt og ensidigt blander sig i overenskomstforhandlingerne og sætter den danske model under pres! 3
Vi har før oplevet regeringsindgreb i overenskomstforhandlinger, når arbejdsmarkedets parter ikke selv har kunnet finde løsninger, men det er ikke tidligere sket, at regeringer har sammenblandet reformarbejde og arbejdsgiverinteresser med KL i et overenskomstår. En socialdemokratisk ledet regering tager i et delvist ufinansieret forslag til en ny folkeskolereform forskud på et overenskomstresultat mellem DLF og KL! Derfor har Danmarks Lærerforening i det sidste år forsøgt at komme en evt. arbejdskamp i forkøbet. Ved den ordinære kongres i efteråret blev besluttet at midler fra særlig fond kan bruges i overenskomstperioden til aktiviteter til forhindring af konflikt. Måske i erkendelse af at arbejdskampen kan føres på anden vis end ved strejke. Til kamp for folkeskolen På foranledning af dette har foreningen det seneste år forsøgt at sætte sin egen dagsorden, om kvalitet i undervisningen byggende på forskningsresultater fra hele verden. Det er også derfor, der er lanceret flere kampagner, som ved den ekstraordinære kongres i januar, blev samlet i et skolepolitisk udspil: Sammen gør vi - en god skole bedre, der på mange punkter lægger sig tæt op af regeringens folkeskolereform. Væk er dog kravet om en heldagsskole, og i stedet fastholdes forslaget om en sammenhængende skoledag, hvor der kan undervises 25 timer om ugen. Danmarks Lærerforening har med sine kampagner forsøgt at styrke lærernes omdømme i befolkningen og udfordre KL`s udspil, så de i højere grad har været nødt til at forklare sig i forhold til en lærerdagsorden! Hvordan sikrer vi en bæredygtig fagforening i Varde Kommune, når børnetallet frem til 2018 falder med 18 %? Kredsstyrelsens fokuspunkter Fagbevægelsen i Danmark står overfor store udfordringer. Hvordan fastholdes det fagpolitiske engagement i en demokratisk forening, der er andet end et forsikringsselskab? Hvordan fastholdes et højt serviceniveau på kredskontorerne, og hvordan styrkes bevidstheden om, at det nytter at være medlem af en fagforening, samtidig med at mange medlemmer mister deres arbejde. Hvordan fastholder vi Danmarks Lærerforenings høje organisationsprocent? Og hvad gør vi I Varde Lærerkreds, når der er udsigt til et faldende børnetal i Varde Kommune! Derfor har kredsstyrelsen valgt i samarbejde med konsulenter fra hovedforeningen at undersøge de forhold, der er afgørende for, om Varde Lærerkreds er en bæredygtig fagforening, der kan yde den service, vores medlemmer har krav på. Undersøgelsen skal også have fokus på vores nuværende medlemsservice, og hvad vi kan gøre anderledes og bedre i vores sagsbehandling. Varde Lærerkreds` har et tæt samarbejde med tillidsrepræsentanterne ude på skolerne. Vi har sat fokus på at forbedre dette samarbejde, ved at styrke tillidsrepræsentanternes mulighed for kollegial sparring, for uddannelse, for inspiration til faglige klub møder. Tillidsrepræsentanterne har en nøglerolle i forhold til kontakten mellem Danmarks Lærerforening centralt, Varde Lærerkreds lokalt og vores medlemmer. Det er vigtigt, at vi skaber en bevidsthed hos medlemmerne, at det gør en forskel, at være medlem af vores fagforening. Det er, fordi vi gør en indsats både med hensyn til faglige spørgsmål med betydning for løn og ar- 4
bejdsvilkår, men også i forhold til pædagogiske spørgsmål, der drejer sig om, hvordan vi løser vores undervisningsforpligtelse. Det er spørgsmål, der har vores medlemmers særlige interesse, Varde Lærerkreds er en demokratisk forening. Vi er en fagforening, der hviler på to ben, et fagligt og et pædagogisk. Derfor er vi ikke et forsikringsselskab! det er spørgsmål vores medlemmer, har indflydelse på, fordi vi er en demokratisk forening og ikke et forsikringsselskab! Kredsstyrelsens arbejde Siden sidste generalforsamling har Varde Lærerkreds i de kommunale udvalg, hvor vi er repræsenteret gjort vores indflydelse gældende i forhold til de spørgsmål, der har været rejst ude på skolerne. Der har været stor opmærksomhed på arbejdsmiljøet og kommunens trivselsundersøgelse, hvor vi på skoleområdet med forrige undersøgelse i erindring har problematiseret, om besvarelser skal være åbne eller anonyme. Uanset HovedMED-udvalgets generelle indstilling til åbenhed og trivselsundersøgelser, er jeg ret sikker på, at den næste bliver anonym. Kommunens indsats på IT-området har også haft vores bevågenhed. Vi har påpeget en stor forskel mellem politikernes og medarbejdernes opfattelse af, hvordan hardware og software fungerer på skoleområdet. Det er vigtigt, når politikerne ønsker, at Varde Kommune skal være førende på ITområdet, at tænke langsigtet og holde fokus på at de tiltag, der sættes i søen, fungerer. På arbejdsmiljøområdet er der ingen tvivl om, at efterdønninger fra indførelsen af en ny skolestruktur, indførelsen af en ny resursetildelingsmodel, afskedigelser, forflyttelser af lærere og strukturdebatten i Varde by er nogle af de problemstillinger, der har fyldt meget i arbejdet på kredskontoret og i kredsstyrelsen. En ny arbejdstidsaftale En anden stor opgave har været forhandlingerne om en ny arbejdstidsaftale gældende for næste skoleår. Der har været et fint forhandlingsforløb mellem Varde Kommune og Varde Lærerkreds, hvor parterne fra begyndelsen har været enige om, at den bedste arbejdstidsaftale til at sikre et professionelt lærerarbejde og kvalitet i undervisningen skal bygge på vores gældende lokalaftale! Begge parter står bag aftalen og vil i fællesskab fremlægge resultatet for skoleledere og tillidsrepræsentanter. Kredsstyrelsen mener den indgåede aftale, med politikernes udmeldte besparelse på 3,6 millioner kroner øremærket tolærertimer, er en fornuftig aftale, set i lyset af at skolevæsenets samlede Politikerne i Varde Kommune afsætter 3,6 mill. til klasser med over 24 elever for at styrke undervisningen og ungeindsatsen. økonomiske ramme fastholdes, der tilføres ekstra lærerskematimer til store klasser og antallet af lærerstillinger sikres. Men den nye aftale står og falder med forhandlingerne om OK13. Bryder de nuværende forhandlinger sammen pga. uenighed om arbejdstid, vil det være svært at forestille sig, de lokalt forhandlede aftaler får lov at virke næste skoleår. Kommende udfordringer Byrådet har besluttet at udskyde en fuldstændig genopbygning af Lykkesgårdskolen til efter 2014, for at afvente både en undersøgelse af børnetallets konsekvenser for skolerne i Varde Kommune, og den efterfølgende skolestrukturdebat, som grundlag for en endelige afgørelse. Varde Lærerkreds mener, det er fornuftigt at tage en skole- 5
strukturdebat i 2014 på baggrund af en ny børnetalsprognose, og vi appellerer til at søge løsninger, der passer til vores skolevæsens lokale forhold. Det bliver også en udfordring for Lykkesgårdskolen, at skulle holde skole på to matrikler i hele genopbygningsfasen. Vi må appellere til kommunen om fortsat at være velvilligt indstillet i forhold til denne helt specielle situation. Inklusionsopgaven vil også til næste år være et fokuspunkt i kredsens og kommunens arbejde. Derfor er der nedsat et udvalg, der bl.a. skal undersøge behovet for specialpædagogisk uddannelse, da det har vist sig, at der er få lærere, der søger disse kurser. I forbindelse med næste års planlægning er vi begyndt på at undersøge beskæftigelsessituationen i Varde Kommune, og derfor har vi i samarbejde med kommunen revideret forflyttelsesaftalen for lærere og børnehaveklasseledere. Det er vigtigt aftalen fremadrettet understøtter en større mobilitet og fleksibilitet, når medarbejdere frivilligt har mod på at prøve andre udfordringer i kommunens skolevæsen. OK13 Den største opgave af dem alle bliver sandsynligvis en konflikt udløst af regering og KL i forbindelse med dette års overenskomstforhandlinger. På statens område har Bjarne Coridon, finansminister og chefforhandler for moderniseringsstyrelsen, det tidligere finansministerium indgået en aftale med AC, Akademikernes Centralorganisation, der til gymnasielærernes fortrydelse viser, hvad regering og KL mener, når de taler om normalisering af undervisernes arbejdstid! AC Handler normalisering af lærernes arbejdstid om mere kvalitet i undervisningen eller om finansiering af en heldagsskole? har med lønkroner solgt aftaleretten og givet gymnasielærerne en 37 timers arbejdsuge. Danmarks Lærerforenings udmelding på overenskomstresultatet på statens område er, at vi ikke er parate til at sælge aftaleretten. Vi mener stadig, at den gældende arbejdstidsaftale er svaret på fremtidens udfordringer på underviserområdet. Vi har en fleksibel og ubureaukratisk aftale, der giver et pædagogisk og professionelt råderum til både lærere og skoleledere. Vi har svært ved at forstå en udvikling, hvor flere og flere administrative opgaver lægges ud til skolelederen på den enkelte skole! Vi er bange for, at en normalisering af lærernes arbejdstid vil betyde, at der bliver mindre tid til undervisning og mere tid til administration! Igennem de seneste års nedskæringer er der en tendens til, at de såkaldte varme hænder bliver færre, mens de administrative lag bliver større! Skoleudvikling, arbejdstid og glæden ved lærerarbejdet hænger uløseligt sammen. Holdbare løsninger skal findes i et samarbejde! Men måske handler det ikke om at finde løsninger sammen? KL mangler at vise, hvordan de forestiller sig lærernes arbejdstid. Og det må de igangværende forhandlinger afsløre. Danmarks Lærerforening er forberedt på en konflikt! Vi er også forberedt på, at vi kan blive nødt til at acceptere en anden og ringere arbejdstidsaftale. I et sådant tilfælde handler det om, at sikre en tidsramme for vores arbejde, uanset om det giver mening eller ej set i relation til undervisningen og lærerarbejdet! I den mundtlige beretning vil punktet om OK13 forhåbentlig kunne uddybes og give en pejling i forhold til et forhandlingsresultat eller en konflikt! 6
7