Elev 2002 Unges kendskab og holdning til økologi Af Lis Husmer, CASA ebog fra Forlaget Pegasi / Danmarks Aktive Forbrugere www.pegasi.dk
Elev 2002 Unges kendskab og holdning til økologi Af Lis Husmer, CASA ebogen er støttet af Fødevareministeriet. Udgivet i samarbejde mellem Pegasi, Underskoven, CASA og Danmarks Aktive forbrugere Copyright CASA, Danmarks Aktive Forbrugere og Pegasi Forlaget Pegasi, København 2002 Denne ebog findes også i trykt form. Forlaget Pegasi www.pegasi.dk
Forord Dagens 9. klasseelever er morgendagens forbrugere. Det er derfor interessant at undersøge deres holdninger til økologi og miljø sat i relation til deres forbrug og indkøb. De er en lidt atypisk forbrugergruppe, idet deres personlige indkøb og forbrug er anderledes end de voksnes. Mulighederne for at købe økologiske eller miljømærkede produkter er begrænset til et mindre vareudbud for mange af de ting, som eleverne selv køber. Eleverne har dog også mulighed for at påvirke deres familiers indkøb og forbrug. Danmarks Aktive Forbrugere arbejder for og med de grønne forbrugere. Det er deres vurdering ud fra en daglig kontakt med de forbrugere, som køber økologiske varer, at forbrugerne har mange forskellige holdninger til økologi. Nogle køber økologisk for at skåne miljøet, andre fordi de opfatter økologiske varer som sundere, andre igen fordi de opfatter økologi som dyreetisk korrekt. Endelig opfatter nogle forbrugere økologiske varer som højkvalitets varer. Der er også en andel af forbrugerne, som aldrig eller sjældent køber økologiske varer. Grundene til dette er dårlig belyst. Skyldes det en ideologisk modstand mod miljøsagen generelt? Eller opfatter denne gruppe måske økologiske fødevarer som meget dyrere end konventionelle varer? Eller har denne gruppe simpelthen ikke tillid til kontrolsystemerne og reglerne for økologisk produktion? Med denne undersøgelse er det hensigten at komme lidt ned i dybden af de unges holdninger til miljø og økologi og belyse, hvad der er med til at danne deres holdning. Bogen henvender sig til folk med særlig interesse for økologi og miljø og med interesse for at forstå, hvad der motiverer unge til at købe eller til at fravælge økologiske eller miljømærkede produkter. Undersøgelsen er gennemført for Danmarks Aktive Forbrugere (DAF) af Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA). Den er tilrettelagt i et samarbejde mellem DAF og CASA. Undersøgelsen er finansieret af Puljen til økologisk græsrodsforskning under Direktoratet for Fødevareerhverv. Undersøgelsen er gennemført som en kvantitativ analyse baseret på udfyldelse af et spørgeskema blandt knap 700 elever i 40 niende klasser, fordelt repræsentativt over hele Danmark. DAF har i perioden februar til april 2002 haft repræsentanter rundt på de 40 skoler. DAFs repræsentanter har introduceret undersøgelsen, hvorefter de har fordelt og efterfølgende indsamlet spørgeskemaerne. Spørgeskemaerne er siden behandlet og analyseret af CASA. For at skaffe nogle baggrundsoplysninger om skolernes generelle miljøindsats og undervisningen om miljø og økologi for de enkelte klasser er der i undersøgelsen også indgået et kort spørgeskema, som er udfyldt af lærerne. Vi vil hermed gerne sige tak til alle elever og lærere, som har medvirket i undersøgelsen. Ligeledes en tak til de frivillige hos DAF, som har været rundt på skolerne. Samt tak til andre som har bidraget til undersøgelsen og udarbejdelsen af denne bog. Jeppe Juul Kampagneleder Danmarks Aktive Forbrugere Lis Husmer Miljøkonsulent Center for Alternativ Samfundsanalyse
Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 6 1.1 Baggrund og formål... 6 1.2 Præsentation af bogen... 7 1.3 Resume og konklusioner... 7 1.3.1 Elevernes natur- og miljøinteresse... 8 1.3.2 Kilder til viden om miljø og økologi... 9 1.3.3 Undervisning om miljø... 9 1.3.4 Elevernes kendskab til skolens miljøindsats... 10 1.3.5 Elevernes kendskab til økologi og økologisk produktion... 10 1.3.6 Elevernes tillid til økologisk produktion... 11 1.3.7 Indkøb af økologiske eller miljømærkede produkter... 12 1.4 Anbefalinger fra DAF... 12 2 Beskrivelse af skoler og elever... 14 2.1 Valg af skoler og karakteristik af elever... 14 2.1.1 Valg af skoler... 14 2.1.2 Boligform og familiestatus... 15 2.1.3 Nærheden og brugen af grønne områder... 16 2.2 Elevernes natur- og miljøinteresse... 18 2.2.1 Objektiv naturinteresse... 18 2.2.2 Subjektiv naturinteresse... 18 2.2.3 Natur- og miljøinteresse i forhold til familiestatus... 20 2.2.4 Natur- og miljøinteresse i forhold til boligform... 21 2.2.5 Miljøinteresse i forhold til om eleverne har været spejder og nærheden til grønne områder... 22 3 Viden om miljø... 23 3.1 Undervisning om miljø... 23 3.1.1 Elevernes udmeldinger om miljøundervisning... 23 3.1.2 Temaer i miljøundervisningen... 24 3.2 Skolens miljøindsats... 26 3.2.1 Deltagelse i Grønt Flag kampagnen... 27 3.2.2 Skolernes generelle miljøindsats... 27 3.2.3 Natur- og miljøinteresse i forhold til skolens miljøindsats... 28 3.2.4 Parameter for skolens miljøindsats... 29 3.3 Dialog og information om miljø... 31 3.3.1 Kilder til viden... 33 3.3.2 Begrænset kendskab til miljøorganisationer... 34 4 Kendskab til økologi... 36 4.1 Elevernes vurdering af økologiske produkter... 36 4.1.1 Kendetegn for økologisk produktion... 36 4.1.2 Merpriser for økologiske produkter... 39 4.2 Kendskab til miljø- og økologimærker... 40 4.3 Vurdering af økologi og økologisk produktion... 43 4.3.1 Sammenhæng mellem økologi og sundhed... 43 4.3.2 Sammenhæng mellem økologisk produktion og miljø... 47 4.3.3 Sammenhæng mellem økologi og kvalitet... 49
5 Holdninger til økologi... 51 5.1 Prioritering af problemer... 51 5.2 Tillid til økologiske varer... 53 5.3 Krav til økologisk produktion... 58 5.4 Hvem skal oplyse om økologi?... 61 6 Eget forbrug og økologi... 63 6.1 Hvilke produkter køber eleverne selv?... 63 6.1.1 Hvorfor køber eleverne ikke økologiske eller miljømærkede varer?... 64 6.2 Hvilke produkter køber elevernes familier?... 67 Bilag : Tabeller og spørgeskemaer... 69
1. Indledning Eleverne i 9. klasse tænker på miljøet. I en vurdering af elevers subjektive miljøinteresse er knap to tredjedele af eleverne overvejende positivt miljøinteresserede, mens ca. hver fjerde miljømæssigt er neutral, og knap hver tiende er negativt miljøinteresseret. Det er et vigtigt resultat, da det primært er elevernes miljøinteresse, som er bestemmende for deres holdninger til miljø og økologi og bestemmende for deres handlinger i form af indkøb af økologiske eller miljømærkede produkter. Skolernes miljøindsats herunder primært skolernes deltagelse i kampagnen Grønt Flag Grøn Skole er med til at påvirke elevernes viden og holdninger til miljø og økologi. Undersøgelsen peger dog på, at det i højere grad er elevernes baggrund og dermed familiernes indstilling til miljø og økologi, som har betydning i forhold til elevernes viden, holdninger og handlinger omkring miljø og økologi. Forbruger- og miljøorganisationer er stort set fraværende i elevernes bevidsthed. Samtidig er det forbruger- og miljøorganisationer, som eleverne tillægger det største ansvar for at formidle viden og information om miljø og økologi. Det viser, at miljøorganisationerne og de grønne forbrugerorganisationer har en opgave foran sig med at nå ud til de unge med deres budskaber og kampagner. 1.1 Baggrund og formål Generelt er der et begrænset kendskab til forbrugernes holdninger til økologi. Der er tidligere lavet enkelte undersøgelser af forbrugernes og de unges bevæggrunde til at købe økologiske varer. Grøn Information har bl.a. for nogle år siden lavet en undersøgelse af befolkningens miljøadfærd. Denne undersøgelse konkluderede, at unge mellem 15 og 24 år er mindre miljøvenlige end befolkningen som helhed. Den meste kommunikation om de faktuelle og konkrete forhold for økologi og økologisk produktion har primært været rettet mod voksne. For økologer og grønne forbrugerorganisationer er det interessant at få belyst de unges her 9. klasseelevers holdninger til økologi. Eleverne i 9. klasse repræsenterer de unge på ca. 15 år, kort før de forlader folkeskolen. Ved at undersøge disse elevers holdninger til miljø og økologi får man en slags exit-poll på viden om og holdningen til økologi og miljø i folkeskolen. For Danmarks Aktive Forbrugere og andre grønne forbrugerorganisationer kan denne undersøgelse om de unges holdning og viden om miljø og økologi danne baggrund for fremtidige oplysningsprojekter om økologi og miljø, både med hensyn til oplysningsform og det konkrete indhold. Formålet med undersøgelsen er at belyse 9. klasseelevers holdning til økologi og miljø. I undersøgelsen indgår en analyse og vurdering af, hvad der er med til at danne og påvirke elevernes holdning. Det indgår også i undersøgelsen at forsøge at afdække elevernes viden om miljø og økologi, hvor de får deres viden fra, og hvorvidt de selv køber økologiske og miljømærkede produkter. I undersøgelsen er elevernes viden, holdninger og handlinger om miljø og økologi analyseret i forhold til elevernes familiestatus, elevernes boligform, elevernes naturinteresse, elevernes miljøinteresse samt skolens miljøindsats, herunder deltagelse i kampagnen Grønt Flag Grøn Skole. I denne bog præsenteres de enkelte analyser, som er gennemført i forbindelse med undersøgelsen. Bogen henvender sig til folk med særlig interesse for økologi og miljø. Det vil sige til folk, som er interesseret i at kende analyseresultaterne med henblik på at få uddybende indsigt i, hvad der er med til at danne de unges holdninger til miljø og økologi, og hvad der motiverer de unge til at købe eller fravælge økologiske eller miljømærkede produkter. Danmarks Aktive Forbrugere udgiver desuden en pjece, hvor hovedlinierne fra undersøgelsen præsenteres. 6
Målgruppen for pjecen er dels de unge, herunder eleverne i 9. klasse, dels alle andre, som er interesseret i at vide noget om unges holdning til miljø og økologi. 1.2 Præsentation af bogen I kapitel 1 præsenteres undersøgelsen (afsnit 1.1) og indholdet i bogen (afsnit 1.2). Dernæst følger i afsnit 1.3 et resume og konklusionerne fra undersøgelsen. Mens afsnit 1.4 indeholder DAFs anbefalinger på baggrund af undersøgelsen. I kapitel 2 redegøres for valget og fordelingen af skolerne, som har deltaget i undersøgelsen. Der er en beskrivelse af eleverne i forhold til køn, familiestatus og boligform. Der er endvidere defineret en parameter for elevernes objektive naturinteresse i forhold til deres tilknytning til naturen samt en parameter for elevernes subjektive miljøinteresse i forhold til deres holdninger til økologi. Elevernes viden om miljø og økologi fra undervisningen og skolens miljøindsats er beskrevet i kapitel 3. For skolerne er, foruden deres deltagelse i kampagnen Grønt Flag Grøn Skole, defineret en parameter for skolens miljøindsats. I dette kapitel er der også en vurdering af, hvor ofte og hvem eleverne snakker med om miljø og økologi samt deres brug af andre informationskilder. I kapitel 4 præsenteres analyserne af elevernes kendskab til økologi. Hvad er kendetegnende for økologi, hvad er sammenhængen mellem økologi, sundhed, miljø og kvalitet. Elevernes holdninger til miljø og økologi samt deres prioritering af miljøproblemerne i forhold til andre væsentlige samfundsproblemer er beskrevet i kapitel 5. Der indgår desuden en analyse af deres tillid til økologisk produktion, hvilke krav de stiller, samt en vurdering af, hvem, eleverne mener, har ansvaret for at oplyse og informere om miljø og økologi. Det sidste kapitel kapitel 6 indeholder en analyse af, hvilke varer eleverne selv og deres familier køber, og hvor ofte de køber økologiske eller miljømærkede produkter. Der er endvidere en beskrivelse af de barrierer, som eleverne angiver, for ikke at købe økologiske eller miljømærkede produkter. I alle analyserne er der set på, hvad eleverne som samlet gruppe svarer. Derudover er alle analyserne også undersøgt i forhold til køn, familiestatus, boligform, natur- og miljøinteresse samt skolens miljøindsats, herunder deltagelse i kampagnen Grønt Flag Grøn Skole. Med de mange sammenstillinger er bogen fyldt med data og tabeller. For at gøre bogen mere læsevenlig er en del af tabellerne flyttet om i bilag 1 med en henvisning de aktuelle steder i bogen. Tabellerne i bilag 1 er betegnet tabel B1, B2, B3 osv. I bilag 2 er medtaget de to spørgeskemaer, som er udfyldt af henholdsvis eleverne og lærerne i undersøgelsen. 1.3 Resume og konklusioner Danmarks Aktive Forbrugere har stået bag en undersøgelse af unges holdning til miljø og økologi. Undersøgelsen er gennemført med elever i 40 niende klasser geografisk fordelt i Danmark. Undersøgelsen viser, at de unges miljøinteresse i højere grad afspejler miljøholdninger i hjemmene end folkeskolens indsats. Elevernes tilknytning til naturen har også indflydelse på deres miljøinteresse og holdninger til økologi. 7
1.3.1 Elevernes natur- og miljøinteresse Der er i undersøgelsen skelnet mellem henholdsvis elevernes objektive naturinteresse og deres subjektive miljøinteresse. Inddelingen af elever efter naturinteresse er foretaget ud fra deres naturkontakt, dvs. hvor tit de færdes i naturen, om eleverne er eller har været spejdere, og om de har besøgt et landbrug (enten økologisk eller almindeligt) inden for det sidste år. Cirka hver fjerde af eleverne færdes næsten hver dag i grønne områder, en tilsvarende andel besøger mindst en gang om ugen grønne områder, mens knap hver femte elev besøger grønne områder en gang om måneden. De sidste ca. 30% af eleverne svarer sjældnere eller undlader at besvare spørgsmålet. Hver tyvende af eleverne er spejder. Men hver tredje elev har tidligere været spejder. Ved inddelingen af eleverne i en objektiv naturinteresse er der stort set lige mange i de 4 grupper: meget lidt, lidt, noget eller meget naturinteresseret. Eleverne er inddelt i subjektiv miljøinteresse ud fra deres svar på en række spørgsmål om deres holdning til økologi. I vurderingen af elevers subjektive miljøinteresse er knap to tredjedele af eleverne overvejende positivt miljøinteresserede, mens ca. hver fjerde miljømæssigt er neutral, og knap hver tiende er negativt miljøinteresseret. Pigerne er både lidt mere naturinteresserede og mere positivt miljøinteresserede end drengene. Der er blandt de elever, som er spejdere, en større andel, der er positivt miljøinteresse, end hos de øvrige elever. Det gør ikke nogen væsentlig forskel for elevernes miljøinteressse, om de tidligere har været spejder. Elevernes afstand til grønne områder giver sig udslag ved, at der er flere negativt eller neutralt miljøinteresserede blandt de elever, som bor mere end 1 km fra grønne områder. Der er flest meget naturinteresserede blandt elever, som bor sammen med to forældre/voksne uden søskende. Der er færrest meget naturinteresseret blandt elever, som kun bor sammen med én forælder. Når man ser på elevernes miljøinteresse, er der flest positivt miljøinteresserede blandt elever, som bor sammen med to forældre/voksne og en eller flere søskende. Der er flest miljøneutrale elever blandt dem, der bor sammen med to forældre/voksne uden søskende. Der er flest negativt miljøinteresserede blandt elever, som kun bor sammen med én forælder. Der er blandt de elever, som bor på landet på en gård/husmandssted, markant flere, som er meget naturinteresseret, end for de elever, som bor i lejlighed eller hus/rækkehus. Af de elever, som bor i lejlighed, er der derimod en større andel, som er meget lidt naturinteresseret. Billedet er anderledes i forhold til elevernes miljøinteresse. Her er der en lille overvægt af de positivt miljøinteresserede blandt de elever, som bor i lejlighed eller hus/rækkehus, mens der er en tilsvarende overvægt af de negativt miljøinteresserede blandt elever, som bor på en gård/husmandssted. Der er en tendens til, at der er flere elever, som er mere naturinteresserede eller positivt miljøinteresserede fra skoler, som deltager eller har deltaget i Grønt Flag kampagnen. Den samme tendens kan genfindes i forhold til skolens generelle miljøindsats, selvom billedet her ikke er helt så markant. 8
1.3.2 Kilder til viden om miljø og økologi Eleverne får i høj grad deres viden om miljø og økologi fra fjernsyn og radio. Dernæst er det skolen, forældre, aviser og ugeblade, som er kilderne til elevernes viden på dette område. Kun en mindre del af eleverne får deres viden fra fx forbruger- eller miljøorganisationer, bøger eller Internettet. Dobbelt så mange af drengene (20%) som pigerne (9%) bruger Internettet til at få viden om disse emner. Flere af de positivt miljøinteresserede bruger de forskellige medier til at få viden om miljø og økologi. Der er tilsvarende flere fra skoler med en stor miljøindsats, som svarer bekræftende på, at de bruger de forskellige medier. Eleverne har kun et meget begrænset kendskab til miljø- og forbrugerorganisationer. Samtidig er det efter elevernes tilkendegivelser først og fremmest forbruger- og miljøorganisationerne, der har ansvaret for at oplyse om økologi til forbrugerne. Dernæst følger myndighederne, producenterne og deres organisationer, butikker og endelig skolen. Godt halvdelen af eleverne snakker jævnligt med deres forældre eller lærere om miljø og økologi, mens de i mindre omfang snakker med hinanden om disse emner. Det er ikke uventet, at des mere natur- eller miljøinteresserede elever er, des mere snakker de med især deres forældre og lærere om miljø og økologi. I familier med to voksne og ingen søskende snakker eleverne mere med deres forældre om miljø og økologi i forhold til de elever, som har en anden familiesammensætning. Det er måske ikke så mærkeligt, da forældre alt andet lige måske har bedre tid til at snakke med den enkelte end i familier, hvor der enten er flere børn eller kun en forælder/voksen. En større andel af elever, der bor sammen med søskende, snakker til gengæld lidt hyppigere end enebørnene med deres kammerater og venner om miljø og økologi. Miljø og økologi er emner, som eleverne snakker lidt mere om i familier på landet (gård/husmandssted) end i byerne (lejlighed eller hus/rækkehus). 1.3.3 Undervisning om miljø Knap tre ud af fire elever svarer bekræftende på, at de har haft undervisning om miljø og økologi. Der er få som decideret svarer nej, mens resten ikke husker det eller ikke svarer på spørgsmålet. Undersøgelsen viser også, at eleverne i nogle klasser ikke er specielt opmærksomme på miljøundervisningen. Der er bl.a. et eksempel, hvor mere end 50% af eleverne svarer nej eller ikke svarer på spørgsmålet om miljøundervisning i en klasse, som inden for det seneste halve år har haft undervisning om både energi, affald og genanvendelse, kemiske stoffer samt forbrug og miljø. Elevernes angivelse af, om de har haft undervisning i miljø og økologi, er forskellige i forhold til, hvor naturog miljøinteresserede de er. Jo mere objektivt naturinteresserede eleverne er, jo større andel svarer bekræftende på, at de har haft undervisning i miljø og økologi. De negativt miljøinteresserede husker primært undervisningen, hvis den er foregået inden for det seneste halve år, mens de øvrige elevers hukommelse om dette er lidt bredere. Hovedparten (57%) af eleverne mener, at omfanget af undervisning inden for økologi og miljø er passende. Mens ca. 40% mener, der er for lidt undervisning om disse emner. Lidt flere piger end drenge ønsker mere undervisning om miljø og økologi. 5% af drengene mener endda, at der er for meget undervisning om disse emner. 9
Der er en svag tendens til, at eleverne fra landet (gård/husmandssted) har modtaget mere undervisning eller bedre husker deres undervisning om miljø og økologi end elever, som bor i lejlighed eller hus/rækkehus. Samtidig har eleverne fra landet i højere grad end de øvrige elever ønske om mere undervisning i miljø og økologi. 1.3.4 Elevernes kendskab til skolens miljøindsats I undersøgelsen er skolens miljøindsats vurderet ud fra to parametre. Den ene parameter er alene baseret på, om skolen deltager eller har deltaget i kampagnen Grønt Flag Grøn Skole. Den anden parameter er fastlagt ud fra niveauet for skolens generelle miljøindsats, som er baseret på, om skolen og evt. klassen deltager eller har deltaget i Grønt Flag Grøn Skole kampagnen, om eleverne har mulighed for at købe økologisk mælk eller mad, om skolen gennemfører kampagner for at spare på energi og vand, om der sorteres affald til genanvendelse, og om skolen har et miljøudvalg eller en miljøhandlingsplan. Ni ud af ti elever på skoler, som deltager i kampagnen Grønt Flag Grøn Skole, er opmærksomme på kampagnen, også selvom klassen ikke selv deltager aktivt. På de skoler, som tidligere har været med i kampagnen er ca. to tredjedele af eleverne bevidste om skolens deltagelse i kampagnen. På de skoler, som har arbejdet med eller gennemført andre miljøaktiviteter, svarer højst halvdelen af eleverne bekræftende på spørgsmålene om skolens miljøindsats, bortset fra muligheden for at købe økologisk mælk eller mad, som elever har fint styr på. Det er lidt pudsigt, at højst halvdelen af eleverne husker eller er opmærksomme på kampagner for vand- og energibesparelser. Det er nogle af de temaer inden for miljøundervisningen, som flest har anført, at de har modtaget undervisning om. Det er samtidig indsatser, som man vil forvente, kræver elevernes aktive deltagelse. 1.3.5 Elevernes kendskab til økologi og økologisk produktion Eleverne er først blevet spurgt om, hvad de mener, kendetegner økologisk produktion. De er efterfølgende blevet spurgt til merpriserne for økologiske produkter i forhold til almindelige produkter. Og de er blevet spurgt om deres kendskab til forskellige miljø- og økologimærker. De er senere i spørgeskemaet blevet spurgt lidt mere uddybende om sammenhængen mellem økologi og sundhed, økologi og miljø samt økologi og kvalitet. Undersøgelsen viser, at eleverne generelt har et godt kendskab til, hvad økologi står for. Der er 95%, som ud fra tre muligheder kan sige, hvad det røde Ø-mærke står for. Fire ud af fem elever angiver, at der i økologisk produktion anvendes færre sprøjtemidler end i almindelig landbrugsproduktion, mens tre ud af fire angiver, at økologisk produktion mindsker forureningen af grundvandet, søer og vandløb. Knap to tredjedele af eleverne mener, at der anvendes mindre kunstgødning ved økologisk produktion, og at økologisk produktion medvirker til bedre dyrevelfærd. Ved de uddybende spørgsmål om miljø og sundhed angiver et stort flertal af eleverne (81%), at de er helt eller delvist enige i, at de økologiske varer er sundere end almindelige varer. Eleverne kan dog ikke vurdere, hvorvidt de økologiske varer er bedre til at forebygge kræft eller astma og allergi. Ved de indledende spørgsmål om, hvad der kendetegner økologisk produktion, svarer lidt færre (68%) af eleverne, at økologisk produktion er kendetegnet ved, at det er bedre for vores sundhed. Det er uanset denne afvigelse interessant, at mere end to tredjedele af eleverne angiver en positiv sammenhæng mellem økologiske varer og sundhed, da det indtil nu ikke entydigt har kunnet dokumenteres. Lidt flere piger end drenge angiver denne positive sammenhæng mellem miljø og sundhed. Eleverne har til gengæld ikke en fælles opfattelse af sammenhængen mellem økologi og kvalitet. Dette resultat er forventeligt, da der ikke er specielle kvalitetskrav eller kriterier knyttet til økologisk produktion. 10
Flere af eleverne fra landet (gård/husmandssted) end de andre elever svarer på spørgsmålene om sammenhængen mellem økologi og miljø samt økologi og sundhed. Ligesom flere af de meget naturinteresserede og de positivt miljøinteresserede elever svarer på spørgsmålene om, hvordan økologi hænger sammen med sundhed, miljø og kvalitet. Når en større andel af eleverne fra disse grupper end de øvrige svarer på spørgsmålene, så kan det afspejle, at de har en større bevidsthed omkring økologi og økologisk produktion. Dette underbygges af, at flere elever fra disse grupper end de øvrige snakker med deres forældre om økologi og miljø. Der er lidt flere elever, som bor på gård/husmandssted, end de øvrige elever, der angiver, at økologisk produktion er en fordel for miljøet, for vores sundhed, for dyrevelfærd og for landmændene selv, mens lidt flere af byboerne (dvs. fra lejlighed eller hus/rækkehus) mener, at økologisk produktion er med til at sikre bedre kvalitet. De meget naturinteresserede og de positivt miljøinteresserede elever ser en større positiv sammenhæng mellem økologi og sundhed samt økologi og miljø end de elever, som er lidt naturinteresserede eller negativt miljøinteresserede. Billedet er mere diffust for sammenhængen mellem miljø og kvalitet. I forhold til skolens miljøindsats og skolens deltagelse i Grønt Flag kampagnen ses den samme om end lidt mindre og ikke helt så entydig sammenhæng i elevernes svar omkring kendetegnene for økologisk produktion eller sammenhængen mellem økologi, sundhed, miljø og kvalitet. Det ser umiddelbart ud som om, at skolens deltagelse i kampagnen Grønt Flag Grøn Skole har størst betydning i forhold til variationer i elevernes svar, hvor flest fra skoler med grønt flag ser en positiv sammenhæng mellem økologisk produktion, sundhed og miljø. Elevernes vurdering af merpriserne for de økologiske varer stemmer meget godt med de reelle prisforskelle. Eleverne mener generelt, at de økologiske produkter er mellem 0-50% dyrere end almindelige varer, men det varierer en del for de forskellige varer. De meget natur- eller positivt miljøinteresserede elever vurderer merpriser for de økologiske produkter lidt lavere end de øvrige elever. 1.3.6 Elevernes tillid til økologisk produktion En stor del af eleverne (2/3) har tillid til, at landmændene overholder reglerne for økologisk produktion, og at myndighederne kontrollerer de økologiske varer godt nok. Eleverne mener også, at det er nødvendigt at stille krav om mere kontrol i økologiske end i almindelige landbrug. Elever med stor naturinteresse og positiv miljøinteresse samt elever fra skoler med stor miljøindsats, herunder skoler med grønt flag har større tillid til, at såvel landmændene som myndighederne har styr på forholdene for økologisk produktion. Elever, som bor i lejligheder, er mere skeptiske over for, om landmændene og myndighederne overholder reglerne end andre elever, som bor i hus/rækkehus eller gård/husmandssted. Et flertal af eleverne mener, at der skal stilles strenge krav til økologisk produktion. Det gælder brugen af kunstgødning og sprøjtemidler, forhold omkring dyrevelfærd samt brug af børnearbejdere ved produktion i ulande. Der er delte meninger om, hvorvidt landmændene eller butikkerne har en større fortjeneste på de økologiske produkter frem for de almindelige produkter. Et flertal af eleverne mener, at der bør være lavere moms på økologiske produkter, og at økologisk produktion i ulande skal være baseret på principper om, at bonden garanteres en rimelig pris. 11
1.3.7 Indkøb af økologiske eller miljømærkede produkter En del elever køber selv økologiske eller miljømærkede produkter. De varer, som eleverne primært selv køber økologisk, er mælk, frugt, grøntsager og brød. Dernæst følger økologisk juice og kager. Der er flere af eleverne primært pigerne som ind imellem køber miljømærket sæbe, creme og hårshampoo. Der er ganske få, som køber økologisk slik/chokolade, chips, sodavand, øl og vin eller miljømærket tøj. Der er en svag tendens til, at elever, som bor i lejlighed, køber lidt flere økologiske produkter end andre. Det handler måske om større udbud i tættere befolkede områder. Der er også en tendens til, at elever, der er enebørn og bor sammen med to forældre/voksne, køber flere økologiske produkter end andre. Tilsvarende nævner færre elever fra denne gruppe, at de økologiske varer er dyrere end almindelige varer, som en barriere for at købe økologisk. Spørgsmålet om penge er måske ikke lige så vigtigt for enebørnene som andre, samtidig med at eleverne fra disse familier snakker mere om miljø og økologi med forældrene end andre. Disse tendenser for indkøb af økologiske produkter kan dog ikke genfindes, når man ser på familiernes indkøb af økologiske produkter. Her tegner der sig ikke på samme måde et billede i forhold til elevernes familiestatus og boligform. Jo mere miljøinteresserede eleverne er, jo mere køber de selv og deres familier økologiske eller miljømærkede produkter. Det tilsvarende gælder i forhold til elevernes naturinteresse, dog lidt mindre markant. Skolens miljøindsats kan ikke afspejles i elevernes eller familiernes indkøb af miljømærkede og økologiske produkter. Elevernes viden om andre miljø- og økologimærker end Ø-mærket er ikke helt så stor. Knap halvdelen kender EUs miljømærke Blomsten, mens lidt færre kender det Nordiske miljømærke Svanen. Et væsentligt element for at få flere til at købe miljømærkede produkter er derfor at sikre, at eleverne kender mærkerne. De fem væsentligste barrierer, som eleverne angiver, for ikke at købe økologiske eller miljømærkede produkter er: at de ikke har sat sig ind i, hvilke varer der er økologiske eller miljømærkede (46%) at de økologiske/miljømærkede varer er for dyre (45%) at det ikke interesserer dem (37%) at de varer, som de normalt køber, sjældent findes økologisk eller miljømærkede (30%) at der ikke er information nok om økologiske eller miljømærkede varer (25%) 1.4 Anbefalinger fra DAF Da eleverne tillægger forbruger- og miljøorganisationerne det største ansvar for at formidle viden om miljø og økologi, mener DAF, at det er væsentligt, at disse organisationer i langt højere grad kommer på banen. For at det kan lade sig gøre må organisationerne have bedre muligheder for at få økonomiske midler til både at lave undervisningsrettede materialer og andre materialer rettet til unge i denne aldersgruppe. Det kan ske ved at udbygge allerede eksisterende ordninger eller ved at oprette en særskilt pulje til støtte for sådanne aktiviteter. Grønt Flag Grøn Skole kampagnen har vist sig at påvirke elevernes viden om miljø i positiv retning. Ud fra den betragtning vil det være fornuftigt at udvide Grønt Flag kampagnen til også at fokusere på fx økologi og miljøbelastningen ved produktionen af de fødevarer, som sælges i skolens kantine. Ser man på listen over de temaer, som eleverne har haft undervisning i (tabel 3.2), så afspejler det på sin vis stadig industrisamfundet med dens fokus på forbrug og forurening af vand, energi og luft samt affald og genanvendelse. Derimod er nye aktuelle temaer som fødevarer og sundhed samt forbrug og miljø kun i begrænset omfang omfattet af den undervisning, eleverne har fået eller kan huske. 12
DAF anbefaler derfor, at den fremtidige undervisning inden for miljø og økologi i højere grad bør omfatte flere temaer, som er aktuelle og relevante for eleverne både som borgere og forbrugere. En mere udbredt brug af materialer fra miljø- og forbrugerorganisationer kan hjælpe en sådan udvikling på vej. På mere end to tredjedele af skolerne kan eleverne købe mad, men kun få skoler tilbyder økologisk mad (tabel 3.3). DAF mener, at den åbenlyse succes med økologisk mælk kan og bør udvides til også at omfatte et tilbud om økologisk mad på skolerne. Fødevareministeriets igangværende aktiviteter synes langt fra tilstrækkelige til at sikre en sådan udvikling. Derfor mener DAF, at der indføres en ordning i stil med den tidligere Børnekostpulje, der fokuserer på både sundhed og økologi. Der bør samtidig opstilles en målsætning om, at alle elever i de ældste klasser pr. 1. januar 2004 kan købe økologisk mad på deres skole. Mange skoler har gjort en indsats med hensyn til vand- og energisparekampagner samt sortering af affald. Desværre er kun omkring halvdelen af eleverne på skolerne opmærksom på dette. Det kan eventuelt skyldes, at disse ordninger er så indgroede på skolerne, at de ikke bliver opfattet som særskilte aktiviteter. Men elevernes begrænsede kendskab til skolernes miljøindsats taler for, at skolerne bør overveje, hvorvidt deres tiltag på disse områder i tilstrækkelig grad inddrager eleverne i de konkrete tiltag/handlinger, som disse aktiviteter kræver. Hvis eleverne dagligt skal forholde sig konkret til at spare på vand og energi samt sortere affald, vil deres kendskab til disse aktiviteter formodentlig blive betydeligt højere. Elevernes kendskab til miljømærkerne (Blomsten og Svanen) er begrænset og langt fra så stort som kendskabet til Ø-mærket. Derfor bør Miljøstyrelsen eller andre relevante aktører lave kampagner for at øge kendskabet til Svanen og Blomsten, som er direkte rettet mod de unge på de sidste trin i folkeskolen. Kampagnerne bør både i udtryk og indhold fokusere på de miljømærkede produkter, som er relevante for de unge. Det er også en appel om, at producenterne af fx modetøj og mærkevarer kommer på banen med miljømærkede produkter til de unge. Undersøgelsen viser, at eleverne mener, der skal stilles krav om fair-trade, børnearbejde og dyrevelfærd i forbindelse med økologisk produktion (tabel 5.12). Det bør derfor seriøst overvejes, hvordan man kan styrke disse dimensioner i regelsættene for økologisk produktion. En meget stor del af eleverne mener, det vil være en god idé at indføre en lavere moms på økologiske varer end på almindelige varer. Disse holdninger bør give anledning til eftertanke omkring den fremtidige udvikling af økologi. Især fordi mange omkostninger i forbindelse med almindelig produktion (fx grundvandsforurening) ikke er medregnet i prisen på de almindelige varer, der i den nuværende situation derfor er kunstig lav. For at sætte fokus på sammenhængen mellem fødevareproduktion og miljø bør hjemkundskab integreres i den øvrige miljøundervisning. For eksempel i projekter der fokuserer på miljø-, sundheds- og ernæringsmæssige forskelle på økologisk og konventionel produktion. 13
2. Beskrivelse af skoler og elever 2.1 Valg af skoler og karakteristik af elever 677 elever fra 9. klasser fra 39 forskellige skoler fordelt rundt i landet har deltaget i undersøgelsen. Af de 677 elever er der 319 (47%) drenge og 352 piger (52%), mens 6 elever, svarende til knap 1%, ikke har tilkendegivet deres køn. Spørgeskemaer fra en enkelt klasse med 16 elever måtte kasseres. Primært fordi hovedparten af eleverne havde udfyldt mindre end halvdelen af spørgeskemaet, eller spørgeskemaerne var udfyldt med mange misvisende svar. Hertil kommer, at det ikke var muligt at få udfyldt lærerskemaet, da en vikar havde overtaget klassen. 2.1.1 Valg af skoler Skolerne er valgt med henblik på at få et repræsentativt udsnit af de danske unge i forhold til, hvor i landet de bor. Det har ikke været målet at nå ud til alle hjørner af landet, da der også har været et transporthensyn at tage for DAFs repræsentanter, som har besøgt skolerne. Derudover har det i langt fra alle tilfælde været muligt at få aftaler med de skoler, som først var udvalgt. Skolerne er valgt fra Den Danske Skolehåndbog 2000, udgivet af Kroghs Forlag 2001. Målet ved udvælgelsen af skolerne var desuden, at ca. en tredjedel af skolerne i undersøgelsen skulle deltage i kampagnen Grønt Flag Grøn Skole. Grønt Flag Grøn Skole er et projekt, der giver skoleelever mulighed for at arbejde med lokale og virkelige miljøspørgsmål inden for temaerne vand, energi, affald og natur. For at få tildelt Det Grønne Flag skal skolerne opfylde nogle krav, der dokumenterer deres engagement og miljøbevidsthed. Grønt Flag Grøn Skole er den danske udgave af Eco-Schools, en europæisk miljøundervisningskampagne, som fungerer i 19 lande. I Danmark administreres kampagnen af Friluftsrådet. Der var udvalgt 14 skoler med grønt flag. Det viste sig efterfølgende, at 5 af de 14 skoler ikke længere var med i kampagnen, men var stoppet inden for de sidste par år. Der var bevidst valgt en overrepræsentation af skoler med grønt flag, idet intentionen var at belyse, hvorvidt skolens egen miljøindsats har betydning for elevernes holdninger til miljø og økologi. 14
Fordelingen af skolerne fremgår af tabel 2.1. Tabel 2.1: Oversigt over fordeling af de deltagende skoler. Amt Københavns/Frederiksberg Kommuner: 2 skoler Københavns Amt: 5 skoler Frederiksborg Amt: 3 skoler Roskilde Amt: 2 skoler Vestsjællands Amt: 2 skoler Storstrøms Amt: 2 skoler Bornholm Fyns Amt: 4 skoler Sønderjyllands Amt: 2 skoler Ribe Amt: 2 skoler Vejle Amt: 3 skoler Ringkjøbing Amt: 2 skoler Århus Amt: 5 skoler Viborg Amt: 2 skoler Nordjyllands Amt: 4 skoler Deltagende skoler Brønshøj Skole (Grønt Flag) Husum Skole Birkelund Skole, Albertslund (Grønt Flag har haft) Kongevejens Skole, Virum (Grønt Flag) Egebjergskolen, Ballerup Balmoseskolen, Smørum Søndervangskolen, Glostrup Tingbakkeskolen, Græsted-Gilleleje (Grønt Flag har haft) Tofteskolen, Helsinge Parkvejens Skole, Birkerød Tjørnegårdsskolen. Roskilde (Grønt Flag har haft) Borup Skole Gislinge Skole, Svinninge Søndre Skole, Holbæk Erikstrupskolen, St. Heddinge (Grønt Flag har haft) Møllevangsskolen, Rønnede Ingen skoler Tingkærsskolen, Odense (Grønt Flag) Pontoppidanskolen, Broby Sct. Hans Skole, Odense Risingskolen, Odense Høje Kolstrup Skole, Åbenrå (Grønt Flag) Agerskov Skole, Nørre Rangstrup Sønderris Skolen, Esbjerg (Grønt Flag) Bryndum Skole, Esbjerg (Grønt Flag) Vonsild Skole, Kolding (Grønt Flag) Juelsminde Skole Købmagergades Skole, Fredericia Lem Stationsskole, Ringkøbing Amager Skolen, Skjern Rønde Skole (Grønt Flag) Bakkegårdsskolen, Århus Skovvangsskolen, Hammel Parkvejens Skole, Odder Kristrup Skole, Randers Hald Ege Skole, Viborg (Grønt Flag har haft) Frederiks Skole Muldbjergskolen, Hjørring (Grønt Flag) Hedegårdsskolen, Brønderslev Hals Skole Bakkeskolen, Løgstør 2.1.2 Boligform og familiestatus Eleverne blev spurgt om, hvilken slags bolig de bor i. Her fordeler de sig med 14% (97 elever) i lejlighed, 72% (489 elever) i hus/rækkehus og 12% (80 elever) fra en gård, husmandssted eller skovbolig. Der er knap 2% (11 elever), som svarer andet eller ikke har svaret. Der er en underrepræsentation af elever, som bor i lejlighed i forhold til antallet af lejlighedsboliger på landsplan, og der er en tilsvarende overrepræsentation af elever, som bor i hus/rækkehus eller på en gård/husmandssted/skovbolig. Ifølge data fra 2001 fra Danmarks Statistik fordeler antallet af husstande sig i Danmark, når man ser bort fra sommerhuse, kollegier og anden helårsbeboelse, som vist i tabel 2.2. 15
Tabel 2.2: Fordelingen af husstande i Danmark (DS 2001) Boligtype Procent Flerfamiliehuse (lejligheder)... 40% Parcel-, række-, kæde eller dobbelthuse... 55% Landbrugsejendomme... 5% Fordelingen for eleverne er ikke helt så skæv, som tallene umiddelbart viser, da en større del af fx studerende, pensionister og andre uden børn bor i lejligheder, mens en større del af familier med børn bor i huse/rækkehuse. Eleverne er også spurgt til deres familiestatus i relation til, hvor mange de bor sammen med. I de efterfølgende beregninger er eleverne delt op i fire familietyper, der fordeler sig efter følgende: 12% To voksne og et barn (dvs. ingen søskende) 42% To voksne og to børn (dvs. én søskende) 28% To voksne og flere børn (dvs. to eller flere søskende) 18% En voksen og et eller flere børn Fordelingen er vist i figur 2.1. Figur 2.1: Elevernes familiestatus 1 voksen med et eller flere børn 2 voksne og flere børn 2 voksne og 1 barn 2 voksne og 2 børn Inddelingen er foretaget for at analysere, om familiens størrelse har betydning for elevernes kendskab og holdning til miljø og økologi og elevens og familiens miljøhensyn ved indkøb. 2.1.3 Nærheden og brugen af grønne områder Eleverne er blevet spurgt om, hvor langt de bor fra grønne områder, og hvor ofte de færdes i grønne områder for at belyse, hvorvidt et tættere forhold til naturen har betydning for deres interesse for og holdning til miljø og økologi. Eleverne er også blevet spurgt om, de er eller har været spejder, og om de har besøgt et almindeligt eller økologisk landbrug inden for det seneste år. Flere end 60% af eleverne bor mindre end 250 meter fra grønne områder. Afstanden, som eleverne bor fra grønne områder, er vist i figur 2.2. Databehandlingen viser, at der i spørgeskemaet har manglet en klar definition af udtrykket grønne områder. I spørgeskemaet var for grønne områder anført fx skov, park, mose og 16
strand. Enkelte elever, som bor på gårde eller husmandssteder, har fx angivet, at de bor længere end 2 km fra grønne områder, mens andre i samme situation angiver, at de bor midt i det grønne. Figur 2.2: Afstand, eleverne bor fra grønne områder 70 60 Procentandel af eleverne 50 40 30 20 10 0 0-250 m 250-500 m ½-1 km 1-2 km Længere Ubesvaret Sjældnere Figur 2.3: Hvor tit eleverne besøger grønne områder Mindst 1 gang pr. måned Ubesvaret Næsten hver dag Mindst 1 gang pr. uge Ca. 25% af eleverne besøger grønne områder næsten hver dag. Et tilsvarende antal besøger grønne områder mindst en gang om ugen, mens knap 20% besøger grønne områder mindst en gang om måneden. Knap 30% svarer sjældnere eller undlader at besvare spørgsmålet, som vist i figur 2.3. 5% af eleverne er spejder, og 36% har tidligere været spejder. Henholdsvis 16% og 39% af eleverne har inden for det sidste år besøgt et økologisk eller et almindelig landbrug. 17
2.2 Elevernes natur- og miljøinteresse I analyserne er eleverne inddelt efter henholdsvis en objektiv naturinteresse og en subjektiv miljøinteresse. Inddelingen er foretaget for at vurdere, om det har betydning for elevernes viden og holdninger til økologi og miljø, samt om det har betydning for deres indkøb af fx miljø- eller økologimærkede produkter. 2.2.1 Objektiv naturinteresse Eleverne er inddelt i en objektiv naturinteresse i forhold til deres tilknytning til naturen, dvs. deres adfærd, hvor tit de færdes i naturen, om de er eller har været spejder, og om de har besøgt et landbrug (enten økologisk eller almindeligt) inden for det sidste år. De er inddelt i grupper ud fra deres svar på spørgsmålene, hvor dem, der oftest færdes i naturen, er eller har været spejder eller besøgt et landbrug, har fået flest point og er klassificeret som objektiv mest naturinteresserede. Fordelingen af de 4 grupper er: 0-1 point: meget lidt naturinteresseret 2 point: lidt naturinteresseret 3 point: noget naturinteresseret 4 eller flere point: meget naturinteresseret Eleverne fordeler sig med stort set lige mange i hver af de fire grupper. Der er små forskelle mellem drengenes og pigernes objektive naturinteresse, hvor pigerne er lidt mere naturinteresserede end drengene. Det fremgår af figur 2.4. Figur 2.4: Elevernes objektive naturinteresse 35 30 25 20 15 10 5 0 Meget lidt Lidt Noget Meget Drengene Pigerne 2.2.2 Subjektiv miljøinteresse Eleverne er inddelt i en subjektiv miljøinteresse i forhold til deres holdninger eller udsagn om økologi. De er blevet spurgt om følgende: 1. Økologi er noget pjat 2. Økologi er kun en smart måde at tjene penge på 3. Økologi er nødvendigt for miljøet 4. Økologi er nødvendigt for vores sundhed 5. Økologi er ligegyldigt 18
Eleverne kunne svare helt enig, delvist enig, delvist uenig eller helt uenig. Der var også mulighed for at svare ved ikke, ligesom nogle har undladt at svare. Der er lavet er pointsystem, som vist i tabel 2.3. Tabel 2.3: Point til inddeling af eleverne i forhold til subjektiv miljøinteresse Udsagn Helt enig Delvis enig Delvis uenig Helt uenig Ved ikke/ Ikke besv. Økologi er noget pjat... 0 1 2 3 1,5 Økologi er en smart måde at tjene penge på... 0 1 2 3 1,5 Økologi er nødvendigt for miljøet... 3 2 1 0 1,5 Økologi er nødvendigt for vores sundhed... 3 2 1 0 1,5 Økologi er ligegyldigt... 0 1 2 3 1,5 Eleverne er inddelt i tre grupper efter deres subjektive miljøinteresse i forhold til, hvor mange point de får i relation til deres svar. 0-5 point: miljønegativ 6-10 point: miljøneutral 11-15 point: miljøpositiv Figur 2.5: Elevernes subjektive miljøinteresse 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Negativ Neutral Positiv Drengene Pigerne Eleverne er overvejende miljøpositive i deres udmeldinger. Der er to tredjedele, som er positivt miljøinteresseret, 26% som er neutrale, mens der kun er 8%, som i deres udsagn tilkendegiver, at de er negativt miljøinteresserede. Der er en lidt større del af drengene, som er negativt miljøinteresserede, men forskellene mellem drengene og pigerne er ikke ret store. 19
2.2.3 Natur- og miljøinteresse i forhold til familiestatus Elevernes objektive naturinteresse er analyseret i forhold til deres familiemæssige baggrund. Fordelingen er vist i figur 2.6. Der er flere meget lidt naturinteresserede blandt elever, der bor sammen med en forælder/ voksen. For elever uden søskende, som bor sammen med to forældre/ voksne, er der flest af de meget naturinteresserede, men der er også en stor del, som er meget lidt naturinteresserede. For familietypen 2 voksne og 2 Figur 2.6: Elevernes naturinteresse i forhold til familiestatus 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Meget lidt Lidt Noget Meget 2 voksne, 1 barn 2 voksne, 2 børn 2 voksne, flere børn 1 voksen, et eller flere børn børn er stort set lige mange i hver af de 4 grupper, der angiver de forskellige grader af naturinteresse. Billedet er lidt anderledes, når man ser på den subjektive miljøinteresse. Her er der en større del af eleverne fra familier med to voksne og kun et barn, der ligger i den neutrale gruppe og lidt færre i den miljøpositive. Mens der er lidt flere miljøpositive i familier med to voksne og to børn. Det er vist i figur 2.7. Figur 2.7: Elevernes miljøinteresse i forhold til familiestatus 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Negativ Neutral Positiv 2 voksne, 1 barn 2 voksne, 2 børn 2 voksne, flere børn 1 voksen, et eller flere børn 20