Sammen om en bedre skole

Relaterede dokumenter
På Søndre Skole går høj faglighed hånd i hånd med høj trivsel.

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning?

Værdiregelsæt og antimobbestrategi for

Gensidige forventninger om samarbejde mellem skole og hjem

Måløvhøj Skole TRIVSELSSTRATEGI

Antimobbestrategi for Glyngøre skole

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Sølvgades Skole. Trivsel

KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER

ENDRUPSKOLEN. Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE

sådan arbejder I med skolens digitale værdier

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole

Værdiregelsæt. Rolighedsskolen 2011

Fælles - om en god skolestart

Skolebestyrelsen Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup. Kontaktforældrefolder

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

Inklusionsstrategi for Skanderup-Hjarup Forbundsskole

Gasværksvejens Skole og KKFO Gasværkstedet Trivselspolitik og handleplan i tilfælde af mobning.

FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

DIALOG # 1 ELEVERNE SLADRER OM EN LÆRER SKAL MAN GRIBE IND?

KÆRE KONTAKTFORÆLDRE. Allerførst tak fordi du har valgt at stille op.

Fravær i skolen sammen finder vi løsninger Skolebestyrelsens muligheder

Inspiration til: Håndbog for KlasseForældre Råd

SÅDAN LAVER I JERES ANTIMOBBESTRATEGI

DIALOG # 1. Eleverne sladrer om en lærer skal man gribe ind?

SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE

Principper for kontaktforældre-skolesamarbejdet

Karen Blixen skolens anti- mobbestrategi

Trivselsplan for Charlotteskolen

SÅDAN BIDRAGER SKOLEBESTYRELSEN. Modelfoto: Ulrik Jantzen. til en antimobbestrategi, der virker

Principper for samarbejde mellem skole og hjem på Præstelundsskolen

Gældende fra den Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

DIALOG # 15 SKAL MAN BRUGE FORÆLDREINTRA, NÅR DER ER KONFLIKTER?

DIALOG # 3 ELEVERNE TALER GRIMT TIL HINANDEN HVORDAN TAKLER MAN DET?

Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi

Trivselspolitik for Slangerup Skole. 1. Skolen. 2. Klassen. 3. Skole-hjem-samarbejde. Ordens- og samværsregler på Slangerup Skole

Inspiration til samarbejdet i forældrebestyrelser i dagtilbud i Gentofte Kommune Forældrebestyrelser har stor frihed til at tilrettelægge deres

Forebyggelse af mobning - og fremme af trivsel

DIALOG # 3. Eleverne taler grimt til hinanden hvordan takler man det?

Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik)

Antimobbestrategi for Esbjerg Kommunes skoler

DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND?

Antimobbestrategi, trivsel i og uden for skolen

Herstedøster Skole. Antimobbe- og trivselsplan April Herstedøster Skole Herstedøster Skole. Værdigrundlag oktober

Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole

DIALOG # 4. ForældreNE taler negativt om en elev skal man gribe ind?

Forældrerådets mappe. Indhold. 1. Forord

DIALOG # 15. Skal man bruge ForældreIntra, når der er konflikter?

Trivselspolitik på Ejerslykkeskolen

Byskovskolens ANTI-mobbestrategi

Håndbog for Trivselsråd

Vores værdiregelsæt er blevet til i et samarbejde mellem skolens medarbejdere, ledelse og skolebestyrelse.

Guldberg Skoles trivselsplan

Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen. Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09

Hurup Skoles. Trivselsplan

DIALOG # 13 HVORDAN SKAL MAN TAKLE KLIKEDANNELSE BLANDT ELEVER?

Trivsels- og kontaktforældre. Hvad skal de - og hvad kan de?

Antimobbestrategi Gedved Skole

Mobbehandleplan at forebygge, foregribe og gribe ind i tilfælde af mobning på Kirkebjerg Skole

Indledning: Motivation for et værdiregelsæt

Antimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning.

Årsplan for SFO Ahi International school

Principper for fremme af trivsel og forebygning af mobning (Antimobbestrategi)

Ordstyrerens køreplan

SKAL ALLE ELEVER BEHANDLES ENS?

Cosmosskolens værdiregelsæt og ordensregler. Værdiregelsæt for Cosmosskolen

Brande, 2012 november

Gældende fra den 01/ Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning.

Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning.

Antimobbestrategi. Gældende fra den 1. januar 2017

Kontaktforældre på Bagsværd Skole

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...

NOTAT. Princip for skole-/hjemsamarbejde. Forældres deltagelse i skolens liv og barnets skolegang.

Udarbejdelse af skolebestyrelsens principper 1

MÅL OG PRINCIPPER FOR SKOLE-HJEM SAMARBEJDET PÅ KARUP SKOLE

Principper for skolens drift

I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU

Læs om. Målet for indskolingen PALS Skolestartsaktiviteter i foråret Dagens gang i indskolingen Skole/hjemsamarbejde i indskolingen

Inklusion på Skibet Skole

Gældende fra den 1/ FORMÅL. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Sikre trivsel hos børn og voksne BEGREBER. Hvad forstår vi ved trivsel?

Trivselserklæring for Carolineskolen

Antimobbestrategi for Esbjerg Ungdomsskole

DIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE?

Trivsel vi har alle et ansvar.

DIALOG # 5. Hvordan skal man forholde sig til en sjov bemærkning, der kan virke sårende på andre?

Ordstyrerens køreplan

Låsby skole ANTIMOBBESTRATEGI april 2016 Formål. Dækningsområde Alle skolens elever. Det vil sige i afdeling A, B, C, D og E.

Velkommen på Hældagerskolen. Informationsfolder til nye forældre

Kontaktforældrerollen på Munkegårdsskolen

Opsamling fra dialogmøde mellem Børne- og Ungdomsudvalget og Skolebestyrelserne den. Ungdomsudvalget (BUU) og repræsentanter fra skolebestyrelserne.

Heibergskolen MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

Antimobbestrategi. Fællesskab for trivsel forudsætning for læring og udvikling

Forslag til Vestermarkskolens trivselspolitik

TRIVSELSDAG. n INTRODUKTION. Antagelserne bag

DIALOG # 9 HVILKE KONSEKVENSER SKAL DET HAVE AT KOMME FOR SENT?

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

Transkript:

Sammen om en bedre skole Brug skolernes trivselsdag den 4. marts 2011 Skolernes primære opgave er elevernes læring og udvikling. Denne opgave løses bedst, hvis fundamentet er trivsel og tryghed for alle. Vi ved, at gode relationer mellem skolens elever, lærere, forældre og skoleledelse er en vigtig forudsætning for det. Parterne bag dette initiativ opfordrer derfor, landets skoler til at bruge skolernes trivselsdag til at sætte fokus på gode relationer og derved styrke læringsmiljøet på skolen. Udgangspunktet for dagen er at sætte fokus på hvordan vi fremmer de gode samarbejdsrelationer mellem alle parter i skolen og de gode relationers betydning for trivsel og tryghed i skolens hverdag. Som så mange andre forhold mellem mennesker skal vi hele tiden arbejde for og være opmærksomme på at udvikle de positive og anerkendende relationer. Dels for at fremme trivsel og læring, og dels for at have et godt fælles udgangspunkt til at tackle de situationer, hvor relationerne og samarbejdet måske alligevel går galt. Positive og anerkendende relationer er en vigtig del af hverdagen for alle mennesker, og vi voksne har alle et ansvar for at være bevidste om det. Det gælder lige fra: skolebestyrelsens rammer for skolens arbejde skolelederens ansvar for skolens medarbejdere lærernes indbyrdes relationer lærernes og elevernes relationer i klasserne elevernes relationer til hinanden forældrenes generelle opbakning til skolen og lærerne Med dette inspirations-katalog vil vi gerne opfordre skolen til at bruge dagen til at få sat skolens relations-kultur i fokus og inddrage alle skolens parter til at reflektere over hvilken rolle de selv har og hvordan de kan bidrage positivt til de gode relationer. Hvilke forventninger har de til fællesskabet? Hvordan kan de hver især positivt løse de problemer der vil dukke op, når mennesker er sammen? Det er de voksne omkring eleverne, der har ansvaret og sætter rammerne, mens eleverne har et ansvar i deres relationer med hinanden og med lærerne. Venlig hilsen Anders Bondo Christensen Danmarks Lærerforening Anders Balle Skolelederne Benedikte Ask Skotte Skole og Forældre Troels Boldt Rømer Danske Skoleelever

Sammen om en bedre skole Inspiration til aktiviteter på trivselsdagen I store træk kan dagen planlægges, så lærere og elever arbejder med relationer i løbet af skoledagen, og forældrene inviteres til at se/høre om dagens arbejde og være med til at drøfte deres rolle evt. i workshops. Det kan overvejes, om der er mulighed for fælles spisning som afslutning på dagen. Forskellige aktører har andel i planlægningen og gennemførelse af dagen. Nedenfor følger forslag til, hvad henholdsvis skolebestyrelse, skoleledelse, lærere og elever kan bidrage med for at gøre dagen succesfuld. Skolebestyrelsen Trivselsdagen kræver tid til planlægning for alle parter, og derfor er det en god ide, at skolebestyrelsen, hvor alle parter er repræsenteret, allerede nu tager punktet på dagsordenen og beslutter, om de ønsker, at skolen bruger den 4. marts 2011 til at sætte fokus på relationer i skolen. I skolebestyrelsen kan parterne i fællesskab diskutere, hvilke tiltag de mener, er en god idé, at skolen arbejder med, og hvad de selv kan bidrage med til planlægningen, udarbejdelsen og gennemførslen. Skolebestyrelsen kan nedsætte en arbejdsgruppe til planlægning af dagen og opfordre repræsentanter fra skolens ledelse, medarbejdergruppen (fx AKT-læreren), elev og forældre til at deltage. Det er også oplagt, at skolebestyrelsen overvejer, hvordan forældrene kan inddrages. Her kan trivselsambassadøren og kontaktforældrene på skolen have en naturlig og vigtig rolle, både som deltagere i arbejdsgruppen og i forbindelse med kontakten til skolens samlede forældregruppe. Sidst men ikke mindst er det vigtigt, at forældre og ansatte på skolen i god tid ved, hvad dagen går ud på og hvilke forventninger, der stilles, så alle kan have tid til at koordinere deres planer. (se endvidere: inspiration til skolebestyrelsens planlægning) Skolens ledelse Vi vil opfordre til, at skolens ledelse bakker op om dagen. Når beslutningen er truffet, er det først og fremmest skoleledelsens opgave at understøtte den gode ide om, at skolen vil bruge den 4. marts til at sætte fokus på trivsel og relationer. Skoleledelsen har overblikket over, hvordan elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse kan arbejde videre med projektet. Skoleledelsen finder de nødvendige ressourcer til afholdelse af trivselsdagen og gør sig overvejelser om hvilke medarbejdere, der kan opkvalificere dagen med viden og indsigt på området fx AKTlærer, SSP-kontaktlærer, elevsrådskontaktlærer m.fl. Hvis der nedsættes et eller flere udvalg, er det ledelsens opgave at koordinere udvalgenes oplæg, samle dem og sikre gennemførelsen. Undervejs skal der følges op på aftaler mv. Skoleledelsen sikrer, at dagen får et indhold, så den understøtter de øvrige aktiviteter, der i dagligdagen finder sted på skolen. Man kan på trivselsdagen arbejde med skolens værdiregelsæt og ordensregler på en anderledes måde (teater, musik, billedkunst mv.) 2

Medarbejderne Der er vigtigt, at det pædagogiske personale giver opbakning til at gennemføre dagen og drøfter, hvordan arbejdet med relationer kan få fokus i undervisningen, og i det daglige samarbejde i undervisningen, med kolleger og med forældrene. Eleverne Gennem elevrådet har I også en fantastisk mulighed for at gøre en forskel på jeres skole ved at være med til at arrangere trivselsdagen. Her er et par forslag til, hvad I kan gøre: Alle klasser på skolen kan snakke om, hvordan en god lærer er. Klasserne kan evt. lave en planche med ord og tegninger på, som elevrådet kan hænge op på skolens bibliotek, i kantinen eller andre steder på skolen, hvor alle ser plancherne. I kan igangsætte en kampagne på trivselsdagen, hvor elevrådet og resten af skolens elever sammen sætter fokus på, hvordan man er en god klassekammerat. Dette kan I gøre ved at hænge plakater op rundt omkring på skolen, lave lege i klasserne eller få lærerne med på, at I snakker om det i klassens time på skolen. I kan sætte et punkt på elevrådets dagsorden om, hvordan I vil gøre skolen mere rar at være på. Her kan I fx snakke om, hvordan man skal være overfor hinanden, og hvordan skolen skal indrettes, så den bliver rar at være på. I har sikkert selv mange andre gode idéer til emner, der kan diskuteres. Til sidst kan I vende, hvad elevrådet kan gøre for at skabe de her forandringer. Det er derfor VIGTIGT, at I deltager i det skolebestyrelsesmøde, hvor trivselsdagen skal diskuteres, så I kan være med til at planlægge og udføre de aktiviteter, der skal være på dagen. God arbejdslyst! 3

Forslag til udfordringer/opgaver, der kan sættes på dagsordenen: I løbet af dagens undervisning kan følgende indgangsvinkler bruges: Beskriv en god kammerat. Giv eksempler på, hvad en god kammerat gør Beskriv en god lærer. Giv eksempler på, hvad en god lærer gør, for at samværet i klassen er trygt og rart Beskriv en god klasse. Giv eksempler på, hvad der beskriver en god klasse Beskriv en god skole. Giv eksempler på, hvad der kendetegner en god skole, hvor alle elever og lærere har det godt sammen, Hvad betyder sproget, når vi er sammen? Giv eksempler på, hvordan sproget kan gøre samværet trygt og rart Hvad gør vi, hvis der opstår problemer i relationerne: Mellem eleverne i klassen? Med elever fra andre klasser? Med en lærer? Der kan arbejdes med cases, drama, artikler, undersøgelser, handleplaner mv. Produkter kan være: Input til værdiregelsæt Ordensregler Samværsregler i klassen Aftaler om brug af klassens tid Aftaler om hvordan konflikter tages op Aftaler om sprogbrug I kan hente mere inspiration på www.dcum.dk www.sammenmodmobning.dk www.skole-foraeldre.dk (Trivselsambassadører) Forældrene inviteres til aktiv deltagelse i trivselsdagen. Det bør overvejes, hvornår på dagen, de skal inviteres, og om den enkelte skole har mulighed for et eftermiddags-/aftenarrangement hvor personalet, eller dele af dette kan være med. 4

Inspiration til skolebestyrelsens planlægning af eftermiddagens program: Ideer til forældreaktiviteter Forældrene samles med lærer og elever i klasserne. Lærer og elever koordinerer, og eleverne fremlægger dagens arbejde for forældrene. Der bør afsættes tid til, at forældre, elever og lærer drøfter, hvordan forældrene kan være med til at følge positivt op på elevernes arbejde, fx Hvordan kan forældrene følge op på samværsregler og/eller ordensregler derhjemme? Hvad kan forældrene gøre, hvis der opstår problemer/konflikter med deres egne børn? Hvad kan forældrene gøre, hvis de hører om problemer/konflikter i klassen eller på skolen? Ideer til workshops: Skolebestyrelsen samler kontaktforældre, evt. trivselsambassadører og AKT-lærer og drøfter fx: Hvordan kan der arbejdes med værdiregelsættet ud fra skolebestyrelsens udkast? Hvilke aktiviteter kan trivselsambassadøren planlægge for den kommende periode? Hvad kan skolen gøre for at opfylde handleplanen omkring trivsel ud fra sidste undervisningsmiljøvurdering? Hvilken rolle kan kontaktforældrene og trivselsambassadørerne have, hvis der opstår konflikter/problemer i konkrete relationer? Øvrige forældre, elever og lærere drøfter videre i klasserne: Hvad gør vi, hvis samværsreglerne brydes? Hvad er forskellen på at fortælle, at en har brudt en aftalt regel og på at sladre? Hvad er der af regler i samfundet uskrevne og lovgivne? Hvilken betydning har de? (at du ikke bliver kørt over, at vi bidrager til fællesskabet, at du kan have dine ting i fred, at du kan få hjælp hvis du har brug for det, at vi kan gå forbi hinanden uden at støde sammen, køkultur, osv) Hvilke forventninger har vi til hinanden o Forældre til lærere? o Lærere til forældre? o Elever til lærere? o Lærere til elever? Alle skolens parter samles til oplæg fra fx teatergruppe eller oplægsholder med fokus på relationer. Afsluttes evt. med hyggeligt samvær/fællesspisning på klassetrin/faser (elever, lærer og forældre) 5

Hvad er kulturen på vores skole? Spørgsmålene her kan bruges til at drøfte, hvordan I skaber positive relationer mellem alle parter. o Hvordan byder vi hinanden velkommen på skolen? Hvad betyder det at føle sig velkommen? Smil er den korteste afstand mellem mennesker! husker vi det? Siger vi goddag til hinanden? o Hvordan sikrer vi, at alle føler sig som en del af fællesskabet? o Hvordan kan vi skabe en god start på dagen for alle? Har vi nogen fællesritualer/-kultur? I skolen, i klassen, på lærerværelset, på kontoret? o Hvilket ansvar har skolelederen? Læreren? Eleven? Forældrene? o Hvordan siger vi farvel til hinanden? I klassen? Til forældremøder? På lærerværelset? På kontoret? o Hvordan involverer vi nedenstående i relevante aktiviteter? Ledelsen? Kollegaerne? Eleverne i klassen? Eleverne i skolen Forældrene til forældremøder? o Hvordan lytter vi? og hører vi egentlig efter? o Hvordan sikrer vi en anerkendende tilgang til hinanden? o Hvordan lærer vi at forstå hinanden med de forskellige kasketter, vi har på, også når tingene er svære? 6