RBE vejledning om miljø- og energihensyn i relation til transport

18. August 2011 RBE vejledning om miljø- og energihensyn i relation til transport - et levende papir, der gradvist tilstræbes udbygget på www.rbenet.dk RBE anbefaler, at der anvendes en strategisk tilgang baseret på 4 efter hinanden følgende trin: I. Reducering af transportbehov II. Effektivisering af den nuværende transport III. Udskiftning af transportform til mindre miljøbelastende transport IV. Sikring af mindst miljøbelastende brug af transportmidler Virksomhedens ledelse bør indledningsvist etablere et overblik over virksomhedens nuværende transportforbrug, fastlægge en overordnet politik og rammer for virksomhedens indsats på området, tage ansvar for gennemførelsen af projektet og afsætte de nødvendige ressourcer til opgaven. Virksomheden kan formentlig spare en del penge ved at gennemføre en sådan indsats. Ikke blot virksomhedens, men hele varekædens transport bør medtænkes. Det skal sikres, at virksomhedens egne transportvalg ikke medfører et tilsvarende eller højere transportbehov i andre dele af varekæden. Barrierer for gennemførelse af indsatsen bør analyseres og håndteres af ledelsen. I mange tilfælde vil analysen formentlig vise, at de vigtigste barrierer er knyttet til holdninger og sædvane, herunder f.eks. indtænkning af transportlogistik i beslutningsprocessen fra produktion til kunde, beslutninger om transportform mv. Det vil være vanskeligt for alvor at ændre virksomhedens kultur/adfærd, hvis ikke ledelsen går foran

1. Indledning Transport udgør en meget væsentlig del af de fleste virksomheders miljøbelastning, ikke mindst relateret til energiforbrug og klimaeffekter. Set i et varekædeperspektiv anvender virksomheden transport til: Varetransport til kunder Kundebesøg og service Persontransport i relation til arbejdsmøder, marketing mv. Persontransport til og fra arbejde, herunder firmabiler, bus, tog, egne køretøjer Transport i forbindelse med serviceydelser på virksomheden: Håndværkere, rengøring, affaldstransport mv. Leverandørens transport af sekundære og primære indkøb til virksomheden Øvrig transport i værdikæden, som er relateret til virksomhedens indkøb eller salg (forbrugernes transport ved køb i detailforretninger, transport af underleverancer til leverandøren mv.) De fleste virksomheder vil være i stand til at reducere denne miljøbelastning betydeligt og uden de store omkostninger. Ofte vil der faktisk være økonomiske gevinster ved fornuftige omlægninger af transporten. I EU tegner transporten sig for ca. en fjerdedel af CO2-udslippene. Det er imidlertid meget vanskeligt at enes om politiske initiativer, der kan reducere transportens miljøbelastning, og især hvis sådanne initiativer kan påvirke en grundlæggende præmis for den internationale samhandel, nemlig at transporten skal ske billigt og hurtigt. Også den lokale transport har været mere præget af at sikre en god logistik end at transporten er mindst mulig belastende for klima og miljø. EU s indsats er primært målrettet på at gøre den europæiske bilpark mindre forurenende, f.eks. via reduktion af bilers udstødning, forskning i innovative grønne transportteknologier, fælles europæiske standarder for opladning af el-biler mv. EU sætter i stigende grad fokus på at anvende det offentliges indkøb til at fremme grøn transport. Et EUdirektiv om fremme af renere og mere energieffektive køretøjer til vejtransport er for nylig implementeret i Dansk lovgivning 1. Alle offentlige institutioner mv. er herefter forpligtiget til at lade en vurdering af køretøjets miljøeffekter og energiforbrug i hele køretøjets levetid indgå i indkøbsbeslutningen. I Danmark går 65% af olieforbruget til transportsektoren. Regeringen og oppositionen har i januar 2009 udarbejdet en grøn transportpolitik for Danmark. De primære virkemidler er mere kollektiv transport, bæredygtige teknologier gennem en forstærket forskningsindsats og adfærdsregulerende grønne afgifter. Center for Grøn Transport under Trafikstyrelsen skal medvirke til gennemførelse af den grønne del af planen, herunder bl.a. Certificering af grønne transportvirksomheder og kommuner Energimærkning af varebiler Energieffektiv køreteknik kurser og kampagner Energieffektive transportløsninger Anbefaling og rådgivning om offentligt indkøb af transportmidler og -ydelser Centret skal primært fokusere på det offentlige område, men har også en opgave i at inspirere det private erhvervsliv til en mere grøn transportadfærd. Mange kommuner har i disse år formuleret en transporthandlingsplan, der set i lyset af den offentlige indkøbspolitik, fokuserer på indkøb af mindre miljøbelastende transportmidler (diesel- og elbiler). Der er i erhvervslivet stigende fokus på transportområdet både på grund af stærkt stigende energipriser og som en integreret del af virksomhedens CSR-arbejde. Men kun et fåtal har indtil nu formuleret en aktiv strategi for en mindre miljøbelastende transport. 1 www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=134614 (4. december 2010)

Nærværende vejledning opstiller forslag og anbefalinger til elementer til en grøn transportstrategi for erhvervsvirksomheder, der både adresserer virksomhedens egen transport, og den transport som virksomheden foranlediger i den værdikæde, som virksomheden er en del af. Her ud over indeholder vejledningen også mere konkrete specifikationer via en eksempelliste. Det er udelukkende landbaseret transport der er afspejlet i listen. Der forligger pt. relativt begrænset viden om hvordan henholdsvis lufttransport og skibstransport kan differentieres. Der mangler også internationalt anerkendte værktøjer til beregning af transportens klimabelastning indenfor landbaseret transport i almindelighed og indenfor luft- og søtransport i særdeleshed. Vejledningen skal ses i sammenhæng med RBE s andre vejledninger om virksomhedens CSR arbejde: Vejledning om bæredygtigt indkøb; Vejledning om ansvarlig leverandørstyring; Vejledning om miljø- og energihensyn ved byggeri og Vejledning om bæredygtige produkter (se www.rbenet.dk). RBE vil om muligt indgå i et samarbejde med Center for Grøn Transport, for både at gøre brug af centrets anbefalinger til det offentlige og for at bidrage med virksomhedernes erfaringer til centrets vidensbasis. RBE ønsker dermed at bidrage til en god overensstemmelse mellem det offentliges og privates efterspørgsel efter og udbud af miljøeffektiv transport. 2. Formål og målgruppe RBE ønsker med nærværende vejledning dels at inspirere virksomhederne til at opstille en sammenhængende transport og logistikstrategi, der indtænker hensyn til energi- og miljøbelastning og dels at give konkrete forslag til, hvordan virksomheden gradvist kan reducere miljøbelastningen i forbindelse med transport via sine indkøb. Målgruppen for vejledningen er: Virksomhedens ledelse, der fastlægger virksomhedens transportstrategi og sikrer dens gennemførelse Funktioner i virksomheden, der rådgiver ledelsen om transport og logistikhensyn i relation til virksomhedens produktion og salg Funktioner i virksomheden, der rådgiver ledelsen om miljø- og energihensyn Funktioner, der udarbejder specifikationer vedrørende indkøb af transportmidler og -ydelser. Logistik- og indkøbsfunktioner 3. Strategiske overvejelser Strategiske overvejelser om hvordan en mere miljøvenlig transport kan opnås, skal ses i tæt sammenhæng med virksomhedens arbejde med at reducere udledningen af drivhusgasser virksomhedens Carbon foot print. De virksomheder der baserer dette arbejde på f.eks. The Green House Gas Protocol Initiative 2 eller på det engelske Carbon Trust initiativ, har i realiteten også væsentlige aspekter af en transporthandlingsplan, idet en opgørelse af virksomhedens udledninger af CO2 forudsætter detaljeret kendskab til virksomhedens transport. Der kan også henvises til en vejledning udarbejdet af en arbejdsgruppe under RBE i 2009 3. En transportstrategi bør baseres på følgende 6 sammenhængende trin: I. Rammer for indsatsen II. Kortlægning III. Reducering af transportbehov IV. Effektivisering af den nuværende transport V. Udskiftning af transportform til mindre miljøbelastende transport 2 (www.wbcsd.org) 3 Vejledning om opgørelse af virksomhedens klimabelastning (www.rbenet.dk)

VI. Sikring af mindst miljøbelastende brug af transportmidler 3.1 Rammer for indsatsen Virksomhedens ledelse bør indledningsvist fastlægge en overordnet politik og rammer for virksomhedens indsats på området, herunder f.eks: Identifikation af de områder af forretningen man ønsker at fokusere på. I denne beslutning indgår både hensyn til væsentlighed og forretning/brand. Afgrænsning af virksomhedens direkte og indirekte påvirkningsområde samt værdikæden virksomheden indgår i med hensyn til de valgte forretningsområder. Sikre en kobling mellem virksomhedens produktions- og transportstrategi, herunder lokalisering af produktionsfaciliteter og øvrig faciliteter. Vurdering af behov for en risikovurdering af transportområdet dels i forhold til transportkvaliteten, men også øgede fremtidige omkostninger/afgifter knyttet til transporternes energiforbrug. Strategisk valg af transport som virksomheden selv vil stå for og den transport der skal overlades til eksterne transportører (hensyn til transporteffektivitet/ kritisk transportvolumen i relation til omkostninger) Organisering af indsatsen, herunder organisatorisk placering af projektledelsen samt direktionens direkte involvering i gennemførelse af transportændringer. Barrierer for gennemførelse af indsatsen bør analyseres af ledelsen. I mange tilfælde vil analysen formentlig vise, at en af de vigtigste barrierer er holdninger og vanetænkning. Det vil være vanskeligt for alvor at ændre virksomhedens kultur/medarbejdernes holdning, hvis ikke ledelsen går foran Cases (jf. bilag 4): Arla har besluttet at sætte ind i relation til transport fra ko til butik. Dvs. at alle transportled fra landbrugsproduktionen til detailkæderne indgår i deres indsats for at reducere klima- og miljøpåvirkninger fra transporten. Arla har sat som overordnet mål, at reducere CO2 emissionen fra transport med 25% i perioden 2005 2020. Danske bank har besluttet at reducere medarbejdernes flytransport med 15% i perioden 2008-2010. Denne beslutning har afledt behov for etablering af strukturer vedrørende internetkommunikation og videomøder samt at motivere medarbejdere i relation til denne omlægning. Post Danmark har sat som mål at reducere sin samlede CO2 udledning med 40% i perioden 2009 2020. 66% af virksomhedens CO2 udledning skyldes i dag transport og man regner med et større transportarbejde i 2020 end i dag pga af stigende godstransport. 3.2 Kortlægning En god basis for at træffe beslutninger på, er et overblik over det nuværende transportforbrug. Det vil være mest logisk så at sige at starte indefra dvs. med den del af transporten, som man selv er herre over: varetransport ud fra virksomheden, personale transport i virksomhedens tjeneste, servicebesøg mv. Herfra kan man bevæge sig længere ud i værdikæden dels i kundekæden og dels tilbage i leverandørkæden. Virksomheden må selv definere en bagatelgrænse som kunne være kilder, der bidrager med < 1% til virksomhedens samlede transportbehov. Den endelige opgørelse, bør som minimum omfatte den del af værdikæden, hvor man har ejerskab til eller yder indflydelse over. Vedrørende afgrænsning af værdikæden og strategi for opgørelse kan man finde inspiration i The Green House Gas Protocol Initiative 4 Der er basalt set brug for oplysninger om transportformål, -form og -volumen f.eks. opgjort efter følgende hierarki 1. Transport, som virksomheden selv er direkte ansvarlig for a. Vare/servicetransport 4 World Business Council for Sustainable Development (www.wbcsd.org).

i. Transportformål. Der bør vælges en opdeling der giver mening for den enkelte virksomhed. For vareproducerende virksomheder med et internationalt marked kan en opdeling i national transport, regionalt og oversøisk være brugbar Transportform (vej, tog, skib, fly) b. Persontransport i. Transportformål opdelt efter virksomhedens primære behov for (betalt) persontransport: servicebesøg/udvikling/marketing/indkøb/ledelse etc. og foretaget lokalt, regionalt eller oversøisk. Transportform (vej, tog, fly) 2. Transport som virksomhedens foranlediger, men som medarbejderne er ansvarlig for a. Transport hjem/arbejde i. Transportform Biltransport Offentligtransport, tog/bus cykel 3. Transport som virksomheden delvist har indflydelse på a. Services, som virksomheden køber (håndværkere, rengøringsservice) b. Leverandørers transport af varer til virksomheden c. Underleverandørers transport til leverandøren for den del af leverandørkæden, hvor virksomhedens indkøb udgør en betydelig del af leverandørens omsætning 4. Transport som virksomheden ikke har indflydelse på a. Det offentliges transport i relation til betalt services: affald, vejvedligehold mv. b. Indkøb af virksomhedens varer i detail/grossist forretninger Det konkrete hierarki kan se væsentligt forskelligt ud for produktions- og servicevirksomheder. F.eks. vil 1a ovenfor være dominerende for produktionsvirksomheder, mens 1b vil være væsentlig for servicevirksomheder. Selvom tilvejebringelse af et overblik over virksomhedens transportforbrug kan synes triviel, vil der for mange virksomheder være tale om et større arbejde, idet virksomhedens eller leverandørernes transport ikke nødvendigvis i alle detaljer er centralt administreret, eller dokumentationen foreligger ikke i en direkte aggregeret form. F.eks. har virksomhedens bogholderi ikke nødvendigvis et samlet overblik over medarbejdernes rejseaktiviteter men skal igennem alle relevante rejsebilag først. Når et overblik som ovenfor er etableret kan man prioritere hvilke transportområder man vil inddrage f.eks. med hensyn til opgørelse af transportens CO2 udledning eller anden miljøbelastning. Hertil skal anvendes relevante nøgletal for f.eks. tons CO2 pr transporteret tons gods pr transportform og pr km. Der foreligger ingen officielle nøgletal eller beregningsmetoder hertil endnu, men ofte anvendes beregningsværktøjer udviklet af NTM i Sverige, eller TEMA-modellen udviklet for Trafikministeriet 5. Der er en CEN standard under udarbejdelse for beregning af CO2 tal for transport (land, vand og luft). I sammenhæng med klimakompasset (Erhvervs- og selskabsstyrelsen) er der indarbejdet hensyn til transport. Key2Green har udarbejdet værktøjer med miljønøgletal for bla. transport og CO2, som er tilgængelig direkte fra hjemmesiden. 6 Der er i bilag 4 givet nogle eksempler på virksomheders opgørelse af gennemsnitlige CO2 emissioner til inspiration. Et centralt punkt i kortlægningen er en vurdering af hvilke tidskrav, der er sat til de forskellige transporter, og vurdering af om det i højere grad er præcision i afleveringerne (at aftalt tid overholdes) der er det vigtigste. Krav om transporthastighed har i høj grad indflydelse på transporternes miljøbelastning. Sammenhæng mellem krav til transporthastighed, transportform samt transport tonnage er illustreret nedenfor. For virksomheden kunnet et overordnet mål være på sigt, at bevæge sig fra hurtig og tung transport til let og langsom transport. 5 Se http://www.trm.dk/da/publikationer/2010/tema+2010/ 6 Key2Green, Miljønøgletal for transport http://www.key2green.dk/page75.aspx

Hurtig Leveringstid Express/kurer Kurer Cargo/fly Langsom Post/stykgods Tonnage/sø/tog Let Vægt Tung Cases (jf. bilag 4): Novozymes har i 2010 afsluttet en grundig opgørelse over CO2, NOx og partikel emission fra transport i leverandørkæden. På baggrund heraf vil virksomheden fastsætte konkrete reduktionsmål Grundfos er i færd med et tilsvarende projekt. Grundfos har yderligere besluttet interne afregningspriser for CO2, leveringstider der favoriserer, at gods kan transporteres via skib i stedet for via fly samt minimumskrav for transportørers miljøadfærd baseret på euronormer (jf. bilag 3) Post Danmark har anvendt kortlægningen til at udarbejde produktdeklarationer og lagt en miljøberegner på sin hjemmeside, så kunderne kan beregne transportens CO2 belastning. 3.3 Reducering af transportbehov For hver enkelt transportkategori (afsnit 3.2), bør man gennemgå muligheden for at reducere sit transportbehov fsva den del af transporten, der forbruger fossile brændstoffer. Afgørende for transportbehovet er bl.a. hvilken lagerstrategi, udlægning af produktionsfaciliteter og terminalplaceringer virksomheden har valgt/vælger for at sikre at transporterne kan konsolideres. Man bør herefter prioritere sin indsats således, at man sætter ind der hvor der kan ske den største reduktion, for de midler man har til rådighed. Virksomheden kan formentlig spare en del penge ved at gennemføre en sådan indsats og den største barriere er derfor ikke økonomien men virksomhedens tradition/kultur/holdninger. Eksempler på reduktion af transportbehov, med henvisning i parentes til hierarkiet i ovenstående afsnit (3.2): Transport volumen skal udnyttes optimalt både transport til kunder og til virksomheden fra leverandører. Medfører et mindre og mere cost-effektivt køb af transportydelser (1a) Optimering af transportlogisitk, herunder vurdere mulighed for at ændre transportiden, sænke vægten/volumen ved en anden transport emballering eller anden lastbærer samt at vurdere om modulvogntog evt. kan anvendes (1a) Bedre planlægning af kundebesøg medfører en besparelse i kørt km (og formentlig også en mere effektiv arbejdsindsats)(1b) Arrangere video eller telefonmøder i stedet for nogle af de fysiske møder: Interne møder mellem en koncerns forskellige afdelinger/fabrikker, møder med leverandører og kunder etc. (1b)

Arbejde for bedre offentlig transportforbindelser, motivere medarbejdere til fælleskørsel, brug af cykel hvor muligt etc. (2a) I et samarbejde med leverandører mv. afdække muligheder for en indsats, der reducerer kørselsbehov (3a) Cases (jf. bilag 4) Den Danske Bank forsøger målrettet at reducere behov for persontransport via etablering af let tilgængelige videokonference rum. I 2010 er der afholdt mere end 4.000 telepresence møder med en CO2 besparelse på ca. 1.400 tons Grundfos har indført en særlig beslutningsprocedure vedrørende medarbejdernes rejser til udlandet. 3.4 Effektivisering af den nuværende transport En effektivisering af transporten vil også reducere energiforbrug og miljøpåvirkning. Der er nedenfor en ikke udtømmende liste over overvejelser i den sammenhæng: Indføre en logistik der gør en mere effektiv transport af varer muligt (ab. Fabrik). F.eks. forbedret overblik over virksomhedens transportopgaver og dermed bedre muligheder for at vælge den rette transportform og fylde op, kollektive transportformer for pakker og stykgods hvor det er det mest effektive, optimering af emballager mv. (1a) 7 Anvende Transportrådets definition på effektiv godstransport i byer: Koncentrer transporten, så en bil afsætter hele sin last indenfor et afgrænset geografisk område og anvend store forsendelsesstørrelser med høj kapacitetsudnyttelse, så antallet af transporter minimeres 8 (1a) Varsko transportører, at virksomheden forventer at transportørerne gør brug af Center for Grøn Transports certificeringsordning eller ISO 14001/EMAS vedrørende miljøledelse. Virksomheden kan f.eks. fremover give et fortrin til certificerede transportører eller direkte stille krav om certificering når nye kontrakter skal forhandles (1a) Varsko kunder om en fremtidig længere leveringstid, der muliggør, at virksomheden kan vælge en billigere og mindre klimabelastende transportform pr. km (f.eks. fra fly til tog) (1a) Varsko leverandører om fremtidige krav om minimum Euronorm (1a) Medvirke til delebilsordninger for medarbejdere (2) Cases (jf. bilag 4): Der er leasingfirmaer, der som en del af leasingaftalen tilbyder et overblik over de leasede bilers energiforbrug og emissioner, herunder at medvirke til en effektivisering af transporten. Nordania Leasing lancerede i 2008 Nordania Greenfleet, hvor virksomheder dels tilbydes et overblik over miljøbelastningen samt rådgiver om, hvordan kunden kan indarbejde miljøhensyn i valget af firmabiler (1b) Post Danmark bruger et geografisk informationssystem til optimal ruteudlægning, der sammen med konsolidering af pakker og breve effektiviserer transporterne betydeligt (1a). 3.5. Udskiftning til mere miljøeffektive transportmidler Der kan i dag hentes inspiration til mere miljøeffektive transportmidler hos forhandlere, hos en række erhvervsorganisationer og hos Center for Grøn Transport. Ofte vil resultatet af kortlægningen være at relativt få transporter står for langt den største miljøpåvirkning. Her må det vurderes om f.eks. fly kan erstattes af sø eller landtransport, ligesom muligheden for at anvende modulvogntog eller tog må overvejes. Center for Grøn Transport foreslår overordnet følgende indledende analyse, som institutionen/virksomheden bør gennemføre i forbindelse med indkøb 1. overvej hvilket transportmiddel, der mest miljøvenligt løser transportopgaven 7 Der henvises til systematikken i ovenstående afsnit 2) 8 Effektivisering af godstransport i byer, Transportrådets notat nr. 96-04 august 1996

2. Udnyttes den eksisterende bilpark optimalt? 3. Prioriter hvilke biler, der skal udskiftes først ud fra et sikkerhedsmæssigt og miljømæssigt hensyn 4. Vælg det rette transportmiddel til den konkrete transportopgave 5. Formuler en politik for firmabiler Muligheden for at anvende alternative køretøjer bør overvejes, som eksempelvis elbiler og muligheder for brug af forskellige bio brændstoffer. Den største barriere er formodentligt i dag ikke så meget et manglende udbud, som en ikke særlig stærk motivation internt i virksomheden til at bryde med de sædvanlige normer for transport. Firmabilen er et godt eksempel men også indkøb af varebiler, biler til kundebesøg mv. følger nok også traditionelle mønstre. Cases (jf. bilag 4): 50 af Post Danmark s biler i Aalborg kører med højere iblandig af 2. generations biodiesel udvindet af slagteriaffald. Arla og Post Danmark har sat partikelfiltre på lastbiler så alle bilerne overholder de nyeste skærpede krav til partikelfiltre uanset om bilerne kører i miljøzoner eller ej. 3.6 Sikring af mindst miljøbelastende brug af transportmidler Når det er besluttet hvorledes transportopgaverne udføres og der er valgt transportmidler skal driften varetages på en så miljøforsvarlig måde som muligt. Her er det vigtigt at kigge på om de rigtige kompetencer er på plads i organisationen og involvere medarbejderne for at sikre deres opbakning. Der kan knyttes itløsninger til at sikre, at transportopgaverne gennemføres mindst miljøbelastende, og række informationer kan gøres tilgængelige for medarbejderne som kan sikre så lille en miljøbelastning som muligt. Eksempler på muligheder: Indføre obligatoriske kurser i miljøskånsom køreteknik af virksomhedens chauffører og etabler en opfølgning, der evt. omfatter passende honorering i forhold til brændstofforbrug pr kørt km. (1) Indarbejde krav i forbindelse med indkøb af serviceydelser, om at leverandørens chauffører (varetransport, taxa mv.) skal have gennemført kurser i miljøskånsom kørsel mv.(3) Stil krav om dokumentation for, at leverandøren overholder transportrestriktioner, f.eks. miljøzoner i byer, hastighedsbegrænsninger mv. (3) Tilbyde medarbejdere kurser i miljøskånsom kørsel (2) Opretholde en god vedligeholdelsesstandard på transportmidlerne Cases: Post Danmark afholder mesterskab for sine chauffører i miljørigtig kørsel og vinderne går videre til et nordisk mesterskab en såkaldt ECO-rally konkurrence for hele Post Nord koncernen. 4. Barrierer for implementering af strategi At opstille en transportstrategi og også gennemføre de nødvendige analyser synes overkommeligt, men at sikre planens gennemførelse kan straks være mere vanskelig. Forudsætningen for succes er formentlig ikke anderledes end for succesfuld gennemførelse af andre nye projekter, nemlig at ledelsen stiller sig i spidsen for opgaven, afsætter de nødvendige ressourcer, går foran med et godt eksempel og sikrer, at der er den nødvendige fokus på opfølgning. Eksempler på overvejelser: Identifikation af nogle relativt få konkrete projekter af gangen, som virksomheden kan overkomme at igangsætte og følge op på

Sørge for at gennemførelse af projekterne forankres hos medarbejderne og at der ledelsesmæssigt følges op på resultaterne Opstille relevante KPIér så overordnede målsætninger nedbrydes til relevante måltal i organisationen. Dokumentere og sikre synlighed omkring de opnåede resultater både internt og eksternt og både de økonomiske og energi- og miljømæssige resultater. Anvende (nogle af) de sparede økonomiske ressourcer til at sætte projekter i gang, der ikke nødvendigvis kan forventes at resultere i økonomiske gevinster, men som miljø- og energimæssigt må have høj prioritet også i en samfundsmæssig kontekst Bruge sædvanlige ledelsesmæssige redskaber til at sikre projekternes prioritet på virksomheden Ledelsen bør gå foran med et godt eksempel. Involvering af medarbejdere og faglige organisationer. 5 Konkrete miljø- og energihensyn Der er i bilag 1 listet en række eksempler på mere konkrete overvejelser ved opstilling og gennemførelse af en transportstrategi samt ved indkøb i forbindelse hermed - opdelt på Reduktion af transportbehov Miljøeffektiv brug af transport Udskiftning af transportmidler Indkøb Listen, der alene håndterer vejtransport, er delvist baseret på de anbefalinger, som Center for Grøn Transport under Trafikstyrelsen har udgivet i 2010 9 og suppleret med anbefalinger fra forskellige kommuner samt EU s vejledning til brug for offentligt indkøb 10. 9 Anbefalinger ved offentligt indkøb af energieffektive og miljøvenlige biler http://www.fstyr.dk/grontransport/~/media/files/groen_transport/anbefalinger.ashx 1.a anbefalinger til indkøb af tunge køretøjer 10 http://ec.europa.eu/environment/gpp/pdf/toolkit/transport_gpp_product_sheet.pdf

BILAG 1: Eksempler på konkrete overvejelser ved opstilling af transportstrategi samt ved indkøb (Alene landtransport - Ikke udtømmende inspirationsliste) Emne Generelle anbefalinger 11 Konkrete aktiviteter/krav 12 Potentielle udviklingsområder 13 A. Reducering af transportbehov Videokonferencer og webseminarer Opgrader udvalgte møderum med videokonferenceudstyr til brug for både videokonferencer og webseminarer Ved nybyggeri bør videokonferenceudstyr være standard Transportlogistik Vælge bil med den kapacitet, der er behov for planlægge transporten, så transportmidlet fyldes så meget som muligt Anvendelse af ruteplanlægningssystem med henblik på valg af den mest optimale transportrute Anvend kollektiv varetransport hvor relevant Køb af En analyse af de nuværende transportformer med henblik på at transportydelser omlægge til mindre klimabelastning pr kørt km Krav til leverandøren om dokumentation for fyldte containere og dermed mindre klimabelastning pr transporteret gods B. Miljøeffektiv brug af eksisterende transportmidler effektivisering Opgrader et-flere møderum som forbeholdes videokonferencer Udvælge nogle områder, hvor videokonferencer gennemføres i en periode og saml op på erfaringerne Analyser virksomhedens transportlogistik med henblik på optimering Omlægge transporten fra f.eks. fly til landevej; landevej til skib og fra landevej til tog baseret på en klimamæssig og økonomisk vurdering Ved renovering af mødelokaler bør der etableres fastmonterede kameraer og fladskærme til brug for videokonferencer Indkøb af transportydelser kan optimeres baseret på virksomhedens beslutninger om ændret transportmidler og logistik Sætte konkrete lave mål for transportens maksimale klimabelastning pr transporteret gods og km med klare tidspunkter for målenes opfyldelse Transportform Vælg den samlet set mest optimale transportform Gennemfør et internt projekt med 11 Forhold som anbefales af myndigheder mv., som allerede indgår i offentlige udbud eller er indeholdt i SKI s kontrakter. På grund af EU s udbudskriterier kan offentlige virksomheder ifm udbud ikke stille krav om energi- og miljømærkede varer, men godt efterlevelse af de underliggende kriterier. Derfor forekommer afprøvede krav i offentlig regi ofte ret komplicerede, men kan i mange tilfælde omskrives direkte af private virksomheder til krav om leverance af de tilsvarende miljø- eller energimærkede varer. 12 1. del omfatter forslag om konkrete aktiviteter indenfor de enkelte indsatsområder. 2. del vedrører hensyn i indkøbet, der er blandt de miljø- og energimæssigt væsentligste forhold, der uden videre bør kunne anvendes. De fleste af kravene er allerede afprøvet af (offentlige) virksomheder/myndigheder og uden at dette i væsentlig grad begrænsede muligheden for konkurrence blandt tilbudsgiverne. Kravene kan både stilles i forbindelse med udbud og ved direkte indkøb. 13 Miljø- og energihensyn som dels kan medføre en umiddelbar stigning i tilbudspris, idet kun meget få leverandører på det danske marked kan levere ydelser, der lever op til disse kriterier eller som dels vil kræve forudgående analyser og forhandlinger med leverandører om den konkrete løsning. For at give leverandøren tid til at finde underleverandører eller operationelle løsningsmuligheder kan leverandøren varskos, at disse krav forventes at indgå i fremtidige kontrakter vedrørende transportydelser. Leverandøren får dermed tid til at finde ud af hvordan kravene kan efterleves indenfor en fornuftig økonomi.

Anvendelse af modelværktøj, der kan foreslå transportform ved at kombinere behov, økonomi og miljøhensyn (godstransport) Skab incitamenter for miljørigtig transport. Anskaf f.eks. firmacykler til små ture, udlever klippekort til offentlig transport etc. (persontransport) henblik på optimering af transportformer Transportkapacitet Bedre udnyttelse af den eksisterende transportkapacitet Delebiler mellem afdelinger Medarbejder delebiler Effektivt bookingsystem med færre biler Skrotning af biler, der ikke anvendes Fylde bilen op ved vare- og persontransport C. Udskiftning af transportmidler Behovsanalyse: Udarbejd en analyse over virksomhedens fremtidige behov for transportydelser Ledelsesbeslutning om hvordan dette behov skal imødekommes på kort og lang sigt (type af transportmidler, transportlogistik, opfylde behov med andre midler end transport (videokonferencer mv.) Masterplan for Hvilke biler skal udskiftes først? udskiftning af Udarbejd en masterplan for udskiftning af biler, baseret på bilpark behov, økonomi og miljø/energihensyn D. Indkøb Energimærke: Anvend anbefalinger fra Center for Grøn Transport Jf bilag 2 nedenfor 4-hjulstrækkere: Indkøbes kun såfremt der er et veldokumenteret behov Brændstof: Køb dieselbiler med partikelfilter Medvirk i et markedspres i retning af anvendelse af el-biler og biobrændstof Euronorm Miljøvenlighed baseret på Euronorm. (jf. bilag 3) Center for Grøn Transport anbefaler at der (2010) efterspørges personbiler med norm 5 EU anbefaler ved offentlig indkøb, at personbilers CO2 emission ikke må overstige 130 g CO2/km og 175 g for varebiler Anvend ikke under euronorm 3 for lastbiler (incl partikelfilter). Euronorm 5 for lastbiler er på markedet (2011) sikkerhed Euro NCAP (European New Car Assement Program) Køb biler med minimum 4 sikkerhedsstjerner. Ved indkøb af person og varebiler op til 2.000 kg efterspørg 5 stjerner. Euro NCAP rating fremgår af energimærket Køb biler med ESC (elektronisk stabiliseringskontrol) Analyser virksomhedens transportkapacitet med henblik på optimering Analyse af behov og ledelsesbeslutning Masterplan Anvend anbefalingerne i fremtidige anskaffelser Anbefaling vedr. 4-hjulstrækkere effektueres Køb dieselbiler med partikelfilter Efterspørg biler med Euronorm 5 Og max. CO2 udledning på 130 g CO2/km og 175 g for henholdsvis personbiler og varebiler Efterspørg biler med 4 stjerner Euro NCAP og med ESC Inddragelse af CO2 i TCO beregnings-/udvælgelseskriterier ved valg af transportform/leverandør/.. krav til leverandøren om skærpelse år for år Indkøb el-biler til egnede opgaver Varsko, at virksomheden fra 2013 (?) alene vil indkøbe biler med Euronorm 6 Efterspørg biler med 5 stjerner fra 2012 (?)

Dæktryksovervågn ing Kørecomputer Rette dæktryk medfører optimal brænstofeffektivitet Efterspørg biler med automatisk dæktryksovervågning fra 2012(?) Informerer om brændstofforbrug i relation til den gennemførte kørsel mv. Efterspørg biler med kørecomputer Gearskifteindikator Optimal gearskifte reducerer brændstofforbrug Efterspørg biler med gearskifteindikator Hastighedsalarm Brændstofforbrug er omvendt proportional med hastigheden Efterspørg biler med hastighedsalarm aircondition 14 smøreolier Dæk Dæk Hvis bilen forsynes med et airconditionsystem med HFC gasser (eller tilsvarende), bør den anvendte gas have et globalopvarmingspotentiale (GWP) < 150 (relateret til CO2 og en tidshorisont på 100 år). Hvis GWP er højere må afdampning ikke overstige 40g HFC (eller tilsvarende)/år for enkeltsystemer og 60g for dual systemer 15 Service og vedligehold: Anvend lav viskøs motor olie (LVL svarende til SAE 0W30, 5W30 eller tilsvarende) eller regenereret olie med et minimumindhold på 25% regenereret basis olie Anvend lavfriktionsdæk, der kan opfylde følgende specifikationer (ISO 8767) Dæk belastningsgrænse rullemodstand < 80 1,25% 80-90 1.15% >90 1.05% Dæk må ikke indeholde olier, der skal mærkes ifølge direktiv 67/548/EEC 12 Anvend anbefalingen Anvend anbefalingen Anvend anbefalingen Obligatorisk dækmærkningsordning træder i kraft fra 2012. Kriterierne er (sept 2010) ikke på plads. Spørg forhandleren Varsko forhandler Støj Indkøb af transportydelser Der er ikke anbefalinger om krav, der går ud over EU lovgivningen Forhandleren bør garantere, at støjniveauet lever op til denne lovgivning 16 Center for Grøn Transport har etableret en certificeringsordning for transportvirksomheder og kommuner, der arbejder for en grønnere profil på transportområdet. Ordningen svarer til EMAS/ISO 14000 på miljøområdet dvs. at den certificerede virksomhed dokumenterer stadige og væsentlige skridt i retning mod en mere miljøansvarlig transport Varsko at virksomheden efter 201? Alene vil anvende certificeret varetransport i Danmark Overvej om Virksomheden slev vil certificeres evt. i samarbejde med kommunen (om muligt?) 14 De opregnede krav er opfyldte i nye biler, idet det er en del af typegodkendelsen (2010) 15 www.grida.no/climate/ipcc_tar/wg1/248.htm#tab67 16 www.retsinformation.dk/forms/r0710

BILAG 2: Anbefalinger fra Center for Grøn Transport ved indkøb af nye biler Bilag 3: Euronormer EU-lovgivning som fastlægger grænseværdierne for, hvor meget CO2, NOx og partikler køretøjer må udlede. Grænseværdierne adskiller sig afhængigt af motortype og transportform. Euro1 er obligatorisk for køretøjer, som typegodkendes fra og med 1. juli 1992 (for motorcykler 17. juni 1999) og/eller indregistreres første gang fra og med 1. januar 1993. Euro2 er obligatorisk for køretøjer, som typegodkendes fra og med 1. januar 1996 (for motorcykler 1. april 2003) og/eller indregistreres første gang fra og med 1. januar 1997. Euro3 er obligatorisk for køretøjer, som typegodkendes fra og med 1. januar 2000 (for motorcykler 1. januar 2006) og/eller indregistreres første gang fra og med 1. januar 2001. Euro4 er obligatorisk for køretøjer, som typegodkendes fra og med 1. januar 2005 og/eller indregistreres første gang fra og med 1. januar 2006. Euro5 er obligatorisk for køretøjer, som typegodkendes fra og med 1. september 2009 og/eller indregistreres første gang fra og med 1. januar 2011. Euro6 er obligatorisk for køretøjer, som typegodkendes fra og med 1. september 2014 og/eller indregistreres første gang fra og med 1. januar 2015 For tungere køretøjer (Lastbiler og busser) gælder aktuelt EURO norm 5, mens EURO norm 6 er vedtaget og bliver gældende fra hhv. 2014 og 2015

Bilag 4: Eksempler på konkrete transportprojekter og aktiviteter (forventes løbende opdateret på RBE s web) Emne Projekt/aktivitet Kilde Fastsættelse af mål og rammer Danske Bank-koncernen har sat et mål om at reducere CO2-udledningen fra flyrejser med 15% i 2010 i forhold til 2008. Dette mål er nået i 2010 bl.a. ved at skærpe koncernens rejsepolitik og tilbyde alternativer til flyrejser. Med 2005 som start år vil Arla inden 2020 reducere sit CO2 udslip med 25% inden for områderne produktion, transport og emballage. I perioden 2005 2010 vil Arla reducere sit forbrug af brændstof med 5%. Fokusområderne er Anvende biobrændstof Uddannelse i miljøvenlig kørsel Øget effektivitet/bedre ruteplanlægning Fødevareproduktion Reducere emballagemængden Danske Bank Arla Til beregning af totaløkonomi anvendes en internt fastsat afregningspris på 3 mill. DKK for 1000 tons CO2 Der er som norm fastsat transporttype bestemte leveringstider, der specielt på oversøiske markeder medfører, at lufttransport i de fleste tilfælde kan fravælges Grundfos vil fra 2011 fastlægge realistiske mål for reduktion af transportens klimabelastning Grundfos Reducering af koncernens totale CO2 udslip reduceres med 10 % i en treårig periode fra 2008-2010. De største CO2-belastninger stammer fra henholdsvis elektricitets- og varmeforbrug samt forretningsrejser med fly og bil. I forbindelse med ombygningerne af hovedkontorerne i Danmark og Norge har TRYG installeret nye, klimavenlige varmesystemer, styrkede videokonferencekapaciteten og etablerede nye energieffektive systemer for belysning, ventilation og aircondition Post Danmark har sat som mål at reducere sin samlede CO2 udledning med 40% i perioden 2009 2020. 66% af virksomhedens CO2 udledning skyldes i dag transport og man regner med et større transportarbejde i 2020 end i dag pga af stigende godstransport. Virkemidlerne er: Køb af grøn el, el-besparelser, færre lokaler og mindre varme, mindre fly, TRYG Post Danmark

el køretøjer, biodrivmidler, bedre brændstofudnyttelse, mere tog, bedre kapacitetsudnyttelse. Opgørelse af transportforbrug og emission Novozymes har kortlagt leverandørkædens emission af CO2, NOx samt partikler med en dækning på mere end 90% af transportaktiviteterne i 2010. Opgørelsen er differentieret på primære leverandørlande, samt på forskellige transport typer. Normaliseret til transport af 20 tons varer 1000km er de gennemsnitlige emissioner af CO2 167kg ved transport med skib, 826kg ved transport med lastbil og 27613kg med fly. Post Danmark har siden 1997 udarbejdet grønne regnskaber med opgørelser af transporternes miljøbelastning opdelt på hvert led i logistikkæden og efter transportmiddel og køretøjstyper. Opgørelserne er brugt til at udregne og følge miljøbelastningen per forsendelsestype, og der er en miljøberegner tilgængelig for kunderne på virksomhedens hjemmeside. Grundfos har i 2009 kortlagt CO2 udledning fra transport af komponenter og færdigvarer indenfor transporttyperne Landevej, Skib og Luft. Alle leverandører er fra 2010 forpligtet til detaljeret at rapporterer deres CO2 udledning. Novozymes Post Danmark Grundfos Reduktion af transportbehov Foreløbige opgørelser viser følgende gennemsnitstal: Landevej: 130 kg CO2/ton, Skib: 112 kg CO2/t og fly: 7640 kg CO2/t. Eftersom der ikke eksisterer nationale/internationale anerkendte måleprincipper for carbon footprint i relation til transport KUNNE fremtiden godt tilskynde til at vor forretningsstrategi på området søges understøttet at de leverandører i markedet der kan leve op til vore standarter. Teoretisk KUNNE modellen godt være baseret på en beregningsmetode, som i dag anvendes af en af de nuværende transportører. For nuværende koncentrerer vi os om, sammen med vore leverandører, at kortlægge mulige forbedringsområder. Værktøjer TelePresence Alle medarbejdere kan benytte koncernens 19 TelePresence konferencerum i 11 lande. Rummene giver medarbejdere og ledelse mulighed for at holde møder med kollegaer i andre lande uden at skulle rejse. Store skærme Danske Bank

giver medarbejderne en oplevelse af, at de sidder omkring det samme mødebord. Koncernens medarbejdere har taget godt imod rummene, og i 2010 er der blevet afholdt 4.723 TelePresence møder med en estimeret CO2 besparelse på 1.425 tons CO2 E-møder Ligeledes er E-møde-faciliteterne også blevet bedre. E-møder er et værktøj, som alle medarbejdere kan bruge både internt og eksternt med blandt andet kunder og leverandører. Ved afholdelse af e-møder sidder hver deltager ved sin egen PC og er i kontakt med de øvrige deltagere via computerskærmen og telefonen/headset. Godstransport Post Danmark har et værktøj til at optimere udlægningen af ruter på land og i by, som begrænser antallet af kørte kilometer. Værktøjet bygger på et geografisk informationssystem, som samler og bearbejder digitale landkort. Disse oplysninger sammenkobles med informationer om afleveringssteder i Danmark. Persontransport System for samkørsel via intranet Anvendelse af videokonferencer i videst mulige omfang. Flyrejser til udland skal godkendes af nærmeste leder Miljøeffektiv brug af transportmidler Post Danmark Grundfos Gods En sammenhængende strategi, der har til formål at opnå et betydeligt lavere energiforbrug/reduceret carbon foot print indenfor varekæden. Grundfos vil fremover forudsætte, at virksomhedens transportleverandører rapporterer CO2-udledning samt forslag til nedbringelse heraf Landevej: Bl.a. krav om Euronorm 3 i hele forsyningskæden samt at trafikken foregår med fyldte trailere/containere => Dette har betydning for transport tiden. I 2011 søges afdækket hvilke økonomiske og udledningsmæssige konsekvenser det vil medføre, hvis al transport opfylder Euronorm 4/5 => forventes klar Q1 2012. Sammen med leverandører arbejdes der strategisk med udlastningsgrader som faste KPI målepunkter. Luftfart: Søges reduceret så meget som muligt med udgangspunkt i den med kunden aftalte leveringstid. Luftfragt til vælges kun hvis absolut tidsmæssigt nødvendigt ellers baseret på en totaløkonomisk betragtning. Indsatsen forventes at medføre en betydelig reduktion af luftfragt idet op mod 80% af luftfragt anses for vanebaseret. Søvej: Vanskelig at stille krav til globale rederier som Mærsk, Hapag Lloyd mm.. Sammen med leverandører arbejdes der strategisk med udlastningsgrader som faste KPI målepunkter. Bane: Grundfos har, tilbage i 2003 til 2004, med Bane Danmark afdækket Grundfos

muligheder for banetransport men uden positivt resultat. Grundfos har derfor fravalgt transport via bane som en fremtidig strategisk løsningsmulighed Da optimal køreteknik kan spare 15-20% i CO2 udledning, vil der fra 2012/13 blive indført krav om at transportleverandører gennemfører og dokumenterer strategi for køretekniske kurser for chaufførerne. => vi har et ønske om at måle både på indførelsen af færdigheden samt konsekvens heraf. Post Danmark har indført fartbegrænsere på køretøjer over 3,5 tons, som betyder færre Post Danmark accelerationer, der koster ekstra brændstof. Post Danmark afholder ECO-rally konkurrencer for sine chauffører, som supplement til Post Danmark uddannelsen af chauffører i miljørigtig kørsel. Vinderne af konkurrencerne går videre til et Nordisk mesterskab som afholdes af Post Nord. Post Danmark har 50 køretøjer med en højere iblanding af 2. generations biobrændstoffer Post Danmark baseret på slagteriaffald, og har el-køretøjer på Bornholm som led i et projekt om at køre på vindmølle strøm. Persontransport Aftale med Taxa, der også stiller krav om miljø/energi-hensyn Grundfos Har indgået en aftale med Stockholms Taxa om taxakørsel alene ved brug af biobrændstof. Der arbejdes på en lignende aftale i København Opfordrer medarbejdere til mindst miljøbelastende transport mellem hjem og arbejde Nordania Leasing lancerede i 2008 Nordania Greenfleet, hvor virksomheder rådgives om, hvordan de kan indarbejde miljøhensyn i deres valg af firmabiler CODAN Danske Bank Miljøpakken indeholder bl.a.: Online miljørapporter med data på virksomhedens firmabilsflåde, herunder firmabilers brændstof- samt CO2- og SO2-forbrug Rådgivning om udvikling af incitamentsordninger til medarbejdere i forbindelse med omlægning til grønne bilpolitikker Kurser i energirigtig kørsel Kurser med introduktion til bilers sikkerhedsudstyr samt førstehjælpskurser