Det Dobbelte KRAM Om grundlaget for robusthed, håb og handlekraft set i et salutogent og eksistentielt perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune Fysioterapeut, Master i Læreprocesser m. specialisering i Kultur & Læring, PD. alm. pæd. Godkendt specialist i Sundhedsfremme & Forebyggelse
SALUD! Sundhed Genese årsag til; udvikling af Salutogenese Hvad udvikler sundhed, trivsel og psykisk robusthed? Hvad er det, de robuste kan? Hvad har de lært og hvordan har de lært det? Hvor har de robustheden fra? Skål, brormand... for din sundhed! Resiliensforskning; beskyttelsesfaktorer; modstandskraft
Eksistentiel Eksistentiel (af fr. existentiel, af lat. ex(s)istentialis), vedr. tilværelsen; afgørende for ens liv. (Den Store Danske) Eksistens Tilværelse, livsvilkår; måde at leve på (Pæd.- Psyk. Ordbog). Eksistentialisme Menneskets søgen efter en mening med tilværelsen er et centralt tema. Flere fortolkninger og nedslagsområder, bl.a. gennem Kierkegaard, Sartre, de Beauvoir, Camus, Heidegger Der er noget enestående i ethvert menneskes liv (Kierkegaard) Søren Kierkegaard (1813 1855)
Vigtige indledende bemærkninger
Et sundhedshistorisk perspektiv De fire sygdomsbølger i det 20. århundrede Eksperterne beskytter dig Eksperterne vejleder dig Infektionssygdomme Livsstilssygdomme - hjerte- & kar - kræft - ulykker Udviklingen sætter helt nye krav til professionelles faglige kompetencer og identitet - og rykker ved magtbalancen. Eksperterne giver lindring til dig Eksperterne samarbejder med dig Alderssygdomme Samsygdomme relation til - samarbejde - samliv - samfund - stress - psykiske lidelser 1900 1950 2000 Thybo P, Katballe IL. Et kommunalt fundament for sundhedsindsatsen. Munksgaard Danmark (2011) efter: Hjort P (1983). Hva gør helsetjenesten for å utjemne forskjellene i helse? i: Lagergren M (red.) Hälse for alle i Norden år 2000. Rapport 1983: 1. Stockholm. Nordiska Hälsovårdshögskolan og socialstyrelsen.
Tilkendelse af førtidspension efter hoveddiagnose, 2006 2010
En alarmerende udvikling i en forkert retning 20% af 11-15-årige har tre eller flere tegn på mistrivsel i deres daglige liv. Det er en fordobling siden 1991 (Sundhedsstyrelsen, 2011: Psykisk mistrivsel blandt 11-15-årige). Antallet af ADHD-diagnoser er steget med 1100 % i perioden 2000-2009 fra godt 2000 mennesker til 24.000 (Statens Seruminstitut). 1 ud af 5 i den arbejdsdygtige alder har psykiske problemer - og OECD skønner, at psykiske problemer koster den danske økonomi næsten 45 mia. kr. eller 3,4% af BNP årligt i tabt produktivitet, udgifter til sundhedsvæsen og sociale udgifter (OECD, 2013: Mental Health and Work in Denmark). Dobbelt så mange i medicinsk behandling får symptomer på angst og depression ift. 2002 (Statistik fra Lægemiddelstyrelsen, nu Sundhedsstyrelsen). Antallet af patienter i behandlingspsykiatrien er steget med 40 % i perioden 2000 2008 (Dansk Sundhedsinstitut, 2011). 1 ud af 10 voksne danskere får antidepressiv medicin. Hos +80- årige er det 1 ud af 4. ALARM- CENTRALEN 112
Hovedspørgsmålet
Hovedspørgsmålet Hvordan kan man fremme sundhed og trivsel? De innovative svar afhænger først og fremmest af, hvordan man definerer sundhed og trivsel.
Sundhedsbegrebet og det mentale lærred Krop Relationer Uddannelse Psyke Humor Stress Infrastruktur Alkohol Et spændende liv Familie Robusthed Livets mening Forurening Lykke Sygdomme Trafik Venner Kost Rent vand Ha det sjovt Tobak Arbejde Motion/ Træning Vaccine (Arbejds)Miljø Thybo, 2011: Health for All All for Health. A common frame of reference for the public health effort in the municipal of Ikast-Brande, Denmark
SUNDHEDSBAKKEN Faktorer der kan påvirke sundhed og helbred Kulturelle aktiviteter Egne og andres - forventninger - holdninger - normer - værdier - traditioner - handlemåder - Velfungerende byer og lokalområder - Uddannelse - Arbejdsmiljø - Tilknytning til arbejdsmarkedet - Boligforhold - Sanitære forhold - Rent vand - Sundhedsydelser, beh.muligheder og andre off. ydelser - osv. osv Peter Thybo, 2010/2015 videreudviklet fra Peter Hjort, 1994
Oplevelser fra det virkelige liv... Jeg har haft en rigtig grim oplevelse: Jeg har siddet og snakket med en herlig person til en fest i en time, hvor vi snakkede om alt. Så kommer den der med, hvad laver du, og jeg fortæller at jeg er syg og førtidspensionist. Så får jeg det svar: Det er godt, at du ikke bor i vores kommune og så gik han. Hans kone sad ved siden af, og hun var så flov og så ked af det. Vi havde siddet i en time og snakket om alt muligt Det er svært at tackle de ting. (Poul, 54 år) Nå, det er jo også bare en, der er kronisk syg ud til højre med dig. Der er alligevel ikke nogen, der kan bruge dig Man bliver ikke regnet for en skid" (Line, 45 år). Thybo P. Lær at leve med kronisk sygdom. Social læring og social identitet i et salutogent perspektiv. i: Fredens K, Johnsen T, Thybo P. Sundheden i Hverdagen. Få mennesker du møder til at vokse. Munksgaards Forlag, 2011.
Hyppige mekanismer og reaktioner ved alvorlig sygdom SYSTEM-STRESS! Problemer med at klare dagligdagens gøremål / afhængig af hjælp Funktionsnedsættelse, sygdom og lidelse Eksklusion fra fællesskaber Lavt selvværd Oplevelse af tab på mange måder Svag følelse af sammenhæng, mening, begribelighed og håndterbarhed Eksistentiel stress Stigmatisering Manglende anerkendelse Følelsesmæssig stress Ændring af social identitet ved erhvervet funktionsnedsættelse Thybo P (2013). Neuropædagogik Hjerne, liv og læring. Hans Reitzels Forlag
Diagnose- samfundet 18 skarpe påstande om hvad der er årsag til Diagnosesamfundet er blevet trykprøvet på i alt 12 møder med bl.a. personer med fleksjob og førtidspension, specialister, ledere, gymnasieklasser m.fl. Thybo P (2015). Diagnosesamfundet en indkredsning af et fænomen. Sundhedsstaben, Ikast-Brande Kommune
Score: Vægtning (betydning af påstanden) Thybo P (2015). Diagnosesamfundet en indkredsning af et fænomen. Sundhedsstaben, Ikast-Brande Kommune
Score: Vægtning (betydning af påstanden) Thybo P (2015). Diagnosesamfundet en indkredsning af et fænomen. Sundhedsstaben, Ikast-Brande Kommune
Eksempler på baggrundslitteratur
Hvad er fundamentet for robusthed, håb og handlekraft? En introduktion til salutogenese
Fredens K, Johnsen TJ, Thybo P (red.). Sundhedsfremme i hverdagen. Få mennesker du møder til at vokse. Munksgaard Danmark, 2011
Et julekort Og så håber jeg, at I alle er sunde og raske. Jeg vil ønske jer en rigtig glædelig jul samt et lykkebringende nytår. Kærlige hilsener & Knus Mormor Fredens K, Johnsen T, Thybo P. Sundhedsfremme i Hverdagen. Få mennesker du møder til at vokse. Munksgaards Danmark (2011)
Aaron Antonovsky (1923-1994) Professor i medicinsk sociologi ved det sundhedsvidenskabelige fakultet, Ben Gurion University of Negev i Israel. PATOGENESE Årsag til og udvikling af sygdom SALUTOGENESE Årsag til og udvikling af sundhed
Mekanismer bag sundhed, robusthed og mestring Delagtighed giver Meningsfuldhed At finde meningen, håbet og motivationen Følelse af sammenhæng (sense of coherence) Forudsigelighed giver Begribelighed At forstå sig selv og omverdenen Belastningsbalance giver Håndterbarhed At klare det Thybo P. Helbred er, hvordan man har det Sundhed er, hvordan man ta r det. Klinisk Sygepleje, nr. 3, 2004.
I et salutogent perspektiv tilhører helbred og sundhed to forskellige dimensioner, men hver med deres betydning for trivsel USUND Svag følelse af sammenhæng svag følelse af begribelighed håndtérbarhed meningsfuldhed SUND Stærk følelse af sammenhæng stærk følelse af begribelighed håndtérbarhed meningsfuldhed Trivsel og Livskvalitet SYG Dårligt helbred RASK Godt helbred (Thybo, 2006; videreudviklet fra Jensen TK, Johnsen TJ, 2002)
Om balancer på Livets Vægt Eksistentiel sundhed USUND Svag følelse af sammenhæng svag følelse af begribelighed håndtérbarhed meningsfuldhed Håb, optimisme, handlekraft og mestring SUND Stærk følelse af sammenhæng stærk følelse af begribelighed håndtérbarhed meningsfuldhed SYG Dårligt helbred Sygdom og lidelser RASK Godt helbred Thybo P (2013). Neuropædagogik Hjerne, liv og læring. Hans Reitzels Forlag
Det Dobbelte KRAM (Thybo, 2008)
En overvejelse Hvad er sundest for rygsøjlen: D-vitaminer eller selvagtelse? Thybo P (2013). Neuropædagogik Hjerne, liv og læring. Hans Reitzels Forlag
Det Dobbelte KRAM Kompetencer Relationer Accept Mestring USUND Svag følelse af sammenhæng svag følelse af begribelighed håndtérbarhed meningsfuldhed Sundhed i et livsperspektiv (hverdagslivet med en sygdom/lidelse, mestring, netværk, inklusion, muligheder, læring, håb ) Sundhedsfremme SUND Stærk følelse af sammenhæng stærk følelse af begribelighed håndtérbarhed meningsfuldhed SYG Dårligt helbred Helbred i et biologisk perspektiv (sygdom/lidelse, diagnose, fejl/mangeltilstand, behandling.) Forebyggelse RASK Godt helbred Kost Rygning Alkohol Motion Thybo P (2014). Det Dobbelte KRAM Et salutogent arbejdsgrundlag for temagruppen om Mental Sundhed i Sund By Netværket. (videreudviklet fra Jensen TK, Johnsen TJ, 2002)
Helbred er, hvordan man har det Modstandskraft er, som man ta r det Om at ha det, Kumbell, 1948 POINTE: Der er forskel på at forebygge sygdomme og fremme sundheden men der er også stærke sammenhænge! Piet Hein (1905 1996) Thybo P. Helbred er, hvordan man har det Sundhed er, hvordan man ta r det. Klinisk Sygepleje, nr. 3, 2004.
Det Dobbelte KRAM http://sund-by-net.dk/sites/sund-by- net.dk/files/u126/thybo%20p%202014%20det%20dobbelte%20kram%20- %20Et%20salutogent%20arbejdsgrundlag%20for%20mental%20sundhed_0.pdf
Hvad karakteriserer stærke og robuste mennesker?
Stress Stress er når man møder noget i sin tilværelse man ikke har et automatisk svar på. Stress udfordrer balancen mellem krav og ressourcer. USUND Svag følelse af sammenhæng svag følelse af begribelighed håndtérbarhed meningsfuldhed Stress SUND Stærk følelse af sammenhæng stærk følelse af begribelighed håndtérbarhed meningsfuldhed SYG Dårligt helbred RASK Godt helbred Thybo P (2013). Neuropædagogik Hjerne, liv og læring. Hans Reitzels Forlag
Eksempler på lærings- og jegstøttende begreber, metoder, pædagogikker, kurser m.v. i et salutogent perspektiv USUND Svag følelse af sammenhæng svag følelse af begribelighed håndtérbarhed meningsfuldhed SYG Dårligt helbred Coaching Mestring Empowerment Anerkendende pædagogik Inklusion Rummelighed Neuropædagogik KRAP Recovery Kognitiv terapi (Neuroaffektiv) Psykoterapi Systemisk terapi Psykoedukation Mindfulness PALS / PALS Mental Sundhed Narrativ pædagogik Social Stories Transformativ læring Positiv psykologi Flowteori Mentorordning Guidet fælleslæsning Du Bestemmer De Utrolige År Cool Kids The Triple Focus Parents Management Training Home Start De små skridt -metoden Jeg kan -metoden Lærings- og Mestringskursus Lær at tackle kronisk sygdom SUND Stærk følelse af sammenhæng stærk følelse af begribelighed håndtérbarhed meningsfuldhed RASK Godt helbred Thybo P (2012)
Antonovskys flodmetafor Vi er alle født i livets flod Thybo, P. Sygdom er, hvordan man har det Sundhed er, hvordan man ta r det. Klinisk sygepleje, 2004.
Følelsen af sammenhæng Antonovskys resultater vedrørende følelsen af sammenhæng dokumenterer at man Er bedre til at registrere og bedømme stressorer. Oplever færre stressorer som truende. SUND Stærk følelse af sammenhæng stærk følelse af begribelighed håndtérbarhed meningsfuldhed Har tillid til at verden er begribelig. Har tillid til egen handlekraft. Er bedre til at samarbejde med andre mennesker som man har tillid til. Er bedre til at håndtere følelsesmæssige problemer fremkaldt af stressorer. Er bedre i stand til at opfatte problemer som udfordringer. Føler sig mere motiveret og engageret til at finde løsninger på problemer. Vælger den mestringsstrategi, der er bedst egnet til de påvirkende stressorer. Er bedre til at reagere på feedback. Antonovsky, A (2000). Helbredets mysterium. Hans Reitzels Forlag.
Anerkendelsesbegrebet i et sundhedsfremme-perspektiv Han var en af de bedste læger jeg mødte, for han lyttede 100 %...Han så mig som et helt og fuldt menneske (Thybo, 2009). Hjertearbejde før Hjernearbejde! Anerkende Respektere Acceptere Forstå Møde Se Henning Rye, prof. i specialpædagogik, Oslo Universitetet
Sundhedsinnovation der rykker men i hvilken retning?
Power is nothing without control Carl Lewis Udnævnt til "Århundrets Sportsmand" af den Internationale Olympiske Komité. Har vundet 10 olympiske medaljer (9 guld) samt 10 VM-medaljer (8 guld).
Om institutionelle og kulturelle faktorers betydning for sundhedsfremme i praksis Om det vand fisken svømmer i og bl.a. om institutionelle identiteter og sprogets konstituerende kraft Thybo P (2013). Neuropædagogik Hjerne, liv og læring. Hans Reitzels Forlag
"I stedet for at søge det evige lys må vi starte med at studere vor egen skygge. Refleksioner over praksis er et middel til at forstå udvikling, kontraster og mangfoldighed" Forsøget på sundhedsinnovation Uffe Juul Jensen (1995). Humanistisk sundhedsforskning Videnskabsteoretiske perspektiver. i: Lunde IM, Ramhøj P (red.). Humanistiske forskning inden for sundhedsvidenskab. Akademisk Forlag. Thybo P (2013). Neuropædagogik Hjerne, liv og læring. Hans Reitzels Forlag
Er der forskel på hjerneskadede mennesker og mennesker med hjerneskade? Michael Kvium, Tankens magt Thybo P (2013). Neuropædagogik Hjerne, liv og læring. Hans Reitzels Forlag
Om institutionelle identiteter og sprogets konstituerende kraft Patienter, klienter, beboere, brugere, de ældre, de arbejdsløse, de hjerneskadede, ADHD ere, autister, de skizofrene, de demente m.v. er alle sammen udtryk for en grov kategorisering, der sløver sansen for det individuelle. Ifølge filosoffen Ian Hacking er kategorisering af mennesker med til at skabe eller indskrænke muligheder for liv og identitet (Hacking, 1986). Hacking I. Making Up Peoble. I: Heller TC et al (eds.): Reconstructing Individualism. Standford University Press. 1986. Thybo P. Neuropædagogik i terapeutisk og specialpædagogisk praksis - En introduktion. AGORA, nr. 6. CVU Storkøbenhavn. 2005.
Sprogets konstituerende kraft Menneskers virkelighedsbillede præges af deres sprog, og virkelighedsbilledet er en sproglig konstruktion. Nye ord og begreber i en faglig praksis kan være indikator på et forestående paradigmeskifte. Foucault (1973) Analyserende og konstaterende PASSIV STRATEGI Analyserende og konstaterende PROAKTIV STRATEGI Michel Foucault (1926 1984) Fransk filosof og professor i Tankesystemernes historie Thybo P (2013). Neuropædagogik Hjerne, liv og læring. Hans Reitzels Forlag
Mental Sundhed Forebyggelsespakke WHO s definition: Mental sundhed er en tilstand af trivsel, hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdags udfordringer og stress, samt indgå i fællesskaber med andre mennesker. Mental sundhed er et positivt begreb, som rummer mere end fravær af psykisk sygdom. Man kan have en god mental sundhed, selvom man er syg eller har en lidelse.
Mental Sundhed Forebyggelsespakke De faktorer, der påvirker den mentale sundhed i positiv retning er: Mening og Sammenhæng i livet En god barndom Balance mellem krav og ressourcer Stærk vilje og selvkontrol Håb, optimisme og realisme Kærlighed Interesser og hobbies Nysgerrighed og engagement Viden og uddannelse Godt selskab og positive tillidsfulde relationer Gode og tydelige rollemodeller / ledere / mentorer Venner og familie Kæledyr Motion Natur Kunst og Kulturelle aktiviteter God ledelse på arbejdspladsen Struktur og rytme i hverdagen og meget, meget andet!!!
Et forsøg på en samlende konklusion
Et bud på en fælles tværgående forståelsesramme for sundhedsindsatser set i et salutogent perspektiv Mennesket som et eksistentielt og socialt væsen set i et hermeneutisk og narrativt perspektiv USUND Svag følelse af sammenhæng svag følelse af begribelighed håndtérbarhed meningsfuldhed Sundheds- og mestringsfremmende indsatser Indsatser der lægger år til livet og liv til årene! SUND Stærk følelse af sammenhæng stærk følelse af begribelighed håndtérbarhed meningsfuldhed SYG Dårligt helbred Forebyggende og behandlende indsatser RASK Godt helbred Mennesket som et biologisk væsen set i et naturvidenskabeligt perspektiv Thybo, 2013