Lærervejledning. 0.-2. klasse



Relaterede dokumenter
Lærevejledning til Papirrødderne, klasse

Lærervejledning klasse

Aktiviteter klasse

Aktiviteter klasse

AKTIVITETER klasse

Årsplan i 1. klasse. Billedkunst

Årsplan for billedkunst i 4. klasse 2014/2015

5. Bertel Thorvaldsen. Årsplan (Billedkunst MVM)

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

Billedkunst - læseplan for Engskolen

Affald. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trin 1: Trin 2: AF FALD 43

BILLEDKUNST kl.

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

Årsplan for billedkunst 1. kl Årsplan for faget billedkunst i 1. klasse

Uge 39 med Helsingør Kommune og Forsyning Helsingør.

Billedkunst. Årsplan for biledkunst i Delta. Louise Frimann Allindelille Friskole. Billedkunst Årsplan, Delta

Lærervejledning. Besøg på genbrugspladsen for klasse. Om besøg på genbrugspladsen

Affaldet på skolen på jagt efter papiret

Årsplan Billedkunst 2. b

Den geniale genbrugsstation. Papir skal genbruges klasse

Hvidovre Science Genbrugsstationen

Årsplan for billedkunst i 3. klasse 2013/14

Henkastet affald. Undervisningsforløb. Natur/Teknik klasse

Billedkunst. Formål for faget billedkunst. Slutmål for faget billedkunst efter 5. klassetrin. Billedfremstilling. Billedkundskab

Forsøg med affaldssortering i Kirsebærplantagen

Årsplan i 1. klasse. Billedkunst

Undervisningsforløb i Materialekendskab

Kommunikationsmateriale under forsøg

Et uddrag af et projekt om skolen før den blev til den skole vi kender i dag

BILLEDKUNST/FORMNING l.klasse - S.klasse

Forsøg med affaldssortering i Vandtårnsparken

Den hemmelige. hule. Lærervejledning klassetrin

Fagårsplan 12/13 Fag: Billedkunst Klasse: 1.A Lærer: LB Fagområde/ emne

Idebank for Engskolen

Læseplan for børnehaveklasserne

Forsøg med affaldssortering i Sct. Jørgens Park

fra 1. oktober til og med 31. marts praktisk, lukket fodtøj

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

Slutmål og undervisningsplan for faget Billedkunst

Det didaktiske projekt BILLEDER SOM SALGSTEKNIK

Forbered jer på at blive eksperter i affald! Din Jr.FLL- udfordring i denne sæson er at:

SORTERINGSVEJLEDNING U D S M I D D E T I G T

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk

Nu skal I også sortere jeres affald her! Men hvilken affaldsspand er det lige, du må putte hvad i?

Billedkunst. Status. Evaluering. Fagets formål

Forsøg med affaldssortering i Skovparken Korsør

Din nye affaldsordning. Etageejendomme og rækkehuse med fælles beholdere

Værksted med anskuelsestavler 1920erne-30erne

Årsplan for billedkunst på Herborg Friskole

Indholdsfortegnelse. Hvad er papir? - Papirs egenskaber...3. Papirs kvalitet og vægt...4. Undersøg A4 papir...6

Beskrivelse af faget og dets indhold:

MÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA

SKROTROBOT DREJEBOG TIL DE MEDLEMSVALGTE OG BUTIKKEN FOR PLANLÆGNING OG AFVIKLING AF AKTIVITET

Affaldsguide. Falkoner Allé 71/Holger Danskes Vej 2. Dagrenovation. Papir. Pap og karton. Glas. Hård plast. Metal. Storskrald

Håndværk, kunst og design

Bliv Genbrugsambassadør klasse 2015/16 For alle 5. og 6. klasser i Vejen Kommune

Årsplan for 2.kl i Matematik

Lærervejledning. Affaldssortering - mellemtrin

Lærervejledning Besøg genbrugsstationen 0-2. klasse Besøg på Borgervænget Genbrugsstation

Indholdsplan Håndværk, kunst og design

Årsplan for billedkunst i 2. klasse

Henkastet affald. Jeg er Thomas Tandstærk, og jeg ved en masse om teknik og natur. Jeg skal lære dig noget om at lave forsøg og undersøgelser

Affaldsguide. Rahbekshus EF Rahbeks Allé 2A-D, Vesterbrogade Dagrenovation. Papir. Pap og karton. Glas. Hård plast. Metal.

UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015

Center for Miljø og Teknik NYE SKILTE VIL GI DIT AFFALD HØJ VÆRDI

blød plast / klar Xxxxxxxxxx Genanvendes i nye produkter Fx: Afdækningsplast Plastfolier fra paller Blød plastemballage Krympefolie Bobleplast

Affaldssortering der er til at forstå

Årsplan for billedkunst 2. klasse 2014/2015

Årsplan for kreafag (her håndarbejde og billedkunst) i kl for skoleåret 2013/2014 på Herborg Friskole

UEA (Uddannelses-, Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering) er et emne, der skal arbejdes med i klasse.

Årsplan for natur/teknik 2. klasse

SÆSON B I L L E D S K O L E N G R I B S K O V

SORTERINGSVEJLEDNING D E T S O R T E R E R U N D E R D I G

Sådan sorterer du dit affald

Forslag til 3.klasses undervisningsforløb i faget billedkunst efter besøg på Johannes Larsen Museet

Årsplan natur/teknik 2.klasse - skoleår 15/16 Jenar Mahmoud Med ret til ændringer og justeringer

Affald skal genbruges

Til lærere i udskolingen. affalds. konkurrence

NYT FRA PILOTFORSØGET

Natur/teknik delmål 2. klasse.

Materielt Design klasse

Evaluering af kerneområdet naturen i 3. kl. centret og DUS II skoleåret 2011/12

Årsplan for billedkunst 3. kl Årsplan for faget billedkunst i 3.kl.

Uge 18: Familie og arbejde. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 18 Familie og arbejde side 1 HIPPY

Lærervejledning. Genbrugskørekortet. for 4. klasserne i Varde Kommune

Centrale kundskabs- og færdighedsområder for faget BILLEDKUNST

aktiviteter til Pernille Krogh Tina Simonsen

Indskoling. Arbejdsmarkedet

Rickshaw-julepynt. Eleverne skal kende til Bangladeshs rickshawkunst og lade sig inspirere af den til at lave egne produkter.

Årsplan for 0. klasse 2014/2015

Aktiviteter. Her bringer vi en række generelle aktiviteter til inspiration i arbejdet med salmerne.

Sorteringsguide - sådan sorterer du nemt dit affald

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Det grønne. fingeraftryk. House of Science. House of Science. Kontakt House of Science

El kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik

en Guide til din affaldssortering

Årsplan for matematik i 0.kl. Herborg Friskole 2013/2014

Transkript:

1 Alt for meget papir i dag havner i skraldespanden. Sammen med det almindelige skrald ender det på forbrændingen, hvor det bogstavelig talt går op i røg og damp. Formålet med Papirrødderne er derfor at give eleverne en viden om og en forståelse for, at papir er en ressource, der skal genbruges. Det sættes der fokus på ved, at eleverne i en emneuge selv er med til at indsamle papir til genbrug. Eleverne skal udfylde spørgeskemaer, hvor de deltager i en konkurrence samtidig med, at de lærer om genbrug af papir gennem arbejdet med praktiske aktiviteter og formidling af viden. På hjemmen www.papirroedderne.dk findes der Aktiviteter og tekster. Aktiviteterne henvender sig til flere fag og der lægges op til en udforskende og eksperimenterende arbejdsform og evaluering via elevformidling. Opgave-arkene, som findes på www.papirroedderne.dk under aktiviteter, er beregnet til brug af eleverne, men med vejledning, idet de er tænkt som oplæg til lærerens mundtlige gennemgang af aktiviteten, hvor eleverne har mulighed for at følge med ved gennemgangen. Det samme gælder teksterne under Alt om papir. Spørgeskemaer Eleverne møder spørgeskemaerne to gang i forløbet: Første gang er inden emneugens start, og anden gang er efter gennemførelsen af emneugen. Spørgeskemaerne er meget simple i deres opbygning og indeholder 11 spørgsmål, hvor flere er ledsaget af billeder. Spørgeskemaerne har to formål: at eleverne får sig en snak om forskellige begreber fx affald med deres forældre. at de viser noget om udbyttet af emneugen. Det er tanken, at eleverne skal besvare spørgeskemaerne sammen med deres forældre. Men det vil være oplagt at anvende spørgeskemaerne i evalueringen af emneugen. Bed derfor eleverne om at medbringe de udfyldte spørgeskema eller brug en lektion før emneugens start og en lektion efter gennemførelsen af emneugerne til at udfylde spørgeskemaerne sammen med eleverne.

2 Fælles mål Fælles mål 1.-2. kl. Trinmål efter 2. klasse er listet ved gennemgangen af hver aktivitet i vejledningen her. Der er udførlig beskrevet, hvilke trinmål der opfyldes for de fag, som aktiviteten kan indgå i. Fælles mål børnhaveklassen I arbejdet med aktiviteterne i børnehaveklassen tilgodeses følgende fokusområder og mål: Naturen og de naturfaglige fænomener Tage hensyn til og vise respekt for naturen Beskrive naturfaglige iagttagelser blandt andet med brug af kategorierne størrelse, form, antal og vægt Sprog og udtryksformer Lytte, fortælle, fabulere og genfortælle med forståelse for, at sproglige udtryk kan være forskellige. Indgå i samtale og dialog med bevidsthed om egen rolle Vise opmærksomhed og interesse for det talte og skrevne sprog og for selv at meddele sig i tal, skrift og tegning og kunne skelne mellem tal og bogstaver Det praktiskmusiske Benytte forskellige materialer, redskaber og teknikker Samvær og samarbejde Fordybe sig både i individuelt arbejde og i samarbejde i større og mindre grupper Evaluering Flere af aktiviteterne lægger op til, at eleverne arbejder med formidling og udstilling af de produkter, som de har produceret undervejs, fx Indsamling af affald og Hvilke papirtyper kan genbruges. Her får eleverne mulighed for at vise nogle af de ting, de har lært og produceret gennem arbejdet med papir og affald. Aktiviteter af den art vil helt af sig selv komme til at fungere som en slags evaluering af emneugen. Her foregår en opsamling af de erfaringer, der er gjort gennem emneugen. Eleverne bliver desuden sat i en situation, hvor de skal søge at lave en form for syntese af deres nye viden. Herudover vil det, som tidligere nævnt, være oplagt at bruge spørgeskemaerne til at evaluere på elevernes udbytte af undervisningen i emneugen.

3 Evaluering (fortsat) I løbet af emneugen og senest ved evalueringen vil det være en god ide også at snakke med eleverne om, hvordan man kan spare på papir. Genbrug er godt, men det er endnu bedre, hvis vi bruger mindre papir. Under Alt om papir er der en tekst om dette Spar på papiret. Forslag til undervisningsforløb i emneugen Konkurrencen sætter fokus på emnet papir og genbrug. Det foreslåede undervisningsforløb, som er skitseret nedenfor, tager udgangspunkt i at arbejde med papir på forskellige måder i løbet af en uge. I kan vælge at arbejde med temaet over flere uger, men I skal og kan kun indberette mængden af indsamlet papir over en uge. Hvis I har én emneuge, så vil I formodentligt ikke kunne nå igennem alle de foreslåede aktiviteter. Du må derfor som lærer enten selv eller sammen med eleverne udvælge de aktiviteter, som I vil arbejde. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 1. lektion 2. lektion Pause 3. lektion 4. lektion Pause Intro til emneuge om papir Natur og teknik: Hvad er papir? Billedkunst/Dansk /Natur og teknik: Udsmykning og klargørelse af indsamlingskasserne Hvad er papir og pap? Billedkunst: Papirfabrikken - lav dit eget papir Natur og teknik: Besøg på en genbrugsstation Billedkunst: forberedelse af plancher Dansk/Natur og teknik: Papirets historie Billedkunst/ Dansk: Udstilling af ugens arbejde på plancher Dagens optælling og evaluering 5. lektion Forberedelser til papirfabrikken Dagens optælling Dagens optælling Dagens optælling Det vil dog være oplagt at sætte fokus på emnet affald generelt ved bl.a. at komme ind på affaldshåndtering og sortering af affald i de tre kategorier: Genbrug, forbrænding og losseplads. Under aktiviteter på hjemmen www.papirroedderne.dk og i gennemgangen af aktiviteterne her i lærervejledningen findes der forslag til opgaver, som omhandler bl.a. sortering af affald. Det vil desuden være oplagt at bruge hjemmen www.affald.dk til at finde flere aktiviteter, som omhandler affaldshåndtering.

4 De praktiske forhold De fleste aktiviteter i arbejdet med papir stiller ikke specielle krav til lokaler eller indretning. Det vil dog være oplagt at bruge enten billedkunst lokalet eller natur/teknik lokalet til aktiviteter som Papirfabrikken og Papmache figurer. Dokumentation af forløbet I flere af opgaverne opfordres der til, at aktiviteten dokumenteres ved hjælp af fotos. Det vil være oplagt at bruge et digitalkamera under hele forløbet. Herved får I forskelligt billedmateriale, som kan bruges til formidling undervejs og afslutningsvis samt ved evaluering af hele forløbet. Inddragelse af IT Aktiviteterne lægger op til at IT inddrages i undervisning i form at tekstbehandling, billedbehandling og regneark. Aktiviteter Intro til emneugen Fag: Dansk og natur/teknik at informere eleverne om, hvad emneugen og konkurrencen går ud. at eleverne bliver bevidste om, at papir kan genbruges, selvom det er et affaldsprodukt. eleverne introduceres til de tre overordnede metoder at behandle affald: Genbrug, forbrænding og losseplads. fortælle om, hvordan samfundet håndterer nødvendige ressourcer, herunder vand og affald Dansk lytte aktivt bruge talesproget i samtale, samarbejde og fremførelse Beskrivelse: Den første time i emneugen bruges til at introducere eleverne til forløbet, herunder konkurrencen og de aktiviteter, som eleverne skal arbejde med i løbet af ugen. Den bruges så vidt muligt også til at snakke om papir, men måske også mere generelt om affald og affaldssortering. Med udgangspunkt i de erfaringer, eleverne medbringer om emnet affaldssortering, sorteres det affald, som læreren har medbragt, op i de tre kategorier: Genbrug, forbrænding og losseplads, se mere under Sorter affald både her i lærervejledningen og under aktiviteter.

5 Beskrivelse (fortsat): Stil eleverne spørgsmål som: Hvorfor sorterer vi affald? Hvorfor kan papir eller anden emballage, som har været anvendt til mad ikke genbruges? Har eleverne mulighed for at sortere deres affald, hvor de bor? Hvor mange kategorier har eleverne mulighed for at sortere affald i? I kan også vælge at arbejde med opgaven Papir kan bruges til 1000 ting ved introduktionen af emneugen. Det vil også være oplagt at tage en snak om de spørgeskemaer, som eleverne har skullet besvare inden emneugens start. Forberedelse: Planlæg en emneuge fx ud fra forslag til aktiviteter og teksterne under Alt om papir. Indsaml forskellige typer papir- og papaffald, som eleverne kan være med til at sortere. Materialer: Papir- og papaffald, kasser til papirindsamling, materialer til pyntning af indsamlingskasserne, spørgeskemaer Dagens optælling Fag: Matematik og dansk at eleverne finder ud af, hvor meget papir der løbende indsamles til konkurrencen. Matematik bestemme antal ved at anvende simpel hovedregning, tællematerialer, lommeregner og skriftlige notater behandle data, herunder ved hjælp af lommeregner og computer anvende enkelt udstyr, herunder termometer, lup og ketcher formidle egne resultater og erfaringer, bl.a. gennem tegning, fortælling og dramatisering Beskrivelse: Eleverne vejer tre gange i løbet af ugen det indsamlede papir og noterer det i et skema. I det foreslåede undervisningsforløb for emneugen er der af tids hensyn kun lagt op til, at eleverne vejer affaldet tre gange. Men er der tid til det, vil det være oplagt at gøre det alle dage i emneugen.

6 Beskrivelse (fortsat): Hvis klassen har mere end en indsamlingskasse, er det en god ide at notere dato og vægt for hver kasse for sig. Er der forskel i mængden af indsamlet papir, vil det være oplagt at tage en snak om, hvorfor det mon er tilfældet. Forberedelse: Lav eventuelt et skema, som eleverne kan bruge til at notere dato og vægt. Materialer: Vægt (fx badevægt), skema til at notere dato og vægt. Papir kan bruges til 1000 ting Fag: Dansk og at eleverne erfarer at papir anvendes til mange formål. at anvendelsen af papiret har betydning for papirets egenskaber. Dansk udtrykke sig i enkle produktioner med billeder, lyd og tekst samt i dramatisk form skrive de små og store trykbogstaver i håndskrift skrive på computer sortere materialer og stoffer efter egne kriterier og enkle givne kriterier formidle egne resultater og erfaringer, bl.a. gennem tegning, fortælling og dramatisering Beskrivelse: Denne aktivitet er tænkt som en aktivitet klassen laver i fællesskab. Eleverne deles op i grupper á 3-4 personer. Hver gruppe kommer med forslag til, hvad man bruger papir til. Herefter samles der i fællesskab op på gruppernes forslag. I opsamlingen er det en god ide at komme ind på, hvilke krav der stilles til papiret i forhold til brugen af det. Til sidst laves der i fællesskab en eller flere plancher, som hænges op i klassen. Forberedelse: Bed eleverne medbringe ting i papir og pap til introen til emneugen. Materialer: Aktivitetsarket Papir kan bruges til 1000 ting, forskellige typer papir (fx køkkenrulle, skrivepapir, emballage fra madvarer, bagepapir og reklamer), bøger, papir, blyanter, farveblyanter, tusser, store stykker karton, limstifter, sakse, digitalkamera.

7 Sorter affald Fag: Dansk og at eleverne får kendskab til, at affald kan inddeles i tre kategorier i forhold til affaldsbehandling: Genbrug, forbrænding og losseplads sortere materialer og stoffer efter egne kriterier og enkle givne kriterier fortælle om, hvordan samfundet håndterer nødvendige ressourcer, herunder vand og affald kende vigtige navne og enkle grundlæggende faglige begreber Beskrivelse: Eleverne sorterer affald op i kategorierne: Genbrug, forbrænding og losseplads. Forberedelse: Saml noget affald sammen, som eleverne kan sortere. Vær opmærksom på kun at medtage rent hygiejnisk affald. Det betyder, at der kan være behov for skylle affald fra madvarer, fx en leverpostejsbakke, en dåse fra torskerogn eller makrel, en saftflaske osv. Læs fx teksten under Alt om papir om Sådan behandler vi affaldet, søg evt. mere viden på www.affald.dk. Materialer: Teksten under Alt om papir om Sådan behandler vi affaldet, opgavearket Sorter affald og Affaldspyramiden Find 5 fejl under Aktiviteter, engangshandsker, en pose affald, 3 kasser til sortering af affald (fx papkasser), papir, tusser, limstifter, et stort stykke plastik eller en voksdug. Svarene til Find 5 fejl! Deponi : 1. Dåsen skal ikke deponeres, den skal genanvendes. Forbrænding : 2. Batterierne skal ikke brændes, de skal specialbehandles. Genanvendelse : 3. Porcelænet kan endnu ikke genanvendes, så det skal på deponi. Special behandling: 4. Chipsposen skal brændes af, da den indeholder madrester. 5. Plastikflasken skal genanvendes.

8 Indsamling af affald Fag: Dansk og at sætte fokus på hvor meget affald, der havner i naturen. Dansk navngive dokument, bruge overskrift og skrive brødtekst skrive de små og store trykbogstaver i håndskrift skrive på computer udtrykke sig i enkle produktioner med billeder, lyd og tekst samt i dramatisk form sortere materialer og stoffer efter egne kriterier og enkle givne kriterier fortælle om, hvordan samfundet håndterer nødvendige ressourcer, herunder vand og affald kende vigtige navne og enkle grundlæggende faglige begreber Beskrivelse:Eleverne indsamler affald på skolens område over nogle dage. Affaldet sorteres herefter i de tre kategorier: Genbrug, forbrænding og losseplads. Når eleverne er færdige med at samle affald sammen, laver de en udstilling med affaldet. De opfordres bl.a. til at lave en planche om affaldet. Derfor kan det være en god ide at medbringe et digitalkamera og dokumentere indsamlingen. Forberedelse: Reservere computere og digitalkameraer Materialer: Aktivitetsarket Indsamling af affald, engangshandsker, plastikposer, kasser til affald (fx papkasser), et stort stykke plastik, et stort stykke karton, papir, tusser, lim eller klisterbånd, digitalkamera, computer.

9 Hvad er papir og pap? Fag: Dansk og at eleverne får kendskab til at der findes mange forskellige slags at eleverne får kendskab til at en bestemt slags papir anvendes til et bestemt formål Dansk lytte aktivt bruge talesproget i samtale, samarbejde og fremførelse sortere materialer og stoffer efter egne kriterier og enkle givne kriterier Beskrivelse: Aktiviteten er tænkt som en fælles snak i klassen, hvor læreren med udgangspunkt i forskellige papirtyper stiller eleverne spørgsmål som: Hvor mange forskellige slags papir findes der? Hvilke forskellige slags papir kender I? Hvilket papir har I taget med? Hvad er forskellen på pap og papir? Eleverne sorterer undervejs papiret i forskellige kategorier efter fælles kriterier. Forberedelse: Bed eleverne om at tage noget forskelligt papir og pap med hjemmefra. Saml selv papir og pap sammen på skolen. Tag gerne udgangspunkt i teksterne fra Alt om papir, fx Papir er mange ting. Materialer: Forskellige typer papir og pap, brug evt. poser eller små kasser til sortering af papir og pap i kategorier.

10 Undersøg papir og pap Fag: at eleverne bliver bevidste om, at der findes forskellige papirtyper, som hver især er fremstillet til et bestemt formål at eleverne får kendskab til de egenskaber, som de forskellige papirtyper besidder sortere materialer og stoffer efter egne kriterier og enkle givne kriterier Beskrivelse: Eleverne undersøger papir og paps egenskaber, fx sugeevne, overfladestruktur og styrke. Inden eleverne går i gang med undersøgelsen, tages en samtale i klassen om, hvad der kunne være relevant at undersøge papir og pap for. Forberedelse: Indsaml papir og pap til formålet. Bed eventuelt eleverne om at medbringe papir og pap hjemmefra eller brug noget af det papir og pap, som de tidligere har haft med. Lav et skema til eleverne til at notere deres observationer. Papirtype Kan tåle vand Suger hurtigt vand Har en ru overflade Har en glat overflade Kan nemt rives over Avis Serviet Reklame Kuvert Køkkenrulle Papemballage Materialer: Opgavearket Undersøg papir og pap under aktiviteter, forskelligt papir og pap (fx aviser, reklamer, kuverter, køkkenrulle, servietter, pap), vand + vandbalje, farveblyanter, kuglepenne, blyanter, tusser. Hvis I vil se på papirfibre i materialerne, så skal I også bruge et mikroskop eller en stereolup.

11 Hvilke papirtyper kan genbruges? Fag: Dansk og at eleverne får kendskab til, at ikke alt papir kan genbruges at eleverne bliver bevidste om, at papir, som har været brugt til indpakning af madvarer og slik, ikke kan genbruges at eleverne får kendskab til at affald kan inddeles i tre kategorier i forhold til affaldsbehandling: Genbrug, forbrænding og losseplads. at eleverne formidler egen viden. Dansk skrive de små og store trykbogstaver i håndskrift skrive på computer udtrykke sig i enkle produktioner med billeder, lyd og tekst samt i dramatisk form sortere materialer og stoffer efter egne kriterier og enkle givne kriterier Beskrivelse: Eleverne skal i fællesskab i klassen lave plancher, som fortæller om, hvilket papir der kan genbruges. Plancherne skal hænge der, hvor indsamlingskasserne til papir til genbrug står. Snak med eleverne om, hvilke typer papir der kan genbruges. Tag udgangspunkt i den snak klassen har haft i aktiviteten - Hvad er papir og pap? Forberedelse: Reserver computere og digitalkameraer. Materialer: Aktivitets-arket Hvilke papirtyper kan genbruges samt teksten Papir og pap kan det genbruges? under Alt om Papir. Store stykker karton, hvidt papir, tusser, farveblyanter, blyanter, limstifter, sakse, forskellige typer papir der kan genbruges, digitalkamera og computere.

12 Papirfabrikken Lav dit eget papir Fag: og billedkunst at eleverne erfarer, at papir kan genbruges. at eleverne lærer om papir ved at arbejde konkret med det. at eleverne selv fremstiller papir, og eksperimenterer med materialer og strukturer. sortere materialer og stoffer efter egne kriterier og enkle givne kriterier skrive de små og store trykbogstaver i håndskrift skrive på computer udtrykke sig i enkle produktioner med billeder, lyd og tekst samt i dramatisk form Billedkunst eksperimentere med enkle teknikker, materialer og værktøjer Beskrivelse: Eleverne skal fremstille håndlavet papir af genbrugspapir, som de selv medbringer eller samler sammen på skolen. Eleverne kan i arbejdet med papirfremstilling eksperimentere med at tilføre papiret forskellige farver, dufte og strukturer. Til fx farvning af papiret kan anvendes silkepapir det skal sætte i blød dagen før sammen med det andet papir. Til at tilføre papiret duft kan anvendes forskellige krydderier, fx kanel og karry. Strukturer i papiret fås ved anvende tørrede krydderurter som timian og rosmarin eller blomsterblade. Hvis der skal laves strukturer i papiret, skal rammerne trækkes igennem pulpen to gange på følgende måde: Træk først rammerne igennem vandet, som beskrevet på aktivitetsarket. Tag rammerne op og lad dem dryppe af. Drys krydderier ud over papiret eller læg blomsterblade på. Træk forsigtigt rammerne igennem vandet en gang til. Forberedelse: Papirfremstilling er en længere proces. Derfor er det bedst, hvis du som lærer sætter dig godt ind i fremgangsmåden til papirfremstilling, så du kender processen, før du inddrager hele klassen. Der skal indsamles papir til forløbet. Bed eleverne om at medbringe gamle aviser og gammelt papir ugen før. I kan også samle papir sammen på skolen. Sæt fx en kasse op i kopilokalet eller lærernes arbejdsrum, hvori papir til genbrug kan smides. Papiret skal sættes i blød dagen før.

13 Papirfabrikken Lav dit eget papir (fortsat) Materialer: Aktivitetsark Papirfabrikken Lav dit eget papir, papir (fx kopipapir, tegnepapir, og aviser), spand, unomixer, boremaskine (unomixeren sættes på denne), stor balje, svampe, filtstykker, viskestykker, rammesæt (hvert rammesæt består af en ramme med fintmasket trådnet og en ramme uden). Herudover kan der måske være behov for forskellige duftende krydderier, blomsterblade og silkepapir i forskellige farver. Vær opmærksom på, at ikke alt papir kan anvendes til fremstilling af håndlavet papir. Undgå glittet papir, rudekuverter og kuverter med lim. Papirets historie Fag: Dansk og natur/teknik at eleverne bliver beviste om, at papirfremstilling er et gammelt håndværk. at eleverne får kendskab til, at papir fremstilles af organisk materialer. Dansk lytte aktivt bruge talesproget i samtale, samarbejde og fremførelse Forberedelse: Læreren finder en tekst om papirets historie. Beskrivelse: Læreren læser højt om papirets historie og snakker undervejs med eleverne om, hvordan papirproduktion har ændret sig gennem tid. Materialer: Tekster og bøger om papirets historie. På hjemmen www.papirroedderne.dk findes der en tekst om dette emne under Alt om papir. Besøg på en genbrugsstation Fag: at eleverne får kendskab til, at affald kan sorteres i tre kategorier: Genbrug, forbrænding og losseplads. at eleverne får kendskab til de lokale muligheder for at bortskaffe affald.

14 Besøg på en genbrugsstation (fortsat) fortælle om, hvordan samfundet håndterer nødvendige ressourcer, herunder vand og affald kende vigtige navne og enkle grundlæggende faglige begreber Beskrivelse: Klassen besøger den lokale genbrugsstation og undersøger sortering af affald. Medbring gerne digitalkamera, så besøget kan dokumenteres. Billeder kan bruges til evaluering af emneugen. Forberedelse: Aftal besøg på den lokale genbrugsstation gør det gerne inden emneugen, da det er godt at være i god tid. Din lokale genbrugsstation tilbyder undervisningsbesøg for skoleklasser. Oplysninger herom på Vestforbrændings hjemme (www.vestfor.dk), se under rubrikken Kom i Dialog (midt på n), under pinden besøg os, her kan du finde kontaktdata til den lokale genbrugsstation, ligesom du kan finde oplysninger om supplerende undervisningsmaterialer (se http://www.vestfor.dk/web/kid/besoeggbs). Papirrødderne Illustration til folder: Pantone 349 - CMYK : 100 0 91 42

15 Det hjemmelavede papir Fag: Billedkunst at eleverne undersøger egenskaberne ved det håndlavede papir. at eleverne laver produkter af deres håndlavede papir. Billedkunst anvende tørre og våde farver i plant billedarbejde med enkle teknikker bl.a. inden for tegning, grafik, maleri, collage og foto eksperimentere med enkle teknikker, materialer og værktøjer anvende enkle farveblandinger Beskrivelse: Det papir, som eleverne har fremstillet, kan bruges til mange forskellige ting: Kort, rammer og små æsker. Hvis papiret anvendes til kort, er det en god ide at klistre et stykke hvidt papir til at skrive på ind i kortet. Det håndlavede papir er ikke overfladebehandlet, som det papir vi køber til skrivebrug. Overfladebehandlingen af papiret gør, at det er muligt at skrive på papiret med fx en kuglepen. Kortene kan dekoreres med tørrede blomster eller krydderurter. Papiret kan også bruges til at eksperimentere med forskellige farveteknikker (tørre og våde farver) eller bruges til baggrund for en collage. Forberedelse: Læg blomsterblade i pres, hvis eleverne skal bruge dette til at dekorere kort. Find vejledninger på foldning af æsker. Prøv selv på forhånd at eksperimentere med brugen af farveteknikker på det håndlavede papir. Materialer: Håndlavet papir, limstifter, sakse, tørrede blomster, papir, forskellige tørre og våde farver.

16 Papmachefigurer Fag: Billedkunst at eleverne erfarer at papir kan bruges til forskellige former for kunst. Billedkunst eksperimentere med enkle teknikker, materialer og værktøjer anvende forskellige rumlige former, først og fremmest i modelleret og sammensat form, bl.a. i ler fremstille skitser og billeder på baggrund af følelser, fantasier og iagttagelser Beskrivelse: Eleverne laver skulpturer af papmache. Aktiviteten lægger op til ateleverne tegner en skitse at den figur de vil fremstille, inden de går i gang. Forberedelse: Bland tapetklisteret dagen før, så det får den rette konsistens. Find bøger om papmache som eleverne kan bruge til inspiration. Materialer: Aktivitetsarket Papmachefigurer, aviser, gammelt tapet, reklamer, ugeblade, tapetklister, hønsenet, redskaber til at klippe i hønsenettet med, balloner, vaseline, akrylmaling, pensler, glas til vand, bakker til maling, lak, blyant, papir, plast eller voksdug til bordene. Skulpturer af affald Fag: Billedkunst og at eleverne erfarer at affald kan bruges til forskellige former for kunst. Billedkunst eksperimentere med enkle teknikker, materialer og værktøjer anvende forskellige rumlige former, først og fremmest i modelleret og sammensat form, bl.a. i ler fremstille skitser og billeder på baggrund af følelser, fantasier og iagt tagelser bruge værktøj som hammer og skruetrækker

17 Skulpturer af affald (fortsat) Beskrivelse: I denne aktivitet skal eleverne lave skulpturer af affald, som klassen har samlet sammen. Til skulpturen kan eleverne fx bruge gamle papkasser, rør fra køkkenruller og toiletpapir, rengjorte mælkekartoner, gammelt metal, plastikbøtter, gamle dåser og affaldstræ. Det er kun fantasien, der sætter grænser for, hvad der kan bruges. Forberedelse: Indsaml affald til skulpturerne. Bed eventuelt eleverne om at medbring affald, fx gamle dåser, rengjorte mælkekartoner, gammelt træ og metal. Materialer: Aktivitetsarket Skulpturer af affald, affald, lim, ståltråd, søm, forskelligt værktøj fx hammer, sav, skruetvinger, knibtang osv., maling (fx akryl-maling), pensler, bakker til maling, glas til vand. Papirkunst Fag: Billedkunst at eleverne erfarer, at papir kan bruges til forskellige former for kunst. Billedkunst: eksperimentere med enkle teknikker, materialer og værktøjer Beskrivelse: Brug genbrugspapir til papirklip og papirfoldning. Eleverne kan finde ideer til klip eller foldefigurer i bøger. Slut af med at lave en udstilling af de færdige papirklip og papirfoldninger i klassen eller et andet sted på skolen. Forberedelse: Find bøger om papirfoldning og papirklip til inspiration til eleverne. Materialer: Aktivitetsarket Papirkunst, genbrugspapir fx aviser, ugeblade, reklamer, gamle tapetrester, elevernes eget håndlavede papir, sakse, tusser, farveblyanter, bøger om papirklip og papirfoldning, evt. limstifter.

18 Fremstilling af papir Fag: billedkunst, dansk og natur/teknik at eleverne formidler egen viden. at eleverne arbejder med forskellige udtryksformer. Billedkunst: anvende billedet som et personligt meddelelsesmiddel anvende visuelle udtryk i fælles projekter anvende billeder fra forskellige medier herunder tegneserier, plakater og postkort arbejde med enkle kombinationer af tekster og billeder bl.a. til selvfrem stillede bøger bidrage med billeder bl.a. til klasseblad, skoleblad, temauger, emnedage og billedudstillinger i nærmiljøet Dansk: udtrykke sig i enkle produktioner med billeder, lyd og tekst samt i dramatisk form skrive de små og store trykbogstaver i håndskrift skrive på computer : formidle egne resultater og erfaringer, bl.a. gennem tegning, fortælling og dramatisering Beskrivelse: Eleverne udarbejder en bog, avis eller planche om papirfremstilling. Produktet kan bl.a. indeholde informationer om de forskellige stadier i papirfremstilling, hvad papir bruges til, og hvordan papir kan fremstå med forskellige overflader, udtryk og egenskaber. Inden eleverne går i gang med deres produkt, kan I se filmklippet på www.affald.dk for trin om papir (filmstriben varer et par minutter). Du kan også vise dem en film om fremstilling af genbrugspapir. Brug fx filmstriben om papir på www.affaldetsvej.dk. Filmen varer 6 minutter. Denne film er ikke målrettet aldersgruppen, men den er meget illustrativ. Du kan også gennemgå nogle af teksterne fra Alt om papir, fx Fra træ til papir, Fra papir til papir og Fremstilling af papir

19 Fremstilling af papir (fortsat) Forberedelse: Læs tekster og se de to filmklip igennem og overvej, hvilken du vil bruge og hvordan. Reservere lokale til filmfremvisning Materialer: Teksterne fra Alt om papir, fx Fra træ til papir, Fra papir til papir og Fremstilling af papir. Store stykker karton, fotos, papir, blyanter, limstifter, tusser, computere. Papirrødderne Illustration til folder: Pantone 349 - CMYK : 100 0 91 42 Slut! Håber det bliver en sjov emneuge