1 Urup Kirke Søndag d. 22. oktober 2017 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 19. søndag efter trinitatis, Mark 2,1-12. 1. tekstrække Salmer DDS 262: Frydetonen går mod tronen (DDK 144) Dåb DDS 448,1-3 + 4-6: Fyldt af glæde over livets under (DDK 147) DDS 308: Helligånd, vor sorg du slukke (DDK 194) - - - DDS 336: Vor Gud, han er så fast en borg (DDK 544b) Altergang synges under nadver SoS 63: Gud er min hyrde (helst klaver) DDS 367: Vi rækker vore hænder frem (DDK 539) DDS 208: Skriv dig, Jesus, på mit hjerte DDS 49: Ingen er så tryg i fare (DKK 253)
2 Tekstlæsninger GT-læsning: Es 44,22-28 Dette siger Gud Herren: Jeg udsletter dine overtrædelser som en sky, dine synder som et skylag. Vend tilbage til mig, for jeg har løskøbt dig. Råb af fryd, himmel, for Herren har grebet ind. Bryd ud i jubelråb, jordens dybder, bryd ud i fryderåb, bjerge, skoven med alle dens træer! For Herren har løskøbt Jakob, ved Israel viser han sin herlighed. Dette siger Herren, der løskøber dig, han som dannede dig fra moders liv: Jeg, Herren, har skabt alt. Jeg alene har spændt himlen ud, jeg har bredt jorden ud, hvem var med mig? Jeg kuldkaster orakelpræsters varsler, gør spåmænd til tåber, slår vismænd tilbage og gør deres viden til dårskab. Jeg stadfæster min tjeners ord og fuldbyrder mine sendebuds råd. Jeg siger til Jerusalem:»Du skal befolkes,«til Judas byer:»i skal genopbygges,«jeg genrejser ruinerne. Til havdybet siger jeg:»bliv tørt!«jeg udtørrer dine strømme. Til Kyros siger jeg:»min hyrde!«han skal udføre alt det, jeg vil. Jeg siger til Jerusalem:»Du skal genopbygges, og templet skal grundlægges.«epistel: Ef 4,22-28 I skal aflægge det gamle menneske, som hører til jeres hidtidige levned, og som ødelægges af sine forføreriske lyster, og I skal fornyes i sind og ånd og iføre jer det nye menneske, skabt i Guds billede med sandhedens retfærdighed og fromhed. Læg derfor løgnen bort og tal sandhed med hinanden, for vi er hinandens lemmer. Bliv blot vrede, men synd ikke. Lad ikke solen gå ned over jeres vrede, og giv ikke plads for Djævelen. Den, der stjæler, må ikke mere stjæle, men skal tværtimod slide i det og selv frembringe noget godt med sine hænder, så han har noget at give af til den, der har behov for det. Prædiketekst: Mark 2,1-12 Da Jesus efter nogle dages forløb igen kom til Kapernaum, rygtedes det, at han var hjemme. Og der samlede sig så mange mennesker, at der ikke engang var plads uden for døren; og han talte ordet til dem. Så kom der nogle hen til ham med en lam, der
3 blev båret af fire mand. Men da de ikke kunne komme hen til Jesus for de mange mennesker, fjernede de taget over det sted, hvor han var; og da de havde lavet hul, sænkede de båren med den lamme ned. Da Jesus så deres tro, siger han til den lamme:»søn, dine synder tilgives dig.«men der sad også nogle af de skriftkloge, og de tænkte i deres hjerte:»hvad er det dog, han siger? Han spotter Gud. Hvem kan tilgive synder andre end én, nemlig Gud?«Da Jesus i sin ånd straks vidste, at de tænkte sådan ved sig selv, sagde han til dem:»hvorfor tænker I sådan i jeres hjerte? Hvad er det letteste, at sige til den lamme: Dine synder tilgives dig, eller at sige: Rejs dig, tag din båre og gå? Men for at I kan vide, at Menneskesønnen har myndighed til at tilgive synder på jorden«siger han til den lamme:»jeg siger dig, rejs dig, tag din båre og gå hjem!«og han rejste sig, tog straks båren og forlod stedet for øjnene af dem alle sammen, så de blev helt ude af sig selv og priste Gud og sagde:»aldrig har vi set noget lignende!«prædiken Vi begynder med et spørgsmål i dag: Hvad er dit største problem for tiden? Tænk lidt over det! Nogle mennesker gør sig aldrig en sådan overvejelse. Man lever bare og kæmper fra situation til situation, men nu har vi chancen. Og bare rolig, ingen kommer til at afsløre det for sidemanden eller andre i kirken, så der er ingen grund til ikke at være med i refleksionen: Hvad er dit største, mest presserende problem? Hvis vi afslørede det for hinanden, ville vi formentlig få en hel række af svar. Har vi meget store problemer, så har de allerede fyldt vores hoveder, mens vi sidder her til gudstjeneste, under dåben og midt i salmerne. Et stort problem kan overskygge alt andet for os. Nogle ville sikkert nævne noget med tiden, måske en stressfyldt hverdag, som det største problem. Jeg kan ikke få tiden til at slå til, eller der er så mange ting, jeg skal nå, at døgnet har for få timer, og jeg skal også nå at tjekke Facebook, siger du. Andre har det modsatte problem med tiden: Den er for lang. Ensomhed fylder hverdagen.
4 Andre ville nævne kærligheden. Det største problem kan være ægtefællen, eller dig selv i ægteskabet, eller det at du ikke har en ægtefælle eller en kæreste og oplever det som et savn, eller det at ægtefællen ikke er der længere pga. skilsmisse eller dødsfald. Vores problem kan være sorgen eller savnet af kærligheden. Eller bekymringer for børn, hvordan det vil gå dem eller de udfordringer, de står i eller udfordringer med umulige forældre. Det kan også være et venskab, som engang var stærkt og godt, men nu er gået i stykker. Jo, kærligheden åbner for en helt række af problemer og udfordringer. Vores største problem kan være økonomi. Hvordan får jeg det til at hænge sammen? Det kan være helbredet, smerter, en sygdom, vi frygter for. Vi kan grue for fremtiden, arbejdsmuligheder, karakterræset, om hvordan jeg passer ind i de fællesskaber, jeg hører hjemme i. Måske har du helt andre ting i hovedet, for dette var blot eksempler, og der er en uendelig række af problemer, vi kan blive kastet ud i. Manden, vi hører om i dag, havde et altoverskyggende problem, som farvede hele hans tilværelse fra morgen til aften. Han var lam. Vi ved ikke, om han har været det fra fødslen eller har været ude for en arbejdsulykke, eller hvordan hans historie har været. Vi ved blot, at han er lam. Og vi ved også, at i et samfund uden et socialt netværk og de hjælpemidler, vi har i dag, fx en kørestol, så er det et seriøst problem. Hans eneste mulighed var at blive tigger. Manden her er heldig, for han har fire venner. Gode venner, der kunne bære ham til Jesus. Det er ikke alle, der har det, heller ikke blandt raske. Du kan takke Gud, hvis du har en ven, der kan hjælpe dig hen til Jesus, og du kan også selv være denne ven, der hjælper andre. Tit og ofte takker jeg Gud for menigheden, der i praksis er disse venner og dag for dag bærer præsten og kirken frem for Jesus. Da de kommer til huset, hvor Jesus er, er der stopfyldt med mennesker. Nogle dage forinden var Jesus trådt frem med sit budskab om Guds rige. Han havde kaldt de første disciple til at følge ham, han havde uddrevet dæmoner og helbredt syge, og vi
5 læser, at Jesus ikke kunne være i byen, men måtte blive ude på øde steder for ikke at blive overfaldet af mennesker. Nu er han hjemme i Kapernaum. Folk flokkes for at høre ham tale om Guds rige, om Guds kærlighed, om svaret på menneskers største problemer. Jesus var så fyldt af kærlighed, at det bare strømmede over, og mennesker oplevede at blive sat fri. Det var ikke underligt, at der var mange mennesker samlet, og stadig flokkes vi for at høre det gode budskab. De fire venner havde et problem, for de havde ingen chance for at komme hen til Jesus med den lamme mand. Og så gør de noget kreativt og alternativt, nemlig at fjerne taget og sænke manden ned til Jesus. Forestil jer, hvilken kulør det kunne sætte på en fest lad os bare sige en 60-års fødselsdag, hvis sådan noget skete. Eller en barnedåbsfest. Jeg har en gang prøvet at forkynde på en efterskole, hvor regnen piskede så voldsomt ned, at jeg måtte afbryde talen en længere periode, mens det stod på. Folk hørte intet, og mon ikke også, det har været sådan her?! Det er en af de begivenheder, man for altid ville kunne fortælle om ved sammenkomster. Folk ville spørge: Var du virkelig med, dengang da Ja, jeg så det ske, og nu skal du høre Det er også derfor, Markus fortæller det så levende. Den lamme mand blev sænket ned til Jesus, for at han skulle hjælpe ham med sit problem. Og Jesus siger: Dine synder tilgives dig. Dine synder tilgives dig. Hvad tror I, den lamme mand og hans hjælpere har tænkt? Jeg tror helt ærligt, han har været inderligt skuffet. Jesus, hvad siger du? Se på mig. Kan du se, at jeg har et problem med mine ben? Måske kan vi ordne det med sjælen senere, men lige nu er det mine ben, der er problemet. Dine synder tilgives dig, siger Jesus. Kan vi forestille os det? Det kan synes som et slag i ansigtet på ham. Men det er ikke for at nedvurdere hans ben-problemer, det ser vi også af den videre historie, men Jesus siger noget ekstremt vigtigt her. Han siger til den lamme mand, at han har et problem, som er større end det fysiske, og inden der er
6 rettet op på det problem, kan han ikke blive en fri mand, uanset om han fik løst sit ben-problem. Vi kan sige til hinanden, når vi står i problemer: Trods alt har du dit gode helbred. Det havde manden her ikke, men han havde et større problem end helbredet. I forrige uge, før efterårsferien, viste jeg for mine konfirmander historien om Nick Vujicic, en australsk mand på nu 35 år, som er født uden arme og ben. Hans far måtte skynde sig ud af fødestuen, da han så, at han manglede en arm. Det blev kun værre, da lægen senere kom ud og fortalte ham, at hans søn hverken havde arme eller ben. Senere forsonede forældrene sig med, at Gud havde skabt ham sådan. Som 8-årig forsøgte Nick at begå selvmord i badekarret, men kunne ikke gøre det, fordi han tænkte på sin mor og fars kærlighed til ham. Nu rejser han rundt og forkynder evangeliet om den Gud, der kan helbrede og genoprette, og han siger: Jeg vil hellere være uden arme og ben og kende Guds nåde, end have arme og ben og ikke kende Guds nåde. Jeg ved ikke, hvad du opfatter som dit største problem. Gud ved det, og han vil hjælpe dig med det og igennem det. Men i dag hører vi, at vi har et fælles problem, som vi må have løst som det første og vigtigste, og det er syndens problem. Det problem afskærer os fra Guds nåde, og får vi ikke løst det problem, vil vi for altid og i evighed være adskilt fra Jesus. Det er et seriøst problem, og mange gange tænker vi slet ikke på, hvor vigtigt det er. Tiden løber ud for os, og vi lægger menneske efter menneske i graven, og hver eneste gang tænker jeg på, hvordan det menneske stod i forhold til det problem, som adskiller os fra Gud. Havde han eller hun hørt Jesu ord: Dine synder tilgives dig? Hvis den lamme ikke tilgives, så vil han umuligt kunne stå frem for Gud på den sidste dag og gå ind til livet. Bibelen siger: Ingen skabning kan være usynlig for ham, alt ligger blottet og åbent for hans øjne, og ham står vi til regnskab for. Hvem i hele verden er så tåbelig at sige, at det er ligegyldigt? Forestil jer den lamme mand komme her i dag ved vores gudstjeneste på næsten 2000 års afstand. Vi kunne spørge ham: Hvad var det største, der skete for dig den dag for
7 mange år siden? At du blev tilgivet, eller at du blev helbredt? Hvad ville han svare? Jeg ved det, og det ved vi alle sammen. Jeg blev tilgivet, ville han sige. Mit forhold til Jesus blev genoprettet. Og nu har jeg brugt 1950 år i evigheden sammen med Jesus. Og igen: Det er ikke for at negligere hans ben-problem, og Jesus helbredte også det, som et bevis på, at han havde myndigheden til at tilgive, siger han til den lamme:»jeg siger dig, rejs dig, tag din båre og gå hjem!«og han rejste sig, tog straks båren og forlod stedet for øjnene af dem alle sammen, så de blev helt ude af sig selv og priste Gud og sagde:»aldrig har vi set noget lignende!«også i dag sker det, at Gud helbreder mennesker underfuldt fra fysiske og psykiske problemer, og vi skal frimodigt bede Gud om helbredelse for vore syge. Vi ved, at Gud har magten til at helbrede og kan gøre det, og samtidig skal vi vide, at dermed løser vi ikke det vigtigste problem for den syge. Den syge er ikke fri, før det virkelige problem er løst, før evangeliet om syndernes forladelse er forkyndt og blevet hørt og modtaget. Vores tanker går så let i disse baner: Hvis bare mit problem kan blive løst, så er alting godt. Er jeg syg og kan blive rask, er jeg fattig og kan blive rig, er jeg trist og kan blive glad, er jeg alene og kan blive gift, er jeg ensom og kan få venner, så er alting godt. Nej, siger Jesus. Du går ikke dybt nok ned i dit problem, og du kan måske i virkeligheden ikke se dit dybeste problem. Og så siger han: Jeg kan hjælpe dig med dit store problem. Hvad er det letteste, at sige til den lamme: Dine synder tilgives dig, eller at sige: Rejs dig, tag din båre og gå? Jo, umiddelbart betragtet er det letteste at sige: Dine synder tilgives dig. Jo, for ingen kan konstatere det. Jeg kan sige det ud i kirken her, og du kan trække på skulderen og tænke: Og hvad så? Ja, hvad så? Hvis vi tænker på den videre historie med Jesus, så åbner der sig et meget større perspektiv over det spørgsmål: Hvad er det letteste? Det vender helt modsat, for det var let for Jesus at helbrede sygdomme. Han var Gud og havde Guds
8 kræfter i sig, og derfor kostede det ham bare et ord at sige: Rejs dig, tag din båre og gå hjem! Hvad kostede det Jesus at sige: Søn, dine synder tilgives dig? Jo, du kan sige, at det bare er et ord, men for at virkeliggøre denne tilgivelse, måtte Jesus betale den højeste pris, som er mulig, han måtte dø på korset. Det kostede ham livet at sige det, det kostede ham Guds vrede over al synd, som ellers ville ramme os, når vi kæmper vores livs sidste kamp. Da de hængte Jesus op på korset, råbte han: Fader tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør. Til røveren, der hang ved siden af ham og bad om at blive husket, når han kom i sit rige, sagde Jesus: Sandelig siger jeg dig. I dag skal du være med mig i Paradis. For at du ikke skal kæmpe den sidste kamp alene, eller stå her i livet med et problem, der langt overskygger alle andre problemer, du måtte stå med, så siger Jesus nu til dig: Dine synder tilgives dig. Al synd! Al skam! Enhver overtrædelse af de 10 bud eller andet imod Guds vilje. Alt det, du ikke kan tilgive dig selv for. Alt det, som andre ikke kan tilgive dig for. Al synd. Kan du høre frydetonen fra den lamme mand? Fra hans hjælpere? Fra folkeskaren, som priste Gud og sagde:»aldrig har vi set noget lignende!«alt det skabte, men fortabte, kan nu rejses fra sit fald. Og rejst blev den lamme mand og du med, hvis du hører disse ord af Jesus og tager dem til dig. Vi får vel ikke en stærkere tekst til dåb end denne her. Som den lamme mand blev Felix båret hen til Jesus i dag og fik Guds største gave med sig, hans nåde og tilgivelse. Sådan blev du og jeg også båret til Jesus som hjælpeløse og fortabte mennesker, og vi kan tænke om døbefonten som det sted, hvor vores synd ligger begravet. Dåbsgavens største ord er: Dine synder forlades dig. De samme ord er hemmeligheden i nadveren.
9 Én gang mere skal jeg bæres ikke ind i kirken, men ud, på den sidste dag. Og da skal de samme ord lyde over mig som ved dåben: Vi er genfødt til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde. Kan du høre frydetonen mod tronen? Evig sejer nu jeg ejer altid, Herre Krist, i dig; jeg har vundet, du har fundet fuld retfærdighed til mig; skyld foruden kommer bruden nu med lovsang frem for dig. Amen!