Referat fra møde d. 28. april 2015 kl. 16.30-18 Deltagere: Ulla Varneskov, Ove Hansen, Tage Majgaard, John Lassen og Karen Sommer Møller. Afbud: Knud Aage Thiemer Dagsorden: 1. Hvad gør vi ved Knud Aage Thiemers udtræden af gruppen? Det blev aftalt, at gruppen arbejder videre med forslag til BPS som det er beskrevet i vores kommissorie. Planen 2017 er for hele Vejle Kommune og ikke afhængig af et enkelt område. Gruppen er fortsat er åben for at Knud eller en anden repræsentant fra Nørremarken deltager. 2. Foreløbig national melding fra Landsbyggefonden: Vejledning og regulativ er godkendt i LBF, men mangler i ministeriet. På landserfamødet løftede de sløret for det der er vedtaget i LBF. De vil komme rundt på orienteringsmøder efter sommerferie. Det betyder, at hvis vi har en skitse til organisationsplan klar til den tid, vil vi kunne drøfte den med LBF. Prækvalifikation tager 4-6 uger, så der tid nok hvis vi vælger at søge. Processen for den endelige helhedsplan tager erfaringsmæssigt 1 år. 3. Mulige organiseringsformer: a. 4 forslag Halsnæs, Sønderborg, Horsens og Viborg. I Halsnæs er der en kommunal tovholder og en blanding af kommunalt ansatte og boligsociale medarbejdere. Der er en tydelig kobling til Styringsdialogen I Sønderborg også en kommunal tovholder, men vægt på det lokale udgangspunkt i afdelingerne. I Horsens er det et sekretariat under boligorganisationerne som koordinerer 3 helhedsplaner. De er blandt andet interessante fordi det deres erklærede mål at blive selvkørende, dvs. ikke søge lbf efter næste runde. I Viborg har de en model der kombinerer lokale projektledere i de enkelte områder og så 2-3 ansatte til tværgående funktioner. b. Knuds oplæg (tidligere udsendt) Forslagene blev drøftet og der var enighed om at besøge Viborg, fordi de har en interessant kobling mellem lokale projektlederne tilknyttet de enkelte områder og tværgående personer til at arbejdere bredere med økonomirådgivning, beskæftigelse mv. Det kunne også bruges her i kommunen at have flyvere der kunne bruges i andre områder end hvor der er boligsocialt udsatte områder. Det kunne være synligt i form af en campingvogn. Der kunne laves naboskabstiltag eller hvad der måtte være brug for. I nogle af eksempelkommunerne er der kommunal tovholder. Det kan måske fremme de mere kommunalt rettede tiltag (beskæftigelse, sundhed), men det er også vigtigt med et lokalt ejerskab. 4. Forslag til studiebesøg det aftales studietur til Viborg fremfor Horsens, da beboerdemokratiet er usynligt i Horsens.
4 forslag til mulige organisationsformer: Halsnæs kommune: Dialogforum på politisk niveau mødes 1 gang årligt, Styregruppe på administrativt niveau mødes 2 gange årligt, indsatsteam med blanding af kommunalt ansatte, helhedsplansansatte, frivillige og lokale virksomheder mødes 4 gange årligt (+ projekter). 4 indsatsteam: Børn, unge, familier Udsatte grupper Image og kommunikation Fysisk miljø og bæredygtighed Boligsocialt fællessekretariat som omfatter 2 boligsociale helhedsplaner (DAB og Lejerbo, dvs. landsdækkende selskaber). 3 kommunalt ansatte (herunder tovholder og analyse), 4 ansatte i helhedsplanerne. Tovholder er samtidig ansvarlig for Styringsdialogen i kommunen, så analyser fra kommunen anvendes aktivt i Styringsdialogen med boligselskaberne koblet med de indberettede tal fra boligselskaberne. Tovholderen har fået overdraget ledelsesansvaret fra boligselskaberne (kan dirigere rundt med medarbejderne) i erkendelse af, at de landsdækkende selskaber er langt fra Halsnæs, så det giver bedre effekt med ledelsen lokalt i kommunen. Sønderborg Kommune: Styregruppe (formand for HB i SAB, direktør i SAB + 5 ledende adm. i kommunen (kultur, bibliotek, sundhed, børn og unge, job) mødes 2 gang årligt. Styregruppen er ansvarlig for fremdrift i helhedsplanens indsatsområder og vilkår for gensidig projektintegration mellem kommune og helhedsplan Koordinationsgruppe med repræsentant fra hver afd.best.+ boligsocial koordinator og projektkonsulent som følger op på afdelingens vision og handleplan. Der lægges vægt på lokal ejerskab og at arbejdet har et lokalt udgangspunkt. Mødes månedligt. Faglige følgegrupper adhoc med relevante deltagere Områdesekretariat med daglig tovholder/sekretariatsleder fra kommunen (social og sundhed) samt en analysekonsulent, boligsocial koordinator med fokus på samspil til afd.best. og drift i boligorg., projektkonsulent der er ansvarlig for aktiviteter under helhedsplanen. (her har tovholderen udelukkende projektledelsen) Omfatter 5 geografisk spredte områder (fra 317 til 800 beboere i alt godt 3000) Horsens
Styregruppe med 3 direktører fra kommunen (Uddannelse, job, Socialt udsatte), alle direktører/forretningsførere fra 7 boligselskaber + sekretariatsleder. Direktør og forretningsførermøde mødes 4 gange årligt (alle 7) + sekretariatsleder Koordinationsmøde 12 gange årlig med 2 ledere fra kommune + sekretariatsleder Fællessekretariat med sekretariatsleder og kommunikationsmedarbejder, 3 projektledere (i 3 boligsociale områder)og 3 økonomirådgivere (beboerrådgivere). Fællessekretariatet har en fast base, men der er også mindre baser i de 3 områder der er boligsociale helhedsplaner. Viborg Styregruppen er ansvarlig for helhedsplanen økonomi og fremdrift. Mødes 4 gange årligt og består af 3 fra hovedbestyrelser, 2 fra administration i boligselskaber, 2 inspektører i boligselskaber, 2 ledere i Viborg kommune (børn og unge, Job og velfærd) + samarbejdspartner med særlig interesse her en skoleinspektør Der er 4 boligsociale områder. En leder af fællessekretariatet samt 3 tværgående konsulenter på henholdsvis Uddannelse og beskæftigelse, børn og unge samt økonomisk rådgivning + en sekretær. Derudover er der tilknyttet projektledere på de enkelte områder. For hver afdeling er der en følgegruppe som er udpeget af projektlederen for området, fx afdelingsbestyrelser, skoler, institutioner, frivillige foreninger. Følgegruppens opgave er at sikre lokale dialog og sparring til Fællesekretariatets medarbejdere og styregruppe, så aktiviteter tilrettelægges bedst muligt. Følgegruppen mødes ca. 2 gange årligt- Opsamling Beskrivelserne er lavet udfra projekternes hjemmeside med organisering og helhedsplaner. Der kan være ting jeg har overset som har større betydning. Praksis efter de første år kan også være ændret, men de er jo tænkt som inspiration for vores eget arbejde i gruppen. For at kategorisere dem har jeg delvist taget udgangspunkt i Rambølls evaluering og anbefalinger for at fremme den boligsociale indsats. Det er ikke alle elementerne der er beskrevet i modellerne, men stadig væsentlige at ha i tankerne når vi skal beskrive vores fremtidige model. Hvad fremmer den boligsociale indsats? - en tydelig fordeling af ansvar og opgaver. Entydig ledelse - at kommune, boligorg. og øvrige aktører arbejder tæt sammen i det daglige og koordinere aktiviteter og projekter - formelle arbejdsgrupper blandt markarbejdere
- konkrete samarbejdsaftaler som beskriver de forskelliges rolle og ansvar. Konkrete og tydelige så man kan se hvem der stiller ressourcer til rådighed og hvem der koordinerer. - tydelig sammenhæng mellem mål og indsatser, fx ved brug af forandringsteoretisk tilgang. (hvad er problemet? Hvad vil vi gerne opnår? Hvilke indsatser sætter vi derfor i gang for at løse problemet og opnå målet?) - at afdelingsbestyrelserne har en positiv rolle i at skabe ejerskab blandt beboerne- særlig i projekter med fokus på beboernetværk, det sociale liv og image. Omvendt kan afd.best. ha en negativ rolle ifht. kommunale kerneområder som sundhed, beskæftigelse, uddannelse, børn og unge som kræver en høj grad af faglighed og kommunal involvering. Forsøg på kategorisering (ikke fuldstændig) Entydig ledelse Samarbejde på strategisk niveau Halsnæs Ja, I kommunen Ja, kobling til styringsdialog. Dialogforum og Styregruppe Sønderborg Horsens Viborg Oplæg Knud I kommunen (projektledelsen faglig ledelse?) Boligorg. har personaleledelse på boligsocial koordinator og projektkonsulent. I boligorganisationen I boligorganisationen Styregruppen. Kobling til Styringsdialog? Styregruppen styregruppen Formelle arbejdsgrupper blandt markarbejdere Ja, i indsatsteam Ja, i faglige følgegrupper og? Afdelingsbestyrelsen rolle/ beslutningskraft Frivillige og virksomheder indgår i indsatsteam I Koordinationsgruppen. Sammenhæng mellem mål og indsatser Ja, fx i forlængelse af analyser til styringsdialog Ja. Ja, det er beskrevet i fht. de enkelte indsatsområder? Ja?? CFBU har desuden nævnt eksempler fra Albertslund Kommune med een helhedsplan der dækker 4 områder. Der er en strategigruppe (som i Vejle + politidirektør) og arbejdsgrupper på det praktiske niveau, eller Herning er der nedsat 3 følgegrupper - et for hvert indsatsområde i helhedsplanen med 1 eller flere kommunalt ansatte og boligsociale medarbejdere.
Ulla kan evt. give flere ord med til disse områder på mødet.