6/ Brørup. Psykinfo arrangement om skizofreni. v/annette Gosvig overlæge

Relaterede dokumenter
Skizofreni- Et kort oplæg om sygdommen og dens konsekvenser for den enkelte Martina Fisker Psyk- info Maj 2018

Velkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Pårørende rende seminar 2013 Aulum

Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden

Skizofreni Skizofreni 1 April 2017 Underviser: Majbrith Schioldan Kusk

Psykoseteamet BUP-Odense. Mia Høj, ambulantsygeplejerske Anne Dorte Stenstrøm, overlæge, ph.d. Ung med psykose

SOLISTEN - psykose på det store lærred

GODE RÅD TIL DIG - OG DINE PÅRØRENDE

Bipolar affektiv lidelse

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Skizofreni. PsykInfo 12. marts Uddannelseslæge i psykiatrien, Katrine Johnsen

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen

SKizofreNi viden og gode råd

Tidlige tegn ved Psykose

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning

Den normale hjernes funktionhvad skal der til. Karakteristika for den typiske retspsykiatriske patient:

At holde balancen - med bipolar lidelse. Et oplæg ved PsykInfo og Psykiater Anne Rask og Erfaringsekspert Mads Trier-Blom Haslev den 1.

Skizofreni - sygdommen, der påvirker tanker, følelser og sanser

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

SYMPTOM. Tanke-påvirkning, tanke-fradrag, tanke-hørelighed, tanke-udspredning

TOP- Tidlig Opsporing af Psykose

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann

Psykoedukation og Kognitiv Terapi ved Psykose

Anne Rask. Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011

Hvordan sikrer vi optimal medicinsk behandling af patienter med skizofreni og andre psykoser?

Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder

Bipolar lidelse. Krista Straarup Specialpsykolog i psykiatri Ambulatorium for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov

Michael Schmidt Ledende overlæge, psykiatrien i Slagelse

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Psykolog Gunnthora Steingrimsdottir og psykolog Kristian Kastorp Angstteam, Lokalpsykiatri Vejle 25. oktober 2018

PsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Tønder. Februar Velkommen. Præsentation Formål (Mere viden skaber forståelse) Program

Epilepsi, angst og depression

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info Ringkøbing. Klinisk psykolog

Behandling DEPRESSION

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info Klinisk psykolog

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

Michael Schmidt Ledende overlæge. Vordingborg

PsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Haderslev. Februar 2019

Hvilke typer antipsykotisk medicin er tilgængelige?

Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Abstract Indledning

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

Marts Mona Henningsen Hanne Kousgaard. 2. marts Bipolar lidelse

Af Cand. med. Huong Hoang

Information om PSYKOTERAPI

Kolding Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Information om SKIZOFRENI hos voksne

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni?

Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov

Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen

Maria Pedersen marts kontakt med sindslidende i hjemmeplejen VELKOMMEN. Kontakt med sindslidende borgere i hjemmepleje. Dag 2.

Helbredsangst. Patientinformation

Tilbagevisning Skal visiteres ind til udredning OFTE AKUTTE HENVISNINGER ELLER TIL INDLÆGGELSE

Personlighed. Personlighedsforstyrrelser og deres behandling. PsykInfo Horsens 1. Personlighedsforstyrrelser og psykiatri. Horsens 18.

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Birte Glenthøj Overlæge, Dr.Med. Psykiatrisk afd. E Bispebjerg Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

Odense Kim Balsløv

Børne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine

Personlighedsforstyrrelse og Mentaliseringsbaseret behandling. ved Tom Skaarup-Hille og Karen Sandahl, psykologer i Psykiatrisk Klinik i Næstved

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser

Depression og Bipolar lidelse hos børn og unge. Oplæg for Livsmod 13. april 2018 V Kasper Tingkær, Generalsekretær i DepressionsForeningen.

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION

Når sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst

Psykiatri. Information om BIPOLAR SYGDOM

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Tidlig opsporing af Psykose

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge

Psykisk sårbare på arbejdspladsen

Psykoser forskelle og ligheder. Overlæge Ulrik Haahr Kompetencecenter for debuterende psykose

Psykiatri. Information om AUTISME hos børn og unge

Temadag om Førtidspensionsreform

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

! # $ "!! #! #! $ ' ( )! #!!! * $ * *!!!!* $$ $ $ ) $ $ +##!,! - $

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Når autismen ikke er alene

Når autismen ikke er alene

Misbrug eller dobbeltdiagnose?

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Overlæge Ulrik Haahr Sygeplejerske Karina Gulstad

Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Antipsykotika hvornår og hvorfor?

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse

Hash I psykiatrisk perspektiv

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

ifht skizofreni ifht skizofreni

Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder

Karin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Roskilde

Information om skizofreni hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel

Karin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Distrikt Roskilde

CVI BUC Region Hovedstaden

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for kompliceret skizofreni

periodisk depression

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning

Transkript:

1

6/11 2017 Brørup Psykinfo arrangement om skizofreni 2 v/annette Gosvig overlæge

Myter om skizofreni Flere personligheder Kriminelle, farlige uforudsigelige 3 Skyldes dårlig opdragelse, forkælelse, dovenskab

Ændret syn på Skizofreni og behandling Tidligere Syg mange år før diagnose Dårlig prognose, fremadskridende, kronisk Dårlige forældre = årsag til sygdommen Terapi virker ikke Typiske antipsykotika, mange bivirkninger I dag Mere rummelig diagnose (1 mdr.) Tidlig indsats Bedre prognose, forskellige faser Samarbejde med forældre er vigtig stress sårbarheds model Terapi virker Atypiske antipsykotika, færre bivirkninger 4

Skizofreniforekomst 1 ud af 100 får i løbet af deres liv af skizofreni I Danmark er der ca. 25.000 med skizofreni Hvert år får ca. 500 personer stillet diagnosen skizofreni i Danmark Sygdommen starter oftest i 18-25års alderen. Sygdommen starter ca. 3 år tidligere hos mænd end hos kvinder. 5

Årsager til skizofreni Arvelig sårbarhed, koblet til flere gener. Stress og belastninger kan få sygdommen til at bryde ud, opdeles i: Biologiske belastninger Sociale belastninger Psykiske belastninger 6

Stress-sårbarheds modellen Stress -psykose + psykose Psykosetærskel Medfødt sårbarhed tid 7

Statistisk arvelighed ved skizofreni Almen befolkning 1% Søskende 10% Tveægget tvilling 15% Enægget tvilling 50% Børn af en forældre der har sygdommen 13% Børn af to forældre der har sygdommen 46% Nevø/niece 3% Barnebarn 4% 8

Symptomer ved skizofreni Psykotiske symptomer Selvforstyrrelser ( forstyrrelser af selvet ) Negative symptomer (egenskaber der er gået tabt) Kognitive forstyrrelser 9

Psykotiske symptomer Hallucinationer; Falske sanseoplevelser, der kan opleves på alle 5 sanser: Hørelse, syn, smag, lugt og følesans Vrangforestillinger; Tanker og forestillinger, der ikke er i overensstemmelse med virkeligheden 10

Psykotiske symptomer (fortsat) Bizar (fantastiske) vrangforestillinger 11

Selvforstyrrelser 75 % af patienter med skizofreni har selvforstyrrelser i mere eller mindre grad 12

Selvforstyrrelse fortsat Ambivalens Hyperrefleksion 13 Reduceret jeg-fornemmelse

Selvforstyrrelse fortsat Spejlfænomen Afgrænsning 14 I praksis Starter på ny hver dag hvem er jeg hvad skal jeg.

Selvforstyrrelse fortsat Irrelevante og påtrængende tanker Vedvarende grublen Træge tanker tankeblok Tankemylder Forstyrrelser i opfattelsen af sproget Forstyrrelse i evnen til at udtrykke sig Manglende målrettethed af tanker 15

Negative symptomer Følelsesaffladigelse Sprogfattigdom Initiativløshed Mangel på interesser Kontaktforringelse Isolation og indsynken i sig selv. 16

Kognitive forstyrrelser 75-85% af patienter med skizofreni har forstyrrelser i kognitive funktioner. Hvad er kognitive funktioner? 17 Almindelige mentale processer, som f.eks. opmærksomhed, indlæring, hukommelse og eksekutive funktioner. Udvikles og formes gennem hele livet.

Kognitive forstyrrelser kan viser sig som besvær med, at Følge med i en samtale Samle tankerne Lære nye færdigheder Huske aftaler Lave hurtig og let hovedregning Planlægge sin hverdag Holde øje med at man gør ting korrekt 18

Hvordan stilles diagnosen? Diagnosen skizofreni stilles ud fra grundige interviews, hvor mindst 1 af følgende symptomer skal have været tilstede i mindst én måned: Tankepåvirkning Tankefradrag (fjernes af nogen eller noget) Tankepåføring (påføres af nogen eller noget) Tankeudspredning (egne tanker tilgængelige for andre) Tankehørlighed (egne tanker lyder højt indeni hovedet) Tredje-persons hørehallucinationer (stemmen omtaler dig som han eller hun) Styringsoplevelser (styres af nogen eller noget) Vedvarende bizarre vrangforestillinger (forestillinger om, at der sker ting som umuligt kan forekomme i virkeligheden) 19

Hvordan stilles diagnosen? Eller Mindst 2 af følgende symptomer skal have været tilstede i mindst én måned: Vedvarende hallucinationer ledsaget af vrangforestillinger Sproglige tankeforstyrrelser (forstyrrelsen påvirker talen) Kataton adfærd (bevægelserne er forstyrret) Negative symptomer Dog skal følgende udelukkes: Legemlig årsag til symptomerne (symptomerne kan optræde ved stofskifte sygdomme, hjerne sygdomme, forstyrrelser i væske- salt balancen m.v.) Samtidige depressive eller maniske humørsvingninger 20

Hvordan afdækker man kognitive problemer Ofte har man selv en fornemmelse Dem der kender en godt har det også feks ens behandler Kognitiv undersøgelse ved vores psykolog AMPS ergoterapeutisk funktionstest 21

Medicin (biologi) Behandling Psyko-edukation. Tidlig intervention. Kontinuitet. Integreret Behandling. Terapi (psykoterapi ) Rehabilitering (socialpsykiatri)

Hvad kan man selv gøre? Undgå Alkohol Stoffer Isolation 23 Mestring At gøre noget selv, der hjælper Høre musik, spille selv, lave noget praktisk eller være sammen med nogen Samtalebehandling tal med sin behandler om angsten og prøv sammen at finde tankerne bag angsten

Formål med antipsykotisk medikamentel behandling At behandle de psykotiske symptomer At sygdomsforløbet bliver mere godartet, med lettere, færre og kortere varende sygdomsgennembrud og indlæggelser Skåne hjernen så chancen for at komme sig er bedre 24

Hvordan virker antipsykotisk medicin? Kliniske undersøgelser viser, at et menneske med skizofreni har en øget eller særlig følsomhed overfor aktivering af dopaminsystemet. Antipsykotisk medicin forhindrer overstimulering i forbindelse med aktivering af dopaminsystemet Alle slags antipsykotika skal som udgangspunkt kunne blokere dopamin (D2) receptorer for at virke antipsykotisk. 25

Valg af præparat Der er forskel mellem de enkelte præparater indenfor samme gruppe. Bivirkningerne er meget forskellige og ofte bestemmende for valg af præparat. Valg af dosis størrelse varierer meget fra person til person. Antipsykotika kan gives i tabletform (dagligt), mikstur (dagligt) eller som depot medicin i form af injektion hver 2.-4. uge. 26

Udfordringen ved den medicinske behandling / Compliance Bivirkninger Manglende virkning Manglende sygdomsindsigt Patienten oplever sig helbredt og ønsker derfor ikke længere behandling Glemmer at tage medicinen 27

Medicinens betydning Baner vej for psykoterapeutisk, miljømæssige og sociale tiltag Ca. 85% får tilbagefald (psykose) uden medicin Ca. 25 % får tilbagefald selvom de tager medicinen Ca. 10 % får tilbagefald, hvis behandlingen suppleres med terapi og psykoedukation 28

Skal man blive ved at tage medicin Anbefaling symptomfri mindst et år så kan man langsomt indtage mindre dosis i samråd med sin behandler/læge. 29

Kognitive behandlingsformer Psykoedukation Social færdighedstræning Kognitiv adfærdsterapi Kognitiv optræning 30

Hensyn til kognitive forstyrrelser Tydelig og konkret Gentage og sammenfatte, evt. skrive ned Forklare baggrunden for en strategi Giv positiv feedback umiddelbart og ofte Giv tid Faste rutiner Huskesedler og kalender 31

Skizofreni og misbrug Af dem, der lige har fået sygdommen, har ca. 25% et misbrug Misbruget består oftest af alkohol, amfetamin og/eller hash Misbruget er oftest et forsøg på dulme symptomerne på skizofreni Det kan ikke udelukkes, at misbruget også kan være med til at udløse sygdommen (en stress- faktor) Jo længere tid man har været uden behandling, jo større er risikoen for misbrug Misbruget er skadeligt, både fysisk og psykisk Et stort misbrug er mere skadeligt end et mindre misbrug 32

Pårørende Pårørende er meget berørt af sygdommen men ikke ansvarlig for den Følelsesmæssige reaktioner Ængstelse for uforudselig adfærd Skyldfølelse Sorg, skuffelse og magtesløshed over sygdommen og behandlingens mangelfuldhed Usikkerhed mht. fremtiden Depression, søvnforstyrrelser, irritabilitet 33

Pårørende og tavshedspligt Pårørende har krav på samtale trods sundhedspersoners tavshedspligt Personale har altid lov til at Modtage oplysninger fra pårørende Samtale med pårørende om deres oplevelser og problemer Informere generelt om sygdom og behandling individuelt eller via gruppetilbud for pårørende. Fortrolige oplysninger kan og skal videregives/modtages, når det sker i berettiget varetagelse af andres/patientens tarv 34

Prognose Ca.15% bliver symptomfri Ca.35% må leve med mindre funktionsnedsættelser Ca.35% får mange tilbagefald og faldende funktionsniveau Ca.15% bliver kronisk psykotiske 35 En anden vinkel på prognosen Tal fra prof. M.Nordentoft : 50 60 % af patienter med skizofreni får behandlet deres positive symptomer væk