tiársoversigt 1994 Statistisk STAT I ST I K ten -year review 1994 DAN MARKS Statistical Tema om den offentlige sektor /:!r{ ; .,.; ?

Statstsk társoversgt 1994 Tema om den offentlge sektor Statstcal ten year revew 1994.,.;,.,t,k,r+.trt /:!r{ ;?Pet,R9A Ç r DAN MARKS STAT I ST I K

I Statstsk társoversgt 1994 Udgvet of Danmarks Statstk September 1994 35. $rgang ISBN 87 501 0898 0 ISSN 0070 3583 Prs: 120,00 kr. nkl. 25% moms Oplag: 24 000 Sats: Danmarks Statstk Tryk: Aarhuus Stftsbogtrykkere Redakton Fgurer Tabeller Omslag Tdlgere árgange Adresse Telefon Telefax Gro Sgnaturforklarng Mette Koefoed Bjernsen Bente Dyrberg Krstan Hjulsager Poul Drews (ndtl 1/5 1994) Lzze Gry Jacobsen Aase Andersen Jan Folvg Fnn Evald, Grafkerne Statstsk társoversgt, árgangene: 1959 88 er udsolgt, men kan lanes gennem Danmarks Statstks bblotek 1989 1991 1992 med tema om Danmarks udenrgsokonom 1993 med tema om Beskæftgelse og arbejdsleshed 1994 med tema om Offentlge fnanser Danmarks Statstk Sejrogade 11 2100 Kobenhavn 0 39 17 39 17 31 18 48 01 7 11 38 11 Nul Mndre end '/z af den anvendte enhed 00,0 Tal kan efter sagens natur kke forekomme Oplysnng forelgger kke I * Anferes ved forelobge eller ansláede tal Databrud en tdssere. Oplysnnger fra for og efter databruddet er kke fuldt sammenlgnelge Databrud dagrammer I Som felge af afrundnger kan summen af tallen tabellerne afvge fra totalen. DANMARKS STATISTIK 12 APR. 1995 Danmarks Statstk Enhver form for hel eller delvs gengvelse eller mangfoldggerelse af 1994 skrftlgt samtykke fra Danmarks Statstk, er forbudt efter gældende lov dehne publkaton, uden om ophavsret. Undtaget herfra er ctatretten, der gver ret tl at ctere, med angvelse af derme publkaton som klde, overensstemmelse med god skk og det omfang, som betnges a f formálet.

Forord Formalet med Statstsk társoversgt er at brnge ndbyrdes sammenlgnelge ârsopgerelser, som kan belyse det danske samfunds udvklng det senest forlebne târ. Târsoversgten er tlrettelagt pa en made, der gor den velegnet tl undervsnngsbrug. Târsoversgten er redgeret Danmarks Statstks kontor for redakton og publkatonsudvklng under medvrken of lektor Mette Koefoed Bjernsen og kontorchef Krstan Hjulsager. Talmateralet de enkelte afsnt er udarbejdet of de respektve fagkontorer Danmarks Statstk. Târsoversgten ndledes Ar med et tema om den offentlge sektor. I tekst, fgurer og tabeller belyses centrale traek of udvklngen den offentlge sektor Danmark sden 1970. Târsoversgtens tabeller kan fas pa dskette Bestllngskupon fndes bagest târsoversgten. fere forskellge regnearksformater. Prsen pa târsoversgten er 120 kr. Kommentarer og forslag tl forbedrnger er meget velkomne. Kontaktperson Danmarks Statstk er Lzze Gry Jacobsen, tlf. 39 17 37 07. Danmarks Statstk, jul 1994. Hans E. Zeuthen / Bente Dyrberg

/Endrnger I 1994udgaven af Statstsk társoversgt er der foretaget felgende stone ændrnger forhold tl forrge udgave. Indkomst og formue Arbejdsmarked Fsker Mljo Bygge og bolgforhold Internatonal oversgt Fgurer Tabellerne om husstandsndkomst er erstattet af tabeller om personndkomst og famlendkomst. Tabellen om regstrerede ledge fordelt efter ken er udgáet tl fordel for tabel om regstrerede ledge fordelt pá alder og hejeste fuldferte erhvervsuddannelse. Afsnttet er udvdet med tabel om fskekvoter. Tabellerne om genanvendelse af papr og flasker og flaskeskyldnng er erstattet af nye tabeller. Tabellen om prvate bygge og anlæsvrksomheder fordelt efter beskæftgelsens sterrelse er udgáet. Fguren om bruttonatonalproduktet udvalgte lande er udgáet tl fordel for tabel samt tekst om konvergenskrtererne. Enkelte fgurer er erstattet af andre.

.. _... Indholdsfortegnelse Tema om den offentlge sektor _. _...._. _ 6 Oversgtsfgurer... 18 Befolknng.._. _.. _. 21 Valg....._...._. 30 Uddannelse....... 31.. Tursme..._...._.. 34 Kultur._........_ 35 Socal skrng _... 37. Retsvsen....... 43 Arbejdsmarked....... _._. 45 Indkomst og formue...._._... 53 Lon, forbrug og prser......_.._... 55 Vrksomheder og omsætnng _....... 62 Landbrug......... _.._ 64 Fsker....._.._._.. _. 69 Industr......_.. _. 70.... Mlje.._.._. _....... 74 Energ.. _... _.... _.. 76 Samfærdsel....._. _._.. 78 Bygge og bolgforhold _.._.... 82 Omsætnng af fast ejendom...._ 86 Penge og kredt.. _ 88 Udenrgshandel.._.. 92 Betalngs og kaptalbalance... 96 Offentlge fnanser _._.._.._._........_. 99 Natonalregnskab......._.. 106 Internatonal oversgt._._..._.._._. 117 Ordforklarnger Alfabetsk regster.._..._._.. 132 Begreber Offentlge fnanser.. _. 138 Begreber Natonalregnskab.. _....._. 140 Okonomsk poltsk kalender._.........._._. 142 Danmarks Statstk nformerer. _._. _... 152 Tarsoversgten pá dskette._.. _. 153 Bestllng af publkatoner....... 153 Stkordsregster. _... 155 5

faste Offentlge fnanser Udvklngen den offentlge sektor sden 1970 Af Preben Etwl I. Den offentlge sektors storrelse Nár sterrelsen af den offentlge sektor vurderes, er det nærlggende at bruge antallet af beskæftgede den offentlge sektor som malestok. I nedenstáende tabel er erhvervene fordelt efter om de producerer varer eller tjenesteydelser. Tabel 1. Antal beskæftgede fordelt erhverv 19711993 p 1971 1975 1980 1985 1990 1993 tusmder Antal beskæftgede 2 298 2 338 2 442 2 532 2 564 2 502 pct at samthge beskæftgede Beskæftgede alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Vareproducerende erhverv 44,8 40,1 36,4 35,0 32,9 31,4 Tjenesteydende erhverv 55,2 59,9 63,6 65,0 67,1 68,6 heraf offentlg sektor.. 18,7 23,6 28,3 29,7 30,4 32,1 1971=100 Beskæftgede alt 100,0 106,3 106,3 110,2 111,6 108,9 Vareproducerende erhverv 100,0 91,0 86,4 86,1 82,0 76,2 Tjenesteydende erhverv 100,0 110,4 122,4 129,7 135,6 135,4 heraf offentlg sektor.. 100,0 160,9 160,9 175,1 181,6 187,1 Stgende antal offentlgt ansatte Det fremgár, at de vareproducerende erhvery beskæftgelsesmaessgt er gáet tlbage forhold tl de tjenesteydende erhverv. De vareproducerende erhvervs beskæftgelse er 23,8 pct. lavere 1993 end 1971. Dense udvklng har betydet, at de vareproducerende erhvervs beskæftgelsesandel er faldet fra 44,8 pct. 1971 tl 31,4 pct. 1993. Tlsvarende er der sket en stgnng de tjenesteydende erhvervs beskæftgelse, hvoraf en væsentlg og kraftgt stgende andel har været offentlge tjenesteydelser. Tabel 1 vser, at tlvæksten af offentlge job slutnngen of peroden har været stærkt aftagende. Det samlede bllede er, at den offentlge beskæftgelsesandel er steget fra 18,7 pct. 1971 tl 32,1 pct. 1993. Udover arbejdskraft, der domnerer den offentlge sektor, forbruges naturlgvs fast realkaptal og rá og hjælpestoffer tl at frembrnge offentlge tjenesteydelser. I tabel 2 er den offentlge sektors reale aktvteter (forbrug + faste bruttonvesternger) sat forhold tl den samlede ekonoms produktonsresultat BNP. Ved reale aktvteter forstás alle de transaktoner det offentlge sev gennemferer dvs. egen produkton, salg mv. De reale aktvteter dækker derfor over den offentlge sektors brug af personale og materaler tl fremstllng af sundhedstjenester, undervsnng, dagnsttutonspladser osv. Tabel 2. Den offentlge sektors reale aktvteter 1971 1993 Den offentlge sektors reale aktvteter 26,0 28,4 30,1 27,6 27,3 28,4 Indeks for den offentlge sektors reale aktvteter faste prser 100,0 113,5 137,0 142,5 145,4 154,1 Indeks for BNP 1971 1975 1980 1985 1990 1993 prser 100,0 107,4 121,5 138,5 141,1 154,2 pct. at BNP 1971 =100 6

.. Offentlge fnanser De reale aktvteter stablseres, men ndkomstoverforslerne vokser fortsat Mndst to faser Det fremgár of tabel 2, at mellem 26 og 30 pct. af bruttonatonalproduktet anvendes tl den offentlge sektors reale aktvteter. Udover udgfter tl de reale aktvteter afholder den offentlge sektor omfattende udgfter tl ndkomstoverforsler form of renter, subsder (tlskud tl erhverv), folkepenson, arbejdsleshedsunderstettelse, sygedagpenge osv. Indkomstoverforslerne lægger kke beslag pá produktonsresultatet, men omfordeler det. I peroden 1980 85 er der sket en bemærkelsesværdg udvklng, som kke umddelbart fremgár of tabellen. Fra 1971 er de offentlge reale aktvteter steget og steget fra ár tl ár; 1982 toppede udvklngen og blev derefter vendt tl et relatvt fald, sáledes at den offentlges sektors andel of BNP var relatvt mndre 1990 end 1980. I peroden fra og med 1990 er der tale om beskedne stgnnger de relatve andele. I tabel 2 vses udvklngen form of et ndeks for báde offentlge reale aktvteter og BNP faste prser. Udvklngen kan deles op mndst to faser. Væksten den offentlge sektor var peroden 1971 1980 stærkere end den samlede okonom. Dermod var væksten den samlede okonom peroden 1980 1993 noget stærkere end den offentlge sektor. I 1993 var BNP faste prser 27 pct. starre end 1980. Samtdg var den offentlge sektors reale aktvteter steget 12 pct. heraf kan halvdelen of væksten henfores tl 1992 og 1993. 2. Fordelng af produktonen Det bor fremhæves, at afgrænsnngen mellem den prvate og offentlge sektor kke er den samme som mellem de prvate og offentlge vrksomheders produkton. Offentlge vrksomheder producerer ogs2t markedsmassge tjenester Offentlge vrksomheder kan fx udmærket producere markedsmssge ydelser dvs. en produkton der lgger den prvate sektor. Dette er tlfældet med DSB, P &T, kommunale varmeværker osv. Lgeledes kan prvate vrksomheders produkton være en del af den offentlge sektors konsum. Dette gælder bl.a. lægeydelser betalt af sygeskrngen. Afgrænsnngen mellem den prvate og offentlge sektor gár kke pá ejer eller kontrolforhold; men pá om der produceres markedsmassge eller kke markedsmassge ydelser. Tabel 3 belyser denne problemstllng for Aret 1993. Tabel 3. Offentlg og prvat produkton 1993 Produceret : Produkton stllet tl rädghed gennem den: Prvate Sektor Offentlge Sektor Bassprser ma. kr. I alt... 500 2583 7584 ä Offentlge nsttutoner og vrksomheder 431 1742 217 c: Prvate vrksomheder 457 84 541... Produceret alt 100 100 100 Produceret of offentlge nsttutoner og vrksomheder 9 67 29 Produceret of prvate vrksomheder 91 33 71 pct. alt Total produkton 66 34 100 Fordelng of offentlg produkton 20 80 100 Fordelng of prvat produkton 84 16 100 ' Sken over værdtlvækst den offentlge del of selskabssektoren. 2 Den offentlge sektors værdtlvækst. 3 Den offentlge sektors produktonsvrd. 4 BNP s bassprser. De evrge poster er beregnet resdualt. 7

Offentlge fnanser Offentlge nsttutoner kober ogsá fra den prvate sektor I 1993 var den samlede værdtlvækst 758 ma. kr. Ved værdtlvækst forstás værden of den samlede produkton fratrukket værden of de rá og hjlpestoffer, der medgár tl produktonen. Den offentlge sektor lagde heraf beslag pá 258 ma. kr. tl offentlge aktvteter. Dette svarer tl, at 34 pct. of produktonsresultatet gk tl offentlge aktveter. Det er dog vgtgt at bemærke, at 84 ma. kr. of de 258 ma. kr. blev produeret prvate vrksomheder. Det gælder bl.a. lægeydelser va sygeskrngen, husleje, varekob tl mad og brændsel og nventar tl nsttutoner osv. osv. Med andre ord anvendes 33 pct. of de offentlge aktvtetsudgfter tl kob den prvate sektor. Offentlge nsttutoner frembrnger sáledes»kun«67 pct. of de samlede offentlge aktvteter. Hvad er et bblotek uden boger, eller et hosptal uden senge? Der er et samspl mellem offentlg og prvat produkton nden for den offentlge sektor. Og det er der ogsá den prvate sektor. Hovedparten of den prvate sektors produkton udfores of prvate vrksomheder, men 9 pct. of den prvate sektors produkton er fremstllet offentlgt ejede eller offentlgt kontrollerede vrksomheder. Det gælder fx nden for offentlge forsynngsvrksomheder sá som transport, renovaton, el, gas og varme o.l. Tabel 3 vser, at de offentlgt ejede nsttutoner og vrksomheder leverer 80 pct. of deres samlede produkton tl den offentlge sektor og 20 pct. tl den prvate sektor. De prvat ejede vrksomheder leverer 16 pct. of deres produktonsresultat tl den offentlge sektor, medens 84 pct. of deres produkton anvendes den prvate sektor. 3. Omfordelng af ndkomster Omfordelng af forbrugsmulgheder En omfordelng af forbrugsmulghederne mellem befolknngsgrupperne er et væsentlgt led den okonomske poltk. I de seneste 25 ár er ndkomstoverforslerne steget stærkere end de ovrge udgftskategorer den offentlge sektor. De stgende offentlge udgfter tl ndkomstoverforsler kan tages som et udtryk for en fordelngsmæssg poltsk ambton. Der er dog ofte rejst tvvl om omfordelngens effekt. Forbrugsundersogelserne kan bl.a. belyse dette. Fere mulgheder for omfordelng I prncppet har det offentlge tre forskellge mulgheder for at gennemfore en omfordelng af forbrugsmulghederne. Dette kan ske ved hjælp af: skatter og afgfter ndkomstoverforsler ndrekte overforsler (tlskud). Tabel 4 vser omfordelngen 1987. For husstande med en ndkomst pá under 200.000 kr., er deres ydelser tl det offentlge lavere end de ydelser, de modtager fra det offentlge. For denne gruppe, der omfatter omkrng 1 mo. husstande, er der tale om, at deres forbrugsmulgheder som helhed er starre, end det deres ndkomst drekte kan kobe. Der sker en reel omfordelng va den offentlge sektor Husstande med en ndkomst pá over 200.000 kr., alt omkrng 1,2 mo. husstande, bdrager netto tl omfordelngen. Statstkken antyder, at der faktsk sker en omfordelng fra de hojere tl de lavere ndkomster. Sporgsmálet er sá, om nettoomfordelngen er tlstrækkelg forhold tl den samlede omfordelng. Problemet er sdste ende poltsk. 8

Offentlge fnanser Tabel 4. Omfordelng va den offentlge Sektor Under 100 000 Samlet husstandsndkomst 100 000 200 000 300 000 199 999 299 999 399 999 400 000 kr. og derover kr. pr. husstand Borgernes ydelse tl det offentlge. 22 136 65 582 111 272 153 034 232 130 Drekte skatter.. 7 925 42 919 77 226 106 474 172 121 Indrekte skatter 14 211 22 663 34 046 46 560 60 009 Det offentlges modydelse tl borgerne 72 906 68 827 61 876 66 729 64 116.. Indkomstoverfersler 51 300 48 671 35 273 26 501 17 314 Udvalgte tlskud 21 606 20 156 26 603 40 228 46 802.... Nettooverfersel 50 770 3 245 49 396 86 305 168 014. tusnder Antal husstande 469 518 436 417 363 4. Stablserng af skonomen Stablserngs Den stablserngspoltske hovedmalsatnng underopdeles ofte en rakke poltske delmalstnnger. De delmal, der nævnes hyppgst, er: málsaetnnger fuld beskæftgelse stable prser betalngsbalancelgevægt ekonomsk vakst. Det har erfarngsmssgt vst sg vanskelgt pa samme td at vrkelggere en tlfredsstllende malopfyldelse pa alle fre fetter: Fgur 1 vser, hvorledes de stablserngspoltske mal er ændret sden 1970. Der er dag tale om et helt andet ekonomsk samfund end dengang. Fgur I. Stablserngspoltske ml 1970 1993 Den offentlge sektors saldo 3,0 pct. af BNP 4,4 pct of BNP Arbejdsleshed 1,0 pct. 12.4 pct. Realekonomsk vmkst 2,4 pct. 1,4 pct. Inflaton 8,0 pct. 1,2 pct. 1993 1970 3,0 pct. of BNP 3,9 pct. af BNP Underskud pá betalngsbalancen Málsaetnnger skfter over td I begyndelsen af 1970'erne for olekrserne var nflatonen hej. Den realekonomske vaekst var stark og derfor var arbejdslesheden beskeden. Der var et betragtelgt underskud pá betalngsbalancens lebende poster. I begyndelsen af 1990'erne er nflatonen lay. Den realokonomske vaekst er svag, og derfor er arbejdslesheden hej. Samtdg er der overskud pa betalngsbalancens lebende poster. 9

I ' Offentlge fnanser Den offentlge sektors rolle denne udvklng kan vare svar at ndkredse. Det kan konstateres, at der var overskud pa de offentlge fnanser begyndelsen af 1970'erne, medens dette er vendt tl et underskud 1990'erne. Om der er en pávselg sammenhæng mellem den offentlge sektors udvklng og den evrge okonom, vl blve undersegt det felgende. Poltsk nteresse Opgave og byrde Den stablserngspoltske málsatnng, pakalder sg stor poltsk nteresse. Malsatnngen er nemlg foruden at være ekonomsk forankret ogsa poltsk begrundet. Det betyder, at en vs ekonomsk rratonaltet kan forventes, samtdg med at prorterngen af malene er pavrkelge af partpoltske og nteresseorgansatorske stromnnger. S. Opgaver og byrder Der er en omfattende arbejdsdelng nden for den offentlge sektor begrundet nogle grundlæggende prncpper for offentlg aktvtet: den offentlge sektors opgavelesnng ska ske sá tent pa borgerne som mulgt den offentlge sektors fnanserng byrdefordelngen skal vere et fælles anlggende. Der sker store nterne overforsler mellem de offentlge delsektorer Fgur 2. Det deelle mal er, at det offentlge servcenveau over for borgerne og borgernes skatteprocent felges ad. Hvs kommunernes skatteprocent ska have sammenhæng med kommunernes servcenveau, ma forskelle statslgt bestemte udgfter tl fx uddannelsesmæssge og socale formal neutralseres. Det er kke rmelgt, at en kommune med sarlg mange ældre ma holde en hoj skatteprocent pa grund af det relatvt lave skattegrundlag, pensonster tradtonelt gver samtdg med, at den har store udgfter tl folkepenson, som den lovplgtgt skal udbetale. For at skre en rmelg sammenhæng mellem opgave og byrde, sker der store overforsler mellem de offentlge delsektorer. Offentlge udgfter og ndtaegter samt nterne overforsler 1993 tÿ Den offentlge sektor ma. kr 223,2 346,3 Den statslge sektor I 57,6 26,5 12,4 4,1 51,6 128,0 4 284,6 ' De socale kasser og fonde, 1 Den kommunale sektor I Í4 _. 154,0 565,4 V Netto 38,5 526,9 Borgerne.14.. Fgur 2 vser hovedstremmene mellem de offentlge sektorer 1993. Staten overferte 128,0 ma. kr. af alt 402,8 ma. kr. tl den kommunale sektor. Det svarer tl, at overferslerne tl kommunerne udgjorde 32 pct. of de samlede statslge udgfter. Lgeledes overferte staten 51,6 ma. kr. tl de socale kasser og fonde. Samlet gk 45 pct. af statens udgfter tl overforsler tl andre offentlge delsektorer. Dette betyder, at kun 55 pct. of statens samlede udgfter gk drekte tl borgerne. 10

Offentlge fnanser Tlsvarende fremg.r det of fgur 2, at 45 pct. af kommunernes ndtægter pá alt 282,0 ma. kr. (154,0 + 128,0) stammer fra statslge overfersler. Dette betyder, at kun 55 pct. af kommunernes ndtægter kommer drekte fra kommunernes»egne borgere«. Det má dog understreges, at kommunernes»egne borgere«naturlgvs bdrager tl statens ndtægter, hvlket sdste ende betyder, at den geografske omfordelng kke er sá kraftg som antydet fguren. Omfordelngen mellem kommunerne (de kommunale udlgnngsordnnger) fremgár kke of fguren. Tabel 5 vser hovedtallene fra fgur 2 suppleret med tal for 1972. Det fremgár of tabel 5, at kommunernes andel of egne ndtægter er steget fra 50 pct. 1972 tl 55 pct. 1993. Bag denne udvklng fgger sandsynlgvs det poltske enske at synlggore sammenhngen mellem udgfter og ndtægter over for borgerne. Grunden tl, at dette kke er sket fuldt ud, ska máske fndes den fordelngspoltske málsætnng. Tabel S. Den offentlge sektors drekte, overforte og samlede udgfter og ndtægter Stat Fonde 1972 ma. kr Kom muner Den off. Drekte ndtægter hos borgerne 48,8 2,9 19,3 71,0 346,3 26,5 154,0 526,9 Drekte udgfter tl borgerne 23,9 3,9 36,8 64,6 223,2 57,6 284,6 565,4 Drekte balance over for borgerne 24,9 1,0 17,5 6,4 123,1 31,1 130,6 38,5 sektor Stat 1993 Fonde ma. kr. Korn muner Den off. Sektor Overterte ndtaegter 0,5 1,9 19,6 22,0 16,5 51,6 128,0 196,1 Overferte udgfter 21,3 0,3 0,4 22,0 179,6 12,4 4,1 196,1 Samlede ndtægter 49,3 4,8 38,9 93,0 362,8 78,1 282,0 723,0 Samlede udgfter 45,2 4,2 37,2 86,6 402,8 70,0 288,7 761,5 Nettofordrngsbalance 4,1 0,6 1,7 6,4 40,0 8,1 6,7 38,5 Andelen of ndtmgter, der kommer drekte fra borgerne 99 60 50 95 34 55 Andelen of udgfter, der drekte pct. gar tl borgerne 53 93 99 55 82 99 pct. Det markante skft, der er sket de socale kasser og fondes egne ndtægter drekte fra borgerne (fra 60 tl 34 pct.), kan henferes tl ndferelsen af arbejdsmarkedsbdraget (AMBI'en) 1988, som pálagde arbejdsgverne at betale et generelt statslgt bdrag, mod at de blev frtaget for at betale en række lenmodtagerafhængge bdrag tl de socale kasser og fonde. Dermed faldt arbejdsgverandelen væk, og blev erstattet af statslge overforsler. I 1992 blev AMBI'en erstattet af en generel momsforhejelse, hvlket kke har ændret sterrelsen af arbejdsgvernes ndbetalng tl de socale kasser og fonde. 11

Offentlge fnanser Fgur 3. 6. Udgfter og ndtægter 1971 1993 Den offentlge sektors udgfter, ndtægter, konsum og lobende overforsler 1971 1993 Mllarder 600 Offentlge udgfter 500 400 300 Offentlge ndtægter Lebende overforsler 200 Offentlgt konsum 100 1971 73 75 77 79 81 83 85 87 89 91 93 Offentlge over og Fgur 3 vser udvklngen den offentlge sektors ndtægter og udgfter peroden underskud er kon 1971 1993. Det nteressante ved udvklngen er kke belebenes absolutte sterrelse; men junkturafhaengge det forhold, at der er peroder, hvor ndtægterne er sterne end udgfterne, og peroder, hvor udgfterne er sterne end ndtægterne. Peroder med offentlgt overskud (postv nettofordrngserhvervelse) var 1971 1974 og 1986 1988. De evrge peroder var kendetegnet af sterne eller mndre underskud pa de offentlge fnanser (negatv nettofordrngserhvervelse). I de to peroder med overskud pa de offentlge fnanser var der generelt en meget hej aktvtet den evrge del af ekonomen. Dette leder hen tl den konkluson, at de bagvedlggende kræfter ved et over eller underskud pa de offentlge fnanser hej grad er konjunkturafhængge. Poltkken er sa at sge afledet af konjunkturudvklngen. Fnanspoltkken har dermed et ret begrænset spllerum, hvs der ska tages hensyn tl ekonomens ydre og ndre balanceproblemer (betalngsbalance og arbejdsleshed). Udvklngen Fgur 4 vser bade konjunkturafhænggheden og ekonomens»forbundne kar«nettofordrngs sammenhngen mellem betalngsbalancen og den prvate og offentlge sektors erhvervelsen nettofordrngserhvervelse. Summen of den prvate sektors, den offentlge sektors og udlandets fordrngsbalance er lg med nul. Derfor er summen af den prvate og den offentlge sektors nettofordrngserhvervelse lg med underskuddet /overskuddet pá udlandets nettofordrngserhvervelse, hvlket stort set er dentsk med betalngsbalancens lebende poster. 12

11. Offentlge fnanser Fgur 4. Udvklngen nettofordrngserhvervelse 19711993 Procent af BNP 10 8. Ir Prvat 6 4 2 0 Total 2 4 6 Offentlg 8 10 I; 1971 73 75 77 79 81 83 85 87 89 91 93 Fgur 4 vser, at udvklngen den prvate og den offentlge sektors nettofordrngserhvervelse forleber modfase. Arsagen er, at den generelle konjunkturudvklng pávrker den offentlge og prvate ekonom hver sn retnng. Prvat og offentlg nettofordrngserhvervelse bevaeger sg modfase I opgangstder stger ndkomster, forbrug og beskæftgelse den prvate sektor. Som folge heraf stger de offentlge ndtægter fra skatter og afgfter, samtdg med at forskellge ndkomstoverfersler reduceres pá grund of den ogede beskæftgelse. Denne proces forbedrer den offentlge sektors nettofordrngserhvervelse. I den prvate sektor vokser nvesternger og forbrug opgangstder, hvorved nettofordrngserhvervelsen forrnges. I nedgangstder eger den prvate sektor sn opsparng og /eller reducerer nvesterngerne pá grund of manglende alternatve aktvteter. Den prvate sektors nettofordrngserhvervelse forbedres. Dette reducerer soleret set den generelle ekonomske aktvtet, og starre udbetalnger af bl.a. arbejdsloshedsunderstottelse kombneret med faldende skattendtægter medforer en forrngelse of den offentlge sektors nettofordrngserhvervelse. Fgur 4 vser, at udvklngen sær har været præget af: olekrserne 1973/74 og 1979/80, hvor konjunkturtlbageslagene forte tl forvrrede offentlge balancer den nternatonalt betngede opgangskonjunktur, der begyndte 1983 og som kulmnerede 1986, med mærkbart forbedrede offentlge fnanser den danske lavkonjunktur fra 1986 har gen medfort stgende underskud pá de offentlge regnskaber. 13

Rettelsesblad tl s. 14 Statstsk t$rsoversgt 1994. Fejl Sgnaturforklarng tl fgur 5. Fguren kan klppes ud og páklstres den garne fgur. Offentlge fnanser Fgur 5. Den offentlge sektors ndtmgter og udgfter samt konsum og overforsler 1971 1993 1,6, 1,4 1,2 1,0 0,8 IM 0,6 0,4 0,2 0,0 Indtægter forhold tl udgfter Konsum forhold tl samlede lobende overforsler Konsum forhold tl lobende overforsler mnus renter 1971 73 75 77 79 81 83 85 87 89 91 93 Konsumets andel af de samlede offentlge udgfter er faldende Fgur 6. Den offentlge sektors væsentlgste udgftspost er drftsudgfterne, hvormod de offentlge nvesternger er of begrænset omfang. Drftsudgfterne bestár of konsum og lobende overforsler. Fgur 3 vser, at de lebende overforsler fra og med 1981 er stone end konsumet. Deane udvklng er yderlgere belyst fgur 5, hvor konsumet er sat forhold tl de lebende overforsler. I 1971 var konsumet 31 pct. starre end de lobende overforsler. Med krsens gennemslag begyndelsen af 1970'erne voksede en lang række ndkomstoverforsler hurtgere end konsumet, sá konsumet kun udgjorde 76 pct. af overforslerne 1993. Deane udvklng er udtryk for, at ndkomstoverforslerne tl des er lovbundne, tl dens er et bevdst forsog pá at forfolge en fordelngspoltsk malstnng. Da en kke uvæsentlg del af ndkomstoverforslerne er renteudgfter pá en stadg voksende offentlg geld, er der ogsá korrgeret for renteudgfterne fgur 5. De lebende overforsler udover renteudgfter blver stone end konsumet fra og med 1992. Denne udvklng er en yderlgere bekræftelse of den fordelngspoltske mlsætnng. Udvklngen de lobende overforsler 1971 1993 Mllarder 350 300 Lebende overforsler 250 200 Overfersler tl husholdnnger 150 100 Renter 14 50 0 Subsder 1971 73 75 77 79 81 83 85 87 89 91 93

Offentlge fnanser I fgur 6 er de lebende overfersler delt op nogle vsentlge undergrupper. Fgur 6 vser, at renteudgfterne nærmest stger eksplosvt peroden 19801985, hvorefter de stablseres med en faldende trend. Indkomstoverferslerne under êt steg dog fortsat kraftgt efter 1985, hvlket ma tlskrves en vækst overfersler tl personer. Denne problematk er nærmere belyst tabel 6. Tabel 6. Indkomstoverfsrsler tl husholdnnger 19721993 11993prsnveau 1972 1982 1993 Realvækst mo. kr. 19721982 19821993 I 19721993 Overfersler alt 72 494 128 264 178 921 5,87 3,07 4,40 Socale pensoner 38 291 47 026 61 218 2,08 2,43 2,26 Tjenestemandspensoner 5 324 8 035 10 823 4,20 2,74 3,44 Efterlen 8 501 12 258 ' 3,38 Arbejdsleshedsdagpenge 3 331 28 777 35 757 24,06 1,99 11,97 Kontanthjælp 3 170 9 106 12 095 11,13 2,61 6,58 Syge og barselspenge 5 082 8 067 10 365 4,73 2,30 3,45 Bernetlskud mv. 2 303 7 369 12 581 12,33 4,98 8,42 Bolgstatte 1 984 2 967 7 321 4,11 8,56 6,41 Uddannelsesstette my 2 197 3 115 5 675 3,56 5,60 4,62 0vrge overfersler 10 813 5 300 10 828 6,88 6,71 0,01 Realvækst BNP 1,66 1,99 1,83 Arsager tl vaeksten Fra 1972 tl 1993 var den gennemsntlge Adge realvækst overferselsndkomsterne 4,4 ndkomst pct. En ganske betragtelg vækst set forhold tl, at den samlede ekonom samme perode overforslerne voksede med 1,8 pct. pr. Ar. Denne reale forbedrng of overforselsndkomsterne er et resultat of felgende forhold: Antallet of personer, der modtager overforselsndkomster, er vokset, samtdg med at den gennemsntlge udbetalngsperode for fere overforselsndkomster er steget. Dette gælder sær for kontanthjælp og arbejdsleshedsunderstottelse peroden 1972 1982, hvor krsen sendte mange nye personer pa overferselsndkomst. p.a. Der er sket en real forbedrng af nveauet for nogle overforselsndkomster, fx pensoner og ydelser tl bernefamler. Der er foretaget udgftskrævende reformer pa fere overforselsomrâder, herunder er der ndfert nye typer of overforselsndkomster. I ferste del af peroden gælder dette for bernetlskud mv., medens der den anden perode har været et left uddannnelses og bolgstetten. Flere personer end tdlgere udnytter overforselsordnngerne. 7. Den offentlge gaeld Danmarks Statstk har lavet konsolderede offentlge gældsopgerelser sden 1991. Ved konsolderet gæld forstâs den udestâende gæld, den offentlge sektor set under ét har tl den prvate sektor og tl udlandet. En geld, som en offentlg delsektor (fx staten) har stftet overfor en del af sg sev (fx den socale pensonsfond) eller en anden offentlg delsektor (fx en kommune) ndgâr sâledes kke gldsopgerelsen. 15

Offentlge fnanser Tabel 7. Opgorelse over den konsolderede offentlge geld 1991 1992 Stat Fonde 1991 Korn muner Den off. sektor Stat Fonde 1992 ma kr ma. kr. Kornmuner Den off. Geld alt. 531,2 0,2 40,3 571,7 585,3 0,2 40,2 625,7 Oblgatonsgæld 454,0 15,1 469,1 467,3 24,7 492,0 Korte værdpaprer.. 53,6 53,6 75,3 75,3 Lan og kredtter 23,6 0,2 24,6 48,4 42,7 0,2 15,0 57,9 0vrg gæld. 0,0 0,6 0,6 0,0 0,5 0,5 pct GaeId pct. of BNP 63,7 0,0 4,8 68,7 68,1 0,0 ' 4,7 72,8 Gæld pct. of sektorens ndtwgter 163,3 0,3 15,6 119,4 172,4 0,3 14,9 124,7.. pct. sektor Gaelden pávrker den ovrge okonom Tabel 7 vser, at den samlede geld 1992 er pá 625,7 ma. kr., hvlket svarer tl 72,8 pct. of BNP eller 124,7 pct. af den offentlge sektors samlede ndkomster. Den offentlge gald er opgjort efter samme prncpper, som Balder for Danmarks ndberetnng tl EU vedrerende forplgtelsen relaton tl Den 0konomske og Monetare Unon (0MU). I ndberetnngen tl EU er der dog mulghed for at foretage vsse korrektoner. Tabel 7 vser, at statens geld og udvklngen denne er helt afgorende for den samlede offentlge sektors gald. Dette hanger sammen med, at det er staten, der er ansvarlg for gennemforelsen of fnanspoltkken, medens kommunernes adgang tl lánefmanserng samtdg er yderst begranset. En rakke forhold kan blve pávrket af en eget offentlg galdsudvklng: Rsko for stgende skattetryk, da gald ndebarer fremtdge skatteforplgtelser form af rentebetalnger. Dog ska man vare opmarksom pá, at der ska betales skat af renterne, det omfang, der er tale om ndenlandske fordrngshavere. Rsko for at renteudgfterne fortranger andre offentlge udgfter. Renterne»konkurrerer«sá at sge med offentlgt konsum og ndkomstoverfersler tl husholdnngerne. Rsko for at fnanserngen of golden presser báde rente og prsnveauet vejret, med det resultat at det bremser prvate nvesternger og ntatver. Fgur 7. Den offentlge sektors geld pct. af BNP 1971 1992 Procent 80 70 60 50 Offentlg geld pct. af BNP 40 30 20 10 0t :; 1971 7 73 75 77 79 81 83 85 87 89 91 Gaelden toppede 1984 Fgur 7 vser, hvorledes galdsudvklngen forhold tl BNP er forlebet sden 1971. Da der er tale om beregnede storrelser, ska tallene fortolkes med en vs forsgtghed. 16

Offentlge fnanser men er máske pá vej mod et nyt toppunkt Fgur 7 vser, at den offentlge gæld stort set var uden betydnng begyndelsen af 1970'erne. I mdten af 1970'erne vendte udvklngen og gælden voksede nrmest eksponentelt frem tl 1984, hvorefter den offentlge sektor pony vste overskud. Gælden er gen begyndt at stge begyndelsen af 1990'erne. Det má overlades tl fremtden at se om denn udvklng gen vender og hvornâr. Internatonale sammenlgnnger ska altd tolkes med forsgtghed Tabel 8. 8. Internatonale sammenlgnnger Danmark har en stone offentlge sektor end de lande v tradtonelt sammenlgner os med. Dog skal man være opmærksom pá, at natonale forskelle kke altd er udtryk for servceforskelle over for natonens borgere. Dette statstske fænomen spller sær en rolle for den offentlge sektors anvendelse of ndkomstoverfersler. Statstkkerne er pávrkelge over for anvendelse of netto eller bruttosterrelser. Ved nettooverfersler forstás ndkomstoverfersler, der er skattefre for modtageren, medens der ved bruttooverfersler forstás overfersler, der er skatteplgtge. I Danmark er bruttoprncppet domnerende, hvlket alt andet lge medferer, at bâde udgfter og ndtægter er sterne end lande, der anvender nettoprncppet, selvom ydelserne efter skat stort set er dentske. Dsse natonale forskelle gor, at nternatonale statstske sammenlgnnger ska fortolkes med en vs forsgtghed. Den offentlge sektor pct. af BNP Danmark, EU og OECD 1970 1990 DK EU' OECD 1970 1980 1990 1970 1980 1990 1970 1980 1990 pct. af BNP Det offentlge forbrug 20,1 26,7 25,2 14,9 18,2 18,0 15,7 16,9 16,8 Skatter alt 40,4 45,5 48,6 31,0 36,4 40,8 30,6 35,8 39,6 Personlge ndkomstskatter 19,6 23,5 25,6 7,6 10,6 10,8 9,1 11,7 12,1 Andre ndkomstskatter 1,1 1,5 2,8 2,6 2,8 3,3 2,8 2,9 3,3 Arbejdsmarkedsbdrag 1,6 0,8 1,5 7,8 10,5 11,5 6,8 9,7 10,8 Skat pa formue 2,9 2,8 2,2 2,0 1,6 1,8 2,2 1,9 2,1 Generelle omsætnngsafgfter 7,6 10,1 10,0 4,8 5,8 7,3 4,6 5,4 6,6 Told mv. 0,6 0,3 0,2 1,1 0,6 0,5 1,0 0,6 0,5 Afgfter of specelle varer og tjenester 7,0 6,5 6,3 5,8 5,4 5,6 5,5 5,2 5,3 1 Omfatter de 12 lande, der var medlemmer 1990. 2 Ekskl. Island og Tyrket. Danmark har bde et hojt servcenveau og et hojt skattetryk Tabel 8 vser, at den offentlge sektors forbrug er hejest Danmark. Ud over at nveauet er hejest, har tlvksten de sdste 20 ár ogsá vret sterst Danmark. Et fælles trek ved udvklngen alle landene har været, at den relatve tlvækst det offentlge forbrug er aftaget 1980'erne omend med forskellg styrke. Tabel 8 vser, at skattetrykket Danmark lgger 8 9 procentpont hejere end gennemsnttet for de evrge lande. Tlvksten skattetrykket har dog været mndre Danmark end gennemsnttet of de evrge lande. En karakterstsk forskel mellem Danmark og de evrge lande er andelen of arbejdsmarkedsbdrag. I Danmark anvendes arbejdsmarkedsbdrag stort set kke, medens det udger 25 30 pct. of skatteprovenuet de ovrge lande. Indferelsen of det sákaldte arbejdsmarkedsbdrag 1994 vl kke ændre pá dette bllede, da det danske arbejdsmarkedsbdrag pá grund af dets konstrukton statstsk vl blve betragtet som ndkomstskat. Et flles trek ved landene er, at toldndtægterne bade er smá og faldende. Dette má tlskrves den tltagende lberalserng of handelen over grænserne. 17

Oversgtsfgurer Fgur I. Udvklngen arbejdsstyrke, arbejdslsshed og beskaeftgelse Personer 3 000 Arbejdsstyrke 2 750 Ledge Beskæftgede 2 500 ( 2 250 2 000 1972 1974 1976 1978 1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 I 1972 var nsten hele arbejdsstyrken beskæftget. Arbejdslosheden var pa omkrng 1 pct. af den samlede arbejdsstyrke; der var fuld beskftgelse. Men som det fremgar af fguren, har udvklngen beskæftgelsen sden 1972 som helhed været langt svagere end væksten arbejdsstyrken. Arbejdslesheden har med andre ord haft en stgende tendens gennem hele 20 arsperoden dog med et vst fald mdten af 1980 erne. Arbejdsstyrken er fra 1972 1993 som tdlgere nævnt steget med alt nsten 400.000, mens beskæftgelsen kun er steget med sma 120.000. Arbejdslosheden 1993 var nsten 275.000 hejere end 1972. Fgur 2. 0konomsk vaekst og arlg prsstgnng malt pa bruttonatonalproduktet Procent 12 10 8 6 4 Arlg prsstgnng 2 0 2... a.. 0konomsk vækst 1977 78 79 80 81 82 83 84 85 86 87 88 89 90 91 92 93 Den ekonomske vaekst males tradtonelt ved udvklngen bruttonatonalproduktet (BNP) faste prser. Fguren vser hvorledes stagnatonen omkrng 1980 med drekte fald 1980 og 1981 afleses of kraftg hejkonjunktur mdtfrserne med vkstrater pa over 4 pct. I 1987 afleses vækstperoden of en ndtl vdere 7 ar lang stagnatonsperode med vækstrater pa omkrng 1 pct. Fguren vser ogsa overgangen fra 70 ernes hejnflaton tl 90 ernes lavnflaton. 18

Oversgtsfgurer Fgur 3. Faktsk og»tlladelgt«forbrug Procent 106 104 Faktsk forbrug og nvesternger a 102 100 98 96 94 ` Tlladelgt' forbrug og nvesternger ` Bruttonatonal produkt 92 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 I 30 Ar har v tl forbrug og nvesterng dsponeret over mere, end v har præsteret. I peroden 1960 1980 var det faktske forbrug (prvat og offentlgt forbrug) og nvesterngerne under ét starre end natonalproduktet. I peroden efter 1981 har det faktske forbrug og nvesterngerne tlsammen været mndre end natonalproduktet. Men pá grund of overfersler, sær rentebetalnger tl udlandet, har v tl og med 1989 dsponeret over mere end»tlladelgt «. Sden 1990 har v brugt mndre end»tlladelgt«og dermed opnáet overskud pá betalngsbalancens lebende poster, hvlket nedbrnger udlandsgælden. Fgur 4. Betalngsbalancens lobende poster Mllarder kr. 60 50 40 30 2 1..,'^. Varehandel 20 10 0 10 20 30 40 Setransport, rejser mv. Lebende poster alt Renter,,,, 1977 78 79 80 81 82 83 84 85 86 87 88 89 90 91 92 93 Danmark har tl og med 1989 konsekvent haft underskud pá betalngsbalancens lebende poster. Fra 1990 er udvklngen vendt tl et overskud pá trods of betydelge rentebetalnger tl udlandet. Overskuddet pá de lebende poster er mdlertd begyndt at pâvrke rentebetalngerne tl udlandet, som sden 1992 har vst en faldende tendens. 19

Oversgtsfgurer Fgur 5. De yngstes og de aeldstes andele af befolknngen Mlloner 6 5 4 r 65 fr og derover 20 64 Ar Hele befolknngen 0 60 r 3 2 1 0 19 r 0 19 Sr 0 1975 80 85 90 95 2000 5 10 15 20 25 30 Aldersstrukturen er under forandrng. Antallet de yngste aldersgrupper er blevet faerre, og der blver fere wdre. I de sdste 15 Ar er andelen of born og unge under 20 Ar faldet fra knapt en trededel tl knapt en fjerdedel. I samme td er andelen of wdre, dvs. personer pa 65 Ar og derover, steget fra 13 pct. tl 16 pct. De game pa 80 Ar og derover har haft en stærkere stgnng, men de udgor kun under 5 pct. af den samlede befolknng. Danmarks Statstk udarbejder hvert Ar en befolknngsprognose. Den beregnes med forudsætnnger om, at de aktuelle udvklngstendenser fertltet og dedelghed samt ndvandrng og udvandrng fortsætter nogle Ar endnu. Fgur 6. Andel kvnder uden born som 35 árge efter socookonomsk placerng Procent 30 Overordnedefunktonærer 25 20 15 10 +"* 11. "b Lavere funktonærer.11.1. 61. Ufaglærte arbejdere 5 Medhjælpende ægtefæller 0 1981 82 83 84 85 86 87 88 Andelen uden born blandt yngre kvnder har været stgende 1980 erne takt med den stadge udsættelse of forste fedsel. Fertltetsmonsteret, dvs. bade tdspunkt for forste fedsel, det samlede antal born, man far, samt andelen, der forblver barnlose, varerer kraftgt mellem grupper of kvnder med forskellg socookonomsk placerng. Da fertlteten er stgende blandt kvnder over 30, vl en del of de kvnder, der ndgar fguren fá born senere, men opgorelser over 40 42 árge kvnder 1988 vser, at forskellene kke udlgnes. 20

. Befolknng Aldersfordelngen 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1984 1994 pr. 1. januar Procent Hele befolknngen 5 112 130 5 111 108 5 116 273 5 124 794 5 129 254 5 129 778 5 135 409 5 146 469 5 162 126 5 180 614 5 196 642 100,0 100,0. Mend 2 517 942 2 517 072 2 520 563 2 526 020 2 527 996 2 528 165 2 530 597 2 536 391 2 544 454 2 554 594 2 563 442 100,0 100,0 Kvnder 2 594 188 2 594 036 2 595 710 2 598 774 2 601 258 2 601 613 2 604 812 2 610 078 2 617 672 2 626 020 2 633 200 100,0 100,0 0 6 ár 397 763 387 743 380 379 377 641 377 379 383 013 391 484 404 226 417 193 431 218 443 458 7,8 8,5 Mend 203 053 197 937 194 077 192 834 193 089 196 273 200 590 207 374 213 948 221 403 227 672 8,1 8,9 Kvnder 194 710 189 806 186 302 184 807 184 290 186 740 190 894 196 852 203 245 209 815 215 786 7,5 8,2. 7 14 Ar 571 612 562 972 554 751 540 313 523 905 506 291 489 073 469 404 457 752 451 345 445 793 11,2 8,6 Mend 292 265 287 665 283 466 275 881 267 612 258 501 249 821 239 905 233 724 230 426 227 665 11,6 8,9. Kvnder 279 347 275 307 271 285 264 432 256 293 247 790 239 252 229 499 224 028 220 919 218 128 10,8 8,3 15 17 ar 242 121 226 163 216 896 218 236 222 430 223 073 219 647 217 067 211 479 202 961 193 626 4,7 3,7 Mend.. 124 026 115 972 111 301 112 051 113 734 114 080 112 043 110 605 107 924 103 706 99 192 4,9 3,9 Kvnder. 118 095 110 191 105 595 106 185 108 696 108 993 107 604 106 462 103 555 99 255 94 434 4,6 3,6 18 24 ar 548 664 563 913 571 904 573 643 568 561 556 731 549 095 540 938 526 856 519 264 518 716 10,7 10,0 Mend 280 560 288 741 293 448 295 191 292 674 286 475 282 087 277 531 270 040 265 803 264 722 11,1 10,3 Kvnder. 268 104 275 172 278 456 278 452 275 887 270 256 267 008 263 407 256 816 253 461 253 994 10,3 9,6 25 66 ar 2 687 251 2 700 251 2 716 849 2 735 629 2 746 899 2 762 959 2 784 683 2 810 137 2 840 420 2 866 017 2 886 515 52,6 55,5 Mend 1 345 602 1 353 021 1 362 849 1 373 637 1 380 355 1 389 614 1 401 562 1 415 708 1 432 069 1 446 031 1 457 460 53,4 56,9 Kvnder. 1 341 649 1 347 230 1 354 000 1 361 992 1 366 544 1 373 345 1 383 121 1 394 429 1 408 351 1 419 986 1 429 055 51,7 54,3 67 ar og derover 664 719 670 066 675 494 679 332 690 080 697 711 701 427 704 697 708 426 709 809 708 534 13,0 13,6 Mend 272 436 273 736 275 422 276 426 280 532 283 222 284 494 285 268 286 749 287 225 286 731 10,8 11,2 Kvnder 392 283 396 330 400 072 402 906 409 548 414 489 416 933 419 429 421 677 422 584 421 803 15,1 16,0. Alder 1984 1994 95 99 9094 8589 Mænd 8084 75 79 7074 6569 6064 55.59 Kvnder 50 54 4549 4044 35 39 30 34 25 29 20 24 15 19 10 14 59 04 250 200 150 100 50 0 0 50 100 150 200 250 Befolknngens aldersfordelng for henholdsvs mend og kvnder. Absolutte tal 21

.... Befolknng Aldersfordelngen pr. 1. januar 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1984 1994 Hele befolknngen 5 112 130 5 111 108 5 116 273 5 124 794 5 129 254 5 129 778 5 135 409 5 146 469 5 162 126 5 180 614 5 196 642 100,0 100,0.. Mend 2 517 942 2 517 072 2 520 563 2 526 020 2 527 996 2 528 165 2 530 597 2 536 391 2 544 454 2 554 594 2 563 442 100,0 100,0 Kvnder 2 594 188 2 594 036 2 595 710 2 598 774 2 601 258 2 601 613 2 604 812 2 610 078 2 617 672 2 626 020 2 633 200 100,0 100,0. 0 4 Ar 273 589 266 185 263 343 266 498 270 284 277 955 287 077 296 672 306 029 317 724 326 495 5,4 6,3 Drenge 139 557 135 827 134 375 136 240 138 423 142 597 147 296 152 459 157 102 162 993 167 430 5,5 6,5 Pger 134 032 130 358 128 968 130 258 131 861 135 358 139 781 144 213 148 927 154 731 159 065 5,2 6,0. 5 9 Ar 332 667 321 133 306 931 295 415 287 229 276 468 269 796 267 132 270 164 274 087 282 235 6,5 5,4 Drenge. 169 921 164 105 156 978 150 807 146 676 141 021 137 643 136 280 138 088 140 336 144 752 6,7 5,6 Pger 162 746 157 028 149 953 144 608 140 553 135 447 132 153 130 852 132 076 133 751 137 483 6,3 5,2 10 14 Ar 363 119 363 397 364 856 356 041 343 771 334 881 323 684 309 826 298 752 290 752 280 521 7,1 5,4 Drenge 185 840 185 670 186 190 181 668 175 602 171 156 165 472 158 540 152 482 148 500 143 155 7,4 5,6 Pger 177 279 177 727 178 666 174 373 168 169 163 725 158 212 151 286 146 270 142 252 137 366 6,8 5,2 15 19 Ar 408 957 398 209 385 401 374 462 369 348 366 335 366 630 368 320 359 832 347 901 339 477 8,0 6,5 Mend.... 209 818 204 324 197 686 192 405 189 477 187 778 187 516 188 130 183 747 177 825 173 531 8,3 6,8 Kvnder 199 139 193 885 187 715 182 057 179 871 178 557 179 114 180 190 176 085 170 076 165 946 7,7 6,3 20 24 Ar 381 828 391 867 403 399 417 417 421 643 413 469 402 112 389 685 378 503 374 324 372 865 7,5 7,2.. Mend 194 768 200 389 207 063 214 837 216 931 212 777 206 614 200 006 194 217 191 684 190 383 7,7 7,4 Kvnder 187 060 191 478 196 336 202 580 204 712 200 692 195 498 189 679 184 286 182 640 182 482 7,2 6,9 25 29 Ar 370 260 369 801 372 681 375 024 378 750 386 330 395 977 405 846 418 859 423 701 418 181 7,2 8,0 Mend 189 401 189 292 191 198 192 692 194 535 198 485 203 793 208 842 215 584 217 918 215 133 7,5 8,4 Kvnder 180 859 180 509 181 483 182 332 184 215 187 845 192 184 197 004 203 275 205 783 203 048 7,0 7,7 30 34 Ar 373 941 371 797 370 839 373 109 373 119 371 422 371 020 372 986 374 680 379 260 388 146 7,3 7,5 Mend.... 190 863 189 748 189 769 190 979 191 144 190 252 190 126 191 070 191 896 194 267 198 872 7,6 7,8 Kvnder 183 078 182 049 181 070 182 130 181 975 181 170 180 894 181 916 182 784 184 993 189 274 7,1 7,2 35 39 Ar 423 059 415 649 404 774 389 360 378 028 372 854 370 490 369 419 371 824 372 280 371 748 8,3 7,2 Mend.. 216 862 212 760 206 559 198 482 192 472 189 761 188 443 188 403 189 477 189 972 189 645 8,6 7,4 Kvnder 206 197 202 889 198 215 190 878 185 556 183 093 182 047 181 016 182 347 182 308 182 103 7,9 6,9 40 44 Ar 335 901 357 294 380 392 403 954 416 735 419 651 412 205 401 460 386 206 375 205 370 929 6,6 7,1 Mend. 170 780 181 845 194 194 206 647 213 044 214 531 210 290 204 013 196 045 190 261 188 159 6,8 7,3 Kvnder 165 121 175 449 186 198 197 307 203 691 205 120 201 915 197 447 190 161 184 944 182 770 6,4 6,9 45 49 Ar 285 585 290 425 296 927 303 604 315 996 331 148 352 128 374 762 397 975 410 882 414 419 5,6 8,0 Mend.. 142 920 145 949 149 542 153 270 160 079 167 847 178 635 190 638 202 700 209 165 210 967 5,7 8,2 Kvnder 142 665 144 476 147 385 150 334 155 917 163 301 173 493 184 124 195 275 201 717 203 452 5,5 7,7 50 54 Ar 263 855 264 896 265 369 268 321 272 510 278 508 283 171 289 727 296 364 308 822 324 062 5,2 6,2 Mend.... 130 342 131 044 131 518 133 145 135 507 138 660 141 558 145 146 148 780 155 670 163 494 5,2 6,4 Kvnder 133 513 133 852 133 851 135 176 137 003 139 848 141 613 144 581 147 584 153 152 160 568 5,1 6,1 55 59 Ar.. 269 090 263 481 260 371 257 027 255 360 252 807 253 874 254 378 257 525 262 023 268 565 5,3 5,2 Mend 131 087 128 393 127 080 125 720 124 771 123 705 124 390 124 895 126 637 129 104 132 664 5,2 5,2 Kvnder 138 003 135 088 133 291 131 307 130 589 129 102 129 484 129 483 130 888 132 919 135 901 5,3 5,2 60 64 Ar 268 708 270 920 264 056 258 738 255 480 252 010 246 860 244 226 241 440 240 318 237 913 5,3 4,6 Mend.. 127 954 128 809 125 569 123 294 121 777 120 518 118 163 117 212 116 223 115 655 114 680 5,1 4,5 Kvnder 140 754 142 111 138 487 135 444 133 703 131 492 128 697 127 014 125 217 124 663 123 233 5,4 4,7 65 69 Ar 235 027 231 513 238 036 242 000 242 613 242 887 244 832 239 097 234 940 232 442 229 316 4,6 4,4 Mend.... 108 758 107 433 110 091 111 678 112 107 112 017 112 767 110 218 108 707 107 752 106 806 4,3 4,2 Kvnder 126 269 124 080 127 945 130 322 130 506 130 870 132 065 128 879 126 233 124 690 122 510 4,9 4,7 70 74 Ar.. 211 879 211 181 208 582 206 503 203 618 202 223 199 423 204 859 208 246 208 694 209 061 4,1 4,0 Mend.. 93 033 92 682 91 688 90 712 89 258 88 885 87 960 90 203 91 507 91 841 91 927 3,7 3,6 Kvnder 118 846 118 499 116 894 115 791 114 360 113 338 111 463 114 656 116 739 116 853 117 134 4,6 4,4 75 79 Sr 154 939 158 975 161 980 164 143 166 978 168 045 167 724 165 639 164 174 161 938 160 384 3,0 3,1 Mend.. 61 563 63 290 64 640 65 833 67 354 68 057 68 013 67 215 66 675 65 816 65 281 2,4 2,5 Kvnder 93 376 95 685 97 340 98 310 99 624 99 988 99 711 98 424 97 499 96 122 95 103 3,6 3,6 80 84 Ar 95 767 98 401 100 569 102 666 104 575 107 191 110 548 112 659 114 442 116 449 116 837 1,9 2,2 Mend.. 34 005 34 825 35 430 36 118 36 749 37 543 38 892 39 726 40 796 41 763 42 177 1,4 1,6 Kvnder 61 762 63 576 65 139 66 548 67 826 69 648 71 656 72 933 73 646 74 686 74 660 2,4 2,8 85 89 Ar 46 716 47 787 48 767 50 276 52 118 53 638 55 332 56 579 57 909 58 838 60 090 0,9 1,2 Mend.. 15 292 15 280 15 440 15 724 16 191 16 530 16 982 17 242 17 476 17 718 18 070 0,6 0,7 Kvnder 31 424 32 507 33 327 34 552 35 927 37 108 38 350 39 337 40 433 41 120 42 020 1,2 1,6 90 94 ár 14 575 15 346 16 023 16 996 17 604 18 234 18 608 19 137 19 895 20 525 20 942 0,3 0,4 Mend.. 4 419 4 632 4 765 4 910 5 007 5 115 5 044 5 164 5 257 5 314 5 333 0,2 0,2 Kvnder 10 156 10 714 11 258 12 086 12 597 13 119 13 564 13 973 14 638 15 211 15 609 0,4 0,6 95 Ar og derover 2 668 2 851 2 977 3 240 3 495 3 722 3 918 4 060 4 367 4 449 4 456 0,1 0,1 Mend.. 759 775 788 859 892 930 1 000 989 1 058 1040 983 0,0 0,0 Kvnder 1 909 2 076 2 189 2 381 2 603 2 792 2 918 3 071 3 309 3 409 3 473 0,1 0,1 Procent 22

Befolknng Befolknngen amterne 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1984 1994 pr. 1. Januar Tusnder Procent Hele landet 5 112 5 111 5 116 5 125 5 129 5 130 5 135 5 146 5 162 5 181 5 197 100,0 100,0 Hovedstadsregonen. 1 727 1 723 1 719 1 717 1 715 1 712 1 712 1 714 1 719 1 725 1 731 33,8 33,3 Kobenhavns Kommune. 483 479 473 470 469 468 467 465 465 466 467 9,4 9,0 Frederksberg Kommune 88 88 88 87 86 85 86 86 86 87 87 1,7 1,7 Kebenhavns Amt. 616 612 609 607 605 602 601 602 603 604 605 12,1 11,6 Frederksborg Amt 333 335 337 340 340 341 341 343 345 346 349 6,5 6,7 Rosklde Amt. 207 209 212 213 215 216 217 218 220 222 223 4,0 4,3 Vestsjællands Amt. 278 279 281 282 283 283 284 284 285 286 287 5,4 5,5.. Storstrems Amt 257 257 257 258 257 257 257 257 257 257 257 5,0 4,9 Bornholms Amt 47 47 47 47 47 46 46 46 45 45 45 0,9 0,9 Fyns Amt 454 454 455 456 457 458 459 461 463 465 467 8,9 9,0 Senderjyllands Amt 250 250 249 250 250 250 251 251 251 252 252 4,9 4,8 Rbe Amt 215 215 216 217 218 219 218 219 220 221 221 4,2 4,3 Vejle Amt. 327 327 328 329 329 330 330 331 333 334 335 6,4 6,4 Rngkebng Amt 264 265 265 266 266 267 267 268 268 269 270 5,2 5,2 Arhus Amt 580 582 585 589 592 594 597 601 605 610 614 11,3 11,8. Vborg Amt 231 230 231 231 231 230 230 229 230 230 230 4,5 4,4.. Nordjyllands Amt 482 482 483 483 484 484 484 485 486 487 488 9,4 9,4 Fordelng etter ken og statsborgerskab pr. 1. januar 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 I alt.. 5 112 130 5 111 108 5 116 273 5 124 794 5 129 254 5 129 778 5 135 409 5 146 469 5 162 126 5 180 614 5 196 642 Danmark 5 008 068 5 003 382 4 999 322 4 996 539 4 993 077 4 987 762 4 984 765 4 985 828 4 992 601 5 000 511 5 007 628 Udlandet alt.. 104 062 107 726 116 951 128 255 136177 142 016 150 644 160 641 169 525 180 103 189 014 Mend 2 517 942 2 517 072 2 520 563 2 526 020 2 527 996 2 528 165 2 530 597 2 536 391 2 544 454 2 554 594 2 563 442 Danmark.. 2 463 421 2 460 319 2 457 631 2 455 862 2 453 850 2 451 351 2 449 718 2 450 937 2 455 501 2 460 931 2 466 058 Udlandet alt 54 521 56 753 62 932 70 158 74 146 76 814 80 879 85 454 88 953 93 663 97 384 Europa 39 662 40 961 42 850 45 091 46 531 47 223 48 800 50 719 52 821 54 984 57 015 Nordske lande 9 479 9 631 9 856 10 108 9 951 9 868 9 911 10 058 10 184 10 276 10 504 EU lande' 13 830 14 302 15 182 15 815 16 011 15 812 15 972 16 386 16 846 17 579 18 519 Jugoslaven (tdlgere) 3 832 3 935 4 085 4 326 4 581 4 729 4 922 5 170 5 499 5 815 5 985. Tyrket 10 106 10 623 11 408 12 325 13 248 13 912 14 729 15 550 16 631 17 411 17 863.. Afrka 2 616 2 772 2 789 3 081 3 239 3 353 3 744 4 282 4 893 5 575 6 549 Nordamerka 2 363 2 480 2 577 2 681 2 685 2 669 2 641 2 895 2 857 2 995 3 122 USA 1 944 2 076 2 152 2 212 2 211 2 193 2 155 2 392 2 324 2 445 2 575 Syd og Mellemamerka 887 881 871 888 938 991 1 040 1 137 1 166 1 146 1 203 Asen 8 503 9 212 13 096 16 330 17 887 19 061 20 234 21 431 21 504 22 667 23 228. Irak 74 143 570 839 993 1 278 1 604 1 890 2 065 2 747 3 242 Iran 165 698 3 735 4 323 4 875 5 498 5 845 6 113 5 678 5 111 4 798 Pakstan 3 580 3 559 3 451 3 366 3 306 3 233 3 099 3 022 2 888 2 970 3 027. Sr Lanka 73 113 410 2 295 2 762 2 875 3 034 3 103 3 156 3 217 3 143. Oceanen 247 232 248 283 285 307 303 358 401 447 455 Uoplyst og statslese 243 215 501 1 804 2 581 3 210 4 117 4 632 5 311 5 849 5 812 Kvnder.. 2 594 188 2 594 036 2 595 710 2 598 774 2 601 258 2 601 613 2 604 812 2 610 078 2 617 672 2 626 020 2 633 200 Danmark 2 544 647 2 543 063 2 541 691 2 540 677 2 539 227 2 536 411 2 535 047 2 534 891 2 537 100 2 539 580 2 541 570 Udlandet alt.. 49 541 50 973 54 019 58 097 62 031 65 202 69 765 75 187 80 572 86 440 91 630 Europa... 36 778 37 739 39 267 41 113 42 901 44 315 46 212 48 313 50 850 53 071 55 246 Nordske lande 12 855 12 969 13 167 13 271 13 179 13 109 13 153 13 184 13 328 13 469 13 688 EU landet 9 926 10 080 10 498 10 800 10 864 10 756 10 823 11 149 11 584 12 018 12 726 Jugoslaven (tdlgere) 3 565 3 682 3 858 4 022 4 218 4420 4 613 4 869 5 220 5 491 5 633. Tyrket 7 721 8 183 9 000 9 988 11 175 12 160 13 200 14 130 15 387 16 242 16 795 Afrka 1 617 1 698 1 764 1 921 2 020 2 149 2 402 2 781 3 259 3 886 4 832 Nordamerka 2 305 2 437 2 526 2 628 2 537 2 421 2 393 2 609 2 479 2 604 2 691 USA 1 924 2 034 2 119 2 205 2 112 2 009 1 971 2 156 2 034 2 119 2 207 Syd og Mellemamerka 1 055 1 031 1 016 1 041 1 073 1 114 1 169 1 280 1 345 1 441 1 529 Asen 7316 7618 8889 10238 11899 13215 14971 16817 18466 20610 22217 Irak 20 35 105 198 276 455 715 895 1 108 1 638 2 038.... Iran 72 159 992 1 420 1 830 2 217 2 517 2 864 3 122 3 137 3 141 Pakstan 3 079 3 133 3 168 3 224 3 194 3 221 3 186 3 209 3 193 3 289 3 341 Sr Lanka 88 94 196 633 1 272 1 463 1 805 1 979 2 178 2 455 2 639 Oceanen. 297 295 316 341 319 338 315 405 418 429 433 Uoplyst og statslese 173 155 241 815 1 282 1 650 2 303 2 982 3 755 4 399 4 682 1 Portugal og Spanen er pr. 1. januar 1986 medregnet EU lande. 23

I I Befolknng Udenlandske statsborge pr. 1. januar 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1984 1994 Procent al hele befolknngen Hele landet 104 062 107 726 116 951 128 255 136 177 142 016 150 644 160 641 169 525 180 103 189 014 2,0 3,6 Hovedstadsregonen 67 673 69 716 72 537 76 687 80 056 82 219 85 823 90 798 95 252 100 589 105 412 3,9 6,1 Kebenhavns Kommune 28 311 29 478 30 275 31 796 33 229 33 570 34 316 36 198 37 791 39 925 42 025 5,9 9,0 Frederksberg Kommune 3 696 3 725 3 765 3 854 3 953 4 068 4 325 4 385 4 618 5 025 5 170 4,2 5,9 Kebenhavns Amt 21 353 21 810 22 796 24 169 25 260 26 035 27 353 29 050 30 586 32 396 34 243 3,5 5,7 Frederksborg Amt 10 346 10 728 11 347 12 047 12 384 12 902 13 552 14 336 14 886 15 334 15 770 3,1 4,5.. Rosklde Amt 3 967 3 975 4 354 4 821 5 230 5 644 6 277 6 829 7 371 7 909 8 204 1,9 3,7 Vestsjellands Amt 3 248 3 356 4 105 4 780 5 190 5 452 5 867 6 373 6 879 7 343 7 566 1,2 2,6. Storstroms Amt 2 087 2 148 2 591 3 070 3 383 3 756 3 968 4 361 4 495 4 711 4 944 0,8 1,9 Bornholms Amt 336 359 378 390 417 413 420 454 498 539 556 0,7 1,2 Fyns Amt 5 812 6 019 6 840 7 793 8 502 9 151 9 958 10 718 11 414 12 283 12 823 1,3 2,7 Senderjyllands Amt. 3 572 3 623 3 968 4 405 4 743 4 948 5 420 5 653 5 843 6 041 6 419 1,4 2,6 Rbe Amt 2 014 2 072 2 589 3 171 3 505 3 716 4 007 4 240 4 314 4 570 4 791 0,9 2,2 Vejle Amt 3 417 3 389 3 988 4 758 5 025 5 367 5 845 6 216 6 584 7 128 7 385 1,0 2,2 Rngkebng Amt 1 950 2 099 2 632 3 308 3 676 3 935 4 324 4 563 4 830 5 029 5 225 0,7 1,9 Arhus Amt _.. _..... 9 294 9 977 11 016 12 200 13 301 14 210 15 547 17 015 18 542 20 426 21 846 1,6 3,6 Vborg Amt 1 163 1 187 1 609 2 000 2 225 2 273 2 373 2 572 2 759 2 933 3 221 0,5 1,4 Nordjyllands Amt.. 3 496 3 781 4 698 5 693 6 154 6 576 7 092 7 678 8 115 8 511 8 826 0,7 1,8 Famler fordelt efter famletype pr. 1. januar 1991 1992 1993 1994 Famler alt.. 2 800 349 2 815 723 2 832 553 2 849 341 Famler uden born 2 130 084 2 149 824 2 170 390 2 192 376 Enlge. 1 395 964 1 407 615 1 421 531 1 436 491 Kvnder. _. _. _.. _. _. 705 238 710 303 715 950 722 352 Mend 690 726 697 312 705 581 714 139 Ægtepar 580 733 586 218 591 045 595 475.. Andre par 153 387 155 991 157 814 160 410 Famler med born. 655 274 651 349 647 938 642 848 Enlge 118 001 118 072 119 221 119 570. Kvnder 101 872 102 327 103 695 104 363 Mend 16 129 15 745 15 526 15 207 Ægtepar 438 654 430 216 422 374 413 745 Andre par 98 619 103 061 106 343 109 533 lkkehjemmeboende born 14 991 14 550 14 225 14 117 Husstandel fordelt efter husstandssammensetnng pr. 1 januar 1991 1992 1993 1994. Husstande alt 2 287 592 2 309 177 2 324 865 2 338 868... Husstande med 1 famle alt 1 934 245 1 957 576 1 971 347 1 982 322 Enlge m/u born.. 884 196 902 133 914 995 926 071 Kvnder. 540 486 548 772 553 866 558 765 Mend.. 343 710 353 361 361 129 367 306 Ægtepar m/u born.. 805 663 804 593 801 155 796 074 Andre par m/u born 243 214 249 709 254 062 259 133 Ikke hjemmeboende born 1 172 1 141 1 135 1 044 Husstande med fere famler 353 347 351 601 353 518 356 546 En famle med voksne hjemmeboende born 191 012 192 921 195 767 199 262 0vrge husstande med fere famler. 162 335 158 680 157 751 157 284 1 En husstand omfatter alle personer der bor pa samme cpr adresse. Husstande fordelt efter antal personer pr. 1. januar 1991 1992 1993 _, Husstande alt _.. _.. _.. _. 2 287 592 2 309 177 2 324 865 2 338 868 1 person. 790 525 808 062 819 809 830 368 2 personer 749 508 757 251 762 908 768 491......... 3 personer 339 085 338 827 337 869 335 740 4 personer 295 919 292 981 290 922 289 445 5 personer 82 984 82 339 82 975 84 037. 6 personer og derover 29 571 29 717 30 382 30 787 24

Befolknng Befolknngsudvklngen 1983 1984 1985 1986 1987 1988. Levendefedte 50 822 51 800 53 749 55 312 56 221 58 844 Drenge 26 001 26 572 27 465 28 434 29 079 30 324 Pger 24 821 25 228 26 284 26 878 27 142 28 520 Dade 57 156 57 109 58 378 58 100 58 136 58 984 Mend 30 321 30 101 30 533 30 254 30 222 30 308 Kvnder.. 26 835 27 008 27 845 27 846 27 914 28 676 heraf dude under 1 ár. 393 399 427 453 467 449 Drenge. 230 243 245 249 290 248 Pger 163 156 182 204 177 201 Fedselsoverskud _ 6 334 _ 5 309 _ 4 629 _ 2 788 _ 1 915 _ 140 Nettondvandrng 1 719 3 982 9 499 11 004 6 173 507 Fraflyttet tl udlandet 25 999 25 053 26 715 27 928 30 123 34 544 Tlflyttet fra udlandet 27 718 29 035 36 214 38 932 36 296 35 051 Arets befolknngstlvækst _ 4 615 _ 1 327 4 870 8 216 4 258 367 Pr. 1000 ndbyggere........... Levendefedte 9,9 10,1 10,5 10,8 11,0 11,5 Dede. 11,2 11,2 11,4 11,3 11,3 11,5 Fedselsoverskud.. ± 1,2 ± 1,0 ± 0,9 ± 0,5 ± 0,4 0,0 Nettondvandrng.. 0,3 0,8 1,9 2,1 1,2 0,1 Befolknngstlvekst. ± 0,9 ± 0,3 1,0 1,6 0,8 0,1 1989 1990 1991 1992 1993 61 351 63 433 64 358 67 726 67 442' 31 475 32 620 33 005 34 812 34 629 29 876 30 813 31 353 32 914 32 813' 59 397 60 926 59 581 60 821 62 946' 30 449 31 170 30 085 30 542 31 349' 28 948 29 756 29 496 30 279 31 597 492 473 471 444 288 278 268 261 204 195 203 183 1 954 2 507 4 777 6 905 4 496' 3 442 8 332 10 938 11 462 11 056 34 949 32 383 32 629 31 915 32 344 38 391 40 715 43 567 43 377 43 400 5 396 10 839 15 715 18 367 15 552' 12,0 12,3 12,5 13,1 13,0 11,6 11,8 11,5 11,8 12,1 0,4 0,5 1,0 1,3 0,9 0,7 1,6 2,1 2,2 2,1 1,1 2,1 3,1 3,6 3,0 Fodte 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988.... Fedte alt 52 927 51 087 52 030 53 989 55 554 56 509 59 136 Levendefedte 52 658 50 822 51 800 53 749 55 312 56 221 58 844 Dmdfodte.. 269 265 230 240 242 288 292 Fsdte egteskab.. 32 674 30 348 30 210 30 798 31 191 31 350 32 698 Fedte uden for egteskab 20 253 20 739 21 820 23 191 24 363 25 159 26 438 1989 1990 1991 1992 1982 1992 Procent 61 665 63 731 64 654 68 065 100,0 100,0 61 351 63 433 64 358 67 726 99,5 99,5 314 298 296 339 0,5 0,5 33 209 34 141 34 582 36 452 61,7 53,6 28 456 29 590 30 072 31 613 38,3 46,4 Antal 70 000 60 000 Levendefodte Dade 50 000 40 000 30 000 20 000 10 000 0 10 000 1981 82 83 84 85 86 87 88 89 90 91 92 93 t, Befolknngstlvekst Nettondvandrng Befolknngsudvklngen Legale aborter 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992... Legale aborter 21 462 20 791 20 742 19 919 20 067 20 830 21 199 21 456 20 589 19 729 18 833 Adoptoner Adoptoner alt heraf egtefelles barn. Bern fedt udlandet'. Born twt I Opgjort efter barnets fedeland. 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1 324 1 217 1 289 1 497 1 282 1 260 1 166 1 101 1 235 1 098 1 038 601 621 695 698 649 712 685 674 615 568 529 661 546 550 761 589 523 468 425 618 544 518 663 671 739 736 693 737 698 676 617 554 520 Velser 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 Velser.. Velser pr. 1000 kke gfte mend over 17 ár Velser pr. 1000 kke gfte kvnder over 14 ár 27 096 34,0 26,9 28 624 34,8 27,9 29 322 34,4 28,0 30 773 34,9 28,9 31 132 34,6 28,6 32 080 35,3 29,0 30 894 33,4 27,5 31 513 31 099 32 188 31 507' 33,3 32,3 33,2 33,3' 27,6 26,9 27,7 27,7' 25

Befolknng Sklsmsser 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 Sklsmsser Sklsmsser pr. 1000 gfte mend Sklsmsser pr. 1000 gfte kvnder.. 14 763 14 490 14 385 14 490 14 381 14 717 15 152 12,7 12,6 12,6 12,8 12,7 13,1 13,6 12,9 12,8 12,9 13,0 13,0 13,4 13,8 1990 1991 1992 1993 13 731 12,5 12,6 12 655 12,3 12,6 12 981 12,2 12,2 12 991' 12,3' 12,2' Antalsklsmsser efter ægteskabets varghed I alt Under 1 Ar 1 Ar 2 Ar 3 Ar 4 Ar 5 ár 67 Ar 89 Ar 1014 ár 1519 Ar 2024 ár... 25 ár og derover Uoplyst............ 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 14 621 14 763 14 490 14 385 14 490 14 381 14 717 15 152 13 731 270 251 259 284 351 356 417 352 299 565 555 585 615 696 686 785 808 699 969 965 888 980 1 018 1 029 1 227 1 293 1 163 1 051 1 031 967 950 920 989 1 057 1 194 1 152 1 055 923 884 833 836 873 874 1 038 954 945 809 794 805 726 763 822 1 521 1 527 1 518 1 389 1 356 1 304 1 332 1 334 1 216 1 190 1 324 1 192 1 278 1 192 1 165 1 115 1 110 2 505 2 414 2 367 2 299 2 256 2 286 2 232 2 214 1 918 2 060 2 139 2 114 2 063 2 087 1 925 1 846 1 722 1 550 1 221 1 302 1 444 1 471 1 531 1 529 1 531 1 584 1 495 1 127 1 245 1 352 1 324 1 348 1 420 1 452 1 570 1 554 133 142 111 105 94 93 86 111 1990 1991 1992 1982 1992 Protest 900 765 920 100 12 655 1 137 1 103 1 1 671 1 379 1 263 616 889 793 169 888 259 1 404 84 12 981 273 655 1 146 1 135 994 811 1 319 929 1 691 1 351 1 274 1 400 3 100,0 1,8 3,9 6,6 7,2 7,2 6,5 10,4 8,1 17,1 14,1 8,4 7,7 0,9 100,0 2,1 5,0 8,8 8,7 7,7 6,2 10,2 7,2 13,0 10,4 9,8 10,8 0,0 Alderbetngede fertltetskvotenter 160 140 2529 ár 120 100 80 60 40 20 0 1980 81 82 83 84 85 86 87 88 89 90 Fertltetskvotenter (gnsnt. antal levendefedte pr. 1000 kvnder hver af 5Ars aldersklasserne 1544 Sr) 91 92 3034 Ar 2024 Ar 3539 ár 1519 ár 4044 ár Aldersbetngede fertltetskvotenter 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 Moderens alder Levendefodte pr. tusnde kvnder 1519 Ar 12,4 10,6 10,1 9,1 9,2 9,4 9,1 2024 87,7 80,0 77,5 76,7 75,1 71,2 71,3 2529 112,9 111,6 113,3 118,1 120,0 122,3 128,1 3034. 54,8 55,7 59,2 64,1 68,3 71,3 76,7 3539.. 15,3 15,1 17,4 18,4 20,0 21,9 23,4 4044.. 2,3 2,2 2,3 2,8 3,2 3,0 3,2 4549 0,1 0,2 0,1 0,1 0,1 0,1 0,2 Generel fertltetskvotentl Samlet fertltet Bruttoreproduktonstal Nettoreproduktonstal.... 1 Antal levendefedte pr. tusnde kvnder 1549 ár 42,1 40,3 40,9 1 427 1 377 1 400 1 447 694 672 682 683 662 672 42,2 708 697 43,1 1 480 719 708 43,5 1 496 722 711 45,3 1 560 756 744 1989 1990 1991 1992 9,4 9,1 8,8 9,5 71,5 71,4 68,8 67,9 131,6 134,8 135,2 140,6 82,6 86,9 89,7 98,4 25,4 27,3 29,8 31,8 3,6 3,9 4,2 4,5 0,1 0,1 0,1 0,2 47,1 48,5 49,0 51,6 1 621 789 777 1 668 1 683 1 764 810 820 857 798 808 845 Aldersbetngede legale abortkvotenter Kvndens alder 1519 Ar 2024 2529 3034 3539 4044 4549............ Generel abortkvotentl Samlet abortkvotent 1982 1983 1984 Legale aborter pr. tusnde kvnder 18,2 17,6 17,4 28,8 28,7 29,2 23,5 23,2 22,7 20,1 18,6 18,3 15,2 14,5 14,5 8,2 7,5 7,3 1,0 0,9 1,0 17,2 16,5 16,4 575 555 552 1985 16,3 28,8 22,3 17,4 13,3 6,7 1,0 15,6 529 1986 16,1 28,8 23,0 18,0 13,3 6,1 0,8 15,6 531 1987 1988 15,7 16,6 29,9 30,4 24,8 25,6 18,8 18,9 13,5 13,5 6,1 6,0 0,9 0,8 16,1 16,3 549 559 1989 1990 1991 1992 17,6 32,1 25,4 19,1 13,4 5,6 0,7 16,4 570 17,2 30,2 25,4 18,3 12,2 5,3 0,8 15,7 547 16,4 27,8 24,7 18,6 11,8 5,2 0,7 15,0 526 16,0 26,1 23,2 18,4 11,8 4,8 0,6 14,3 504 1 Antal legale aborter pr. tusnde kvnder 1549 Ar. 26

;! 11,3 0,9 Befolknng Antal dode pr. 1000 personer hver aldersklasse 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992._.._.._..... Mend 11,70 12,00 12,00 12,10 12,00 12,00 12,00 12,00 12,31 11,84 11,98 0 ár1 9,50 8,85 9,14 8,92 8,76 9,97 8,18 9,15 8,52 8,12 7,50 119.. 0,44 0,45 0,43 0,52 0,42 0,43 0,41 0,39 0,40 0,40 0,38 2039.. 1,45 1,49 1,47 1,45 1,51 1,46 1,45 1,44 1,34 1,40 1,32 4049.. 3,81 3,92 3,58 3,59 3,60 3,57 3,42 3,66 3,76 3,58 3,62 5059.. 10,80 10,62 10,61 10,64 10,40 10,59 10,08 9,99 9,91 9,37 9,04 6069.. 25,88 27,48 26,61 26,98 26,43 26,54 26,40 26,51 25,91 24,62 25,10 7079.. 63,14 63,11 62,95 62,72 62,97 60,62 60,65 60,84 62,81 59,77 60,00 8089 137,97 140,80 138,63 139,80 135,10 135,50 137,39 129,12 139,02 133,69 135,18.... 90 Ar og derover 282,39 292,76 290,60 296,35 276,81 279,74 286,67 289,89 298,32 287,18 308,01 Kvnder 10,00 10,30 10,40 10,70 10,70 10,70 11,00 11,10 11,41 11,28 11,55 0 ár1 6,92 6,57 6,18 6,92 7,59 6,52 7,05 6,83 6,33 6,47 5,56 119.. 0,25 0,27 0,26 0,27 0,25 0,24 0,26 0,24 0,25 0,22 0,22 2039.. 0,74 0,72 0,75 0,71 0,66 0,64 0,68 0,68 0,60 0,61 0,63 4049.. 2,46 2,59 2,51 2,49 2,49 2,40 2,46 2,43 2,37 2,30 2,25 5059.. 6,49 6,59 6,56 6,89 6,82 6,98 6,53 6,54 6,77 6,21 6,14 6069.. 14,15 14,13 14,50 14,01 15,02 14,37 15,31 15,10 15,05 15,07 15,21 7079.. 35,22 35,13 34,97 35,52 34,99 34,54 35,09 34,75 35,51 35,17 35,43 8089 98,36 100,04 96,96 99,14 95,90 94,49 93,86 90,75 95,89 93,27 95,39 90 ár og derover 234,02 254,55 246,55 252,71 233,65 237,44 241,59 240,48 246,78 240,73 249,21 1 Pr. 1000 levendefodte... Antal dode efter dodsarsag 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1982 1992 I alt Procent _... Mend 29 482 30 321 30 101 30 533 30 254 30 222 30 308 30 449 31 170 30 085 30 542 100,0 100,0 Kvnder 25 886 26 835 27 008 27 845 27 846 27 914 28 676 28 948 29 756 29 496 30 279 100,0 100,0 Hjertesygdomme Mend 10 404 10 466 10 495 10 528 10 319 10 384 9 962 9 780 9 821 9 238 9 068 35,3 29,7... Kvnder 8 255 8 399 8 508 8 753 8 762 8 720 8 785 8 558 8 938 8 349 8 259 31,9 27,3 Ondartede svulster Mend 7 253 7 741 7 598 7 564 7 568 7 613 7 743 7 598 7 814 7 489 7 689 24,6 25,2... Kvnder 6 521 6 994 6 927 6 952 7 062 7 074 7 335 7 346 7 211 7 448 7 420 25,2 24,5 ' Karsygdomme hjernen Mend. 2 351 2 280 2 204 2 252 2 223 2 137 2 238 2 224 2 371 2 348 2 359 8,0 7,7 Kvnder 2 928 2 918 2 967 2 943 2 998 3 039 2 998 2 996 3 196 3 210 3 299 10,9.. Lungebetendelse og nfluenza Mend.. 793 865 857 796 614 501 546 652 703 656 756 2,7 2,5 Kvnder 916 1 081 1 018 1 022 765 634 669 832 924 897 955 3,5 3,2.. Bronchts og astma Mend 1 295 1 304 1 412 1 566 1 591 1 486 1 517 1 522 1 607 1 463 1 462 4,4 4,8... Kvnder 611 639 710 896 944 924 992 1 005 1 108 1 064 1 130 2,4 3,7 Sukkersyge Mend 355 413 398 361 395 430 471 405 422 367 410 1,2 1,3... Kvnder 441 491 416 410 441 402 432 402 391 415 413 1,7 1,4 Levercrrhose Mend 335 381 424 414 461 465 456 464 486 471 337 1,1 1,1... Kvnder 224 166 194 228 226 236 202 262 226 248 258! 0,9 Ulykkestlfelde Mend.. 1 256 1 362 1 313 1 457 1 396 1 367 1 498 1 477 1 376 1 267 1 229 4,3 4,0 Kvnder 929 1 008 1 129 1 129 1 109 1 252 1 329 1 231 1 171 1 052 1 097 3,6 3,6.. Selvmord Mend 935 933 920 885 899 913 843 869 815 762 742 3,2 2,4.... Kvnder 549 529 546 535 517 517 493 510 426 394 396 2,1 1,3 Alle evrge dedsársager Mend 4 311 4 394 4 278 4 505 4 559 4 678 4 781 5 220 5 529 5 844 6 309 14,6 20,7... Kvnder 4 452 4 530 4 524 4 882 4 928 5 023 5 344 5 717 6 054 6 336 6 960 17,2 23,0 Uoplyst dedsársagl Mend. 194 182 202 205 229 248 253 238 226 180 181 0,7 0,6 Kvnder 60 80 69 95 94 93 97 89 111 83 92 0,2 0,3. 1 Omfatter personer med bopæl Danmark, som er dede udlandet. 27

Befolknng Mddellevetder 1981 82 1983 84 1985 86 1987 88 1989 90 1991 92 198182 198384 198586 198788 198990 199192 Mend Kvnder ár. 71,4 71,5 71,6 71,8 72,0 72,4 77,4 77,5 77,5 77,7 77,7 77,8 5.. 67,2 67,3 67,4 67,7 67,8 68,1 73,1 73,2 73,2 73,4 73,3 73,4 10. 62,3 62,4 62,5 62,7 62,9 63,2 68,2 68,2 68,2 68,4 68,4 68,4 15.. 57,4 57,5 57,6 57,8 57,9 58,2 63,3 63,3 63,3 63,5 63,5 63,5 20.. 52,6 52,7 52,8 53,0 53,1 53,4 58,4 58,4 58,4 58,6 58,6 58,6 25.. 47,9 47,9 48,1 48,3 48,3 48,7 53,5 53,5 53,5 53,7 53,7 53,6 30.. 43,2 43,2 43,3 43,6 43,6 43,9 48,6 48,6 48,6 48,8 48,8 48,8 35.. 38,5 38,5 38,7 38,9 38,9 39,2 43,8 43,8 43,8 44,0 43,9 43,9 40.. 33,8 33,9 34,0 34,2 34,3 34,6 39,0 39,1 39,0 39,2 39,2 39,1 45.. 29,3 29,3 29,5 29,7 29,7 30,1 34,4 34,4 34,4 34,5 34,5 34,5 50.. 24,9 25,0 25,1 25,3 25,4 25,7 29,9 30,0 29,9 30,0 30,0 29,9 55.. 20,9 20,9 21,0 21,2 21,3 21,5 25,7 25,7 25,7 25,8 25,7 25,6 60. 17,1 17,2 17,3 17,5 17,5 17,7 21,6 21,6 21,6 21,7 21,7 21,5 65.. 13,8 13,8 13,9 14,1 14,1 14,3 17,7 17,7 17,8 17,9 17,9 17,8 70.. 10,8 10,9 11,0 11,2 11,1 11,2 14,0 14,1 14,2 14,4 14,3 14,2 75.. 8,3 8,3 8,4 8,6 8,5 8,7 10,7 10,8 10,9 11,1 11,0 11,0 80.. 6,3 6,3 6,4 6,4 6,4 6,6 7,9 7,9 8,0 8,2 8,1 8,1 85.. 4,7 4,7 4,7 4,8 4,8 4,8 5,6 5,6 5,7 5,8 5,7 5,8 90.. 3,4 3,4 3,4 3,4 3,4 3,6 3,9 3,9 4,0 4,0 3,9 3,9 95.. 2,5 2,4 2,5 2,4 2,4 2,7 2,8 2,7 2,8 2,9 2,7 2,9 Antal ndenlandske flytnnger 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1985 1993 fordelt efter flyttetype Procent Flytnnger alt 871 612 881 884 842 996 835 798 830 136 850 828 854 344 855 125 872 223 100,0 100,0 Mellem amter 196 485 196 998 190 309 185 308 183 710 188 784 186 016 185 326 187 955 22,5 21,5 Mellem kommuner 336 681 340 030 322 788 315 135 309 773 314 456 310 809 307 984 309 268 38,6 35,5 Inden for kommuner 534 931 541 854 520 208 520 663 520 363 536 372 543 535 547 141 562 955 61,4 64,5 Samtlge ndenlandske flytnnger 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1985 1993 Procent I alt 871 612 881 884 842 996 835 798 830136 850 828 854 344 855 125 872 223.......... Mend alt 452 056 456 761 437 148 432 602 428 952 440 106 442 863 444 424 453 138 100,0 100,0 0 14 ár 70 260 71 520 64 770 61 629 60 479 61 023 61 702 61 857 63 226 15,5 14,0 15 24 152 603 153 284 150 679 149 882 147 318 148 262 143 960 140 036 139 958 33,8 30,9 25 49 186 356 189 560 180 518 180 942 181 302 189 436 194 595 199 507 205 126 41,2 45,3 50 69 30 527 30 365 29 308 28 535 28 256 29 377 30 401 30 802 32 093 6,8 7,1 70 r og derover 12 310 12 032 11 873 11 614 11 597 12 008 12 205 12 222 12 735 2,7 2,8........ Kvnder alt 419 556 425 123 405 848 403 196 401 184 410 722 411 481 410 701 419 085 100,0 100,0 0 14 r 66 881 68 364 61 914 59 262 57 796 59 000 59 631 59 553 61 036 15,9 14,6 15 24 169 389 169 670 164 210 165 387 163 002 163 514 158 947 154 907 154 263 40,4 36,8 25 49 134 283 138 536 131 511 131 898 133 852 140 023 143 802 146 790 152 150 32,0 36,3 50 69 29 022 29 064 28 078 27 403 27 049 27 962 28 815 28 846 30 110 6,9 7,2 70 r og derover 19 981 19 489 20 135 19 246 19 485 20 196 20 286 20 605 21 526 4,8 5,1 Ind og udvandrede fordelt efter natonaltet og ken 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993.. Indvandrede aft 27 718 29 035 36 214 38 932 36 296 35 051 38 391 40 715 43 567 43 377 43 400. Danske statsborgere 15 958 15 742 16 013 16 389 16 239 16 605 19 180 21 000 21 445 21 893 22 921 Mend 8 442 8 115 8 105 8 392 8 423 8 558 9 831 10 793 10 425 10 663 10 985 Kvnder. 7 516 7 627 7 908 7 997 7 816 8 047 9 349 10 207 11 020 11 230 11 936 Udenlandske statsborgere 11 760 13 293 20 201 22 543 20 057 18 446 19 211 19 715 22 122 21 484 20 479 Mend 6 133 7 451 12 214 13 419 10 881 9 780 9 988 10 077 11 259 11 053 10 561. Kvnder 5 627 5 842 7 987 9 124 9 176 8 666 9 223 9 638 10 863 10 431 9 918.. Udvandrede alt 25 999 25 053 26 715 27 928 30 123 34 544 34 949 32 383 32 629 31 915 32 344. Danske statsborgere 16 849 16 890 17 662 18 666 19 981 23 893 25 447 23 528 22 167 22 557 22 350 Mend.. 8 616 8 616 8 926 9 509 10 424 12 228 13 256 11 603 10 641 10 766 10 688 Kvnder. 8 233 8 274 8 736 9 157 9 557 11 665 12 191 11 925 11 526 11 791 11 662 Udenlandske statsborgere 9 150 8 163 9 053 9 262 10 142 10 651 9 502 8 855 10 462 9 358 9 994 Mend 5 102 4 445 4 972 5 159 5 814 6 010 5 272 4 994 5 815 5 140 5 631 Kvnder. 4 048 3 718 4 081 4 103 4 328 4 641 4 230 3 861 4 647 4 218 4 363 28

EU Befolknng Antal ndvandrede fordelt efter fraflytnngsland 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 Mend 14 575 15 566 20 319 21 811 19 304 18 338 19 819 20 870 21 684 21 716 21 546 Feroerne... 500 485 576 609 657 715 850 874 670 815 1 268 Gronland 2 256 2 127 2 238 2 349 2 322 2 218 2 060 2 135 1 841 1 760 1 494 Fra udlandet alt. 11 706 12 858 17 291 18 579 16 141 15 267 16 642 17 861 19 173 19 141 18 784 Europa. 7 216 7 578 8 441 8 830 8 809 8 630 9 325 10 061 10 873 10 701 11 055 Nordske lande.. 2 744 2 677 2 653 2 806 2 769 3 050 3 580 3 722 3 268 2 949 2 838 EU landes. 3 310 3 511 3 519 4 247 4 064 3 690 3 817 4 424 5 051 5 465 6 059 Tyrket 271 418 740 806 885 771 663 591 947 694 438 Afrka... 898 1 171 1 187 1 263 1 245 1 131 1 285 1 405 1 636 1 536 1 782 Nordamerka 1 321 1 390 1 453 1 572 1 561 1 453 1 587 1 910 2 026 1 856 1 902 Syd og Mellemamerka... 272 307 240 313 318 331 380 456 469 438 454 Asen 1 649 2 127 5 699 6 302 3 902 3 362 3 672 3 311 3 352 3 907 2 912 Irak 100 112 429 304 166 282 309 280 268 669 484 Iran. 42 545 3 107 730 648 643 381 368 360 244 190 Thaland. 72 47 69 108 80 80 130 149 169 198 161 Oceanen.. 350 285 271 299 306 360 393 501 552 450 451 Uoplyst... 113 96 214 274 184 138 267 217 265 253 228 Kvnder... 13 143 13 469 15 895 17 121 16 992 16 713 18 572 19 845 21 883 21 661 21 854 Feroerne. 460 499 581 580 574 665 752 801 644 763 1 127 Grenland.. 1 151 1 172 1 186 1 349 1 252 1 197 1 196 1 298 1 224 1 199 1 015 Fra udlandet aft. 11 478 11 737 14 028 15 076 15 078 14 759 16 488 17 746 20 015 19 699 18 712 Europa.. 7 287 7 311 8 416 8 602 8 668 8 801 9 488 9 992 11 600 11 257 11 722 Nordske lande. 2 782 2 780 2 964 3 111 3 194 3 332 3 463 3 352 3 252 2 955 2 916 EU lande'. 3 268 3 179 3 268 3 646 3 374 3 316 3 787 4 465 5 435 5 712 6 408 Tyrket. 269 341 701 817 944 860 785 632 1 039 668 449 Afrka.. 636 754 809 814 859 846 904 1 033 1 215 1207 1 536 Nordamerka.. 1 422 1 546 1 555 1 665 1 538 1 488 1 740 1 947 2 105 2 088 2 060 Syd og Mellemamerka 274 281 258 252 323 326 388 436 503 480 474 Asen... 1 575 1 572 2 717 3 448 3 418 2 970 3 611 3 692 3 892 4 022 3 335 Irak.. 47 41 99 119 62 163 202 150 175 386 298 Iran. 20 99 832 419 412 363 276 345 421 316 210 Thaland 113 89 121 139 180 206 266 309 349 326 343 Oceanen. 284 273 273 295 272 328 357 488 525 479 449 Uoplyst 54 61 100 116 88 92 136 158 175 166 136 1 Portugal og Spanen pr. 1. januar 1986 medregnet EU lande. Antal udvandrede fordelt efter tlflytnngsland 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 Mend.. 13 718 13 061 13 898 14 668 16 238 18 238 18 528 16 597 16 456 15 906 16 319 Feroerne. 479 608 546 711 816 883 644 414 405 401 429 Grenland 2 210 2 254 2 123 2 290 2 527 2 166 1 871 1 678 1 315 1 266 1 162...... Tl udlandet alt 10 431 9 825 10 655 11 168 12 323 14 362 15 243 14 505 14 736 14 239 14 728 Europa 6 529 6 185 7 008 7 440 8 301 9 641 10 544 9 376 9 032 9 016 9 380 Nordske lande 2 635 2 556 2 834 3 159 3 610 4 355 4 903 3 371 2 852 2 457 2 427 EU lande'.. 2 912 2 773 3 122 3 674 4 004 4 381 4 796 4 973 5 034 5 308 5 520 Afrka.. 950 822 842 755 781 900 773 698 775 764 759 Nordamerka 1 330 1 399 1 470 1 555 1 615 1 883 1 977 1 933 2 010 1 779 1 863 Syd og Mellemamerka 188 217 239 187 200 221 240 265 261 305 305 Asen 1 050 912 825 871 953 1 150 1 184 1 130 1 314 1 269 1 312 Irak 26 17 13 6 6 24 23 12 20 18 24 Iran. 13 15 18 52 101 84 83 75 133 92 77 Oceanen.. 384 290 271 360 473 567 525 464 458 391 445 Uoplyst... 598 374 574 499 572 827 770 639 886 715 664 Kvnder... 12 281 11 992 12 817 13 260 13 885 16 306 16 421 15 786 16 173 16 009 16 025 Fmreerne. 435 507 530 589 642 719 596 393 372 386 320 Grenland..... 1 151 1 082 1 037 1 112 1 233 1 133 1 101 1 019 821 730 739 Tl udlandet alt.. 10 271 10 138 10 909 11 261 11 707 13 946 14 248 14 374 14 980 14 893 14 966 Europa. 6 845 6 819 7 456 7 783 7 985 9 513 9 977 9 873 9 624 9 970 9 975 Nordske lande. 2 674 2 782 3 161 3 496 3 695 4 092 4 018 3 412 2 886 2 660 2 536 EU landes. 3 189 3 170 3 328 3 727 3 711 4 599 5 149 5 526 5 697 6 019 6 137 Afrka 685 583 592 598 597 669 597 514 567 542 567 Nordamerka.. 1 390 1 454 1 609 1 673 1 762 2 072 2 062 1 999 2 304 2 093 2 133 Syd og Mellemamerka 139 203 238 179 199 205 212 256 266 295 307 Asen... 878 799 743 722 710 936 911 877 970 1 049 1 024 Irak.. 25 20 26 3 5 11 11 6 7 8 5 Iran.. 4 11 10 22 23 20 30 29 65 43 50 Oceanen. 334 280 271 306 454 551 489 432 547 423 477 Uoplyst. 424 265 341 298 303 508 476 423 702 521 483 1 Portugal og Spanen pr. 1. januar 1986 medregnet lande. 29

..... Valg Folketngsvalg Oversgt Antal vælgere Afgvne stemmer Ugyldge stemmer Gyldge stemmer Herat personlge....... Stemmeprocent Ugyldghedsprocent. Personlg stemmeprocent.... Kanddater' Valgte'. Anm. P9 Færeerne og Grenland blev begge steder valgt 2 kanddater. Yderlgere oplysnnger fndes publkatonerne om folketngsvalg. 8dec 1981 0 Ian. 1984 8. sep. 1987 10. maj 1988 12 der, 199( 3 775 333 3 829 604 3 907 454 3 911 897 3 941 666 3 143 444 3 386 733 3 389 201 3 352 651 3 265 420 19 881 24 723 26 644 23 522 25 758 3 123 563 3 362 010 3 362 557 3 329 129 3 239 662 1 393 239 1 578 281 1 567 227 1 616 285 1 624 915 83,3 88,4 86,7 85,7 82,8 0,6 0,7 0,8 0,7 0,8 44,6 46,9 46,6 48,5 50,2 1 130/844/286 1 139/840/299 1 517/1 047/470 1 195/828/367 1 274/876/398 175/133/42 133/42 175/128/47 175/123/52 175/120/55 175/116/59 1 I altlmænd/kvnder. Folketngsvalg 8. december 1981 10. Januar 1984 Stemme og kanddattordelng Stemme Valgtel Stemme Valgte' fordelng fordelng I alt.. 3 123 563 175/133/42 3 362 010 175/128/47 A. Socaldemokratet 1 026 726 59/48/11 1 062 561 56/46/10 B. Radkale Venstre. 160 053 9/6/3 184 642 10/8/2 C. Konservatve Folkepart 451 478 26/17/9 788 224 42/29/13 D. CentrumDemokraterne 258 522 15/9/6 154 553 8/5/3 E. Retsforbundet 45 174 50 381 F. Socalstsk Folkepart 353 373 21/12/9 387 122 21/12/9 G. De Grenne H. Humanstske Part I. Inter.Socal. Arbejderpart. 2 034 2 151 K. Kommunstske Part.. 34 625 23 085 L. Marx.Lenn. Part. P. Fælles Kurs Q. Krstelgt Folkepart 72 174 4/3/1 978 91 623 5/4/1 R. Arbejderpartet KAP. 4 223 V. Venstre 353 280 20/19/1 405 737 22/16/6 Y. Venstresocalsterne 82 711 5/4/1 89 356 5/3/2 Z. Fremskrdtspartet. 278 383 16/15/1 120 641 6/5/1 0. Enhedslsten. Uden for parterne 807 956 Anm. P9 Færeerne og Grenland blev begge steder valgt 2 kanddater. Yderlgere oplysnnger fndes publkatonerne om folketngsvalg. 1 I altlmænd/kvnder. B. september 1987 Stemme Valgtel fordelng 3 362 557 175/123/52 985 906 54/41/13 209 086 11/6/5 700 886 38/25/13 161 070 9/5/4 16 359 490 176 27/18/9 45 076 5 675 1 808 28 974 987 72 631 4/4/ 79 664 4/3/1 354 291 19/17/2 46 141 160 461 9/4/5 3 366 Stemmefordelng 10. maj 1988 Valgtel 3 329 129 175/120/55 992 682 55/39/16 185 707 10/5/5 642 048 35/24/11 155 464 9/5/4 433 261 24/16/8 44 960 27 439 63 263 68 047 4/3/1 394 190 22/19/3 20 303 298 132 16/9/7 3 633 3 239 662 175/116/59 1 12. december 1990 Stemmefordelng Valgtel 211 121 69/45/24 114 888 7/4/3 517 293 30/23/7 165 556 9/4/5 17 181 268 759 15/9/6 27 642 763 57 896 74 174 4 /3 /1 511 643 29/20/9 208 484 12/8/4 54 038 10 224 Folkeafstemnnger om EF Vælgere. Afgvne stemmer Heraf ugyldge Stemmeprocent Jastemmer procent af gyldge. Nejstemmer procent af gyldge 2. okt. 1972 Tltrædelse af EF 3 453 763 3 113 122 19316 90,1 63,3 36,7 27. feb. 1986 Tltrædelse af EFpakken 3 883 429 2 927 652 29 383 75,4 56,2 43,8 2. jun 1992 18. maj 1993 Tltrædelse of traktaten om EFunonen Tltrædelse of Ednburghafgerel sen og Maastrcht f.. traktaten 3 962 005 3 974 672 3 290 610 3 436 940 30 879 34 635 83,1 86,5 49,3 56,7 50,7 43,3 Anm. Afstemnngen 1986 var vejledende Valg tl Europa parlamentet Stemme og kanddattordelng I alt. A. Socaldemokratet B. Radkale Venstre.. C. Konservatve Folkepart. D. CentrumDemokraterne. E. Retsforbundet F. Socalstsk Folkepart. J. JunBevægelsen.... N. Folkebevægelsen mod EFUnonen Q. Krstelgt Folkepart V. Venstre... Y. Venstresocalsterne Z. Fremskrdtspartet.. ' I alt/mmnd/kvnder Stemmefordelng 1 745 078 382 487 56 944 245 309 107 790 59 379 81 991 365 760 30 985 252 767 60 964 100 702 7. jun 1979 Valgte' Stemmefordelng 15/10/5 1 990 280 14. jun 1984 Valgtel 3/1/2 387 098 62 560 3/2/1 2/2/ 414 177 4/2/2 1/1/ 131 984 1/1/ 1/ I1 183 580 4/3/1 413 808 54 624 4/3/1 3/2/1 248 397 25 305 2/1/1 1 /1 / 68 747 16/10/6 2 /1 /1 15. jun 1989 Stemme Valgte' fordelng 1 789 395 16/10/6 417 076 4/2/2 50 196 238 760 2/1/1 142 190 2/2/ 162 902 1 /1 / 338 953 4/2/2 47 768 297 565 3/2/1 93 985 Stemmefordelng 9. jun 1994 Valgte' 2 079 937 1619//7 329 202 3/2/1 176 480 1 //1 368 890 3/3/ 18 365 178 543 1/11 316 687 2/1/1 214 735 2/1/1 22 986 394 362 4/2/2 59 687 30

alt tdlgere Uddannelse Mend Kvnder r Grundskole ; zemmmlmmonns, 1981 1993 Gymnasal Erhvervsfaglg Kort vderegáende Længere vderegaende 75 50 25 0 25 De 2060 ärge kvnder og mænds hojeste fuldforte uddannelse 1981 og 1993 50 75 Pct. Befolknngens hojeste uddannelse, 1560 árge fordelt efter gangverende og hejeste afsluttet uddannelse..... 1984 1985 I 3 168 932 3 178 791 3 193 301 3 214 046 3 231 762 3 243 332 3 251 883 3 280 375 3 292 857 3 303 202 Heraf kvnder 1 564 933 1 568 482 1 573 297 1 581 220 1 589 401 1 594 790 1 600 234 1 611 987 1 617 555 1 623 724.... Under uddannelse alt 459 596 455 602 456 923 463 900 469 504 472 277 472 219 481 298 482 505 492 811 Heraf kvnder 220 356 218 477 219 552 223 878 228 412 230 436 232 082 237 217 239 300 245 387 Afsluttet alt 2 709 336 2 723 189 2 736 378 2 750 146 2 762 258 2 771 055 2 779 664 2 799 077 2 810 352 2 810 391 Heraf kvnder.. 1 344 577 1 350 005 1 353 745 1 357 342 1 360 989 1 364 354 1 368 152 1 374 770 1 378 255 1 378 337 Grundskole alt 1 231 799 1 200 071 981 355 940 479 899 870 859 970 827 808 787 171 754 997 745 425 Heraf kvnder.. 681 503 661 501 580 263 555 401 531 538 508 654 489 488 465 811 446 559 438 416 Heraf 1.7. k1.1 alt..: 803 099 768 946 633 670 600 381 568 929 536 461 513 127 476 292 451 458 441 325 Heraf kvnder. 434 119 414 721 366 323 346 514 328 669 310 975 298 013 277 194 262 918 255 940...... Almengymnasal 90 476 97 325 95 587 100 578 102 528 103 582 103 085 105 789 106 068 107 808 Heraf kvnder 50 514 54 687 55 631 58 738 59 639 59 774 59 668 61 128 61 260 62 176. Erhvervsgymnasale bass alt.. 105 387 113 479 119 830 123 432 128 477 136 484 147 293 154 246 161 075 166 706 Herat kvnder... 62 574 66 377 69 651 71 176 73 297 77 457 82 463 87 534 90 391 92 677 Arbejdsmarkedsuddannelser alt. 2... 2. 200 841 215 997 229 662 241 890 250 905 261 682 270 075 263 047 Heraf kvnder... 2 65 775 73 035 79 066 84 549 88 790 93 299 96 947 94 399... 2... Erhvervsgymnasale afsl. alt 902 793 920 506 937 217 956 096 977 659 994 812 1 009 158 1 032 839 1 047 552 1 046 202 Heraf kvnder 364 610 374 465 383 544 393 780 406 478 416 896 426 221 437 354 445 868 446 949... Vderegáende alt 378 881 391 808 401 548 413 564 424 062 434 317 441 415 457 350 470 585 481 203 Heraf kvnder.. 185 376 192 975 198 881 205 212 210 971 217 024 221 522 229 644 237 230 243 720 Anm. Arstallet tabelsejlerne er Aret pr.l. januar. I tl 1 Inkl. uoplyst hejeste uddannelse, hvlket prakss vl sge svarende tdlgere publcerede tabeller var det Aret pr. 1. grundskoleuddannelse under 8. klasse. 2 oktober.»1984«denne tabel svarer tl»1983«indgár»grundskole«eller»almengymnasal«. publkatoner, osv. 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 31

Uddannelse Elevbestand pr. 1. oktober 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 Elever alt.. 1 033 474 1 022 329 1 015 927 1 008 661 997 774 983 869 970 513 954 073 943 667 948 293 Grundskolenveau.. 690 702 676 507 665 879 653 776 638 333 618 008 599 632 580 624 561 673 552 040 Almene gymnasale uddannelser... 81 050 77 765 73 581 70 023 70 750 72 753 74 576 74 545 75 400 74 807 Erhvervsrettede gymnasale uddannelser. Handels og kontoruddannelser 139 251 63 385 144 273 65 000 150 763 68 818 157 047 70 160 156 809 70 773 155 771 70 805 150 646 69 880 147 348 71 523 145 590 65 845 153 987 72 714 Teknske uddannelser....... 21 979 23 191 Jern og metaluddannelser Kemoteknske uddannelser.. Bygge og anlægsuddannelser.. Grafske uddannelser 31 914 850 16 323 2 470 33 067 907 16 494 2 512 33 555 1 011 17 601 2 603 33 936 883 19 895 4 876 32 790 914 20 646 5 078 32 060 920 20 816 4 993 31 861 1 559 19 272 3 471 30 521 912 17 317 3 378 21 342 518 13 175 2 259 21 181 411 12 214 2 164 Servceuddannelser. 4 068 4 389 4 683 4 925 4 890 4 872 4 751 4 491 2 713 2 599 Levnedsmddel og husholdnngsuddannelser. 11 573 12 182 12 571 12 609 12 482 12 277 11 976 11 971 9 320 9 093. Jordbrugs og fskeruddannelser Transport og kommunkatonsteknske uddannelser 3 359 1 776 3 628 1 748 3 672 1 639 3 489 1 482 3 003 1 397 2 960 1 372 2 762 1 134 2 762 1 057 2 031 795 2 706 676 Sundhedsuddannelser _.. 3533 4346 4610 4792 4836 4696 3980 3416 5613 7038 Korte vderegaende uddannelser.. 23 612 21 211 20 157 19 553 19 567 20 184 20 797 22 053 25 087 23 477 Pædagogske uddannelser 9 592 9 407 8 779 8 347 8 074 8 397 8 665 8 727 9 302 6 715 Humanstske uddannelser... 4 498 2 968 2 098 1 831 1 752 1 741 1 908 1 822 2 043 2 002 Musske og æstetske uddannelser.. 921 895 921 905 936 965 832 868 918 774 Samfundsvdenskabelge uddannelser.. 341 390 522 775 929 945 1 072 2 100 4 328 6 216 Teknske uddannelser.. 2 143 2 132 2 672 2 984 3 440 3 738 3 825 4 247 4 661 5 478 Levnedsmddel og husholdnngsuddannelser 233 246 262 279 278 293 226 243 383 441 Jordbrugs og fskeruddannelser 365 386 451 413 419 320 263 234 285 77 Transport og kommunkatonsteknske uddannelser 1 168 1 173 1 311 1207 971 894 954 1 182 1 246 256 Sundhedsuddannelser. 2 397 1 856 1 780 1 656 1 532 1 482 1 402 1 298 1 290 1 108 Uddannelser vedr. offentlg skkerhed. 1 954 1 758 1 361 1 156 1 236 1 409 1 650 1 332 631 410 Mellemlange og lange vderegaende uddannelser 98 859 102 573 105 547 108 262 112 315 117 153 124 862 129 503 135 917 143 982 Pædagogske uddannelser. 11 749 10 369 9 194 8 510 8 468 8 441 9 230 9 723 8 940 11 494 Humanstske og teologske uddannelser.. 15 041 16 412 16 689 16 927 17 282 17 717 19 488 21 621 24 981 27 359 Musske og æstetske uddannelser.. 3 003 3 253 3 155 3 312 3 305 3 305 3 453 3 308 3 431 3 451 Samfundsvdenskabelge uddannelser.. 28 922 31 251 33 779 35 851 38 030 41 017 44 563 45 254 46 742 47 213 Teknske uddannelser 13 203 14 061 15 462 16 190 17 332 18 195 18 891 19 278 19 852 19 743 Naturvdenskabelge uddannelser. 8 153 8 509 8 627 9 023 9 560 10 274 10 735 11 548 12 815 13 593 Levnedsmddel og husholdnngsuddannelser.. 270 278 283 276 277 266 292 294 313 309 Jordbrugs og fskeruddannelser. 2 031 2 118 2 158 2 156 2 232 2 371 2 619 2 655 2 816 2 940 Transportuddannelser.. 121 127 112 185 285 226 229 180 143 1 429 Sundhedsuddannelser.. 16 181 15 925 15 740 15 507 15 244 14 993 15 002 15 177 15 393 15 981 Forsvarsuddannelser. 185 270 348 325 300 348 360 465 491 470 Kvndelge elever alt 501 866 497 410 494 079 491 570 487 941 482 120 478 503 471 946 467 243 470 487 Grundskolenveau 338 493 332 262 326 587 321 023 313 022 303 165 293 908 284 595 274 975 270 147 Almene gymnasale uddannelser... 47 108 45 454 43 069 40 590 41 235 42 535 44 016 44 124 44 677 44 459 Erhvervsrettede gymnasale uddannelser. 57 360 60 350 64 599 68 438 69 617 69 075 68 066 66 507 65 164 70 257 Handels og kontoruddannelser 40 034 40 943 43 307 44 831 45 843 45 385 44 039 44 500 40 522 44 917 Teknske uddannelser.... 7 393 7 766 Jern og metaluddannelser 1 265 1 683 2 312 2 274 1 886 1 867 3 747 3 177 1 848 1 165 Kemoteknske uddannelser.. 650 700 800 691 675 683 1 143 671 407 345 Bygge og anlægsuddannelser 752 857 1 005 1 407 1 630 1 646 1 707 1 502 806 733 Grafske uddannelser.. 974 976 1 002 2 488 2 604 2 532 1 488 1 493 902 829 Servceuddannelser... 3 358 3 640 3 901 4 111 4 099 4 164 4 130 3 935 2 243 2 152 Levnedsmddel og husholdnngsuddannelser 5 958 6 310 6 647 6 786 6 951 6 904 6 737 6 631 4 810 4 687 Jordbrugs og fskeruddannelser 838 956 1 058 1 129 1 138 1 177 1 134 1 218 785 920 Transport og kommunkatonsteknske uddannelser 162 145 164 158 165 185 113 113 78 70 Sundhedsuddannelser.. 3 369 4 140 4 403 4 563 4 626 4 532 3 828 3 267 5 370 6 673 Korte vderegaende uddannelser.. 15 421 13 483 12 296 11 894 11870 12 220 12 552 12 919 14 764 13 436 Pædagogske uddannelser.. 7 857 7 759 7 287 6 968 6 823 7 115 7 306 7 279 7 785 5 638 Humanstske uddannelser... 4 010 2 688 1 872 1 607 1 529 1 498 1 654 1 586 1 791 1 761 Musske og æstetske uddannelser.. 628 599 602 596 623 643 542 564 627 521 Samfundsvdenskabelge uddannelser.. 89 121 194 309 395 410 474 1 082 2 150 2 769 Teknske uddannelser. 219 211 272 394 503 593 689 750 872 1 317 Levnedsmddel og husholdnngsuddannelser. 190 192 200 199 203 211 185 177 209 261 Jordbrugs og fskeruddannelser 42 50 68 74 74 44 36 32 42 24 Transport og kommunkatonsteknske uddannelser 31 11 16 11 6 6 12 23 25 26 Sundhedsuddannelser. 2 173 1 671 1 608 1 516 1 418 1 358 1 262 1 145 1 130 1 007 Uddannelser vedr. offentlg skkerhed. 182 181 177 220 296 342 392 281 133 112 Mellemlange og lange vderegaende uddannelser 43 484 45 861 47 528 49 625 52 197 55 125 59 961 63 801 67 663 72 188 Pdagogske uddannelser. 6 762 6 027 5 447 5 239 5 316 5 388 5 970 6 313 6 032 8 054 Humanstske og teologske uddannelser.. 8 845 10 317 10 714 11 089 11 418 11 795 13 184 14 829 17 124 18 671 Musske og æstetske uddannelser.. 1 619 1 785 1 773 1 867 1 833 1 814 1 933 1 860 1 937 2 020 Samfundsvdenskabelge uddannelser 9 471 10 479 11 639 12 652 13 981 15 577 17 352 18 284 19 023 19 124 Teknske uddannelser 1 784 1 989 2 424 2 809 3 312 3 830 4 268 4 511 4 726 4 684 Naturvdenskabelge uddannelser. 2 090 2 285 2 373 2 705 2 973 3 250 3 546 3 942 4 484 4 767 Levnedsmddel og husholdnngsuddannelser 131 152 161 168 167 175 197 202 217 218 Jordbrugs og fskeruddannelser 727 789 865 925 1 020 1 157 1 323 1 367 1 493 1 522 Transportuddannelser.. 4 4 2 5 7 7 8 12 11 32 Sundhedsuddannelser.. 12 044 12 023 12 117 12 160 12 168 12 127 12 172 12 467 12 598 13 080 Forsvarsuddannelser. 7 11 13 6 2 5 8 14 18 16 32.....

'. Uddannelse Uddannelse fuldfort 1. okt.30. sept. 1982/83 1983/84 1984/85 1985186 1986/87 198788 1988/89 1989/90 1990í91 1991/92.. Elever alt 186 710 191 535 188 862 187 221 193 704 193 398 203 370 198 359 201 583 207 685 Grundskolenveau. 58 213 58 064 55 711 54 976 57 097 58 615 62 914 62 570 54 435 55 354 Almene gymnasale uddannelser... 24 078 26 371 26 228 25 742 23 564 23 110 22 399 24 566 24 668 24 901 Erhvervsrettede gymnasale uddannelser. 80 442 82 350 82 232 83 128 88 570 87 772 93 120 84 504 93 271 98 056 Handels og kontoruddannelser 39 914 40 900 40 033 41 845 43 677 44 960 46 085 39 344 46 300 38 851 Teknske uddannelser..... 574 31 734 Jern og metaluddannelser 13 988 13 989 14 558 14 261 15 379 13 982 16 766 17 281 17 825 7 187 Kemoteknske uddannelser.. 485 715 711 782 761 756 856 1 187 1 135 193 Bygge og anlægsuddannelser.. 7 096 6 140 5 910 5 816 6 676 6 813 7 974 7 645 7 341 4 158 Grafske uddannelser 949 1 431 1 344 1 287 3 196 3 053 3 349 1 410 1 683 682 Servceuddannelser... 2 090 2 471 2 689 2 482 2 699 2 781 2 799 3 144 2 886 847 Levnedsmddel og husholdnngsuddannelser 5 830 6 320 6 576 6 681 6 491 6 512 6 643 6 449 6 578 4 170 Jordbrugs og fskeruddannelser 5 022 5 200 5 216 4 704 4 386 3 947 3 743 3 650 4 772 4 361 Transport og kommunkatonsteknske uddannelser 2 040 2 129 2 000 1 949 1 771 1 552 1 396 1 294 1 407 930 Sundhedsuddannelser... 3 028 3 055 3 195 3 321 3 534 3 416 3 509 3 100 2 770 4 943 Korte vderegáende uddannelser.. 7 704 8 059 7 693 6 993 7 275 6 792 6 592 7 001 7 862 7 359 Pædagogske uddannelser 2 852 2 807 2 989 2 864 2 610 2 429 2 379 2 359 2 969 2 612 Humanstske uddannelser... 1 019 1 202 1 049 384 277 228 186 239 218 314 Musske og æstetske uddannelser.. 168 211 196 202 226 192 217 204 266 57 Samfundsvdenskabelge uddannelser.. 35 71 60 273 276 329 384 396 376 996 Teknske uddannelser. 1 168 1 263 1 057 877 1 619 1 577 1 665 2 133 2 249 1 894 Levnedsmddel og husholdnngsuddannelser 134 135 146 164 178 177 188 89 209 219 Jordbrugs og fskeruddannelser 232 221 227 310 287 363 286 199 117 222 Transport og kommunkatonsteknske uddannelser 552 678 631 704 745 604 521 347 309 117 Sundhedsuddannelser. 736 752 621 604 599 528 494 505 470 436 Uddannelser vedr. offentlg skkerhed. 808 719 717 611 458 365 272 530 679 492 Mellemlange og lange vderegáende uddannelser 16 273 16 691 16 998 16 382 17 198 17 109 18 345 19 718 21 347 22 015 Paedagogske uddannelser.. 2 903 2 660 2 221 1 864 1 530 1 352 1 225 1 478 1 349 1 552 Humanstske og teologske uddannelser.. 2 030 1 970 2 067 1 624 1 557 1 919 2 188 2 691 2 756 3 381 Musske og æstetske uddannelser.. 444 484 417 301 286 325 328 412 327 365 Samfundsvdenskabelge uddannelser 4 608 4 650 5 291 5 279 6 357 5 961 6 738 6 764 8 067 7 903 Teknske uddannelser 1 708 1 871 2 098 2 408 2 491 2 611 2 840 3 226 3 418 3 442 Naturvdenskabelge uddannelser. 953 923 964 995 954 971 1 136 1 084 1 347 1 210 Levnedsmddel og husholdnngsuddannelser 47 37 34 49 36 36 40 40 38 33... Jordbrugs og fskeruddannelser 249 233 269 244 255 243 282 270 280 386 Transportuddannelser 121 115 118 109 99 117 62 74 73 214 Sundhedsuddannelser 3 141 3 690 3 432 3 351 3 489 3 445 3 353 3 509 3 513 3 269 Forsvarsuddannelser 69 58 87 158 144 129 153 170 179 260.. Kvndelge elever alt 91 197 94 271 92 969 92 775 96 503 97 584 102 598 100 204 101 451 101 686 Grundskolenveau 28 056 27 506 26 629 26 358 27 578 28 051 30 929 30 636 25 915 26 176 Almene gymnasale uddannelser... 14 034 15 432 15 261 15 316 13 757 13 556 13 280 14 446 14 779 14 906 Erhvervsrettede gymnasale uddannelser. 37 339 38 827 38 778 40 091 43 758 44 388 46 193 41 849 45 884 45 398 Handels og kontoruddannelser 26 046 26 298 25 582 26 582 27 904 29 406 29 707 24 960 29 038 23 986.... Teknske uddannelser 210 10 565 Jern og metaluddannelser 536 543 739 1 039 1 652 858 1 842 3 101 3 131 1 062 Kemoteknske uddannelser... 370 547 551 622 602 572 645 867 853 143 Bygge og anlægsuddannelser.. 331 354 456 482 615 753 811 885 830 256 Grafske uddannelser 454 713 686 603 1 927 1 792 1 859 689 844 302 Servceuddannelser. 1 852 2 170 2 340 2 207 2 401 2 457 2 490 2 839 2 617 727 Levnedsmddel og husholdnngsuddannelser 4 043 4 361 4 488 4 489 4 351 4 380 4 458 4 511 4 479 2 741 Jordbrugs og fskeruddannelser.. 641 740 733 697 746 734 798 873 1 053 770 Transport og kommunkatonsteknske uddannelser 166 197 165 199 211 175 194 142 161 102 Sundhedsuddannelser... 2 900 2 904 3 038 3 171 3 349 3 261 3 389 2 982 2 668 4 744 Korte vderegáende uddannelser.. 4 433 4 617 4 455 3 787 3 670 3 546 3 429 3 663 4 261 4 053 Pædagogske uddannelser 2 384 2 335 2 450 2 356 2 174 2 081 1 992 2 025 2 548 2 184 Humanstske uddannelser... 936 1 100 969 348 255 208 173 219 203 284 Musske og æstetske uddannelser 117 146 135 133 150 131 141 135 175 32 Samfundsvdenskabelge uddannelser 17 17 15 96 104 137 166 180 187 550 Teknske uddannelser. 128 120 127 97 215 247 307 372 436 374 Levnedsmddel og husholdnngsuddannelser 88 95 96 105 104 108 113 86 120 106 Jordbrugs og fskeruddannelser 20 21 29 45 44 59 41 29 16 34 Transport og kommunkatonsteknske uddannelser 14 25 6 8 8 4 2 2 5 7 Sundhedsuddannelser 664 686 569 539 544 483 456 460 424 393. Uddannelser vedr. offentlg skkerhed 65 72 59 60 72 88 38 155 147 89 Mellemlange og lange vderegáende uddannelser 7 335 7 889 7 846 7 223 7 740 8 043 8 767 9 610 10 612 11 153 Pædagogske uddannelser.. 1 661 1 605 1 361 1 147 953 893 830 1 025 934 1 084 Humanstske og teologske uddannelser.. 1 233 1 252 1 359 1 007 1 076 1 332 1 563 1 878 2 001 2 513 Musske og æstetske uddannelser 215 222 198 150 148 174 182 227 187 215.... Samfundsvdenskabelge uddannelser 1 370 1 378 1 570 1 564 2 026 2 032 2 382 2 449 3 172 3 125 Teknske uddannelser 170 175 227 275 295 338 462 589 653 767 Naturvdenskabelge uddannelser. 191 183 210 211 232 248 303 280 445 392 Levnedsmddel og husholdnngsuddannelser 24 15 17 26 18 14 25 21 22 24 Jordbrugs og fskeruddannelser. 83 62 87 69 89 92 126 120 117 174 Transportuddannelser 2 4 4 2 3 3 4 1 5 8 Sundhedsuddannelser.. 2 385 2 991 2 811 2 764 2 895 2 916 2 889 3 016 3 071 2 843 Forsvarsuddannelser 1 2 2 8 5 1 1 4 5 8. 33

summen. Tursme Antal overnatnnger pa hoteler, 1983 1984 moteller, kroer og pensonater Tusnder Antal overnatnnger alt 8 455,7 8 646,2 heraf overnatnnger fra:..... 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 8 743,8 8 781,0 9 017,2 9 033,3 9 836,8 10 634,6 11 230,9 11 556,5 11 568,4 Danmark 3 954,5 4 037,9 4 153,1 4 442,7 4 536,9 4 655,6 4 949,8 5 205,2 5 267,8 5 378,5 5 655,4 Udlandet 4 501,2 4 608,3 4 590,7 4 338,3 4 480,3 4 377,7 4 887,0 5 429,5 5 963,0 6 178,0 5 913,0 Kapactetsudnyttelse Pr,;,,,,, Senge 36 37 38 37 35 32 34 35 36 35 34 Vaerelser 49 50 52 50 48 46 48 48 48 48 47 Anm. 1982 1988 omfatter hoteler med mndst 10 taste gæstesenge. 1989 1993 omfatter kun hoteler med mndst 40 faste gæstesenge. Opgerelserne for 1989 1993 nkluderer 11 ferecentre som kke tdlgere har vmret med. Antal overnatnnger pa campngpladser 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 Tusnder Antal overnatnnger alt 11 944,2 11 167,3 10 836,0 10 626,3 9 872,6 9 678,6 10 465,5 11 049,2 11 595,7 13 083,8 11 792,0 Herat overnatnnger fra:..... Danmark 7 274,0 7 040,5 6 849,7 6 846,8 6 583 6 698,8 7 227,7 7 610,5 7 650,4 8 155,6 7 687,7 Udlandet 4 670,2 4 126,8 3 986,3 3 779,6 3 289,6 2 979,8 3 237,8 3 438,7 3 945,3 4 928,1 4 104,3 Anm. 1982 1987 omfatter alle godkendte pladser. 1988 1993 omfatter kun pladser med mndst 75 camp. enheder. Rejsevalutandtægter fordelt efter montsort 19,82 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 Mlloner kroner I alt 11 952 13 384 14 051 14 232 15 185 16 308 16 898 20 554 22 229 22 840 19 787. Nordske lande 3 633 4 314 4 849 5 269 5 731 6 373 6 264 8 449 8 779 8 260 4 770 EF lande' 5 406 5 500 5 240 5 729 5 913 6 286 6 513 7 450 8 582 9 963 10 134.. Andre lande' 2 913 3 570 3 962 3234 3541 3648 4 121 4 655 4 868 4 616 4 882 Rejsevalutaudgfter fordelt efter montsort 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 Mlloner kroner I aft 11 075 12 714 14 941 17 145 19 562 20 782 21 434 22 748 21 600 22 813 20 837 Nordske lande 1 577 1 959 2 357 2 480 2 887 2 904 2877 4171 4408 5 137 3 409 EF lande'.. 5 518 6 153 7 286 10 420 11 680 12 376 12 746 12 011 11 186 11 332 10 680 Andre lande' 3 980 4 602 5 298 4 245 4 995 5 502 5811 6566 6005 6 345 6 748 Anm. Rejsevalutandtægter og udgfter blver rubrceret under det land, hvlket den pagmldende montsort er den natonale valuta og kke under det land, hvor den resende er hjemmeherende. I Portugal og Spanen er pr. 1. januar 1986 medregnet EU lande. Klde: Danmarks Natonalbank. Forudarrangerede fere og selskabsrejser 1983 1984... Mlloner kroner 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 Verd alt 2 169 2 568 2 870 3 387 3 826 4 149 3 721 3 654 3 349 3 531 3 532 Tusnder... Rejser alt 1 016 1 104 1 160 1 346 1 470 1 516 1 342 1 319 1 166 1 291 1 278 Busrejser 257 261 274 278 255 264 265 285 287 297 271.... Tog og skbsrejser 117 137 152 193 203 194 167 226 200 230 253 Flyrejser 642 707 734 876 1 011 1 058 910 808 679 764 756 Ferehyppghed mv. for personer pa mndst 16 ar 1985 1987 1990 1992 Fereperoder uden for h emmet Procent 0 40 32 34 33 1.. 37 50 43 43 2 14 13 15 17 3 eller fere.. 8 5 8 7 Personer tusnder Personer med mndst 1 fereperode 2 437 2 808 2 760 2 740 Fererejser alt... 3 822 3 790' 4 045 4 037 Indenlands 1 912 1 302 1 515 1 622 Udenlands... 1 910 2 464 2 531 2 415 Anm. Opgerelserne er baseret ph stkproveundersogelser. ' Som felge al manglende oplysnnger fra de udspurgte, er Fererejser omfatter rejser pá mndst 5 dage, dvs. mndst 4 der mndre uoverensstemmelser overnatnnger, tlbragt uden for hjemmet. Klde: Danmarks Statstk (1985) og Danmarks Turstrád (fra 1987). 34

alt, tusnder tusnder tusnder tusnder Folkekrken 1982 1983 1984 1985 1986 Debte pct. of fedtel Krkelgt vede pct. of vede Krkeskatteplgtge pct. of skatteplgtge Krkelgt begravede pct. of rets dode. Konfrmerede pct. af antal (14 15) rge2 1 Opgjort pr. 1. januar áret efter hvor hele árgangen er fyldt 1 r. 1992 dog opgjort for fedte 1. halvár 1993. 81,7 55,2 93,0.. 81,6 81,3 80,6 80,5 54,8 55,1 55,1 54,5 92,6 92,3 91,9 91,5 92 94 94 86 88 85 2 Det gennemsntlge antal 14 og 15 rge. 1987 79,7 53,9 91,1 94 82 1988 1989 1990 80,1 80,5 80,6 55,3 55,5 55,1 90,7 90,2 89,9 94 94 93 82 83 81 Kultur 1991 1992 79,3 79,5 54,7 55,8 89,4 89,0 93 93 82 82 Boger 1983 1984 Danske forlags bogsalg Mlloner kroner (bogladeprs nkl. moms) 1 650 1 767 Udkomne boger og smátryk Antal ttter Boger og smátryk alt. 9 460 10 660 Fordelt efter: Art' Boger (49 s. o. dero.) 6 205 7 296 Ind hold : Skenltteratur... Sm tryk (1648 sder) 3 255 3 364 1981 2 183 Fagltteratur 7 479 8 477 Forfatter:.. Danske forfattere 6 932 7 720... Udenlandske forfattere 2 528 2 940 Udgvelse:..1. udgaver 7 985 9 050 Ændrede optryk 1 475 1 610 1985 1986 1987 1988 1870 1895 1881 1 987 9 554 10 957 11 129 10 584 6 483 7 297 7 493 7 286 3 071 3 660 3 636 3 298 2 163 2 415 2 518 2 499 7 391 8 542 8 611 8 085 6 533 7 627 7 652 7 106 3 021 3 330 3 477 3 478 8 217 9 403 9 505 9 047 1 337 1 554 1 624 1 537 1989 1990 1991 2 070 2 175 2 360 10 762 11 082 10 198 7 291 7 578 7 066 3 471 3 504 3 132 2 533 2 476 2 372 8 229 8 606 7 826 6 998 7 117 6 384 3 764 3 965 3 814 9 238 9 463 8 609 1 524 1 619 1 589 Klde: Dansk Bogfortegnelse. 1992 1993 2 400 11 761 11 492 8 132 7 791 3 629 3 701 2 446 2 320 9 315 9 172 7 541 7 462 4 220 4 030 9 981 9 782 1 780 1 710 Folke og skolebbloteker Bogbestand ultmo Aret BogudlAn Aret.. _. _.. _. Folkebbloteker Bogbestand ultmo Aret Bogudlán Aret Fonogrammer (plader og bánd): Bestand ultmo Aret. UdlAn Aret Skolebbloteker Bogbestand ultmo Aret Bogudlan Aret. _.. _. 1982 1983 Tusnder 50 432 51 572 125 600 127 104 1984 1985 1986 1987 52 758 54 050 55 015 55 720 128 969 126 374 125 432 125 545 31 857 32 588 33 408 34 123 34 685 87 110 87 900 87 344 84 999 84 514 35 079 84 831 1 979 2 056 2 165 2 278 2 389 2 460 7 359 7 204 7 264 7 337 7 833 8 532 18 575 18 984 19 350 19 927 38 490 39 204 41 625 41 375 20 330 20 641 40 918 40 714 1988 1989 1990 55 749 55 521 54 976 122 220 115 689 114 888 34 924 34 709 34 285 82 864 78 280 78 298 2 538 2 601 2 582 8 735 8 855 9 119 20 825 20 812 20 691 39 356 37 409 36 590 Klde: Bbloteksárbogen. 1991 1992 52 952 52 324 110 139 107 105 32 873 32 479 75 511 74 291 2 560 2 527 9 027 9 258 20 079 19 845 34 628 32 814 Forsknngsbbloteker Antal bbloteker Bogbestand ultmo Aret, 1000 bnd. Bogudlán Aret, 1000 bnd. 1 Ændret opgerelsesmáde. 1982 1983 1984 1985 1986 1987 30 30 30 30 31 31 10 502 10 753 11 222 11 463 11 853 12 137 1 791 1 859 1 890 1 844 1 980 1 996 19881 1989 1990 170 179 181 14 426 14 466 14 982 1 987 2 222 2 435 Klde: Bbloteksárbogen. 1991 1992 173 403 15 528 17 536 2 764 4 253 Presse 1983 1984 1985 1986 1987 1988 Dagspresse Dagblade, antal pr. 1. januar.. 47 47 47 47 46 46 Sendagsavser, antal pr. 1. januar. 11 11 11 11 13 13 Hverdagsoplag 1. halvár, 1 805 1 837 1 855 1 880 1 848 1 842 Sendagsoplag 1. halvar, tusnder 1 240 1 249 1 251 1 265 1 614 1 493 Dstrktspresse Antal dstrktsblade 322 321 322 342 343 338 Bruttooplag angvet tusnder. 6 045 6 237 7 115 7 936 7 978 7 643 Magasnpresse Oplagskontrollerede magasner 37 39 39 43 44 43 Nettooplag 1. halyar, 3 279 3 435 3 493 3 454 3 529 3 446.. 1989 1990 1991 1992 1993 46 47 44 42 42 12 12 12 11 11 1 853 1 810 1 727 1 710 1 668 1 520 1 513 1 505 1 490 1 482 338 351 333 323 303 7 981 9 766 9 041 8 648 8 248 39 36 35 38 42 3 300 3 145 3 069 3 089 3 256 Klde: Dansk oplagskontrols Bulletn og Meda Scandnava. Rado og TV 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 Danmarks Rado og TV 2 Radolcenser. 2 005 2 018 2 179 2 122 2 027 2 022 2 020 2 037 2 064 2 104 2 131 Fjernsynslcenser alt, 1 889 1 894 2 005 1 976 1 941 1 942 1 947 1 962 1 983 2 016 2 039 Radoen, udsendelsestmer. 19 273 20 713 21 863 21 936 22 129 24 505 25 044 25 908 26 632 31 272.. DR TV, udsendelsestmer 2 694 3 003 2 981 3 076 2 963 3 298 2 956 3 105 3 254 3 348.. TV 2, udsendelsetmer'.. 776 3 010 3 652 4 107 4 361 Lokal rado og TV.... Lokal rado, sendetlladelser 4. kvt. 902 226 299 Lokal TV, sendetlladelser 4. kvt. (Trádles) 342 16 36 341 349 341 333 303 51 51 62 55 60 Kabel TV og parabolantenner Tusnder Hybrdnet, husstande pr. 31/12... 141 284 Parabolantenner, husstande pr. 31/12 247 311 s TV 2's udsendelser begyndte 1. oktober 1988. Inkl. regonaludsendelser. 2 Forsegsordnng. 3 Fra 1989ndgár sken for antal enkerhusstandsanlaag,1989 pá 10 000, 1990 pá 40 000, 1991 pa 80 000 og 1992 pa 100 000. I 1993 er s vel antal enkefthusstandsanlæg (150 000), som antal fælleshustandsanlæg baseret pa sken. 400 457 566 594 3873 4653 5393 5703 Klde: Danmarks Rado, TV 2, Rado tv hándbogen lokalrado og TV, telefonselskaberne og P & T. 614 6503 vedr. 35

Kultur Museer Natonalmuseet med tlknyttede museer Kulturhstorske lokalmuseer... Kulturhstorske specalmuseer. Kunstmuseer.. Naturvdenskabelge museer _ Zoologske haver mv... 1 Lukket pá grund af strejke 1/417/8 1988. 1983 1984 Besegende tusnder 1 045 1 015 951 1 646 1 738 1 854 3 071 3 129 3 361 2 054 1 777 2005 415 398 367 1 804 1 899 1 833 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 782 4511 807 637 511 418 745 1 231 1 787 1 732 1 732 1 859 2 017 2 289 2 475 2 544 3 371 3 042 3 730 3 561 4 077 3 808 3 903 4 189 1 892 1 978 2 102 2 305 2 524 2 313 2 432 2 671 377 367 422 408 361 352 378 403 1 795 1 871 1 800 1 800 1 762 1 641 1 985 2 089 Idræt og frluftslv 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 Aktve medlemmer tusnder Dansk IdrtsForbund.. 1 387 1 408 1 428 1 468 1 473 1 509 1 542 1 542 1 528 1 535 1 522 870 851 888 895 877 854 877 897 896 918 De Danske Gymnastk og Idrætsforenngerl 1 1 { 582 773 788 783 796 807 827 825 846 868 874 J Dansk Frmadrætsforbund.. 163 169 167 171 182 185 195 204 208 221 224 Berne og Ungdomsorgansatonernes Samrád (spejderkorpsene mfl.).. 136 144 146 143 134 130 131 133 134 131 126 1 Blev 1992 sammensluttet af De Danske Gymnastk og Klde: Meddelt af organsatonerne. Ungdomsforennger og De Danske Skytte, Gymnastk og Idrætsforennger. Flm 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993. Bografforevste flm alt 2 009 1 625 1 566 Danske flm 269 242 233 Udenlandske flm. 1 740 1 383 1 333 Heraf med premere áret alt 244 209 227 Danske flm 11 11 10 Udenlandske flm 233 198 217. Bografer Antal bografteatre 4. kvartal heraf multbografer med fere sale. Antal faste bografsale 4. kvartal heraf multbografsale Faste sddepladser angvet tusnder Antal solgte blletter angvet tusnder... heraf tl danske flm. 276 265 241 93 92 94 453 449 429 270 276 282 92 86 76 13 825 11 787 11 278 2 830 2 754 2 193 1 377 1 182 1 216 1 027 841 771 696 611 216 214 215 211 186 172 194 154 1 161 968 1 001 816 655 599 502 457 220 219 241 201 172 147 134 152 10 12 16 16 13 11 9 11 210 207 225 185 159 136 125 141 221 207 195 187 180 176 171 166 89 89 86 77 73 69 67 64 406 397 381 358 347 334 318 310 275 280 272 248 240 228 214 208 70 67 63 59 57 58 53 51 11 355 11 448 9 962 10 255 9 624 9 218 8 648 10 222 2 841 2 435 1 906 1 705 1 640 1 204 1 591 1 763 Teatre (sæson 1. jul30. jun) Det kgl. Teater Antal forestllnger Tlskuere, tusnder Det Storkebenhavnske Teaterfællesskab Antal forestllnger Tlskuere, tusnder Landsdelsscenerne provnsen Antal forestllnger Tlskuere, tusnder....... 1982/83 1983/84 1984/85 611 610 697 421 351 395 1 906 1 778 1 840 801 756 727 1 243 1 125 1 116 351 371 370 1985/86 1986/87 1987/88 1988/89 1989/90 1990/91 1991/92 1992/93 621 600 746 652 562 690 554 628 379 393 391 384 374 379 416 421 1 699 1 728 1 724 1 264 1 300 1 178 1 310 1 452 676 674 642 484 536 518 546 666 1 085 1 025 962 967 1 073 940 1 022 1 123 319 282 273 245 279 271 254 259 0vrge statsstettede teatrel Antal forestllnger Tlskuere, tusnder. Statstettede teatre alt Tlskuere, tusnde.. 2 724 1 Det rejsende Landsteater fra sæson 199192 Det Danske Teater og Den Jyske Opera, Det Resende Berneteater, egnsteatre og teatre, der fár stette af Teaterrádet. 7 136 6 214 7 106 1 151 1 044 1 278 2 522 2 770 6 912 6 786 6 838 7 303 7 114 7 409 8 885 8 590 1 209 1 106 1 097 1 113 1 112 1 081 1 349 1 266 2 583 2 455 2 403 2 226 2 301 2 249 2 565 2 614 Teaterabonnementsordnngen (sæson 1. jul 30. jun) Solgte blletter tusnde Arte 1 120 1005 Teaterforenngerne 400 393 Statonære teatre Teaterabonnementsordnngen alt 1 520 1 398 Mlloner 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 '81 83 85 87 Antal solgte bografblletter 36 89 91 93 Solgte blletter I alt Danske flm 860 399 868 820 789 748 852 809 838 429 413 432 426 419 405 390 114 117 69 64 81 78 72 1 411 1 350 1 290 1 238 1 352 1 292 1 300.... 95.. 1 354 Tusnder 1 400 1 200 /, 1 000 " &rope statsstettede teatre 800 Det stor 600 kebenhavnske teaterselskab 400 Det kgl. Teater 200 l andsdels o / J 80/81 82/83 84/85 86/87 88/89 90/91 92/93 Antal teatertlskuere scenerne provnsen

I.......... Socal skrng Insttutoner for born og unge Antal pladser dagnsttutoner Dagnsttutoner alt Vuggestuer Tlskudsberettget dagplejel Bernehaver Frtdshjem 1982 260 442 21 337 62 461 101 770 44 090 1983 261 710 21484 60 132 99 634 46 234 1984 258 006 21557 56 770 95 158 47 024 1985 259 633 21730 58 218 93 803 47 536 1986 264 025 21 810 61 779 91 654 48 055 1987 276 005 22 260 66 856 91 197 48 446 1988 288 734 23 040 68 572 89 661 48 999 1989 298 450 23 675 67 302 89 325 41 755 1990 307 834 24 420 65 879 88 851 36 883 1991 324 512 24 653 66 183 91 531 32 682 1992 347 711 23 687 71 422 91 606 32 968 Aldersntegrerede nsttutoner 30 784 34 226 37 497 38 346 40 727 43 434 46 249 49 872 56 382 59 869 67 043 Skolefrtdsord n nger2 3 812 12 213 26 521 35 419 49 594 60 985 Degnnsttutoner for born og unge 7 538 7 207 6 930 6 725 6 415 6 391 6 113 6 024 5 717 5 312 5 040 Antal ndskrevne dagnsttutoner pr. 100 pagældende alder3 02 Ar 36 Ar 714 ár.. alt 0 14 Ar. 1 Antal ndskrevne. 2 Antal ndskrevne. Ferste gang medtaget 1987. 39,5 40,8 41,5 42,5 43,5 45,5 46,7 47,2 47,2 47,6 48,7 54,8 56,2 57,4 59,7 62,4 65,3 68,2 69,6 71,0 73,0 75,2 8,7 9,6 9,8 10,2 10,5 11,6 13,14 14,14 14,74 16,54 18,54 25,7 26,5 26,9 27,6 28,5 30,2 32,2 33,7 35,0 37,3 39,8 3 Fra 1987 nkl. skolefrtdsordnngen. 4 Inkl. 181, 139, 164, 199 og 19615árge hhv. 1988, 1989, 1990, 1991 og 1992. Forældrebetalng Manedlg takst pr. ndskrevet barn 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 for heldagsplads Kroner Kommunal dagpleje Vuggestuer Bernehaver Frtdshjem.. Aldersntegrerede nsttutoner Skolefrtdsordnngerl 1 Ferste gang medtaget 1989.... 774 881 935 981 1 013 1 062 1 183 1 275 1 352 1 361 1 398 916 1 006 1 077 1 103 1 128 1 168 1 276 1 366 1 370 1 442 1 566 638 718 768 799 817 858 936 987 1 002 1 045 1 036 340 411 473 501 532 569 616 664 657 678 686 650 723 765 765 809 846 925 980 991 1 020 1 023... 607 650 693 708 Plejehjem Antal degnpladser Antal ndskrevne pr. 100 alderen 75 og deroverl.. 1 Antal ndskrevne uanset alder. Sygehusene Somatske' Patentdage (1000) Udskrvnnger2 Ambulante besag (1000) Antal læger3 Antal sygeplejersker3 0vrgt sygehuspersonale3 Psykatrske specalsygehuse mv. Antal nsttutoner Antal sengepladser.. Antal ndbyggere pr. sengeplads. Psykatrske Patentdage (1000) Udskrvnnger2 Ambulante besag (1000) Antal læger3 Antal sygeplejersker3 0vrgt sygehuspersonale3 Somatske sygehuse Antal nsttutoner. Antal normerede sengepladser Antal ndbyggere pr. sengeplads............ 1 Somatske sygehuse nkl. psykatrske afdelnger. 2 Inkl. dede. 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 49 755 49 812 49 736 49 487 49 088 48 011 47 065 44 847 42 285 40 449 39 175 15,5 15,2 14,7 14,4 13,8 14,7 12,7 11,9 11,2 10,7 10,4 1982 1983 31. december 111 109 30 529 29 752 168 172 8 631 8 599 934 713 961 174 3 338 3 361 7 386 7 596 18 356 18 346 56 823 54 239 16 16 8 744 8 148 585 627 2 774 2 664 22 668 22 494 76 85 410 420 1 610 1 664 8 681 8 493 1984 1985 104 28 546 179 8 417 975 077 3 450 ' } 81 914 Ì 102 28 332 181 8 398 996 005 3 534 748014 16 17 7 859 7 644 650 669 2 571 22 611 84 2 476 22 491 85 10 213 9 5594 1986 99 1987 3 Opgjort antal heltdsbeskæftgede, dvs: 2 deftdsbeskæft 4 Fra og med 1985 ekskl. elever. gede er omregnet tl 1 heltdsbeskæftget. 97 1988 97 1989 94 1990 90 1991 90 1992 28 148 27 680 26 895 26 235 25 474 24 615 24 134 182 185 191 196 202 209 214 8 289 8 127 7 942 7 661 7531 7387 7 486 1 019 062 1 031 006 1 055 463 1 065 445 1 072 934 1 068 615 1 093 460 3 588 3 577 3 686 3 680 3 793 3 862 4 126 75 853 76 896 77 977 77 573 74 828 76 213 17 17 17 17 16 16 14 7 458 4 645 4 372 3 994 3 630 3 457 2 630 687 1 103 1 173 1 284 1 415 1 489 1963 2 349 1 447 1 339 1 242 1 158 1 064 853 21 347 20 003 19 046 18 208 18 284 18 511 15 446 85 86 93 96 121 133 125 9 793 8 181 7 221 7 743 7 546 7 382 88 Sundhedspersonale uden for sygehuse 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988. Ament praktserende lager 3 017 3 133 3 220 3 306 3 350 Antal ament praktserende lager pr. 1000 ndbyggere.. 0,59 0,61 0,63 0,65 0,65 Lager med specallageprakssl 764 791 803 815 834 Tandlager med egen prakss.. 2 351 2 481 2 505 2 561 2 601 2 653 Jordemedre2 779 708 808 915 Sundhedsplejersker3 1 070 969 998 995 1008 998 1 010 1 Her kke medregnet sygehuslæger, som tllge har specal lægeprakss........ 2 Ved og uden for sygehuse. 3 Omregnet tl heltdsbeskæftgede. 1989 1990 1991 1992 3 514 3 661 0,68 0,7 840 881 2 663 2 648 2 678........ 1 053 1 101 1 102 1 126' 37

Socal skrng Personale beskæftget den socale sektor 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993' Fordelt pá omrader............. Samlet personale 184 904 184 517 187 964 192 667 201 045 204 727 206 588 209 498 213 974 218 073 207 075" Socal og sundhedsforvaltnngen 18 122 18 234 18 706 18 610 18 603 18 754 18 895 18 785 18 218 17 468.11 Tlskudsberettget dagplejel. 18 053 16 839 16 898 17 879 19 375 20 270 20 120 19 952 20 183 21 233 22 575 Dagnsttutoner for born og unge2. 41 676 40 945 40 737 41 180 42 746 43 782 43 630 44 635 46 183 47 243 49 675 Særlge dagnst. for born og unge.. 433 420 484 480 506 541 572 575 600 652 675 Klubber for barn og unge mv 2 999 3 099 3 651 3 916 4 177 4 260 4 239 4 458 4 292 3 947 3 900 Skolefrtdsord n nger............ 318 1 062 2 707 3 559 4 920 5 892 7 125 Insttutoner for stofmsbrugere.. 679 663 672 639 662 659 651 607 590 513 550. Degnnsttutoner for born og unge. 7 067 6 957 6 756 6 751 6 715 6 633 6 629 6 515 6 380 6 202 6 150 Degnnst. for voksne med handcap 7 528 7 801 7 804 8 040 8 221 8 314 8 559 8 775 9 062 8 972 9 175 Særlge plejehjem.. 792 666 762 1 020 1 059 1 398 2 237 2 900 2 797 3 464 3 550 H Plejehjem3 2 140 1911 1 236 476 742 304 300 Ældreomsorg4 91 675 Plejehjem og daghjem 48 271 49 386 50 202 50 854 51 747 51 188 50 515 48 970 47 119 45 574. Dagcentre.. 1 646 1 681 1 776 1 872 2 114 2 183 2 475 2 613 2 686 2 964 Beskyttede bolger 1 559 1 617 1 738 1 591 1 656 1 824 1 849 1 880 1 693 1 858. Kollektvbolger5.. 149 115 96 128 130 275 Kommunalt omsorgsarb. udenfor nst 906 852 858 866 788 859 830 870 1 185 1 060 Hjemmehjælp.... 22 777 22 961 24 086 25 531 26 575 27 037 26 696 28 250 30 367 32 078 Hjemmesygepleje.. 2 644 2 724 2 864 3 091 3 450 3 639 3 977 4 672 5 688 7 065.. Smáborns og skolesundhedspleje. 1 429 1 307 1 325 1 371 1 372 1 387 1 386 1 383 1 404 1 420 1 400 Revalderngsnsttutoner 2 836 2 981 2 994 3 273 3 288 3 421 3 638 3 855 4 090 4 268 4 450 Forsorgshjem. 1 009 1 002 1 080 1 124 1 219 1 188 1 266 1 191 1 249 1 338 1 400 HjaeI pem ddelcentraler. 130 166 171 178 188 189 205 219 147 177 100 Kommunal tandpleje. 4 199 4 101 4 036 3 993 3 911 3 850 3 745 3 484 3 323 3 184 3 150 Insttutoner for alkoholskadede 268 280 856 1036 1006 906 836 966 100 Medhjælp tl handcappede bofællesskaber 322 784 973 1 101 1 125 Medhjælp ht. p 59 bstandsloven 109..... Fordelt pa uddannelse 184 904 184 517 187 964 192 667 201 045 204 727 206 588 209 498 213 974 218 073 207 075 Samlet personale.. 18 881 18 915 19 094 19 489 19 814 20 178 20 638 20 530 20 256 19 502,.. Admnstratv uddannelse mv.7 8 908 9 382 9 714 10 019 10 708 10 745 11 049 11 394 11 640 11 744 Sygeplejersker. 18 004 19 474 20 736 21 912 23 348 23 848 24 902 25 203 25 493 26 410.. Anden plejeuddannelse8. 28 700 29 341 30 230 31 436 33 230 34 634 36 159 37 448 38 737 40 157.. Socalpædagoger og lærere. 31 346 32 171 31 433 31 714 33 064 34 138 34 359 33 956 37 028 35 390.. Anden uddannelse9 69 666 66 247 68 019 70 459 74 279 74 448 72 395 72 547 70 525 73 968.. Ingen uddannelselo. 9 399 8 987 8 738 7 638 6 602 6 736 7 086 8 420 10 295 10 902.. Langtdsledge Fordelt pa funktoner 184 904 184 517 187 964 192 667 201 045 204 727 206 588 209 498 213 974 218 073 207 075.... Samlet personale 20 097 21 117 21 183 21 626 22 267 22 617 23 171 22 687 22 248 21 676 Admnstraton.. 132 668 132 041 135 037 139 656 147 292 150 871 152 115 154 989 158 983 164 597.. Beskættgelse og pleje. 20 063 19 257 18 994 19 055 19 933 19 540 19 398 18 038 17 313 16 042.. Kokken. rengorng mv. 2677 3115 4012 4692 4951 4963 4818 5364 5135 4856 Vkarer.. 9 399 8 987 8 738 7 638 6 602 6 736 7 086 8 420 10 295 10 902.. Langtdsledge Anm. Personalet er opfert som fuldtdsbeskæftgede, omregnet pa grundlag af antal arbejdstmer. En fuldtdsbeskæftget er sat tl 40 tmer pr. uge tl og med 1986, 39 tmer pr. uge 1987 og 1988, 38 tmer pr. uge 1989 og 1990 og 37 tmer pr. uge 1991og 1992. 1 Inkl. dagplejeassstenter. Dagplejemodre er anfert som heltdsbeskæftgede uanset faktsk ugentlg arbejdstdl2bnngstd. 1 000 kroner pr. ndbygger 60..... 2 Inkl. stettepædagoger. 3 Psykatrske plejehjem under sygehusvæsenet. Overflyttet fra Indenrgsmnsterets reg tl Socalmnsteret pr. 1. januar 1987. 4 Omfatter personalet pleje og daghjem, dagcentre, beskyttede bolger, omsorgsarbejde, hjemmehjælp, hjemmesygepleje samt ntegrerede ordnnger. 5 Er kke ndberettet fra 1989. 6 Ekskl. alkoholambulatorer, som kke ndberettes fra 1987. 7 Inkl. akademsk uddannede og socalrádgvere. 8 Sygehjælpere, fyso og ergoterapeuter of. 9 HAndværkeruddannede, hjemmehjlperudd. mv. lo Inkl. personer med uoplyst uddannelse. 11 Oplysnnger om personale socal og sundhedsforvaltnngen ndberettes kke fra og med 1993. 50 Ydelser alt 40 30 Kontanthjælpsydelser 20 10 0 '80 81 82 83 84 85 86 87 88 89 90 91 92 Socale ydelser kroner pr. ndbygger lras prser) 38

.... Socal skrng Udgfter tl socale ydelser 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1981 1991 Mlloner kroner Procent Udgfter tl socale ydelser alt.. 138 508 150 349 157 398 166 358 173 084 186 104 205 511 219 770 230 979 249 233 262 795 100,0 100,0 Kontantydelser.. 85 004 93 304 98 042 102 122 105 798 114 905 128 965 140 046 148 391 159 265 168 362 61,4 64,1 Naturalydelser.. 53 504 57 045 59 356 64 236 67 286 71 199 76 546 79 724 82 588 89 967 94 433 38,6 35,9 Udgfter forbndelse med Sygdom.... 33 207 33 552 34 172 36 767 38 687 40 026 44 011 43 961 45 383 48 952 50 579 24,0 19,2 Kontantydelser. 7 537 6 338 6 138 7 023 7 931 8 715 10 635 9 384 9 783 9 146 9 212 5,4 3,5 Naturalydelser...... 25 670 27 214 28 034 29 744 30 756 31 311 33 376 34 577 35 600 39 806 41 367 18,5 15,7 Invaldtet og handcap 11 089 12 263 12 855 13 954 14 908 16 275 17 939 19 172 20 210 21 510 22 344 8,0 8,5 Kontantydelser. 8 436 9 321 9 674 10 345 11 032 11 625 12 507 13 448 14 112 14 630 14 824 6,1 5,6 Naturalydelser 2 653 2 942 3 181 3 609 3 876 4 651 5 432 5 724 6 098 6 880 7 520 1,9 2,9 Arbejdsskader. 900 1 112 1 167 1 482 2 221 1 901 2 113 1 837 1 863 1 972 1 991 0,6 0,8 Kontantydelser. 699 891 933 1 247 1983 1 613 1 807 1 602 1 635 1 746 1 729 0,5 0,7 Naturalydelser.. 201 221 234 235 238 288 306 235 228 226 262 0,1 0,1 Alderdom 47 347 52 336 57 1333 61 7933 65 7403 69 7903 75 0163 81 7183 84 4253 88 6433 92 1483 34,2 35,1 Kontantydelser. 34 685 38 800 43 0343 46 4253 49 7023 52 9033 57 1853 63 2223 65 6933 69 5183 72 7153 25,0 27,7 Naturalydelser.. 12 662 13 536 14 099 15 368 16 038 16 887 17 831 18 496 18 732 19 125 19 433 9,1 7,4 Efterladte. 612 650 1544 1654 1664 1684 1764 1814 1904 1964 1834 0,4 0,1 Kontantydelser. 612 650 1544 1654 1664 1684 1764 1814 1904 1964 1834 0,4 0,1 Naturalydelser Famler.. 14 507 14 989 16 078 17 525 18 679 22 443 25 605 26 766 28 022 29 594 31 523 10,5 12,0 Kontantydelser. 4 800 4 920 5 619 6 009 6 348 8 905 11 015 11 666 12 381 12 835 13 646 3,5 5,2 Naturalydelser.. 9 707 10 069 10 459 11 516 12 331 13 538 14 589 15 100 15 651 16 759 17 877 7,0 6,8 Beskaeftgelse. 23 375 27 452 27 319 25 528 22 925 23 899 28 113 32 281 35 390 40 806 45 225 16,9 17,2 Kontantydelser. 22 965 26 984 26 931 25 026 22 416 23 468 27 703 31 864 34 978 40 260 44 501 16,6 16,9 Naturalydelser.. 410 468 388 502 509 431 410 417 412 546 724 0,3 0,3 Bolg... 1 994 2 370 2 708 2 976 3 235 3 751 4 192 4 748 5 412 6 105 6 692 1,4 2,5 Kontantydelser. 4 1 1 1 1 1 2 5 5 9 0,0 Naturalydelser.. 1 994 2 366 2 707 2 975 3 234 3 750 4 193 4 746 5 407 6 100 6 683 1,4 2,5 Andre ydelser. 5 477 5 625 5 812 6 170 6 523 7 851 8 347 9 106 10 084 11 455 12 110 4,0 4,6 Kontantydelser. 5 270 5 396 5 558 5 882 6 220 7 508 7 937 8 677 9 624 10 930 11 543 3,8 4,4 Naturalydelser.. 207 229 254 287 303 343 410 429 460 525 567 0,1 0,2 Udgfter tl socale ydelser alt procent Procent af bruttonatonalproduktet of bruttonatonalproduktet. 29,8 29,3 27,8 27,0 26,0 26,6 28,1 28,5 28,9 29,9 30,6 Kontantydelser. 18,3 18,2 17,3 16,6 15,9 16,4 17,6 18,2 18,6 19,1 19,6 Naturalydelser.. 11,5 11,1 10,5 10,4 10,1 10,2 10,5 10,3 10,3 10,8 11,0 Udgfter tl socale ydelser alt procent Procent al nettofaktorndkomsten of nettofaktorndkomsten 39,0 38,5 36,5 35,7 34,8 35,5 37,2 37,4 37,7 39,0 39,5 Kontantydelser. 24,0 23,9 22,7 21,9 21,2 21,9 23,3 23,8 24,2 24,9 25,3 Naturalydelser.. 15,1 14,6 13,8 13,8 13,5 13,6 13,8 13,6 13,5 14,1 14,2 Udgfter tl socale ydelser faste prser Mlloner kroner 1992 prser Socale ydelser alt 209 861 211 759 209 864 210 580 211078 218 946 230 911 236 312 240 603 254 319 262 795... Kontantydelser 128 794 131 414 130 723 129 268 129 022 135 182 144 904 150 587 154 574 162 515 168 362 Naturalydelser 81 067 80 345 79 141 81 311 82 056 83 764 86 007 85 725 86 029 91 803 94 433 Kroner pr. ndbygger Socale ydelser alt kroner pr. ndbygger 38 118 38 682 38 015 38 273 38 411 39 889 42 173 42 819 44 930 48 354 50 817.. heraf kontantydelser 23 393 24 005 23 679 23 494 23 480 27 642 26 465 27 286 27 453 30 797 32 557 Fnanserng Mlloner kroner Indgáet alt 153 648 170 648 177 985 188 724 195 169 209 748 232 229 247 414 261 544 278 827 292 945 100,0 100,0... Staten 78 698 82 786 87 209 90 153 91 671 85 612 104 039 113 527 120 282 126 831 135 081 51,2 46,1 Kommuner og amtskommunere.. 48 234 51 495 53 821 58 015 60 036 77 840 82 228 86 144 89 281 99 957 103 956 31,4 35,5 Arbejdsgvere. 14 122 17 668 17 749 18 965 20 532 22 852 19 761 18 652 20 558 19 990 20 327 9,2 6,9 Skrede 4 347 6 528 6 708 7 608 8069 9 096 10291 12 371 13 765 13 692 14 973 2,8 5,1 Rentendtgter renteudgfter.. 8 247 12 171 12 498 13 984 14 861 14 349 15 910 16 720 17 658 18 357 18 609 5,4 6,4 Indgaet alt udgfter tl ydelser alt 15 140 20 299 20 587 22 367 22 085 23 645 26 718 27 644 30 564 29 594 30 150 heraf admnstraton2 3 656 4 141 4555 4840 5052 5560 6335 6 572 6 835 6 914 7 275 Anm. Se Udgfter te socale ydelser Ordforklarnger, Alfabetsk regster. Fra og med 1991 og 1992 er statstkken revderet og har bl.a. gennemgaet ferste trn of en sammenkmdnng med natonalregnskabets offentlge sektor. Der er derfor mndre afvgelser mellem tdlgere offentlggjorte tal for 1991 og de revderede 1991 tal. ' Statens, kommunernes og amtskommunernes udgfter tl pensonerng og andre udgfter for eget personale er medtaget som arbejdsgverfnanserng af socale ydelser. 2 Omfatter de udgfter tl admnstraton, som kan udsklles fra de evrge drftsudgfter. 3 Inklusve almndelg fertdspenson og delpenson. 4 Loy om penson tl enker mfl. ophævet pr. 1. januar 1984. Personer med enkepenson blev overfert tl almndelg fertdspenson. 39

alt alt alt.. 1993 1992, Socal skrng Kontanthjælp henhold tl bstandsloven Antal famler alt'.. Udbetalt kontanthjælp alt (mo. kr.)3 Hjælp tl underhold mv. alto Antal famler Udbetalt hjælp (mo. kr.) Hjælp tl uddannelse mv. alts Antal famler Udbetalt hjælp (mo. kr.) 0vrge ydelser alt6 Antal famler Udbetalt hjaelp (mo. kr.) Famler med kontanthjælp landets famler... procent af alle 1 Omfatter ydelser henhold tl bstandslovens kap. 9 11. 2 Omfatter samlevende ægtefæller, alle andre voksne samt born under 18 dr, der har egen bopæl, selv har born eller er gravde. Tallet er mndre end summen of underkategorerne, ere da samme famle kan have modtaget fere former for bstand. 3 Bruttoudgfter ekskl. tlbagebetalnger. Udgfterne er opgjort for 273 kommuner 1991 og 269 kommuner svarende tl henholdsvs 99,8 pct. og 99,3 pct. of hele landet. 302 875 300 816 296 116 286 590 278 952 285 006 321 164 323 236 328 007 346 571 359 235 5 432 5 595 5 791 5 752 5 780 6 475 8 137 8 976 9 470 11 935 12 316 251 853 244 424 234 389 228 995 216 159 217 273 247 830 249 118 250 134 268 379 272 268 3 918 3 810 3 842 3 906 3 795 4 155 5 374 5 846 6 069 7 999 8 073 30 847 34 797 39 088 38 873 38 762 41 583 56 093 56 739 56 512 55 969 65 657 656 781 883 899 898 1 030 1 621 1 873 2 006 2 389 2 733 147 277 152 804 169 922 163 514 166 092 178 601 187 738 193 344 198 863 186 622 187 891 648 747 839 753 902 1195 1142 1 257 1 395 1547 1510 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 19907 1991 1992 11 11 11 11 10 11 12 12 12 12 13 4 Omfatter hjaelp tl underhold ndtl hhv. efter 9 mdr., hjælp tl unge, ungdomsydelse, hjælp tl enkeltudgfter samt hjæp tl flygtnnge efter 37. 5 Omfatter hjælp tl revalderng, lenvederlag og arbejdsmaskner, gangsætnngsydelse samt hjælp tl flygtnnge efter 43. 6 Omfatter fra 1991 hjælp tl sygebehandlng og medcn mv., bstand tl barns pleje, hjaelp tl forsergelse af born eller voksne med handcap eget hjem, hjælp tl pasnng of alvorlgt syge born under 14 dr samt hjælp tl flygtnnge ovrgt. Famler, der har modtaget fere evrge ydelser tæller med et tlsvarende antal gange antal famler. 7 En række kommuner ndberettede mangelfulde oplysnnger vedr. hjælp tl underhold mv. Korrgeres herfor, kan antat famler beregnes tl alt ca. 335.500, og den udbetalte hjælp tl alt ca. 10.014 mo. kr. Bolgskrng Antal modtagere... I alt 108 761 110 208 109 180 115 438 122 560 135 541 148 094 162 398 173 297 181 243 Alm. lejlgheder 96 637 98 704 100 350 110 275 118 744 131 566 143 921 158 258 168 354 176 823 Genhusnng. forbedr. uoplyst 12 124 11 504 8 830 5 163 3 816 3 975 4 173 4 140 4 951 4 420 Gnst. belob pr. husstand I alt 609 621 649 729 764 819 852 869 882 904 Alm. lejlgheder 651 660 678 742 770 824 857 874 887 909 Genhusnng, forbedr., uoplyst 272 287 312 461 585 644 681 690 684 712 Bolgydelse Antal modtagere I alt 212 593 221 181 232 396 246 833 259 797 269 269 277 856 289 925 301 324 315 086 Lejere 200 510 208 235 217 861 230 147 240 680 248 888 255 716 265 908 275 231 283 802 Ejere 6 350 5 979 6 181 6 617 7 069 6 546 6 491 6 411 6 462 9 795 Andelshavere 5 733 6 967 8 354 10 069 12 048 13 835 15649 17 606 19 631 21 489 Bolgydelse Gnst. belob pr. husstand I alt 804 858 915 1 004 1 071 1 159 1 249 1 332 1 399 1 448 Lejere 813 870 929 1 021 1 092 1 188 1 284 1 374 1 448 1 516 Ejere. 870 885 970 1 070 1100 1 055 1 096 1 121 1 140 838 Andelshavere 414 461 503 567 621 682 737 780 806 835 Arbejdsmarkedets tllægspensonl 1983 1984 1985 Tusnder Pensonster.. 316 334 353 371 393 414 432 450 466 402 409 Med egenpenson alt 298 312 327 341 359 376 389 403 414 348 359 Arlg penson under 2000 kr 2182 202 201 192 192 184 175 164 150 67 60 Arlg penson 2000 3999 kr 803 103 113 122 129 133 133 132 130 123 122 Arlg penson 4000 kr. og derover.. 7 13 27 38 59 81 107 134 158 178 Med ægtefællepenson alt. 18 22 26 30 34 38 43 47 52 54 50 Arlg penson under 2000 kr 18 21 24 26 29 30 31 31 29 29 25 Artg penson 2000 kr. og derover 1 2 4 5 8 12 16 23 25 25 Pensonsudgfter _.._.._.._._.._._.._._.._.... Mlloner kroner 451 511 589 655 899 860 984 1 123 1 286 1 848 1 866... Egenpenson 430 484 555 614 817 796 908 1 034 1 180 1 400 1 500 Ægtefællepenson 21 27 34 41 82 64 76 89 106 4484 3664 Indtægter 6 143 7 000 7 995 8 692 8 594 10 622 11 252 12 308 12 775 12 845 16 786. Bdrag fra lonmodtagere 697 724 745 768 777 1 072 1 061 1 351 1 335 1 335 1 428 Bdrag fra arbejdsgvere.. 1 394 1 447 1 491 1 536 1 554 2 143 2 122 2 702 2 671 2 670 2 857 Renter og andre formuendtægter 4 052 4 829 5 759 6 388 6 263 7 407 8 069 8 250 8 768 8 839 12 485... Aktver ved rets udgang 30 686 36 342 42 982 50 705 56 701 64 291 71 705 80 370 89 305 97 752 107 429 Forskrngsfond 29 808 36 092 41 887 48 143 54 241 61 056 68 600 77 350 86 070 93 097 102 617 1 Det bemærkes at ATP er overg et tt nye regnskabs 2 Arlg penson under 2099 kr. prncpper jf. Arsrapporten for 1993. Derfor kan regnskabs 3 Arlg penson fra 2100 4199 kr. tallene kke umddelbart sammenlgnes med tallene for de foregáende Ar. 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 4 Kaptalserede engangsbelob fra 1/7 92 jf. lovbekendtgerelse nr. 693 af 6. aug. 1992. 40

. Antal pensonsterl og edge udgfter Samtlge pensonster Samtlge pensonster pct. of befolknngen (15 ár og derover). Udgfter tl socale pensoner mlloner kroner Folkepensonster Mend Kvnder Fertdspensonster3 Mend Kvnder alt alt Fertdspensonster3 med hojeste /mellemste penson Mend Kvnder.. Fertdspensonster med alm. og forhejet alm. penson4 Mend Kvnder..... Fertdspensonster3.. Udgfter tl folkepenson, mlloner kroner _.. pct. af befolknngen (15 66 ár) Udgfter tl fertdspenson5, mlloner kroner ' Inklusve pensonster pá plejehjem. 2 Pr. 1. januar 1984 gennemfertes en rekke ændrnger de socale pensonslove, sáledes at antallet of pensonster fra og med fnansárets slutnng 1983 (dvs. 1. januar 1984) kke er umddelbart sammenlgnelgt med tallene for de fore gáende ár. Folkepensonster under 67 ár, nvaldepenson Persontallene refererer tl árets slutnng, belebene vedrerer hele are 1982 1983 19842 1985 1986 1987 1988 Socal skrng 862 405 883 346 893 346 903 030 914 723 929 493 942 393 950 755 959 260 967 908 972 109 21 21 21 22 22 22 22 22 22 23 23 30 808 33 790 36 505 39 458 41 582 43 786 47 420 50 535 54 058 55 998 57 581 695 622 661 384 666 671 672 819 677 865 689 518 697 938 701 409 706 003 710 894 712 561 277 859 271 760 272 468 274 020 275 291 279 722 282 917 284 125 285 495 287 438 288 314 417 763 389 624 394 203 398 799 402 574 409 796 415 021 417 284 420 508 423 456 424 247 22 207 24 341 24169 25 720 26 862 28 295 30 631 32 654 35 020 36 375 37 541 166 783 221 962 226 675 230 211 236 858 239 975 244 455 249 346 253 257 257 014 259 548 72 070 80 785 83 360 85 627 89 097 90 891 92 804 95 197 98 056 100 875 103 202 94 713 141 177 143 315 144 584 147 761 149 084 151 651 154 149 155 201 156 139 156 346 132 814 141 181 143 061 144 749 148 825 151 251 153 236 154 594 156 140 158 002 158 587 67 480 71 672 72 223 72 733 74 430 75 155 75 833 76 113 76 899 77 947 78 209 65 334 69 509 70 838 72 016 74 395 76 096 77 403 78 481 79 241 80 055 80 378 29 904 80 781 83 635 85 462 88 033 88 724 91 219 94 752 97 117 99 012 100 961 2 350 9 113 11 148 12 894 14 667 15 736 16 971 19 084 21 157 22 928 24 993 27 554 71 668 72 487 72 568 73 366 72 988 74 248 75 668 75 960 76 084 75 968 5 6 6 7 7 7 7 7 7 7 7 8 601 9 449 12 336 13 738 14 720 15 491 16 789 17 881 19 039 19 623 20 041 ster med laveste penson samt enkepensonster overfertes tl alm. eller forhejet alm. fertdspenson. Desuden blev ca. 15000 kvnder, hvs egtefeller frem tl december 1983 modtog fuldt hustrutlleg, fra 1. januar 1984 selvstændge pensonster med alm. fertdspenson. Endvdere ndfertes 1989 1990 1991 1992 en rekke nye betegnelser for de forskellge pensonsformer, jf. de folgende fodnoter. 3 Fer 1.1.1984: Invaldepensonster. 4 Fer 1.1.1984: Invaldepensonster med laveste penson. 5 For 1.1.1984: Invaldepenson. Dagpenge ved sygdom og fodsel udbetalt al kommunerne' Udgfter tl dagpenge mlloner kr Dagpenge ved sygdom alt Mend Kvnder Dagpenge ved fedsel5 Mend Kvnder Dagpengeuger2 alt tusnder.. Dagpengeuger ved sygdom alt Mend Kvnder.... Dagpengeuger3 ved fedsel alt Mend Kvnder.... I..... henhold tl lov nr. 262 of 7. jun 1972 med senere ændrnger. Ændrnger, der har pávrket udgfterne og antallet of dagpengeuger, er sar, at grmnsen for oblgatorsk ret tl dagpenge fra det offentlge 1983 blev nedsat fra 5 tl 3 uger for selvstendge og hævet fra 5 tl 13 uger for lenmodtagere. 1. apr) 1987 fk lenmodtagere ret tl dagpenge fra det offentlge efter 5 uger. Den 1. aprl 1988 blev arbejdsgverperoden nedsat fra 5 tl 1 uge for prvate arbejdsgvere og hævet tl 13 uger for offentlge arbejdsgvere. Pr. 1. aprl 1990 blev arbejdsgverperoden hævet tl 2 uger for prvate arbejdsgvere. Fra samme dato skulle kommunerne kke lengere udbetale sygedagpenge tl ansatte hos offentlge arbejdsgvere. 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 4 820 4 823 6 054 6 964 8 037 8 963 9 526 9 709 9 346 9 833 10 384 3 448 3 156 3 669 4 169 4 977 5 628 5 921 5 775 5 268 5 391 5 850 2 025 1 811 2 046 2 259 2 586 2 937 3 149 3 046 2 806 2 854 3 082 1 423 1 345 1 623 1 910 2 391 2 691 2 772 2 730 2 463 2 538 2 768 1 372 1 667 2 385 2 795 3 060 3 335 3 605 3 934 4 078 4 442 4 534 35 91 106 114 130 148 180 191 215 216 1 632 2 294 2 689 2 946 3 205 3 457 3 754 3 888 4 227 4 318 3 0634 2 8934 3 5534 3 9544 4 3464 4 570 4 572 4 468 4 208 4 303 4 463 2 245 1 929 2 211 2 431 2 751 2 915 2 869 2 669 2 364 2 344 2 505 1 196 1 026 1 152 1 237 1 346 1 441 1 449 1 344 1 208 1 193 1 275 1 049 903 1 059 1 194 1 405 1 474 1 420 1 325 1 156 1 151 1 230 817 965 1 342 1 523 1 595 1 655 1 703 1 799 1 844 1 959 1 958 18 46 52 55 59 63 75 78 86 84 47 1 296 1 471 1 540 1 596 1 640 1 724 1 766 1 873 1 875 2 Dagpengeuger er uger med udbetalng dagpengesager. Ved samme frayer kan der vere mere end een sag, og antallet of dagpengeuger er derfor starre end antallet of fraversuger med dagpenge. Dagpengene er 90 procent of hdtdg ndtegt, men kan at kke overstge et maksmum. Maksmumbelebet fastsættes of Skrngsstyrelsen og blev ndtl 1980 reguleret 2 gange árlgt efter den gennemsntlge tmelen hándverk og ndustr. Fra 1980 een gang árlgt efter regulerngsprstallet for jul det foregáende ár. Fra 1987 een gang árlgt med en procent, der fastsættes pá fnansloven. 3 Inklusve ved adopton og ved gravdtet. 4 Opgjort netto det en sag kun medregnes 1 gang uanset om der samtdg sker udbetalng tl den skrede og tl arbejdsgveren som refuson for udbetalt Ion. 5 Fra 1. jul 1984 blev retten tl dagpenge ved fodsel udvdet fra 14 tl 20 uger, hvor de sdste 6 uger kan deles mellem forældrene. Samtdg fk mend ret tl dagpenge ndtl 2 uger efter fedslen. Fra 1. jul 1985 blev dagpengeperoden yderlgere folenget tl 24 uger og peroden, som forældrene kan dele udvdet tl 10 uger. 41

62,4 Socal skrng Indkomsterstattende ydelser 1984 1985... Antal personer 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1984 Antal modtagere alt 1 957 895 1 998 468 1 978 563 2 033 605 2 121 126 2 145 651 2 150 920 2 180 456 2 235 880 100,0 100,0 Mend 900 804 914 975 890 613 922 662 967 653 976 174 978 344 994 402 1 021 991 46,0 45,7 Kvnder 1 057 091 1 083 493 1 087 950 1 110 943 1 153 473 1 169 477 1 172 576 1 186 054 1 213 889 54,0 54,3 1824 ár.. 248 300 245 014 231 492 235 959 245 819 244 319 235 175 229 471 232 624 12,7 10,4 2539 ár.. 419 886 437 247 424 088 439 841 474 792 485 608 490 611 510 325 534 336 21,4 23,9 4059 ár.. 349 575 366 091 364 816 390 305 419 624 428 935 433 915 442 390 465 741 17,9 20,8 6066 ár. 229 184 232 348 236 556 232 383 238 082 237 087 236 513 238 452 240 798 11,7 10,8 67 ár og derover 710 950 717 768 721 611 735 117 742 809 749 702 754 706 759 818 762381 36,3 34,1.. Domnerende ydelse: Mdlertdg alt 911 456 935 664 897 416 940 915 1 023 621 1 037 179 1 034 843 1 049 287 1 095 592 46,6 49,0....... Arbejdsleshedsdagpenge 520 268 508 319 459 304 462 054 474 557 476 266 489 602 510 618 545 243 26,6 24,4 Sygedagpenge 136 114 155 292 164 774 203 871 236 073 238 583 218 096 187 647 184 785 7,0 8,3 Barselsdagpenge 47 150 67 799 76 992 79 314 81 978 85 364 89 514 91 230 96 646 2,4 4,3 Kontanthjaelp 187 798 183 939 175 474 173 341 195 455 201 062 206 257 241 101 245 807 9,6 11,0 Revalderng 20 126 20 315 20 872 22 335 35 558 35 904 31 374 18 691 23 111 1,0 1,0 Domnerende ydelse: Varg alt 1 046 439 1 062 804 1 081 147 1 092 690 1 097 505 1 108 472 1 116 077 1 131 169 1 140 288 53,4 51,0 Folkepenson. 692 994 696 739 699 937 712 187 719 714 730 138 731 794 735 718 739 355 35,4 33,1 Fertdspenson.. 237 564 240 845 246 343 249 579 253 295 258 088 259 276 265 448 266 476 12,1 11,9 Tjenestemandspenson' 28 622 33 260 38 882 38 825 29 439 29 114 31 709 32 195 33 722 1,5 1,5. Efterlen 87 259 91 960 95 985 92 099 95 057 91 132 93 298 97 808 100 735 4,4 4,5......... M?l9oror kroner Udbetalt belob alt 78 759 82 242 82 538 89 867 98 978 109 749 114 115 123 191 129 581 100,0 100,0 Mdlertdg alt 29 628 29 565 27 053 31 231 36 235 40 753 42 136 47 212 50 799 37,6 39,2 Arbejdsleshedsdagpenge 20 766 19 208 15 872 18 589 21 093 24 448 25 630 28 853 31 701 26,4 24,5 Sygedagpenge 2 514 2 995 3 427 4 183 4 756 4 919 4 843 4 378 4 486 3,2 3,4 Barselsdagpenge 1 530 2 392 2 791 3 096 3 356 3 596 3 894 4 013 4 383 1,9 3,4 Kontanthjælp 4 102 4 231 4 201 4 490 5 594 6 130 6 233 8 510 8 578 5,2 6,6 Revalderng 716 739 761 873 1 436 1 660 1 536 1 458 1 651 0,9 1,3.. Varg alt 49 130 52 677 55 485 58 636 62 743 68 996 71 979 75 980 78 781. Procent 1992 60,8 Folkepenson 27 497 29 039 30 304 32 361 35 157 38 912 40 729 43 082 44 529 34,9 34,4 Fertdspenson. 12 331 13 579 14 521 15 341 16 118 18 253 18 924 19 790 20 391 15,7 15,7 Tjenestemandspensonl 2 205 2 755 3 054 3 316 3 203 3 345 3 624 3 803 4 127 2,8 3,2 Efterlen 7 098 7 304 7 605 7 618 8 265 8 486 8 702 9 304 9 735 9,0 7,5. Anm. For de mdlertdge ydelser er tallene stærkt pávrket af lovaendrnger, specelt lovgvnngen om dagpenge ved sygdom og barsel. ' Opgerelsesmetoden er forbedret fra og med 1988, hvlket har medfert en betydelg redukton antallet. Procent 80 70 60 50 40 30 20 10 0 84 86 88 90 92 84 86 88 90 92 84 86 88 90 18 24 ár 25 39 ár 40 59 ár Modtagere af ndkomsterstattende ydelser 1984 1992. Procentvs andel of befolknngen nden for de enkelte aldersgrupper. 92 84 86 88 90 92 6066 ár 42

.. Statsfengsler 1983 1984 1985 1986.. Indsatte árets lob 9 852 8 622 9 126 9 072 Fængsel 3 504 3 646 4 091 3 860 Hefte 6 346 4 975 5 034 5 210. Forvarng 2 1 1 2. Belægnng ved árets udgang 1 707 1 843 1 931 1912 Fængsel 1 601 1 727 1 814 1 790 Hafte.. 90 100 103 110 Andre former for frhedsstraf.... 16 16 14 12 1 Statstkken omfatter kke ndsatte arresthuse, Sandholm lejren og Kebenhavns fengsler. 1987 1988 1989 8 610 9 819 10 511 3 880 4 202 4 242 4 727 5 616 6 268 3 1 1 1 728 1 789 1 760 1 622 1 675 1 643 95 102 105 11 12 12 Retsvæsen 1990 1991 1992 1993 10 626 10 524 9 816 9 645 3 919 4 246 4 161 4 322 6 705 6 275 5 652 5 320 2 3 3 3 1 593 1 682 1 662 1 700 1 487 1 577 1 552 1 596 92 90 96 85 14 15 14 19 Den borgerlge retspleje 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993. '....... Borgerlge sager 233 433 200 995 179 846 184 554 205 183 221 508 199 657 165 581 153 668 144 277 128 734 Forlgte og pádemte.. 23 865 20 349 19 747 19 195 20 143 20 375 20 046 18 717 17 864 16 739 16 598 Fogedsager 731 214 647 800 572 158 519 061 538 425 644 533 619 158 584 739 485 090 435 663 398 800 Begarnger om udlag, arrest og forbud 645 327 551 067 482 334 428 557 441 527 533 681 507 705 473 750 378 004 348 783 321 409 Afholdte tvangsauktoner over fast ejendom 15 256 5 875 5 370 7 015 10 235 14 390 14 262 12 040 10 646 10 671 Notaralforretnnger 39 669 34 714 34 343 34 783 32 838 33 105 33 050 35 676 35 048 36 024 37 081 Tnglysnngsforretnnger. 2 477 304 2 617 342 2 952 313 2 979 786 2 184 936 1 718 705 1 593 625 1 520 057 1 617 274 1 732 858 2 319 252 Pante og skadeslesbreve fast ejendom 464 100 453 748 579 312 555 640 365 690 311 263 255 938 228 141 233 269 241 728 455 527 Skftesager _.. 65 612 70 221 70 342 68 874 69 976 74 763 73 712 75 548 76 612 78 242 79 882 Sluttede konkursboer og tvangsakkorder 2 797 2 815 2 306 2 074 1 851 1 950 2 439 2 586 2 781 2 884 3 278 Anmeldte betalngsstandsnnger.. 1 054 895 834 1 058 1 504 1 518 1 494 1 628 1 796 1 966 Dedsboer 58 544 57 320 58 576 58 054 58 533 60 656 58 259 60 426 59 986 60 976 60 858 Anmeldte og opklarede straffelovsovertraedelse r 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 Anmeldte straffelovsovertraedelser.. 413 033 414 958 449 337 477 259 512 853 524 323 536 880 Sedelghedsforbrydelser 2 066 2 680 2 147 2 489 2 694 2 427 2 844 Voldsforbrydelser 7 734 7 709 7 955 8 701 9 135 9 005 9 463.. Ejendomsforbrydelser 397 047 398 615 433 210 459 983 Andre forbrydelser 6 186 5 954 6 025 6 086 495 001 506 759 517 847 6 023 6 132 6 726 536 564 527 421 519 755 536 821 2 596 2 521 2 467 2 871 10 291 10 651 11 119 12 258 517 226 507 763 499 674 515 181 6 451 6 486 6 495 6 511 Opklarede straffelovsovertraedelser. 87 831 93 589 95 300 100 342 Sedelghedsforbrydelser.. 1 154 1 716 1 248 1 397 Voldsforbrydelser. 5 597 5 581 5 672 5 980 Ejendomsforbrydelser 77 038 82 009 84 005 88 617.. Andre forbrydelser 4 042 4 283 4 375 4 348 103 671 105 103 106 008 1 416 1 268 1 462 6 229 5 981 6 483 91 595 93 307 92 893 4 431 4 547 5 170 105 788 112 778 108 645 117 240 1 324 1 347 1 312 1 546 7 202 7 586 8 074 9 147 92 276 98 615 94 023 101 259 4 986 5 230 5 236 5 288. Opklarede straffelovsovertredelser Relatve tal pct. of anmeldte 21 23 21 21 Sadelghedsforbrydelser. 56 64 58 56 Voldsforbrydelser.. 72 72 71 69 Ejendomsforbrydelser. 19 21 19 19 Andre forbrydelser. 65 72 73 71 20 20 20 53 52 51 68 66 69 19 18 18 74 74 77 20 21 21 22 51 53 53 54 70 71 73 75 18 19 19 20 77 81 81 81 Afgerelser pr. Afgerelser pr. 100 000 ndbyggere 100 000 ndbyggere 4 500 900 1519 ár 4 000 2024 ár 800 3 500 700 3 000 2529 Ar 600 2 500 500 I 3039 Ar 2 000 400 15 ár og derover 1 500. A ait 300 1 000 4049 Ar 200 500 5059 ár 100 60 Ar og derover 0 0 '80 81 82 83 84 85 86 87 88 89 90 91 92 '80 81 82 83 84 85 86 87 88 89 90 91 92 Afgorelser for straffelovsovertredelser fordelt pá alder for mend Afgorelser for straffelovsovertredelser fordelt pá alder for kvnder 1519 ár 2024 ár 2529 ár 3039 Ar 15 ár og derover I all 4049 ár 5059 ár 60 ár og derover 43

Retsvæsen Antal afgorelser for straffelovsovertredelser 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 Pr. 100 000 hver aldersgruppe. Mend (15 Ar og derover) 1 265 1 341 1 360 1 361 1 359 1 401 1 405 1 426 1 495 1 467 1 722 1519 ár. 3 796 3 991 4 107 4 164 4 000 4 038 4 015 3 863 3 831 3 648 4 079 2024 3 342 3 530 3 590 3 538 3 646 3 735 3 721 3 713 3 774 3 702 4 071 2529.. 2 086 2 258 2 248 2 190 2 175 2 367 2 443 2 515 2 704 2 653 2 927 3039.. 1 087 1 177 1 186 1 253 1 337 1 387 1 446 1 561 1 713 1 705 2 022 4049.. 551 579 618 607 572 598 599 651 728 739 958 5059 239 258 248 258 242 260 241 282 341 367 581... 60 árog derover 56 60 62 62 67 68 71 76 101 130 312 Kvnder (15 árog derover) 188 199 221 230 235 245 238 253 267 295 432 1519 ár.. 497 497 610 600 594 537 538 541 495 536 805 2024.... 451 465 511 543 560 598 523 571 583 598 733 2529.. 342 360 387 409 427 455 429 479 509 519 622 3039.. 221 250 261 281 297 330 326 351 392 414 553 4049.. 141 145 159 167 175 186 194 197 209 253 393 5059 69 67 70 84 78 83 93 100 119 155 312. 60 Arog derover 19 18 21 21 23 28 28 34 46 73 175 Afgjorte straffeovsovertredelser 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 Afgerelser for overtredelse of straffeloven alt 29 357 31 281 32 255 32 639 32 905 34 181 34 237 35 102 36 979 37 168 45 641 Herat Seder' 13 228 14 259 14 601 15 343 15 319 15 382 15 750 15 999 17 166 18 870 26 611 Mend.. 10 703 11 687 11 723 12 142 12 168 12 207 12 511 12 676 13 648 14 426 19 111 Kvnder 2 525 2 572 2 878 3 201 3 151 3 175 3 239 3 323 3 518 4 444 7 500 Tltalefrafald 2 384 2 264 2 380 2 138 2 058 2 268 1 937 1 885 1 957 1 661 1 792 Mend 2 155 2 058 2 120 1 914 1 819 1 992 1 733 1 671 1 752 1 479 1 602 Kvnder 229 206 260 224 239 276 204 214 205 182 190 Betngede frhedsstraffe2 6 877 7 604 8 498 8 341 8 619 9 256 8 917 9 267 10 118 8 653 8 724 Hefte Mend 435 549 556 527 539 549 642 777 857 819 944 Kvnder 49 55 62 65 70 82 69 87 105 119 123 Fangsel Mend.. 2 702 2 943 3 284 3 107 3 209 3 300 3 256 3 395 3 462 3 084 3 164 Kvnder 385 445 478 397 454 550 539 596 601 537 508 Strafudmálngen udsat Mend 2 719 2 944 3 361 3 468 3 457 3 854 3 633 3 495 4 069 3 328 3 271 Kvnder 587 668 757 777 890 921 778 917 1 024 766 714 Ubetngede frhedsstraffe2 6 868 7 154 6 776 6 817 6 909 7 275 7 633 7 951 7 738 7 984 8 513 Hefte Mend 1 349 1 344 1 358 1 440 1 365 1 477 1 564 1 636 1 605 1 473 1 532 Kvnder 39 62 55 55 57 37 70 67 76 84 84 Fengsel Mend 5 250 5 517 5 157 5 126 5 289 5 510 5 754 5 946 5 764 6 096 6 520 Kvnder 206 204 200 189 183 247 241 288 289 324 362 Andrea Mend.. 21 27 6 6 14 3 4 14 4 7 15 Kvnder 3 1 1 1 Frhedsstraffe. bet. og ubet. alt 13 745 14 758 15 274 15 158 15 528 16 531 16 550 17 218 17 856 16 637 17 238 Mnd Sedelghedsforbrydelser 218 244 235 223 264 262 246 246 224 215 260 Voldsforbrydelser. 2 431 2 499 2 421 2 423 2 491 2 336 2 355 2 530 2 695 2 803 2 974 Ejendomsforbrydelser 8 989 9 733 10 291 10 265 10 337 11 316 11 488 11 625 11 976 10 984 11 428.. Uoplyst. 22 1 1 1 Andre forbrydelser 816 847 775 762 781 779 764 861 866 805 785 Kvnder............... Sedelghedsforbrydelser 5 1 5 3 4 8 6 7 4 7 11 Voldsforbrydelser 82 86 88 84 89 105 86 105 103 130 158 Ejendomsforbrydelser 1 040 1 208 1 319 1 244 1 402 1 552 1 449 1 700 1 832 1 549 1 507 Andre forbrydelser 140 139 140 153 160 173 156 143 156 144 115 Uoplyst 2 1 Afgerelser, hvor sanktonen alene er bode. Tallene omfatter bedevedtagelser og bededomme. 11992 skærpedes sanktoner for bl.a. butkstyver, hvlket medferte langt fere bedeafgereser. 2 Domfeldelser, hvor straffen er des betnget, des ubetnget, er placeret under ubetngede domfeldelser. 3 Omfatter varetagt stedet for straf, mtere afgerelser, forvarng og skkerhedsforanstaltnnger evrgt. Fra 1979 tllge uoplyst anbrngese. 44

. Befolknngen fordelt efter ken og arbejdsstllng.... 1984 Antal personer 1985 Arbejdsmarked 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 Hele befolknngen 5 112 130 5 111 108 5 116 273 5 124 794 5 129 254 5 129 778 5 135 409 5 146 469 5 162 126 5 180 614 Mend 2 517 942 2 517 072 2 520 563 2 526 020 2 527 996 2 528 165 2 530 597 2 536 391 2 544 454 2 554 594 Kvnder 2 594 188 2 594 036 2 595 710 2 598 774 2 601 258 2 601 613 2 604 812 2 610 078 2 617 672 2 626 020 Uden for arbejdsstyrken 2 314 341 2 277 478 2 243 765 2 217 705 2 200 668 2 202 300 2 227 664 2 243 086 2 252 067 2 270 289 Mend 980 395 968 167 957 391 949 822 945 288 950 572 967 067 979 264 984 451 997 400 Kvnder 1 333 946 1 309 311 1 286 374 1 267 883 1 255 380 1 251 728 1 260 597 1 263 822 1 267 616 1 272 889..... I arbejdsstyrken 2 797 789 2 833 630 2 872 508 2 907 089 2 928 586 2 927 478 2 907 745 2 903 383 2 910 059 2 910 325 Mend 1 537 547 1 548 905 1 563 172 1 576 198 1 582 708 1 577 593 1 563 530 1 557 127 1 560 003 1 557 194 Kvnder 1 260 242 1 284 725 1 309 336 1 330 891 1 345 878 1 349 885 1 344 215 1 346 256 1 350 056 1 353 131 Arbejdslosel 257 512 235 238 197 973 186 326 187 179 236 085 233 913 253 289 284 480 300 466 Mend 127 703 107 279 80 789 77 633 82 448 110 293 109 054 119 019 134 338 145 265 Kvnder 129 809 127 959 117 184 108 693 104 731 125 792 124 859 134 270 150 142 155 201.. Beskæftgede 2 540 277 2 598 392 2 674 535 2 720 763 2 741 407 2 691 393 2 673 832 2 650 094 2 625 579 2 609 859 Mend 1 409 844 1 441 626 1 482 383 1 498 565 1 500 260 1 467 300 1 454 476 1 438 108 1 425 665 1 411 929 Kvnder 1 130 433 1 156 766 1 192 152 1 222 198 1 241 147 1 224 093 1 219 356 1 211 986 1 199 914 1 197 930.. Deltdsbeskeftgede 497 998 502 331 501 629 500 568 501 858 508 787 488 387 499 796 471 105 445 315 Mend 112 899 118 413 125 022 131 155 138 635 149 876 148 163 162 763 157 488 154 983 Kvnder 385 099 383 918 376 607 369 413 363 223 358 911 340 224 337 033 313 617 290 332.... Erhvervsfrekvens 16 66 ár2 79,2 79,9 80,5 80,9 81,2 81,0 80,3 79,9 79,8 79,6 Mend 85,7 85,8 85,9 86,0 85,9 85,5 84,6 84,0 83,8 83,4 Kvnder 72,7 73,8 74,9 75,7 76,3 76,4 75,9 75,7 75,7 75,7 Beskæftgelsesfrekvens 16 66 ár3 71,7 73,0 74,7 75,5 75,7 74,2 73,6 72,7 71,7 71,1 Mend 78,2 79,6 81,3 81,5 81,2 79,2 78,4 77,2 76,2 75,3. Kvnder 65,1 66,3 68,0 69,3 70,2 69,0 68,6 68,0 67,1 66,8 2 1 Arbejdslese er opgjort som personer der sdste uge af Erhvervsfrekvensen angver antal personer arbejdsstyrnovember var fuldt ledge. ken mellem 1666 ár procent af den samlede befolknng alderen 1666 ár. 3 Beskeftgelsesfrekvensen angver antal beskæftgede arbejdsstyrken mellem 1666 Ar procent af den samlede befolknng alderen 1666 Ar. Beskeftgede personer 1984 1985 1986 Antal personer.. I alt 2 540 277 2 598 392 2 674 535 Landbrug mv.. 186 911 182 572 178 444 Fremstllngsvrksomhed. 489 389 519 166 536 368 Bygge og anlegsvrksomhed 153 952 165 897 178 442 Handel, restaurant og hotelvrksomhed 414 298 422 958 434 310 Transportvrksomhed mv 180 353 181 127 185 867.. Fnanserngsvrksomhed 190 936 200 733 209 071 Undervsnng, forsknng.. 183 287 183 475 184 925 Sundhedsvesen mv., socalvesen mv 370 476 373 335 382 820.. Offentlge ydelser 227 670 226 962 222 562 Tjenesteydelser evrgt 127 633 129 763 133 347. Uoplyst erhvery 15 372 12 404 28 379 1987 1988 1989 2 720 763 2 741 407 2 691 393 172 463 165 921 158 391 542 318 538 187 526 774 188 988 191 720 177 532 448 848 457 355 446 017 190 042 193 895 190 963 223 659 235 057 237 670 183 720 186 814 185 175 386 671 394 355 388 102 221 957 226 080 227 783 137 115 137 523 138 828 24 982 14 500 14 158 1990 1991 1992 1993 2 673 832 2 650 094 2 625 579 2 609 859 151 268 144 517 141 625 140 087 531 393 526 636 513 521 502 233 170 831 162 182 153 635 147 966 436 722 433 723 430 059 432 696 190 240 191 805 187 732 186 876 235 941 233 848 232 881 233 297 187 189 185 307 182 426 188 279 394 763 396 272 396 916 400 797 221 353 221 654 218 498 218 028 140 254 140 406 138 291 137 625 13 878 13 744 29 995 21 975.. Antal kvnder procent I alt 44,5 44,5 44,6 Landbrug mv 26,1 26,2 26,2 Fremstllngsvrksomhed mv. 30,4 30,8 31,2 Bygge og anlegsvrksomhed 10,7 10,2 10,2 Handel, restaurant og hotelvrksomhed 45,5 45,6 45,4 Transportvrksomhed mv 23,8 23,7 24,3 Fnanserngsvrksomhed.. 47,3 47,8 47,6 Undervsnng, forsknng. 58,5 58,7 59,4 Sundhedsvesen mv., socalvesen mv 84,1 84,9 85,1 Offentlge ydelser.. 45,8 46,2 47,0 Tjenesteydelser evrgt. 48,9 49,2 48,7 Uoplyst erhvery 57,4 58,9 46,0.. Anm. Befolknngen 1/1 19xx og arbejdsmarkedstlknytnngen den sdste uge af november Aret for. \ 44,9 45,3 26,2 25,6 31,9 32,2 10,3 10,6 45,7 45,8 25,0 25,7 47,8 47,9 59,5 59,6 85,3 85,3 47,9 48,2 49,0 49,1 49,8 61,5 45,5 25,5 31,9 11,3 45,8 26,5 47,7 60,8 84,9 47,1 49,7 63,7 45,6 45,7 45,7 45,9 25,1 24,7 25,1 24,6 32,0 32,0 31,8 31,8 11,2 11,4 11,3 11,4 46,1 45,9 45,7 45,4 26,9 26,9 26,9 26,9 47,4 47,2 46,5 45,9 59,4 59,3 58,6 58,5 84,7 84,3 84,4 84,1 47,0 47,9 47,9 49,0 49,6 49,7 49,3 49,5 62,8 63,7 43,9 50,0 45

.. I Arbejdsmarked Befolknngen efter arbejdsstllng 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 Antal personer. I aft 5 112 130 5 111 108 5 116 273 5 124 794 5 129 254 5 129 778 5 135 409 5 146 469 5 162 126 5 180 614 Selvstændge 262 427 257 950 255 146 257 229 255 115 249 440 238 845 229 690 240 595 239 506 Medhjælpende ægtefæller 59 741 56 855 54 232 51 334 47 218 43 144 39 833 35 381 33 372 30 019.. Funktonærer 1 136 971 1 147 152 1 178 910 1 209 415 1 237 970 1 246 359 1 233 981 1 256 144 1 307 652 1 281 465 Faglærte arbejdere 285 209 299 879 313 865 313 173 314 375 304 109 291 731 294 306 276 051 278 365 Ikke faglærte arbejdere 554 648 571 361 591 738 589 830 592 166 564 353 570 224 554 398 502 224 510 058 Beskæftgede lenmodtagere u.n a 241 281 265 195 280 644 299 782 294 563 283 988 299 218 280 175 265 685 270 446 Arbejdslese 257 512 235 238 197 973 186 326 187 179 236 085 233 913 253 289 284 480 300 466 Efterlensmodtagere, pensonster 837 265 878 266 893 623 904 782 916 065 933 314 945 046 955 360 963 054 969 033 0vrge uden for arbejdsstyrken 1 477 076 1 399 212 1 350 142 1 312 923 1 284 603 1 268 986 1 282 618 1 287 726 1 289 013 1 301 256.. Kvnder procer.. I aft 50,7 50,8 50,7 50,7 50,7 50,7 50,7 50,7 50,7 50,7 Selvstændge 17,9 18,5 19,3 20,3 20,8 21,3 21.3 21,5 22,4 23,0 Medhjælpende ægtefæller. 99,2 98,9 98,6 98,3 98,0 97,9 97,8 97,6 97,3 97,1 Funktonærer.. 53,0 53,2 53,8 54,1 54,6 54,7 54,5 54,0 54,2 53,8 Faglærte arbejdere... 6,3 6,4 6,6 7,0 7,2 7,4 7,4 8,5 8,5 9,3. Ikke faglærte arbejdere 50,0 50,1 49,7 50,1 50,4 50,6 50,8 51,2 49,4 51,3 Beskæftgede lenmodtagere u.n a 52.3 51,6 50,2 49,2 49,2 49,2 49,0 50,4 50,2 50,6 Arbejdslese 50,4 54,4 59,2 58,3 56,0 53,3 53,4 53,0 52,8 51,7 Efterlonsmodtagere, pensonster 60,8 61,2 61,2 61,2 61,4 61,4 61,4 61,2 61,2 61.1 0vrge uden for arbejdsstyrken 55,8 55,1 54,7 54,4 54,0 53,5 53,1 52,7 52,6 52,3 Anm. Faldet for faglærte og kkefaglærte arbejdere og tlsvarende stgnng for funktonærer skyldes at oplysnnger fra funktonærlensstatstkken er nddraget klassfkatonen fra 1991. Mlloner 2,8 2,6 Mlloner 2,8 2,6 2,4 2,2 3 0vrge 2,4 2,2 0vrge 2,0 1,8 1,6 1,4 ImINN WNW Pensonster og efterlonsmodtagere Arbejdslese 2,0 1,8 1,6 1,4 AMMO Pensonster og efterlensmodtagere 1,2 1,2 Arbejdslese 1,0 Beskæftgede 1,0 0,8 0,6 0,8 0,6 Beskæftgede 0,4 0,4 0,2 0,2 0,0 0,0 '81 82 83 84 85 86 87 88 89 90 91 92 93 '81 82 83 84 85 86 87 88 89 90 91 92 93 Mandlge befolknng, fordelt pa arbejdsstyrken (beskæftgede og arbejdslose) og uden for arbejdsstyrken (pensonster, efterlonsmodtagere og ovrge) Kvndelge befolknng, fordelt pa arbejdsstyrken (beskæftgede og arbejdslose) og uden for arbejdsstyrken (pensonster, efterlonsmodtagere og ovrge) 46

1993 Danmark, Arbejdsmarkedets organsatoner 1983 1984 Antal medlemmer 1985 1986 1987 1988 Arbejdsmarked Landsorgansatonen Danmark 1 364 702 1 380 043 1 402 495 1 411 753 1 429 408 1 420 225 1 412 767 1 422 969 1 440 186 1 446 354 1 471 064 Mænd 766 502 762 982 772 472 767 179 772 239 745 788 737 250 743 208 750 534 740 851 755 736 Kvnder 598 200 617 061 630 023 644 574 657 169 674 437 675 517 679 761 689 652 705 503 715 328 Specalarbejderforbundet 313 220 312 071 316 746 318 066 319 786 310 374 306 317 313 235 312 777 301 585 302 898 Handels og Kontorfunktonærernes Forbund Danmark. 297 281 304 329 309 549 311 220 313 701 314 745 317 469 322 990 335 943 349 556 360 053 Mend. 75 247 75 627 75 775 74 645 74 030 72 323 72 298 73 891 78 364 83 244 87 494 Kvnder.. 222 034 228 702 233 774 236 575 239 671 242 422 245 171 249 099 257 579 266 312 272 559 Dansk Metalarbejderforbund. 134 645 138 219 138 626 138 500 136 794 137 532 143 001 140 771 138 411 140 369 142 608 Forbundet af Offentlgt Ansatte.. 185 144 186 082 188 553 191 040 191 889 190 498 190 074 192 888 192 685 193 408 197 131 Mend 24 655 24 204 26 166 23 989 25 346 22 516 22 682 23 874 23 580 23 455 23 532 Kvnder 160 489 161 878 164 387 167 051 166 543 167 982 162 392 169 014 169 105 169 953 173 599 Kvndelgt Arbejderforbund Danmark.. 98 591 99 158 101 213 102 730 102 414 99 813 98 333 96 653 96 750 95 455 94 264 Andre forbund under LO 335 821 340 184 347 808 350 197 364 824 367 263 357 573 356 432 363 620 365 981 374 110 Mænd 239 355 237 467 244 742 240 550 244 847 244 520 238 653 236 417 243 726 239 689 247 507 Kvnder 96 466 102 717 103 066 109 647 119 977 122 743 118 920 120 015 119 894 126 292 126 603 Hovedorgansatoner for tjenestemænd og funktonærerl 377 468 379 851 402 300 408 307 437 022 440 653 441 129 451 082 454 337 464 344 463 992 Fællesrádet for danske Tjenestemands og Funktonærorgansatoner 289 965 292 293 314 260 321 386 312 655 317 556 320 210 324 585 328 169 338 800 338 306 Statsansattes Kartel... Tjenestemandssektonen (COI) 63 635 64 645 64 290 62 824 56 890 54 798 51 572 55 972 55 621 53 507 52 747 Fællesrepræsentatonen for danske Arbejdsleder og teknske Funktonærforennger 23 868 22 913 23 750 24 097 67 477 68 299 69 347 70 525 70 547 72 037 72 939 Akademkernes Centralorgansaton2 79 349 80 243 90 689 94 124 96 992 99 333 100 543 102 597 106 044 112 736 116 592 Uden for fællesorgansatonerne3 148 145 153 906 147 203 154 906 114 425 118 527 124 359 130 171 118 528 127 080 124 978 Beskæftgede hos medlemmer.... af Dansk Arbejdsgverforenng 455 139 478 371 514 042 523 818 523 300 521 562 512 350 518 996 516 533 524 269 516 237.... Arbejdere 274 139 287 971 310842 319818 312000 305062 296 550 296 596 302 533 298 269 299 5714 heraf: Mænd 191 779 202 043 218 149 224 106 217 455 211 532 205 534 206 814 215 385 213 668... Kvnder.. 56 104 58 880 63 805 65 263 63 803 62 555 61 695 62 756 61 605 60 045.. _ Lærlnge og ungarbejdere. 26 256 27 048 28 888 30 449 30 742 30 975 29 321 27 026 25 543 24 556.. Funktonærer4 181 000 190 400 203 200 204 000 211 300 216 500 215 800 222 400 214 000 226 000 216 666.. Anm. For 1982 1986 er opgerelsen baseret pá antallet af medlemmer forbund, der pr. 1. januar 1986 var tlsluttet hovedorgansatonen. Det er kke tlfældet fra 1987 og frem, hvor ændrnger medlemstal des kan skyldes en ndrng medlemstal for forbund, der var tlsluttet 1986, des kan skyldes en tt eller afgang af forbund. Fx skftede Socalpædagogernes Landsforbund med 12 372 medlemmer 1986 fra FTF tl LO og Forenngen af Arbejdsledere med 40 236 medlemmer blev 1986 ndmeldt Fællesrepræsentatonen for danske Arbejdsledere og teknske Funktonærforennger, mens den tdlgere var med forbundene udenfor fællesorgansatonerne. 1 Ekskl. Akademkernes Centralorgansaton. 2 Omfatter kun medlemmer, der er lenmodtagere. 1989 1990 1991 1992 1993 3 Omfatter Centralforenngen for Stampersonel, Dan marks Aktve Handelsrejsende, Dansk Artst Forbund, Dansk Journalstforbund, Funktonærkartellet, Jordbrugsteknkere Krstelg Fagforenng, Krstelg Funk tonær Organsaton, Prosa, Skorstensfejersvendenes Forbund, Semændenes Forbund Danmark, Teknkersam. menslutnngen samt Teknsk Landsforbund. 4 Skennede tal. Arbejdsstandsnnger! 1983 Arbejdsstandsnnger med over. 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 100 tabte arbejdsdage 161 157 820 215 202 157 132 232 203 151 218 Berete ansatte.. _... 40 919 50 764 581 297 56 735 56 878 29 591 27 212 37 386 37 861 32 938 58 764 Tabte arbejdsdage, tusnder 78,8 131,7 2 332,7 93,2 137,3 96,5 52,9 97,6 70,0 62,8 113, 7 I Omfatter arbejdsstandsnnger, der skyldes strejke eller lockout. 47

. Arbejdsmarked Regstrerede ledge procent at arbejdsstyrken opdelt pa ken 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993. I alt 10,5 10,1 9,1 7,9 7,9 8,7 9,5 9,7 10,6 11,3 12,4 Januar 12,0 12,0 11,3 9,6 9,6 9,4 10,6 10,5 11,0 12,1 13,2... Februar 11,6 11,7 11,0 9,2 9,0 9,2 10,4 10,4 10,9 11,8 12,9 Marts 11,3 11,3 10,5 9,1 8,8 9,2 10,3 10,2 11,0 11,8 12,8 Aprl 11,1 10,6 10,1 8,2 8,2 8,8 9,8 9,8 10,7 11,4 12,7 Mal 10,2 9,7 8,7 7,2 7,4 8,0 9,2 9,1 10,0 10,8 11,9 Jun 9,6 9,2 8,1 6,8 6,9 7,8 8,8 8,9 9,8 10,4 11,7 Jul 9,1 8,8 7,6 6,6 6,6 7,6 8,5 8,9 9,7 10,3 11,6 August 9,8 9,4 8,2 7,1 7,1 8,2 9,2 9,5 10,4 11,1 12,2............ September 10,0 9,4 8,0 7,0 7,2 8,2 9,1 9,4 10,3 10,9 12,1 Oktober 10,4 9,6 8,1 7,1 7,4 8,6 9,3 9,6 10,6, 11,1 12,1 November 10,4 9,5 8,0 7,6 7,6 8,9 9,3 9,6 10,7 11,3 12,2 December 10,7 9,6 8,2 7,7 7,8 9,3 9,3 9,8 10,8 11,6 12,4 Mend 9,8 8,8 7,5 6,1 6,4 7,3 8,1 8,4 9,2 10,0 11,3. Januar 12,0 11,5 10,4 8,1 8,6 8,2 9,4 9,4 9,9 11,1 12,3 Februar 11,7 11,2 10,2 7,8 8,1 8,2 9,3 9,4 10,0 10,9 12,1 Marts 11,4 10,7 9,7 7,8 7,9 8,4 9,1 9,3 10,2 10,8 12,2 Aprl. 11,0 9,6 9,0 6,7 7,0 7,8 8,5 8,6 9,6 10,3 12,0 Maj 9,6 8,4 7,0 5,3 5,8 6,6 7,7 7,8 8,7 9,6 10,9 Jun 8,9 7,7 6,1 4,8 5,2 6,2 7,2 7,4 8,4 9,0 10,6 Jul 8,3 7,4 5,8 4,7 5,1 6,1 6,9 7,4 8,2 8,8 10,3 August 8,6 7,8 6,2 5,0 5,4 6,5 7,4 7,8 8,7 9,3 10,8............ September 8,7 7,5 5,8 4,9 5,3 6,5 7,3 7,8 8,6 9,2 10,7 Oktober 9,0 7,6 5,7 5,0 5,6 6,8 7,5 8,0 8,8 9,4 10,7 November 9,0 7,6 5,7 5,6 5,8 7,2 7,7 8,1 9,1 9,8 10,9 December 9,5 7,9 6,2 6,0 6,3 7,9 7,9 8,5 9,4 10,4 11,3....... Kvnder 11,3 11,7 11,0 10,0 9,6 10,3 11,1 11,3 12,1 12,9 13,7 Januar 11,9 12,7 12,4 11,4 10,9 10,7 12,0 11,7 12,2 13,3 14,2 Februar 11,5 12,3 11,9 10,8 10,0 10,3 11,6 11,4 11,9 12,9 13,7 Marts 11,2 12,1 11,4 10,5 9,9 10,2 11,5 11,3 11,8 12,8 13,5 Aprl 11,2 11,7 11,3 10,0 9,6 10,0 11,3 11,1 11,8 12,6 13,5 Maj 10,8 11,4 10,7 9,5 9,3 9,7 11,0 10,7 11,5 12,2 13,0 Jun 10,6 11,1 10,4 9,3 8,9 9,6 10,7 10,6 11,4 12,1 13,0 Jul 10,1 10,4 9,7 8,8 8,5 9,2 10,3 10,5 11,4 12,1 13,0 August 11,1 11,3 10,4 9,4 9,0 10,1 11,2 11,4 12,4 13,0 13,8........ September 11,6 11,5 10,6 9,5 9,3 10,1 11,1 11,2 12,3 12,8 13,7 Oktober 12,0 11,9 10,8 9,6 9,5 10,7 11,3 11,5 12,5 13,0 13,7 November 12,1 11,6 10,6 10,0 9,7 11,0 11,1 11,3 12,4 12,9 13,7 December 12,0 11,6 10,5 9,8 9,5 11,0 10,8 11,2 12,3 12,9 13,6 Anm. Ved beregnng of arbejdsleshedsprocenten forhold tl Berede arbejdsstyrkestatstk om arbejdsstyrken alderen arbejdsstyrken er anvendt oplysnnger fra den regsterba 16 66 Ar, sanest for 1993. Antal tusnder 200 180 160 140 120 100 80 60 40 20 `. Procent af arbejdsstyrken 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 Kvnder Mænd Kvnder Mænd 700 Forskrede ledge procent af 650 antal forskrede 600 Antal tusnder 550 Regstrerede ledge 500 procent af 450 arbejdsstyrken 400 350 300 Regstrerede ledge 250 Forskrede ledge 200 0 0 0 0 '81 82 83 84 85 86 87 88 89 90 91 92 93 '81 82 83 84 85 86 87 88 89 90 91 92 93 Antal regstrerede ledge og ledghedsprocenter specfceret ph ken, ' //,. 150 100 50 "* Antal regstrerede ledge, antat forskrede ledge og ledghedsprocenter Procent 14 13 12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 48

. Arbejdsmarked Regstrerede ledge tordelt 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 pâ ken og aldersgrupper Tusnder Iaft... 283 276 252 220 222 244 265 272 296 318 349 Under 20 Ar. 17 16 9 7 6 7 8 7 6 6 6 2024 Ar.. 59 55 48 41 41 44 47 47 49 49 50 2534 Ar.. 90 89 83 73 72 80 86 88 99 106 115 3544 Ar.. 54 54 52 46 46 51 55 56 61 65 72 4554 Ar.. 36 36 33 30 31 35 39 42 49 56 66 5559 Ar... 19 19 18 16 17 18 19 20 23 26 30 60 Ar og derover 8 8 9 8 8 9 10 11 11 10 10.... Mend 144 130 111 91 96 109 120 124 137 149 169 Under 20 Ar 7 6 4 3 3 3 3 3 3 3 3 2024 Ar.. 27 23 19 16 17 19 21 21 23 23 24 2534 Ar.. 44 40 34 28 29 33 37 38 44 48 54 3544 Ar.. 29 27 24 20 21 24 26 27 29 32 36 4554 Ar.. 20 19 16 13 14 16 18 20 23 26 32 5559 Ar.. 11 10 9 7 8 8 9 9 11 12 14. 60 Ar og derover 5 5 5 5 5 5 6 6 6 5 5.... Kvnder 139 146 141 130 126 135 145 148 159 169 180 Under 20 Ar 10 9 6 4 4 4 4 4 3 3 3 2024 Ar.. 32 32 29 25 24 25 26 26 26 26 26 2534 Ar 46 49 49 45 43 46 49 50 55 58 61 3544 Ar.. 25 27 28 26 25 28 29 29 32 34 36 4554 Ar.. 16 17 17 17 17 19 21 22 26 29 34 5559 Ar 8 8 9 9 9 10 10 11 12 14 16... 60 Ar og derover 3 3 3 4 4 4 5 5 5 5 5 Procent at arbejdsstyrken I alt 10,5 10,1 9,1 7,9 7,9 8,7 9,5 9,7 10,6 11,3 12,4 Under 20 Ar. 8,4 7,5 4,5 3,3 3,1 3,5 3,8 3,8 3,1 3,4 3,5 2024 Ar.. 17,8 16,1 13,7 11,2 11,2 12,5 14,0 14,7 15,7 16,3 16,5 2534 Ar.. 13,3 13,2 12,2 10,7 10,6 11,6 12,6 12,8 14,0 14,8 16,1 3544 Ar.. 7,9 7,7 7,2 6,3 6,4 7,1 7,8 7,9 8,8 9,7 10,6 4554 Ar.. 7,8 7,6 6,9 6,0 6,0 6,5 7,1 7,3 8,1 8,8 10,4 5559 Ar 9,5 9,6 9,1 8,4 8,7 9,4 10,1 10,5 11,7 13,0 15,1 s.... 60 Ar og derover 5,9 6,0 6,9 6,5 6,8 7,5 8,6 9,4 9,6 9,7 9,8 Mnd 9,8 8,8 7,5 6,1 6,4 7,3 8,1 8,4 9,2 10,0 11,3.... Under 20 Ar 6,2 5,3 3,1 2,4 2,3 2,6 3,0 3,1 2,6 2,9 3,0 2024 Ar.. 15,8 12,9 10,3 8,3 8,9 10,4 11,8 12,6 13,9 14,6 15,3 2534 Ar.. 12,4 11,2 9,6 7,8 8,2 9,3 10,3 10,6 11,8 12,8 14,4 3544 Ar.. 7,8 7,1 6,3 5,1 5,5 6,3 7,0 7,3 8,2 9,0 10,3 4554 Ar.. 7,9 7,3 6,2 4,9 5,1 5,6 6,2 6,4 7,2 8,0 9,6 5559 Ar 9,6 9,3 8,1 6,8 7,1 7,7 8,4 8,7 9,8 10,9 13,0. 60 Ar og derover 6,3 6,4 6,8 5,9 6,0 6,6 7,5 7,9 8,0 7,8 8,0 Kvnder 11,3 11,7 11,0 10,0 9,6 10,3 11,1 11,3 12,1 12,9 13,7... Under 20 Ar 11,3 10,3 6,2 4,5 4,0 4,4 4,8 4,7 3,7 4,0 4,0 2024 Ar.. 20,0 19,6 17,3 14,5 13,9 14,9 16,3 17,1 17,6 18,2 17,9 2534 Ar.. 14,3 15,3 15,1 13,9 13,1 14,0 15,0 15,2 16,4 17,1 18,0 3544 Ar.. 7,9 8,3 8,2 7,6 7,3 8,0 8,6 8,6 9,5 10,3 11,0 4554 Ar.. 7,6 8,0 7,9 7,3 7,1 7,6 8,1 8,2 9,1 9,8 11,3 5559 Ar.... 9,3 10,2 10,5 10,5 10,8 11,5 12,3 12,6 14,0 15,6 17,7 60 Ar og derover 5,3 5,4 7,1 7,6 8,2 9,2 10,6 12,1 12,5 13,0 13,0 Anm. Aldersgrupperngen at de ledge er fra 1985 basere pl alderen ultmo Aret mod tdlgere medo Aret. 49

Arbejdsmarked Regstrerede ledge fordelt pa amter mv. 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 Tusnder I alt 283 276 252 220 222 244 265 272 296 318 349 Hovedstadsregonen 80 80 73 65 63 70 77 81 90 102 111 Kebenhavns Kommune 30 31 29 26 25 28 30 31 33 37 39.... Frederksberg Kommune 4 4 4 4 4 4 4 5 5 6 6 Kebenhavns Amt 24 23 21 18 18 20 22 23 27 31 34 Frederksborg Amt 14 14 12 10 10 11 12 13 15 17 19... Rosklde Amt 8 8 7 6 6 7 9 9 11 12 13 VestsjmIlands Amt 17 17 16 14 14 15 17 17 18 18 20...... Storstrems Amt 16 17 14 13 14 15 15 15 16 17 19 Bornholms Amt 2 2 2 2 2 2 2 2 2 3 3 Fyns Amt 28 28 26 24 25 26 27 27 29 31 34 Senderjyllands Amt 14 13 12 11 11 12 12 13 14 14 15 Rbe Amt 12 12 11 9 9 11 11 11 11 12 13 Vejle Amt 19 17 15 13 13 14 16 17 18 20 22 Rngkebng Amt 13 11 10 8 8 10 11 11 12 12 15 Arhus Amt 35 34 31 28 28 31 33 34 37 40 44 Vborg Amt 13 11 10 8 8 9 10 10 11 11 13. Nordjyllands Amt 34 33 30 26 27 29 32 33 36 38 40. Procent of arbejdsstyrken I alt 10,5 10,1 9,1 7,9 7,9 8,7 9,5 9,7 10,6 11,3 12,4 Hovedstadsregonen 8,4 8,4 7,6 6,7 6,5 7,2 8,1 8,5 9,5 10,7 11,6 Kebenhavns Kommune 12,3 12,7 11,9 10,7 10,3 11,3 12,4 12,8 13,8 15,3 16,1 Frederksberg Kommune 9,2 9,3 9,0 8,2 8,0 8,8 9,7 10,1 11,3 12,5 13,4 Kebenhavns Amt 6,7 6,6 6,0 5,2 5,1 5,7 6,5 6,9 7,9 9,2 10,2 Frederksborg Amt.. 7,5 7,2 6,3 5,2 5,1 5,5 6,2 6,6 7,4 8,4 9,4 Rosklde Amt 6,9 6,4 5,8 4,9 4,9 5,6 6,5 7,0 8,0 8,8 9,8 Vestsjællands Amt 12,1 11,6 10,4 8,9 8,9 10,0 10,9 10,9 11,5 12,0 12,9 Storstrems Amt 12,4 12,5 10,8 9,8 10,1 10,8 11,4 11,5 12,1 12,8 14,0 Bornholms Amt 9,7 9,6 9,2 7,9 7,5 9,1 9,9 10,0 10,5 11,7 13,6 Fyns Amt 12,1 11,8 10,8 9,8 10,2 10,7 11,2 11,1 12,1 12,7 14,1 Senderjyllands Amt 10,8 10,3 9,5 8,4 8,1 8,8 9,4 9,6 10,3 10,6 11,3 Rbe Amt.. 10,8 10,7 9,5 7,8 7,6 8,8 9,3 9,0 9,4 9,9 10,9 Vejle Amt 11,1 10,1 8,8 7,3 7,5 8,0 8,8 9,2 10,0 10,7 11,9 Rngkebng Amt 9,2 8,0 6,9 5,5 5,6 6,7 7,7 7,7 8,2 8,4 9,9 Arhus Amt 11,4 10,9 9,8 8,6 8,7 9,5 10,2 10,5 11,3 12,0 13,1 Vborg Amt 10,6 9,6 8,4 6,7 6,7 7,7 8,6 8,6 9,3 9,5 10,6 Nordjyllands Amt 13,8 13,3 11,8 10,2 10,3 11,1 12,3 12,9 14,0 14,5 15,6 Anm. Den geografske opdelng er baseret pá personernes bopæl. Ledge med bopæl uden for Danmark eller med uoplyst bopml er medregnet alt tallene. Antal tusnder Antal tusnder Ledghedsgrad 200 180 900 800 0,9 0 8 Antal beret af ledghed 160 700 0,7 140 120 1993 100 80 60 1983 40 600 0,6 500 0,5 400 300 200 0,2 Gennemsntlg 0,4 ledghedsgrad Antal regstre 0,3 rede ledge 20 100 0,1 0 0 0 0,0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 0,7 0,8 0,9 1,0 '81 82 83 84 85 86 87 88 89 90 91 92 93 Antal personer beret af ledghed fordelt after ledghedsgrad Antal regstrerede ledge samt antal personer beret af ledghed og dsses gennemsntge ledghedsgrad 50

..... Arbejdsmarked Arbejdsleshedsforskrede ledge procent at forskrede Antal forskrede 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1983 1993 Tusnder.. Samtlge arbejdsleshedskasser 13,0 12,4 11,1 9,6 9,5 10,3 10,9 11,0 12,0 11,9 13,0 1 822 2 174 Akademkere 8,9 9,8 9,1 8,0 7,4 7,6 8,0 8,4 9,5 9,8 9,6 26 44 Beklædnngs og tekstlarbejdere 18,9 16,2 15,1 14,4 15,8 19,0 19,8 18,5 20,0 19,7 24,5 31 19 DANA Akasse for Selvstændge 5,9 5,0 4,6 3,8 3,8 4,6 5,6 5,7 6,3 7,0 8,0 31 36 Danmarks aktve handelsrejsende 5,9 5,0 4,6 3,8 3,8 4,6 5,6 5,7 6,3 6,8 7,9 16 24 Danske sygeplejersker 0,2 0,3 0,0 0,3 0,3 0,5 0,7 0,9 1,0 1,0 0,8 38 47 Edbfaget og merkonomer.. 4,9 3,9 3,4 3,0 3,2 3,5 4,9 6,4 8,2 9,2 10,0 5 11 Elfaget. 12,3 9,1 4,8 2,1 2,1 2,9 4,2 5,5 7,5 8,8 10,8 21 23 Frmafunktonærer. 6,1 5,8 4,6 3,8 4,0 5,0 6,4 7,3 9,0 10,1 11,4 22 21 Folkeskolelærere.... 9,7 7,7 6,3 5,9 6,9 8,0 8,9 5,7 5,5 39 Funktonærer og Servcefag.... 10,3 10,1 8,9 7,8 7,6 8,6 9,9 9,8 10,3 10,9 12,1 24 28 Funktonærer og tjenestemænd. 7,7 8,4 7,7 7,1 6,7 6,8 7,0 7,6 7,7 7,2 8,1 112 152 Grafsk Akasse. 12,8 10,5 8,9 6,7 6,4 7,5 9,7 10,9 12,6 13,8 16,0 5 22 Handels og kontorfunktonærer 12,4 12,4 11,6 10,2 9,7 10,3 11,7 11,9 12,9 13,5 14,6 286 299 Ingenerer 4,2 3,3 2,6 2,5 3,2 4,0 4,8 5,5 7,3 8,1 9,2 29 45 Krstelg Akasse 9,7 9,2 9,3 9,4 9,3 10,6 11,2 11,8 12,7 12,1 13,7 23 118...... Kvndelge arbejdere 21,7 22,1 20,7 19,4 18,7 19,8 20,0 19,6 21,4 21,8 23,3 92 83 Ledernes Akasse 4,5 4,5 3,8 3,0 3,2 3,7 3,7 3,7 4,1 4,2 5,1 55 73 Magstre 13,6 15,3 14,5 13,8 11,4 10,7 10,2 10,2 10,8 10,7 11,0 17 27 Malersvende 18,1 13,0 8,6 5,5 6,1 8,0 9,9 11,1 14,0 15,6 17,2 11 10 Metalarbejdere 12,4 10,7 7,4 5,9 7,0 7,7 7,9 7,2 8,8 9,7 12,6 110 111 Murerfaget 28,1 20,9 20,0 12,7 16,8 18,6 20,8 22,7 25,2 24,6 25,0 13 10 Nærngs og nydelsesmddelarbejdere 12,7 11,2 10,6 8,4 8,5 9,7 10,4 10,7 11,9 12,7 13,4 40 40 Offentlgt ansattes Akasse 9,4 10,2 9,8 9,0 8,3 8,7 9,1 8,9 11,6 12,0 12,0 181 210 Restauratons og bryggerarbejdere 19,0 18,9 19,7 18,1 17,3 19,3 21,7 21,3 22,5 23,5 25,2 28 25 Selvstændge erhvervsdrvende (ASE) 6,1 6,1 4,8 4,2 4,1 4,4 5,5 5,7 5,7 4,6 5,5 84 147 Snedker og temrerfaget. 17,8 13,1 10,7 6,7 8,5 11,4 12,9 13,1 15,7 16,0 17,4 36 37 Specalarbejdere 21,5 19,9 17,9 15,4 16,3 17,6 18,5 18,2 19,9 20,5 22,6 298 280 Statstjenestemænd og Teleforbundet 3,1 2,5 2,5 2,4 2,2 2,1 1,8 1,9 1,5 1,7 35 Teknkernes Akasse 13,6 12,3 10,1 8,3 9,2 10,9 12,4 13,5 15,6 16,1 17,3 25 33.... Trændustrarbejdere 17,0 14,1 12,5 10,0 10,9 12,3 12,5 12,5 14,4 14,6 17,2 15 17 Anm. Arbejdsleshedsprocenten er beregnet alene for de medspecfkatonen af de enkelte arbejdsleshedskasser tabellen lemmer, der var forskrede ved árets slutnng, dvs. eksklusve omfatter kke samtlge arbejdsleshedskasser. medlemmer udtrádt af forskrngen lebet af fret. Arbejdsleshedsforskrede 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 Tusnder I alt.. 1 827 1 874 1 891 1922 1 950 1 982 1 945 1 958 2 008 2 138 2 174 Heltdsforskrede 1 598 1 650 1 677 1 717 1 753 1 793 1 773 1 800 1 861 1 998 2 048.. Deltdsforskrede 229 224 214 205 197 189 172 158 147 140 127 Mænd. 984 1 001 998 1 008 1 017 1 030 996 994 1 021 1 089 1 109 Heltdsforskrede.... 981 998 995 1 005 1 014 1 026 993 991 1 017 1 085 1 105 Deltdsforskrede 4 3 3 3 3 3 3 3 3 4 4.... Kvnder 843 873 893 914 934 952 949 964 988 1 049 1 065 Heltdsforskrede 617 653 682 712 740 766 780 809 844 912 942. Deltdsforskrede 225 221 211 202 194 186 169 155 144 137 123 Procent at arbejdsstyrken I alt 67,8 68,7 68,5 68,9 69,4 70,5 69,6 70,1 71,7 76,2 77,5 Heltdsforskrede 59,3 60,5 60,7 61,6 62,4 63,8 63,4 64,4 66,5 71,2 73,0.. Deltdsforskrede 8,5 8,2 7,8 7,3 7,0 6,7 6,2 5,7 5,2 5,0 4,5 Mend 67,2 67,8 67,1 67,3 67,7 68,7 66,9 67,0 68,6 73,3 74,6 Heltdsforskrede 67,0 67,6 66,9 67,1 67,5 68,5 66,7 66,8 68,4 73,0 74,3...... Deltdsforskrede 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,3 0,3 Kvnder 68,5 69,7 70,0 70,7 71,5 72,6 72,7 73,7 75,2 79,6 80,8 Heltdsforskrede 50,2 52,1 53,5 55,1 56,6 58,4 59,8 61,8 64,3 69,2 71,5 Deltdsforskrede... 18,3 17,6 16,5 15,6 14,9 14,2 12,9 11,9 10,9 10,4 9,3 Anm. Tabellen vedrerer medlemmer af de statsanerkendte procent of arbejdsstyrken er anvendt oplysnnger fra den heltds og deltdsforskrede er beregnet forhold tl den arbejdsleshedskasser ultmo árene og er eksklusve efterlens regsterbaserede arbejdsstyrkestatstk om arbejdsstyrken samlede arbejdsstyrke (16 66 ár), henholdsvs den samlede modtagere. Ved beregnngen af de arbejdsleshedsforskrede alderen 16 66 ár, senest for 1993. Procenterne for mandlge og den samlede kvndelge arbejdsstyrke. 51

I Arbejdsmarked Antal personer bereft af ledghed 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 fordelt efter ledghedsgrad Tusnder alt 756 746 741 699 716 705 720 737 761 796 842 0,0010,100 188 188 213 223 241 199 184 187 179 177 180 0,1010,200 91 94 99 98 97 97 96 98 89 95 102 0,2010,300 81 83 83 78 79 79 80 83 92 92 93 0,3010,400 79 76 76 71 68 71 71 72 72 79 79 0,4010,500 82 76 72 60 61 66 70 73 80 80 85 0,5010,600.. 56 51 47 41 40 44 47 48 52 56 58 0,6010,700 47 45 39 35 34 37 42 45 48 55 55 0,7010,800 38 37 32 26 27 30 36 36 41 42 45 0,8010,900 35 33 28 23 23 27 31 31 35 37 42 0,9011,000 61 62 52 43 46 55 62 64 75 84 103 Gennemsntlg ledghedsgrad 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 I alt.. 0,374 0,370 0,340 0,316 0,310 0,346 0,368 0,369 0,389 0,400 0,414 Mænd 0,352 0,337 0,299 0,276 0,279 0,328 0,357 0,360 0,378 0,389 0,408 Kvnder. 0,401 0,406 0,381 0,350 0,339 0,361 0,378 0,377 0,399 0,410 0,420 Regstrerede ledge' pct. at arbejdsstyrken fordelt pá aldersgrupper og hejeste fuldferte erhvervsuddannelse... 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1666 r 9,5 8,6 7,4 7,4 8,0 8,7 8,8 9,6 10,3 11,4 Ingen afsluttet erhvervsuddannelse 11,7 10,9 9,7 9,7 10,5 11,2 11,3 12,0 12,9 14,2 Erhvervsgymnasal bassuddannelse 11,6 10,4 9,0 9,1 10,2 11,4 11,9 12,6 13,2 14,4 Erhvervsgymnasal afsluttet uddannelse.. 8,0 6,8 5,5 5,7 6,4 7,3 7,6 8,6 9,5 10,7 Kort vderegáende uddannelse 5,0 4,8 4,4 4,3 4,5 4,6 5,5 6,0 6,4 6,7 Mellemlang vderegáende uddannelse.. 3,9 3,4 3,0 2,8 2,9 3,4 3,4 4,0 4,4 4,9 Lang vderegáende uddannelse 6,0 5,6 5,2 4,7 4,6 4,7 4,9 5,6 6,1 6,3 1624 ár 12,2 10,5 8,6 8,5 9,2 10,1 10,4 11,0 11,5 12,1... Ingen afsluttet erhvervsuddannelse 12,5 11,1 9,5 9,2 9,6 10,1 10,1 10,0 10,2 10,3 Erhvervsgymnasal bassuddannelse 11,4 9,8 8,4 8,5 9,7 10,7 11,4 11,8 11,9 12,5 Erhvervsgymnasal afsluttet uddannelse 12,4 9,7 7,2 7,1 8,4 9,8 10,5 12,4 13,4 15,1 Kort vderegaende uddannelse. 12,8 11,3 9,2 7,8 8,1 8,9 10,6 11,7 13,1 16,7. Mellemlang vderegáende uddannelse 8,7 5,9 5,0 4,5 4,6 5,7 7,5 9,0 9,8 11,9 Lang vderegáende uddannelse 6,5 5,5 4,8 5,0 5,3 5,4 6,1 7,0 7,5 5,8. 2529 ár 13,9 12,5 10,8 10,5 11,3 12,1 12,1 13,2 14,0 15,3 Ingen afsluttet erhvervsuddannelse 19,8 18,4 16,4 16,1 17,4 18,3 18,1 19,2 20,3 22,1.. Erhvervsgymnasal bassuddannelse 14,4 14,0 13,0 13,1 14,5 16,4 16,8 18,4 20,3 22,3 Erhvervsgymnasal afsluttet uddannelse 10,2 8,6 6,9 7,0 7,9 8,9 9,1 10,3 11,0 12,4 Kort vderegáende uddannelse 7,3 7,0 6,3 5,7 5,8 5,9 7,0 7,7 8,5 8,9.. Mellemlang vderegaende uddannelse 9,7 7,6 6,1 5,2 5,0 6,2 5,8 7,1 8,2 9,1 Lang vderegaende uddannelse 10,4 9,1 7,9 6,8 6,9 7,1 7,6 9,0 10,4 11,2 3059 ár 8,2 7,5 6,6 6,6 7,2 7,8 7,9 8,8 9,5 10,7 Ingen afsluttet erhvervsuddannelse. 11,0 10,3 9,3 9,4 10,3 11,0 11,1 12,2 13,2 15,1 Erhvervsgymnasal bassuddannelse.. 9,0 8,5 7,4 7,4 8,4 9,4 9,5 10,6 11,7 13,2 Erhvervsgymnasal afsluttet uddannelse 6,7 5,9 5,0 5,1 5,7 6,4 6,6 7,6 8,4 9,7 Kort vderegáende uddannelse 4,1 4,0 3,8 3,8 4,1 4,3 5,1 5,6 5,9 6,1 Mellemlang vderegáende uddannelse _ 2,9 2,8 2,5 2,4 2,6 3,0 3,0 3,4 3,8 4,0 Lang vderegáende uddannelse 5,4 5,3 4,9 4,5 4,4 4,5 4,7 5,2 5,6 5,9 6066 ár 4,3 3,9 3,8 4,1 4,6 5,4 5,9 5,8 5,4 5,6 Ingen afsluttet erhvervsuddannelse. 4,2 3,9 3,8 4,2 5,0 5,8 6,4 6,3 6,0 6,1 Erhvervsgymnasal bassuddannelse. 5,2 5,3 4,2 4,7 5,1 8,1 9,7 7,3 6,9 8,1 Erhvervsgymnasal afsluttet uddannelse 5,5 5,0 4,6 4,9 5,0 6,0 6,6 6,3 5,9 6,2 Kort vderegáende uddannelse 3,0 3,0 2,9 3,2 3,0 3,6 5,1 5,0 4,3 4,4 Mellemlang vderegáende uddannelse.. 2,2 2,1 2,0 2,1 2,3 2,9 2,8 3,0 2,9 3,0 Lang vderegáende uddannelse 1,9 1,9 1,9 1,9 1,9 2,1 2,4 2,4 2,3 2,1 I Personer med bopæl Danmark den 1. januar og mellem 1666 ár ultmo november áret fer. 1984 1985 1986 1987 52

........ Gennemsntlg personndkomst efter ken og alder 1984 Kroner 1986 1988 1990 1991 Gennemsntlg Mend og kvnder 105 400 118 700 134 900 140 500 145 500 15 19 Sr. 37 900 29 700 30 500 29 400 28 900 personndkomst for fuldtdsbeskeftgede lenmodtagere etter ken og socogruppe Indkomst og formue 20 24 ár 98 700 101 500 113 100 112 400 111 200 Mend og kvnder 171 100 189 300 215 600 218 700 226 200 25 29 ár 124 100 135 700 152 400 154 900 157 700 Drekterer og overord 30 34 ár 137 300 153 400 174 000 177 100 181 700 nede funktonærer. 273 800 299 700 341 400 332 000 338 800 35 39 är 146 700 164 900 185 900 188 600 194 200 Ledende funktonærer 190 100 209 500 239 000 233 700 237 500 40 44 Ar 147 100 171 200 195 000 198 000 203 700 0vrge funktonerer 148 400 162 600 186 200 188 700 193 700 4549 Ar 140 000 162 500 189 500 197 100 205 600 Faglærte arbejdere 150 200 169 600 191 500 200 700 202 600 50 54 ár 126 000 148 400 171 800 180 500 188 700 Ikkefaglerte arbejdere 140 400 155 900 176 100 182 200 189 400 55 59 ár 113 300 133 300 152 100 159 600 167 400 Lenmodtagere uden 6064 93 300 109 200 123 400 132 900 138 100 nærmere angvelse 131 100 158 200 174 000 183 500 186 900 65 69 ár 70 400 83 200 92 700 102 500 107 000 7074 r 55 800 64 800 73 500 85 200 89 800 Over 74 ár 48 800 53 300 60 600 69 700 73 700 Kroner. Mend 237 500 242 300 250 300.. Drekterer og overord..... nede funktonærer 355 400 347 300 355 600 Mend 134 000 149 300 166 700 171 300 176 600 Ledende funktonærer 262 500 260 000 267 100 15 19ár 43 900 34 200 34 900 33 400 32 600 0vrge funktonærer 205 400 207 600 211 500 2024 Ar 108 500 112 400 124 000 122 600 121 400 Faglærte arbejdere 194 500 204 000 205 900 25 29ár 140 400 152 800 169 800 172 300 175 200 Ikkefaglærte arbejdere 193 900 200 500 206 600 30 34 ár 164 500 180 100 201 300 204 000 208 200 Lenmodtagere uden 35 39ár 184 400 203 100 222 000 222 400 227 500 nærmere angvelse 184 800 196 200 196 800 40 44 ár 190 500 217 400 241 000 240 600 245 000 Kvnder. 181 800 184 700 191900 45 49ár 186 400 211 400 240 600 245 300 254 100 Drekterer og overord 50 54ár 170 900 198 000 223 600 229 900 238 400 nede funktonærer.... 278 200 270 100 277 400 55 59 ár 157 500 181 200 202 400 207 800 216 400 Ledende funktonerer.., 208 400 202 700 204 300 60 64ár 130 700 150 600 166 300 174 300 179 800 0vrge funktonærer 174 100 177 000 182 500 65 69 Ar 91 500 110 200 121 100 130 800 135 500 Faglærte arbejdere.... 142 400 152 700 155 200 7074 Ar 65 600 77 200 87 400 101 900 108 000 Ikkefaglerte arbejdere 149 800 157 200 163 800 Over 74 Ar. 56 700 59 700 68 300 79 000 83 700 Lenmodtagere uden...... Kvnder 78 300 89 500 104 600 111 000 115 700 nærmere angvelse 158 200 166 200 172 300 15 19 ár 31 800 24 800 25 800 25 100 24 900 20 24 ár 88 400 89 900 101 700 101 600 100 400 Gennemsntlg famlendkomst 1990 1991 1990 1991 2529 Ar 107 100 117 800 134 200 136 500 139 300 etter famletype Kroner 30 34 Ar 109 000 125 700 145 400 149 000 153 900 For skat Efter skat 3539 r 107 300 125 500 148 700 153 500 159 600 Par 299 100 309 700 184 400 190 900 4044 Ar 102 500 123 100 147 200 154 000 161 200 Uden born 269 900 281 300 168 400 175 700 45 49ár 93 800 113 000 137 200 147 200 155 300 5054 r 82 500 99 900 120 700 130 900 138 600 5559 r 71 700 87 600 104 000 113 200 120 000 60 64 ár 59 800 71 500 84 200 94 700 99 400 65 69 ár 52 500 60 100 68 500 78 200 82 400. Med born 339 100 349 200 206 300 212 000 Enlge alt 129 100 132 400 87 000 89 300 Uden barn 124 900 128 600 84 000 86 700 Med born 168 300 168 200 115 000 113 400 7074 r 48 300 55 000 62 600 72 000 75 600 Enlge kvnder 122 100 125 100 86 400 88 200 Over 74 ár 44 400 49 600 56 200 64 400 67 900 Uden born 115 100 118 600 81 700 84 200 Med born 163 000 162 700 113 800 111 800 Hejeste personndkomst 1984 1986 1988 1990 1991 Enlge mend 138 200 142 000 87 800 90 600 ordnet tendedele Uden barn._. _. _.. 136 200 140 100 86 700 89 600 etter stgende Med born. 201 700 204 000 122 700 124 000 ndkomst (Decler') Kroner Voksne med bopel hos forældre 85 700 85 900 58 200 58 400 10 pct. pá hejest 18 600 22 300 27 400 32 300 34 700 20 pct. pá hejest 39 300 44 200 49 600 55 300 57 700 Fælleshusholdnnger. 52 200 56 400 41 300 44 900. 30 pct. pá hejest 50 000 57 000 64 500 70 900 74 000 40 pct. pá hejest 73 000 82 700 94 100 101 800 105 300 50 pct. pá hejest 94 900 105 400 120 100 128 200 132 000 60 pct. pá hejest 112 900 128 400 145 700 152 400 157 100 70 pct. pá hejest 135 700 151 700 172 400 176 400 182 000 80 pct. pá hejest 157 900 176 100 201 000 204 100 210 900 90 pct. pa hejest 193 700 217 400 249 000 252 700 261 300 Nedre kvartll 41 500 47 300 53 800 60 300 63 200. Ovre kvartll 146 500 163 200 185 800 189 200 195 300 _._ Gn koeffcent2 0,41 0,40 0,40 0,39 0,39 1 Se ordforklarngen under Fraktl. 2 Se ordforklarngen.... 1984 1986 1988 1990 1991... 53

I r 1 Indkomst og formue Andel af samlet famlendkoms1 1990 1991 1990 1991 decler efter famletype Procent 1990 1991 1990 1991 Procent Enlge alt mlu born For skat Etter skat 1. decl 2,3 2,4 2,7 2,9 2. decl 4,9 4,9 6,5 6,4 3. decl 5,7 5,7 7,5 7,5 4. decl 6,6 6,6 8,4 8,4 5. decl 8,0 8,0 9,2 9,2 6. decl 9,6 9,6 10,1 10,1 7. decl 11,4 11,3 11,1 11,1 8. decl. 13,1 13,1 12,2 12,2 9. decl.. 15,4 15,4 13,7 13,6 10. decl.. 23,1 23,1 18,5 18,6 Maksmal udjevnngspct.l 23,0 22,9 15,8 15,6 Par mlu born 1. decl 2. decl 3. decl 4. decl 5. decl 6. decl 7. decl 8. decl 9. decl 10. decl.. Maksmal udjevnngspct.l For skat Etter skat 3,0 3,2 3,9 4,1 5,1 5,1 6,3 6,3 6,6 6,6 7,6 7,5 8,0 8,0 8,7 8,6 9,1 9,1 9,5 9,5 10,1 10,1 10,3 10,2 11,1 11,1 11,0 11,0 12,3 12,2 11,9 11,8 14,0 14,0 13,1 13,1 20,7 20,6 17,7 17,9 18,2 18,0 14,0 14,0 I I Enlge mend mlu born 1. decl 1,3 1,7 1,7 2,2 2. decl.. 4,4 4,4 6,0 5,9 3. decl 5,4 5,4 7,3 7,3 4. decl 6,7 6,7 8,4 8,3 5. decl 8,3 8,2 9,3 9,2 6. decl 9,9 9,8 10,3 10,2 7. decl 11,5 11,4 11,3 11,2 8. decl 13,2 13,1 12,4 12,3 9. decl.. 15,4 15,5 13,9 13,9 10. decl.. 23,8 23,8 19,5 19,6 Maksmal udjævnngspct.l 24,0 23,9 17,3 17,2 Voksne med bopael hos tore Idre' 1. decl 2. decl 3. decl 4. decl 5. decl 6. decl 7. decl 8. decl 9. decl 10. decl Maksmal udjaevnngspct.l... 0,8 0,7 1,1 1,0 2,7 2,6 4,0 3,8 4,1 4,0 5,5 5,4 5,9 5,7 6,9 6,8 7,8 7,8 8,5 8,4 9,6 9,6 10,0 9,9 11,9 11,8 11,9 11,8 14,7 14,7 14,2 14,1 18,0 18,1 16,6 16,8 24,5 25,1 21,4 21,9 29,3 29,8 24,3 24,8 Enlge kvnder mlu born 1. decl 3,1 3,0 3,6 3,5 2. decl 5,2 5,3 6,8 6,8 3. decl 5,9 6,0 7,7 7,7 4. decl 6,7 6,7 8,4 8,5 5. decl 7,8 7,9 9,2 9,2 6. decl 9,4 9,4 10,0 10,1 7. decl 11,2 11,2 11,0 11,0 8. decl. 13,1 13,1 12,1 12,1 9. decl.. 15,3 15,3 13,6 13,5 10. decl 22,2 22,2 17,8 17,7 Maksmal udjævnngspct.l 21,8 21,7 14,5 14,4. Faelleshusholdnnger 1. decl 2. decl 3. decl. 4. decl 5. decl 6. decl.. 7. decl 8. decl 9. decl 10. decl.. Maksmal udjaevnngspct.l 0,0 0,0 0,1 0,0 1,5 1,5 1,9 1,8 1,8 1,8 2,3 2,3 2,7 2,9 3,4 3,6 4,6 5,3 5,8 6,5 7,7 8,9 9,3 10,5 10,8 10,9 13,0 13,1 13,8 13,9 15,7 15,4 20,4 19,9 19,8 19,2 36,7 34,8 28,9 27,6 41,8 39,6 37,7 36,0 1 Se ordforklarng. Pct. of famlendkomstmassen Par Pct. at famlendkomstmassen Enlge 100 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 Fer skat og Efter skat 1991 90 80 70 60 50 40 30 20 10 o 0 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Fordelng af famlendkomstmassen 1991 Pct. of ndkomstmodtagere Pct. of ndkomstmodtagere 54

Arbejderlen ndustr og handværk mv. 1982 Lon, forbrug og prser 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 Antal omfattede af statstkken angvet tusnder Samtlge arbejdere.. 234,6 228,8 242,5 258,7 264,4 257,0 250,7 247,5 250,7 254,6 Faglærte arbejdere. 77,7 75,4 79,2 84,3 85,7 83,7 82,9 82,4 83,6 89,0 Ikkefaglærte mandlge arbejdere 104,9 101,9 108,8 116,4 119,2 114,8 110,9 108,2 109,5 109,8 Ikkefaglærte kvndelge arbejdere.. 52,0 51,5 54,4 58,0 59,5 58,4 56,8 57,0 57,6 55,8 Antal arbejdstmer alt omfattet af statstkken angvet mlloner Samtlge arbejdere.. 378,7 375,6 393,7 405,1 431,3 408,2 398,0 388,3 387,3 393,1 Faglærte arbejdere. 134,2 132,8 138,1 141,5 150,0 142,6 141,1 137,5 136,8 144,7 Ikkefaglærte mandlge arbejdere 174,4 172,6 181,7 186,9 199,6 186,6 179,7 173,7 173,0 173,3 Ikkefaglærte kvndelge arbejdere.. 70,1 70,2 73,9 76,7 81,7 79,0 77,2 77,1 77,5 75,0 Akkordtmer angvet procent. Samtlge arbejdere 31,8 31,3 30,5 30,7 31,7 31,0 30,9 30,6 30,0 29,2 Faglærte arbejdere 33,3 32,0 30,9 32,3 33,8 32,3 32,4 32,3 32,0 31,4 Ikkefaglærte mandlge arbejdere 30,9 30,8 30,1 30,1 31,1 30,9 30,3 29,8 29,1 28,5 Ikkefaglærte kvndelge arbejdere 31,3 31,3 30,6 29,3 29,5 29,0 29,5 29,5 28,5 26,5 Tmefortjeneste (nkl. tllæg bortset fra overtds tllæg og sygedagpenge) angvet kroner Samtlge arbejdere _. _.. 71,3 76,0 79,7 83,4 87,9 96,3 102,3 106,5 110,7 115,3 118,6 Faglærte arbejdere.. 78,2 83,1 87,1 91,6 97,3 106,8 113,1 117,4 121,7 125,8 128,8 Ikkefaglærte mandlge arbejdere.. 69,5 74,2 78,0 81,6 85,8 94,0 100,0 104,1 108,4 113,0 116,7 Ikkefaglærte kvndelge arbejdere 62,2 66,7 70,0 72,8 75,7 82,5 88,0 92,2 96,0 100,3 103,9 Arlg stgnng tmefortjeneste, angvet procent.. Samtlge arbejdere 10,4 6,6 4,8 4,7 5,4 9,5 6,3 4,0 3,9 4,2 2,9 Faglærte arbejdere 10,6 6,3 4,7 5,1 6,3 9,7 5,9 3,8 3,7 3,3 2,4 Ikkefaglærte mandlge arbejdere 10,6 6,8 5,0 4,7 5,1 9,6 6,4 4,0 4,1 4,2 3,3 Ikkefaglærte kvndelge arbejdere.. 9,8 7,2 4,9 4,0 3,9 9,0 6,7 4,8 4,1 4,5 3,6 Anm. De anferte tmefortjenester er opgjort som summarske delngen pa faggrupper og p arbejdere hovedstaden og Klde: Dansk Arbejdsgverforenngs lenstatstk. gennemsnt, dvs. at de pávrkes af ændrnger beskæftgel provnsen. sens fordelng pá grupper med forskellgt lennveau, fx for Len for heltdsbeskæftgede funktonærer den prvate sektor 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 Antal omfattede of statstkken angvet tusnder Samtlge funktonærer. 230,9 249,4 263,4 276,7 295,4 308,7 323,3 328,5 336,2 340,3 339,6 Mandlge funktonærer 161,2 173,4 180,5 187,0 196,6 200,7 207,7 209,6 213,2 213,6 213,1 Kvndelge funktonærer.. 69,8 76,0 83,0 89,8 98,8 108,0 115,6 118,9 123,0 126,7 126,5 Len september angvet kroner Samtlge funktonærer Nedre kvartl... 10 318 11 026 11 579 12 120 12 647 13 555 14 234 14 792 15 352 15 963 16 409 Medan 12 359 13 171 13 874 14 626 15 271 16 380 17 303 18 046 18 735 19 439 20 014 0vre kvartl 15 394 16 439 17 340 18 349 19 299 20 705 21 993 22 912 23 918 24 900 25 500 Mandlge funktonærer Nedre kvartl. 11 276 12 025 12 625 13 310 14 002 15 087 15 867 16 478 17 162 17 682 18 180 Medan 13 635 14 540 15 318 16 184 17 144 18 386 19 478 20 200 21 109 21 917 22 548 0vre kvartl. 16 719 17 927 18 963 20 173 21 325 23 141 24 550 25 534 26 605 27 740 28 442 Kvndelge funktonærer Nedre kvartl. 9 335 9 948 10 437 10 893 11 331 12 120 12 825 13 332 13 842 14 342 14 781 Medan... 10 402 11 141 11 742 12 401 13 011 13 887 14 645 15 268 15 914 16 665 17 156 0vre kvartl. 11 742 12 656 13 416 14 222 14 983 16 068 17 056 17 833 18 612 19 436 20 071 Artg stgnng mánedslent angvet procent Samtlge funktonærer Nedre kvartl... 13,6 6,6 5,0 4,8 3,9 7,2 5,0 3,9 3,8 4,0 2,8 Medan. 13,0 6,0 5,3 5,6 4,8 7,3 5,6 4,3 3,8 3,8 3,0 0vre kvartl.. 12,1 6,3 5,5 6,1 5,5 7,3 6,2 4,2 4,4 4,1 2,4 Mandlge funktonærer Nedre kvartl.. 11,1 5,9 4,9 6,1 5,6 7,7 5,2 3,9 4,2 3,0 2,8 Medan 11,8 6,1 5,1 6,1 5,6 7,2 5,9 3,7 4,5 3,8 2,9 0vre kvartl. 11,2 6,8 5,5 6,5 6,3 8,5 6,1 4,0 4,2 4,3 2,5 Kvndelge funktonærer Nedre kvartl... 15,1 6,8 4,9 4,2 3,3 7,0 5,8 4,0 3,8 3,6 3,1 Medan 14,5 7,1 5,3 5,8 4,6 6,7 5,5 4,3 4,2 4,7 2,9 0vre kvartl _... 14,1 7,6 6,0 6 4,8 7,2 6,1 4,6 4,4 4,4 3,3 Rettelse: I Arene 1984, 1985 og 1986 er antal ansatte rettet tl kun at omfatte heltdsbeskæftgede funktonærer, mod tdlgere ogsá at omfatte lærlnge, elever og deltdsansatte. Anm. Statstkken omfatter ndtl 1982 funktonærer hos medlemmer af Dansk Arbejdsgverforenng, omfattet of overenskomsten mellem DA og HK eller med mere end 10 funktonærer. Fra 1982 omfatter den derudover funktonærer frmaer uden for DA nden for omráderne engros og detalhandel, samt en række andre tjenesteydende erhverv (bl.a. banker, sparekasse og forskrngsselskaber) med 20 eller fere lenmodtagere. Sden 1983 er yderlgere suppleret med funktonærer frmaer uden for DA nden for omráderne bygge og anlæg og fremstllngsvrksomhed med 50 eller flere lenmodtagere. Som lenbegreb er anvendt m nedslen tllagt en tolvtedel of udbetalt tanteme, gratale, bonus, provson seneste regnskabs r eller de seneste 12 màneder forud for tællngen. Den særlge feregodtgerelse lgesom funktonærens egetbdrag tl ATP og eventuelle andre pensonsordnnger er ndregnet. ' For rene 1982 tt og med 1986 er stgnngerne udelukkende beregnet ph grundlag of oplysnnger fra frmaer, der ndberettede págmldende og forudg ende r. Klde: Dansk Arbejdsgverforenngs lenstatstk. Fra og med 1982 Statstkservce»Len og ndkomststatstk «. 55

alt Lon, forbrug og prser Lon for oftentlgt ansatte 1982 1983 Gennemsntlg samlet arslon Statsansatte Tusnde kroner Tjenestemænd alt 159,0 168,5 172,3 181,3 188,8 202,9 214,0 220,4 225,8 234,0 241,8 Mend 161,9 171,8 175,7 184,6 192,0 206,8 218,5 225,7 230,4 238,0 245,9 Kvnder 142,0 150,2 154,5 164,2 171,6 184,2 194,5 199,7 207,6 216,9 225,0. Overenskomstansatte alt 152,9 162,5 169,8 175,7 182,2 196,1 209,6 216,3 222,7 229,4 236,1 Mend 160,3 170,4 177,6 185,2 192,5 208,6 223,7 230,6 238,2 245,0 252,2 Kvnder 137,0 146,2 153,0 156,4 161,9 174,1 184,9 191,9 198,7 205,5 212,1..... Samtlge ansatte alt 156,4 165,7 171,2 178,9 186,1 200,3 212,3 218,8 224,7 232,2 239,5 Mend 161,3 171,0 176,5 184,9 192,3 207,6 220,5 227,6 233,3 240,7 248,3 Kvnder 138,9 147,8 153,6 159,5 166,0 178,4 189,2 195,3 202,7 210,2 217,2 Kommunalt ansatte..... Tjenestemænd alt 161,1 169,2 173,9 180,1 187,0 201,8 214,0 223,6 229,2 237,6 246,1 Mend 170,5 178,6 183,9 191,1 198,9 214,6 227,9 239,0 244,5 252,9 262,6 Kvnder 148,6 157,4 162,0 167,7 173,8 188,0 200,1 208,5 214,8 223,7 231,3 Overenskomstansatte alt 141,9 152,1 157,1 162,0 166,9 179,8 191,0 197,5 203,3 208,5 215,4 Mend 158,1 168,9 175,0 186,7 182,9 198,3 211,6 218,7 224,5 227,0 234,3.. Kvnder 131,5 141,5 146,4 152,1 156,3 168,2 179,0 184,9 191,2 197,6 204,3 Samtlge ansatte alt 145,4 154,8 159,5 165,3 170,8 185,8 198,2 204,1 209,6 215,3 223,1 Mend 163,8 172,6 178,2 183,2 190,1 205,9 219,5 227,5 233,2 237,6 245,7 Kvnder 130,6 140,6 145,4 151,5 156,3 170,7 183,3 188,0 194,1 200,6 208,5... 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 Anm. 1. Lenstatstkken er baseret pa mánedslennede, der Anm. 2. Den samlede arslen omfatter ethvert beleb, der holdte udgfter, dog bortset fra rejsegodtgerelse og lgnende. har været beskæftget pá Fuld td hele áret. forbndelse med hovedstllngen er udbetalt den ansatte, dvs. Eget bdrag tl pensonsordnng ndgár sáledes ogsá. den ansattes grundlen, dverse tllæg, godtgerelse for af 1992 Forbrug tl konsum of nogle vgtge nærngsmdler 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 Konsummmlk og flede mv. Mlloner klo Sedmelk, mn. 3,5% fedt, alt.. _. 398,9 389,5 321,4 295,3 281,8 268,3 256,5 241,9 231,0 226,4 225,2 heraf: Autorseret salg.. 323,9 314,5 246,4 220,3 206,8 193,3 181,5 166,9 156,0 151,4 150,2 Producentforbrug og drekte salgl.. 75,0 75,0 75,0 75,0 75,0 75,0 75,0 75,0 75,0 75,0 75,0 Letmlk, 1,5 1,8% fedt.. 185,7 196,5 245,1 250,5 255,8 261,8 269,4 281,0 289,0 290,6 292,1 Skummetmælk. 64,5 66,7 78,6 73,9 70,5 67,3 66,0 67,3 64,8 63,5 61,2 Kærnemælk.. 51,8 50,2 46,0 43,0 42,9 39,2 39,1 39,1 35,6 33,1 33,3 Ymer, tykmelk o.l.. 32,4 36,4 40,3 38,6 37,6 36,6 35,9 36,5 35,7 36,5 37,2 Yoghurt (alle typer)2.. 47,1 51,1 48,7 41,0 42,2 42,9 39,8 40,6 40,3 44,3 44,9 Kakao og skummetmælk.... 32,0 25,2 27,2 27,6 29,4 29,5 30,4 28,8 26,9 28,3 33,0 Andre konsummmlkprodukter3 10,7 8,3 6,5 3,7 4,3 3,8 4,9 5,1 5,2 4,9 6,2 Flede (nkl. creme frache) 38,7 39,4 41,4 42,3 44,1 45,5 46,7 47,1 47,3.. 47,6 48,6 heraf: Pskeflode 25,5 25,9 27,1 27,2 28,3 28,8 29,6 29,2 29,2 29,7 30,4 Fedtstotfer Smer 40,2 39,3 40,3 36,8 37,0 36,7 35,4 32,5 29,8 20,8 15,5 Margarne 94,8 86,3 85,7 82,7 84,4 86,3 87,0 80,9 76,7 70,3 70,8 Okse og svnefedt 9,2 14,0 12,0 11,2 2,4 9,8 21,3 29,1 33,4 45,1 66,2 Ost 55,1 56,6 62,7 58,1 64,1 64,4 65,0 72,9 75,4 79,2 79,9 Æg 71,7 72,3 73,9 75,2 74,0 74,0 73,9 72,6 71,5 73,2 77,9 Ked Okse og kalveked4 56,1 58,0 67,5 72,7 85,6 81,1 87,1 98,4 96,8 99,5 107,3 Spselge bprodukter af kvæg4 10,3 10,0 10,0 10,0 14,6 14,0 12,0 13,3 13,4 13,2 12,8 Svneked 250,4 261,7 270,7 290,0 325,3 340,4 337,6 331,3 329,8 334,0 334,2 Spselge bprodukter af svn 24,4 25,0 23,4 25,8 27,9 29,6 30,2 31,2 31,1 25,6 28,2 Fjerkræked 48,8 51,3 51,6 55,7 59,6 60,4 60,2 60,3 59,6 63,9 70,3 Hesteked 1,2 1,0 1,0 0,9 0,8 0,8 1,0 1,0 1,0 0,8 0,8 Fare og lammekad 2,4 2,2 2,7 2,9 3,2 3,8 4,1 4,4 4,9 5,1 5,1 Vldt 2,9 2,9 2,6 2,9 3,0 2,8 3,4 3,4 3,4 3,4 3,5 Mel og gryn mv...................... Hvedemel 216,7 216,9 224,0 230,5 231,4 243,0 229,3 224,2 230,2 249,0 263,5 Rugmel 103,5 102,9 113,8 118,4 108,8 109,3 99,9 101,5 94,4 92,7 85,8 Havregryn 10,9 11,0 11,0 11,5 9,9 9,7 9,6 6,1 7,1 8,2 8,1 Mel og gryn evrgt5 28,6 31,8 33,3 34,5 37,9 38,6 40,0 43,7 46,9 39,2 38,2. Sukker 220,1 217,5 202,6 203,7 201,4 201,8 191,2 184,0 192,2 200,3 207,4 Kartofler (ekskl. prvatavl)6 348,5 354,3 331,0 332,0 332,0 328,4 330,6 292,0 292,5 293,3 294,2 Anm. Pga. omlægnng af regstrerngen of udenrgshandelen, er det kke mulgt p.t., at gve oplysnnger om forbrug 1993. 1 Omfatter producenternes forbrug tl konsum af egen produkton samt salget drekte tl forbrugere (staldderssalget). 2 Fra 1985 nkl. yoghurtmælk, der ndtl 1984 ndgár»andre konsummelkprodukter «.... 3 Indtl 1984 nkl. yoghurtmælk, der fra 1985 ndgar»yogh urt«. 4 Grundet ændret opgerelsesmáde er forbruget fra 1986 kke fuldt sammenlgnelg med de foregáende ár. 5 Omfatter kartoffelmel samt mel og gryn af byg, mas og rs. 6 Fra og med 1989 er forbruget revderet Torhold tl tdlgere opgerelser. 56

Forbrug pr. husstand fordelt efter husstandstype og efter ejertorhold tl bolg 1987 Alle Kr. pr. husstand Lon, forbrug og prser Husstandstype Enlge Enlge Husstande Husstande uden born med born uden born med born Ejerbolg Ejerforhold Lejerbolg Samlet forbrug pr. husstand 150 284 82 343 114 484 160 520 232 333 183 508 108 403 Heraf:. Fade, drkke og tobaksvarer 29 819 17 204 26 431 33 031 42 763 32 663 26 234... Beklædnng og fodtej 7 668 4 116 7 217 7 572 12 517 8 779 6 267 Bolg og brændsel.. 47 189 25 622 35 439 48 814 75 414 63 501 26 628 Bolgudstyr og husholdnngstjenester.. 9 840 5 492 7 815 10 045 15 625 12 025 7 084 Medcn, lægeudgfter mv. 3 136 1 839 2 507 4 080 3 724 3 583 2 573 Transport og kommunkaton... 23 756 10 864 12 070 26 608 39 032 30 049 15 824 Frtdsudstyr, underholdnng, undervsnng mv. 12 930 7 959 11 980 12 575 20 064 14 562 10 874.. Andre varer og tjenester 15 945 9 248 11 025 17 795 23 194 18 346 12 919 Samlet ndkomst 252 059 125 440 167 137 278 289 398 991 316 000 171 459...... Antal my Husstandsfordelng, pct 100 35 5 34 26 56 44 Antal personer pr. husstand 2,2 1,0 2,5 2,1 3,8 2,6 1,7 Herat voksne 1,7 1,0 1,0 2,1 2,1 1,9 1,4 Anm.»Bern«omfatter alle hjemmeboende personer under 18 Ar.»Husstande«med og uden born omfatter husstande med mndst 2 personer pá 18 Ar eller derover. Udvklngen forbrugssammensætnngen 19761987 Samtlge husstande Selvstændge Lanmodtagere 0vrge de prvate husstande 1976 1981 1987 1981 1987 1981 1987 1981 1987. Pct. at samlet forbrug Fade, drkke og tobaksvarer 24,3 22,2 19,8 19,7 16,8 20,8 18,8 27,6 24,6 Beklædnng og fodtaj 6,1 5,3 5,1 5,4 6,0 5,4 5,1 4,7 4,8 Egentlg bolgudgft. 16,9 21,1 22,0 24,5 24,0 22,6 23,1 14,9 17,7 Bolgvedlgeholdelse mv.1 2,4 4,1 1,8 4,1 1,8 3,9 1,7 4,4 1,8 Brændsel, el mv. 5,2 7,8 7,6 9,1 7,3 6,8 6,7 10,2 10,8 Bolgudstyr og husholdnngstjenester. 9,2 6,7 6,5 6,1 7,4 6,7 6,2 6,9 7,4 Medcn, lægeudgfter mv. 1,7 1,7 2,1 2,0 2,3 1,4 1,8 2,1 2,9 Transport og kommunkaton. 16,7 14,1 15,8 13,9 17,6 15,2 16,8 11,3 11,9 Frtdsudstyr, underholdnng, undervsnng mv 9,7 8,4 8,6 7,7 7,1 8,4 8,6 8,7 9,4 Andre varer og tjenester 7,8 8,7 10,6 7,5 9,5 8,7 11,3 9,2 8,8. Kr. pr. husstand Samlet forbrug pr. husstand 64 880 103 172 150 284 121 382 194 886 125 068 184 544 65 318 88 973.. Antal mv. Husstandsfordelng, pct. 100 100 100 10 7 54 56. 36 37... Antal personer pr. husstand 2,5 2,2 2,2 2,7 2,8 2,6 2,6 1,5 1,5 Heraf voksne. 1,8 1,7 1,7 2,0 2,0 1,8 1,8 1,4 1,4 Antal husstande undersagelsen2 2 808 2 783 2 232 398 264 1 645 1 331 740 637 Anm. Husstandsnddelngen er sket ud fra hovedndkomst hvervsmæssg beskæftgelse, herunder bl.a. pensonster, 1 Af metodemssge ársager kan tallene fra de enkelte ár modtagerens erhvervsstatus. Gruppen»ovrge«omfatter studerende, kontanthjælpsmodtagere mv. kke umddelbart sammenlgnes. husstande, hvor hovedndkomstmodtageren er uden er 2 Antallet of husstande undersegelserne gver et ndtryk of den stkpreveuskkerhed mv., der præger tallene. mv. 57

.. Lon, forbrug og prser Indkomst, skatter, opsparng og forbrug fordelt efter husstandsndkomst 1987 Alle Kr. pr. husstand Under 100 000 kr 100 000 199 999 kr 200 000 299 999 kr 300 000 399 999 kr 400 000 kr. og derover Samlet ndkomst 252 059 67 077 147 693 249 175 347 876 533 398 Drekte skatter 75 577 7 925 42 919 77 226 106 474 172 121 Renteudgfter mv.l. 10 844 ± 3 912 983 9 277 15 951 39 995 = Dsponbel ndkomst 165 639 63 064 103 791 162 672 225 450 321 282 ± Gaver mv... 916 800 976 777 840 1 235 ± Nettoopsparng 14 439 ± 1 617 ± 353 11 404 21 188 52 183 = Samlet forbrug pr. husstand 150 284 63 881 103 168 150 491 203 422 267 864 Herat:... Fede, drkke og tobaksvarer 29 819 16 721 23 663 30 992 37 490 45 308 Beklædnng og fodtej 7 668 2 986 5 358 7 250 9 702 15 177..... Bolg og brændsel 47 189 19 543 30 268 46 719 64 524 87 707 Bolgudstyr og husholdnngstjenester 9 840 4 498 7 399 9 120 13 227 17 197 Medcn, lægeudgfter mv 3 136 1 756 2 555 3 150 3 831 4 935 Transport og.. 23 756 6 338 13 527 24 299 35 028 47 257 Frtdsudstyr, underholdnng, undervsnng mv. 12 930 6 925 8 988 12 537 17 680 21 330 Andre varer og tjenester 15 945 5 113 11 409 16 424 21 939 28 952 Indrekte skatter2 33 794 14 211 22 663 34 046 46 560 60 009 Herat:... Afgft af el, vn, sprtus, tobak 3 861 2 075 3 392 3 815 4 760 5 861..... Afgft of motorkeretejer og benzn 8 010 963 3 586 8 327 13 237 17 041 Afgft af energprodukter 3 399 2 404 2 647 3 381 4 007 5 082 Andre punktafgfter 1 181 645 879 1 206 1 527 1 875 Moms 17 343 8 124 12 159 17 316 23 030 30 149. Kr. pr. person Forbrug pr. person 68 342 52 507 61 604 68 373 67 703 81 456 Antal rn Samlet antal husstande, tusnde 2 202 469 518 436 417 363... Husstandsfordelng, pct 100 21 23 20 19 16 Andel ejerbolg, pct. 56 28 37 60 79 86 Bolgareal pr. husstand, m2 109 83 92 111 125 149.. Hovedpersonens gennemsntlge alder 48 59 49 44 41 44 Andel med kvndelg hovedperson, pct. 36 64 50 30 17 9 Antal personer pr. husstand 2,2 1,2 1,7 2,2 3,0 3,3 Herat voksne. 1,7 1,1 1,4 1,7 2,0 2,3 1»Renteudgfter mv.«omfatter sável prvate som erhvervs 2 Forbruget er opgjort tt de prser, husstandene faktsk massge renter dog kke renter of lán med pant ejerbol betaler. En del heraf tlfalder Staten som moms og afgfter. gen. Dsse bolgrenter ndgár forbruget som bolgudgft. Denne del er opgjort under»ndrekte skatter«. 58

. Famlernes besddelse af 1983 varge forbrugsgoder Tusnder Antal famler. 2 269 heraf famler med: Ejerbolg... 1 232 Sommerhus. 224 Personbl.. 1263 heraf 2 eller fere.. Terretumblerl. Vaskemasknel. 1 360 Opvaskemasknel. 447 Mkrobelgeovn'. Vdeo' _._..._.. 190 CDafspller PC/Hjemmecomputer Telefonsvarer Intervewpersoner. Anm. Opgerelserne er foretaget ved opregnng af resuftaterne fra Danmarks Statstks omnbusundersegelser oktober 1983, 1990, 1991, 1992 og 1993, hvor et reprasentatvt udsnt af befolknngen pa 1674 Ar (1983: 16 ár og derover) er ntervewet. Da der er tale om udsntsundersegelser, er resultaterne behæftet med en uskkerhed pa op tl plus/mnus 1990 1991 1992 1993 2 174 2 152 2 184 2 190 1 278 1 163 1 262 1300 232 227 206 225 1 381 1 398 1 441 1468 195 195 243 240 519 552 658 1 494 1 460 1 502 1 617 620 659 722 784 361 443 555 689 890 1 024 1 209 1388 864 1 045 328 417 512 596.. 295 391 1 385 1 438 1 516 1 540 Lon, forbrug og prser 1993 Procent 100 59 10 67 11 30 74 36 31 63 48 27 18 1 540 2,5 pct. Famlebegrebet er omnbusundersegelserne afgranset tl én eller fere personer, der bor samme bolg, og som er famle med hnanden (herunder ogsa samlevende par), det der dog hejst kan vare ét agtepar (samlevende par) famlen. Famler, hvor samtlge voksne er mndst 75 Ar, ndgar fra og med 1992 kke længere materalet, da alle ntervewpersoner nu er under 75 Ar. For 1990 og 1991 er opregnngsresultaterne justeret ved at udelukke famler, hvor samtlge voksne er mndst 75 Ar. ' For 1983, 1990 og 1991 alder opgerelsen ogsá de forbrugsgoder, famlen har evt. sommerhus. Forbrug af drkke og tobaksvarer 1982 1983... Tusnde lter 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 Udenlandsk sprtus 6 016 5 422 5 507 6 283 5 878 5 391 5 332 5 255 4 722 4 922 4 273 Dansk sprtus 14 598 14 143 13 593 14 897 14 325 13 825 13 179 12 383 11 986 11 418 10 641 Udenlandsk bordvn 70 645 78 556 79 990 88 872 86 414 Dansk bordvn 1 943 2 282 1 783 1 979 Udenlandsk hedvn 10 336 8 956 8 225 8 033 6 651 1 609 Dansk hedvn 5881 6669 6 415 7 005 6 792.. Mlloner lter 1 105 7662 110 5632 103 5482 109 5742 113 5442 125 6122 Afgftsplgtgt el 658 685 663 642 644 622 630 635 636 6203 6263 Skattefrt el' 31 27 26 25 22 22 21 21 19 293 313 Mlloner stykker Cgaretter.. 8039 7475 7 709 7 753 7 502 7 014 7 076 6 616 6 735 6 573 6 727 Cgarer og cgarllos 582 538 509 478 460 449 392 368 313 283 263 Tons Regtobak.... 2 520 2 252 2345 2352 2453 2594 2 755 2 866 3 215 2 810 2 858 Anm. Forbruget af drkke og tobaksvarer er det afgftsbergtgede forbrug. 1 Fremstllng drftsaret 1. okt.30. sept. 2 Pa grund of en omlagnng af beskatnngen er den tdlgere vste fordelng of vn kke mulg fra 1987. 3 Afgften for skatteklasse II bortfaldt pr. 1 Jul 1991. Procent 14 12 10 8 I _`' I 6 4 2 0 '80/81 81/82 82/83 83/84 84/85 85/86 86/87 87/88 88/89 89/90 90/91 91/92 92/93 Procentvs $rlg andrng (nflatonsraten) forbrugerprsndekset 59

Lon, forbrug og prser Vgtfor' delng procent Forbrugerprsndekset, 1980 = 100 1991 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 Jan. Forbrugerprsndeks, alt2. 100,00 131,5 139,8 146,4 151,7 157,8 165,0 172,9 177,4 181,7 185,5 187,8...... Fedevarer 14,45 130 142 148 151 152 158 164 165 166 169 168 Drkkevarer 3,90 128 139 143 148 153 159 163 167 166 164 154 Tobaksvarer 2,73 126 134 141 151 154 158 159 163 172 181 184 Beklædnng og fodtej 5,71 118 126 134 143 150 160 169 170 174 177 178 Bolg 21,46 130 140 147 154 161 171 182 192 201 208 214 Brændsel, el, gas, varme. 6,99 146 146 151 157 166 167 179 186 189 186 186...... Bolgudstyr, husholdnngstjenester 6,51 130 138 145 150 155 161 166 170 174 179 180 Helseudgfter 1.79 143 156 164 170 181 195 210 221 217 221 226 Transport 15,45 133 140 145 150 159 168 176 177 181 185 189 Telefon og porto 1,74 134 139 145 145 148 160 174 177 182 187 186 Frtdsudstyr, underholdnng 9.47 132 140 146 152 157 165 172 177 183 186 190 Andre varer og tjenester.. 9,80 131 140 148 154 160 166 172 177 180 184 188..... Varer og tjenester, ekskl. husleje 80,27 132,0 139,8 146,1 151,4 157,0 163,6 170,8 174,2 177,5 180,6 182,1 Varer 56.65 130 138 144 149 154 159 166 168 170 172 172 Tjenester 23,62 139 148 156 161 171 182 190 198 205 212 217 Vægtfor ' delng Nettoprsndeks gennemsnt procent november 1974januar 1975 =100 1991 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993.. Jan. Nettoprsndeks, alt2 100,00 205,2 217,6 227,7 229,3 236,5 248,4 261,4 269,6 276,7 282,5 286,5 Fedevarer 15,18 201,7 219,1 226,6 230,1 231,9 240,3 250,5 253,0 254,2 258,7 258,3 Drkkevarer 2,55 197,7 210,1 217,4 221,4 230,8 245,3 254,0 264,7 273,3 286,2 287,2 Tobaksvarer.. 0,78 189,7 202,9 224,6 232,9 236,5 258,0 260,4 280,8 296,9 317,0 338,1 Beklædnng og fodtej.. 6.14 159,4 170,3 181,8 193,7 203,6 216,1 227,9 229,9 235,8 239,5 241,4 Bolg 25,00 206,4 218,2 228,4 236,8 246,5 259,4 273,2 284,6 294,2 300,4 306,5 Brændsel, el, gas, varme 5.38 311,1 312,0 323,5 252,3 239,2 244,0 275,9 288,5 296,5 287,2 283,8 Bolgudstyr, husholdnngstjenester. 7,07 191,9 203,9 215,2 221,9 229,8 239,0 247,4 255,7 261,3 267,8 269,9 Helseudgfter 2.10 213,8 233,4 245,7 253,4 272,4 292,7 306,8 315,6 324,8 331,2 338,2.. Transport 12,92 212,0 224,3 235,0 231,8 247,4 264,6 280,5 291,1 301,5 309,5 318,7 Telefon og porto.. 1,90 159,9 166,7 173,5 173,9 176,8 192,0 207,9 212,5 218,2 223,2 223,4 Frtdsudstyr, underholdnng.. 10,83 188,7 200,1 209,7 216,8 224,9 236,1 246,2 254,9 262,0 267,8 271,8 Andre varer og tjenester. 10,15 221,4 235,1 250,6 260,9 268,6 280,0 291,2 302,6 311,6 321,5 329,4 Varer og tjenester, ekskl. bolg 75,00 206,1 218,7 228,9 228,4 234,8 246,5 259,3 266,6 272,9 278,6 282,0 1 Indeksene for rene 1983 90 er beregnet ud fra vægte for aprl 1984. 2 Se beskrvelse at forbrugerprsndeks og nettoprsndeks»ordforklarnger«procent 30 20 10 0 10 Nettoprsndeks Engrosprsndeks RAvareprsndeks 20 30 80/81 81/82 82/83 83/84 84/85 85/86 86/87 87/88 88/89 89/90 90/91 91/92 92/93 Procentvs $rlg ændrng Arsgennemsnttet engrosprsndeks, ravareprsndeks og nettoprsndeks 60

... Lon, forbrug og prser Vaegtfor delng promlle Engros og rávareprsndekset 1980 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1980=100 Engrosprsndeks alt 1 000,0 133,7 143,9 148,1 138,1 137,8 143,2 151,5 153,0 154,5 152,8 151,9. Fordelt efter anvendelse Produktonsmdler. 615,8 136 146 150 134 133 139 148 150 151 149 149 Rávarertllandbrug.. 60,6 132 134 128 124 120 132 137 123 122 124 129 Rávarer tl evrge erhverv 298,3 131 143 148 143 142 150 159 160 161 158 156 Brændstoffer og smereoler 121,3 149 162 164 93 85 81 94 100 ' 97 87 87 Maskner og værktej, varetransportmdler 135,6 135 144 151 156 162 169 177 184 190 194 198...... Forbrugsvarer 384,2 130 141 145 144 146 150 157 158 161 160 156 Anmalske fedevarer ekskl. fsk 152,6 129 143 145 137 136 141 152 147 143 141 134 Fsk og fskeprodukter 29,2 128 132 135 142 146 143 136 139 150 144 132 Vegetablske fedevarer 34,6 135 147 144 142 147 151 153 157 164 159 154 Nydelsesmdler 34,8 132 141 151 158 151 157 159 161 166 165 168 Andre forbrugsvarer 133,0 130 138 147 151 155 161 167 174 181 183 185 Fordelt efter oprndelse: Danske varer alt.. 620,1 132 143 147 142 144 149 158 160 162 161 160 Produktonsmdler.. 314,7 133 143 148 140 141 148 156 160 161 161 163 Rávarer tl landbrug 40,8 129 131 127 125 122 133 138 124 122 126 132 Rávarer tl evrge erhverv.. 160,3 132 143 149 146 148 155 163 168 169 168 168 Brændstoffer og smereoler 37,0 144 156 158 89 83 80 95 102 97 86 87 Maskner og værktej, varetransportmdler 76,6 134 143 151 158 165 173 181 191 197 201 205 Forbrugsvarer. 305,3 131 142 147 145 147 151 159 159 162 161 157 Anmalske fedevarer, ekskl. fsk 151,2 129 143 145 137 136 141 152 147 143 141 134 Fsk og fskeprodukter 22,2 134 139 141 149 155 149 142 147 163 157 142 Vegetablske fedevarer 27,3 134 147 141 144 149 153 156 158 167 163 159 Nydelsesmdler 24,8 137 144 154 156 160 169 172 178 185 186 193 Andre forbrugsvarer 79,9 131 140 150 155 160 166 174 181 188 190 191... Importvarer alt 379,9 136 146 150 131 128 133 142 142 143 140 139 Produktonsmdler 301,0 138 149 152 128 125 130 140 140 140 135 135 Rávarertllandbrug 19,8 139 141 129 122 117 130 134 120 121 119 124 here uforarbejdede 14,3 142 139 124 113 104 118 120 101 104 98 100...... Rávarer tl evrge erhverv 138,1 131 142 148 139 136 145 155 152 151 146 143 heraf u/orarbejdede.. 49,7 129 144 145 133 126 140 154 145 137 129 125 Brændstoffer og smereofer. 84,3 152 164 166 94 85 81 94 99 97 87 87 Maskner og værktej. varetransportmdler 58,9 136 144 151 153 158 164 171 176 181 184 189 Forbrugsvarer.. 78,9 127 134 140 143 141 146 149 152 156 156 155 Anmalske fedevarer ekskl. fsk.. 1,5 136 131 129 126 127 136 179 160 138 136 134 Fsk og fskeprodukter 7,0 110 111 113 121 119 124 116 111 109 105 102 Vegetablske fedevarer 7,3 139 149 156 137 140 143 144 150 150 145 137 Nydelsesmdler. 9,9 119 135 144 162 131 129 129 119 117 111 108 here uforarbejdede 5,0 119 143 154 185 125 117 112 90 89 80 74 Andreforbrugsvarer 53.1 128 135 141 144 147 153 158 163 171 173 174 heraf uforarbejdede rávarer alt = Rávareprsndeks 153,3 142,4 154,8 155,0 111,5 101,5 104,7 116,5 113,9 110,1 101,6 99,8 Anm. Hovedgrupper, som ndgár rávareprsndekset, er kursveret. 61

. 75,1 Vrksomheder og omsætnng Antal momsregstrerede 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1982 vrksomheder arets lob 1992 Fordelt pá erhvervshovedgrupper I alt 393 075 393 696 398 208 404 042 414 346 422 799 430 667 430 004 432 235 439 200 439 930 100,0 100,0 Landbrug, fsker mv 138 553 136 691 134 596 132 510 130 607 128 062 126 085 123 355 120 979 119 189 116 419 35,2 26,5 Rástofudvndng. 493 474 485 493 485 462 485 479 466 440 424 0,1 0,1 Fremstllngsvrksomhed 36 593 36 823 36 884 37 085 37 623 38 095 38 533 38 226 37 122 37 469 36 949 9,3 8,4 Energ og vandforsynng.. 3 601 3 686 3 785 3 984 4 165 4 358 4 530 4 697 4 747 4 906 4 960 0,9 1,1 Bygge og anlægsvrksomhed. 35 346 33 356 31 640 31 838 33 433 34 556 35 169 34 269 33 316 33 309 32 535 9,0 7,4 Engroshandel.. 29 358 29 771 30 244 31 097 32 414 33 981 35 342 35 529 35 770 37 376 37 833 7,5 8,6 Detalhandel 50 019 49 703 49 132 48 699 48 939 48 898 48 923 48 340 48 145 48 277 47 597 12,7 10,8 Restauratons og hotelvrksomhed 14 612 14 972 15 614 15 993 16 480 16 771 17 277 17 491 16 410 16 960 17 093 3,7 3,9 Transportvrksomhed m.m. 15 998 15 907 16 433 17 285 17 303 17 979 18 319 18 373 18 001 17 994 17 615 4,1 4,0 Tjenesteydelser m.m. 68 502 72 313 79 395 85 058 92 897 99 637 106 004 109 245 117 279 123 280 128 505 17,4 29,2 Fordelt efter ejerform ' I aft 393 075 393 696 398 208 404 042 414 346 422 799 430 667 430 004 432 235 439 200 439 930 100,0 100,0 Enkeltmandsfrma.. 295 386 292 634 293 796 296 723 303 130 306 405 308 398 304 978 304 278 303 758 303 554 69,0 Interessentskab, kommandtselskab 25 024 25 673 26 492 27 526 28 692 29 899 30 754 30 382 30 982 31 377 31 589 6,4 7,2 Anpartsselskab 32 248 34 055 35 780 37 283 40 230 42 303 44 687 45 717 46 186 46 773 46 498 8,2 10,6 Akteselskab 17 395 16 993 17 128 17 676 17 508 18 947 21 179 23 101 24 886 26 436 26 917 4,4 6,1 Andelsforenng 3 623 3 579 3 673 3 687 3 633 3 776 3 771 3 744 3 807 4 033 4 028 0,9 0,9 Anden ejer 19 399 20 762 21 339 21 147 21 153 21 469 21 878 22 082 22 096 26 823 27 344 4,9 6,2 Fordelt efter sterrelsen af den samlede om sætnng........ I alt 393 075 393 696 398 208 404 042 414 346 422 799 430 667 430 004 432 235 439 200 439 930 100,0 100,0 024.999 kr.. 49 323 49 727 48 635 49 302 54 576 62 008 62 732 64 036 67 304 70 332 75 438 12,5 17,1 25.00099.999 kr.... 55 400 54 029 53 567 53 683 54 539 56 392 56 675 56 055 56 689 56 847 57 688 14,1 13,1 100.000499.999 kr. 106 455 101 860 98 614 96 375 97 063 97 664 96 389 95 142 95 566 94 964 95 041 27,1 21,6 0.52.4 mo. kr. 93 695 96 393 99 182 99 456 100 629 100 029 99 492 99 527 98 497 96 970 93 863 23,8 21,3 2.59.9 mo. kr. 23 388 25 479 28 569 31 077 33 087 33 860 34 250 35 925 35 801 35 626 35 267 6,0 8,0.. 10 mo. kr. og derover 9 108 10 135 11 567 13 061 14 145 14 665 14 857 15 497 15 813 16 119 16 126 2,3 3,7 Ikke drft hele áret 55 706 56 073 58 074 61 088 60 307 58 181 66 272 63 822 62 565 68 342 66 507 14,2 15,1 Anm. Vedr. statstkkens dæknng mv. se ordforklarnger under Momsregstrerede vrksomheder. Procent Omsætnng procent 100 90 80 70 60 1992 1982 0mstnng procent 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Detalhandel 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Antal procent 50 40 30 20 10 0 / Landbrug 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Antal procent Omsætnngskoncentraton detalhandel 1982 og 1992 Omsa3tnngskoncentraton landbrug 1982 og 1992 Anm: Ved beregnng af omsætnngskoncentratonen erhvervshovedgrupper 82 og 92 er udelukkende medtaget enheder, hvor omsætnng kw) er starre end 50.000 kr. henholdsvs 100.000 kr. 62

De momsregstrerede vrksomheders omsætnng 1982 1983 1984 Mlloner kroner Vrksomheder og omsaetnng Samlet afgftsangvet omsætnng.. 942 943 1 031 179 1 167 483 1 279 824 1 343 604 1 370 975 1 411 078 1 499 114 1 546 643 1 589 037 1 579 046 Afgftsplgtg ndenlandsk omsætnng 748 061 819 502 924 573 1 018 357 1 091 316 1 111 220 1 126 270 1 185 843 1 219 331 1 246 613 1 213 890 Afgftsfr eksport mv 194 882 211 677 242 909 261 467 252 287 259 755 284 809 313 271 327 311 342 424 365 156 Samlet afgftsangvet omsætnng.. Procent 1985 1986 1987 1988 1989 19901 1991 1992 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Afgftsplgtg ndenlandsk omsætnng 79,3 79,5 79,2 79,6 81,2 81,1 79,8 79,1 78,8 78,5 76,9 Afgftsfr eksport mv. 20,7 20,5 20,8 20,4 18,8 18,9 20,2 20,9 21,2 21,5 23,1. Samlet afgftsangvet omsætnng fordelt pá erhvervshovedgrupper Procent 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0.... _.. I alt 100,0 100,0 Landbrug, fsker mv _. _.. _.._ 6,2 6,0 5,8 5,4 5,1 4,8 4,8 4,9 4,7 4,5 4,3 Rástofudvndng._._._.. 0,1 0,1 0,1 0,1 0,5 0,6 0,5 0,6 0,2 0,7 0,7 Fremstllngsvrksomhed. 26,5 26,4 26,4 26,1 25,6 25,2 26,1 26,4 26,3 25,7 26,3 Energ og vandforsynng.. 3,2 3,0 2,5 2,9 3,0 3,1 3,3 3,4 3,5 3,7 3,6 Bygge og anlægsvrksomhed 5,1 5,3 5,4 5,7 6,6 6,9 6,7 6,4 5,8 5,6 5,5 Engroshandel 32,0 32,1 32,7 32,6 31,5 30,9 29,6 29,5 29,9 29,2 28,3 Detalhandel 13,3 13,3 12,9 12,9 13,0 13,0 12,5 12,0 12,0 12,0 12,3 Restauratons og hotelvrksomhed 1,3 1,3 1,3 1,3 1,4 1,4 1,5 1,5 1,4 1,5 1,5 Transportvrksomhed m.m 6,0 5,8 5,9 6,1 5,8 6,0 6,4 6,4 6,4 6,8 6,8 Tjenesteydelser m.m 6,3 6,6 6,9 6,9 7,5 8,1 8,5 9,0 9,8 10,2 10,8. Samlet afgftsangvet omsætnng fordeft efter vrksomhedernes ejerform Procent I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Enkeltmandsfrma _.. 19,3 18,5 17,7 16,9 16,9 16,4 15,8 15,3 14,7 14,2 13,7 Interessentskab, kommandtselskab.... 6,1 6,0 5,7 5,4 5,3 5,3 5,4 5,5 5,4 5,5 5,6 Anpartsselskab 8,4 9,3 10,2 10,6 10,6 10,5 9,9 9,3 8,7 8,4 8,4.. Akteselskab 47,7 48,1 49,1 50,6 51,2 51,0 52,0 52,5 52,6 54,4 55,9 Andelsforenng 13,3 12,1 12,3 11,7 11,2 11,4 11,1 11,0 9,8 9,5 9,9 Anden ejer 5,2 6,0 5,0 4,8 4,8 5,4 5,8 6,4 8,8 8,1 6,6 Anm. Vedr. statstkkens dæknng mv. se ordforklarnger 1 Som felge af ændrede koblngsprncpper mellem eksport under Momsregstrerede vrksomheder. og hovedenheden er en del afgftsplgtg ndenlandsk omsætnng flyttet tl afgftsfr eksport mv. fra og med 1990. Procent 100 Anden ejer 90 Andelsforenng 80 70 60 Akteselskab 50 40 30 20 10 Anpartsselskab Kommandtselskab, Interssantskab Enkeltmandsfrma 0 '80 81 82 83 84 85 86 87 88 89 90 91 92 De momsregstrerede vrksomheders omsætnng procentvs fordelt pá ejerform 63

Í Landbrug Bedrfter fordelt efter det dyrkede areals storrelse Samtlge bedrfter. 0,04,9 ha.. 5,09,9 ha.. 10,019,9 ha 20,029,9 ha 30,049,9 ha 50,099,9 ha... 100,0 ha og derover 1984 Antal 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1984 1993 Procent 95 346 92 354 89 659 86 940 84 093 81 267 79 338 77 197 74 460 73 784 100,0 100,0 3 036 2 888 2 705 2 574 2 560 2 232 2 203 2 115 2 079 1 959 3,2 2,7 16 069 15 416 14 659 13 953 13061 12 517 12 203 11 770 11 469 11 735 16,9 15,9 25 485 24 051 22 702 21 756 20 395 19 605 18 562 18 091 16 788 17 030 26,7 23,1 18 175 17 284 16 727 15 797 15 198 14 195 13 667 13 050 11 986 12 103 19,1 16,4 18 816 18 590 18 338 18 100 17 710 17 153 16 689 16 016 15 705 14 545 19,7 19,7 11 071 11 336 11 615 11 703 12 027 12 162 12 287 12 269 12 285 12 107 11,6 16,4 2 694 2 789 2 913 3 057 3 141 3 403 3 727 3 887 4 148 4 305 2,8 5,8 Gennemsntlg storrelse Antal hektar pr. bedrft Anm. Landbrugs og gartnertaellngen omfatter samtlge bedrfter med et dyrket areal pá mndst 5 ha eller mndst en produkton der svarer dertl. 29,9 30,7 31,4 32,2 33,1 34,1 35,1 35,9 37,0 37,1 Tusnde bedrfter 35 30 25 20 15 10 5 0 5,0 9,9 10,0 19,9 20,0 29,9 30,0 49,9 50,0 99,9 dem 100,0 Bedrftsterrelser hektar 1983 1993 Antal Iandbrugsbedrfter med mndst 5 ha fordelt efter det dyrkede areals storrelse 1983 og 1993 Hostudbyttet 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 Mlloner foderenheder (1 foderenhed = foderværden of 1 klo byg) 1990 1991 1992 Samlet udbytte 12 575 17 090 15 456 15 262 13 489 15 372 16 014 16 916 15 984 13 028... Korn 6 365 9 258 7 929 7 951 7 169 8 035 8 775 9 588 9 211 6 940... Bælgs.md 78 285 542 553 519 508 475 551 418 303 Halm' 720 896 797 844 776 781 921 828 7902 7422 Rodfrugter (rod og top) 2 154 2 874 2 767 2 750 2 015 2 535 2 490 2 477 2 250 2 095 Græsmarkafgreder my 3 257 3 776 3 421 3 164 3 010 3 513 3 353 3 472 3 315 2 949 1 Efter fradrag of kke bjerget halm. 2 Heraf blver 436 mo. foderenheder brug tl foder 1991, 404 1992 og 625 1993. 1993 1983 1993 Procent 15 470 100,0 100,0 8 176 50,6 52,9 454 0,6 2,9 1 1302 5,7 7,3 2 309 17,2 14,9 3 401 25,9 22,0 Anvendelse of korn (dansk og mporteret) alt 1982/83 1983/84 1984/85 1985/86 Tusnde tons pr. drftsàr (1. august 31. lull) 1986/87' 1987/881 1988/891 1989/90' 1990/91' Hest svnd 7 753 6 189 9 005 7 717 7 729 6 968 7 825 8 531 9 319 Import 308 509 281 389 232 330 141 121 146 Lager ved perodens begyndelse 574 1 191 599 1 250 1 326 1 481 1 223 953 1 291 Tl radghed 8 635 7 889 9 885 9 356 9 287 8 779 9 189 9 605 10 756 Udsæd 306 300 288 284 264 285 281 282 281 Eksport. 1 020 849 1 930 1 552 1 700 1 772 2 537 2 274 3 215 Formalet tl mel, gryn o.l. 463 483 499 522 473 484 466 455 533 Industrforbrug evrgt 202 202 202 202 202 202 202 202 202 Lager ved perodens slutnng 1 191 599 1 250 1 326 1 481 1 223 953 1 291 1 572 Anvendt tl foder 5 453 5 456 5 716 5 470 5 167 4 813 4 750 5 101 4 954 1 Drftsáret omfatter peroden 1/7 30/6...... 1991, 92 1992;93 f 8 954 6 746 170 621 1 572 1 925 10 696 9 292 290 260 2 890 1 581 515 518 202 202 1 925 1 545 4 873 5 185 64

. Husdyrbesetnngerog husdyrbestand Bedrfter med: 1983 1984 Antal 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 Landbrug Hestebesetnìnger 10 524 9 891 9 737 9 163 9 453 9 567 9 442 9 541 8 255 6 901 5 130 Kvegbesetnnger 51 514 49 053 46 256 43 972 40 707 38 813 37 130 36 432 35 511 34 700 33 701 Kobesetnnger.. 42 864 41 422 39 014 37 143 34 569 33 249 32 049 31 892 31 551 30 900 30 179 Svnebesetnnger 51 581 46 095 44 222 41 624 37 690 34 322 31 205 29 903 28 341 27 392 26 859 Hansebesetnnger 21 136 20 078 17 526 16 729 15 158 14 657 13 858 13 764 12 564 11 166 10 692 Antal husdyr:.. Tusnder 1992 1993 Heste 33 33 32 30 33 34 35 38 32 28 20 Kveg alt 2 852 2 750 2 618 2 495 2 351 2 262 2 221 2 239 2 222 2 190 2 195 Keer 1 061 1 010 951 920 871 842 831 840 843 824 838 Svn alt. 9 253 8 717 9 089 9 321 9 266 9 217 9 190 9 497 9 783 10 455 11 568. Seer 922 893 928 949 923 901 883 904 928 1 001 1 041 Far 52 55 70 89 101 124 144 159 188 182 157 Hans alt 14 766 14 415 14 067 14 008 14 619 14 768 16 266 15 498 15 086 18 259 18 916.. Slagtekyllnger 8 304 8 694 8 490 8 420 9 602 9 332 10 860 9 802 10 019 12 620 13 399 Foderforbrug 1982/83 1983/84 1984/85 1985/86 1986/87 1987/88 1988/89, 1989/90 1990/91 1991/92 1992/93 1982/83 1992/93 Mlloner foderenheder pr. drftsr (1. jul 30. jun) Procent Samlet foderforbrug.. 14 474 14 029 14 438 14 124 13 993 13 521 13 487 13 928 13 521 13 595 14 359 100,0 100,0 Kraftfoder alt (nkl. maelk og valle) 9 088 9 083 8 936 9 051 9 070 8 943 8 444 8 904 8 703 9 004 9 262 62,8 64,5 Grovfoder alt.. 5 386 4 946 5 502 5 073 4 923 4 578 5 043 5 024 4 818 4 591 5 097 37,2 35,5 Rodfrugter 1 386 1173 1 559 1 433 1 468 1 122 1 383 1 389 1 304 1 216 1 759 9,6 12,2 Frsk roetop og roetopenslage 307 242 284 259 262 191 226 211 172 131 110 2,1 0,8 Gres og granfoder 3 393 3 250 3 339 3 101 2 910 3 011 3 181 3 104 3 076 2 795 2 817 23,4 19,6... Halm 300 281 320 280 283 254 253 320 266 449 411 2,1 2,9 Vegetablsk produkton 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 Dyrket areal Tusnde hektar Samlet dyrket areal 2 846 2 855 2 834 2 819 2 800 2 787 2 774 2 788 2 770 2 756 2 739... Korn alt, 1 698 1 669 1 601 1 578 1 499 1 586 1 562 1 567 1 559 1 612 1 438 Hvede 242 332 339 353 398 308 444 533 519 582 619 Rug 77 122 126 120 135 80 100 109 80 88 78 Byg 1 347 1 181 1 094 1 078 943 1 154 988 901 936 910 709 Havre 29 1 36 ) 18 40 27 20 21 28 28 34 27 Blandsed.. 3 J 6 5 4 3 4 3 3 3 Belgsed 22 57 127 145 204 147 123 114 99 118 120... Rodfrugter 234 237 228 221 210 211 208 208 201 200 184 Herat Kartofler.. 30 31 30 31 30 33 34 40 43 54 47 Sukkerroer tl fabrk 72 74 73 70 67 68 67 66 65 65 66..... Gres og grenfoder 636 616 577 565 539 551 547 543 549 561 395 Fro tl udsed og ndustrbrug 212 243 267 276 318 261 302 324 330 233 221 Gartnerprodukter 27 30 31 31 26 27 27 28 27 29 28 Andre landbrugsafgreder og helbrak 17 3 3 3 4 4 5 4 5 4 156 Antal faste medhjelpere 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 Bern og slegtnngel 5 415 4 369 4 046 3 792 4 405 4 562 5 013 4 534 5 226 Fast fremmed medhjelp 21 894 21 374 20 063 19 899 19 304 19 077 19 175 19 874 19 547 1 Bern, der Or skole, er kke medtaget........ 65

1993. grydeklar Landbrug Anmalske landbrugsprodukter. Produkton, eksport og forbrug tl konsum Naturmælk Samlet produkton.. Indvejet mælkemængde2 Smer Produkton.. Eksport. Forbrug. Ost Produkton.. Eksport Forbrug Æg Produkton (nkl. rugeæg) Eksport Forbrug Okse og kalvekod3 4 Produkton.. Eksport Forbrug Svneked3 Produkton.. Eksport Forbrug Fjerkræked5 Produkton.. Eksport. Forbrug Anm. Pga. omiægnng af regstrerngen af udenrgshandelen, er det kke mulgt p.t., at gve oplysnnger om eksport og forbrug 1 I tallene for produkton og forbrug ndgár producenternes forbrug af egne produkter. Tallene for forbrug er kke reduceret for husholdnngssvnd og udlændnges keb af varer, der medtages som rejsegods. 1983 1984 Mlloner klo 5 427 5 234 5 227 5 034 131,1 104,4 80,9 66,2 39,3 40,3 251,4 295,1 203,7 243,4 56,6 62,7 80,6 80,1 5,7 4,5 72,3 73,9 255,6 263,1 177,4 182,9 68,0 77,5 1 095,5 1 082,9 799,3 801,4 286,7 294,1 112,0 110,8 63,1 59,1 51,3 51,6 1 1985 5 099 4 899 109,7 59,4 36,8 255,5 202,0 58,1 79,7 4,7 75,2 252,1 170,4 82,7 132,0 831,9 315,8 114,7 62,6 55,7 1986 5 111 4 911 112,0 66,3 37,0 254,0 198,0 64,1 81,3 6,2 74,0 264,4 196,1 100,2 1 195,1 835,2 353,2 115,4 57,0 59,6 1 1987 4 860 4 660 96,2 69,9 36,7 272,3 212,6 64,4 76,5 4,7 76,8 254,9 181,1 95,1 198,5 824,4 370,0 113,0 59,3 60,4 1988 4 739 4 539 93,8 59,7 35,4 259,6 195,8 65,0 79,4 6,2 73,9 235,9 175,6 99,1 1 217,6 865,6 367,8 116,8 61,7 60,2 1989 4 747 4 547 92,3 55,2 32,5 276,7 216,1 72,9 82,0 8,3 72,6 222,2 160,6 111,7 1 214,2 863,0 362,5 129,8 72,8 60,3 1990 4 742 4 542 93,3 50,6 29,8 295,0 220,7 75,4 82,4 11,5 71,5 219,1 137,5 110,2 1 259,8 895,5 360,9 133,3 81,2 59,6 1991 4 640 4 440 70,5 49,0 20,8. 286,7 231,4 79,2 84,0 11,2 73,2 230,8 147,7 112,7 1 326,0 1003,8 359,7 142,1 84,2 63,9 1992 4 605 4 405 62,2 48,0 15,5 291,4 216,5 79,9 88,2 11,5 77,9 236,3 161,9 120,1 1 442,0 1072,3 362,4 159,6 99,7 70,3 1993 4 660 4 460 59,4 323,3 87,1 221,0... 1 592,1 2 Forskellen mellem samlet mælkeprodukton og ndvejet 4 Grundet ændret opgerelsesmáde er produkton og forbrug mælkemængdeerproducenternesforbrugtlkonsumogtl af okse og kalveked fra 1986 kke fuldt sammenlgnelg foder. med de foregáende ár. 3 Inkl. spselge bprodukter. 5 Tallene for fjerkræked er angvet vægt. 172,9 Procent 140 120 100 140 120 100 140 Forbrug tl konsum 120 100 80 80 80 Eksport 60 60 60 40 40 40 1 20 20 20 1.a 0 82 84 86 88 90 92 Smer 0 82 0 84 86 88 90 92 82 84 86 88 90 92 Ost Æg 140 140 140 120 anal 100 80 60 40 20 120 1 100 I 80 11 60 40 20 120 100 80 60 40 20 o 82 84 86 88 90 92 0 82 84 86 88 90 92 o 82 84 86 88 90 92 Okse og kalvekod Svnekod Fjerkrækod De vgtgste anmalske landbrugsprodukter. Eksport og forbrug tl konsum procent af Ares produkton (NB. Nár eksport + forbrug tl konsum kke er 100 pct., som er produktonen, skyldes det lagerændrnger, mport og anden anvendelse). 66

Landbrugsbedrfter 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 fordelt etter brugers alder _. _. I alt 95 346 92 354 89 659 86 940 84 093 81267 79 338 77 197 74 460 73 784 Under 40 Ar 17 685 17 509 17 107 17 307 16 944 16 790 16 652 16 272 15 771 15 671 40 59 ár 46 699 44 578 43 236 41 598 40 448 38 661 37 555 36 502 35 086 34 675 6069 Ar _.. _.. 21 082 20 498 19 687 18 785 18 240 17 364 17 005 16 261 15 209 15 204 70 ár og derover 9 168 9 222 9 114 8 635 7 836 8 043 7 623 7 766 8 013 7 744 Uoplyst 712 547 515 615 625 409 503 397 382 489 Landbrug 1984 1993 Procent 100,0 100,0 18,6 21,2 49,0 47,0 22,1 20,6 9,6 10,5 0,7 0,7 Investernger 1982/83 1983/84 1984185 19855 19865 19875 19885 19895 19905 19915 1992' Nynvesternger Arets prser mlloner kroner pr. regnskabsár Avlsbygnnger 1 125 1 265 1 062 1 341 1 741 1 725 1 443 1 579 2 106 1 757 2 263 Heraf Svnestalde... 324 377 342 478 612 437 304 364 1111 Kostalde. 238 310 153 160 244 277 265 325 299 Inventar... 2 472 2 719 3 654 4 056 4 072 3 539 3 180 3 925 3 925 3 478 3 328 Heraf. Mejetærskere. 359 381 528 665 695 560 417 444 Traktorer 858 991 1 216 1 346 1 332 799 750 961 Grundforbedrngs og landvndngsarbejder 120 167 140 126 144 79 82 94 113 92 101 Avs og trækdyr1 21 _ 401 299 ± 100 ± 322 448 ± 184 ± 52 211 _ 74 56 Faste bruttonvesternger 3 696 3 750 4 557 5 423 5 635 4 895 4 521 5 546 6 355 5 253 5 636 Heraf.. Forbrug af realkaptal2 (beregnet). 5 307 5 660 5 887 5 947 6 130 6 308 6 518 6 649 6 807 6 814 6 773 Faste nettonvesternger ± 1 611 ± 1 910 ± 1 330 ± 524 ± 495 1 413 ± 1 997 ± 1 103 ± 452 1 561 ± 1 137 Lagerforskydnnger 92 ± 260 198 ± 3083 1413 ± 4233 5913 5043 193 ± 3053 12213 Besetnngsforskydnnger 50 375 19 81 ± 247 343 189 107 7 88 225 Lager og besetnngsforskydnnger alt 42 _ 635 179 _ 389 _ 106 _ 766 402 611 12 _ 217 _ 996 Bruttonvesternger alt 3 738 3 115 4 736 5 034 5 529 4 129 4 923 6 157 6 367 5 036 4 640 1985 prser mlloner kroner pr. regnskabsár Avlsbygnnger 1 311 1 373 1 089 1 341 1 687 1 581 1 238 1 295 1 647 1 320 1 659 Inventar 2 782 2 871 3 721 4 056 3 912 3 307 2 834 3 346 3 188 2 748 2 592 Faste bruttonvesternger4 4 093 4 244 4 810 5 397 5 599 4 888 4 072 4 641 4 835 4 068 4 251 1 De negatve tal fremkommer, nár avlsdyrbestanden redu 3 Lagerforskydnngernes verd er ændret som felge af nyt 5 Fra og med 1985 opgeres nvesterngerne kun pl kalenderceres. beregnngsprncp. Ar, tallene er ndret forhold tl tdlgere opgerelser. 2 Se»forbrug af fast realkaptal«under Ordforklarnger og 4 Ekskl. grundforbedrnger og avlsdyr. Begreber Natonalregnskab........ Mllarder kr. Samtlge bedrfter 6 100. 5 4 Faste bruttonvesternger (ekskl. grundforbedrnger og avlsdyr) 90 80 70 Uden besætnng 60 Svn (ej kveg) 3 Inventar 50 2 Avlsbygnnger 40 30 Kveg (ej svn) 1 20 0 80/ 81/ 82/ 83/ 84/ 85 86 87 88 89 90 91 92 81 82 83 84 85 Udvklngen Iandbrugets faste bruttonvesternger 1985prser Bade kveg og svn 10 0 M '81 82 83 84 85 86 87 88 89 90 91 92 93 Andelen af Iandbrugsbedrfter med og uden besætnng 67

... Landbrug Landbrugets bruttofaktorndkomst Verd of landbrugets salgsprodukter 53 668 53 225 52 749 49 502 49 895 54 427 53 619 52 103 51 155 48 141 100,0 100,0 Vegetablske produkter. 16 396 16 674 16 373 16 011 15 826 17 459 18 651 17 806 14 806 14 485 30,6 30,1 Korn 8 074 7 674 6 902 6 952 6 692 7 202 8 098 7 876 6 550 6 722 15,0 14,0 Grensager, Trugt, blomster, planter 0.1. 3 489 3 539 3 687 3 831 3 789 4 058 4 356 4 388 4 235 4 032 6,5 8,4 Andre vegetablske produkter.. 4 833 5 461 5 784 5 228 5 345 6 199 6 197 5 542 4 021 3 731 9,0 7,8 Anmalske produkter. 37 272 36 551 36 376 33 491 34 069 36 968 34 968 34 297 36 349 33 656 69,4 69,9 Naturmelk. 11 893 11 940 12 259 11 622 12 223 12 778 12 435 11 991 11 739 11 625 22,2 24,1 Æg tl konsum... 633 568 536 561 529 547 513 492 504 553 1,2 1,1 Ked og levende dyr... 22 621 22 259 20 802 19 312 19 397 22 212 20 472 20 668 22 943 19 909 42,1 41,4 Andre anmalske produkter. 2 125 1 784 2 779 1 996 1 920 1 431 1 548 1 146 1 163 1 569 4,0 3,3 Lager og besetnngsforskydnnger hos producenter.... 777 _ 425 _ 362 _ 1 122 247 488 200 260 + 1 128 540 Lagerforskydnnger (korn) 1 371 _ 308 141 ± 423 591 504 19 305 1 221 557 Besætnngsforskydnnger _ 594 ± 117 _ 503 ± 699 ± 344 ± 16 181 45 93 17 Udgft tl ndkebte ra og hjelpestoffer mv. Udsaed (sásd og fro). Foderstoffer. Godnngsstoffer Energ (el og brendstoffer). Reparaton og vedlgeholdelse.. Andre rá og hjelpestoffer samt tjenesteydelser fra andre erhvery. Bruttofaktorndkomst for tllæg of generelle drftstlskud og fradrag of skatter pa produktonsapparatet 1984 1985 1986 Arets prser mlloner kroner 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1984 Generelle drftstlskud alt (subsder) Heraf: Modernserngsstette (lov nr. 222 1973, kap. 1) Indkomststette tl landbrugere (lov nr. 919 1992) Stette tl braklegnng ( forbndelse med tl 856 809 728 661 619 535 529 188 485 215 876 238 3 735 274 209 1,6 7,8 0,6 0,4 skud tl reformafgreder)..... 422 0,9 Stette tl produkton af korn.... 1559 3,2 Stette tl produkton of olefre..... 390 654 1,4 Anmalsk stette alt 37 50 55 75 0,2 Skatter pa produktonsapparatet 639 712 787 985 1 271 1 174 1 210 1 176 1 136 1 166 1,2 2,4 Bruttofaktorndkomstl. 26 726 25 384 26 796 22 789 23 407 27 365 26 510 25 010 22 784 24 612 49,8 51,1 Anm. Landbrugssektoren ovennevnte opgerelse omfatter landbrug, gartner, pelsdyravl, jagt og bavl. En detaljeret redegerelse for beregnngerne af de enkelte værder fndes árspublkatonen, Landbrugsstatstk 1991 afsnt 14 samt publkatonen Landbrug, 1991.5(Statstske Efterretnnger). Afgrænsnngen af landbrugssektoren dette afsnt afvger fra opgmrelserne Natonalregnskabsafsnttet, hvor landbrug mv. Procent 27 936 27 513 25 532 25 267 26 083 26 911 26 628 26 142 26 984 26 639 52,1 55,3 922 841 832 848 944 861 865 908 943 916 1,7 1,9 14 184 13 467 12 593 12 610 12 666 12 505 11 456 10 649 11 933 12 068 26,4 25,1 3413 3418 2944 2399 2312 2429 2 491 2 526 2 154 1 995 6,4 4,1 2 047 2 117 1 692 1 712 1 778 2 056 2 193 2 276 2 235 2 179 3,8 4,5 3270 3467 3449 3505 3750 4015 4 263 4 318 4 316 4 298 6,1 8,9 4 100 4 203 4 022 4 193 4 633 5 045 5 360 5 465 5 403 5 181 7,6 10,8 26 509 25 287 26 855 23 113 24 059 28 004 27 191 25 701 23 044 22 043 49,4 45,8 Vgte omfatter landbrug og gartner, skovbrug samt fsker og dambrug mv. Den væsentlgste yderlgere forklarng pá forskellen mellem de 2 opgerelser er, at de generelle tlskud tl landbrugserhvervet opfattes snevert landbrugsafsnttet. I dette afsnt nkluderes alene sádanne tlskud som udbetales drekte tl producenter af landbrugsvarer, medens tlskud tl forsknng, afsætnngsfremme og kontrol mv. kke ndgár 1993 opgerelserne, sáledes som det sker natonalregnskabsafsnttet. 1 Bruttofaktorndkomsten er lg den samlede salgsverd + verden af lager og besætnngsforskydnnger + udgften tl ndkebte rá og hjælpestoffer mv. + generelle drftstlskud skatter pá produktonsapparatet. Indeks for landbrugets salgsprodukter (1985 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 993 og for ndkobte ra og hjælpestoffer mv. verder) 1985=100 Mengdendeks pct. Landbrugets salgsprodukter.. 100,0 90 97 100 102 100 102 105 109 109 106 112 Vegetablske produkter. 31,3 71 95 100 98 97 100 109 126 118 99 108 Herat: Korn 14,4 80 103 100 91 94 97 103 128 121 98 112 Anmalske produkter 68,7 99 98 100 103 102 102 102 102 105 110 113 Heraf: Naturmelk 22,4 106 102 100 100 95 95 93 93 91 90 91 Ked og levende dyr 41,8 98 98 100 104 103 103 102 105 111 119 127 Indkebte ra og hjelpestoffer mv. 100,0 100 98 100 98 102 99 99 100 98 104 102 Heraf: Foderstoffer 49,0 103 95 100 99 106 102 96 97 97 111 112 Gednngsstoffer 12,4 101 105 100 95 95 91 95 97 91 86 81 Reparaton og vedlgeholdelse 12,6 97 97 100 96 91 91 96 98 94 89 87 Prsndeks Landbrugets salgsprodukter 100,0 100 103 100 98 93 94 100 93 90 90 81 Vegetablske produkter.. 31,3 108 101 100 101 99 95 96 90 91 88 80 Heraf: Korn. 14,4 110 102 100 99 96 90 91 83 85 88 81 Anmalske produkter.. 68,7 97 104 100 96 90 93 102 94 90 90 82 Heraf: Naturmælk.. 22,4 97 98 100 102 102 112 118 112 111 111 107 Ked og levende dyr 41,8 95 104 100 91 84 85 97 86 82 83 68 Indkebte r og hjelpestoffer mv. 100,0 98 104 100 95 91 96 99 97 97 96 98 Heraf: Foderstoffer 49,0 105 111 100 95 89 93 97 89 84 83 83 Gednngsstoffer. _.. 12,4 84 97 100 90 74 74 75 73 77 70 70 Reparaton og vedlgeholdelse 12,6 91 97 100 104 111 118 121 126 133 139 143 Anm. Ved landbruget forstás den udvdede landbrugssektor omfattende landbrug, gartner, pelsdyravl, jagt og bavl, jf. árspublkatonen Landbrugsstatstk 1991, afsnt 14, og publ katonen Landbrug 1991:5(Statstske Efterretnnger), hvor der er gvet en redegerelse for beregnngen of de anferte ndeks. 68

forskrngssum forskrngssummen, 1988. 1 1 ' I Í Fsker Fartejer med motor 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1983 1993 Antal fartejer 3 333 3 293 3 280 3 243 3 210 3 018 2 922 2 832 2 748 2 577 2 338 100,0 100,0 5 24,9 BRT 2 231 2 191 2 168 2 137 2 121 2 033 1 982 1 946 1 905 1 815 1 711 66,9 73,2 25 49,9 BRT 563 619 604 586 571 504 471 441 422 389 305 16,9 13,0 50 99,9 BRT 259 202 204 203 201 190 174 167 159 130 109 7,8 4,7 100 BRT og derover 280 281 304 317 317 291 295 278 262 243 213 8,4 9,1 Verd al fartejerne Mlloner kroner Fartejer med motor. 2 926 3 240 4 019 5 126 5 411 5 407 5 308 5 584 5 529 5 236 4 793 100,0 100,0 5 24,9 BRT.. 855 849 931 1 192 1 216 1 275 1 243 1 243 1 252 1 201 1 145 29,2 23,9 25 49,9 BRT 506 628 691 879 943 918 876 902 887 837. 692 17,3 14,4 50 99,9 BRT. 431 405 480 567 613 610 548 551 574 436 380 14,7 7,9 100 BRT og derover 1 134 1 359 1 918 2 489 2 639 2 604 2 641 2 889 2 816 2 762 2 576 38,8 53,7 Anm. Verd opgjort som forskrngssum (kke handelsverd). 1987 tallet vl sáledes, for en del fartejer, ndeholde endrn Klde: Fskermnsteret. Opbygnngen of fartejsbasen beted ndtl medo 1988, at ger der er foretaget mndrnger skete med tlbagevrkende kraft. For fartejer, hvor det nye bruttotonnage mál er uoplyst, anvendes bruttoregstertonnage. Procent Fangst 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993* 1983 1993* Mengde hel fsk Mlloner klo Procent Samlet udbytte.... 1 794 1 763 1 666 1 757 1 619 1 891 1 840 1 400 1 644 1 837 1 475 100,0 100,0 Sld, brslng og makrel.. 83 94 122 115 106 132 150 150 164 178 185 4,6 12,5 Torsk 182 190 172 154 150 128 116 99 85 64 48 10,1 3,3.. Fladfsk 45 48 55 56 52 46 45 53 48 46 43 2,5 2,9 Al. 2 2 2 2 1 2 2 2 1 1 1 0,1 0,1 Anden konsumfangst.. 54 41 49 43 34 33 31 33 31 34 29 3,0 2,0 Industr og foderfsk.. 1 392 1 355 1 231 1 352 1 233 1 519 1 462 1 035 1 285 1 479 1 158 77,6 78,5 Hummer og rejer 13 12 13 14 20 10 12 10 11 14 10 0,7 0,7 Damerred 23 21 22 21 23 21 22 18 19 20 1 1,3 0,1 Fangstens verd.. Mlloner kroner Samlet udbytte 3 834 4 118 4 024 4 042 4 036 3 996 4 210 3 920 4 128 3 841 2 619 100,0 100,0 Sld. brslng og makrel.. 204 225 295 256 226 268 312 308 338 356 347 5,3 13,2 Torsk. 1 072 1 185 1 187 1 277 1 240 1 042 1 018 1 094 1 020 748 474 28,0 18,1 Fladfsk... 411 429 512 578 631 546 559 677 768 633 594 10,7 22,7 A.. 78 81 72 75 57 76 74 78 73 60 46 2,0 1,8 Anden konsumfsk 329 312 393 350 311 288 284 334 373 343 256 8,6 9,8 Industr og foderfsk.. 994 1 096 776 692 565 938 984 562 734 884 624 25,9 23,8 Hummer og rejer 298 317 295 341 480 318 394 385 375 373 223 7,8 8,5 Damerred... 448 473 494 473 526 520 585 481 447 444 55 11,7 2,1 ' Saltvandsfsker (ekskl. esters, blámuslng og sestjerne) fangster landet af danske fskere nd og udenlandske samt produkton of damerred. Saltvandsfskeret omfatter havne. Mengde hel fsk fordert efter fangststederl Mlloner klo Samlet udbytte 1 773 1 742 1 656 1 736 1 594 1 871 1 817 1 382 1 625 1 817 1 474 100,0 100,0 Nordseeng. 1 288 1 239 1 185 1 279 1 169 1 376 1 492 1 046 1 271 1 411 1 113 72,6 75,5 Skagerrak. 206 211 200 235 202 256 130 184 183 240 229 11,6 15,5 Osterseen og Bltfarvandet.. 152 162 145 137 132 133 104 89 102 95 74 8,6 5,0 Andre 126 131 127 85 91 106 91 63 69 71 58 7,1 3,9... Verd3 fordert efter fangststederl Mlloner kroner Samlet udbytte 3 364 3 645 3 542 3 576 3 510 3 478 3 625 3 439 3 680 3 397 2 563 100,0 100,0 Nordseeng.. 1 770 1 870 1 786 1 756 1 691 1 845 2 033 1 661 1 941 1 920 1 494 52,6 58,3 Skagerrak. 576 617 670 667 692 648 659 790 743 734 625 17,1 24,4 Osterseen og Bæltfarvandet.. 696 797 751 832 748 674 585 669 664 433 194 20,7 7,6 Andre 322 360 333 321 379 311 348 319 332 310 250 9,6 9,8... 1 Saltvandsfsker (ekskl. damerred, esters, blámuslng og 2 Inkl. udbyttet den engelske kanal samt fjernere farvande. sestjerne). 3 Verd fra ferste omsetnngsled. Klde: Fskermnsteret. Danmarks endelge fskekvoter hel fsk 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 Mlloner klo....... Sld 58 81 147 177 178 180 172 139 149 170 201 Brslng 25 111 139 61 67 65 74 60 59 73 92 Makrel 7 7 8 10 11 11 7 9 14 16 16 Torsk 179 177 181 159 146 129 108 97 82 60 45 Kuller 20 20 28 32 20 21 11 10 5 5 11... Merksej 7 8 8 11 8 7 7 6 6 5 4 Hvllng. 37 34 35 33 28 27 26 22 23 8 11 Kulmule. 2 2 2 2 2 2 2 3 3 3 4 Redspette. 43 46 51 52 45 48 47 44 43 44 44 Tunge 1 1 1 1 1 1 2 2 2 3 4 Laks.. 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 119 Havtaske. 0 0 0 0 0 0 0 0 Dybvandsrejer. 3 3 3 4 4 69

I Industr Ansatte ndustrvrksomheder og frmaer med mndst 6 beskæftgede Antal arbejdere Hele ndustren Rástofudvndng' Nerngs og nydelsesmddelndustr2 Tekstl, beklednngs og lederndustr.. Tre og mebelndustr.. Papr og grafsk ndustr... Kemsk ndustr m.m. Sten, ler og glasndustr. Jern og metalverker og steberer. Jern og metalndustr Anden ndustr Mend Kvnder Antal funktonerer.. Hele ndustren Rástofudvndngl Nerngs og nydelsesmddelndustr2 Tekstl, beklednngs og lederndustr Tre og mebelndustr.. Papr og grafsk ndustr Kemsk ndustr m.m... Sten, ler og glasndustr... Jern og metalværker og steberer. Jern og metalndustr. Anden ndustr 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1983 1993 Procent 247,9 261,9 281,6 284,7 273,3 263,0 261,9 260,8 252,9 246,7 232,4 100,0 100,0 0,8 0,8 0,8 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,3 0,4 51,6 52,5 55,8 56,6 54,8 51,8 50,0 49,2 48,5 46,7 45,6 20,8 19,6 22,4 23,3 24,2 23,6 21,7 19,1 18,1 17,6 15,8 15,2 13,9 9,0 6,0 16,6 19,2 20,6 21,1 20,0 19,3 20,4 21,0 20,7 20,9 19,9 6,7 8,6 20,1 20,8 21,5 22,5 22,8 22,4 21,9 21,2 20,8 19,6 18,8 8,1 8,1 19,4 20,8 22,0 22,4 22,7 22,6 22,8 22,8 22,3 22,5 22,1 7,8 9,5 12,3 12,9 13,3 14,1 13,6 12,8 12,4 12,3 11,7 11,3 10,7 5,0 4,6 4,3 4,7 4,8 4,9 4,4 4,3 4,5 4,5 4,1 4,2 3,6 1,7 1,5 96,8 103,1 114,2 113,9 107,8 105,4 106,4 106,6 103,4 100,7 92,3 39,1 39,7 3,6 3,8 4,4 4,7 4,6 4,4 4,5 4,8 4,8 4,6 4,6 1,5 2,0 179,6 189,3 202,5 203,2 193,5 187,1 186,8 186,6 182,2 179,0 169,5 72,4 72,9 68,3 72,6 79,1 81,5 79,8 75,9 75,1 74,2 70,6 67,7 62,9 27,6 27,1 105,9 110,1 117,7 123,4 124,6 122,9 123,5 124,0 123,8 122,5 119,5 100,0 100,0 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,3 0,3 0,3 15,6 15,5 16,0 16,3 16,3 16,0 15,8 15,6 15,5 14,8 14,4 14,7 12,0 5,8 6,0 6,3 6,5 6,5 6,3 6,0 6,0 5,7 5,7 5,6 5,5 4,7 4,1 4,6 5,0 5,4 5,5 5,4 5,6 5,5 5,6 5,6 5,4 3,9 4,5 12,3 12,5 13,1 13,7 14,2 14,4 14,4 14,0 14,1 13,5 13,4 11,6 11,2 15,3 16,3 17,3 18,1 19,1 18,9 19,4 20,0 20,1 20,7 20,9 14,5 17,5 4,6 4,7 4,9 5,1 5,4 5,2 5,1 5,2 5,0 4,8 4,6 4,3 3,8 1,4 1,4 1,4 1,4 1,4 1,2 1,3 1,3 1,3 1,4 1,3 1,3 1,1 44,8 47,0 51,5 54,6 53,8 53,0 53,3 53,9 53,9 53,3 51,1 42,3 42,7 1,7 1,8 1,9 2,0 2,1 2,1 2,2 2,2 2,4 2,5 2,6 1,6 2,2 Mend Kvnder 72,4 74,8 79,5 82,5 82,7 81,3 81,3 81,5 81,0 79,8 77,6 68,4 64,9 33,5 35,3 38,2 40,9 41,9 41,6 42,2 42,5 42,8 42,8 41,9 31,6 35,1 Anm. Som felge af afrundng kan summen af de enkelte tal ' Ekskl. oleudvndng og efterforsknng. 2 Ekskl. mejerer. Fra 1985 nkl. tarmrenserer. afvge fra de tabellen anferte totaler. Antal arbejdere tusnde Antal funktonerer tusnde 250 250 Mend Kvnder Mend Kvnder 200 II 200 150 150 100 100 50 50 0 '73 75 77 79 81 83 85 87 89 91 93 73 75 77 79 81 83 85 87 89 91 93 0 llé {PVÌ4HÍPV`?ÍI1 Ansatte ndustrvrksomheder og frmaer med mundst 6 beskæftgede 70

. Industr Udferte arbejdstmer 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1983 1993 af ndustrens arbejdere Mlloner tmer Procent Hele ndustren 414,2 436,2 453,2 469,1 440,0 423,8 416,8 412,1 399,0 394,9 370,5 100,0 100,0.. Rástofudvndng' 1,4 1,5 1,5 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 1,6 1,6 1,6 0,3 0,4 Nerngs og nydelsesmddelndustr2 84,5 85,9 86,1 88,4 84,6 79,9 76,8 74,1 73,9 72,5 69,1 20,4 18,7 Tekstl, beklednngs og lederndustr 34,2 36,3 36,6 36,2 32,8 28,8 27,1 26,1 23,6 23,0 21,2 8,3 5,7 Tre og mebelndustr., 28,1 32,5 33,9 36,4 32,8 31,7 32,6 33,8 33,1 33,6 32,1 6,8 8,7 Papr og grafsk ndustr 34,1 35,0 35,4 37,4 37,0 36,2 35,0 34,0 33,1 31,5 30,4 8,2 8,2 Kemsk ndustr m.m.. 32,4 34,7 35,6 37,4 36,9 36,1 36,2 35,6 34,9 36,0 35,7 7,8 9,6 Sten, ler og glasndustr.. 20,9 21,9 21,9 23,7 22,6 21,2 20,3 20,1 18,7 18,2 17,3 5,1 4,7 Jern og metalverker og steberer 7,4 7,8 7,6 8,1 7,2 7,1 7,3 7,1 6,6 6,7 5,8 1,8 1,6 Jern og metalndustr F., 165,4 174,4 187,8 192,5 177,3 174,3 172,9 172,3 166,3 164,7 150,2 39,9 40,5.. Anden ndustr 5,8 6,2 6,8 7,3 7,1 6,8 6,9 7,3 7,2 7,1 7,1 1,4 1,9 1 Ekskl. oleudvndng og efterforsknng. 2 Ekskl. mejerer. Fra 1985 nkl. tarmrenserer. Lenomkostnnger pr. arbejdstme for 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 ndustrens arbejdere Kroner Hele ndustren 75,57 78,85 82,55 86,72 94,67 100,74 105,30 110,34 115,21 119,03 121,92 Ràstofudvndngl. 72,26 75,74 80,49 85,54 92,88 99,00 102,08 107,51 110,14 111,70 114,92 Nerngs og nydelsesmddelndustr2. 80,08 83,77 87,78 91,93 100,19 107,56 111,68 116,65 120,94 125,51 129,55 Tekstl, beklednngs og læderndustr 62,83 66,11 69,31 73,43 79,40 84,34 89,32 94,22 98,05 101,29 103,02 Tre og mebelndustr., 66,31 69,82 73,74 76,43 85,70 90,88 95,45 100,67 105,21 107,95 108,88 Papr og grafsk ndustr 93,71 97,48 101,56 106,98 116,76 123,73 128,74 133,39 141,64 145,52 148,97 Kemsk ndustr m.m. 76,64 80,76 84,95 88,52 97,20 103,56 108,65 114,34 119,06 122,27 125,33 Sten, ler og glasndustr 76,50 79,92 83,70 88,93 98,17 104,25 109,52 114,39 118,35 121,71 124,05.. Jern og metalworker og steberer 73,48 77,84 81,07 84,65 94,01 98,44 104,42 107,39 111,25 114,11 118,04 Jern og metalndustr 73,76 76,75 80,43 84,51 91,16 96,66 101,18 106,50 111,15 115,48 118,00 Anden ndustr. 69,06 72,97 77,13 81,60 90,15 95,51 99,47 104,37 108,61 110,92 112,77 N Anm. Mens afsnttet»len ndustr og hándværk mv.«er baseret pá materale fra Dansk Arbejdsgverforenng, er ovenstáende opgerelse for 19821989 baseret pá Danmarks Statstks Adge totaltællnger for alle ndustrvrksomheder og frmaer med 6 beskeftgede og derover. Fra 19901993 er opgerelserne baseret pá Danmarks Statstks mdl. beskæftgelse og lenstatstk. De anferte lenomkostnnger pr. arbejdstme omfatter overarbejdsbetalng, dyrtdstllæg mv. samt dagpenge under sygdom, ferepenge og segnehellgdagsbetalng. Lenomkostnngerne pr. arbejdstme beregnes branchevs ved at dvdere den totale lensum med det totale antal faktsk udferte arbejdstmer. Lenomkostnngerne pr. arbejdstme er opgjort summarsk, dvs. at de pávrkes af aendrnger beskæftgelsens omfang og arbejdskraftens sterrelse og sammensætnng. ' Ekskl. oleudvndng og efterforsknng. 2 Ekskl. mejerer. Fra 1985 nkl. tarmrenserer. Værden al lagre ved udgangen af de enkelte Ar 1982 1983 Frmaer med mndst 20 beskæftgede Mlloner kroner 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 Hele ndustren 33 701 35 060 39 620 43 741 43 460 41 495 43 796 47 161 47 741 47 491 48 071 Rástofudvndng' 51 40 48 53 55 67 89 89 100 143 133 Nærngs og nydelsesmddelndustr.. 7 294 8 108 9 000 9 746 9 705 9 535 9 537 10 582 10 734 10 553 11 139 Tekstl, beklednngs og læderndustr 1 906 1 968 2 376 2 576 2 692 2 655 2 765 2 759 2 517 2 539 2 562 Tra og mebelndustr. 1 287 1 360 1 713 1 994 2 284 2 305 2 332 2 530 2 618 2 811 2 725. Papr og grafsk ndustr 1 265 1 286 1 452 1 516 1 468 1 464 1 588 1 720 1 757 1 734 1 500 Kemsk ndustr m.m 5 446 5 417 6 083 6 452 6 188 5 848 6 902 7 175 7 227 6 811 7 259 Sten, ler og glasndustr... 1 178 1 167 1 429 1 418 1 469 1 442 1 466 1 555 1 562 1 507 1 473 Jern og metalverker og steberer.. 532 621 672 596 572 482 522 696 560 546 501.. Jern og metalndustr 14 325 14 674 16 381 18 740 18 374 17 094 17 950 19 386 19 909 19 995 19 905 Anden ndustr 416 418 465 649 652 604 646 669 757 852 874 Anm. Angvelserne omfatter lagre af egne produkter, rávarer, ndkebte halvfabrkata mv., emballage, brændsel samt han delsvarer. 1 Ekskl. oleudvndng. Produktonsndeks for ndustren 1983 1984 1985 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 Frmaer med mndst 20 beskæftgede 1980 =1001 1985=100 Hele ndustren 2,3) 106 117 122 100 107 104 106 109 109 111 113 110 Rástofudvndng3.. 89 100 110 100 125 111 113 120 105 103 118 105 Nerngs og nydelsesmddelndustr. 108 112 116 100 104 102 105 104 107 115 114 114 Tekstl, beklednngs og lederndustr 106 116 117 100 100 96 88 87 84 84 85 74 Tre og mebelndustr.. 117 141 139 100 106 108 105 104 102 105 107 104 Papr og grafsk ndustr 109 119 122 100 108 104 108 106 107 106 106 105..... Kemsk ndustr m.m. 112 120 125 100 107 107 113 114 115 117 125 124 Sten, ler og glasndustr 84 93 96 100 113 104 103 104 102 99 97 91 Jern og metalverker og steberer 81 102 98 100 96 90 94 106 99 96 95 81 Jern og metalndustr2 104 120 130 100 110 106 109 114 114 115 117 113 Anden ndustr 145 158 140 100 114 102 111 121 125 132 138 147 Anm. Indekset er faktsk et mmngdendeks for ndustrens omsætnng af egne varer og tjenester. Forudsat at lagerforskydnngerne fra ár tl ár er mnmale, kan det anvendes som produktonsndeks. 1 Frmaer med mndst 6 beskæftgede. 2 Ekskl. skbsværfter m.m. 3 Ekskl. oleudvndng og efterforsknng. 71

Industr Produktonsværd 1982 1983 Frmaer med mndst 20 beskæftgede.. Mlloner kroner 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1982 Hele ndustren 202 712 223 116 252 006 273 106 281971 278 288 296 039 315 799 326 787 335 798 347 176 100,0 100,0 RAstofudvndngl. 406 451 525 658 694 810 806 815 768 859 851 0,2 0,2 Nærngs og nydelsesmddelndustr 75 651 83 541 91 909 94 396 95 229 94 399 98 593 105 428 107 288 107 683 114 988 37,3 33,1 Tekstl, beklædnngs og laderndustr. 9 854 10 422 11 863 13 227 13 920 13 518 13 409 13 352 12 841 13 029 13 944 4,9 4,0 Tre og mebelndustr 6 707 7 611 9 712 11 188 12 393 12 291 12 467 13 613 14 415 15 149 16 170 3,3 4,7.... Papr og grafsk ndustr 13 185 14 271 16 049 17 937 19 643 20 724 22 031 22 891 23 565 24 292 23 668 6,5 6,8 Kemsk ndustr m.m. 30 559 33 549 39 005 40 706 38 327 38 211 44 446 47 274 49 426 52 928 53 652 15,1 15,5 Sten, ler og glasndustr. 6 838 7 545 8 880 9 608 11 476 11 429 11 260 11 647 11 638 11 465 11 474 3,4 3,3. Jern og metalværker og steberer 3 354 3 395 4 341 4 486 4 256 3 824 4 083 4 891 4 882 4 444 3 910 1,6 1,1 Jern og metalndustr 53 772 59 902 66 788 77 341 82 130 79 103 84 662 91 059 96 779 100 174 102 620 26,5 29,6 Anden ndustr.. 2 387 2 428 2 935 3 560 3 902 3 980 4 282 4 829 5 186 5 775 5 900 1,2 1,7 Anm. Produkton mv. beregnes som Balget af varer og ydelser, r Ekskl. oleudvndng. korrgeret for bevægelser lagerbeholdnnger al færdgvarer og produkter arbejde. Procent 1992 Værdtlvækst Frmaer med mndst 20 beskaftgede.. Mlloner kroner Hele ndustren 81 506 90 801 101 340 110 833 119 432 123 873 130 860 138 522 142 785 151 498 156 361 100,0 100,0 RAstofudvndngl.. 282 310 381 487 508 613 614 630 578 625 622 0,3 0,4 Narngs og nydelsesmddelndustr.. 20 036 22 117 24 267 25 451 26 808 27 748 29 536 31 280 31 144 35 288 36 007 24,6 23,0 Tekstl, bekldnngs og læderndustr. 4 552 4 942 5 365 5 867 6 232 6 232 6 209 6 035 5 865 6 172 6 402 5,6 4,1 Tre og mebelndustr. 3 250 3 683 4 602 5 285 5 943 6 072 6 142 6 603 6 977 7 358 7 943 4,0 5,1 Papr og grafsk ndustr 7 507 8 178 9 148 9 932 11 319 12 204 13 024 13 416 13 739 14 160 14 143 9,2 9,1 Kemsk ndustr m.m... 11 171 12 970 14 453 15 623 16 689 18 209 20 019 22 175 23 056 24 289 25 869 13,7 16,5 Sten, ler og glasndustr.... 3 986 4 492 5 217 5 621 6 775 6 912 6 796 6 972 6 968 6 870 6 995 4,9 4,5 Jern og metalvarker og steberer 1 366 1 388 1 584 1 696 1 854 1 850 1 943 2 138 2 187 2 105 2 037 1,7 1,3 Jern og metalndustr 27 898 31 228 34 593 38 913 41 230 41 762 44 025 46 432 49 244 51 208 52 879 34,2 33,8 Anden ndustr 1 459 1 492 1 730 1 957 2 075 2 271 2 552 2 841 3 027 3 422 3 464 1,8 2,2.... Anm. Værdtlveksten er her opgjort som forskellen mellem produktonsvard og forbrug. 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 r Ekskl. oleudvndng. 1992 1982 1992 Procent Procent 8 7 6 5 Resultat fer fnanselle poster Resultat fer skat 4 3 2 1 Konsolderng Udlodnng 0 1980 81 82 83 84 85 86 87 88 89 90 91 92 Resultat og resukatanvendelse (pct. af omsætnngen, A/S og ApS) Procent 25 20 Egenkaptalens 15 forrentnng 10.._.. 5 Afkastnngs graden Fremmedkaptal forrentnng 0 1980 81 82 83 84 85 86 87 88 89 90 91 92 Afkastnngsgrad, egenkaptalens og fremmedkaptalens forrentnng (A/S og ApS) 72

., ; Industr Investernger' 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1982 1992 Frmaer med mndst 20 beskættgede Mlloner kroner Procent.. Hele ndustren 6 585 7 098 9 656 12 651 15 272 14 347 14 780 14 546 14 794 16 466 14 862 100,0 100,0 Rastofudvndngl 45 28 49 56 99 77 112 78 72 114 178 0,7 1,2 Nærngs og nydelsesmddelndustr.. 1 610 1 738 2 537 2 660 3 141 3 289 3 833 3 475 3 211 3 758 3 485 24,4 23,5 Tekstl, beklædnngs og læderndustr 271 290 446 521 639 579 521 677 532 422 301 4,1 2,0 Tre og mebelndustr. 220 241 500 766 914 696 685 794 925 779 896 3,3 6,0 Papr og grafsk ndustr 474 637 704 1 061 1 482 1 484 1 415 1 238 1 086 1 587 950 7,2 6,4 Kemsk ndustr m.m.. 1 329 1 530 1 955 2 357 2 808 2 627 2 992 3 193 2 953 3 809 3 367 20,2 22,7 Sten, ler og glasndustr 486 343 509 938 1 166 1 328 1 217 746 962 835 539 7,3 3,6 Jern og metalværker og steberer.. 105 119 133 168 191 154 151 186 240 308 385 1,6 2,6 Jern og metalndustr 1 962 2 104 2 726 3 989 4 596 3 871 3 654 3 965 4 489 4 406 4 342 29,8 29,2 Anden ndustr 83 69 96 136 236 244 200 193 325 447 418 1,3 2,8 Forbrugsgodendustr 2 732 3 147 4 348 5 141 6 201 6 110 6 432 6 201 6 135 6 703 6 874 41,5 46,2.. Mellemproduktndustr 2 255 2 184 3 119 4 323 5 478 5 259 5 606 5 411 5 299 6 354 4 764 34,2 32,1 I nvesterngsgodend ust r 1 598 1 768 2 189 3 189 3 593 2 979 2 742 2 934 3 360 3 409 3 224 24,3 21,7 Hele ndustren 1990 prser 10 044 9 958 12 737 15 818 18 433 16 409 16 188 15 167 14 794 15 943 14 057 Investernger frmaer med mndst 6 beskeftgede3.. 7 217 7 750 10 534 13 788 16 661 15 622 15 653 15 532 Tlgang mnus afgang af fast ejendom og drftsmdler (ma 3 Opregnngen er foretaget pá grundlag of oplysnnger om skner, anlæg, bler mv.) beskmftgelsen vrksomheder med over henholdsvs under 2 Ekskl. oleudvndng 20 beskæftgede. Len og gager 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989.1990 1991 1992 1982 1992 Frmaer med mndst 20 beskæftgede Mlloner kroner Procent Hele ndustren 41 417 44 673 49 109 54 418 60 095 63 404 65 997 67 659 70 757 73 631 75 224 100,0 100,0 Rastofudvndngl 66 67 87 94 104 135 153 146 150 168 160 0,2 0,2 Naerngs og nydelsesmddelndustr. 8 636 9 392 10 099 10 659 11 667 12 402 12 858 13 201 13 705 14 198 14 445 20,9 19,2 Tekstl, beklædnngs og læderndustr 2 442 2 625 2 905 3 170 3 417 3 456 3 394 3 261 3 130 3 196 3 289 5,9 4,4 Tre og mebelndustr 1 663 1 856 2 295 2 640 3 039 3 181 3 304 3 460 3 693 3 909 4 237 4,0 5,6 Papr og grafsk ndustr 4 444 4 731 4 991 5 412 5 940 6 599 6 996 7 135 7 258 7 443 7 362 10,7 9,8 Kemsk ndustr m.m. 4 716 5 328 5 864 6 493 7 077 7 847 8 304 8 170 8 463 9 347 9 967 11,4 13,2 Sten, ler og glasndustr 1 858 1 929 2 184 2 366 2 784 3 057 3 081 3 209 3 347 3 322 3 285 4,5 4,4 Jern og metalværker og steberer 671 717 761 807 885 904 921 1 011 1 060 1 058 1 034 1,6 1,4 Jern og metalndustr 16 333 17 435 19 267 22 049 24 351 24 888 26 038 27 025 28 829 29 711 30 140 39,4 40,1 Anden ndustr 590 594 657 728 832 935 950 1 041 1 122 1 278 1 306 1,4 1,7 1 Ekskl. oleudvndng.... Afkastnngsgrad 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 AIS og ApS med mndst 20 beskæftgede.. Hele ndustren 11,0 12,2 12,5 11,2 9,6 8,3 9,1 9,3 9,1 9,0 10,0 Rastofudvndngl.. 7,3 8,7 10,5 12,8 15,4 10,9 13,9 11,1 7,5 1,6 1,9 Nærngs og nydelsesmddelndustr 11,7 11,5 11,0 11,5 10,7 10,4 11,3 10,5 11,2 11,0 10,5 Tekstl, beklædnngs og læderndustr 15,4 14,2 13,4 12,3 11,3 8,8 9,3 8,2 7,8 9,0 10,5 Tre og mebelndustr 11,0 14,0 15,4 13,5 12,1 8,3 6,9 8,2 7,4 7,4 8,9 Papr og grafsk ndustr 7,7 10,4 11,7 10,7 11,5 7,8 7,8 7,5 7,3 7,9 8,7 Kemsk ndustr m.m.. 13,6 14,9 14,2 12,5 10,4 10,4 10,1 10,7 11,3 10,0 12,4 Sten, ler og glasndustr 8,1 13,7 14,8 14,3 15,0 12,1 10,6 10,4 7,1 6,7 7,8 Jern og metalværker og steberer 4,3 6,4 5,8 6,4 7,4 4,9 9,6 10,8 10,8 7,8 5,4 Jern og metalndustr 9,7 11,0 11,4 9,4 6,7 5,4 6,9 7,8 7,4 7,6 8,6 Andel ndustr 25,0 20,4 21,6 20,4 13,0 12,5 18,5 18,9 16,9 17,4 20,3 1 Ekskl. oleudvndng. Soldtet 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 AIS og ApS med mndst 20 beskættgede.. Hele ndustren 34,4 36,2 37,9 37,1 36,4 36,0 36,0 36,5 36,6 37,2 39,1 Rástofudvndngl. 36,7 30,3 34,4 35,1 36,9 35,2 38,2 44,2 42,6 43,0 39,4 Nærngs og nydelsesmddelndustr 38,1 38,8 39,9 39,0 39,3 37,1 37,8 37,0 37,1 37,7 40,1 Tekstl, beklædnngs og læderndustr.. 31,8 32,4 33,2 32,1 33,4 33,5 33,8 34,1 35,9 36,4 39,9 Tre og mabelndustr. 29,4 33,5 33,6 34,0 30,6 30,1 29,8 30,1 31,8 31,9 32,1 Papr og grafsk ndustr 31,8 31,9 32,9 32,5 33,1 33,7 34,4 34,4 33,6 35,1 37,8 Kemsk ndustr m.m... 39,0 41,2 44,4 44,2 45,5 45,4 41,8 41,9 44,8 45,1 46,5 Sten, ler og glasndustr. 45,0 47,8 49,7 47,6 44,1 42,9 42,1 41,9 39,8 37,9 39,9 Jern og metalvaerker og stoberer 17,9 21,1 20,5 19,0 20,3 20,2 23,0 24,9 30,3 37,8 38,1 Jern og metalndustr 30,2 32,3 34,1 33,4 31,5 31,3 32,6 34,6 33,5 33,8 35,3 Anden ndustr 52,0 47,1 42,7 40,6 37,6 35,7 36,0 30,9 32,5 34,8 34,8 1 Ekskl. oleudvndng. 73

Mljo Fredede arealer Hele landet Hovedstadsregonen Vestsjællands Amt Storstrems Amt Bornmholms Amt Fyns Amt Vejle Amt Rngkobng Amt Arhus Amt. Vborg Amt Nordjyllands Amt.. Saterrtoret. 1917 1980 1983 1984 Hektar 156 500 4 505 3 545. 20 500 1 625 375 11 200 0 70 8 000 1 305 15 3 300 180 40 4 400 185 Senderjyllands Amt 4 800 175 500 1 740 Rbe Amt 9 700 110 1 200 12 000 470 165 15 900 70 990 15 800 360 1 230 24 800 25 160 26 100 2 600 Anm. De angvne hektarstorrelser er anted med betydelg uskkerhed. Tallene omfatter arealer hvor frednngssager er afsluttet ved et frednngsnævn eller overfrednngsnævnet (for seterrtorets vedkommende ved statslg bekendtgerelse). 1985 3 845 225 40 25 465 40 110 30 000 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 2 205 1970 920 1 697 3 826 1 341 1 251 180 150 340 225 3 314 51 30 450 20 400 1 185 230 195 1 100 26 14 38 40 13 5 570 140 10 6 10 12 60 790 130 73 381 15 30 170 30 1 150 50 55 5 105 333 137 710 330 90 7 2 27 245 600 5 30 19 32 397 40 40 150 Klde: Materale Skov og Naturstyrelsen. 633 Fredede arealer pct. at samlet areal 1993 Procent 4,3 10,0 4,7 3,2 6,1 1,6 2,4 3,6 4,4 3,8 4,5 6,2 4,5 Forbruget of ozonlagsnedbrydende stoffer Stofgrupper CFC Haloner.. HCFC Trchlorethan. Tetrachlormethan. Methylbromd.. Anm. Kortlægnngen of forbruget er skennet pa bass of oplysnnger fra den offcelle mport/eksport statstk, mportersde og brugerndustrerne. 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 Tons 5 660 127 570 900 21 43 5 200 5 200 4 200 3 400 100 130 120 80 375 440 490 840 686 478 396 810 4 3 2 2 40 43 51 39 1 Forbruget of ozonlagsnedbrydende stoffer er en ndkator for belastnngen of ozonlaget atmosfæren. 2 225 2 225 105 44 915 1 220 1045 1015 1 3 36 31 Klde: Mlja 1994:1 (Statstske Efterretnnger) og mljestyrelsen 1993. Landbrugets anvendelse at pestcder 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 planteavlen Tons vrksomt stol Forbrug alt. 6 914 7 465 7 500 6 863 6 085 5 485 5 253 5 795 5 650 4 628 4 566 Herbcder.... 4 979 4 953 4 496 4 079 3 810 3 900 3 762 3 969 3 128 2 867 2 824 Vækstregulatorer 132 240 397 323 360 303 259 330 867 189 281.. Fungcder 1 449 1 897 2 257 2 199 1 682 1 124 1 082 1 270 1 396 1 426 1 333 Insektcder 354 375 350 262 233 158 150 226 259 146 128 Antal behandlnger pr. ar Behandlngshyppghed alt 2,20 Herbcder 1,20 Vækstregulatorer... 0,08 Fungcder... 0,55 Insektcder 0,37 Anm. Vrksomme stoffer er de stoffer, som den tlsgtede vrknng kommer fra. Behandlngshyppghed udtrykker det antal gange det er mu lgt at pestcdbehandle det samlede areal, hvs der anvendes standarddoss. 2,98 3,46 1,36 1,40 0,15 0,23 0,97 1,24 0,50 0,59 3,07 2,65 2,51 2,59 3,26 3,56 3,00 2,73 1,33 1,25 1,35 1,43 1,61 1,34 1,29 1,28 0,18 0,19 0,16 0,14 0,17 0,38 0,09 0,13 0,98 0,63 0,54 0,56 0,73 0,84 0,83 0,71 0,58 0,58 0,46 0,46 0,76 1,00 0,71 0,61 Forsynng of handelsgodnng 1982/83 1983/84 1984/85 1985/86 (ndhold of rene nærngsstoffer)1 Kvælstof 391,4 411,5 Fosfor 49,5 51,8 Kalum 122,8 130,0 z...... Mlloner klo pr. drftsar (1. jul 30. jun) De sammensatte eller blandede gednngsstoffer er omregnet tl mængder af grundstofferne kvælstof, fosfor og kalum. 398,1 382,1 48,6 46,1 124,4 121,1 1986/87 381,3 46,8 127,6 1987'88 1988!89 367,0 377,0 41,7 40,2 118,9 122,8 1989'90 1990 91 1991 92 1992!93 198283 1992/93 Procent 100 100 400,4 394,9 369,5 332,9 69 74 41,4 38,7 33,2 28,1 9 6 129,0 124,3 111,8 90,9 22 20 Klde: Plantedrektoratet, Landbrugsmnsteret. 74

.... Ole og kemkaleaffald etter art tlfort Kommunekem AIS 1983 Tons 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 Mljo Ole og kemkaleaffald aft' 65 352 77 806 89 409 103 285 106 514 112 294 105 671 105 532 108 341 103 140 86 940 Oleaffald alts.. 21 555 26 532 30 323 40 244 42 801 40 662 33 945 31 847 30 433 26 246 18 438 Kemsk affald aft'.... 43 797 51 274 59 086 I 63 045 63 713 71 632 71 726 73 685 77 908 76 894 68 501 Heraf:.. Halogenholdgt affald' 1 296 1 564 1 684 I 5 266 3 763 4 095 3 284 3 328 3 776 4 781 2 595 Oplesnngsmdler... 4 147 4 637 5 435 6 357 5 187 6 210 5 470 5 245 5 513 6 416 6 477 Organsk kemsk affald 25 392 30 373 31 706 36 306 40 125 43 954 46 208 48 936 51 148 48 234 42 055...... Kvkselvaffald2 1 189 1 171 911 678 446. Pestcder. J. 247 273 1 003 1 174 1 086 1 032 1 272 871 947 801 717 Uorganske stoffer... 7 276 7 763 10 599 9 835 9 459 11 342 9 977 10 910 12 488 11 144 10 943 Kemsk affald evrgt' 5 439 6 664 8 659 I 4 107 4 093 4 999 4 326 3 224 3 125 4 840 5 268.. 1 Der er overflyttet 4 733 t fra kemsk affald evrgt tl oleaffald (oleforurenet jord) og 1 023 t fra kemsk affald evrgt tl halogenholdgt affald (halogenlsvovlholdgt fast affald) 1986 og ny gruppefordelng er fulgt fremover.. 2 Kvkselvholdgt affald er udsklt fra kemsk affald evrgt Klde: Kommunekem AIS. 1989. 1992 1993 Ynglebestanden of Skarver 1980 1985 1990 1991 1992 1993 Antal koloner alt 3 9 21 23 28 30 Antal reder alt 2 037 7 585 23 557 29 134 33 660 36 353 Heraf koloner med mere end 1 000 reder 1993 Orme (sydvest Sjaelland).. 420 2 437 5 263 4 985 5 009 4 720 Tyreholm (nordest Meen). 342 1 183 2 743 3 161 Dyrefod (nordest Falster). 474 1 668 1 658 1 646 1 780 Seholt (mdt Lolland). 1 415 1 587 2 167 2 185 Brmndegárd (sydest Fyn) 668 1 578 5 064 6 943 7 087 5 874 Mágeeerne (nord Fyn).. 120 1 500 1 982 1 860 2 170 Stavnsfjord (Same).. 430 804 1 350 1 848 Vorse (Horsens fjord) 949 2 560 4 642 5 041 4 321 4 591 Tofte Se (nordest Jylland) 396 1 019 1 300 1 580 2 149 Svanegrund (est for Horsens Fjord) 404 674 847 1 142 Renland Sande (Nssum Brednng) 207 467 775 1 196 Anm. Baseret pá árlge taellnger of reder med terrtorehaevdende par kolonerne. Antallet of reder soarer tl antallet of ynglende par. Den offentlge sektors mljeudgtter og ndtægter 1988 1989 1990 1991 1992 Mlloner kroner... Udgfter aft 6 087 6 905 7 390 8 302 8646 Stat 1 032 1 291 1 434 1 768 1559 Amter 307 335 385 683 700 Kommuner 4 748 5 279 5 571 5 851 6387 Mljebeskyttelse 3 894 4 501 4 853 5 557 5747 Affald. 350 302 417 476 349 Spldevand 3 037 3 704 3 836 4 376 4650 Andet 507 495 600 705 748 Skov og naturforvaltnng 1 504 1 548 1 588 1 726 1790. 0vrge udgtter 689 856 949 1 019 1109.. Indtægter alt 4 380 4 646 5 488 6 339 6728 Formálsbestemte ndtægter. 3 985 4 021 4 464 5 201 5589.... Stat 54 79 126 58 251 Amter 42 31 77 163 134 Kommuner 3 889 3 911 4 261 4 980 5204 Mljebeskyttelse 3 692 3 726 4 105 4 881 5170 Affald. 145 6 8 320 517 Spldevand 3 479 3 681 4 015 4 504 4539 Andet 68 39 82 57 114... Skov og naturforvaltnng 182 158 196 193 215 0vrge ndtægter 111 137 163 127 205.. Mljeafgfter 395 625 1 024 1 139 1139 75

Ì Energ El torsynng 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 Anvendt tl produkton: Kul. 1000 t 8 012 7 472 7 704 9 632 10 060 9 784 9 128 7 320 8 256 11 676 9 480 Ole. 1000 333 180 158 285 328 223 223 235 178 238 203 Naturgas mo. Nm3 57 57 23 57 46 41 57 75 Nettoprodukton' mo. kwh 22 408 20 714 21 170 27 161 28 493 27 242 25 808 20 893 23 728 33 735 28 374 Nettomport.. mo. kwh 2 032 4 207 4 884 461 82 2 414 4 209 9 459 7 048 1 972 3 746 Elenerg tl radghed.. mo. kwh 24 439 24 921 26 054 27 622 28 575 29 656 30 017 30 352 30 776 31 763 32 120 EI salg2 mo. kwh 22 293 22 595 23 786 25 308 26 586 27 559 27 946 28 235 28 551 29 594 30 085... Bolger.. mo. kwh 7 420 7 462 7 847 8 436 8 749 9 064 8 941 9 144 9 139 9 539 9 534 Landbrug mv. mo. kwh 1 886 1 856 1 894 2 013 2 211 2 256 2 284 2 339 2 358 2 446 2 666 Fremstllngsvrksomhed3 mo. kwh 6 031 6 216 6 614 7 042 7 455 7 604 7 850 8 239 8 349 8 672 8 815 Andre erhverv samt admnstraton my mo. kwh 7 956 7 061 7 431 7 817 8 171 8 635 8 871 8 513 8 706 8 937 9 070 ' Omfatter offentlge værker samt keb fra prvate, hoved 2 Omfatter kun offentlge værker. Dfferencen fra»el energ 3 Herudover har ndustren haft en elprodukton tl eget sagelgt ndustrejede værker. tl rádghed«skyldes desuden transmssonstab. forbrug pá skensmaessgt 350 mo. kwh pr. al hele peroden op tl 1991. 1 1992 steg den tl ca. 530 mo. kwh. Raole og naturgas Produkton af ráole.... 1000 t 1 686 2 153 2 314 Produkton af naturgas mo. Nm3 32 40 285.. Energforbruget (brutto) 1982 1983 1984 Mlloner Gga Joule ( =PJ) Stenkul.... 243,4 230,7 245,4 Koks og cnders... 1,0 1,5 1,7 Brunkulsbrketter 1,0 0,7 0,6...... Affald, træ og bogas 24,2 25,0 25,4 Halm.. 7,4 8,3 9,4 Vedv. energ evrgt... 0,4 0,7 0,7 Petroleum.. 2,9 3,6 3,3 Jetbrndstof og flyvebenzn 28,9 29,1 28,2 Motorbenzn' 64,5 62,2 64,4. Gas og deselole 194,2 184,1 186,0 Fuelole 129,4 97,0 91,7..... Petroleumskoks 6,1 6,8 7,2 Flaskegas (LPG) 12,8 11,9 11,3 Raffnadergas 0,1 0,1 0,2.... Anden ole tl energformál2 3,6 3,8 3,6 Naturgas3 0,0 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 Anm. Bruttoenergforbruget er defneret som den mængde I Fra 1990 nkl. grænsehandel. Klde: Energstyrelsen. energvarer, der er tl rádghed efter konverterng raffna 2 Inkl. spldole. derer og nden konverterng el, gas og fjernvarmevær 3 Ekskl. forbrug pa platforme Nordseen. kerne. Hen l kommer nettomporten of elektrctet, der fremgár of den everste tabel. Nm3 (normalkubkmeter) malt ved 150 og 1 atmosfærsk tryk 2 892 1 148 1985 3 621 1 932 1986 4 602 2 482 4 734 2 491 5 531 2 913 5 994 2 974 6 993 3 745 7 756 3 893 1987 1988 1989,,, 1991 1992 299,6 306,0 300,4 280,9 230,2 253,5 344,5 285,1 2,0 1,6 1,5 1,2 1,0 1,3 1,5 1,2 0,8 0,5 0,4 0,2 0,1 0,1 0,2 0,1 26,2 28,5 29,4 29,2 30,6 31,6 34,0 36,5 9,8 10,3 10,8 11,3 11,7 12,5 13,3 13,8 0,8 1,0 3,2 3,5 3,4 2,9 3,4 4,1 4,7 3,8 3,0 2,0 1,8 5,1 1,0 0,8 26,7 26,9 30,5 30,0 30,5 29,0 27,7 27,1 66,1 66,0 66,0 67,0 65,9 72,6 73,6 74,8 204,0 203,8 198,8 182,8 172,5 163,7 171,4 164,4 84,7 77,2 56,4 46,1 39,8 33,6 38,7 35,5 8,6 9,8 8,2 5,9 4,6 4,5 4,4 4,3 9,8 8,3 7,1 6,2 5,2 4,5 4,1 3,8 0,1 0,2 0,2 0,4 0,2 0,2 0,1 1,9 2,2 1,5 1,3 1,2 1,2 1,1 1,2 1,1 23,5 42,6 54,4 58,5 62,6 67,8 77,5 80,4 Mlloner Gga Joule 500 450 400 350 300 250 200 150 100 50 0 Salg af oleprodukter \ ' Produkton at ráole Produkton af naturgas Forbrug af naturgas '80 81 82 83 84 85 86 87 88 89 90 91 92 93 Forsynng og produkton af oleprodukter og naturgas Noter tl (este sde 1 Opgerelsen er foretaget tlknytnng tl natonalregnskabet og felger dettes erhvervsgrupperng. I fordelngen pá erhverv og husholdnnger ndgár vsse skonsmæssge beregnnger. 2 Ved natonalregnskabets opgerelse af energforbruget er el, gas og fjernvarme omregnet tl prmær energ (kul, ole osv.). Energforbruget tl konverterngen el, gas og fjernvarmeværker er sáledes fordelt pá aftagerne af den konverterede energ og nulstllet erhvervsgruppen el, gas og varmeforsynng mv. Da bruttoenergforbruget af oleprodukter opgeres ab raffnader, ndgár raffnaderernes forbrug af ráole og raffnerede produkter kke opgerelsen. Omregnngen tl ggajoules er baseret pá de brændværder, der anvendes af Energstyrelsen. 3 Energudgften er opgjort som de samlede udgfter (ekskl. moms) tl de faktsk ndk0bte energarter. I belebene ndgár handels og transportavancer samt eventuelle kke refunderede energafgfter. De beregnede energudgfter er drekte sammenlgnelge med opgerelsen af bruttoenergforbruget, det energudgften tl konverterng el, gas og fjernvarmeværker samt oleraffnaderernes udgfter tl ráole og raffnerede produkter kke ndgár tabellen. 76

. 288 I Energ Beregnet bruttoenergforbrug 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991* 1981 1991' erhverv og husholdnnger' Tusnde gga joule Procent Bruttoenergforbrug alt2.. 720 802 710 208 706 432 731 059 780 505 794 651 803 715 756 973 744 670 715 194 743 733 100,0 100,0 Erhvervene alt.. 428 222 429 738 435 174 459 523 488 517 506 084 512 793 478 754 482 538 463 043 485 551 59,4 65,3 Landbrug mv. alt 42 173 41 146 42 881 43 058 43 179 48 454 48 414 46 093 48 587 48 321 50 089 5,9 6,7 Landbrug og gartner mv 35 579 34 167 35 690 34 459 33 652 37 837 37 539 36 054 37 396 37 197 38 771 4,9 5,2 Skovbrug 95 96 88 104 114 118 117 105 111 117 119 0,0 0,0 Fsker og dambrug, 6 499 6 883 7 103 8 495 9 413 10 499 10 758 9 933 11 079 11 007 11 199 0,9 1,5 RAstofudvndng, 2 560 3 022 2 638 2 838 2 970 2 829 4 390 5 775 4 797 4 855 5 101 0,4 0,7 Fremstllngsvrksomhed alt.. 161 866 163 817 157 069 167 151 178 803 182 826 186 881 171 926 170 922 160 744 167 418 22,5 22,5 Nmrngs og nydelsesmddelfremstllng 47 770 49 394 49 491 54 448 56 214 60 016 61 532 54 368 57 407 49 804 53 614 6,6 7,2. Tekstl, beklædnngs og læderfremstllng 6 002 6 066 5 594 6 030 5 722 6 259 6 124 5 554 4 928 4 429 4 794 0,8 0,6 Træbearbejdnng og trmmebelfremstllng 11 289 10 459 11 225 11 825 12 740 11 642 10 559 10 998 10 736 9 076 8 589 1,6 1,2 Paprfremstllng og grafsk vrksomhed 9 645 10 177 10 744 11 574 13 295 14 671 15 589 11 615 10 173 11 776 12 531 1,3 1,7 Fremstllng af kemske produkter mv. 26 137 24 246 21 608 23 262 26 313 25 489 24 701 27 394 26 198 25 164 27 359 3,6 3,7 Fremstllng af sten, ler og glasprodukter 26 442 29 743 26 789 27 035 27 894 28 360 31 758 25 484 26 511 29 127 27 760 3,7 3,7 Jern og metalworker og steberer 10 194 9 546 8 114 8 375 9 506 8 843 8 312 9 436 8 231 8 058 7 892 1,4 1,1 Fremstllng af jern og metalprodukter 23 223 23 019 22 360 23 352 25 801 26 217 26 901 25 817 25 709 22 344 23 934 3,2 3,2 Guld og selvvarefremstllng, legetj mv. 1 164 1 167 1 144 1 250 1 318 1 329 1 405 1 261 1 028 967 946 0,2 0,1 EI, gas og varmeforsynng mv.. 2 285 1 651 1 618 1 670 1 618 1 607 3 838 3 645 3 466 3 018 2 840 0,3 0,4 Bygge og anlægsvrksomhed. 12 662 11 871 12 660 15 962 16 338 16 581 16 463 16 093 15 180 14 470 15 527 1,8 2,1 Markedsmæssge tjenester. 146 481 147 397 152 311 160 529 174 956 184 849 188 646 172 680 181 269 185 474 194 016 20,3 26,1 Engros og detalhandel.. 39 778 37 953 37 774 40 680 43 380 44 644 44 043 41 311 42 221 40 441 41 343 5,5 5,6 Hoteler og restauranter. 6 942 6 233 6 205 6 788 7 285 7 636 7 917 7 712 9 072 10 003 10 914 1,0 1,5 Transportvrksomhed.. 66 996 72 789 77 858 79 824 88 572 94 993 98 182 86 747 85 438 86 334 89 116 9,3 12,0 Postvæsen og telekommunkaton 4 644 4 381 4 337 4 579 5 008 5 080 5 099 4 787 5 776 5 959 6 315 0,6 0,8 Fnansel vrksomhed og forskrng 6 349 5 806 5 709 6 364 6 842 7 272 7 524 7 350 9 212 10 188 10 982 0,9 1,5 Bolgbenyttelse... 1 490 1 325 1 586 1 453 1 566 1 726 1 682 1 643 1 980 2 181 2 335 0,2 0,3 Forretnngsservce.... 7 437 6 904 6 900 7 715 8 289 8 968 9 625 9 403 12 025 13 427 14 792 1,0 2,0 Prvat undervsnng og sundhedsvæsen 2 678 2 600 2 492 2 649 2 815 2 788 2 780 2 736 3 142 3 531 3 895 0,4 0,5 Forlystelser, kulturelle aktvteter 1 428 1 383 1 340 1 476 1 589 1 652 1 698 1 650 1 903 2 161 2 356 0,2 0,3 Husholdnngsservce nkl. autoreparaton 8 739 8 023 8 110 9 001 9 610 10 090 10 096 9 341 10 500 11 250 11 968 1,2 1,6 Ikkemarkedsmæssge tjenester 60 195 60 834 65 997 68 315 70 653 68 938 64 161 62 542 58 317 46 162 50 561 8,4 6,8 Husass., prvate velfærdsnsttutoner mv 184 159 156 185 200 213 229 224 270 310 343 0,0 0,0 Offentlge tjenester 60 011 60 675 65 841 68 130 70 453 68 725 63 932 62 318 58 047 45 851 50 219 8,3 6,8.. Husholdnngerne alt 292 573 280 470 271 258 271 536 291 988 288 567 290 922 278 219 262 133 252 151 258 181 40,6 34,7 Beregnet energudgft (ekskl. moms) 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991' 1981 1991' erhverv og husholdnngerl Mlloner kroner Procent. Energudgft alt3 44 520 48 623 47 851 49 630 53 899 49 307 50 156 46 393 49 045 49 054 53 975 100,0 100,0 Erhvervene alt. 22 033 24 660 24 786 25 929 28 264 22 501 21 338 19 551 22 194 22 212 24 089 49,5 44,6 Landbrug mv. alt.. 2 279 2 534 2 502 2 495 2 539 1 937 1 824 1 643 1 963 2 119 2 227 5,1 4,1 Landbrug og gartner mv 1 849 2 029 2 044 1 906 1 867 1 525 1 446 1 334 1 565 1 688 1 778 4,2 3,3 Skovbrug 8 9 8 9 10 8 8 7 8 8 8 0,0 0,0 Fsker og dambrug 422 496 450 580 662 404 370 302 390 423 440 0,9 0,8 RAstofudvndng.. 128 147 136 142 131 84 109 115 118 135 138 0,3 0,3 Fremstllngsvrksomhed alt.. 6 125 6 599 6 662 6 732 7 272 5 224 4 991 4 559 5 631 5 434 5 740 13,8 10,6 Nmrngs og nydelsesmddelfremstllng 1 911 2 116 2 207 2 306 2 469 1 709 1 658 1 416 1 961 1 699 1 828 4,3 3,4 Tekstl, beklædnngs og læderfremstllng 226 253 253 251 265 192 183 158 170 161 172 0,5 0,3 Træbearbejdnng og trmmebelfremstllng 307 324 330 427 311 271 341 286 264 280 0,6 0,5 Paprfremstllng og grafsk vrksomhed 365 422 451 456 493 390 379 326 368 375 401 0,8 0,7 Fremstllng af kemske produkter mv. 1 005 977 980 961 1 053 700 679 701 861 946 1 004 2,3 1,9 Fremstllng af sten, ler og glasprodukter. 890 993 937 973 959 722 670 517 702 693 685 2,0 1,3 Jern og metalvmrker og steberer 351 349 327 286 292 208 186 217 230 254 252 0,8 0,5 Fremstllng af jern og metalprodukter 1 046 1 134 1 122 1 106 1 253 941 914 837 1 011 999 1 076 2,3 2,0 Guld og selvvarefremstllng, legetj mv. 43 48 61 63 61 51 51 46 42 43 43 0,1 0,1 El, gas og varmeforsynng mv. 95 90 91 87 86 89 121 121 141 144 144 0,2 0,3.... Bygge og anlægsvrksomhed 1 033 967 972 1 247 1 311 982 942 870 870 825 872 2,3 1,6 Markedsmæssge tjenester 9 055 10 308 10 209 10 968 12 343 9 575 8 924 8 016 9 347 9 942 10 875 20,3, 20,1 Engros og detalhandel 2 387 2 656 2 497 2 637 2 935 2 480 2 238 2 143 2 372 2 301 2 456 5,4 4,6 Hoteler og restauranter 327 362 340 358 403 360 325 326 408 441 528 0,7 1,0 Transportvrksomhed. 4 545 5 288 5 429 5 865 6 647 4 488 4 135 3 373 3 794 4 123 4 347 10,2 8,1 Postvæsen og telekommunkaton 290 298 289 299 342 281 256 244 305 309 343 0,7 0,6 Fnansel vrksomhed og forskrng 283 328 301 398 447 507 533 518 668 755 875 0,6 1,6 Bolgbenyttelse 65 73 83 73 83 78 66 67 86 93 109 0,1 0,2 Forretnngsservce 390 444 433 466 524 545 580 587 804 930 1 094 0,9 2,0 Prvat undervsnng og sundhedsvæsen 154 186 189 187 205 189 189 189 229 262 303 0,3 0,6 Forlystelser, kulturelle aktvteter 78 92 87 92 104 102 104 105 129 151 175 0,2 0,3 Husholdnngsservce nkl. autoreparaton 536 581 561 593 653 545 498 466 552 577 644 1,2 1,2. Ikkemarkedsmæssge tjenester 3 318 4 015 4 214 4 258 4 582 4 610 4 427 4 226 4 124 3 613 4 092 7,5 7,6 Husass., prvate velfærdsnsttutoner mv 9 9 9 10 11 10 10 10 12 14 17 0,0 0,0 Offentlge tjenester 3 309 4 006 4 205 4 248 4 571 4 600 4 417 4 216 4 111 3 599 4 076 7,4 7,6. Husholdnngerne alt..... 22 487 23 963 23 065 23 701 25 635 26 806 28 818 26 842 26 851 26 842 29 887 50,5 55,4 Anm. Noter tl tabellerne, se forrge sde. 77

6 Samfaerdsel Skbsfart 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 19921 19931 1983 19931 Skbsbestanden (Danmark nkl. Færeerne og Grenland) Antal Procent Skbe alt. 2 856 2 832 2 804 2 795 2 755 2 698 2 667 2 642 2 627 2 144 2 029 100,0 100,0 Passagerskbe og 178 176 166 166 168 166 177 184 186 168 165 6,2 8,1.... Terlastskbe 743 713 688 676 669 686 694 729 765 717 662 26,0 32,6 Tankskbe 106 107 102 100 78 75 71 73 88 76 116 3,7 5,7 Fskerfartojer 1 538 1 543 1 554 1 561 1 554 1 479 1 427 1 368 1 305 920 790 53,9 38,9 Andre skbe.. 291 293 294 292 286 292 298 288 283 263 296 10,2 14,6 Tonnage Tusnde bruttoregstertons Í Skbe att 5075 5249 4913 5040 4810 4576 4965 5485 5916 5416 5353 100,0 100,0 Passagerskbe og færger.. 308 287 296 310 322 310 364 384 373 371 367. 6,1 6,9 Terlastskbe. 2 037 2 208 2 100 2 187 2 115 1 969 2 563 3 065 3 513 3 431 3 119 40,1 58,3 Tankskbe.. 2 480 2 503 2 249 2 263 2 091 2 008 1 749 1 748 1 753 1 416 1 641 48,9 30,7 Fskerfartejer 175 185 205 215 233 238 238 239 228 142 121 3,4 2,3 Andre skbe.. 75 66 63 65 49 50 51 49 48 56 105 1,5 2,0 Tonnagens alder Procentvs fordelng af samlet tonnage.. Under 5 Ar 21 24 29 31 31 28 32 31 32 30 37 514 Ar... 68 65 60 58 56 60 56 50 43 46 45 15 Ar og derover 11 10 11 11 13 12 12 19 25 25 18 1 Fra og med 1992 ndgár skbe hjemmeherende pa Fær Berne kke opgerelsen. Desuden er klassfkatonen of fartejerne revderet. Opsejlet bruttofragt 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 Mlloner kroner I aft 12 120 11 436 16 643 15 737 13 631 12 341 12 659 15 344 16 124 17 489 15 391. Lnefart alt 9 445 8 715 12 823 12 480 10 625 9 542 9 425 12 054 11 928 13 197 12 081.... Trampfart aft 2 675 2 721 3 820 3 257 3 006 2 799 3 234 3 290 4 196 4 293 3 310 Med tankskbe 1 337 1 438 2 134 1 806 2 061 1 998 2 432 2 211 3 125 2 666 1 897 Med terlastskbe 1 338 1 283 1 686 1 451 946 801 801 1 079 1 071 1 626 1 413 Mellem fremmede lande. 11 485 10 551 15 307 14 569 12 608 11 554 11 791 14 312 15 040 16 348 14 380 Tl Danmark fra udlandet 224 410 603 451 391 265 322 455 515 535 493 Fra Danmark tl udlandet 411 475 733 717 632 522 546 577 569 607 518 Jernbaner 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 Rejser Mlloner DSBs baner og overfarter evrgt 148,0 146,1 146,7 144,5 144,3 145,8 140,1 140,7 145,4 144,7 142,9 Prvate baner 11,5 11,3 11,2 11,1 10,9 11,0 11,0 11,4 11,4 11,6 11,5 Personklometer Mlloner DSBs baner og overfarter 4 538 4 456 4 442 4 546 4 704 4 782 4 726 4 733 4 851 4 711 4 600 Prvate baner 206 202 197 194 190 190 191 196 200 202 202 Befordret gods mv. Tusnde tons DSBs baner og overfarter 6 779 6 776 7 017 7 414 7 436 7 231 7 371 7 656 7 973 8 108 8 245 Prvate baner 621 447 429 446 446 387 455 416 444 408 408 Tl udlandet... 927 813 776 894 877 950 1 006 1 106 1 172 1 277 1 275 Fra udlandet. 1 685 1 744 1 793 2 060 2 070 1 840 1 748 1 810 1 864 1 883 1 819 Ton km for rejsegods og gods mv.1 Mlloner DSBs baner og overfarter 1 612 1 621 1 658 1 756 1 800 1 699 1 639 1 723 1 787 1 858 1 870 Prvate baner 15 12 12 12 13 11 14 13 14 13 13 1 Ekskl. motorkeretojstrafk pa overfarterne. Antal nyregstrerede keretejer 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1983 1993 Procent Bler. 138 544 166 608 196 067 214 219 162 092 111438 100 198 104 216 107 983 108 055 106 581 100,0 100,0 Personbler 116 346 134 478 157 632 169 492 124 324 88 770 78 453 80 837 83 828 84 170 82 205 84,0 77,1 Busser.. 508 533 565 655 572 487 671 786 1 002 1 705 2 243 0,4 2,1 Varebler (ndtl 3000kg totalvægt) 15 061 22 212 26 333 31 365 26 727 14 758 14 452 16 239 17 190 16 063 16 356 10,9 15,3 Lastbler (3000kg totalvaegt og derover)... 629 9 385 11 537 12 707 10 469 7 423 6 622 6 354 5 963 6 117 5 777 4,8 5,4 Motorcykler 3 755 3 162 2 626 2 311 2 204 2 427 1 127 1 677 1 740 1 257 1 674 Páhængs og sættevogne 17 983 23 123 25 352 27 798 22 615 19 790 19 408 17 171 16 997 17 533 18 137. Campngvogne 3 341 4 056 4 909 6 275 6 395 5 407 4 601 4 254 4 006 3 571 3 200 78

.... Koretojer Keretejsbestanden pr. 31.12. 1983 1984 Tusnder Samfaerdsel 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1983 Bler.... 1 635 1 693 1 768 1 841 1 882 1 897 1901 1 892 1 903 1921 1 945 100,0 100,0 Personbler 1 390 1 440 1 501 1 558 1 587 1 596 1 598 1 590 1 594 1 605 1 618 85,0 83,2 Busser... 8 8 8 8 8 8 8 8 10 11 13 0,5 0,7 Varebler (03000 kg totalvægt).. 158 163 173 185 195 202 204 205 211 217 224 9,7 11,5 Lastbler (over 3000 kg totalvægt) 79 82 86 90 91 92 91 89 88 89 89 4,8 4,6..... Motorcykler 39 40 41 42 42 42 43 44 45 46 47 Knallerter 171 159 145 133 128 90 91 88 Traktorer (nkl. landbrugstraktorer).. 177 173 176 173 176 174 171 165 160 159 Páhaengs og saettevogne 174 197 222 248 269 287 304 318 332 347 363 Campngvogne 71 75 79 84 85 88 90 90 91 93 95 Procent 1993 Motorkeretejer pr. 1000 ndbyggere pr. 31.12. Bler 5555 319,8 331,2 345,6 359,2 366,9 369,9 370,2 367,9 369,8 370,8 374,2 Personbler 272,0 281,8 293,4 304,0 309,5 311,1 311,2 309,0 309,7 309,8 311,4, Busser 1,5 1,5 1,5 1,6 1,6 1,6 1,6 1,6 1,9 2,1 2,5. Vare og lastbler 46,3 47,9 50,7 53,7 55,8 57,3 57,3 57,2 58,1 59,1 60,1 Motorcykler.., 7,6 7,9 8,1 8,2. 8,3 8,3 8,4 8,6 8,7 8,9 9,1.... Knallerter 33,4 31,2 35,4 26,0 25,0 17,6 17,8 33,3 Personbler efter alder pr. 31.12 1980 1985 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1980 1993 Personbler. 1 389 547 1 500 946 1 595 834 1 597 969 1 590 345 1 593 936 1 604 638 1 618 330 100 100 Under 1 Ar. 71 330 154 401 86 258 78 184 80 431 83 622 83 808 81 789 5,2 5,1 1 ár.. 122 332 129 991 120 401 87 437 76 982 79 113 82 261 82 997 8,9 5,1 2 ár... 127 654 111 254 163 689 121 210 85 718 75 818 78 170 81 482 9,2 5,0 3 Ar... 135 325 81 583 152 136 164 042 119 040 84 830 74 836 77 680 9,8 4,8... 4 Ar 144 601 68 648 129 644 152 788 162 504 118 938 84 743 75 264 10,5 4,7 59 ár 457 144 552 306 435 745 453 909 532 672 623 226 659 108 633 707 33,1 39,2.. 10 ár eller mere 322 450 394 680 499 905 540 399 532 998 528 389 541 712 585 411 23,4 36,2 Anm. 11980, 1985 og 1988 er aldersfordelngen ekskl. hyrevogne, personbler der anvendes udelukkende tl sygetransport, samt udryknngskeretejer. Procent Tusnde 175 150 125 100 75 50 25 0 25 1981 82 83 84 85 86 87 88 89 90 91 92 93 j Personbler Varebler Lastbler Nyregstrerede keretejer Persontransportarbejde 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1982 1992 efter transportmáde Mllarder personklometer Procent I alt 50,9 52,7 55,0 57,7 60,4 63,1 65,7 67,3 68,9 70,4 71,6 100,0 100,0 Bl. 37,8 39,4 41,4 43,2 45,8 48,1 50,6 52,3 53,6 55,3 56,6 74,3 79,1 heraf personbl. 36,0 37,5 39,6 41,2 43,5 46,1 48,6 50,2 51,5 53,2 54,5 70,7 76,1 Bane. 4,5 4,4 4,4 4,8 4,7 4,8 4,9 4,8 4,9 4,9 4,8 8,8 6,7 Bus 7,7 8,1 8,3 8,8 9,1 9,2 9,2 9,2 9,3 9,2 9,3 15,1 13,0 Færge 0,5 0,5 0,5 0,5 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,5 0,5 1,0 0,7 Fly. 0,4 0,3 0,4 0,4 0,4 0,4 0,5 0,5 0,5 0,4 0,4 0,8 0,6 Klde: Trafkmnsteret. 79

... I 50,5 Samfærdsel Godstransportarbejde efter transportmade 1982 1983 1984 Mllarder tonklometer 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1982 I alt.... 11,2 11,8 11,7 13,4 14,5 14,5 14,7 15,3 15,6 16,7 16,8 100,0 100,0 Lastbl.. 8,0 8,3 8,8 9,5 10,1 10,0 10,3 10,5 10,7 10,4 10,8 70,3 64,3 Bane 1,0 1,1 1,1 1,2 1,2 1,1 1,1 1,1 1,2 1,2 1,2 9,3 7,1 Skb... 2,3 2,4 1,7 1,8 2,1 2,0 1,8 2,0 1,9 2,3 2,3 20,3 13,7 Ppelne. 0,2 0,9 1,2 1,4 1,5 1,7 1,9 2,2 2,5 14,9 Klde: Trafkmnsteret. Procent 1992 Transportmade 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1982 1992 udenrgshandelen Tusnde tons Procent Indfert alt', 3, 4, 5 36474 36 410 38 066 41 939 41 525 40 994 38 942 39 520 38 562 42 450 44 539 100,0 100,0 Med skb 29 953 29 337 30 530 33 708 32 762 32 297 30 296 30 701 29 463 32 944 34 436 82,1 77,3 Med bane.. 1 640 1 652 1 660 1 952 1 943 1 633 1 543 1 564 1 556 1 618 1 584 4,5 3,6 Med bl. 4 751 5 295 5 754 6 205 6 741 6 811 7 014 7 217 7 509 7 833 8 436 13,1 18,9 Med fly. 13 13 15 15 19 22 23 23 22 26 18 0,0 0,0 Anden.. 118 113 108 59 61 231 66 15 14 29 65 0,3 0,1 Udfert alt' 3, 4, 5 13 239 16 181 17 137 17 675 18 034 18 662 20 625 22 753 24 337 26 999 28 297 100,0 100,0 Med skb 6 686 9 127 10 223 10 387 10 627 11 102 12 488 13 863 14 681 16 528 17 580 ` 62,1 Med bane 794 708 678 784 733 771 759 783 804 869 882 6,0 3,1 Med bl 5 506 5 977 6 034 6 006 6 084 6 101 6 664 7 340 7 991 8 484 8 595 41,6 30,4 Med fly 13 16 17 18 17 17 20 18 19 20 29 0,1 0,1 Andentransportmáde2. 240 353 184 480 574 671 695 749 842 1 098 1 211 1,8 4,3 1 Generalhandel... 2 Herunder post og uoplyst transportmáde. 3 Fra og med 1983 er ndfersel og udfersel drekte tl og fra den danske kontnentalsokkel medregnet udenrgshandelsstatstkken. 4 Fra 1/1 1984 er transportstatstkken kke medregnet oplysnnger om nd og udferte Skbe mv. (skbe over 250 BRT, fly samt bore og produktonsplatforme). 5 Danmarks Statstk har fra 1. Januar 1989 gennemfert et nyt opgerelsesprncp statkken over udenrgshandelen. Det nye prncp ndebærer, at handelstransaktoner med en verd pá kr. 6 500 og derunder som hovedregel kke medtages den lebende statstk. Handelstransaktoner under denne statstske tanker (kr. 6 500) mndsker den ürlge værd of eksporten med ca. 2,8 pct. svarende tl ca. 5 ma kr. (1988 værd), mens værden of mporten reduceres med ca. 2,3 pct. svarende tl ca. 4 ma. kr. (1988 værd). tabellen er tallene fra 1988 ogsá opgjort efter det nye opgerelsesprncp. Tusnde personer 8 7 6 5 Ferere og passagerer bler mv. 4 3 Cyklster 2 1 0 Fodgængere Knallertkerere Motorcykler 1981 82 83 84 85 86 87 88 89 90 91 92 93 Antal personskader ved fa:rdselsuheld 80

. Samfaerdsel Færdselsuheld 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 Antal færdselsuheld med personskade 11 115 11 489 11 502 11 170 10 164 9 978 9 922 9 155 8 757 8 965 8 513.. heraf sprtusuheld 2 315 2 292 2 403 2 278 2 054 1 929 1 975 1 613 1 491 1 534 1 423 Antal personskader.. 13 806 14 383 14 627 14 121 12 714 12 503 12 315 11 287 10 871 11091 10 489 Dræbte.. 669 665 772 723 698 713 670 634 606 577 559 Alvorlgt tlskadekomne 8 105 8 523 8 672 8 301 7 357 7 321 7 266 6 396 6 231 6 031 5 735 Lettere tlskadekomne. 5 032 5 195 5 183 5 097 4 659 4 469 4 379 4 257 4 034 4 483 4 195 Antal personskader sprtusuheld.. 3 061 3 032 3 255 3 044 2 683 2 555 2 582 2 057 1 871 1925 1 758 Dræbte.. 191 193 261 211 222 228 200 154 172 167 141 Alvorlgt tlskadekomne 1 790 1 803 1 923 1 862 1 524 1 491 1 513 1 176 1 027 1 051 972 Lettere tlskadekomne. 1 080 1 036 1 071 971 937 836 869 727 672 707 645 Fordelng al personskader og drebte etter benyttet ferdselselement Personskader Personbl. 5 576 6 154 6 705 6 673 5 936 5 780 5 452 4 843 4 666 4 692 4 619 Vare og lastbl mv.1 878 991 1 142 1 153 1 038 943 965 729 825 801 814 Motorcykel 1 080 1 066 861 828 690 635 639 626 548 546 483 Knallert 1 732 1 689 1 616 1 373 1155 1 240 1 282 1169 1113 1159 937 Cykel.. 2 775 2 907 2 695 2 542 2 370 2 473 2 676 2 615 2 419 2 666 2 457 Fodgænger.. 1 765 1 576 1 608 1 552 1 525 1 432 1 301 1 305 1 300 1 227 1 179. Dræbte Personbl. 259 294 396 360 337 364 300 284 284 261 254 Vare og lastbl mv.1 53 46 41 54 56 46 60 39 46 40 42...... Motorcykel 65 46 52 43 44 40 33 39 32 41 26 Knallert 46 53 56 50 33 43 52 44 35 41 35 Cykel 95 98 101 83 87 81 94 110 68 83 69 Fodgenger 151 128 126 133 141 139 131 118 141 111 133.. Fordelng of personskader og drebte efter benyttet ferdselselement og ken Mend Personskader alt 8 984 9 266 9 503 9 124 8 008 7 866 7 836 7 065 6 765 6 950 6 449 Personbl 3 517 3 804 4 212 4 162 3 633 3 500 3 331 2 961 2 784 2 897 2 763. Vare og lastbl mv.1 630 717 864 881 767 710 764 585 632 600 600 Motorcykel 944 929 767 732 616 558 565 565 482 483 421 Knallert 1 465 1 416 1 367 1 156 992 1 063 1111 981 959 970 785 Cykel 1 566 1 611 1 445 1 411 1 268 1 351 1 435 1 370 1 267 1 383 1 302 Fodgenger 862 789 848 782 732 684 630 603 641 617 578.. Dræbte alt. 461 446 572 509 461 492 472 438 434 416 398 Personbl. 178 200 294 247 228 265 213 194 203 191 178 Vare og lastbl mv.l 48 40 34 47 48 35 53 36 40 32 37 Motorcykel 59 41 49 41 41 37 29 36 31 39 22 Knallert 41 48 50 44 30 36 49 40 34 39 33 Cykel 55 50 72 55 41 47 51 72 44 52 48..... Fodgenger 80 67 73 75 73 72 77 60 82 63 80 Kvnder Personskader alt 4 785 5 047 5 081 4 917 4 638 4 577 4 409 4 183 4 040 4 097 3 984 Personbl 2 035 2 314 2 464 2 456 2 263 2 237 2 072 1 864 1 841 1 762 1 819 Vare og lastbl mv.1 247 267 277 268 260 230 197 140 192 197 210 Motorcykel 134 133 93 95 73 75 73 59 62 62 60 Knallert 266 271 248 214 161 175 169 186 154 187 151 Cykel 1 204 1 286 1 246 1 118 1 094 1 117 1 233 1 237 1 139 1 281 1 147 Fodgenger.. 899 776 753 766 787 743 665 697 652 608 597. Dræbte alt 208 217 198 214 236 220 195 196 170 159 158 Personbl 81 93 102 113 108 98 85 90 81 69 74 Vare og lastbl mv.1 5 6 7 7 8 11 7 3 6 7 5...... Motorcykel 6 4 3 2 3 3 4 3 1 2 4 Knallert 5 5 6 6 3 7 3 4 1 2 2 Cykel 40 48 28 28 46 34 43 38 24 31 21 Fodgenger 71 61 52 58 68 67 53 58 57 48 52.. Anm. Summen of tallene for mend og kvnder vl kke altd udgere den anferte total, da der kke for alle personskader forelgger oplysnnger om ken. 1 Inkl. busser, traktorer, ryttere og hestevogne. 81

Bygge og bolgforhold Hustande, personer og born fordelt efter bolgens art pr. 1. januar 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1984 Procent 1993 Husstande alt. 2 101 351 2 120 549 2 147 941 2 168 911 2 190 243 2 206 997 2 228 877 2 251 112 2 270 342 2 285 945 100,0 100,0 Husstande stuehuse parcelhuse række, kaede og dobbelthuse etagebolger kolleger andre bolger.... 153 908 152 932 884 395 893 335 186 740 197 874 842 560 842 453 20 816 21 144 12 932 12 811 151 933 149 578 148 038 146 994 145 984 145 225 144 204 142 481 7,3 6,2 902 767 914 615 921 164 924 509 927 804 931 724 935 024 939 480 42,1 41,1 210 516 221 497 232 533 243 345 255 618 267 085 274 512 282 259 8,9 12,3 846 499 847 232 851 895 855 046 860 719 867 515 876 159 880 580 40,1 38,5 21 387 21 491 22 110 22 666 23 691 24 502 25 229 25 903 1,0 1,1 14 839 14 498 14 503 14 437 15 061 15049 15 192 15 238 0,6 0,7 Personer alt 4 993 475 4 984 399 5 000 176 5 005 349 5 017 400 5 012 718 5 027 550 5 042 047 5 075 462 100,0 100,0 Personer stuehuse 445 107 437 625 430 459 421 310 414 075 408 351 403 050 399 569 390 778 8,9 7,7 parcelhuse. 2 517 727 2 521 196 2 528 401 2 540 399 2 540 240 2 528 565 2 520 215 2 514 665 2 508 958 50,4 49,4 række, kaede og dobbelthuse. 460 456 476 241 496 143 511 499 529 262 545 487 565 582 584 294 610 421 9,2 12,0 etagebolger.. 1 506 861 1 486 564 1 477 814 1 466 316 1 468 337 1 465 366 1 472 094 1 476 610 1 497 067 30,2 29,5 kolleger... 27 688 27 852 28 132 28 010 28 693 28 965 30 253 31 195 33 055 0,6 0,7 andre bolger 35 636 34 921 39 227 37 815 36 793 35 984 36 356 35 689 35 177 0,7 0,7 Born alt. 1 397 728 1 370 990 1 352 808 1 333 180 1 318 652 1 298 394 1 286 340 1 276 850 1 064 599 100,0 100,0 Born stuehuse. 135 673 131 321 127 571 123 981 121 329 118 760 116 396 114 974 91 244 9,7 8,6 parcelhuse 831 674 821 576 812 866 805 308 793 862 777 445 764 220 752 731 605 241 59,5 56,8 række kæde og dobbelthuse 144 135 145 078 147 109 147 663 150 105 151 831 155 122 158 752 144 096 10,3 13,5 etagebolger.. 276 058 263 375 255 167 246 670 244 205 241 477 241 710 241 923 217 124 19,8 20,4 kolleger 1 143 989 961 931 915 930 948 894 900 0,1 0,1 andre bolger 9045 8651 9134 8627 8236 7 937 7 938 7 574 5 994 0,6 0,6.. Anm. Husstande, personer, born egentlge bolger dvs. samtlge bolger med undtagelse af sommerhuse og bolger fellesh ushold n nger. 1 Aldersgrensen for born er fra og med 1. januar 1992 ændret fra 26 ár tl 18 ár. Husstande og personer fordelt efter bolgens nstallatonsforhold pr. 1. januar. 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1984 1993 Husstande alt 2 101 351 2 120 549 2 147 941 2 168 911 2 190 243 2 206 997 2 228 877 2 251 112 2 270 342 2 285 945 100,0 100,0 Med eget kekken.. 2 056 001 2 075 303 2 102 375 2 123 836 2 144 439 2 161 193 2 182 296 2 202 909 2 222 454 2 239 306 97,8 98,0 Med eget vandskyllet tolet.. 2 025 199 2 047 891 2 078 161 2 102 705 2 126 932 2 146 236 2 170 479 2 195 450 2 216 348 2 234 441 96,4 97,7 Med eget bad 1 820 641 1 849 970 1 885 185 1 916 349 1 946 254 1 971 001 2 000 055 2 034 960 2 062 232 2 088 197 86,6 91,3 Med fjernvarme eller centralvarme 1 894 711 1 965 186 2 001 219 2 032 327 2 061 915 2 087 539 2 115 674 2 141 621 2 173 258 2 192 736 90,2 95,9 Personer alt 4 993 475 4 984 399 5 000 176 5 005 349 5 017 400 5 012 718 5 027 550 5 042 047 5 075 462 100,0 100,0 Med eget kekken. 4 933 538 4 924 702 4 940 957 4 946 747 4 958 320 4 954 751 4 969 037 4 981 408 5 017 073 98,8 98,8 Med eget vandskyllet tolet 4 873 737 4 871 006 4 891 954 4 903 402 4 920 234 4 920 384 4 938 254 4 958 385 4 998 932 97,6 98,5 Med eget bad 4 514 974 4 526 372 4 558 092 4 583 011 4 610 532 4 620 878 4 645 856 4 683 756.. 4 748 364 90,4 93,6 Med fjernvarme eller centralvarme 4 687 183 4 687 525 4 721 912 4 749 535 4 778 260 4 791 060 4 817 298 4 838 753 4 901 505 93,9 96,6 Procent Husstande og personer fordelt efter ejerllejerforhold pr. 1. januar Husstande alt. 2 101 351 2 120 549 I ejerbolg. 1 159 439 1 173 560 I lejerbolger. 913 614 915 069 Personer alt 4 993 475 4 984 399 I ejerbolger.. 3 202 187 3 210 424 I lejerbolger. 1 739 702 1 715 804 Personer egentlge bolger fordelt efter antal beboere pr. verelse pr. 1. januar Personer alt.. 4 993 475 4 984 399 Antal beboere pr værelse.. 1984 1985 1984 1985 2 eller flere beboere 85 814 84 124 mellem 1 og 2 487 596 463 084 1 beboer.. 1 143 437 1 115 273 mellem 0,5 og 1 beboer 1 778 318 1 779 549 0,5 og ferre beboere /under 0,5 1 495 237 1 539 826 1 0,5 beboere pr. værelse er 1992 ndeholdt»mellem 0,5 og 1 beboer«. 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1984 1993 Procent 2 147 941 2 168 911 2 190 243 2 206 997 2 228 877 2 251 112 2 270 342 2 285 945 100,0 100,0 1 190 386 1 203 977 1 213 089 1 217 153 1 211 690 1 210 154 1 214 996 1 200 570 55,2 52,5 934 441 938 962 953 804 965 435 980 868 1 001 452 1 018 891 1 041 646 43,5 45,6 5 000 176 5 005 349 5 017 400 5 012 718 5 027 550 5 042 047 5 075 462 100,0 100,0 3 225 237 3 233 065 3 234 645 3 219 535 3 188 661 3 169 760 3 123 599 64,1 61,5 1 725 344 1 715 923 1 734 224 1 743 743 1 773 220 1 802 831 1 872 171 34,8 36,9 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1984 1993 Procent 5 000 176 5 005 349 5 017 400 5 012 718 5 027 550 5 042 047 5 075 462 100,0 100,0 84 798 85 025 85 053 54 612 85 752 85 482 86 558 1,7 1,7 446 112 432 653 428 537 425 255 428 628 432 717 450 230 9,8 8,9 1 096 467 1 078 910 1 071 657 1 057 823 1 054 547 1 053 089 1 055 933 22,9 20,8 1 782 956 1 778 831 1 766 711 1 745 764 1 726 611 1 706 662 1 670 700 35,6 32,91 1 587 890 1 628 321 1 664 030 1 698 085 1 730 943 1 763 145 1 797 217 29,9 35,41 82

.'. Bygge og bolgforhold Bolger og husstande fordelt efter 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1984 1993 opvarmnngsmddel pr. 1. januar Procent Bolger alt, 2 207 549 2 228 232 2 257 297 2 282 327 2 306 836 2 328 293 2 353 243 2 374 970 2 387 920 2 402 550 100,0 100,0 Med fjernvarme 813 380 845 551 875 784 907 532 956 298 1 010 466 1 062 557 1 104 087 1 136 376 1 200 465 36,8 50,0. Med olefyr 1 087 552 1 054 390 1 037 910 988 813 936 083 887 081 824 125 801 077 759 191 689 213 49,3 28,7 Med naturgas 17 769 33 709 68 691 95 806 115 663 157 278 189 589 211 629 232 139 9,7 Med elektrctet.. 88 162 93 085 104 825 124 602 134 389 140 961 146 057 148 989 151 771 154 421 4,0 6,4 Anden og uoplyst opvarmnngsform. 218 455 217 437 205 069 192 689 184 260 174 122 163 226 131 228 128 953 126 312 9,9 5,3 Byggeomkostnngsndeks 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 19901 19911 Enfamlehuse (ekskl. moms) 1. januar 1968 = 100 Samlet ndeks. 355 401 433 461 485 501 530 564 592 Indeks for materaler 351 390 425 462 492 510 525 555 590... Indeks for arbejdslen 366 427 452 461 471 482 541 583 595 1 Byggeomkostnngsndekset for enfamlehuse er ophert pr. 1. Januar 1990 og ndekset for etageejendomme pr. 1. januar 1991. Montagebygget etageejendom (ekskl. moms).. Samlet ndeks 340 378 411 438 463 481 506 540 567 602 Indeks for materaler 331 368 401 430 457 476 499 533 564 598.. Indeks for arbejdslen 411 459 494 505 511 521 563 594 605 628 Regulerngsndeks for bolgbygger 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 (ekskl. moms) 1. januar 1987 = 100 Samlet ndeks 103 108 114 120 124 128 130 Indeks for materaler 102 107 114 121 125 129 131 Indeks for arbejdslen 105 112 113 116 120 123 126 Tusnder 130 120 ' Etageareal tusnde m2 10 000 9 000 r 110 ' 100 90 Nybygger og tlbygnng 8 000 7 000 80 6 000 70 60 50 Reparaton og vedlgeholdelse, ombygnng 5 000 4 000 1 Bygnnger evrgt 40 30 20 10 0 AnIægsarbejde Anden vrksomhed Ikke arbede 3 000 2 000 1 000 0 w Produkton og admnstraton mv. Flerfamlehuse Enfamlehuse Beboelsesbygnnger S '81 82 83 84 85 86 87 88 89 90 91 92 93 '81 82 83 84 85 86 87 88 89 90 91 92 93 Beskæftgede arbejdere og medarbejdere mestre ved bygge og anlægsvrksomhed Fuldfert bygger 83

.. de bygge I Bygge og bolgforhold Beskæftgede arbejdere og medarbejdende 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 mestre ved bygge og anlægsvrksomhed. 1990 1991 1992 1993 1983 I alt 104 685 111 607 117 394 125 249 126 302 129 522 125 394 118 065 112 175 112 554 110 016 100,0 100,0 Fordelt pá brancher (fag). Entreprenerer 22 534 24 572 26 674 28 353 28 828 30 446 28 703 26 155 24 682 25 698 25 346 21,5 23,0 Murermestre 13 073 14 921 15 650 17 462 17 415 16 012 15 241 14 219 12 951 13 197 12 923 12,5 11,7 Temrermestre og bygnngssnedkere 21 962 22 701 23 545 25 133 24 894 26 461 26 536 24 263 22 605 23 291 23 256 21,0 21,1... Malermestre 8 222 9 163 9 992 10 023 10 147 10 547 10 545 10 246 9 927 9 679 9 442 7,9 8,6 VVSnstallaterer 12 753 13 836 14 535 16 152 16 214 16 366 15 668 15 574 15 614 15 347 14 949 12,2 13,6 ELnstallaterer 12 037 12 825 13 601 14 691 15 211 16 246 16 304 15 974 15 320 15 003 14 318 11,5 13,0 Offentlge vrksomheder 14 106 13 589 13 397 13 436 13 595 13 444 12 397 11 637 11 076 10 339 9 783 13,5 8,9 Fordelt efter arbejdets art Nybygger og tlbygnng 27 579 35 144 37 630 42 479 40 897 42 087 39 967 35 927 33 620 32 833 29 786 26,3 27,1 Reparaton og vedlgeholdelse, ombygnng 37 985 37 908 39 202 40 348 42 696 44 687 45 012 43 863 43 430 44 681 46 837 36,3 42,6.. Anlægsarbejde 22 409 23 063 23 141 24 318 24 682 24 551 21 491 20 860 18 863 18 994 17 590 21,4 16,0 Anden vrksomhed 8 363 7 991 7 449 8 067 8 000 8 400 8 876 8 640 8 629 8 863 7 801 8,0 7,1 Ikke pá arbejde pga. fere, sygdom, dárlgt.. vejr og lgnende 8 349 7 500 9 973 10 037 10 027 9 798 10 049 8 776 7 633 7 183 8 003 8,0 7,3 Anm. Tallene for 1988 og 1989 er korrgerede pá grundlag af en bestemt dag mdt kvartalet. De er ca. 6 000 beskæfttotaltællngen 1988. Arstallene fremkommer som et gennem gede arbejdere og medarbejdende mestre og anlægssnt af de kvartalsvse tællnger, der opger beskæftgelsen pá fag, som kke ndgár de kvartalsvse tællnger. Procent 1993 Beskættgede funktonærer mv. ved 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1983 1993 prvat bygge og anlægsvrksomhed Procent...... I alt 22 940 22 306 22 759 23 653 25 557 26 448 27 198 26 237 25 297 25 801 25 028 100,0 100,0 Ikke medarbejdende mestre 1 920 1 642 1 627 1 486 1 625 1 478 1 584 1 628 1 705 1 584 1 497 8,4 6,0 Medhjælpende hustruer 3 099 2 871 2 737 2 635 2 727 2 705 3 270 2 322 2 008 2 165 2 106 13,5 8,4 Funktonærer 15 422 15 348 16 031 17 031 18 509 19 813 19 982 20 169 19 609 20 170 19 696 67,2 78,7 Andre ansattel 2 499 2 446 2 364 2 501 2 697 2 453 2 362 2 118 1 975 1 882 1 730 10,9 6,9 Anm. Tallene for 1988 og 1989 er korrgerede pá grundlag af en bestemt dag mdt kvartalet. Der er ca. 1 900 beskæft Formænd, plads og lagerpersonale chaufferer, reparatotaltællngen 1988. Arstallene fremkommer som et gennem gede funktonærer mv. bygge og anlægsfag, der kke ndgár terer mv. snt af de kvartalsvse tællnger, der opger beskæftgelsen pá kvartalsvse tællnger. Antal bolger 30 000 27 000 24 000 I 21 000 18 000 15 000 12 000 9 000 6 000 3 000 Erhvervsbygnnger, nsttutoner Kolleger Flerfamlehuse (etagehuse) Række, kæde og dobbelthuse Enfamlehuse 0 Fuldforte bolger '81 82 83 84 85 86 87 88 89 90 91 92 93 84

. 11,1 10,4 Bygge og bolgforhold Samletbygger 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993' 1983 1993' Tusnde m2 etageareal Procent Fuldfert.. 6 110 7 013 7 399 8 966 9 173 9 522 8 378 7 749 6 432 5 858 4 393 100,0 100,0 Beboelsesbygnngerl 2 287 2 923 2 466 3 218 3 032 2 693 2 546 2 393 1 773 1 499 1.. 202 37,4 27,4 Enfamlehuse2.. 1 776 2 426 2 083 2 733 2 483 2 171 1 930 1 688 1 127 997 747 29,1 17,0 Flerfamlehuse3.. 425 429 333 408 476 467 554 638 599 467 401 7,0 9,1 Produkton, admnstraton mv.4.. 2 553 2 851 3 495 4 313 4 960 5 502 4 651 4 301 3 716 3 384 2 452 41,8 55,8 Bygnnger evrgts 1 111 996 1 207 1 191 987 1 131 1 033 904 793 777 585 18,2 13,3... Sommerhuse 159 244 231 244 194 196 148 151 150 198 154 2,6 3,5 PAbegyndt... 6 580 7 890 9 178 10 424 9 687 8 525 7 512 6 609 5 766 5 415 3 625 100,0 100,0 Beboelsesbygnngerl.. 2 623 2 980 3 250 3 563 2 751 2 390 2 280 1 675 1 403 1 381 1 013 39,9 27,9 Enfamlehuse2.. 2 044 2 562 2 732 3 084 2 183 1 891 1 663 1 061 963 887 627 31,1 17,3 Flerfamlehuse3 524 358 446 419 505 446 558 576 407 452 342 8,0 9,4 Produkton, admnstraton mv.4. 2 835 3 521 4 479 5 498 5 706 4 958 4 167 4 043 3 483 3 137 1 929 43,1 53,2 Bygnnger evrgt5 951 1 125 1 177 1 093 1 045 1 036 907 761 696 707 545 14,5 15,0... Sommerhuse 172 265 273 269 185 141 158 130 184 189 139 2,6 3,8 Under opferelse pr. 31.12 6 801 7 556 9 154 10 493 10 919 9 749 8 600 7 220 6 358 5 711 4 911 100,0 100,0... Beboelsesbygnngerl 2 015 2 073 2 904 3 352 3 078 2 784 2 508 1 774 1 390 1 266 1 077 29,6 21,9 Enfamlehuse2 1 412 1 543 2 220 2 614 2 327 2 031 1 744 1 107 935 813 693 20,8 14,1 Flerfamlehuse3. 510 440 567 640 661 667 679 615 412 401 342 7,5 7,0 Produkton, admnstraton mv.4 3 290 3 860 4 738 5 761 6 365 5 669 4 906 4 424 4 034 3 593 3 043 48,4 62,0... Bygnnger ovrgt5 1 338 1 447 1 296 1 143 1 249 1 131 1 013 874 752 678 633 19,7 12,9 Sommerhuse 158 175 216 238 227 166 174 148 182 174 159 2,3 3,2 Fuldfert bygger Hele landet. 6 110 7 013 7 399 8 966 9 173 9 522 8 378 7 749 6 432 5 858 4 393 100,0 100,0 Kobenhavn mv.6 452 655 602 692 919 1 038 820 754 831 537 419 7,4 9,5 Hovedstadsregonen evrgt7 597 649 714 930 955 812 913 720 575 459 372 9,8 8,5 Sjælland evrgt, Bornholm og Lolland Falster 769 728 820 865 950 963 829 817 652 653 454 12,6 10,3 Fyn 603 764 705 874 836 866 852 702 435 504 365 9,9 8,3 Jylland 3 688 4 218 4 559 5 605 5 512 5 844 4 964 4 756 3 938 3 705 2 784 60,4 63,4 1 Bygnnger med over halvdelen of etagearealet udnyttet tl beboelse..... 2 Herunder stuehuse, række, kæde og dobbelthuse. Bolgbygger 1983 1984 Antal bolger 3 Herunder kolleger. 4 Herunder offentlgt bygger of erhvervsmmssg karakter (el, gas og vandværker, remser mv.). 1985 1986 1987 1988 1989 1990 5 Herunder skoler, sygehuse, mltære bygnnger mv. samt nsttutoner og bygnnger tl kulturelle formal. 6 Kobenhavn, Frederksberg samt Kobenhavns Amt. 7 Rosklde og Frederksborg Amter. 1991 1992 1993' 1983 1993* Fuldfert bygger, hele landet 22 152 26 863 22 613 28 489 27 853 25 935 26 815 27 237 20 447 16 355 13 490 100,0 100,0.. Kobenhavn mv.1 1 774 3 153 2 481 2 415 4 391 2 911 2 582 2 767 3 805 2 889 1 632 8,0 12,1 Hovedstadsregonen evrgt2 3 031 3 342 2 695 4 415 3 566 2 996 4 157 3 427 2 448 1 678 1 755 13,7 13,0 Sjælland evrgt, Bornholm og Lolland Falster 3 041 3 181 2 614 2 647 2 883 3 445 3 327 3 130 2 272 1 963 1 511 13,7 11,2...... Fyn 2 444 3 105 2 449 3 249 2 627 2 973 2 678 2 759 1 750 1 541 1 036 11,0 7,7 Jylland 11 862 14 082 12 374 15 763 14 386 13 610 14 071 15 154 10 172 8 284 7 556 53,5 56,0 Fordelng efter ejendommens art Frtlggende enfamlehuse3 4 916 8 530 7 678 10 903 8 524 6 460 4 886 3 392 2 271 1 989 1 539 22,2 11,4 Række, kæde og dobbelthuse.. 9 981 10 990 8 863 10 203 11 384 11 404 11 773 12 431 7 263 5 991 4 039 45,1 29,9 Flerfamlehuse4 (etagehuse) 5 942 6 032 5 198 5 857 6 549 6 875 8 216 9 417 9 332 6 880 6 214 26,8 46,1 Kolleger.. 551 511 227 646 777 459 960 833 516 658 653 2,5 4,8 Erhvervsbygnnger, nsttutoner 762 800 647 880 619 737 980 1 164 1 065 837 1 045 3,4 7,7 Herat tl og ombygnnger 1 231 1 717 1 650 1 601 1 589 1 756 2 640 3 066 2 888 2 566 2 660 5,6 19,7 Fordelng efter bygherreforhold Prvate bygherrer 11 770 17 244 15 823 21 050 19 651 17 718 16 856 15 024 10 967 9 894 7 588 53,1 56,2... Bolgforennger 9 642 8 662 6 012 6 336 7 594 7 642 8 977 10 657 8 601 5 366 4 613 43,5 34,2 Stat og kommune 740 957 778 1 103 608 575 982 1 556 879 1 095 1 289 3,3 9,6 Pabegyndt bygger, hele landet.. 25 527 27 055 28 820 30 626 26 981 24 379 25 816 19 691 15 298 14 811 11 359 100,0 100,0 Kobenhavn mv.1 3 708 2 749 3 573 3 292 2 421 2 271 2 845 3 335 2 295 1 966 1 648 14,5 14,5 Hovedstadsregonen evrgt2. 3 040 4 037 4 079 4 176 3 453 2 961 2 732 1 806 1 634 1 789 1 437 11,9 12,7 Sjælland evrgt, Bornholm og Lolland Falster... 2 842 2 920 3 130 3 354 3 382 2 925 2 765 2 392 1 585 1 982 1 085 9,6 Fyn 2 650 3 066 2 764 2 932 3 044 2 549 2 833 1 899 1 459 1 174 1 064 9,4 Jylland... 13 287 14 283 15 274 16 872 14 681 13 673 14 641 10 259 8 325 7 900 6 125 52,1 53,9 1 Kobenhavn, Frederksberg samt Kobenhavns amt. 3 Inkl. stuehuse. 2 Rosklde og Frederksborg amter. 4 Inkl. tofamlehuse. Procent 85

Omsaetnng af fast ejendom Samlet omsætnng of fast ejendom' 19832 1984 1985 1986 1987 1988 Antal salg... Samtlge ejendomme 152 063 149 327 160 627 166 631 141 835 127 955 Landbrugsejendomme 6 562 6 108 6 540 6 869 5 834 5 455 Enfamlehuse 73 207 71 579 74 328 77 457 69 323 61 930 Ejerlejlgheder 21 435 24 061 25 378 25 692 23 759 20 617 Andre ejendomme. 37 437 31 786 37 141 38 406 30 560 29 966 Grunde under 2000m2.. 10 737 12 472 14 070 14 412 8 294 6 262 Grunde over 2000m2 2 685 3 321 4 170 3 795 4 065 3 725 1989 1990 1991 1992 1993 120 353 6 027 57 568 17 331 30 825 5 423 121 534 6 125 61 125 17 477 30 405 3 839 128 405 6 331 67 255 16 938 32 076 3816 114 580 6 384 59 087 14 437 29 569 3345 110 490 6 227 56 362 15 365 27 953 3249 3 179 2 563 1 989 1 758 1 334 Kobesum Mlhoner krone, Samtlge ejendomme 64 390 69 084 86 919 103 368 96 185 91 704...... Landbrugsejendomme 4 989 5 272 6 040 7 340 6 147 5 697 Enfamlehuse 31 227 33 753 40 234 47 306 39 263 35 536.. Ejerlejlgheder 6 933 8 653 10 677 12 444 10 788 9 666 Andre ejendomme 19 022 18 295 25 748 32 323 36 180 37 856 Grunde under 2000 m2 1 151 1 552 1 779 2 022 1 170 851. Grunde over 2000 m2 1 068 1 559 2 441 1 933 2 637 2 098 Anm. Ved kebesum og ejendomsværd forstás de prorterede værder tl og med 1984. For 1985 og efterfelgende ár er det de kontante værder, tallene er derfor kke drekte sammenlgnelge. 1 Omfatter ejendomme der er solgt alm. fr handel, famlesalg, tvangssalg og andre former for salg. 2 Pá grund al ændret tdsperodserng omfatter 1983 ca. 13 máneders salg. 96 172 96 767 92 736 78 493 78 613 7 091 7 189 6616 6622 6614 32 849 32 812 36 997 32 209 30 575 8 072 7 472 7201 6316 6534 45 591 47 110 39 388 30 851 32 858 744 480 799 678 598 1 825 1 704 1 737 1 817 1434 I Salg of landbrugsejendomme 19832 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 Alm. fr handel Antal salg Samtlge ejendomme 4 385 3 779 3914 3498 3363 2 875 3 395 3 274 2 845 4 730 4 417 Kobesum Tusnde kroner pr. ha for lord og bygnnger Samtlge ejendomme 36 40 I 47 57 55 51 57 58 59 I 56 52 Salg af enfamlehuse 19832 1984 1985 1986 1987 1988 Alm. fr handel Antal salg Hele landet 61404 61681 62184 56 431 53 095 46 355. Hovedstadsregonen 15 349 15010 15 182 12 619 11 665 10 175 0erne evrgt 15 424 15 572 15 767 14 557 13 778 12 010.. Jylland 30 631 31 099 31 235 29 255 27 652 24 170 Kobesum Tusnde kroner pr. enfamlehus Hele landet 436 484 560 628 578 586.... Hovedstadsregonen 615 701 834 951 859 853 0erne evrgt 370 401 462 519 480 487 Jylland 379 420 478 542 507 523 1989 1990 1991 1992 1993 41 552 43 420 40 606 47 172 49 080 9 393 10 738 10 285 11 086 12 070 10 994 11 464 10 685 12 274 12 077 21 165 21 222 19 636 23 812 24 933 586 555 568 551 564 839 780 799 785 794 489 457 470 448 457 524 493 501 492 504 Salg af ejerlejlgheder Alm. fr handel 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 Antal salg 19 659 21 780 22 463 20 246 19 747 17 138 13 529 13 330 11 835 I 12 880 13 600 Gnstnl. kebesum. tusnde kr 331 366 429 491 457 474 474 438 435 421 418 Salg al sommerhuse 1983 1984 1985 1986 1987 1988 Alm. fr handel. Antal salg 8 674 8 577 8 351 7 450 5 599 6 437 Gnstnl. kobesum. tusnde kr. 239 259 I 283 301 278 286 1989 1990 1991 1992 1993 6 545 6616 6620 7812 7357 I 295 287 315 309 325 Salg of grunde under 2000 m2 19832 1984 1985 1986 1987 Alm. fr handel Antal salg 1988 1989 1990 1991, Hele landet 5 843 6 079 6 132 4 763 2 733 2 100 Hovedstadsregonen 978 1 114 1 063 695 353 329 0erne evrgt 1 361 1 394 1 497 1 370 705 566 Jylland 3 504 3 571 3 572 2 698 1 675 1205 Kebesum... Kroner pr m2 Hele landet 116 128 137 138 130 127 Hovedstadsregonen 224 250 263 244 239 235 0erne evrgt 93 102 111 123 96 90... Jylland 95 103 111 120 122 117 Anm. Se anmmrknng samt note 2 tl den everste tabel pá denne sde. Fra 1992 er der sket vsse defntatonsændrnger, se Statstske Efterretnnger, Bygge og anlægsvrksomhed 1993:17 (ejendomssalg 1. kvartal 1993). Hovedændrngen er, at begrebet»antal salg alm. fr handel«er blevet udvdet. 1 811 1 413 1 351 2 875 2 731 294 192 180 405 465 534 461 371 772 648 983 760 800 1 698 1 618 123 105 110 101 113 239 203 229 189 195 83 77 87 80 75 111 98 94 92 107 86

.. Omsaetnng af fast ejendom Indeks for udvklngen kontantprser, Alm. fr handel 1975 =100 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 '3 tß93 Landbrugsejendomme Hele landet ekskl. Hovedstadsregonen 5 15 ha 150 173 204 247 238 233 233 226 229 216 210 15 60 ha 143 160 198 231 218 216 217 226 225 224 210 Enfamlehus Hele landet 177 204 238 267 246 250 249 232 233 227 224 Ejerlejlgheder Hele landet 215 247 297 347 325 341 341 309 312 284 281 Sommerhuse.... Hele landet 169 195 223 238 218 223 229 224 233 236 234 Grunde under 2000 m2.. Hele landet 166 186 234 254 222 233 233 213 244 221 217 Klde: Told og Skattestyrelsen. Indeks for udvklngen Ars ' Ars Ars 18. alm. Ars Ars Ars Ars Ars 19. alm. ejendomsværder for regu regu regu vurde regu regu egu regu regu vurde dentske ejendomme' lerngen lerngen lerngen rng lerngen lerngen lerngen lerngen lerngen rng... 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 17. alm. vurdrng 1981 =100 Enfamlehuse 101 129 142 172 172 160 170 160 151 160 To og trefamlehuse.. 108 138 152 208 181 185 187 185 175 209 Beboelsesejd. med 48 lejlgheder. 115 137 151 207 197 219 217 228 250 296 Beboelsesejd. med 9 lejlgheder og derover 109 134 147 187 187 208 211 221 245 307...... Landbrug 94 118 134 164 172 169 166 164 169 177 Sommerhuse 96 116 127 160 126 126 133 133 131 169 Ejerlejlgheder 109 139 153 213 213 204 213 215 190 215 1 Dvs. ejendomme som kke er undergáet reelle forandrnger mellem vurderngerne og regulerngerne. Klde: Told og Skattestyrelsen. Afholdte og kundgjorte tvangs auktoner over fast ejendom 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 Afholdte tvangsauktoner over fast ejendom alt 15 256 1 5 875 5 370 7 015 10 235 14 390 14 262 12 040 10 646 10 671 Kundgjorte tvangsauktoner over......... fast ejendom alt 14 977 10 444 8 647 8 280 10 785 14 667 19 896 20 339 18 188 16 519 14 693 Landbrugsejendomme 966 839 482 451 447 685 1 077 798 877 961 1 222 Enfamlehuse 8 733 5 829 4 613 4 165 5 587 8 079 11 104 11 109 9 538 8 003 6 461 Ejerlejlgheder 1 938 1 620 1 263 1 114 1 522 2 258 3 074 3 865 3 219 2 932 2 851 Sommerhuse 789 578 562 606 1 022 1 030 1 146 1 112 986 888 763 Ubebyggede grunde 1 042 430 291 220 293 381 510 521 439 392 364 Andre ejendomme 1 509 1 148 1 436 1 724 1 914 2 234 2 985 2 934 3 129 3 343 3 032 Hovedstadsregonen 3 975 2 800 2 129 1 896 2 797 4 129 5 754 6 547 6 103 6 014 5 339 0erne evrgt 3 985 2 949 2 615 2 568 3 173 4 395 5 955 5 709 4 771 3 981 3 568 Jylland 7 017 4 695 3 903 3 816 4 815 6 143 8 187 8 083 7 314 6 524 5 786 0 Anm. Pa grund af tdsafstand mellem en tvangsauktons ' Tallet er kke opgjort. kundgerelse og dens afholdelse (1 2 máneder) er arstallene kke drekte sammenlgnelge. Pont 275 250 225 200 175 150 Landbrugs ejendomme 1560 ha. Hele landet ekskl. hovedstadsreg. Enfamlehuse Hele landet Sommerhuse Hele landet 125 100 '81 82 83 84 85 86 87 88 89 90 91 92 93 Indeks for udvklngen kontantprser. Almndelg fr handel (1975 = 100) 87

367 Penge og kredt Danmarks Natonalbanks balance ved rets udgang 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 91 1991 1992 1993 Aktver: Mlloner kroner.... Tlsammen 156 605 167 480 111 036 124 437 133 826 142 625 119 593 132 357 102 887 144 505 210 602 Guldbeholdnng 6 137 5 661 4 772 4 675 4 858 4 595 4 340 3 720 3 464 3 456 4 339 Særlge træknngsrettgheder. Den nternatonale Valutafond (SDR)1 1 227 1 747 1 759 1862 1 301 1 542 1 850 1 246 1 431 528 580 Europæske valutaenheder (ECU)1 4 805 3 234 4 194 392 3 777 10 455 4 625 5 200 2 814 2 757 4 947 Fordrnger pá udlandet 27 569 27 190 41 328 33 561 54 078 59 063 33 180 52 707 38 588 63 540 62 818 Danmarks kvote Den nternatonale Valutafond 7 351 7 854 6993 6390 6 148 6 566 6 173 5 844 6 017 9 208 9 953 _. _. _.. _ Udlán 8 049 11 692 26 196 42 875 18 319 1 712 19 536 6 246 5 320 29 132 81 689 Statens lebende konto 82 891 86 247 Oblgatoner og akter 14 657 11 521 13 760 23 880 24 188 26 911 32 431 37 717 42 345 32 018 41 235 Statens garant for mentomlebet 639 639 639 639 639 639 639 639 639 539 539. Andre aktver 3 280 11 695 11 395 10 163 20 518 31 142 16 819 19 038 2 269 3 327 4 502 Passver: Tlsammen 156 605 167 480 111 036 124 437 133 826 142 625 119 593 132 357 102 887 144 505 210 602 Seddelomleb 15644 17237 18 599 19 702 21 093 22 094 23 290 24 453 25 565 25 391 26 880 Mentomleb 1401 1479 1 556 1 636 1 716 1 776 1 755 2 530 2 645 2 629 2 776 Tldelte særlge træknngsrettgheder(sdr)1 1849 1 976 1 759 1 608 1 546 1 652 1 553 1 470 1 514 1 539 1 664 Forplgtelser over for udlandet _. _. _.. 588 570 604 5 770 711 1 582 1 304 1 361 3 888 28 292 790. Den nternatonale Valutafond 5231 5486 4 953 5 247 5 082 4 399 3 960 4 037 3 863 6 233 7 077 Indlán 571 2 507 2 562 767 1 402 7 864 8 978 13 115 16 109 4 800 5 455 IndlAnsbev ser. 23 816 7 907 5743 27812 Statens konsolderngskonto 102 515 98 593 Statens lebende konto.. 16 207 49 499 58 939 44 137 34 504 38 405 16 010 35 075 94 548.. Andre passver 28 806 39 632 40 980 32 301 43 337 59 121 44 249 46 986 33 293 34 803 43 600 1 Se ordforklarng tl Natonalbankens balance. Pengemængden 1984 1985 1986 Mlloner kroner 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993' Pengemængden 259 200 306 400 333 400 343 800 356 500 I 900 391 000 379 090 374 595 416 423 Sedler og ment uden for pengensttutsektoren 16 400 17 600 18 800 20 400 21 900 23 100 23 600 24 244 24 968 25 772 Indlán banker og sparekasser.. _..'... Anfordrng 105 600 129 900 140 600 149 200 184 900 I 187 700 202 800 224 752 218 453 246 421 Opsgelse 49 700 58 700 58 100 45 500 42 000 37 100 42 400 36 932 33 595 29 575 Tdsndskud 87 500 100 200 115 900 128 700 107 700 120 000 122 200 93 162 97 579 114 655 Pengensttutternes storrelse 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 Antal pengensttutter alt _. 155 160 162 167 167 123 123 118 119 113 Sterrelsesgruppe 1 7 8 8 8 8 8 8 2 2 2 Sterrelsesgruppe 2 28 28 27 25 24 21 17 12 12 12 Storrelsesgruppe 3 120 124 127 134 135 94 98 104 105 99 Mlloner kroner Balance alt 483 026 586 638 765 560 821 599 870 396 972 881 1 060 127 1 121 588 1 009 785 936 971 Sterrelsesgruppe 1 317 109 420 846 562 851 585 181 632 823 722 425 794 003 685 370 581 024 533 404 Storrelsesgruppe 2 124 242 121 326 144 798 163 894 166 651 174 831 178 965 327 830 334 573 312 316 Storrelsesgruppe 3 41 675 44 466 57 911 72 524 70 922 75 625 87 159 108 388 94 188 91 251.. Antal ansatte alt 48 057 49 923 51 875 55 385 57 206 56 038 56 205 54 654 56 472 52 161 Anm. Fra 1982 tl 1989 fnder sterrelsesgrupperng af pengensttutterne sted pá grundlag af deres andel af den samlede arbejdende kaptal. Ved arbejdende kaptal forstás summen af ndlán, ansvarlg ndskudskaptal og egenkaptal. I sterrelsesgruppe 1 placeres pengensttutter, hvs andel af den samlede arbejdende kaptal udger 4 pct., gruppe 2 pengensttutter, hvs andel of den samlede arbejdende kaptal udger fra 0,3 pd. tl 4 pct. og gruppe 3 pengensttutter, hvs andel of den samlede arbejdende kaptal udger mndre end 0,3 pct. Fra 1990 bestár gruppe 1 of de to sterste banker, gruppe 2 of de store og landsdækkende banker og sparekasser og gruppe 3 of evrge pengensttutter med en arbejdende kaptal pá mndst 100 mll. kr. 88

. Vgtge rentesatser 1982 1983 Procent p.a. 1984 1985 1986 1987 1988 1989 Penge og kredt Natonalbankens dskonto ultmo Aret.. 10,00 7,00 7,00 7,00 7,00 7,00 7,00 7,00 8,50 9,50 9,50 6,25. Effektv udlánsrente pengensttutterne 11,36 11,59 9,15 Bankernes udlánsrente, nklusve provsons: Kassekredt 19,92 15,90 14,86 14,50 12,33 13,28 13,10 13,15 13,93..... Veksler 19,55 16,29 14,27 14,03 11,89 11,72 10,87 10,82 11,16 Byggelan 18,10 15,22 14,56 14,44 12,12 12,78 12,33 12,12 13,08 Prortetslan. 18,20 15,21 14,10 14,01 12,29 13,07 13,06 13,02 13,98 Andre udlán 19,97 16,69 15,89 15,26 13,18 13,64 13,53 13,59 14,27. Effektv ndlánsrente pengensttutterne 7,12 7,49 5,19 Bankernes ndlánsrente: Pa anfordrng med checks 6,83 5,69 3,93 3,93 3,90 3,84 4,15 4,88 1 6,26 Pa anfordrng uden checks (bankbog mv.) 9,46 8,06 7,50 7,37 6,53 6,65 6,49 6,17 J Med opsgelsesvarsel og særlge ndlansformer 14,32 12,08 10,66 10,15 8,14 8,83 8,06 8,16 9,23 Sparekassernes udlánsrente, nklusve provson': Kassekredt 19,98 16,72 15,69 15,44 13,42 14,05 14,34 14,61 15,56 Veksler 20,16 17,48 14,67 14,87 11,38 11,73 10,64 10,59 13,52 Byggelán 18,38 16,13 15,58 15,39 12,70 13,67 13,03 13,00 13,96..... Prortetslán 18,03 16,06 15,13 14,71 12,89 13,39 13,53 13,32 14,15 Andre udlán 19,59 17,17 16,17 16,06 13,01 13,22 12,61 13,05 13,73 Sparekassernes ndlánsrente: Pá anfordrng med checks.. 4,43 3,89 3,52 3,70 3,36 4,06 4,93 5,00 l 6,23 PA anfordrng uden checks (sparekassebog mv.). 6,52 5,28 5,33 5,42 5,07 5,63 5,76 5,68 J Med opsgelsesvarsel og særlge ndlansformer 13,40 11,19 10,18 9,83 7,77 7,97 7,70 7,58 8,71 1990 1991 1992 1993 Effektv oblgatonsrente (procent pr. ár2) ved árets udgang Danske statslán S 2017. 4 pct 19,01 10,69 12,48 8,20 10,56 11,10 7,99 8,48 9,39 8,19 8,54 6,57 S 2007. 5 pct.. 18,40 11,87 11,92 8,76 11,49 10,14 7,88 8,72 9,64 8,06 8,74 6,81 S 2004. 10 pct... 12,96 14,60 9,67 11,70 12,05 9,39 10,37 10,87 9,29 9,43 6,39 Abne serer Lange 10 pct., gnstl... 18,89 12,76 14,73 10,25 12,25 12,61 10,46 11,03 11,59 10,41 11,09 10,08 enhedsprortets 10 arge 10 pct.. oblgatoner gnstl 16,63 12,54 14,19 9,65 11,25 11,71 9,90 10,91 11,14 10,32 10,62 10,04 Indeksoblgatoner Lange 2.5pct.. 4,22 4,12 3,52 2,78 3,54 3,37 2,56 3,02 4,13 4,41 4,48 2,96 ' Stftelsesprovson og lebende provson. 2 Angvet som den helarlge og effektve rente. 3 Oblgatoner med en lebetd pa 20 ár og derover. Procent pr. Sr 22 20 18 16 14 12 II 10 8 Effektv oblgatonsrente for 10 pct. lange Bankernes (fra 1991 pengensttutternes) gnstl. udlánsrente, nkl. provson 6 4 1981 82 83 84 85 86 87 88 89 90 91 92 93 Effektv rente Natonalbankens dskonto Bankernes (fra 1991 pengensttutternes) gnstl. ndlánsrente 89

..... I Penge og kredt Gennemsntlg effektv oblgatonsrente 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 (procent pr. ar) ved arets udgang.. Total 12,64 14,02 9,86 11,61 11,73 9,78 Statsoblgatoner 12,55 13,82 9,36 11,02 10,65 8,77 10,78 10,71 9,35 9,70 Almndelge og serlge realkredtoblga.. toner 12,75 14,17 10,23 11,87 12,22 10,06 Enhedsprortetsoblgatoner 12,98 14,64 10,46 12,22 12,58 10,44 10,79 11,01 9,90 10,25 7,74 10,64 10,93 10,12 10,50 10,95 11,30 10,27 10,64 5,97 9,33 8,84 Aktendeks 1983 1984 1985 1986 1987 1988 ved arets udgang Ultmo 1982 = 100 Akter alt.. 214 167 239 193 182 272 Pengensttutter 228 186 283 231 231 282 Forskrng 199 191 301 330 374 571.... Handel og servce 252 194 311 261 225 318 Rederer 234 180 217 160 171 385 Industr 199 148 204 153 133 200 Investerngsselskaber 185 165 277 260 230 308 1989 1990 1991 1992 1993 363 315 353 262 366 273 218 221 153 229 854 713 798 488 755 457 378 418 357 515 674 504 662 531 833 259 246 291 233 303 484 488 419 205 211 Fnanselle nsttutoners beholdnnger af oblgatoner og akter (bogtort verd) 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 Mlloner kroner Natonalbanken 14 657 11 521 13 760 23 880 24 189 26 911 Postgrokontoret 3 227 5 875 6 434 8 766 10 548 12 390 Forretnngsbanker 102 388 117 320 136 860 158 119 128 529 139 010 Sparekasser 38 456 43 028 46 821 53 290 37 038 48 683 Lvsforskrngsselskaber 80 719 93 402 111 715 129 536 140 940 162 406... Skadesforskrngsselskaber 21 749 22 851 29 188 29 320 31 779 47 018 Pensonskasser 38 642 46 548 55 093 61 953 68 476 77 890 Crkulerende bersnoterede paprer 1983 1984 (palydende verd) ved arets udgang Mlloner kroner Oblgatoner tlsammen.. 724 399 837 569 941 186 1 003 475 1 058 620 1 123 556 1 163 607 1 224 139 1 315 375 1 376 7942 1 578 335 Almndelg og serlg realkredtl 417 556 468 261 540 425 608 706 668 819 723 973 739 319 762 818 790 319 795 0402 936 708 Indenlandske statsoblgatoner 272 476 331 346 359 822 351 076 345 015 353 557 375 750 405 630 461 991 501 6702 552 323 Bersnoterede oblgatoner evrgt 34 367 37 962 40 939 43 693 44 786 46 026 48 538 55 691 63 065 80 0842 89 304...... Akter tlsammen 17 735 25 349 32 516 46 536 45 627 47 293 Banker 5 279 6 160 7 126 8 237 9 055 10 113 Forskrng 898 996 945 1 055 1 053 906 Handel og servce 3 142 3 464 3 709 5 207 5 251 5 482 Rederer 771 1 004 1 004 1 004 1 036 1 036 Industr. 5 736 6 460 7 259 8 814 9 740 10 331 Investerngsselskaber 423 910 1 376 2 920 3 610 4 241... Investerngsforennger 1 486 6 355 11 097 19 299 15 882 15 184 I Fra og med 1. aprl 1981 er Ian almndelg og serlg realkredt erstattet af enhedslán. 2 Revderede tal. 1993 32 431 37 717 42 345 32 018 41 235 14 902 15 514 163 252 177 617 59 047 29 056 Ì 198 547 194 748 184 277 180 289 196 205 214 578 233 215... 54 151 61 100 66 627 58 737... 89 144 96 839 108 486 116 943... 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 53 181 54 924 58 756 13 839 14 698 15 035 945 1 479 1 727 5 786 5 737 7 183 1 040 1 059 1 509 11 063 10 446 11 308 5 388 6 370 7 925 15 120 15 135 14 069 1992 1993 60 985 56 605 15 818 15 642 1 727 1 737 6 653 7 326 1 625 1 697 11 847 11 775 10 449 6 667 12 866 11 761 Borsomsetnngen 1983 1984 1985 1986 Oblgatoner Mlloner kroner Storste daglge omsetnng 1 147 1 392 1 906 4 178 Mndste daglge omsetnng 60 72 111 141 Samlet Arlg omsaetnng 59 964 53 956 78 816 101 207 102 338 988 200 1 759 600 Akter Storste daglge omsetnng 21 19 33 45 Mndste daglge omsetnng 1 2 Samlet Arlg omsetnng 1 659 1 795 3 2 911 4 3 132 3 6. 638 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993.................. 9 345 22 545......... 1 875 400 2 189 400 15 059 377 11 259 800 17 321 15 855 I 36 389 45 603 Tnglysnng al pantebreve 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 fast ejendom Mlloner kroner Tnglysnng alt 79 432 94 866 133 430 167 862 131 389 128 538 123 274 117 115 129 814 137 000 276 768 Realkredtnsttutter 50 591 60 675 86 728 105 763 86 908 81 446 80 241 75 840 89 693 84 732 239 868. Sparekasser 429 412 1 256 2 720 1 603 3 150 Banker 279 410 1 393 2 137 2 249 4 328 3 715 1 11 638 12 473 10 466 7 078 5 344 J 1983 1993 Procent 100,0 100,0 63,7 86,7 0,5 l 0,3 1 2,6 Forskrngsselskaber og pensons.. kasser 293 276 848 2 143 193 575 815 2 051 Stat og kommuner 2 269 1 855 1 837 1 841 1 828 2 055 1 831 1 978. Ejerpantebreve 19 958 26 190 34 475 44 534 33 396 30 674 25 751 20 186 Saelgerpantebreve 4 101 3 746 5 196 6 767 3 650 2 747 2 320 2 341 Bolgselskabernes Landsbygge.. fond mv.1 1 318 1 024 997 761 1 259 1 029 967 Andre 194 278 700 1 196 303 2 534 2 290 2 397 1 Inkl. Grundejernes Investerngsfond og Fnanserngsnsttuttet for hoteler. 2 751 1 452 1 508 1 325 1 596 1 238 17 829 34 927 23 026 2 191 1 949 1 868 0,4 2,9 25,1 684 482 323 296 1,7 0,1 5,2 0,5 0,4 8,3 0,7 3 070 1 555 1 886 0,2 0,7 90

Pengensttutternes balance 1984 1985 1986 1987 1988 1989 ved árets udgangl Mlloner kroner Penge og kredt 1990 1991 1992 1993 1984 Aktver alt 591 437 770 389 826 612 874 599 988 275 1 073 027 1 144 724 1 001 788 948 823 1 060 724 100,0 100,0 heraf udenlandske mellemværender.. 89 796 126 984 117 760 145 783 196 338 320 515 362 884 305 396 309 7092 415 498 Kassebeholdnng sedler, ment, postgro og checks 11 103 11 457 10 008 8 986 9 887 9 837 8 837 1,9 Tlgodehavender :... Danmarks Natonalbank 716 27 417 11 673 2 710 6 536 7 245 5 429 19 868 14 646 8 855 0,1 0,8 Indenlandske pengensttutter 30 420 36 512 36 899 48 989 50 208 50 320 52 359 42 401 31 559 99 297 5,1 9,4 Udenlandske pengensttutter mv 74 930 88 020 72 041 93 330 120 792 123 895 122 608 152 678 151 743 213 961 12,7 20,2 Oblgatonsbeholdnng 145 141 186 770 178 026 142 845 163 520 189 549 170 843 202 385 193 252 185 667 24,5 17,5 Aktebeholdnng mv 13 739 19 524 22 631 21 721 24 173 32 750 35 830 35 951 38 710 34 147 2,3 3,2 Udlán.. 519 748 490 455 491 143 46,3 Kassekredt 74 045 90 548 124 789 146 455 127 548 155 142 172 297 12,5........ Veksler 4 125 5 370 10 131 5 860 6 814 5 304 5 825..... 0,7 Byggelán 9 644 9 950 14 598 16 654 14 784 15 861 13 524... 1,6 Prortetslán 15 053 17 566 24 423 24 456 24 026 23 684 23 688 2,6 Andre udlán... 112 196 152 207 177 047 205 680 250 513 266 866 295 704... 19,0 Garantdebtorer 65 978 79 435 92 975 108 170 122 953 118 640 131784 11,2 Andre aktver. 34 347 45 613 51 371 48 743 66 521 73 934 105 996 28 757 28 458 27 654 5,8 2,6 Passver alt 591 437 770 389 826 612 874 599 988 275 1 073 027 1 144 724 1 001 788 948 823 1 060 724 100,0 100,0.. heraf udenlandske mellemværender 93 330 133 204 120 495 142 869 193 868 388 642 426 172 359 195 287 919 255 577 Indlán:. 541 628 530 314 586 546 55,3 Pá anfordrng med checks. 44 972 55 326 54 165 58 037 82 612 76 573 95 626. 7,6.. Pá anfordrng uden checks (bankbog mv.) 67 786 84 429 95 554 101 796 118 660 122 635 118 059.... 11,5. Med opsgelsesvarsel og serlge ndlánsformer 193 873 230 382 257 637 265 253 272 407 295 707 311 423... 32,8 Geld tl: Danmarks Natonalbank... 10 394 23 426 45 598 18 350 3 320 19 792 4 724 1,8 Indenlandske pengensttutter.. 33 379 41 429 38 573 51 646 46 107 48 392 50 643 86 225 95 985 211 229 5,6 19,9 Udenlandske pengensttutter my.. 97 953 137 956 126 098 151 629 189 857 225 556 248 199 259 215 203 219 156 711 16,6 14,8 Garantkredtorer.. 65 978 79 435 92 975 108 170 122 953 118 640 131 784 11,1 Egenkaptal 38 336 52 758 54 165 57 251 61 305 70 184 70 840 69 754 68 110 54 414 6,5 5,1 Andre passver.. 38 766 65 248 61 847 62 467 91 054 95 548 113 426 44 966 51 195 51 824 6,5 4,9.. Samlede ndlán 306 631 370 137 407 356 425 086 473 679 494 915 525 108 541 628 530 314 586 546 Samlede udlán 215 063 275 641 350 988 399 105 423 685 466 857 511 038 519 748 490 455 491 143 Udlán som % of ndlán. 70 74 86 94 89 94 97 96 92 84 Anm. Tl og med 1988: Statustal. Fra og med 1989: Balance 1 Inkl. 6 flaler af udenlandske pengensttutter Danmark. pr. ultmo december. 2 Revderede tal. Procent.. 1993 Branchefordelng af pengensttutternes udlán 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1984 1993 Mlloner kroner Procent I alt 178 915 208 356 273 904 303 544 297 912 323 851 349 899 334 045 331 449 299 983 100,0 100,0 Landbrug, jagt, skovbrug, fsker.. 13 658 15142 16 686 19016 17 571 16 985 18 292 17 771 20 511 17 359 7,6 5,8 Rástofudvndng 387 209 225 236 413 297 339 556 372 529 0,2 0,2 Fremstl l ngsv rksomhed. 15 515 18 326 23 649 26 748 22 951 29 831 33 411 29 726 25 817 22 938 8,7 7,6 EI, gas, vand og varmeforsynng. 577 521 1 407 970 1 004 1 791 962 828 1 069 1 607 0,3 0,5 Bygge og anlegsvrksomhed. 7411 6845 9215 10851 11016 11 558 12 604 14 107 16 175 8 410 4,2 2,8 Engroshandel, detalhandel, restauratonsog hotelvrksomhed. 22 172 25 241 32 152 41 848 34 373 40 938 39 875 39 350 36 835 34 169 12,4 11,4 Transportvrksomhed mv 4 709 4 865 6 742 7 515 6 509 8 051 7 673 7 278 8 326 7 270 2,6 2,4 Fnanserngsvrksomhed, forskrngsvrksomhed, ejendomshandel, forretnngsservce.. 18 952 27 763 39 990 49 010 54 478 66 570 65 833 65 860 70 690 69 662 10,6 23,2 Offentlg forvaltnng, andre tjenesteydelser. 6 151 7 042 8 482 10129 10 658 10 891 10 799 14 361 13 691 11 852 3,4 4,0 0vrge erhvervsmessge udlán 10 647 5 214 14 900 16 943 21 239 16 483 32 467 16 802 17 373 20 405 6,0 6,8 Ikkeerhvervsmessge udlán. 78 736 97 188 120 456 120 278 117 700 120 456 127 644 127 406 120 590 105 782 44,0 35,3 91

... alt. alt Udenrgshandel Eksporten (fob) fordelt pa varegrupper 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993s4 1983 1992 Mlloner kroner Procent Eksport alt1,2,3.. 146 800 165 346 179 577 171 791 175 302 182 415 205 508 216 444 229 765 239 912 243 537 100,0 100,0 Anmalske landbrugsprodukter alt 20 930 22 006 22 115 21 241 20 462 21 186 24 071 23 399 25 229 27 089 14,3 11,3 Levende hornkvæg, okse og kalveked 3 201 3 042 2 864 2 803 2 726 2 966 3 257 2 650 2 490 2 781 2,2 1,1 Levende svn og svneked 9 691 10 493 11 104 11 045 10 673 11 003 12 809 12 744 14 384 15 812 6,6 6,6 Smer 2 013 1 623 1 467 1 387 1 261 1 255 1 367 1 156 1 179 1 154 1,4 0,5... Ost 3 564 4 080 3 878 3 587 3 604 3 552 4 030 4 277 4 495 4 487 2,4 1,9 Andre anm. landbrugsprodukter.. 2 461 2 768 2 802 2 419 2 199 2 410 2 608 2 572 2 679 2 855 1,7 1,2 Vegetablske landbrugsprodukter alt 4 983 6 453 7 850 7 539 6 979 7 539 7 740 9 172 8 823 7 624 3,4 3,2.. Ked og mælkekonserves alt 6 079 7 116 7 590 6 523 5 835 5 258 6 059 6 257 6 201 5 881 4,1 2,4 Andre ndustrprodukter alt 97 194 111 070 120 472 118 736 121 477 129 559 146 653 156 281 165 237 176 129 66,2 73,4 Drkkevarer.. 1 064 1 146 1134 1 209 1 365 1 383 1 386 1 519 1 720 1 753 0,7 0,7 Anmalske og vegetablske oler og fedtstoffer... 815 1 148 1 171 890 643 688 751 768 788 803 0,6 0,3 Kemske artkler 12 732 15 023 16 090 15 679 16 316 18 123 20 484 20 314 21 954 24 163 8,7 10,1 Træ og korkvarer. undt. mebler 2 360 2 710 2002 2 033 2 243 2203 2 555 2 684 2 806 3 010 1,6 1,3 Tekstl og beklædnng. 6 706 8 100 8 849 8 916 9 147 8 356 8 921 9 733 10 911 11 505 4,6 4,8 Varer af kkemetallske mneraler 2 699 2 777 2 340 2 244 2 345 2 465 2 970 3 337 3 648 3 948 1,8 1,6 Metaller og metalvarer 7 412 8 268 8 145 8 345 8 513 8 989 10 098 10 539 11 347 11 622 5,1 4,8 Maskner og nstrumenter 30 180 35 096 39 979 40 482 40 965 43 067 49 446 52 334 53 435 56 092 20,5 23,4 Skbe over 250 BRT. 5 462 3 475 4 564 2 869 2 827 4 221 3 147 3 414 3 764 6 263 3,7 2,6 Andre transportmdler. 2 908 3 321 3 864 3 129 3 982 4 980 6 446 8 673 8 183 8 839 2,0 3,7 Mebler. 4 598 5 991 6 653 6403 6 516 6 362 7 638 8 589 9 844 10 322 3,1 4,3 0vrge ndustrprodukter 20 257 24 017 25 682 26 537 26 612 28 723 32 813 34 378 36 838 37 807 13,8 15,8... Fsk, krebsdyr og bleddyr 5 614 6 250 7 073 7 991 9 063 8 389 9 094 9 836 10 683 9 781 3,8 4,1 Brændselsstoffer, smerestoffer, elektrsk strem 7 130 8 297 9 416 5078 4907 4 526 6 632 7 774 9 394 9 304 4,9 3,9 heraf: Rá jordole og naturgas. 2 256 2 038 3 023 1 467 2 162 1 866 2 957 3 738 4 967 4 827 1,5 2,0 Andre varer (herunder rá pelssknd) 4 871 4 154 5 060 4 684 6 580 5 958 5 260 3 726 4 199 4 106 3,3 1,7 Importen (cf) fordelt pa varegrupper 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993`4 1983 1992 Mlloner kroner Procent Import alt1.3.. 148 897 171 826 191 563 184 733 174 066 174 429 195 328 195 781 206 798 203 536 198 024 100,0 100,0 Varer fortrnsvs tl drekte anvendelse landbrug og gartner alt 8 450 8 885 8 147 7 087 6 728 6 893 7 353 6 614 6 528 7 487 5,7 3,7 Varer fortrnsvs tl drekte anvendelse bygge og anlægsvrksomhed. 10 717 11 371 12 805 13 841 13 257 13 010 14 149 14 562 14 558 15 188 7,2 7,5 Varer fortrnsvs tl drekte anvendelse evrge byerhvery alt... 53 205 63 044 68 312 67 429 64 383 68 322 75 000 73 250 75 006 75 531 35,7 37,1 Papr, pap og varer deraf. 4 184 5 026 5 442 5 818 5 839 5 936 6 468 6 634 6 835 6 583 2,8 3,2 Tekstlfbre, tekstlgarn, tekstlstoffer 4 473 5 197 5 634 5 458 5 011 4 512 4 730 4 653 4 831 4 862 3,0 2,4.. Kemske materaler og produkter 11 623 14 124 14 859 14 525 14 173 15 896 16 876 16 731 17 053 16 781 7,8 8,2 Metaller og metalvarer.. 9 521 11 659 12401 12 024 10 893 12 358 14 553 13 415 13 092 13 476 6,4 6,6 0vrge rávarer og halvfabrkata. 12 509 13 830 14 204 13 195 11 645 12 077 12 560 11 017 10 967 11 249 8,4 5,6. Dele og tlbeher. 10 288 12 456 14 925 15 778 16 169 16 771 18 930 19 832 21 172 21 579 6,9 10,6 Motorer tl transportmdler 606 752 847 630 653 773 884 969 1 057 1001 0,4 0,5 Brændselsstoffer, smerestoffer, elektrsk... strem alt 28 560 30 386 32 212 15 777 13 194 10 918 13 703 13 243 14 231 12 482 19,1 6,1 Kul, koks, brketter 3 937 4 217 5 996 4 060 3 003 2731 3473 2889 3717 3160 2,6 1,5 Rá jordole. 10 813 11 610 10 488 4 319 3 827 3 245 3 875 4 100 4 943 4 327 7,3 2,1 Lette og mddelsvære oller (motorbenzn mv.).... 4 089 4 148 4 265 1 947 1 783 1 480 2 100 2 273 2 092 1 734 2,7 0,9 Gasoler og brændselsoler 7 728 8 413 9 910 4 525 3 492 2 460 2 748 2 594 2 680 2 165 5,2 1,1 Andre brændselsstoffer, smerestoffer, elektrsk stun 1 993 1 998 1 554 925 1 089 1 002 1 507 1 388 799 1 096 1,3 0,5 Maskner og andet kaptaludstyr 13 642 16 617 20 123 23 313 20 888 19 488 20 529 21 988 22 232 21 387 9,2 10,5 Transportmdler alt... 7 003 9 107 12 223 15 249 11 320 10 213 15 316 15 553 17 502 13 615.. 4,7 6,7 Varer fortrnsvs tl drekte forbrug alt 25 544 31 139 35 600 40 138 41 462 41 638 45 429 46 902 52 445 53 564 17,2 26,3 Nærngsmdler, drkkevarer og tobak 7 995 9 752 10 930 12 284 13 379 13885 15 287 16 070 18 014 17 895 5,4 8,8 Andre kkevarge forbrugsvarer 3 598 4 235 4 898 5 498 5 649 5 845 6 433 6 679 7 387 8 119 2,4 4,0 Fodtoj og beklædnng. 4 786 5 836 6 973 7 728 8 090 7 633 8 148 8 390 10 183 10 161 3,2 5,0 Andre halvvarge forbrugsvarer 4 630 5 547 6 265 6 975 7 209 7 337 8 090 8 168 9 029 9 660 3,1 4,7 Varge forbrugsvarer (undt. personautomobler) 4 536 5 770 6 535 7 654 7 135 6 939 7 471 7 595 7 833 7 729 3,1 3,8 Varer kke andetsteds medtaget 1 775 1 279 2 140 1 898 2 834 3945 3848 3670 4 296 4 282 1,2 2,1. Handelsbalance _ 2 096 _ 6 479 _ 11 985 _ 12 942 1 236 7 986 10 180 20 663 22 967 36 377 45 513 1 Danmarks Statstk har fra 1. januar 1989 gennemfert et nyt opgerelsesprncp statstkken over udenrgshandelen. Det nye prncp ndeberer, at handelstransaktoner med en verd pá kr. 6500 og derunder som hovedregel kke med tages den lebende statstk. Handelstransaktoner under denne statstske terskel (kr. 6500) mndsker den Adge verd of eksporten med ca. 2,8 pct. svarende tl ca. 5 ma. kr. (1988 verd), mens værden of mporten reduceres med ca. 2,3 pct. svarende tl ca. 4 ma. kr. (1988 verd). I tabellen er tallene for 1988 ogsá opgjort efter det nye opgerelsesprncp. 2 Udferselsværden er kke korrgeret for resttutons og udlgnngsbeleb fra Landbrugsfonden Bruxelles (FEOGA), der udbetales eller opkreves af landbrugsmnsterets EFdrektorat. 3 Fra og med 1983 er ndforsel og udfersel drekte tl og fra den danske kontnentalsokkel medregnet udenrgshandelsstatstkken. 4 Opgerelsen er endret og er kke umddelbart sammenlgnelg med de foregaende ár. Tallene er forelebge. 92

.. Kvantumndeks3 1982 1983 1985 = 100 Udenrgshandel 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 Hele mporten'.. 82 87 93 100 108 106 104 107 111 116 121 Varer fortrnsvs te drekte anvendelse landbrug og gartner 90 103 97 100 102 106 100 99 104 105 124 Varer fortrnsvs te drekte anvendelse bygge og anlægsvrksomhed.. 85 92 91 100 111 108 102 104 108 106 114 Varer fortrnsvs te drekte anvendelse evrge byerhvery 85 89 95 100 105 105 108 111 114 117 120 Brændselsstoffer, smerestoffer, elektrsk strem.. 96 96 96 100 93 91 84 85 81 86 87 Maskner og andet kaptaludstyr (undt. bore og produktonsplatforme).... 65 72 84 100 112 104 101 102 109 110 109 Transportmdler (undt. Skbe over 250 BRT og fly). 53 73 90 100 126 85 61 60 65 70 73.. Varer fortrnsvs te drekte forbrug 76 80 91 100 115 123 128 136 144 159 166 Hele eksporten".. 83 90 96 100 102 104 110 118 125 133 139 Anmalske landbrugsprodukter 98 100 100 100 104 105 109 111 112 125 133. Vegetablske landbrugsprodukter 61 64 80 100 100 88 100 103 134 125 102 KW og mælkekonserves.. 84 86 98 100 94 93 88 87 90 91 86 Industrprodukter (undt. ked og mælkekonserves, Skbe mv.) 84 89 97 100 101 104 109 119 126 134 142. Fsk, krebsdyr og bleddyr 86 89 94 100 106 115 114 124 128 130 128 Râ pelssknd.... 126 146 89 100 125 136 164 176 140 139 168 Brændselsstoffer, smerestoffer, elektrsk strem3 39 86 89 100 102 115 122 146 159 203 230 Enhedsværdndeks' 1985 = 100 Hele mporten'... 88 90 98 100 90 86 87 93 90 90 87 Varer fortrnsvs te drekte anvendelse landbrug og gartner 97 101 113 100 86 78 85 91 78 76 74 Varer fortrnsvs te drekte anvendelse bygge og anlægsvrksomhed 88 92 99 100 98 96 102 109 108 109 106 Varer fortrnsvs te drekte anvendelse evrge byerhvery 84 88 97 100 94 90 92 99 93 93 91 Brændselsstoffer, smerestoffer, elektrsk street.. 97 92 97 100 53 45 40 50 51 1 51 44 Maskner og andet kaptaludstyr (undt. bore og produktonsplatforme),... 86 91 98 100 100 99 100 105 101 103 101 Transportmdler (undt. Skbe over 250 BRT og fly 79 87 94 100 108 115 121 125 125 128 131. Varer fortrnsvs te drekte forbrug 86 90 96 100 98 95 94 97 95 96 94 Hele eksporten" 86 90 97 100 95 95 94 100 98 99 97 Anmalske landbrugsprodukter 95 94 99 100 93 88 89 99 96 93 93 Vegetablske landbrugsprodukter. 93 99 102 100 96 101 96 96 86 89 94 Ked og mmikekonserves.. 95 93 96 100 92 83 79 92 91 90 90 Industrprodukter (undt. load og mælkekonserves, Skbe mv.) 83 89 96 100 99 99 101 106 105 105 105 Fsk, krebsdyr og bleddyr. 83 90 94 100 107 112 110 109 115 122 114 Râ pelssknd.. 83 73 97 100 75 96 67 52 37 51 41 Brændselsstoffer, smerestoffer, elektrsk strem3. 93 90 99 100 53 45 39 48 52 49 43 Bytteforholdet1 2 1985 = 100 Enhedsværdndeks for eksporten 86 90 97 100 95 95 94 100 98 99 97 Enhedsværdndeks for mporten 88 90 98 100 90 86 87 93 90 90 87.. Bytteforholdet 98 100 99 100 106 110 108 107 110 110 111 Vægten at mport og eksport3 Tusnde tons Importen. 36 365 36 295 37 914 41 832 41 414 40 902 38 769 39 637 38 370 42 109 44. 150 Eksporten. 13 192 16 109 17 339 18 138 18 258 18 971 20 867 22 834 24 393 27 051 28 625 ' Skbe over 250 BRT, fly, bore og produktonsplatforme samt, Fortrolge forsendelser (forsvarsmaterel F 16 pro jektet) samt varer kke klassfceret eher art, er kke medtaget beregnngerne. 2 Ved beregnng of ndeks for udferselen samt bytteforholdet er udferselsvaerden kke korrgeret for resttutons og udlgnngsbeleb fra Landbrugsfonden Bruxelles (FEOGA), der udbetales eller opkrmves of landbrugsmnsterets EFdrektorat. 3 Fra og med 1983 er ndfersel og udfersel drekte te og fra den danske kontnentalsokkel medregnet udenrgshandelsstatstkken. 93

I Udenrgshandel Importen (cf) fordelt pa oprndelseslande 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993'5 1983 1993"5 Import ar12 148 896 171 826 191 563 184 733 174 066 174 429 195 328 195 781 206 798 203 536 198 024 100,0 100,0... EF Iande3. 75 546 84 153 96 705 97 529 91 941 90 121 98 696 102 248 108 996 108 639 106 724 50,7 53,9 Frankrg, Monaco 6 700 7 656 8 527 9 322 9 273 8 642 9 720 10 442 12 975 11 404 10 602 4,5 5,4.. Belgen, Luxembourg 4 808 5 052 6 364 6 748 5 997 5 934 6 332 6 451 6 416 6 610 7 371 3,2 3,7 Nederlandene 8 817 9 208 10 023 9 578 9 296 10 434 11 033 11 342 11 780 11 193 14 333 5,9 7,2 Forbundsrepublkken Tyskland3. 31 283 36 877 42 281 45 122 42 093 40 916 44 598 44 612 45 518 46 997 44 857 21,0 22,7 Italen... 5 187 6 181 6 841 7 819 7 064 6 835 7 703 8 135 8 743 8 453 7 950 3,5 4,0 UK. 15 829 15 459 18 010 14 026 13 273 12 320 13 565 14 926 16 641 16 693 15 345 10,6 7,7 Irland 557 670 944 884 916 1 021 1 253 1 449 1 543 1 769 1 229 0,4 0,6 Graekenland... 348 443 420 458 487 485 546 527 466 475 343 0,2 0,2 Portugal.. 727 904 1 316 1 599 1 676 1 723 1 959 2 268 2 393 2 533 2 423 0,5 1,2 Spanen.. 1 291 1 704 1 979 1 974 1 866 1 810 1 987 2 094 2 521 2 512 2 271 0,9 1,2............. EFTA lande 36 207 42 225 44 927 41 730 40 344 40 892 44 597 44 764 46 843 45 539 43 306 24,3 21,9 Island 124 241 238 363 367 329 442 555 481 616 558 0,1 0,3 Norge 6 136 7 067 7 747 6 747 7 377 7 798 8 577 9 293 11 674 10 964 9 889 4,1 5,0 Sverge 19 634 23 945 24 991 22 784 21 267 21 378 23 605 22 619 22 400 22 009 20 820 13,2 ' 10,5 Fnland 6 054 6 013 6 338 5 636 5 433 5 435 5 675 5 959 5 625 5 468 5 484 4,1 2,8 Schwez 2 759 3 176 3 589 3 956 3 731 3 803 3 931 3 955 4 115 4 011 4 283 1,8 2,2 0strg. 1 501 1 784 2 023 2 245 2 169 2 149 2 367 2 384 2 548 2 470 2 273 1,0 1,1... Andre lande 37 143 45 447 49 931 45 474 41 781 43 416 52 034 48 769 50 959 49 358 47 994 25,0 24,2 Polen 1 012 1 864 1 820 1 458 1 485 1 596 1 616 2 119 2 557 2 722 2 973 0,7 1,5... Tjekkoslovaket 540 710 716 584 492 455 576 540 559 639 5226 0,4 0,36 Ungarn 338 395 417 365 313 305 274 333 313 311 274 0,2 0,1 0vrge Europa 3 738 5 026 4 941 3 645 3 279 3 076 3 693 3 670 4 061 4 677 5 787 2,5 2,9. USA4 8 024 8 936 11 344 9 704 9 311 10 480 13 478 12 160 13 052 11 506 9 189 5,4 4,7 Canada 664 976 781 750 677 815 1 033 888 1 050 1 127 843 0,5 0,4 0vrge Nordamerka (nkl. Grenland), Syd og Mellemamerka 5 109 5 657 7 022 5 681 5 338 5 867 6 869 6 297 5 904 6 167 5 723 3,4 2,9. Sydkorea 462 598 706 952 1 224 1 214 1 807 1 313 2 600 978 1 525 0,3 0,8 Japan 5 376 6 705 7 725 10 478 7 713 7 266 7 598 8 097 7 978 8 407 6 630 3,6 3,3 Hongkong 751 933 903 1 065 1 145 1 224 1 326 1 009 1104 987 999 0,5 0,5 0vrge Asen 7 402 9 307 8 372 7 459 7 903 9 210 11 144 10 145 9901 10 077 11 136 5,0 5,6... Afrka 3 173 3 198 3 860 2 255 1 359 1 229 1 862 1 591 1 041 1 073 1 595 2,1 0,8.. Australen og Oceanen 550 1 138 1 322 1 077 1 157 677 757 600 823 683 429 0,4 0,2 Uoplyst land.. 3 2 2 1 385 2 2 8 15 3 372 0,0 0,2 1 Danmarks Statstk har fra 1. Januar 1989 gennemfert et nyt opgerelsesprncp Statstkken over udenrgshandelen. Det nye prncp ndebmrer, at handelstransaktoner med en værd pá kr. 6 500 og derunder som hovedregel kke medtages den lebende statstk. Handelstransaktoner under denne statstske tmrskel (kr. "goner kroner 6 500) mndsker den Artge verd of eksporten med ca. 2,8 pd. svarende tl ca. 5 ma. kr. (1988 værd), mens verden af mporten reduceres med ca. 2,3 pct. svarende tl ca. 4 ma. kr. (1988 verd). tabellen er tallene fra 1988 ogsâ opgjort efter det nye opgerelsesprncp. Procent 2 Fra og med 1983 er ndfersel og udfersel drekte tl og fra den danske kontnentalsokkel medregnet udenrgshandelsstatstkken. 3 Inkl. Tyske Demokratske Republk 4 Inkl. Pourto Rco. 5 Opgerelsen er ændret og er kke umddelbart sammenlgnelg med de forudgáende &r. Tallene er forelebge. 6 Tallene for 1993 ndeholder Tjekkske Rep. og Slovaket. Andre markeder 49,3 pct. 0vrge lande 17,2 pct. Forb. Rep. Tyskland 21,0 pct. Andre markeder 46,1 pct. 0vrge lande 15,7 pct. Forb. Rep. Tyskland 22,7 pct. Asen 9,4 pct. Asen 10,2 pct. USA 5,4 pct Sverge 13,2 pct. o ñ UK 10,6 pct. c: Andre EF lande 19,1 pct. Oprndelge og nye EF lande 50,7 pct. USA 4,7 pct Sverge 10,5 pct. UK :7,7 pct. Andre EF lande 23,5 pct. EF lande 53,9 pct. Importen 1983 procentvs fordelt p3 lande Importen 1993' procentvs fordelt pä lande 94

... I Eksporten (fob) fordelt pä bestemmelseslande 1983 1984 Mlloner kroner Udenrgshandel 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 *6 1983 1993 *6 Eksport alt1,2,3 146 800 165 346 179 577 171 791 175 302 182 415 205 508 216 444 229 765 239 912 243 537 100,0 100,0 EF land4... 72 196 73 994 80 152 80 404 85 089 ' 90 966 104 545 112 623 123 863 130 384 130 909 49,2 53,8 Frankrg, Monaco 8 079 7 317 7 925 8 914 9 714 10 426 12 387 12 986 13 421 13 712 13 952 5,5 5,8..... Belgen, Luxembourg 2 616 2 804 3 254 3 307 3 574 3 671 4 111 4 572 4 903 4 917 5 164 1,8 2,1 Nederlandene 5 948 5 545 6 521 6 168 7 547 7 492 8 592 10 305 10 922 10 705 11 751 4,1 4,8 Forbundsrepublkken Tyskland4. 25 720 26 983 28 832 29 326 30 160 32 704 36 857 42 938 51 429 56 765 58 262 17,5 23,9 Italen. 6 487 6 451 7 130 7 851 8 484 8 587 9 835 10 759 11 182 10 765 9 788 4,4 4,0 UK 19 786 21 228 21 908 20 096 20195 21 746 24 912 23 206 23 590 24 171 23 044 13,5 9,5 Irland 764 916 1 267 893 846 897 1 126 1 107 1 081 1 246 1 488 0,5 0,6 Grækenland 1 264 1 098 1 475 1 324 1 335 1 553 1 727 1 705 1 764 2 078 1 941 0,9 0,8 Portugal.. 361 386 444 693 926 1 006 1 358 1 324 1 435 1 467 1 251 0,2 0,5 Spanen.. 1 171 1 265 1 397 1 832 2 309 2 883 3 640 3 721 4 136 4 558 4 268 0,8 1,8 EFTA lande.. 32 624 37 972 43 306 42 496 43 879 44 709 49 718 52 948 52 233 51 763 51 673 22,2 21,2 Island.. 773 935 1 033 1 084 1 191 1 011 957 954 1 026 964 945 0,5 0,4 Norge 9 380 10 516 12 071 13 075 12 972 12 413 11 699 12 319 12 704 13 767 16 157 6,4 6,6 Sverge... 15 411 18 874 ' 21 692 19 481 20 115 20 958 25 061 27 663 26 300 25 239 23 392 10,5 9,6 Fnland... 2 943 3 231 3 712 3 838 4 006 4 546 5 621 5 633 5 222 4 774 4 448 2,0 1,8 Schwez.. 2 957 3 068 3 412 3 560 4 095 4 170 4 465 4 329 4 629 4 538 4 245 2,0 1,8 0strg 1 160 1 348 1 386 1 460 1 500 1 611 1 914 2 051 2 353 2 481 2 486 0,8 1,0 Andre lande. 41 980 53 381 56 119 48 890 46 335 46 740 51 245 50 873 53 669 57 765 60 955 28,6 25,0 Polen. 453 647 912 785 591 731 1 206 1 474 4 587 3 079 3 100 0,3 1,3 Tjekkoslovaket.. 221 351 300 350 336 410 428 532 479 883 9627 0,2 0,4v Ungarn... 292 335 359 327 339 364 455 430 420 396 528 0,2 0,2 0vrge Europa. 3 021 3 890 4 252 4 623 3 979 4 036 4 613 5 188 4 278 5 095 5 885 2,1 2,4 USA5. 10 870 16 162 18 414 14 806 12 621 10 897 11 729 11 151 10 822 10 155 12 301 7,4 5,1 Canada.. 1 064 1 545 1 790 1 440 1 389 1 288 1 458 1 159 1 184 1 090 1 177 0,7 0,5 0vrge Nordamerka (nkl. Grenland), Syd og Mellemamerka 3 955 5 418 6 133 5 361 4 797 4 470 4 627 3 797 5 327 6 981 6 217 2,7 2,5 Sydkorea. 593 790 730 599 906 896 883 1 256 1 447 1 342 1 420 0,4 0,6 Japan 2 705 4 697 5 533 5 896 6 661 7 769 8 871 7 275 8 420 8 769 9 468 1,8 3,9 Hongkong 1 090 1 047 838 916 1 127 986 1 261 992 1 360 1 352 1 626 0,7 0,6... 0vrge Asen 10 789 10 319 9 995 9 080 8 310 8 402 9 746 9 823 10 716 12 137 12 611 7,4 5,2 Afrka 5 492 6 740 5 264 3 451 3 497 4 655 4 239 6 270 3 125 4 913 3 646 3,7 1,5.. Australen og Oceanen 1 415 1 419 1 569 1 219 1 172 1 769 1 676 1 404 1 299 1 357 1 598 1,0 0,6 Uoplyst land 20 21 29 37 610 67 52 122 204 217 418 0,0 0,2 1 Danmarks Statstk har fra 1. januar 1989 gennemfert et nyt opgerelsesprncp statstkken over udenrgshandelen. Det nye prncp ndebærer, at handelstransaktoner med en værd pá kr. 6 500 og derunder som hovedregel kke medtages den lebende statstk. Handelstransaktoner under denne statstske tærskel (kr. 6 500) mndsker den Adge værd of eksporten med ca. 2,8 pct. svarende tl ca. 5 ma. kr. (1988 værd), mens værden of mporten reduceres med ca. 2,3 pct. svarende tl ca. 4 ma. kr. (1988 værd). tabellen er tallene fra 1988 ogsá opgjort efter det nye opgerelsesprncp. 2 Udferselsværden er kke korrgeret for resttutons og udlgnngsbeleb fra Landbrugsfonden Bruxelles (FEOGA), der udbetales eller opkræves of landbrugsmnsterets EFdrektorat. Procent 3 Fra og med 1983 er ndfersel og udfersel drekte tl og fra den danske kontnentalsokkel medregnet udenrgshandelsstatstkken. 4 Inkl. Tyske Demokratske Republk. 5 Inkl. Pourto Rco. 6 Opgerelsen er ændret og er kke umddelbart sammenlgnelg med de forudgáende ár. Tallene er forelebge. 7 Tallene for 1993 ndeholder Tjekkske Rep. og Slovaket. Andre markeder 50,8 pct. 0vrge lande 16,2 pct. Forb. Rep. Tyskland 17,5 pct. Andre markeder 46,2 pct. 0vrge lande 14,7 pct. Forb. Rep. Tyskland 23,9 pct. Asen 10,3 pct. USA 7,4 pct. Sverge 10,5 pct. v Ú 00 n ó v z UK 13,5 pct Andre EF lande 18,2 pct. Oprndelge og nye EF lande 49,2 pct. Asen 10,3 pct. USA 5,0 pct. Sverge 9,6 pct. Norge 6,6 pct UK 9,5 pct. Andre EF lande 20,4 pct. EF lande 53,8 pct. Eksporten 1983 procentvs fordelt ph lande Eksporten 1993* procentvs fordelt ph lande 95

I I 1 Betalngs og kaptalbalance Betalngsbalancen Bruttoudgfter og ndtægter 1983 Udgfter Indtægter Mlloner kroner Udgfter 1984 Indtægter Udgfter 1985 Indtægter 1986 Udgfter Indtægter Lebende poster 222 830 210 055 259 060 241 280 290 075 261 242 286 687 250 372 Varehandel, fob 146 090 148 265 168 525 166 530 187 790 179 940 180 564 172 036 Setransport 18 395 22 785 20 195 23 545 21 740 24 199 18 826 19 500 Danske skbe 13 095 18 570 14 025 18 275 14 960 18 945 12 271 14 897 Udenlandske skbe.. 5 300 4 215 6 170 5 270 6 780 5 254 6 555 4 603 0vrge lebende poster 58 345 39 005 70 340 51 205 80 545 57 103 87 297 58 836... Rejser 11 075 11 950 12 715 13 385 14 935 14 050 17 139 14 234 0vrge varer, tjenester og ndkomst 11 735 12 165 11 590 15 370 13 730 19 473 12 951 17 608..... De europæske Fællesskaber 3 915 5 685 4 355 8 220 5 230 7 820 6 529 9 810 Renter, udbytter mv 27 210 8 280 37 055 12 815 41 805 14 760 44 119 16 165 Ensdge overforsler 4 410 925 4 625 1 415 4 845 1 000 6 559 1 019 Nettondtægter 1983 Mlloner kroner Lebende poster _ 12 775 _ 17 780 _ 28 833 _ 36 315 Varehandel, fob 2 175 1 995 ± 7 850 ± 8 528 Setransport 4 390 3 350 2 459 674 0vrge lebende poster. ± 19 340 ± 19 135 23 442 28 461 heraf renter, udbytter mv.. 18 930 ± 24 240 _ 27 045 ± 27 954 Kaptalposter samt fejl og mangler' 12 775 17 780 28 833 36 315 Prvate vrksomheder mv. samt fejl og mangler2 2 543 20 004 38 454 ± 14 560 Offentlge nsttutoner mv 17 421 5 5 688 4 297 36 786... Monetære nsttutoner3 ± 7 189 3 464 ± 13 918 14 089 I Fell og mangler opstár pga. unejagtghed det statstske materale. 2 Fra og med 1987 nkl. pengensttutternes udlandsstllng. 3 Fra og med 1987 ekskl. pengensttutternes udlandsstllng. 1984 1985 1986 Nettondtægter Betalngsbalancens lobende poster procent of bruttonatonalproduktet.. Procent 1983 2,5 1984 _ 3,1 1985 4,7 1986 5,4 Kaptalbalancen (udlandsgælden) Aktver 1983 Passver Mllarder kroner pr. 31.12 1984 Aktver Tlgodehavender og gæld alt 172,9 365,8 209,3 433,6 268,5 512,0 275,0 537,0 Prvate kke banksektor 58,2 135,7 70,6 166,7 78,5 198,0 107,0 202,0 Oblgatoner mv Akter 0vrge aktver /passver Offentlg sektor 7,2 160,0 8,2 173,0 9,0 181,0 8,5 209,0. _.. Staten 7,2 102,0 8,2 98,0 9,0 93,0 8,5 118,0 Oblgatoner udstedt Danmark 4,0 11,0 28,0 29,0 0vrge aktver /passver 54,0 64,0 60,0 62,0 Pengensttutterne 65,6 69,5 90,3 93,3 127,2 132,7 117,6 120,1. Natonalbanken 41,9 0,6 40,2 0,6 53,8 0,3 41,9 5,9 Passver Aktver 1985 Passver Aktver 1986 Passver Nettogæld (passver aktver) 1983 Mllarder kroner pr. 31.12 1984 1985 1986. I alt 192,9 224,3 243,5 262,0 Prvate kke banksektor.... 77,5 96,1 119,5 95,0 Offentlg sektor 152,8 164,8 172,0 200,5 Pengensttutterne. 3,9 3,0 5,5 2,5 Natonalbanken. 41,3 ± 39,6 ± 53,5 ± 36,0 1 Nettogæld 1983 1984 1985 1986 Nettogælden over for udlandet ultmo aret Procent procent of bruttonatonalproduktet.. 37,7 39,7 39,6 39,3 96

1991' Betalngs og kaptalbalance Udgfter 1987 Indtægter Udgfter 1988 Indtægter Udgfter 1989 Indtægter Udgfter 1990 Indtgter 1991 1992` 1993` Udgfter Indtægter Udgfter Indtægter Udgfter Indtægter 277 989 257 647 295 737 286 788 334 093 325 941 342 377 350 552 385 187 399 162 412 818 441 632 452 814 488 823 169 914 175 449 172 421 185 062 192 128 209 766 192 325 222 361 204 601 234 898 201 770 245 130 190 617 242 774 18 387 17 968 22 275 22 464 26 692 27 755 24 844 27 220 29 028 31 457 26 866 29 408 27 072 30 778 12 201 14 712 16 011 18 963 19 678 23 815 18 239 22 572 21 995 27 193 19 915 24 969 20 547 25 859 6 186 3 256 6 264 3 501 7 014 3 940 6 605 4 648 7 033 4 264 6 951 4 439 6 525 4 919 89 688 64 230 101 041 79 262 115 273 88 420 125 208 100 971 151 558 132 807 184 182 167 094 235 125 215 271 19 562 15 189 21 143 16 308 21 434 16 898 22 748 20 556 21 599 22 233 23 048 22 855 20 837 19 785 11 955 20 454 13 410 26 137 14 994 25 340 15 352 31 073 16 046 37 942 15 671 38 027 17 613 33 465 6 673 9 250 7 614 10 586 7 067 9 188 6 841 10 164 9 132 10 964 8 796 10 617 8 859 12 115 46 096 17 939 52 895 24 742 66 065 34 448 72 169 36 952 95 130 59 408 127 132 93 413 178 067 147 470 5 402 1 398 5 979 1 489 5 713 2 546 8 098 2 226 9 651 2 260 9 535 2 182 9 749 2 436 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 20 342 8 8 949 8 152 8 175 13 975 28 814 36 009 5 535 12 641 17 638 30 036 30 297 43 360 52 157 419 189 1 063 2 376 2 429 2 542 3 706 25 458 _ 21 779 26 853 24 237 18 751 17 088 _ 19 854 28157 ± 28 153 ± 31 617 ± 35 217 ± 35 722 ± 33 719 ± 30 597 20 342 8 949 8 152 _ 8175 _ 13 975 _ 28 814 36 009 29 232 23 493 ± 15 690 4 920 6 952 ± 40 261 72 609 21116 5 852 =3818 8467 ± 27 861 10319 61 441 30 006 8 692 27 660 21 562 20 838 1 128 ± 24 841 1987 1988 1989 1990 1991' 1992' 1993' 2,9 1,2 ± 1,1 1,0 1,7 3,4 4,1 1987 1988 1989 1990 I 1991 1992' 1993' Aktver Passver Aktver Passver Aktver Passver Aktver Passver Aktver Passver Aktver Passver Aktver Passver 325,0 601,0 415 708 452 742 563 845 651 973 689 991 824 1 097 97,5 197,5 120 235 155 247 196 278 295 428 306 405 333 433 9 30 15 23 22 23 49 25 33 24 34 37 22 5 30 8 27 7 34 17 37 13 51 27 89 200 110 216 147 248 212 386 236 368 248 369 10,0 246,0 11 260 12 244 30 291 16 259 20 328 23 480 10,0 127,0 11 123 12 115 12 118 12 106 13 115 14 177 44,0 54 47 72 132 186 274 75,0 83 82 18 101 4 21 7 27 9 29 152,5 156,5 207 212 239 250 273 275 291 282 290 230 392 183 65,0 1,0 77 1 46 1 64 1 49 4 73 28 76 1 1987 1988 1989 1990 I 1991 1992' 1993' 276,0 293 290 282 322 302 273 100,0 115 92 82 133 99 100 236,0 249 232 261 243 308 457 4,0 5 11 2 ± 9 ± 60 209 64,0 _ 76 45 63 _ 45 _ 45 _ 75 1987 1988 1989 1990 I 1992' 1993 " 39,4 40,0 37,8 35,3 38,9 35,3 31,0 97

IMF, Betalngs og kaptalbalance Internatonal lkvdtet ved arets udgang 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 Natonalbanken Mlloner kroner Guldbeholdnng 6 137 5 661 4 772 4 675 4 858 4 595 4 340 3 720 3 464 3 456 4 339 Særlge trmknngsrettgheder Den nternatonale Valutafond (SDR) 1 227 1 747 1 759 1 862 1 301 1 542 1 850 1 246 1 430 528 580 Europa ske valutaenheder (ECU) 4 805 3 234 4 194 392 3 777 10 454 4 625 5 200 2 814 2 757 4 947 Bruttofordrnger p udlandet 27 569 27 190 41 328 33 562 54 078 59 063 33 180 52 707 38 588 63 540 62 818 Reservestllng....... 2 120 2 368 2 040 1 143 1 065 2 167 2 213 1 807 2 155 2 975 2 876. Internatonal lkvdtet, brutto 41 858 40 200 54 093 41 634 65 079 77 821 46 208 64 680 48 451 73 256 75 560 Forplgtelser over for udlandet 588 570 605 5 770 710 1 582 1 304 1 361 3 888 28 292 790 Internatonal lkvdtet, netto 41 270 39 630 53 488 35 864 64 369 76 239 44 904 63 319 44 563 44 964 74 770 Mllarder kr. 600 500 Prvate vrksomheders nettopassver 400 300 200 NM& Samlet nettogæld (ved Arets udgang) 100 Offentlge nsttutoners nettopassver 0 100 Pengensttutters nettopassver 200 300.. N Natonalbankens nettopassver 1991 1992 1993 Kaptalbalancen (nettobelob) Mllarder kr. 300 250 Eksport af varer 200 Import af varer 150 100 50 0 Eksport at tjenester Import af tjenester Lebende poster 50 1982 83 84 85 86 87 88 89 90 91 92 93 Vare og tjenestebalancen 98

... I Statens fnanselle transaktoner 1983 1984 Mlloner kroner 1985 1986 1987 1988 Offentlge fnanser Statens drfts, anlægs og udlánsoverskud ekskl. nettorenter 19 751 3 135 26 700 58 337 51 893 35 318 29 472 25 889 3 802 981 _ 5 202 Nettorenter ± 34 490 46 778 53 038 _ 50 495 48 339 _ 48 809 48 169 _ 49 055 _ 42 124 ± 36 231 43 246 Statens drfts, anlægs og tattles. overskud _ 54 241 _ 43 643 _ 26 338 7 842 3 554 _ 13 491 _ 18 697 _ 23 166 _ 38 322 _ 35 250 _ 48 448 ± Den socale Pensonsfonds oblgatonskeb (netto).. 5 824 6 875 7 347 7 260 6 498 6 522 6 169 7 361 7 699 7 556 6 758 _ Overfersel tl ATP 4 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Statens evrge keb of oblgatoner, netto.. 137 ± 144 158 1 910 ± 938 90 ± 17 436 749 1 753 0 + Genudlán af statslán 100 1 153 1 267 2 161 856 956 3 108 Afdrag pá udlán 1 112 1 150 1 254 1 171 1 044 996 950 1 168 506 2 106 _ 104 Beholdnngsbevaegelser og kurs regulernger 4 722 ± 9 402 1 960 7 729 1 964 4 399 6 179 _ 13 176 9 077 _ 12 566 11 590 Nettokasseoverskud = _ Nettofnanserngsbehov _ 54 372 _ 39 823 _ 30 629 7 572 902 _ 15 861 _ 18 987 _ 17 908 _ 56 197 _ 30 843 _ 46 620 _ Afdrag pa udenlandsk statsgæld 12 409 45 996 30 108 44 368 28 113 36 274 17 844 15 013 29 408 16 488 16 716 ± Afdrag pá ndenlandsk statsoblgatonsgæld mv. 25 976 35 379 48 161 52 269 52 249 61 235 62 725 44 671 25 740 55 654 38 050 ± Indlesnng of statsgældsbevser 22 100 22 900 28 800 16 000 15 460 25 540 26 785 33 900 38 300 39 900 36 250 ± Tlbagebetalng af bunden opsparng 3 83 58 51 52 494 485 379 0 Bruttokasseoverskud = _ bruttofnanserngsbehov _ 114 857 _ 144 098 _ 137 701 _ 105 148 _ 94 978 _ 138 961 _ 126 393 _ 111 986 _ 150 130 _ 143 263 _ 137 635 Afvklet ved: Udenlandsk lántagnng, brutto 22 866 33 282 35 154 77 764 41 054 26 181 13 112 20 122 2 218 27 528 73 278 Bunden opsparng 1 407 177 25 12 2 ± 17 0vrg ndenlandsk lántagnng, brutto 101 091 103 867 100 945 57 902 60 411 94 663 108 678 101 833 114 354 135 013 120 856 Trek pa Natonalbanken' ± 9 100 6 949 195 _ 30 695 6 512 18 105 4 601 ± 9 952 33 558 ± 19 278 ± 56 499 Fnanserng alt 114 857 144 098 137 701 105 148 94 978 138 961 126 393 111 986 150 130 143 263 137 635 ' Indeholder Postgroen tt og med 1985, hvorefter den ndgár som en del af bruttokasseoverskuddet. Udvklngen statens gæld 1983 1984 1985 1986 1987 Mlloner kroner Nettofnanserngsbehov 54 372 39 823 30 629 _ 7 572 _ 902 15 861 18 987 17 908 56 197 30 843 46 620 + Emssonskurstab, udenl. statslan 292 330 101 1 401 962 329 466 1 174 150 287 1 201 + Valutakursregulerng af udenl. statslan mv. 10 968 6 955 ± 17 362 7 814 _ 6 180 6 459 ± 4 036 ± 3 213 ± 14 074 42 129 40 644 + Emssonskurstab, ndent. statslán 15 491 13 279 4 490 1 618 1 234 653 3 022 6 617 ± 6 046 10 545 4 099 = Ændrng statsgæld 81 123 60 387 17 858 _ 12 367 _ 4 886 23 302 18 439 22 486 35 927 83 804 92 564 Statens geld.. Samlet statsgæld pr. 31. december 355 171 415 558 433 416 421 049 416 163 439 465 457 904 480 390 516 317 600 121 692 685 Indenlandsk grd alt 252 656 317 024 340 486 301 135 288 526 315 132 341 873 361 289 423 978 495 488 527 073 Nettogeld tl Natonalbanken ± 19 836 14 336 _ 20 752 51 448 57 960 39 855 ± 35 254 ± 45 206 ± 38 405 ± 16 010 35 075.. 1989 1990 1991* 1992* 1993e 1988 1989 1990 1991` 1992' 1993' 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991* 1992* 1993* Mlloner kroner Oblgatonsgeld mv 272 492 331 360 361 238 352 583 346 486 354 987 377 127 406 495 462 383 511 498 562 148 Udenlandsk geld alt 102 515 98 534 92 930 119 914 127 637 124 333 116 031 119 101 92 339 104 633 165 612 Procent 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 ;;;;;;; 82 83 84 85 86 87 88 89 90 91 92 93 Relatv fordelng af ndkomstoverforsler tt husholdnnger 0 Andre ndkomstoverfersler Tjenestemandspensoner Sygedagpenge, bernetlskud og bolgskrng mv. Arbejdsleshedsdag penge, efterlen, kontantydelser og bruttorevalderngsydelser Generelle pensoner procent af BFI 14 12 10 8 6 4 2 0 2 4 6 8 10 12 14 '82 83 84 85 86 87 88 89 90 91 92 93 forhold tt landets bruttofaktorndkomst (BFI) Statens nettorenteudgft DAU overskud ekskl. renter DAUoverskud Statens drfts, anlægs og udlânsoverskud (DAU) samt renteudgfter 99

alt Offentlge fnanser Realokonomsk fordelng 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991' 1992' 1993* 1984 1993`' Den samlede offentlge sektor Mlloner kroner Procent Drfts og kaptaludgfter alt.. 344 293 368 351 373 718 403 856 437 872 460 349 473 918 495 767 523 537 565 338 100,0 100,0 Drftsudgfter 325 919 347 062 355 992 384 942 416 400 439 560 454 007 478 537 498 664 535 738 94,7 94,8 Konsum alt 146 176 155 481 159 359 176 214 188 487 196 546 202 504 210 358 218 309 231 561 42,5 41,0 Lonnnger og arbejdsgverbdrag 104 850 110 282 114 398 125 773 136 347 142 219 146 755 152 411 157 233 163 911 30,5 29,0 Forbrug of fast realkaptal. 4 328 4 948 5 412 5 997 6 420 7 025 7 542 7 912 8 412 8 577 1,3 1,5 Forbrug of rá og hjaelpestoffer mv. 49 590 53 657 54 905 61 076 63 970 67 016 69 583 74 988 77 803 85 142 14,4 15,1 Salg af varer og tjenester 12 592 13 406 15 356 16 632 18 250 19 714 21 376 24 953 25 139 26 069 3,7 4,6 Lebende overforsler alt 179 743 191 581 196 633 208 728 227 913 243 014 251 503 268 179 280 355 304 176 52,2 53,8 Renter my 54 149 60 639 58 692 57 746 58 305 57 464 58 505 61 077 58 580 68 171 15,7 12,1 Subsder 18 621 18 358 20 060 22 011 25 340 26 955 28 354 28 740 33 482 34 507 5,4 6,1 Tl offentlge vrksomheder.. 3 525 3 756 3 924 4 511 4 795 5 139 4 801 5 279 5 237 5 884 1,0 1,0 Tl prvate vrksomheder 15 096 14 602 16 136 17 500 20 545 21 816 23 553 23 461 28 246 28 623 4,4 5,1 Andre lebende overfersler 106 973 112 584 117 881 128 971 144 268 158 595 164 644 178 362 188 293 201 499 31,1 35,6 Tl husholdnnger. 96 155 100 396 103 307 113 716 126 956 140 360 147 423 157 662 167 470 178 921 27,9 31,6 Tl prvate nsttutoner 748 640 616 582 736 848 922 1 150 1 418 1 805 0,2 0,3 Tl Gronland og Færeerne.. 1 821 2 006 2 070 2 726 2 970 2 980 2 958 3 161 3 336 3 426 0,5 0,6 Tl EF's nsttutoner 4 713 5 489 6 439 6 857 8 158 7 819 6 841 9 132 8 796 9 505 1,4 1,7 Tl udland evrgt 3 536 4 053 5 449 5 090 5 448 6 589 6 500 7 257 7 273 7 842 1,0 1,4 Kaptaludgfter 18 374 21 289 17 726 18 914 21 472 20 789 19 911 17 230 24 873 29 600 5,3 5,2 Kaptalakkumulaton alt.. 10 970 13 366 10 777 12 551 13 623 13 159 12 780 10 327 16 495 17 539 3,2 3,1 Faste bruttonvesternger. 11 845 14 064 13 869 15 581 16 836 16 618 15 570 12 967 19 540 19 449 3,4 3,4 Nynvesternger 11 867 14 086 14 066 15 715 17 143 16 691 15 698 15 821 18 158 19 181 3,4 3,4 Keb af bygnnger, netto. ± 22 ± 22 ± 197 ± 134 ± 307 73 ± 128 ± 2 854 1 382 268 0,0 0,0 Lagerforegelse ± 74 514 _ 740 ± 782 ± 844 ± 534 413 192 ± 500 100 0,0 0,0 Keb of jord og rettgheder, netto. 801 ± 1 212 2 352 _ 2 248 2 369 _ 2 925 3 3 203 _ 2 832 2 545 2 011 _ 0,2 ± 0,4 Kaptaloverfersler alt 7 404 7 923 6 949 6 363 7 849 7 630 7 131 6 903 8 378 12 061 2,2 2,1 Tl ndland. 6 494 7 119 6 283 6 245 7 723 7 555 7 052 6 792 8 016 11 983 1,9 2,1 Tl udland 910 804 666 118 126 75 79 111 362 78 0,3 0,0 Drfts og kaptalndtægter alt 321 130 355 907 396 378 420 744 442 214 456 236 461 837 478 744 501 781 526 881 100,0 100,0 Drftsndtægter. 317 960 352 447 394 014 417 734 439 410 453 521 456 505 472 435 498 213 521 049 99,0 98,9 Bruttorestndkomst 4 328 4 948 5 412 5 997 6 420 7 025 7 542 7 912 8 412 8 577 1,3 1,6 Overskud of offentlge vrksomheder mv. 6 756 6 820 7 371 4 458 5 953 9 056 6 054 5 373 11 205 8 935 2,1 1,7 Lobende overfersler alt 306 876 340 679 381 231 407 279 427 037 437 440 442 909 459 150 478 596 503 537 95,6 95,6 Formuendtægter alt 21 723 23 420 25 283 26 911 28 174 28 793 32 336 32 441 34 904 38 210 6,8 7,3 Renter, udbytter my.. 21 189 22 871 24 530 26 389 27 625 28 276 31 671 31 724 34 160 37 425 6,6 7,1 Indtægter af jord og rettgheder mv. 534 549 753 522 549 517 665 717 744 785 0,2 0,1 Skatter og afgfter alt 268 561 300 836 337 416 359 183 376 822 387 453 388 112 403 192 419 871 437 161 83,6 83,0 Indrekte skatter 102 228 112 913 130 879 135 974 139 552 140 201 141 523 144 889 149 114 153 883 31,8 29,2 Drekte skatter 155 156 175 661 195 466 208 943 226 248 235 426 233 268 244 775 256 256 267 977 48,3 50,9 Oblgatorske gebyrer og beder.... 730 826 795 932 1 195 1 292 1 374 1 325 1 283 1 573 0,2 0,3 Oblgatorske bdrag tl socale skrngsordnnger.. 10 447 11 436 10 276 13 334 9 827 10 534 11 947 12 203 13 218 13 728 3,3 2,6 Frvllge bdrag tl socale skrngsordnnger 241 313 343 464 401 309 378 368 381 388 0,1 0,1 Imputerede bdrag tl socale skrngsordnnger 5 725 5 989 6 281 7 060 7 669 8 236 8 418 9 021 9 627 10 159 1,8 1,9 Andre lebende overfersler 10 626 10 121 11 908 13 661 13 971 12 649 13 665 14 128 13 813 17 619 3,3 3,3 Fra andre ndenlandske sektorer 2 263 2 483 2 762 2 920 3 576 3 219 3 685 3 478 3 607 4 739 0,7 0,9 Fra EF's nsttutoner 8 284 7 544 9 054 10 642 10 287 9 323 9 853 10 581 10 188 12 813 2,6 2,4 Fra udland evrgt 79 94 92 99 108 107 127 69 18 67 0,0 0,0 Kaptalndtægter 3 170 3 460 2 364 3 010 2 804 2 715 5 332 6 309 3 568 5 832 1,0 1,1 Kaptalskatter 1 114 1 418 1 660 2 242 2 095 2 062 2 197 2 142 2 338 2 462 0,3 0,5 Andre kaptaloverfersler 2 056 2 042 704 768 709 653 3 135 4 167 1 230 3 370 0,6 0,6 Drftsoverskud = bruttoopsparng 7 959 5 385 38 022 32 792 23 010 13 961 24 998 _ 6 102 _ 451 _ 14 689 Fordelt pá:............. Den statslge Sektor. ± 29 631 ± 10 842 20 340 18 834 7 280 _ 307 ± 14 594 ± 22 202 _ 19 833 ± 31 515 De socale kasser og fonde. 7 508 7 888 7 755 6 950 8 294 8 387 10 437 10 764 11 024 10 075. Den samlede kommunale sektor 14 164 8 339 9 927 7 008 7 436 5 881 6 655 5 336 8 358 6 750 Drfts og kaptaloverskud = fordrngserhvervelse, netto _ 23 163 _ 12 444 22 660 16 888 4 342 _ 4 113 _ 12 081 _ 17 023 _ 21 756 _ 38 457 Fordelt pá: Den statslge sektor... ± 37 134 19 174 14 406 14 350 1 722 ± 6 410 ± 19 490 ± 22 985 27 992 40 007 De socale kasser og fonde. 6 831 6 795 6 494 5 964 7 448 7 649 9 568 9 833 9 633 8 174 Den samlede kommunale sektor 7 140 65 1 760 _ 3 426 _ 4 828 _ 5 352 2 159 3 872 _ 3 397 6 625 Anm. Vedrorende de forskellge poster, se Begreber Offentlge fnanser. 100

I ovrgt Offentlge fnanser Funktonelfordelng. 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991* 1992* 1993* 1984 1993' Den samlede offentlge sektors udgfter Mlloner kr. Procent. I alt 344 293 368 351 373 718 403 856 437 872 460 349 473 918 495 767 523 537 565 338 Funktonsfordelte udgfter alt.. 290 251 307 791 315 091 346 131 379 526 402 786 415 274 433 918 464 704 496 685 100,0 100,0 Overordnede offentlge tjenester 43 192 46 659 49 643 53 300 58 099 60 330 59 440 64 649 67 593 69 327 14,9 14,0 Generelle offentlge tjenester 23 804 26 550 29 191 31 209 34 213 35 831 34 143 38 136 40 444 41 742 8,2 8,4 Generel admnstraton 10 721 11 916 12 039 13 526 14 572 15 032 14 406 14 901 16 333 16 857 3,7 3,4 Forholdet tl udlandet 11 991 13 453 15 672 15 843 17 754 18 645 17 677 21 011 21 964 22 669 4,1 4,6 I ovrgt 1 092 1 181 1 480 1 840 1 887 2 154 2 061 2 244 2 147 2 216 0,4 0,4 Forsvar mv 13 187 13 383 13 172 14 472 15 800 15 944 16 467 17 489 17 566 17 795 4,5 3,6 Offentlg orden og skkerhed 6 201 6 726 7 280 7 619 8 086 8 555 8 829 9 025 9 583 9 790 2,1 2,0 Samfundsmæssge og socale forhold. 210 329 223 175 228 689 252 717 277 500 296 656 307 477 323 628 342 849 368 991 72,5 74,3 Undervsnng 40 477 42 191 43 772 48 572 52 426 55 433 57 293 58 464 60 733 68 072 13,9 13,7 Folkeskole og lgnende 19 578 20 548 20 866 23 268 24 525 25 035 25 242 25 780 24 954 27 970 6,7 5,6 Ungdomsuddannelsesnveau 8 465 8 450 8 821 10 109 11 058 12 005 12 080 11 816 11 741 13 160 2,9 2,6 Hejere og vderegâende uddannelse 7 259 7 668 8 269 8 414 9 500 10 191 10 921 10 668 12 532 14 046 2,5 2,8 Sundhedsvæsen 31 135 33 396 34 324 37 447 40 129 41 457 42 435 45 130 46 657 48 777 10,7 9,8 Hosptaler mv.. 23 865 25 509 25 822 28 143 29 800 30 831 31 572 32 381 33 161 34 667 8,2 7,0 Indvduel sundhedstjeneste 6 821 7 386 8 025 8 654 9 666 9 922 10 161 12 053 12 711 13 289 2,4 2,7 Admnstraton 247 285 308 409 437 483 539 509 454 475 0,1 0,1 I ovrgt 202 216 169 241 226 221 162 186 331 346 0,1 0,1 Socal tryghed og velfærd 124 433 132 269 136 637 151 512 166 862 180 822 188 982 199 532 212 820 227 240 42,9 45,8 Skrngsydelser.. 91 154 95 088 97 669 107 284 119 492 131 248 137 518 146 980 156 261 166 849 31,4 33,6 Velfærdsforanstaltnnger.. 28 957 32 340 33 948 38 628 41 075 42 981 44 572 45 664 49 675 53 041 10,0 10,7 Admnstraton.. 4 298 4 817 5 000 5 575 6 271 6 569 6 864 6 989 6 862 7 327 1,5 1,5 I ovrgt. 24 24 20 25 24 24 28 19 22 23 0,0 0,0 Bolgforhold mv 5 417 5 750 4 523 5 083 6 600 6 844 6 664 8 117 8 479 11 045 1,9 2,2 Bolgforhold... 2 967 3 299 3 158 3 374 4 391 4 622 4 840 5 809 6 068 7 904 1,0 1,6 Samfundsplanlægnng.. ± 151 ± 445 ± 107 237 438 472 182 412 351 457 ± 0,1 0,1 Santære tjenester 2 458 2 784 1 352 1 332 1 607 1 575 1 436 1 710 1 923 2 505 0,8 0,5.. 143 112 120 140 164 175 206 186 137 179 0,0 0,0 Relgose, rekreatve og kulturelle tjenester 8 867 9 569 9 433 10 103 11 483 12 100 12 103 12 385 14 160 13 857 3,1 2,8 Rekreatve tjenester 2 866 3 337 3 076 3 407 3 734 3 791 3 875 3 777 4 532 4 435 1,0 0,9 Kulturelle tjenester 3 597 3 824 3 865 4 323 4 611 5 114 4 951 5 177 5 922 5 795 1,2 1,2 Relgose tjenester 2 339 2 341 2 417 2 272 3 026 3 074 3 173 3 292 3 558 3 482 0,8 0,7 I ovrgt 65 67 75 101 112 121 104 139 148 145 0,0 0,0 Erhvervsekonomske forhold 36 730 37 957 36 759 40 114 43 927 45 800 48 357 45 641 54 268 58 365 12,7 11,8 Energforsynng 1 313 1 350 1 149 1 460 1 764 1 365 1 209 1 678 1 256 2 390 0,5 0,5 Landbrug, skovbrug og fsker mv 9 568 9 740 10 332 11 757 11 445 10 889 12 448 12 730 14 824 15 014 3,3 3,0 Rastofudvndng, ndustr samt bygge......... Voksen og efteruddannelse.. 3 795 4 138 4 439 5 212 5 593 6 496 7 199 8 402 9 517 10 667 1,3 2,1 Tjenester knyttet tl uddannelse.. 540 501 447 533 579 533 508 482 426 477 0,2 0,1 Admnstraton.. 807 854 896 998 1 132 1 132 1 296 1 283 1 532 1 717 0,3 0,3 I ovrgt. 33 32 34 38 39 41 46 33 31 35 0,0 0,0............. og anlæg 2 293 1 663 2 214 1 916 1 445 2 351 2 365 1 667 2 641 1 940 0,8 0,4 Samfærdsel og kommunkaton. 13 218 14 634 13 122 14 392 14 724 14 929 14 804 12 360 15 902 18 859 4,6 3,8 Veje og transport.. 5 846 6 561 5 716 6 598 6 477 6 597 6 299 6 708 6 976 8 273 2,0 1,7 Vandveje og havne 314 372 300 446 455 439 422 427 328 389 0,1 0,1 Kollektv transport 7 058 7 701 7 106 7 348 7 792 7 893 8 084 5 225 8 598 10 197 2,4 2,1 I ovrgt 0,0 0,0 Handel og servce samt generel erhvervsudvklng.. 10 338 10 570 9 942 10 589 14 549 16 266 17 531 17 206 19 646 20 162 3,6 4,1 Generel erhvervsudvklng.. 9 660 9 671 9 069 9 357 13 258 14 394 15 790 15 107 18 140 18 616 3,3 3,7 Handel og servce mv 677 898 869 1 226 1 285 1 866 1 736 2 079 1 484 1 523 0,2 0,3 I ovrgt.. 1 1 4 6 6 6 4 20 22 23 0,0 0,0 Ikke funktonsfordelte udgfter 54 042 60 560 58 627 57 725 58 346 57 563 58 645 61 849 58 833 68 653 101

.... Offentlge fnanser Funktonel fordelnl; 1984 De enkelte delsektorers udgfter Opgave Byrde Mlloner kroner Opgave 1985 Byrde Opgave 1986 Byrde Opgave 1987 Byrde Opgave 1988 Byrde Samlede offentlge sektor alt 344 293 344 293 368 351 368 351 373 718 373 718 403 856 403 856 437 872 437 872 Den statslge sektor alt 140 301 251 905 152 059 259 970 152 234 259 491 162 222 271 441 177 605 293 240 Generelle offentlge tjenester 16 656 16 643 18 520 18 509 21 196 21 189 22 057 22 043 24 259 24 250 Forsvar mv. 13 068 13 058 13 244 13 238 13 047 13 041 14 318 14 314 15 634 15 628. Offentlg orden og skkerhed 5 543 5 536 6 033 6 026 6 577 6 568 6 869 6 861 7 035 7 029 Undervsnng 17 961 17 887 18 634 18 622 17 062 19 366 20 389 21 815 22 285 23 792 Sundhedsvæsen 2 110 1 802 2 334 1 926 2 400 2 057 2 752 1 765 2 812 1 665. Socal tryghed og velfærd 5 104 89 184 5 736 92 673 6 271 95 016 9 291 89 558 12 566 99 862 Bolgforhold mv 3 175 3 182 3 301 3 308 3 172 3 175 3 462 3 463 3 825 3 829 Relgose, rekreatve og kulturelle tjenester 3 574 3 900 3 661 4 020 3 812 4 162 3 633 4 034 4 546 4 971 Energforsynng. 566 566 617 616 615 614 618 618 703 703 Landbrug, skovbrug og fsker mv 9 567 9 448 9 739 9 737 10 331 10 330 11 757 11 755 11 409 11 407 RAstofudvndng, ndustr samt bygge og anlæg 1 832 1 818 1 276 1 258 1 435 1 418 1 573 1 559 1 143 1 130 Samfærdsel og kommunkaton 7 242 7 255 7 995 8 013 7 313 7 353 7 437 7 472 7 807 7 831 Handel og servce samt generel erhvervsudvklng 2 605 4 970 3 151 5 062 3 108 4 779 3 034 4 682 6 494 8 145.. Ikke funktonsfordelte udgfter 51 298 76 656 57 818 76 962 55 895 70 423 55 032 81 502 57 087 82 998. De socale kasser og fonde alt 30 749 6 767 30 431 8 308 29 640 9 548 31 387 10 947 34 410 10 240 Generelle offentlge tjenester Forsvar mv. Offentlg orden og skkerhed. Undervsnng. 22 0 207 0 403 472 Sundhedsvæsen. _ Socal tryghed og velfærd 30 105 5 260 29 372 6 134 28 080 6 506 29 852 7 485 32 876 7 888 Bolgforhold mv 27 27 94 94 82 82 93 93 20 20 Relgose, rekreatve og kulturelle tjenester Energforsynng Landbrug, skovbrug og fsker mv RAstofudvndng, ndustr samt bygge og anlaeg 234 234 192 192 553 553 34 34 Samfærdsel og kommunkaton 9 9 Handel og servce samt generel erhvervsudvklng 383 382 751 745 718 649 996 872 1 029 868.. Ikke funktonsfordelte udgfter 0 864 0 1 143 0 1 758 0 2 454 0 2 932.. Den amtskommunale sektor alt 36 313 21 822 38 464 25 495 41 061 27 109 44 495 32 537 47 523 35 256 Generelle offentlge tjenester 818 811 940 926 919 906 1 125 1 106 1 210 1 205 Forsvar mv.. Offentlg orden og skkerhed 125 125 116 116 123 123 126 126 131 131 Undervsnng....... 2 886 3 864 2 975 3 929 5 470 4 532 4 507 4 828 4 584 4 872 Sundhedsvæsen 22 384 22 636 24 194 24 532 24 606 25 093 27 090 27 753 28 185 28 930 Socal tryghed og velfærd. 5 668 2 956 6 211 3 644 6 280 3 675 7 438 5 843 7 862 6 039 Bolgforhold mv 156 157 174 171 201 200 249 269 327 322 Relgose, rekreatve og kulturelle tjenester 205 219 217 259 220 262 260 309 267 277 Energforsynng 0 1 0 1 Landbrug, skovbrug og fsker mv RAstofudvndng, ndustr samt bygge og anlaeg 4 5 4 7 7 3 4 2 Samfærdsel og kommunkaton 2 386 2 388 2 479 2 473 2 264 2 255 2 589 2 588 2 658 2 656 Handel og servce samt generel erhvervsudvklng 1 451 766 940 525 772 443 918 699 965 746 Ikke funktonsfordelte udgfter.. 234 ± 12 100 214 ± 11 086 202 ± 10 388 186 ± 10 987 1 330 ± 9 924.. Den kommunale sektor alt 136 930 63 799 147 397 74 578 150 783 77 570 165 752 88 931 178 334 97 668 Generelle offentlge tjenester 6 330 6 350 7 090 7 115 7 076 7 096 8 027 8 060 8 744 8 758 Forsvar mv. 119 129 139 145 125 131 154 158 166 172 Offentlg orden og skkerhed 533 540 577 584 580 589 624 632 920 926 Undervsnng.... 19 630 18 726 20 560 19 640 21 033 19 874 23 273 21 929 25 085 23 762 Sundhedsvæsen 6 641 6 697 6 866 6 936 7 318 7 174 7 605 7 929 9 132 9 534 Socal tryghed og velfærd 83 556 27 033 90 950 29 818 96 006 31 440 104 931 48 626 113 558 53 073 Bolgforhold mv. 2 059 2 051 2 181 2 177 1 068 1 066 1 279 1 258 2 428 2 429 Relgose, rekreatve og kulturelle tjenester. 5 088 4 748 5 691 5 291 5 401 5 009 6 210 5 760 6 670 6 235 Energforsynng 747 747 733 733 534 534 842 842 1 061 1 061 Landbrug, skovbrug og fsker mv 1 120 1 3 1 2 2 36 38 RAstofudvndng, ndustr samt bygge og anlæg 227 241 191 208 222 236 302 320 298 313 Samfærdsel og kommunkaton 3 590 3 575 4 160 4 148 3 545 3 514 4 357 4 323 4 259 4 237 Handel og servce samt generel erhvervsudvklng 5 899 4 220 5 728 4 238 5 344 4 071 5 641 4 336 6 061 4 790 Ikke funktonsfordelte udgfter.. 2 510 ± 11 378 2 530 _ 6 458 2 530 ± 3 166 2 507 ± 15 244 ± 84 ± 17 660 102

Offentlge fnanser Opgave 1989 Byrde Opgave 1990 Byrde Opgave 1991* Byrde Opgave 1992* Byrde 1993* 1984 1993 Opgave Byrde Opgave Procent Byrde Opgave Byrde 460 349 460 349 473 919 473 919 495 767 495 767 523 537 523 537 565 338 565 338 100,0 100,0 100,0 100,0 183 252 309 312 187 575 322 017 192 200 335 469 201 752 354 425 223 205 386 348 40,8 73,2 39,5 68,3 25 396 25 392 24 139 24 135 27 724 27 714 29 004 29 008 30 230 29 002 4,8 4,8 5,3 5,1 15 764 15 758 16 308 16 307 17 334 17 329 17 379 17 377 17 656 17 609 3,8 3,8 3,1 3,1 7 396 7 384 7 939 7 929 8 104 8 079 8 571 8 567 9 074 9 009 1,6 1,6 1,6 1,6 23 952 25 564 25 432 28 234 25 048 27 802 26 415 29 463 31 661 35 041 5,2 5,2 5,6 6,2 2 902 1 795 3 015 1 875 2 976 1 665 3 301 2 898 3 529 2 020 0,6 0,5 0,6 0,4 13 160 109 589 13 747 114 754 14 457 123 333 15 281 130 134 17 764 142 727 1,5 25,9 3,1 25,2 4 150 4 167 4 763 4 807 6 061 6 109 5 107 5 130 7 499 7 682 0,9 0,9 1,3 1,4 5058 5387 5027 5441 5318 5653 6017 6441 5713 5844 1,0 1,1 1,0 1,0 685 685 760 760 679 679 703 703 1 358 1 359 0,2 0,2 0,2 0,2 10 852 10 852 12 448 12 447 12 730 12 728 14 824 14 824 15 014 15 001 2,8 2,7 2,7 2,7 1 975 1 966 2 015 2 003 1 293 1 285 2 271 2 270 1 558 1 551 0,5 0,5 0,3 0,3 7 900 7 921 8 361 8 383 5 693 5 719 8 649 8 679 10 746 10 820 2,1 2,1 1,9 1,9 7 742 9 749 7 930 10 699 6 481 10 312 8 534 10 927 7 024 11 755 0,8 1,4 1,2 2,1 56 320 83 103 55 692 84 243 58 306 87 063 55 697 88 005 64 381 96 929 14,9 22,3 11,4 17,1 38 699 12 851 41 176 12 980 45 959 13 577 51 262 15 824 57 573 18 358 8,9 2,0 10,2 3,2 808 1 329 1 579 1 044 1 827 0,3 36 831 8 830 38 397 9 492 42 624 9 989 47 861 10 572 53 121 12 264 8,7 1,5 9,4 2,2 0,0 0,0 0,1 0,1 1 055 655 1 451 697 1 757 745 2 357 1 201 2 624 1 393 0,1 0,1 0,5 0,2 5 3 366 = 1 2 791 2 843 4 051 4 702 0,0 0,3 0,8 49 411 36 624 49 763 36 967 52 871 39 543 55 012 40 917 56 931 42 844 10,5 6,3 10,1 7,6 1 309 1 284 1 186 1 167 1 254 1 232 1 523 1 508 1 307 1 303 0,2 0,2 0,2 0,2 141 141 138 138 159 159 167 162 61 61 0,0 0,0 0,0 0,0 4 896 5 259 5 199 5 551 5 396 5 800 5 534 5 322 5 730 6 121 0,8 1,1 1,0 1,1 29 041 29 715 30 499 31 214 32 650 33 483 33 803 34 622 35 427 36 238 6,5 6,6 6,3 6,4 8 209 6 144 8 516 6 604 8 791 7 342 9 394 7 846 9 130 7 743 1,6 0,9 1,6 1,4 357 357 419 381 432 390 433 428 471 450 0,0 0,0 0,1 0,1 306 308 382 353 441 405 437 422 519 526 0,1 0,1 0,1 0,1 1 1 0,0 0,0 4 2 4 2 12 9 5 13 13 0,0 0,0 2 663 2 657 2 128 2 115 2 186 2 169 2 279 2 268 2 513 2 423 0,7 0,7 0,4 0,4 1 035 777 1 109 717 1 225 793 1 255 1 061 1 382 880 0,4 0,2 0,2 0,2 1 436 ± 10 020 183 11 274 326 _ 12 239 184 ± 12 722 379 ± 12 914 0,1 ± 3,5 0,1 2,3 188 987 101 562 195 445 101 989 204 736 107 368 215 516 112 376 227 630 117 802 39,8 18,5 40,3 20,8 8 445 8 474 8 818 8 840 9 158 9 186 9 917 9 928 10 206 10 227 1,8 1,8 1,8 1,8 157 163 159 160 155 161 187 189 ' 139 147 0,0 0,0 0,0 0,0 727 739 753 763 762 787 845 854 655 681 0,2 0,2 0,1 0,1 24 030 22 863 25 333 23 507 26 442 24 791 27 740 25 948 28 854 26 669 5,7 5,4 5,1 4,7 8 255 8 688 8 920 9 344 9 505 9 977 9 552 9 137 9 822 10 356 1,9 1,9 1,7 1,8 120 573 54 210 128 323 58 130 133 661 59 209 140 284 64 268 147 224 66 294 24,3 7,9 26,0 11,7 2 210 2 207 1 481 1 477 1 624 1 631 2 939 2 921 3 076 3 116 0,6 0,6 0,5 0,6 6 386 6 055 6 695 6 309 6 626 6 325 7 707 7 297 7 626 7 474 1,5 1,4 1,3 1,3 640 640 449 449 999 999 553 553 1 031 1 031 0,2 0,2 0,2 0,2 0 1 2 2 0,0 0,0 0,0 334 345 345 358 363 372 365 371 370 373 0,1 0,1 0,1 0,1 4329 4314 4315 4307 4481 4471 4974 4955 5601 5560 1,0 1,0 1,0 1,0 6 074 4 725 7 042 5 419 7 742 5 276 7 500 6 457 9 132 5 634 1,7 1,2 1,6 1,0 6827 ± 11 861 2 812 ± 17 073 3 218 ± 15 818 2952 ± 20 501 3895 ± 19 760 0,7 ± 3,3 0,7 _ 3,5 103

Offentlge fnanser Samlede ndkomstoverforsler tl husholdnngerne 1984 Mlloner kroner 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991' 1992' 1993 1984 Overfersler alt 96 155 100 396 103 307 113 716 126 956 140 361 147 424 157 659 167 471 178 921 100,0 100,0 Heraf:.... Den statslge sektor 8 306 8 947 9 404 12 723 17 143 19 000 19 550 20 567 21 958 23 063 8,6 12,9 De socale kasser og fonde 29 171 28 232 27 097 28 939 31 844 36 000 37 842 42 323 46 530 52 263 30,3 29,2 Den samlede kommunale sektor 58 678 63 217 66 806 72 054 77 969 85 361 90 031 94 772 98 982 103 595 61,1 57,9 Socale overforsler... 92 718 96 801 99 345 109 190 121 392 133 268 139 536 149 360 158 298 169 098 96,4 94,5 Tjenestemandspensoner 6 006 6 291 6 631 7 472 8 223 8 872 9 069 9 692 10 205 10 823 6,2 6,0 Generelle pensoner 36 529 39 490 41 629 43 833 47 464 52 269 54 871 57 694 59 420 61 218 38,0 34,2 Folkepenson. 24 185 25 741 26 893 28 321 30 651 33 902 35 507 36 415 37 475 38 852 25,2 21,7 Fertdspensonl... 12 344 13 749 14 736 15 511 16 813 18 367 19 365 19 623 20 274 20 734 12,8 11,6 Personlge tllæg........ 1 656 1 671 1 633 0,9 Specelle pensoner, ATP mv. 583 663 731 1 099 1 191 1 375 1 529 1 703 1 929 2 031 0,6 1,1 Efterlen 7 567 7 997 8 367 8 689 9 063 9 707 9 703 10 301 11 147 12 258 7,9 6,9 Arbejdsloshedsdagpenge 20 940 19 509 17 740 18 792 21 270 24 290 25 453 28 872 31 731 35 757 21,8 20,0 Bruttorevalderngsydelse...... 1 155 1 292 1 539 1 768 1,0 Kontantydelser flg. bstandsloven mv. 6 580 6 600 6 736 7 569 9 181 10 262 10 312 11 264 11 934 12 095 6,8 6,8 Syge og barselsdagpenge mv... 4 806 5 951 6 834 7 907 8 799 9 391 9 643 9 262 9 790 10 365 5,0 5,8 Bernetlskud, ungdomsydelser, frplads mv 4 908 4 910 4 918 4 926 3 889 3 939 4 043 4 348 4 572 5 401 5,1 3,0 Bernefamleydelse 484 470 456 2 776 5 739 6 011 6 239 6 638 7 033 7 180 0,5 4,0 Bolgskrng og bolgydelse 2 715 3 011 3 284 3 812 4 275 4 855 5 516 6 170 6 770 7 321 2,8 4,1 0vrge socale overforsler 1 600 1 909 2 019 2 317 2 300 2 297 2 002 2 124 2 228 2 881 1,7 1,6 Andre overforsler 3 437 3 595 3 962 4 526 5 568 7 093 7 888 8 299 9 173 9 823 3,6 5,5 Uddannelsesstette 2 539 2 450 2 517 2 743 3 785 4 851 4 948 4 883 5 264 5 675 2,7 3,2 Indekstllæg2 402 481 553 623 696 779 857 889 925 959 0,4 0,5 0vrge overforsler 496 476 892 1 160 1 087 1 462 2 083 2 527 2 984 3 189 0,5 1,8 1 Fer 1984 Enke og nvaldepenson. 2 Statslge ydelser tl de sákaldte ndekskontrakter hushold nnger kunne oprette fra 1957 tl 1971.............. Procent 1993 Procent 100 90 80 70 60 I Opgavefordelng Den samlede kommunale sektor 50 40 t De socale kasser og fonde 30 20 10 ; Den statslge sektor 0 t 10 20 30 40 Den statslge sektor 50 60 70 80 90 100 1 L De socale kasser og fonde Den samlede kommunale sektor Byrdefordelng 1980 81 82 83 84 85 86 87 88 89 90 91 92 93 Den relatve fordelng of den offentlge sektors udgfter, opgjort som opgave og byrde 104

Begreber alt markedsprser. Skatter og afgfter 1983 1984 Fordelt efter art: Mlloner kroner._._.. Offentlge fnanser 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992' 1993' 1983 1993* I alt 238 704 269 670 302 254 339 075 361 425 378 917 289 498 390 309 405 334 422 235 439 623 100,0 100,0 Indkomstskatter 131 024 151 555 171 270 190 744 203 951 221 022 229 636 226 918 239 000 250 689 262 164 54,9 59,6 Personlge ndkomstskatter. 124 007 134 093 151 352 162 399 177 537 193 008 201 106 204 650 215 900 225 714 228 420 52,0 52,0 Statslg ndkomstskat. 43 306 45 520 54 439 57 817 78 289 84 578 88 662 88 162 94 445 98 297 98 185 18,1 22,3 Amtskommunal ndkomstskat 17 738 19 686 21 329 22 957 26 034 28 697 29 862 30 989 32 401 34 108 34 924 7,4 7,9 Kommunal ndkomstskat 48 101 51 280 54 960 58 994 65 196 71 640 74 366 76 496 80 072 84 316 85 321 20,2 19,4. Andre ordnare skatter 13 154 15 921 17 540 18 720 2 838 2 865 2 539 2 666 2 783 2 850 2 950 5,5 0,7 Sarlg ndkomstskat 681 574 1 683 2 100 2 354 2 291 2 621 2 810 2 887 2 363 1 900 0,3 0,4 0vrge personlge ndkomstskatter 1 028 1 111 1 401 1 812 2 827 2 937 3 056 3 527 3 311 2 780 5 140 0,4 1,2 Selskabsskat mv. 6 994 14 224 14 637 20 990 16 138 16 570 16 138 12 416 13 403 13 772 20 100 2,9 4,6 Realrenteafgft.. 3 195 5 245 7 320 10 198 11 339 12 301 9 772 9 598 11 109 13 600 3,1 Frgerelses og afstáelsesafgft 23 43 36 35 78 105 91 81 99 95 43 0,0 0,0 Bader og oblgatorske gebyrer.. 560 730 826 795 932 1 196 1 292 1 374 1 325 1 283 1 573 0,2 0,4 Arbejdsmarkedsbdrag og kontngenter alt 9 196 11 765 13 875 12 069 15 704 10 885 12 757 14 441 14 845 16 074 18 467 3,9 4,2 Bdrag tl socale ordnnger alt. 9 196 10 447 11 436 10 276 13 333 9 827 10 535 11 947 12 203 13 218 13 728 3,9 3,1 Andre arbejdsmarkedsbdrag. 1 318 2 439 1 794 2 370 1 058 2 222 2 493 2 642 2 856 4 738 1,1 Skat of formue, ejendom og besddelse 12 711 10 350 11 618 13 362 16 323 16 593 16 070 16 385 16 162 16 241 18 023 5,3 4,1 Formueskat.. 3 640 1 044 1 395 1 806 1 779 1 904 1 242 934 763 720 700 1,5 0,2 Afgft of ary og gave 972 1 114 1 418 1 660 2 242 2 095 2 062 2 197 2 142 2 338 2 462 0,4 0,6 Vagtafgfter. 2 893 3 028 3 203 3 409 3 543 3 593 3 635 4 363 4 549 4 210 4 173 1,2 0,9 Ejendomsskatter. 5 206 5 164 5 602 6 488 8 758 9 001 9 132 8 891 8 708 8 973 10 688 2,2 2,4 Afgfter of varer og tjenester.. 84 737 94 550 103 582 121 130 123 401 128 113 128 454 129 799 132 444 136 237 137 650 35,5 31,3 Moms 50 237 55 318 60 462 65 746 68 177 68 692 70 499 72 100 73 864 84 217 86 108 21,0 19,6 Arbejdsmarkedsbdrag (AMBI) 8 873 9 633 9 831 9 913. Lensumsafgft.... 354 857 2 367 2 448 0,6 Told og mportafgfter mv 1 429 1 694 1 737 1 878 1 709 1 840 1 841 1 849 2 177 2 081 1 910 0,6 0,4 Afgfter of specelle varer.. 29 260 32 687 36 054 46 494 46 776 42 819 40 621 39 728 40 342 41 103 41 029 12,3 9,3 Regstrerngsafgft af motorkeretejer 6 766 8 913 11 187 13 264 10 480 7 984 7 396 7 917 8 353 8 485 8 322 2,8 1,9 Benznafgft. 4 212 4 371 4 494 6 725 7 141 7 155 6 832 5 637 5 506 5 719 5 626 1,8 1,3 Andre energafgfter. 3 430 3 426 3 553 8 401 11 224 9 430 8 637 8 339 9 137 10 371 12 401 1,4 2,8 Tobaksafgfter. 5 921 6 412 6 630 6 985 6 745 6 850 6 446 6 644 6 774 7 107 6 837 2,5 1,6 Afgfter af 01, vn og sprtus.. 5 471 5 722 5 958 6 446 6 592 6 570 6 517 6 530 6 120 5 377 4 152 2,3 0,9 Andre afgfter of specelle varer 3 460 3 843 4 231 4 675 4 593 4 830 4 793 4 661 4 453 4 043 3 692 1,4 0,8 Afgfter of specelle transaktoner 2 734 3 630 4 310 5 799 5 501 4 592 4 581 4 370 3 519 4 680 4 103 1,1 0,9 Stempelafgfter. 2 608 3 355 4 006 5 305 4 626 3 729 3 373 2 829 2 456 2 885 2 820 1,1 0,6 Andre afgfter of specelle transaktoner 126 275 304 494 875 863 1 208 1 542 1 063 1 795 1 283 0,1 0,6 Afgfter af specelle tjenester 895 985 1 052 1 293 1 437 1 533 1 565 1 567 1 747 1 762 2 035 0,4 0,5 Omsatnngsafgft af spl ved vaddeleb og tpnng.. 237 243 248 256 208 228 282 304 361 523 791 0,1 0,2 Afgft of motorkeretejs og lystfartejsforskrng 536 585 650 813 918 987 1 005 980 953 910 910 0,2 0,2 Andre afgfter of specelle tjenester 122 157 154 223 311 318 278 283 432 338 334 0,1 0,1 Dverse afgfter of varer og tjenester 183 235 33 81 199 237 286 25 20 17 0,1 0,0.. Andre produktonsskatter 476 720 1 083 974 1 113 1 108 1 290 1 392 1 559 1 712 1 747 0,2 0,4 Fordelt pa natonalregnskabsgrupper: _.._...._. I alt 238 704 269 670 302 254 339 075 361 425 378 917 389 498 390 309 405 334 422 235 439 623 100,0 100,0 Indrekte skatter.. 91 413 102 222 112 913 130 879 135 974 139 551 140 200 141 522 144 733 149 140 153 883 38,3 35,0 Vareskatter. 84 737 94 550 103 582 121 130 123 401 126 726 127 204 128 144 130 417 133 870 135 202 35,5 30,8 Ikke varetlknyttede ndrekte skatter 6 676 7 672 9 331 9 749 12 573 12 825 12 996 13 378 14 316 15 270 18 680 2,8 4,2 Drekte skatter.. 136 563 155 156 175 661 195 465 208 942 226 248 235 409 233 268 244 931 256 256 267 977 57,2 61,0 Kaptalskatter. 972 1 114 1 418 1 660 2 242 2 095 2 062 2 197 2 142 2 338 2 462 0,4 0,6 Bader og oblgatorske gebyrer 560 730 826 795 932 1 196 1 292 1 374 1 325 1 283 1 573 0,2 0,4 Oblgatorske bdrag tl socale ordnnger 9 196 10 447 11 435 10 276 13 333 9 827 10 535 11 947 12 203 13 218 13 728 3,9 3,1 Anm. Vedrerende perodserngen of skatterne og afgfterne samt den mere generelle defnton of de anvendte grupper se Skatter og afgfter Begreber Offentlge fnanser. Skattetrykket 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992' 1993' Fordelng pa natonalregnskabsgrupper.. Skatter og afgfter alts 46,6 47,7 49,1 50,9 51,6 51,8 50,8 48,8 49,0 49,4 49,9 Indrekte skatter.. 17,8 18,1 18,3 19,7 19,4 19,1 18,3 17,7 17,5 17,4 17,5 Drekte skatter 26,6 27,4 28,6 29,3 29,8 30,9 30,7 29,2 29,6 30,0 30,4 Kaptalskatter.. 0,2 0,2 0,2 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 Bader og oblgatorske gebyrer.. 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 Oblgatorske bdrag tl socale ordnnger 1,8 1,8 1,9 1,5 2,0 1,3 1,4 1,5 1,5 1,5 1,6. Korrgeret skattetryk2 48,8 50,0 51,7 53,5 54,2 54,2 53,4 51,4 51,7 51,8 52,0 Modfceret skattetryk3.. 24,5 25,6 27,5 31,2 31,4 30,3 28,8 27,0 26,0 26,7 25,7 Anm. Se skatter og afgfter Offentlge fnanser. 2 Skatter og afgfter procent af dsponbel bruttonatonalnd 3 Det modfcerede skattetryk vser den andel af samfundets ' Skatter og afgfter procent af bruttonatonalproduktet komst dsponble bruttondkomst, den offen tlge sektor dsponemarkedsprser. rer over. Procent 105

markedsprser. Natonalregnskab Forsynngsbalance '983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991' 1992' 1993 1980 prser mlloner kroner Bruttonatonalprodukt BNP 391 258 408 433 425 950 441 468 442 764 447 921 450 445 456 879 461 460 467 593 474 249 + Import af varer og tjenester 131 040 138 184 149 373 159 457 156 265 158 606 165 718 167 669 175 823 174 957 167 578 Tlgang alt = anvendelse alt _.. _ 522 298 546 617 575 323 600 925 599 029 606 527 616 163 624 548 637 282 642 551 641 827 + Eksport af varer og tjenester 142 176 147 108 154 406 154 454 162 295 174 922 182 193 194 833 209 922 217 679 214 729 Indenlandsk endelg anvendelse alt 380 122 399 509 420 917 446 471 436 734 431 605 433 970 429 715 427 360 424 871 427 098 Prvat konsum 212 292 219 469 230 365 243 583 239 929 237 481 236 539 236 644 239 900 241 573 248 216 Kollektvt konsum 105 465 105 030 107 682 108 205 110 873 111 920 111 234 110 752 110 783 112 389 116 769 Faste bruttonvesternger 61 947 69 930 78 714 92 176 88 703 82 808 83 639 82 179 77 777 71 409 70 074 Lagerforegelser... 417 5 079 4 156 2 506 + 2 771 + 603 2 559 139 + 1 100 498 7 962 Arlg realvækst procent Bruttonatonalprodukt markedsprser 2,5 4,4 4,3 3,6 0,3 1,2 0,6 1,4 1,0 1,3 1,4 + Import af varer og tjenester 1,8 5,5 8,1 6,8 + 2,0 1,5 4,5 1,2 4,9 + 0,5 + 4,2 Tlgang alt 2,3 4,7 5,3 4,5 _ 0,3 1,3 1,6 1,4 2,0 0,8 _ 0,1 + Eksport af varer og tjenester 4,9 3,5 5,0 0,0 5,1 7,8 4,2 6,9 7,7 3,7 + 1,4 Indenlandsk endelg anvendelse alt 1,4 5,1 5,4 6,1 _ 2,2 _ 1,2 0,5 _ 1,0 _ 0,5 _ 0,6 0,5 Prvat konsum. 2,6 3,4 5,0 5,7 + 1,5 + 1,0 + 0,4 0,0 1,4 0,7 2,8 Kollektvt konsum + 0,0 + 0,4 2,5 0,5 2,5 0,9 + 0,6 + 0,4 0,0 1,5 3,9 Faste bruttonvesternger 1,9 12,9 12,6 17,1 + 3,8 + 6,6 1,0 + 1,7 + 5,4 + 8,2 + 1,9 Bruttofaktorndkomsten (BFI) 1980 prser I mlloner kroner 331 422 344 784 357 928 370 553 375 524 383 626 387 285 394 500 396 076 402 892 406 789 Arlg stgnng procent vaekstrate.. 2,1 4,0 3,8 3,5 1,3 2,2 1,0 1,9 0,4 1,7 1,0 Produktvtetsudvklngen udvalgte erhverv (BFI 1980prser pr. beskættget) Arlg stgnng procent Landbrug mv. + 7,6 22,4 2,2 + 0,4 + 1,2 15,7 13,1 6,0 3,9 + 4,1 31,2 Fremstllngsvrksomhed.. 6,5 ± 0,4 ± 2,4 + 3,4 + 2,8 3,9 2,3 + 1,1 0,4 2,0 5,4 Markedsmaessge tjenester.. 2,4 2,6 0,4 2,1 + 0,1 1,2 1,8 5,0 2,6 2,1 + 0,1 Prsndeks Arlg stgnng procent Bruttonatonalprodukt markedsprser BNP 7,7 5,7 4,3 4,6 4,7 3,4 4,2 2,7 2,5 1,9 1,7 Bruttofaktorndkomst BFI 7,9 5,7 4,1 3,1 4,1 3,2 4,9 3,0 3,3 2,2 2,2 Prvat konsum. 6,8 6,4 4,3 2,9 4,6 4,0 4,3 2,7 2,2 2,1 1,7 Den funktonelle ndkomstfordelng Procent of BFI Forbrug of fast realkaptal.. 10,7 10,4 10,5 10,4 10,5 10,5 10,6 10,5 10,6 10,7 10,8 Nettorestndkomst.. 24,6 26,1 25,9 25,5 23,1 23,6 24,9 25,5 25,7 26,2 27,3 Lennngerlenkvote.. 64,7 63,5 63,6 64,1 66,4 65,9 64,5 64,0 63,7 63,1 61,9. Standardberegnet lenkvote 65,5 65,2 65,2 65,4 66,7 66,0 65,6 65,5 66,9 66,6 64,3 Indeks 1980 = 100 145 140 135 130 125 120 115 110 105 100 95 '81 82 83 84 85 86 87 88 Forsynngsbalancen. 1980 prser Tlgang Indeks = 100 190 180 170 Import 160 BNP 150 140 130 120 110 100 90 80 89 90 91 92 93 '81 82 83 84 85 86 87 88 89 90 91 92 93 Anvendelse Eksport Prvat konsum Kollektvt konsum Faste bruttonvesternger 106

Natonalregnskab Mllarder kr. 180 160 140 120. 100 80 60 40 20 0 20 40 1981 82 83 84 85 86 87 88 89 90 91 92 93 Prvat sektor I alt Husholdnngssektor Offentlg sektor Bruttoopsparng Bruttoopsparng 14,0% Bruttoopsparng 18,0% Kollektvt konsum 28,8% Kollektvt Prvat konsum Prvat konsum 27,1% konsum 57,2% 54,9% Dsponbel BNI 1983 Dsponbel BNI 1993 Procent 25 20 15 Bruttoopsparng Bruttonvesternger 10 5 0 Overskud pá lebende poster 5 10 1981 82 83 84 85 86 87 88 89 90 91 92 93 Bruttonvesternger og bruttoopsparng. Andel af dsponbel BNI 107

bassprser bassprser bassprser markedsprser Natonalregnskab Konto for varer og tjenester 1983 1984 1985 Arets prser mlloner kroner 1986 1987 1988 1989 1990 1991* 1992' 1993 Produktonsværd.. 848 409 946 935 1 030 123 1 081 456 1 125 616 1 169 643 1 240 239 1 281 619 1 325 278 1 363 034 1 380 694 + Import af varer. 148 896 171 826 191 282 184 388 173 651 175 786 195 705 196 348 208 702 204 675 193 409 + Import af tjenester 27 244 28 582 32 198 32 167 33 575 39 106 43 231 44 094 46 937 46 337 44 826 + Varetlknyttede ndrekte skatter, netto 78 351 86 875 96 728 112 347 113 110 117 155 118 202 118 559 120 492 124 194 124 020 Tlgang at varer og tjenester alt 1 102 901 1 234 218 1 350 331 1 410 358 1 445 953 1 501 690 1 597 377 1 640 620 1 701 409 1 738 240 1 742 949 Rá og hjælpestoffer _. _.. _... _. 414 219 468 526 511 779 527 307 538 818 554 744 591 192 601 068 618 391 632 518 622 914 Endelg anvendelse af varer og tjenester 688 682 765 692 838 551 883 051 907 134 946 946 1 006 185 1 039 552 1 083 018 1 105 722 1 120 035 Eksport af varer 147 474 166 117 180 090 171 723 175 132 186 333 208 544 221 412 235 309 245 436 242 494 Eksport af tjenester 38 837 41 406 45 476 41 836 44 952 52 582 56 365 62 163 73 913 71 255 64 852.. Indenlandsk endelg anvendelse 502 370 558 169 612 986 669 492 687 050 708 031 741 277 755 977 773 796 789 031 812 689 Prvat konsum 279 963 307 889 337 215 366 747 377 878 388 806 403 894 415 032 429 962 442 190 462 001 Kollektvt konsum 140 544 146 176 155 481 159 359 176 214 188 487 196 546 202 504 210 358 218 310 231 562 Faste bruttonvesternger 82 049 97 252 115 192 138 370 138 033 132 226 138 953 139 357 135 976 129 423 129 125 Lagerforegelser.. 187 6 852 5 098 5 016 5 075 1 488 1 885 917 =2500 893 9 999 1980 prser mlloner kroner Produktonsværd bassprser.. 636 891 670 646 702 918 740 733 749 682 756 819 760 055 769 893 780 730 790 091 793 395 + Import af varer 112 949 121 002 130 426 137 167 132 764 132 743 139 893 140 522 148 450 147 801 142 323 + Import at tjenester 18 091 17 182 18 947 22 290 23 501 25 863 25 825 27 147 27 373 27 156 25 255 + Varetlknyttede ndrekte skatter, netto 59 585 63 552 67 904 70 699 66 796 63 929 62 853 62 215 65 098 64 346 67 008 Tlgang af varer og tjenester alt _. 827 516 872 382 920 195 970 889 972 743 979 354 988 627 999 777 1 021 650 1 029 394 1 027 981 Rá og hjælpestoffer _. _. _... 305 219 325 766 344 873 369 964 373 714 372 827 372 464 375 229 384 368 386 843 386 154 Endelg anvendelse at varer og tjenester 522 297 546 617 575 322 600 925 599 029 606 527 616 163 624 548 637 282 642 551 641 827 +.. Eksport af varer 113 091 119 278 125 718 125 029 129 227 137 160 144 367 151 125 160 031 168 096 169 366 Eksport af tjenester 29 085 27 830 28 688 29 425 33 068 37 762 37 826 43 708 49 891 49 584 45 363 Indenlandsk endelg anvendelse 380 121 399 509 420 916 446 471 436 735 431 605 433 970 429 715 427 360 424 871 427 098 Prvat konsum 212 292 219 469 230 365 243 583 239 929 237 481 236 539 236 644 239 900 241 573 248 216 Kollektvt konsum 105 465 105 030 107 682 108 205 110 873 111 920 111 234 110 752 110 783 112 389 116 769 Faste bruttonvesternger 61 947 69 930 78 714 92 176 88 703 82 808 83 639 82 179 77 777 71 409 70 074 Lagerforegelser 417 5 079 4 156 2 506 ± 2 771 603 2 559 139 1 100 498 7 962 Produktonskonto.......... Arets prser mlloner kroner Produktonsværd 848 409 946 935 1 030 123 1 081 456 1 125 616 1 169 643 1 240 239 1 281 619 1 325 278 1 363 034 1 380 694 + Varetlknyttede ndrekte skatter, netto 78 351 86 875 96 728 112 347 113 110 117 155 118 202 118 559 120 492 124 194 124 020 I alt tlgang fra ndlandet 926 760 1 033 810 1 126 851 1 193 803 1 238 726 1 286 798 1 358 441 1 400 178 1 445 770 1 487 228 1 504 715 ± Rá og hjælpestoffer.. 414 219 468 526 511 779 527 307 538 818 554 744 591 192 601 068 618 391 632 518 622 914 Bruttonatonalprodukt markedsprser 512 541 565 284 615 072 666 496 699 908 732 055 767 249 799 110 827 379 854 711 881 801 Forbrug af fast realkaptal 46 900 50 200 54 800 57 600 61 600 64 800 69 100 72 100 75 400 79 300 82 045 Nettonatonalprodukt markedsprser 465 641 515 084 560 272 608 896 638 308 667 255 698 149 727 010 751 979 775 411 799 756 1980 prser mlloner kroner Produktonsværd 636 891 670 646 702 918 740 733 749 682 756 819 760 055 769 893 780 730 790 091 793 395 + Varetlknyttede ndrekte skatter, netto 59 585 63 552 67 904 70 699 66 796 63 929 62 853 62 215 65 098 64 346 67 008.. I alt tlgang fra ndlandet 696 477 734 198 770 822 811 432 816 478 820 748 822 909 832 108 845 828 854 437 860 403 Rá og hjælpestoffer 305 219 325 766 344 873 369 964 373 714 372 827 372 464 375 229 384 368 386 843 386 154 Bruttonatonalprodukt markedsprser.. 391 258 408 433 425 950 441 468 442 764 447 921 450 445 456 879 461 460 467 593 474 249. Forbrug af fast realkaptal 35 300 36 100 37 100 38 400 39 600 40 600 41 600 42 500 43 300 43 900 44 472 Nettonatonalprodukt markedsprser.. 355 958 372 333 388 850 403 068 403 164 407 321 408 845 414 379 418 160 423 693 429 777 Konto for ndkomstdannelsen Arets prser mlloner kroner Bruttonatonalprodukt 512 541 565 284 615 072 666 496 699 908 732 055 767 249 799 110 827 379 854 711 881 801 + Subsder _... _. _ 16 755 18 621 18 358 20 060 22 011 25 340 26 955 28 354 28 740 33 484 _.. 34 507.. + Indrekte skatter _.. _. _. _... _.._. 91 426 102 228 112 913 130 880 135 974 139 551 140 201 141 523 144 888 149 114 153 883. Bruttofaktorndkomst 437 870 481 677 520 517 555 676 585 946 617 843 654 003 685 942 711 231 739 081 762 425 Lennnger og arbejdsgverbdrag 283 353 306 095 330 841 356 230 388 891 407 106 422 094 439 262 453 286 466 042 472 108 Bruttorestndkomst... 154 517 175 582 189 676 199 447 197 055 210 737 231 909 246 680 257 945 273 038 290 317 Forbrug of fast realkaptal.. 46 900 50 200 54 800 57 600 61 600 64 800 69 100 72 100 75 400 79 300 82 045 Nettorestndkomst 107 617 125 382 134 876 141847 135 455 145 937 162 809 174 580 182 545 193 738 208 272.... 1980 prser mlloner kroner Bruttonatonalprodukt markedsprser 391 258 408 433 425 950 441 468 442 764 447 921 450 445 456 879 461 460 467 593 474 249 Indrekte skatter, netto 59 836 63 649 68 021 70 916 67 240 64 295 63 160 62 379 65 384 64 701 67 460.. Bruttofaktorndkomst 331 422 344 784 357 928 370 553 375 524 383 626 387 285 394 500 396 076 402 892 406 789 108

. Konto for ndkomsttordelngen 1983 1984 1985 Arets prser mlloner kroner Natonalregnskab 1986 1987 1988 1989 1990 1991' 1992' 1993' Bruttorestndkomst 154 517 175 582 189 676 199 447 197 055 210 737 231 909 246 680 257 945 273 038 290 317 + Lonnnger og arbejdsgverbdrag fra ndlandet 282 782 305 445 330 180 355 526 388 244 406 362 421 263 438 342 452 353 465 078 471 072 + Lennnger og arbejdsgverbdrag fra udlandet 833 864 937 914 942 1 005 1 092 1 214 1 327 1 413 1 398 + Indrekte skatter 91 426 102 228 112 913 130 880 135 974 139 551 140 201 141 523 144 888 149 114 153 883 + Renter og udbytter fra udlandet. 9 579 14 237 16 798 18 205 19 921 26 741 36 923 39 617 56 146 91 391 150 572 I alt bruttondtaegter. 539 137 598 355 650 503 704 972 742 137 784 396 831 388 867 376 912 660 980 035 1 067 242 Subsder 16 755 18 621 18 358 20 060 22 011 25 340 26 955 28 354 28 740 33 484 34 507 Renter og udbytter tl udlandet 28 271 38 310 43 244 45 908 47 783 54 735 68 054 74 203 91 338 125 329 180 491. Bruttonatonalndkomst markedsprser 494 111 541 424 588 901 639 004 672 343 704 321 736 379 764 819 792 582 821 222 852 244 + Lebende overforsler fra EF1 5 294 7 884 7 580 9 432 8 855 10 329 8 953 9 853 10 582 10 188 11 604 + Andre lebende overforsler fra udlandet + 1 373 126 265 + 129 58 176 182 693 769 702 913 Lebende overforsler tl EF 3 915 4 355 5 230 6 529 6 673 7 614 7 067 6 841 9 132 8 796 8 859 Andre lebende overforsler tl udlandet 4 979 5 198 6 382 8 500 8 134 8 611 8 512 8 468 10 148 8 563 10 426 Dsponbel bruttonatonalndkomst 489 138 539 629 584 605 633 277 666 448 698 601 729 935 760 055 784 653 814 753 845 475 + Forbrug af fast realkaptal 46 900 50 200 54 800 57 600 61 600 64 800 69 100 72 100 75 400 79 300 82 045 Dsponbel nettonatonalndkomst 442 238 489 429 529 805 575 677 604 848 633 801 660 835 687 955 709 253 735 453 763 430 1 Inkl. alle lebende udbetalnger fra FEOGA. Indkomstanvendelseskonto Arets prser mlloner kroner Dsponbel bruttonatonalndkomst _. _. _ 489 138 539 629 584 605 633 277 666 448 698 601 729 935 760 055 784 653 814 753 845 475 + Prvat konsum 279 963 307 889 337 215 366 747 377 878 388 806 403 894 415 032 429 962 442 190 462 001 + Kollektvt konsum 140 544 146 176 155 481 159 359 176 214 188 487 196 546 202 504 210 358 218 310 231 562 Bruttoopsparng 68 631 85 564 91 909 107 171 112 356 121 308 129 494 142 519 144 333 154 253 151 913 + Forbrug of fast realkaptal 46 900 50 200 54 800 57 600 61 600 64 800 69 100 72 100 75 400 79 300 82 045 Nettoopsparng 21 731 35 364 37 109 49 571 50 756 56 508 60 394 70 419 68 933 74 953 69 868 Kaptalkonto Arets prser mlloner kroner Bruttoopsparng 68 631 85 564 91 909 107 171 112 356 121 308 129 494 142 519 144 333 154 253 151 913 + Kaptaloverforsler fra udlandet 906 1 157 736 782 994 784 1 736 859 781 724 845 I alt bruttoopsparng og kaptaloverfersler 69 537 86 721 92 645 107 953 113 350 122 092 131 230 143 378 145 114 154 977 152 758 4 Faste bruttonvesternger 82 049 97 252 115 192 138 370 138 033 132 226 138 953 139 357 135 976 129 423 129 125 + Lagerforogelser 187 6 852 5 098 5 016 + 5 075 + 1 488 1 885 + 917 2 2 500 + 893 + 9 999 + Kaptaloverforsler tl udlandet 1 777 1 386 1 411 1 526 618 790 635 354 963 846 616 Fordrngserhvervelse, netto _ 14 103 _ 18 769 _ 29 056 _ 36 959 _ 20 226 _ 9 435 _ 10 241 4 582 10 675 25 600 33 015 Konto for transaktoner med udlandet Lebende transaktoner Arets prser mlloner kroner I alt lobende udgfter 213 876 248 922 278 996 278 196 270 463 286 595 323 400 330 875 367 189 394 663 439 046 Import af varer 148 896 171 826 191 282 184 388 173 651 175 786 195 705 196 348 208 702 204 675 193 409 Import af tjenester ekskl. turstudgfter 16 655 16 466 17 754 15 078 14 765 18 548 22 495 20 980 25 039 23 219 23 847 Turstudgfter mv 10 589 12 116 14 444 17 089 18 810 20 558 20 736 23 114 21 898 23 118 20 979 Lennnger og arbejdsgverbdrag tl udlandet 571 650 661 704 647 744 831 921 932 964 1 036 Renter og udbytter tl udlandet.. 28 271 38 310 43 244 45 908 47 783 54 735 68 054 74 203 91 338 125 329 180 491 Indrekte skatter medfer af EF ordnnger 1 810 2 033 2 150 2 260 2 201 2 383 2 639 2 475 7 609 7 199 6 810 Andre lebende overforsler tl EF 2 105 2 322 3 080 4 269 4 472 5 231 4 428 4 366 1 523 1 597 2 049 Andre lebende overforsler tl udlandet 4 979 5 198 6 382 8 500 8 134 8 611 8 512 8 468 10 148 8 563 10 426 I alt lobende ndtaegter 200 644 230 382 250 616 241 981 249 860 277 167 312 058 334 952 378 046 420 385 471 832 Eksport af varer.. 147 474 166 117 180 090 171 723 175 132 186 333 208 544 221 412 235 309 245 436 242 494 Eksport af tjenester ekskl. turstndtmgter 25 203 25 810 29 194 26 143 27 971 34 049 37 510 39 486 49 667 46 011 42 453 Turstndtmgter mv 13 634 15 596 16 282 15 693 16 981 18 533 18 855 22 676 24 246 25 244 22 399 Lennnger og arbejdsgverbdrag fra udlandet 833 864 937 914 942 1 005 1 092 1 214 1 327 1 413 1 398 Renter og udbytter fra udlandet 9 579 14 237 16 798 18 205 19 921 26 741 36 923 39 617 56 146 91 391 150 572 Subsder medfer af EF ordnnger 5 641 7 089 6 531 8 424 9 837 9 362 8 828 9 415 9 677 9 462 11 407 Andre lebende overforsler fra EF + 347 795 1 049 1 008 + 982 967 125 438 905 726 197 Andre lebende overforsler fra udlandet _ 1 373 126 265 + 129 58 176 182 693 769 702 913 Overskud pá de lebende poster.. _ 13 232 _ 18 540 _ 28 381 _ 36 215 _ 20 602 _ + 9 429 11 342 4 077 10 857 25 722 32 786 Kaptaloverfersler..... Kaptaloverforsler tl udlandet 1 777 1 386 1 411 1 526 618 790 635 354 963 846 616 + Kaptaloverforsler fra udlandet 906 1 157 736 782 994 784 1 736 859 781 724 845 Fordrngserhvervelse, netto _ 14 103 18 769 _ 29 056 _ 36 959 _ 20 226 _ + 9 435 _ 10 241 4 582 10 675 25 600 33 015 Anm. F.mroerne og Gronland er betragtet som udland. 109

bassprser Natonalregnskab Offentlge sektor 1983 1984 1985 Produktonskonto Arets prser mlloner kroner 1986 1987 1988 1989 1990 1991' 1992' 1993' Produktonsværd bassprser 149 265 158 768 168 887 174 715 192 846 206 737 216 260 223 880 235 311 243 447 257 629 + Rá og hjælpestoffer 43 519 48 835 52 797 53 934 59 875 63 141 66 178 68 767 74 174 77 006 83 270 Bruttoværdtlvækst bassprser 105 746 109 933 116 090 120 781 132 971 143 596 150 082 155 113 161 137 166 441 174 359 _ Forbrug of fast realkaptal 4 027 4 328 4 948 5 412 5 997 6 420 7 025 7 542 7 912 8 411 8 384 Nettoværdtlvækst bassprser 101 719 105 605 111 142 115 369 126 974 137 176 143 057 147 571 153 225 158 030 165 975 Konto for ndkomstdannelsen Bruttoværdtlvækst 105 746 109 933 116 090 120 781 132 971 143 596 150 082 155 113 161 137 166 441 174 359 + Ikke varetlknyttede ndrekte skatter 536 755 860 971 1 201 829 838 816 814 797 1 872 Bruttofaktorndkomst 105 210 109 178 115 230 119 810 131 770 142 767 149 244 154 297 160 323 165 644 172 487 ± Lennnger og arbejdsgverbdrag 101 183 104 850 110 282 114 398 125 773 136 347 142 219 146 755 152 411 157 233 164 103. Bruttorestndkomst... 4 027 4328 4948 5412 5997 6420 7025 7542 7912 8411 8384 Forbrug of fast realkaptal.. 4 027 4 328 4 948 5 412 5 997 6 420 7 025 7 542 7 912 8 411 8 384 Nettorestndkomst 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Konto for ndkomstfordelngenr Bruttorestndkomst. 4 027 4 328 4 948 5 412 5 997 6 420 7 025 7 542 7 912 8 411 8 384 + Renter og udbytter 23 041 28 479 30 240 32 654 31 369 34 127 37 849 38 390 37 815 46 107 47 145 Herat fordelte udtræksgevnster 1 885 2 038 2 224 2 170 2 123 2 128 2 147 2 144 2 428 2 601 3 112 + Skadeserstatnnger. 155 172 173 146 169 183 170 177 206 213 220 + Indrekte skatter. 91 426 102 228 112 913 130 879 135 974 139 552 140 201 141 523 144 888 149 114 153 883 + Drekte skatter 136 551 155 156 175 661 195 466 208 943 226 248 235 426 233 268 244 774 256 256 267 977 + Faktske bdrag tl socale skrngsordnnger 9 377 10 688 11 749 10 619 13 798 10 228 10 843 12 325 12 571 13 599 14 116 + Imputerede bdrag tl skrngsordnnger. 5 446 5 725 5 989 6 281 7 060 7 669 8 236 8 418 9 021 9 627 10 159 + Internatonalt samarbejde 6 188 8 363 7 638 9 146 10 741 10 395 9 430 9 980 10 650 10 206 12 880 + Andre lebende overfersler.. 2 671 2 821 3 136 3 411 3 683 4 588 4 341 4 882 4 596 4 677 6 091 I alt bruttondtægter 278 882 317 960 352 447 394 014 417 734 439 410 453 521 456 505 472 433 498 210 520 855 Renter og udbytter.. 41 306 54 149 60 639 58 692 57 746 58 305 57 464 58 505 61 078 58 581 68 171 Heraf fordelte emssonskurstab 9 773 10 230 10 382 9 972 8 835 9 457 8 147 6 447 8 679 9 329 12 167 + Skadesforskrngsprmer,netto. 155 172 173 146 169 183 170 177 206 213 220 + Subsder 16 756 18 621 18 358 20 060 22 011 25 340 26 955 28 354 28 740 33 484 34 507 + Socale overfersler 87 444 92 719 96 807 99 348 109 195 121 390 133 270 139 537 149 362 158 296 169 099 + Internatonalt samarbejde 9 039 10 070 11 548 13 958 14 673 16 576 17 387 16 299 19 550 19 405 20 773 + Andre lebende overfersler 4 186 4 012 4 056 4 429 4 934 6 119 7 768 8 631 9 244 10 379 11 407.. I alt bruttoudgfter 158 886 179 743 191 581 196 633 208 728 227 913 243 014 251 503 268 180 280 358 304 177 Dsponbel bruttondkomst 119 996 138 217 160 866 197 381 209 006 211 497 210 507 205 002 204 253 217 852 216 678 Forbrug af fast realkaptal 4 027 4 328 4 948 5 412 5 997 6 420 7 025 7 542 7 912 8 411 8 384 Dsponbel nettondkomst 115 969 133 889 155 918 191 969 203 009 205 077 203 482 197 460 196 341 209 441 208 294 Indkomstanvendelseskontol Dsponbel bruttondkomst 119 996 138 217 160 866 197 381 209 006 211 497 210 507 205 002 204 253 217 852 216 678 Kollektvt konsum 140 544 146 176 155 481 159 359 176 214 188 487 196 546 202 504 210 358 218 310 231 562 + Bruttoopsparng _ 20 548 _ 7 959 5 385 38 022 32 792 23 010 13 961 2 498 6 105 _ 458 _ 14 884.... Forbrug of fast realkaptal 4 027 4 328 4 948 5 412 5 997 6 420 7 025 7 542 7 912 8 411 8 384 Nettoopsparng _ 24 575 12 287 437 32 610 26 795 16 590 6 936 _ 5 044 _ 14 017 _ 8 869 23 268 Kaptalkontor Bruttoopsparng.. ± 20 548 ± 7 959 5 385 38 022 32 792 23 010 13 961 2 498 6 105 458 ± 14 884 + Kaptalskatter. 972 1 114 1 418 1 660 2 242 2 095 2 062 2 197 2 142 2 338 2 462 + Andre kaptaloverfersler 1 963 2 056 2 042 704 768 709 653 3 135 4 167 1 230 3 370 I alt bruttoopsparng og kaptaloverforsler _ 17 613 _ 4 789 8 845 40 386 35 802 25 814 16 676 7 830 204 3 110 _ 9 052 ± Faste bruttonvesternger 10 905 11 845 14 064 13 869 15 581 16 836 16 618 15 570 12 966 19 541 19 449. Lagerforegelser 1 182 ± 74 514 740 782 844 534 413 192 500 100 + Kelp of jord og rettgheder, netto 502 801 1 212 2 352 2 248 2 369 _ 2 925 3 203 + 2 832 + 2 545 + 2 011 + Investerngstlskud. 2 925 1 826 1 881 1 385 1 108 1 441 1 392 1 423 1 798 1 676 2 008 ± Andre kaptaloverfersler. 4 803 5 578 6 042 5 564 5 255 6 408 6 238 5 708 5 105 6 703 10 053. Fordrngserhvervelse, netto 36 926 23 163 _ 12 444 22 660 16 888 4 342 _ 4 113 _ 12 081 _ 17 025 _ 21 765 38 651 1 Konsolderet, dvs. of de transaktoner, der fnder sted mellem de sammenlagte undersektorer, er udeladt. 110

. Prvate sektor Produktonskonto 1983 1984 1985 Arets prser mlloner kroner Natonalregnskab 1986 1987 1988 1989 1990 1991' 1992' 1993' Produktonsvaerd bassprser 699 144 788 167 861 236 906 741 932 770 962 906 1 023 979 1 057 739 1 089 967 1 119 587 1 123 065 + 129 og hjælpestoffer 359 663 404 471 442 478 450 523 456 414 470 388 500 273 509 178 525 420 540 037 522 286 Bruttoværdtlvaekst bassprser 339 481 383 696 418 758 456 218 476 356 492 519 523 706 548 561 564 547 579 550 600 780 Forbrug of fast realkaptal.. 42 873 45 872 49 852 52 188 55 603 58 380 62 075 64 558 67 488 70 889 73 661. Nettovmrdtlvækst bassprser 296 608 337 824 368 906 404 030 420 753 434 139 461 631 484 003 497 059 508 661 527 119 Konto for ndkomstdannelsen Bruttoværdtlvaekst bassprser 339 481 383 696 418 758 456 218 476 356 492 519 523 706 548 561 564 547 579 550 600 780. + Ikke varetlknyttede ndrekte skatter 6 153 6 917 8 471 8 778 11 372 11 997 12 159 12 563 13 657 14 473 16 809 + Ikke varetlknyttede subsder.. 10 369 10 940 11 503 11 276 11 721 15 769 17 953 18 770 18 815 23 834 23 325 + Imputerede fnanselle tjenester 11 037 15 220 16 504 22 850 22 530 21 215 24 741 23 123 18 797 15 475 17 358 Bruttofaktorndkomst. 332 660 372 499 405 287 435 866 454 175 475 076 504 759 531 645 550 908 573 436 589 938 + Lonnnger og arbejdsgverbdrag 182 170 201 245 220 559 241 832 263 118 270 759 279 875 292 507 300 875 308 809 308 005 Bruttorestndkomst 150 490 171 254 184 728 194 035 191 057 204 317 224 884 239 138 250 033 264 627 281 933.. Forbrug of fast realkaptal 42 873 45 872 49 852 52 188 55 603 58 380 62 075 64 558 67 488 70 889 73 661.. Nettorestndkomst 107 617 125 382 134 876 141 847 135 454 145 937 162 809 174 580 182 545 193 738 208 272 Konto for ndkomstfordelngenl Bruttorestndkomst.. 150 490 171 254 184 728 194 035 191 057 204 317 224 884 239 138 250 033 264 627 281 933 + Lennnger og arbejdsgverbdrag 283 615 306 309 331 116 356 440 389 186 407 367 422 355 439 556 453 680 466 491 472 470 + Renter og udbytter.. 42 022 56 349 66 594 66 118 64 934 70 311 78 442 88 659 107 072 141 397 209 462 + Skadesforskrngspræmer,netto. 9 859 10 868 12 040 12 153 13 413 14 297 13 687 14 245 16 641 17 196 17 550 + Skadeserstatnnger. 9 704 10 696 11 867 12 007 13 243 14 114 13 517 14 068 16 435 16 982 17 300 + Socale overfersler.. 87 444 92 719 96 807 99 348 109 195 121 390 133 270 139 537 149 362 158 296 169 099 + Andre lebende overfersler.. 2 710 3 646 3 677 4 091 4 650 5 827 7 454 9 374 10 150 11 276 11 263.. I alt bruttondtmgter 585 844 651 841 706 829 744 191 785 678 837 623 893 609 944 576 1 003 374 1 076 265 1 179 077 Renter og udbytter 42 625 54 831 62 366 67 697 66 749 74 745 90 975 103 130 119 001 162 861 218 355 + Skadesforskrngspræmer,netto. 9 704 10 696 11 867 12 007 13 243 14 114 13 517 14 068 16 435 16 982 17 300 + Skadeserstatnnger. 9 859 10 868 12 040 12 153 13 413 14 297 13 687 14 245 16 641 17 196 17 550 + Drekte skatter. 136 551 155 156 175 661 195 466 208 943 226 248 235 426 233 268 244 774 256 256 267 977 + Faktske bdrag tl socale skrngsordnnger 9 377 10 688 11 749 10 619 13 798 10 228 10 843 12 325 12 571 13 599 14 116 + Imputerede bdrag tl skrngsordnnger 5 446 5 725 5 989 6 281 7 060 7 669 8 236 8 418 9 021 9 627 10 159 + Andre lebende overfersler. 3 268 2 825 4 151 5 019 5 142 5 883 5 663 4 069 4 531 2 844 4 823.. I alt bruttoudgfter 216 830 250 789 283 823 309 242 328 348 353 184 378 347 389 523 422 974 479 365 550 280 Dsponbel bruttondkomst 369 014 401 051 423 006 434 949 457 330 484 439 515 262 555 053 580 400 596 900 628 796 + Forbrug of fast realkaptal 42 873 45 872 49 852 52 188 55 603 58 380 62 075 64 558 67 488 70 889 73 661 Dsponbel nettondkomst 326 141 355 179 373 154 382 761 401 727 426 059 453 187 490 495 512 912 526 011 555 135 Indkomstanvendelseskontor Dsponbel bruttondkomst 369 014 401 051 423 006 434 949 457 330 484 439 515 262 555 053 580 400 596 900 628 796 + Prvat konsum 279 963 307 889 337 215 366 747 377 878 388 806 403 894 415 032 429 962 442 190 462 001 Bruttoopsparng 89 051 93 162 85 791 68 202 79 452 95 632 111 367 140 021 150 438 154 711 166 796 + Forbrug of fast realkaptal 42 873 45 872 49 852 52 188 55 603 58 380 62 075 64 558 67 488 70 889 73 661 Nettoopsparng 46 178 47 290 35 939 16 014 23 849 37 252 49 292 75 463 82 950 83 822 93 135 Kaptalkontor.... Bruttoopsparng 89 051 93 162 85 791 68 202 79 452 95 632 111 367 140 021 150 438 154 711 166 796 + Investerngstlskud 2 065 947 1 078 724 990 1 315 1 317 1 344 1 728 1 603 1 970 + Andre kaptaloverfersler 5 298 6 368 6 537 5 963 5 854 6 935 7 739 6 256 5 463 6 709 10 347. I alt bruttoopsparng og kaptaloverforsler.. 96 414 100 477 93 406 74 889 86 296 103 882 120 423 147 621 157 629 163 023 179 113 + Faste bruttonvesternger 71 144 85 407 101 128 124 501 122 452 115 390 122 335 123 787 123 010 109 882 109 676 Lagerforegelser + 1 369 6 926 4 584 5 756 4 293 + 644 2 419 + 1 330 2 692 393 10 099 Keb of jord og rettgheder, netto 502 801 1 212 2 352 2 248 2 369 2 925 3 203 2 832 2 545 2 011 Kaptalskatter 972 1 114 1 418 1 660 2 242 2 095 2 062 2 197 2 142 2 338 2 462 +.. Andre kaptaloverfersler 2 469 2 196 2 409 1 186 873 1 116 978 3 099 4 637 1 285 3 397 Fordrngserhvervelse, netto 22 695 4 034 + 17 344 60 566 + 37 226 16 443 _ 10 296 16 665 27 700 47 365 71 665 r Konsolderet, dvs. at de transaktoner, der fnder sted mellem de sammenlagte undersektorer, er udeladt. 111

67 11 15 Natonalregnskab Produktonsværden ì bassprser de enkelte erhverv 1983 1984 1985 1986 Arets prser mlloner kroner 1987 1988 1989 1990 1991 1992' 1993` 1983 1993' Produktonsværden aft 848 409 946 9351 030 1231 081 4561 125 6161 169 6431 240 2391 281 6191 325 2781 363 0341 380 694 100,0 100,0.. Landbrug mv. alt 54 245 61 510 60 810 59 055 56 416 56 546 61 386 60 077 58 363 56 141 55 217 6,4 4,0 Landbrug og gartner mv 49 474 56 432 55 780 53 953 51 403 51 637 56 245 55 144 53 133 51 143 50 381 5,8 3,7 Skovbrug.. 1 022 1 022 993 1 057 993 1 043 1 105 1 156 1 166 1 136 1 621 0,1 0,1. Fsker og dambrug 3 749 4 056 4 038 4 046 4 019 3 866 4 036 3 777 4 064 3 862 3 214 0,5 0,2 Rástofudvndng 5 350 6 328 9 192 7 057 7 321 6 233 8 211 9 374 9 545 10 122 10 273 0,6 0,7 Fremstllngsvrksomhed alt. 259 679 295 663 318 520 321 214 316 251 326 865 345 220 356 613 364 877 380 974 366 973 30,6 26,6 Nærngs og nydelsesmddelfremstllng 87 498 94 315 98 517 98 267 95 317 96 262 99 739 101 213 104 069 111 120 109 040 10,3 7,9. Tekstl, beklædnngs og laederfremstllng 13 279 15 552 16 869 17 653 17 269 16 901 16 743 16 860 17 186 17 927 16 468 1,6 1,2 Træbearbejdnng og træmebelfremstllng 934 14 919 15 409 16 637 16 299 16 465 18 105 19 315 19 845 21 730 21 996 1,4 1,6 Paprfremstllng og grafsk vrksomhed 22 338 25 656 28 130 30 954 32 577 33 497 34 495 35 480 36 088 36 810 34 248 2,6 2,5 Fremstllng af kemske produkter mv... 40 926 46 863 48 694 41 764 42 369 43 831 47 191 49 345 51 163 52 953 51 972 4,8 3,8 Fremstllng af sten, ler og glasprodukter. 8 791 9 767 10 839 12 548 12 372 12 077 12 363 12 457 12 485 12 610 11 422 1,0 0,8 Jern og metalvaerker og steberer. 3 405 4 382 4 458 4 136 3 668 3 992 4 638 4 507 4 092 3 907 3 374 0,4 0,2 Fremstllng af jern og metalprodukter 68 207 80 322 91 044 94 197 91 319 98 405 105 926 110 935 112 917 116 753 112 276 8,1 8,1 Guld og selvvarefremstllng, legetej mv. 3 301 3 886 4 561 5 059 5 061 5 435 6 020 6 501 7 034 7 165 6 177 0,4 0,5 El, gas og varmeforsynng mv.. 16 622 16 070 19 398 20 354 20 797 20 192 22 216 23 166 25 929 24 252 25 562 2,0 1,9 Bygge og anlægsvrksomhed. 60 610 68 515 76 506 90 535 97 883 96 913 96 906 96 359 89 340 94 147 92 794 7,1 6,7 Markedsmæssge tjenester. 299 489 336 525 372 928 404 268 429 462 451 235 484 873 506 140 535 704 547 201 565 074 35,3 40,9 Engros og detalhandel.. 80 693 88 237 100 473 109 342 110 211 108 461 114 705 119 439 126 081 129 464 133 622 9,5 9,7 Hoteler og restauranter. 13 094 14 485 16 287 18 094 18 751 19 659 20 253 20 685 21 946 22 562 23 233 1,6 1,7 Transportvrksomhed. 60 593 67 438 73 159 70 262 73 642 81 577 91 704 92 575 103 668 104 619 104 578 7,1 7,6 Postvæsen og telekommunkaton 9 990 12 275 13 594 14 705 17 237 18 056 19 055 20 132 21 589 22 229 24 393 1,2 1,8 Fnansel vrksomhed og forskrng 17 580 22 818 24 983 32 819 33 897 34 231 39 420 38 290 32 135 29 941 34 207 2,1 2,5...... Bolgbenyttelse 53 662 58 459 62 636 66 826 72 336 78 214 84 399 89 922 94 723 98 852 102 796 6,3 7,4 Forretnngsservce 31 403 37 177 42 712 49 603 55 810 61 203 64 083 71 485 78 863 79 722 80 476 3,7 5,8 Prvat undervsnng og sundhedsvæsen 6 925 7 147 7 584 8 180 8 597 9 681 9 884 10 503 11 067 11 705 11 887 0,8 0,8 Forlystelser, kulturelle aktvteter 5 049 5 692 6 188 6 859 7 456 7 703 8 729 9 077 10 203 11 127 12 165 0,6 0,9 Husholdnngsservce nkl. autoreparaton 20 499 22 796 25 312 27 577 31 524 32 450 32 640 34 032 35 430 36 981 37 717 2,4 2,7 Ikkemarkedsmæssge tjenester 152 414 162 325 172 768 178 972 197 486 211 660 221 427 229 891 241 520 250 198 264 803 18,0 19,2 Husass., prvate velfærdsnsttutoner mv 3 149 3 557 3 881 4 257 4 640 4 924 5 167 6 012 6 210 6 751 7 174 0,4 0,5. Offentlge tjenester 149 265 158 768 168 887 174 715 192 846 206 736 216 260 223 879 235 310 243 447 257 629 17,6 18,7... 1980prser mlloner kroner Produktonsværden alt 636 891 670 646 702 918 740 733 749 682 756 819 760 055 769 893 780 730 790 091 793 395 Landbrug mv. alt 41 922 45 558 46 106 45 107 45 144 46 522 47 542 49 157 48 530 47 403 52 055 Landbrug og gartner mv. 38 059 41 775 42 334 41 509 41 608 43 139 44 117 46 131 45 530 44 267 48 472 Skovbrug.. 932 818 722 709 677 682 711 719 777 797 1 157 Fsker og dambrug 2 931 2 964 3 049 2 889 2 859 2 702 2 714 2 306 2 223 2 340 2 427.. Rástofudvndng 3 933 4 406 6 745 8 937 11 273 11 368 13 518 13 887 16 557 17 786 19 233. Fremstllngsvrksomhed alt.. 198 022 209 996 219 271 227 608 221 655 223 939 224 676 227 277 230 865 237 607 232 116 Nærngs og nydelsesmddelfremstllng. 765 67 927 71 017 74 076 72 836 72 500 70 434 73 725 76 203 79 117 80 601 Tekstl, beklædnngs og læderfremstllng 10 511 11 629 12 003 12 139 11 650 11 084 10 879 10 359 10 376 10 645 9 676. Træbearbejdnng og træmebelfremstllng 9 318 10 793 10 537 10 867 10 332 10 294 10 613 10 733 10 724 11 763 11 948 Paprfremstllng og grafsk vrksomhed 16 816 17 895 18 338 19 538 19 512 19 127 18 615 18 386 18 073 18 191 17 105 Fremstllng af kemske produkter mv... 30 083 31 694 32 191 34 352 35 165 36 267 36 540 36 405 37 625 38 992 38 275 Fremstllng af sten, ler og glasprodukter. 6 363 6 684 6 988 7 895 7 622 7 206 7 134 6 854 7 506 7 427 6 739 Jern og metalvaerker og steberer 2 683 3 191 3 146 3 073 2 779 2 907 3 217 3 100 2 968 2 955 2 698 Fremstllng af jern og metalprodukter 51 937 57 387 61 961 62 299 58 554 61 190 63 690 63 996 63 391 64 553 61 647 Guld og selvvarefremstllng, legetej mv 2 548 2 798 3 090 3 372 3 205 3 364 3 555 3 720 3 999 3 963 3 427 El, gas og varmeforsynng mv.. 11 069 11 519 13 978 15 355 15 714 15 300 14 867 15 605 17 016 17 395 17 997.. Bygge og anlægsvrksomhed 44 761 47 986 51 313 59 650 60 816 58 094 55 485 52 910 47 347 47 764 45 966 Markedsmæssge tjenester 222 745 234 568 245 958 262 846 271 082 276 110 278 760 285 508 293 051 293 144 292 360 Engros og detalhandel.. 60 626 63 059 67 608 72 086 72 729 72 736 70 758 73 183 75 576 76 865 77 213 Hoteler og restauranter 10 024 10 278 10 928 11 616 11 570 11 910 11 871 11 759 12 172 12 424 12 295 Transportvrksomhed. 44 060 44 795 45 850 47 079 50 030 54 007 57 321 59 509 63 671 64 796 63 199 Postvæsen og telekommunkaton 6 809 7 846 8 400 9 099 10 808 10 687 10 500 10 690 11 241 11 446 12 621 Fnansel vrksomhed og forskrng 13 400 16 525 17 086 21 792 21 345 20 398 22 270 20 953 16 980 15 018 16 109 Bolgbenyttelse 40 253 40 735 41 175 41 613 42 147 42 630 43 043 43 371 43 685 43 800 43 835 Forretnngsservce 23 413 26 382 28 870 31 981 34 207 35 383 35 336 38 168 40 851 38 996 37 328 Prvat undervsnng og sundhedsvæsen 5 321 5 088 5 223 5 447 5 340 5 733 5 638 5 811 5 954 6 157 6 152 Forlystelser, kulturelle aktvteter 3 782 4 108 4 279 4 667 4 803 4 917 5 134 5 231 6 172 6 601 6 730 Husholdnngsservce nkl. autoreparaton. 056 15 750 16 539 17 467 18 103 17 710 16 890 16 832 16 748 17 043 16 878 Ikkemarkedsmæssge tjenester.. 114 440 116 613 119 548 121 230 123 999 125 486 125 206 125 549 127 363 128 993 133 667 Husass., prvate velfærdsnsttutoner mv 2 383 2 525 2 637 2 759 2 780 2 821 2 846 3 163 3 231 3 456 3 595. Offentlge tjenester 112 057 114 088 116 911 118 471 121 219 122 665 122 360 122 386 124 132 125 537 130 072 Procent 112

4... Bruttotaktorndkomsten de enkelte erhverv.. 1983 1984 1985 1986 Arets prser mlloner kroner Natonalregnskab 1987 1988 1989 1990 1991 1992 19. 1983 1993' Bruttofaktorndkomsten alt 437 870 481 677 520 517 555 676 585 946 617 843 654 003 685 942 711 231 739 081 762 425 100,0 100,0 Landbrug mv. alt.... 24 940 31 002 30 100 30 005 27 338 27 593 31 669 30 301 28 949 26 291 28 576 5,7 3,8 Landbrug og gartner mv 21 434 27 564 26 925 26 777 24 184 24 582 28 444 27 194 25 629 23 127 25 451 4,9 3,4 Skovbrug 1 041 982 945 1 016 977 1 001 1 059 1 121 1 129 1 210 1 624 0,2 0.2 Fsker og dambrug 2 464 2 456 2 230 2 212 2 178 2 010 2 166 1 986 2 191 1 954 1 502 0,6 0,2. Rastofudvndng 3 339 4 156 6 039 5 327 5 389 4 459 6 259 7 298 6 828 7 437 6 331 0,8 0,8 Fremstllngsvrksomhed alt 86 043 97 505 105 073 111 703 113 869 119 874 123 572 129 920 133 817 142 306 144 232 19,6 18,9 Nærngs og nydelsesmddelfremstllng 19 547 21 443 23 033 24 241 24 470 25 235 25 337 26 681 27 317 28 363 32 477 4,5 4,2. Tekstl, beklædnngs og læderfremstllng 5 281 5 756 6 136 6 362 6 330 6 241 6 010 6 032 6 271 6 426 6 172 1,2 0,8 Træbearbejdnng og træmobelfremstllng 439 5 539 5 737 6 283 6 223 6 256 6 869 7 279 7 500 8 703 8 915 1,0 1,2 Paprfremstllng og grafsk vrksomhed 8 880 10 244 10 819 12 062 12 845 13 232 13 645 14 130 14 287 15 159 14 723 2,0 1,9 Fremstllng af kemske produkter mv. 10 797 11 282 12 594 13 611 14 232 15 506 16 386 17 556 18 917 21 051 19 615 2,5 2,6 Fremstllng af sten, ler og glasprodukter 3 921 4 470 4 877 5 848 5 938 5 616 5 649 5 757 5 849 6 091 5 507 0,9 0,7 Jern og metalværker og steberer. 1 073 1 260 1 338 1 353 1 327 1 435 1 611 1 664 1 609 1 716 1 465 0,2 0,2 Fremstllng af jern og metalprodukter 30 335 35 577 38 415 39 588 39 994 43 481 44 915 47 504 48 487 50 606 51 683 6,9 6,8 Guld og selvvarefremstllng legetej mv.. Procent 1 769 1 933 2 124 2 355 2 511 2 873 3 150 3 316 3 580 4 190 3 677 0,4 0,5 El, gas og varmeforsynng mv. 7 289 5 872 6 796 8 508 9 228 9 935 11 726 12 511 12 838 12 341 15 145 1,7 2,0. Bygge og anlægsvrksomhed 24 921 28 640 30 958 37 686 43 331 42 939 40 728 40 601 38 097 39 475 39 680 5,7 5,2 Markedsmæssge tjenester. 194 386 217 423 239 424 261 785 273 541 287 366 311 195 329 143 343 934 355 413 367 418 44,4 48,2 Engros og detalhandel.. 60 276 64 381 73 794 80 504 79 833 77 834 82 543 86 286 90 830 96 264 99 902 13,8 13,1 Hoteller og restauranter. 5 617 6 278 7 098 7 847 8 119 8 514 8 900 9 181 9 900 9 615 10 484 1,3 1,4 Transportvrksomhed. 28 263 31 691 33 873 35 317 37 550 41 925 45 724 48 062 51 435 52 769 54 766 6,4 7,2 Postvæsen og telekommunkaton 6 953 8 700 9 347 9 453 10 466 11 307 12 559 14 311 14 676 14 859 16 801 1,6 2,2 Fnansel vrksomhed og forskrng 10 945 15 331 15 946 22 044 21 458 20 258 24 350 21 597 15 092 12 715 15 806 2,5 2,1 Bolgbenyttelse... 39 760 43 440 46 966 48 448 51 311 55 820 62 218 68 267 72 911 76 026 74 883 9,1 9,8 Forretnngsservce... 20 889 24 025 27 083 30 398 34 462 38 810 41 209 46 087 51 494 53 189 52 908 4,8 6,9 Prvat undervsnng og sundhedsvsen 5 709 5 885 6 235 6 713 7 026 8 155 8 258 8 771 9 195 9 698 9 823 1,3 1,3 Forlystelser, kulturelle aktvteter 4 114 4 630 4 765 5 221 5 746 5 842 6 363 6 673 7 595 8 380 9 705 0,9 1,3 Husholdnngsservce nkl. autoreparaton 11 859 13 062 14 317 15 840 17 569 18 900 19 071 19 907 20 806 21 899 22 342 2,7 2,9 Ikkemarkedsmæssge tjenester.... 107 989 112 300 118 630 123 512 135 779 146 892 153 594 159 290 165 564 171 292 178 402 24,6 23,4 Husass., prvate velfærdsnsttutoner mv 2 779 3 122 3 400 3 702 4 009 4 125 4 350 4 994 5 242 5 648 5 915 0,6 0,8 Offentlge tjenester 105 210 109 178 115 230 119 810 131 770 142 766 149 244 154 296 160 322 165 644 172 487 24,0 22,6.. Imputerede fnanselle tjenester _ 11 037 _ 15 220 _ 16 504 _ 22 850 _ 22 530 _ 21 215 _ 24 741 _ 23 123 _ 18 797 _ 15 475 _ 17 358 = 2,5 = 2,3 1980 prser mlloner kroner Bruttofaktorndkomsten alt 331 422 344 784 357 928 370 553 375 524 383 626 387 285 394 500 396 076 402 892 406 789... Landbrug mv. alt 19 404 23 289 23 191 22 368 21 311 23 446 25 274 25 486 25 175 23 503 30 251 Landbrug og gartner mv 16 481 20 606 20 593 20 180 19 196 21 455 23 202 23 712 23 422 21 606 27 777 Skovbrug 920 811 722 703 680 685 712 721 778 798 1 158 Fsker og dambrug 2 002 1 873 1 876 1 485 1 435 1 307 1 360 1 053 975 1 099 1 316... Rastofudvndng 2 508 3 125 4 991 7 841 10 074 10 242 12 402 12 671 15 163 16 232 16 577 Fremstllngsvrksomhed alt 67 510 70 673 72 920 72 920 69 933 71 036 71 869 71 130 70 301 71 145 71 592 Nærngs og nydelsesmddelfremstllng 15 701 15 614 16 763 17 786 17 260 17 871 17 610 18 364 18 276 18 563 20 269 Tekstl, beklædnngs og læderfremstllng 4 291 4 546 4 668 4 410 3 978 3 575 3 519 3 207 3 180 3 068 2 849 Træbearbejdnng og træmobelfremstllng 3 586 4 157 4 138 4 036 3 715 3 691 3 666 3 603 3 529 3 940 4 141 Paprfremstllng og grafsk vrksomhed 6 577 7 097 6 971 7 259 7 022 6 698 6 509 6 360 6 034 6 061 5 956 Fremstllng af kemske produkter mv.. 8 524 8 163 8 483 8 479 8 820 8 938 9 100 9 195 8 869 9 471 9 272 Fremstllng af sten, ler og glasprodukter 2 974 3 109 3 085 3 360 3 127 2 828 2 906 2 705 2 996 3 474 3 200 Jern og metalværker og steberer 839 958 991 868 853 1 015 1 251 1 164 1 247 1 237 1 173 Fremstllng af jern og metalprodukter 23 644 25 656 26 444 25 285 23 769 24 845 25 633 24 893 24 275 23 172 22 815 Guld og selvvarefremstllng. legetej mv 1 373 1 373 1 377 1 438 1 389 1 575 1 675 1 639 1 895 2 158 1 917 El, gas og varmeforsynng mv. 5 153 5 244 6 064 6 528 6 356 6 544 6 397 6 903 6 249 7 347 7 396 Bygge og anlægsvrksomhed 18 499 20 124 21 431 25 486 26 573 24 749 23 045 22 054 18 923 17 879 16 997. Markedsmæssge tjenester 144 579 151 280 156 719 165 349 169 835 173 265 175 390 181 796 183 055 186 665 182 881 Engros og detalhandel. 44 893 45 575 49 131 52 270 53 018 52 991 51 055 53 343 55 488 56 951 55 419 Hoteller og restauranter.. 4 216 4 253 4 385 4 275 4 088 4 282 4 322 4 103 4 245 4 122 4 111 Transportvrksomhed... 20 968 21 384 20 932 21 260 23 845 25 984 27 509 30 322 31 265 33 677 33 808 Postvsen og telekommunkaton 4 564 5 342 5 546 5 556 6 504 6 505 6 621 7 256 6 849 7 356 8 586 Fnansel vrksomhed og forskrng 8 455 11 304 11 189 14 977 13 956 13 065 14 683 12 930 8 998 8 191 8 881... Bolgbenyttelse 29 734 29 914 30 314 29 619 29 986 30 520 31 525 32 322 33 219 32 832 31 114 Forretnngsservce 15 582 17 151 18 527 19 697 21 189 22 381 22 567 24 450 25 160 25 261 22 916 Prvat undervsnng og sundhedsvæsen 4 412 4 176 4 289 4 460 4 342 4 627 4 574 4 707 4 805 4 990 4 979 Forlystelser, kulturelle aktvteter 3 045 3 298 3 293 3 579 3 648 3 718 3 656 3 769 4 633 4 834 5 118 Husholdnngsservce nkl. autoreparaton 8 709 8 883 9 113 9 657 9 258 9 190 8 878 8 595 8 394 8 450 7 951 Ikkemarkedsmæssge tjenester 82 180 82 093 83 924 85 351 85 801 87 197 87 140 87 334 87 311 87 991 89 729 Husass., prvate velfærdsnsttutoner mv 2 106 2 218 2 309 2 401 2 403 2 429 2 451 2 734 2 837 2 979 2 964. Offentlge tjenester 80 074 79 874 81 615 82 950 83 398 84 769 84 689 84 599 84 474 85 012 86 766. Imputerede fnanselle tjenester _ 8 410 _ 11 043 _ 11 312 _ 15 291 14 359 _ 12 854 _ 14 233 _ 12 874 _ 10 102 _ 7 868 _ 8 634 113

3.. Natonalregnskab Lennnger og arbejdsgverbdrag de enkelte erhverv 1983 1984 1985 1986 Arets prser mlloner kroner 1987 1988 1989 1990 1991 1992' 1993' 1983 1993 Lennnger alt 283 353 306 095 330 841 356 230 388 891 407 106 422 094 439 262 453 286 466 042 472 108 100,0 100,0..... Landbrug mv. alt 4 517 5 007 5 220 5 511 5 778 5 860 6 116 6 056 6 304 6 446 6 206 1,6 1,3 Landbrug og gartner mv.. 2 922 3 372 3 682 3 970 4 205 4 278 4 505 4 535 4 649 4 808 4 608 1,0 1,0 Skovbrug.. 618 606 555 528 554 577 572 559 601 552 553 0,2 0,1 Fsker og dambrug 977 1 029 983 1 013 1 019 1 005 1 039 962 1 054 1 087 1 045 0,4 0,2. RAstofudvndng 376 464 487 577 675 580 593 583 627 633 654 0,1 0,1. Fremstllngsvrksomhed alt. 59 886 66 617 72 924 79 046 83 314 84 439 87 296 91 862 94 118 96 094 93 785 21,2 19,9 Nærngs og nydelsesmddelfremstllng.. 11 959 12 743 13 337 14 212 15 112 15 371 15 356 15 952 16 448 16 560 16 315 4,2 3,5 Tekstl, beklædnngs og Iæderfremstllng 3 630 4 106 4 438 4 686 4 768 4 462 4 437 4 432 4 357 4 415 4 231 1,3 0,9 Træbearbejdnng og træmebelfremstllng 261 4 003 4 237 4 675 4 831 4 853 5 169 5 489 5 550 5 747 5 628 1,2 1,2 Paprfremstllng og grafsk vrksomhed 7 134 7 806 8 421 9 214 10 129 10 588 10 848 11 322 11 462 11 266 11 291 2,5 2,4 Fremstllng af kemske produkter mv. 5 655 6 505 7 072 7 710 8 612 8 797 9 336 9 852 10 562 11 288 11 560 2,0 2,5 Fremstllng af sten, ler og glasprodukter. 2 797 3 078 3 216 3 618 3 970 3 845 3 776 3 838 3 944 4 025 3 940 1,0 0,8 Jern og metalværker og steberer 837 928 939 1 050 1 064 1 058 1 127 1 139 1 144 1 238 1 116 0,3 0,2 Fremstllng af jern og metalprodukter 23 598 26 369 30 035 32 489 33 358 33 964 35 602 38 038 38 742 39 586 37 644 8,3 8,0 Guld og selvvarefremstllng, legetej mv 1 016 1 078 1 227 1 392 1 469 1 501 1 645 1 800 1 909 1 969 2 061 0,4 0,4 El, gas og varmeforsynng mv. 2 580 2 693 2 862 3 023 3 320 3 554 3 772 3 854 3 919 4 111 4 164 0,9 0,9.. Bygge og anlægsvrksomhed 18 273 20 991 23 694 28 243 31 031 31 378 30 361 30 252 29 731 30 147 30 096 6,4 6,4 Markedsmæssge tjenester.. 93 857 102 469 112 109 121 873 135 129 140 821 147 377 155 198 161 141 165 959 167 338 33,1 35,4 Engros og detalhandel.. 31 812 35 076 38 840 42 860 46 429 47 534 49 314 51 381 52 792 53 913 54 337 11,2 11,5 Hoteler og restauranter 3 914 4 318 4 967 5 245 5 864 6 038 6 375 6 662 6 928 7 152 7 274 1,4 1,5 Transportvrksomhed. 16 351 17 701 18 889 19 616 21 337 22 293 23 297 24 286 25 208 26 173 26 178 5,8 5,6 Postvæsen og telekommunkaton 4 972 5 280 5 581 5 927 6 722 7 236 6 973 7 038 6 981 7 027 6 990 1,8 1,5 Fnansel vrksomhed og forskrng 12 854 13 895 15 239 16 709 19 437 20 450 21 529 23 111 24 195 24 613 24 105 4,5 5,1 Bolgbenyttelse... 1 742 2 062 2 005 1 929 2 074 2 163 2 292 2 302 2 385 2 489 2 564 0,6 0,5 Forretnngsservce 11 106 12 312 13 780 15 641 17 986 19 442 20 917 22 945 23 719 24 412 25 131 3,9 5,3 Prvat undervsnng og sundhedsvæsen.. 1 569 1 689 1 842 1 949 2 039 2 184 2 471 2 676 2 753 2 895 2 996 0,6 0,6 Forlystelser, kulturelle aktvteter 2 631 2 794 3 014 3 198 3 274 3 568 4 030 4 210 4 388 4 569 4 631 0,9 1,0 Husholdnngsservce nkl. autoreparaton 6 906 7 343 7 952 8 799 9 967 9 911 10 180 10 587 11 793 12 717 13 132 2,4 2,8 Ikkemarkedsmæssge tjenester.. 103 864 107 855 113 544 117 956 129 645 140 474 146 578 151 458 157 446 162 651 169 866 36,7 36,0 Husass., prvate velfærdsnsttutoner mv 2 681 3 005 3 262 3 558 3 872 4 127 4 359 4 703 5 035 5 418 5 763 1,0 1,2. Offentlge tjenester 101 183 104 850 110 282 114 398 125 773 136 347 142 219 146 755 152 411 157 233 164 103 35,7 34,8 Bruttorestndkomst de enkelte erhverv Bruttorestndkomst alt 154 517 175 582 189 676 199 447 197 055 210 737 231 909 246 680 257 945 273 038 290 317 100,0 100,0. Landbrug mv. alt 20 423 25 995 24 880 24 494 21 560 21 732 25 552 24 245 22 645 19 845 22 371 13,2 7,7 Landbrug og gartner mv 18 512 24 192 23 244 22 807 19 979 20 304 23 939 22 660 20 980 18 319 20 843 12,0 7,2 Skovbrug 423 376 390 488 423 424 487 562 528 659 1 071 0,3 0,4 Fsker og dambrug. 1 488 1 427 1 246 1 199 1 158 1 005 1 127 1 024 1 137 867 457 0,9 0,1.. Rastofudvndng 2 964 3 691 5 552 4 750 4 714 3 879 5 665 6 716 6 201 6 804 5 677 1,9 2,0. Fremstllngsvrksomhed alt.. 26 157 30 888 32 149 32 657 30 556 35 435 36 276 38 058 39 698 46 212 50 447 16,9 17,3 Nærngs og nydelsesmddelfremstllng 7 588 8 700 9 696 10 030 9 358 9 864 9 980 10 729 10 869 11 803 16 161 4,9 5,6. Tekstl, beklædnngs og læderfremstllng 1 651 1 650 1 698 1 675 1 562 1 779 1 573 1 600 1 915 2 011 1 941 1,1 0,7 Træbearbejdnng og træmebelfremstllng 1 178 1 536 1 499 1 608 1 392 1 402 1 700 1 790 1 950 2 957 3 287 0,8 1,1 Paprfremstllng og grafsk vrksomhed 1 746 2 438 2 398 2 847 2 716 2 644 2 797 2 809 2 825 3 893 3 432 1,1 1,2 Fremstllng af kemske produkter mv. 5 142 4 777 5 522 5 901 5 620 6 710 7 050 7 704 8 355 9 763 8 055 3,3 2,8 Fremstllng af sten, ler og glasprodukter. 1 124 1 391 1 660 2 230 1 968 1 771 1 872 1 919 1 905 2 066 1 567 0,7 0,5 Jern og metalværker og stoberer 237 332 399 303 263 377 484 525 465 479 349 0,1 0,1 Fremstllng af jern og metalprodukter 6 737 9 209 8 380 7 099 6 636 9 517 9 313 9 466 9 745 11 020 14 039 4,4 4,8 Guld og selvvarefremstllng, legetej mv 754 855 897 963 1 042 1 372 1 506 1 515 1 671 2 221 1 616 0,5 0,5 El, gas og varmeforsynng mv.. 4 708 3 179 3 934 5 485 5 908 6 381 7 954 8 657 8 920 8 230 10 980 3,0 3,8. Bygge og anlægsvrksomhed 6 648 7 650 7 264 9 444 12 300 11 561 10 367 10 349 8 366 9 328 9 584 4,3 3,3... Markedsmæssge tjenester 100 529 114 954 127 315 139 912 138 413 146 546 163 818 173 945 182 793 189 454 200 080 65,1 68,9 Engros og detalhandel 28 464 29 305 34 954 37 644 33 404 30 299 33 229 34 905 38 038 42 351 45 566 18,4 15,7 Hoteler og restauranter. 1 704 1 961 2 132 2 601 2 255 2 476 2 525 2 519 2 972 2 463 3 209 1,1 1,1 Transportvrksomhed. 11 911 13 991 14 984 15 701 16 214 19 632 22 427 23 776 26 227 26 596 28 588 7,7 9,8 Postvæsen og telekommunkaton 1 981 3 419 3 766 3 526 3 745 4 070 5 587 7 273 7 696 7 832 9 811 1,3 3,4 Fnansel vrksomhed og forskrng 1 908 1 436 707 5 335 2 020 _ 192 2 821 _ 1 513 9 104 _ 11 898 _ 8 299 1,2 2,9... Bolgbenyttelse 38 018 41 378 44 961 46 519 49 237 53 658 59 927 65 964 70 526 73 538 72 319 24,6 24,9 Forretnngsservce 9 783 11 713 13 303 14 757 16 477 19 368 20 292 23 143 27 776 28 777 27 777 6,3 9,6 Prvat undervsnng og sundhedsvæsen 4 140 4 195 4 393 4 764 4 988 5 971 5 788 6 095 6 442 6 804 6 826 2,7 2,4 Forlystelser, kulturelle aktvteter 1 483 1 837 1 751 2 023 2 472 2 274 2 332 2 463 3 207 3 810 5 074 1,0 1,7 Husholdnngsservce nkl. autoreparaton 4 952 5 719 6 364 7 041 7 601 8 989 8 891 9 320 9 013 9 181 9 209 3,2 3,2 Ikkemarkedsmæssge tjenester 4 125 4 445 5 086 5 556 6 134 6 417 7 016 7 832 8 119 8 641 8 536 2,7 3,0 Husass., prvate velfærdsnsttutoner mv 98 117 138 144 137 2 _ 9 291 208 230 152 0,1 0,1. Offentlge tjenester 4 027 4 328 4 948 5 412 5 997 6 419 7 025 7 541 7 911 8 411 8 385 2,6 2,9. Imputerede fnanselle tjenester _ 11 037 _ 15 220 _ 16 504 _ 22 850 _ 22 530 _ 21 215 _ 24 741 _ 23 123 _ 18 797 _ 15 475 _ 17 358 _ 7,1 _ 6,0 Procent _ 114

_ 31,9. 10,3 31,7 29,3. Antal beskæftgede de enkelte erhverv 1983.. Tusnder Natonalregnskab 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991* 1992* 1993 1983 1993' Antal beskæftgede alt 2 427,8 2 469,7 2 531,5 2 597,9 2 620,4 2 604,8 2 590,3 2 564,4 2 519,4 2 516,9 2 502,2 100,0 100,0 Landbrug mv. alt.... 182,7 179,1 174,5 169,1 163,1 155,1 147,9 140,7 133,7 130,2 127,7 7,5 5,1 Landbrug og gartner mv 170,0 166,7 162,2 157,1 151,4 143,5 136,6 129,9 123,4 120,3 118,0 7,0 4,7 Skovbrug 4,9 4,8 4,7 4,5 4,4 4,3 4,2 3,9 3,9 3,5 3,5 0,2 0,1 Fsker og dambrug 7,8 7,6 7,7 7,5 7,3 7,3 7,1 6,9 6,5 6,4 6,2 0,3 0,3... RAstofudvndng 2,1 2,4 2,4 2,5 2,9 2,5 2,4 2,2 2,3 2,3 2;2 0,1 0,1 Fremstllngsvrksomhed alt.. 471,1 495,4 523,5 542,0 534,7 522,8 516,9 517,0 509,2 502,6 482,4 19,4 19,3 Nærngs og nydelsesmddelfremstllng 91,8 92,7 96,3 97,7 95,3 92,6 90,2 89,9 88,6 85,9 84,5 3,8 3,4. Tekstl, bekldnngs og læderfremstllng 40,3 42,3 43,8 43,8 41,3 38,1 35,3 33,8 32,1 31,5 29,2 1,7 1,2 Træbearbejdnng og træmebelfremstllng 36,8 36,8 38,6 38,2 37,2 37,2 37,6 37,5 37,9 36,7 1,3 1,5 Paprfremstllng og grafsk vrksomhed. 46,7 48,1 50,5 52,9 53,8 54,0 53,0 52,0 50,4 48,2 48,1 1,9 1,9 Fremstllng af kemske produkter mv. 40,5 43,5 45,3 47,2 48,4 48,7 48,7 48,6 49,4 50,8 50,6 1,7 2,0 Fremstllng af sten, ler og glasprodukter. 20,7 21,3 22,0 23,2 23,8 23,2 21,9 20,7 20,2 19,7 19,5 0,8 0,8 Jern og metalværker og steberer 5,8 6,1 6,3 6,7 6,4 6,2 6,2 6,1 5,9 6,2 5,4 0,2 0,2 Fremstllng af jern og metalprodukter 183,2 194,1 211,1 219,5 215,2 210,5 212,0 215,2 211,9 209,4 195,2 7,6 7,8 Guld og selvvarefremstllng, legetej mv.. Procent 10,6 11,4 12,4 12,3 12,2 12,4 12,9 13,0 12,9 13,2 0,4 0,5 El, gas og varmeforsynng mv. 15,9 15,6 15,9 16,3 16,6 16,5 17,2 16,9 16,8 17,0 16,9 0,7 0,7 Bygge og anlægsvrksomhed. 151,6 163,2 168,9 185,8 190,6 186,0 174,8 167,8 158,9 158,8 155,3 6,2 6,2 Markedsmæssge tjenester. 825,6 841,6 868,1 897,0 922,0 929,3 923,7 911,9 895,2 894,5 884,1 34,0 35,3 Engros og detalhandel. 276,2 278,1 283,8 290,5 287,4 287,2 284,3 278,5 273,1 273,1 269,2 11,4 10,8 Hoteler og restauranter. 45,1 46,9 49,1 51,4 52,8 52,4 52,4 53,5 51,7 52,1 51,8 1,9 2,1 Transportvrksomhed. 125,4 126,9 130,9 133,2 135,7 137,2 136,3 135,9 134,1 134,6 131,7 5,2 5,3 Postvæsen og telekommunkaton 46,6 45,6 45,0 45,8 48,2 50,4 47,2 46,2 43,9 41,5 40,3 1,9 1,6. Fnansel vrksomhed og forskrng 86,4 90,3 95,3 99,5 106,2 108,2 108,3 105,2 103,9 102,9 98,7 3,6 3,9 Bolgbenyttelse... 10,2 11,5 11,4 11,2 11,7 11,7 11,7 11,2 10,8 10,9 11,1 0,4 0,4 Forretnngsservce 103,2 108,4 116,4 126,1 135,5 140,2 141,8 141,2 140,2 139,4 140,3 4,2 5,6 Prvat undervsnng og sundhedsvæsen.. 32,0 32,6 33,2 33,3 33,7 34,7 34,9 34,7 35,2 35,5 1,3 1,4 Forlystelser, kulturelle aktvteter 19,5 19,7 20,3 21,1 21,1 21,2 21,9 21,6 21,4 21,5 21,4 0,8 0,8 Husholdnngsservce nkl. autoreparaton 81,2 82,0 83,4 85,0 90,2 86,9 85,1 83,7 81,5 83,4 84,1 3,3 3,4 Ikkemarkedsmæssge tjenester 778,8 772,6 778,2 785,1 790,6 792,8 807,4 807,9 803,3 811,6 833,7 32,1 33,3 Husass., prvate velfærdsnsttutoner mv 25,9 26,0 26,5 26,8 27,6 27,0 27,4 27,6 27,7 28,5 29,7 1,1 1,2 Offentlge tjenester. 752,9 746,5 751,7 758,3 763,0 765,8 780,0 780,4 775,6 783,1 804,0 31,0 32,1 Antal lonmodtagere de enkelte erhverv Antal lonmodtagere alt. 2 088,6 2 138,4 2 206,8 2 276,8 2 303,6 2 297,1 2 295,2 2 283,5 2 249,6 2 250,6 2 237,6 100,0 100,0... Landbrug mv. alt 47,4 48,2 48,6 48,1 47,9 46,5 46,5 45,3 42,0 41,7 39,3 2,3 1,7 Landbrug og gartner mv 38,8 40,0 40,4 40,2 40,3 38,9 39,1 38,1 35,0 35,0 32,9 1,9 1,5.... Skovbrug 4,6 4,4 4,3 4,0 3,8 3,6 3,5 3,3 3,2 2,9 2,8 0,2 0,1 Fsker og dambrug 3,9 3,8 4,0 3,9 3,8 4,0 3,9 4,0 3,8 3,8 3,5 0,2 0,1 RAstofudvndng 2,0 2,2 2,2 2,4 2,8 2,4 2,3 2,2 2,2 2,2 2,1 0,1 0,1 Fremstllngsvrksomhed alt 446,5 471,5 500,2 519,0 512,0 500,9 496,1 497,2 490,1 484,0 464,4 21,4 20,8 Nærngs og nydelsesmddelfremst Il ng 88,1 89,2 93,0 94,6 92,3 89,9 87,6 87,4 86,2 83,6 82,2 4,2 3,7. Tekstl, beklædnngs og læderfremstllng 37,2 39,2 40,8 40,7 38,3 35,2 32,6 31,4 29,7 29,2 27,0 1,8 1,2 Træbearbejdnng og træmebelfremstllng 34,3 34,4 36,3 36,0 35,1 35,3 35,9 35,8 36,3 35,1 1,4 1,6 Paprfremstllng og grafsk vrksomhed 42,8 44,2 46,6 49,1 50,0 50,3 49,4 48,6 47,0 45,0 45,0 2,1 2,0 Fremstllng af kemske produkter mv 39,8 42,8 44,7 46,6 47,8 48,1 48,1 48,1 48,9 50,3 50,1 1,9 2,2 Fremstllng af sten, ler og glasprodukter. 19,4 20,1 20,8 22,1 22,7 22,2 20,9 19,8 19,4 18,8 18,7 0,9 0,8 Jern og metalværker og steberer 5,7 6,0 6,2 6,6 6,4 6,1 6,2 6,1 5,9 6,1 5,4 0,3 0,3 Fremstllng af jern og metalprodukter 175,4 186,5 203,6 212,1 207,7 203,2 205,0 208,6 205,4 203,0 188,9 8,4 8,5 Guld og selvvarefremstllng, legetej my 8,8 9,1 10,0 11,0 10,8 10,7 11,0 11,4 11,8 11,7 12,0 0,4 0,5 El, gas og varmeforsynng mv. 15,9 15,6 15,9 16,3 16,6 16,5 17,2 16,9 16,8 17,0 16,9 0,8 0,8 Bygge og anlægsvrksomhed. 119,3 132,3 138,9 155,4 159,7 155,8 146,1 141,1 133,9 133,1 129,8 5,7 5,8. Markedsmæssge tjenester. 678,7 696,1 722,9 750,3 774,1 782,3 779,6 772,9 761,3 761,0 751,4 32,5 33,6 Engros og detalhandel 217,3 220,8 228,0 235,6 233,7 235,4 234,7 231,4 227,3 227,7 224,5 10,4 10,0 Hoteler og. 36,8 38,4 40,6 42,9 44,2 43,9 44,0 45,2 43,6 43,9 43,7 1,8 2,0 Transportvrksomhed. 106,9 108,7 112,7 114,9 117,3 119,0 118,5 118,9 118,5 119,1 116,4 5,1 5,2 Postvæsen og telekommunkaton 46,6 45,6 45,0 45,8 48,2 50,4 47,2 46,2 43,9 41,5 40,3 2,2 1,8 Fnansel vrksomhed og forskrng 86,2 90,2 95,1 99,3 106,1 108,0 108,2 105,1 103,8 102,8 98,6 4,1 4,4 Bolgbenyttelse 9,4 10,4 10,1 9,5 9,8 9,7 9,7 9,6 9,4 9,5 9,6 0,5 0,4 Forretnngsservce 82,5 87,5 94,5 102,8 110,6 114,4 116,0 116,3 115,5 114,7 115,6 3,9 5,2 Prvat undervsnng og sundhedsvæsen 17,1 17,4 17,9 18,3 18,3 18,4 19,0 19,4 19,7 20,1 20,4 0,8 0,9 Forlystelser, kulturelle aktvteter 16,2 16,4 17,0 17,7 17,6 17,7 18,4 18,1 17,8 17,9 17,8 0,8 0,8 Husholdnngsservce nkl. autoreparaton 59,6 60,6 62,1 63,5 68,3 65,2 63,8 62,7 61,9 63,7 64,5 2,9 2,9 Ikkemarkedsmæssge tjenester 778,8 772,6 778,2 785,1 790,6 792,8 807,4 807,9 803,3 811,6 833,7 37,2 37,2 Husass., prvate velfærdsnsttutoner my 25,9 26,0 26,5 26,8 27,6 27,0 27,4 27,6 27,7 28,5 29,7 1,2 1,3. Offentlge tjenester 752,9 746,5 751,7 758,3 763,0 765,8 780,0 780,4 775,6 783,1 804,0 36,0 35,9 115

.. Natonalregnskab Det prvate konsum 1983 1984 1985 1986 Arets prser mlloner kroner 1987 1988 1989 1990 1991' 1992' 1993' 1983 1993' Procent Prvat konsum alt 279 963 307 889 337 215 366 747 377 878 388 806 403 894 415 032 429 962 442 190 462 001 100 100 Forennger, organsatoner mv 2 283 2 691 3 024 3 409 3 743 3 987 4 207 5 034 5 210 5 721 6 130 1 1 Husholdnngernes konsum alt 277 680 305 198 334 191 363 338 374 135 384 819 399 688 409 997 424 751 436 469 455 871 99 99 Turstndtægter mv 13 634 15 596 16 282 15 693 16 981 18 533 18 855 22 676 24 246.25 244 22 399 5 5 Turstudgfter mv. 10 589 12 116 14 444 17 089 18 810 20 558 20 736 23 114 21 898 23 118 20 979 4 5 Husholdnngernes konsum pa dansk om rade 280 725 308 678 336 030 361 942 372 306 382 794 397 806 409 559 427 100 438 595 457 291 100 99 Fodevarer 47 182 52 049 53 872 55 594 55 859 58 263 60 905 60 679 62 844 65 023 66 190 17 14 Drkkevarer og tobak 22 033 23 379 24 505 26 047 25 563 26 078 25 821 26 594 26 639 27 924 27 386 8 6.. Beklædnng og fodtej 16 225 17 832 19 881 22 117 22 089 21 803 21 799 22 333 23 526 23 331 24 358 6 5 Bolgbenyttelse.. 54 234 59 061 63 281 67 498 73 011 78 898 85 080 90 660 95 511 99 701 103 827 19 23 Brændsel, el, gas, varme 19 243 19 655 21 508 22 875 25 034 23 210 22 757 23 527 24 149 23 840 24 700 7 5 Bolgudstyr, husholdnngstjenester mv. 19 112 20 808 23 097 25 010 24 790 26 129 26 048 26 346 27 746 27 368 28 236 7 6 Medcn og lægeudgfter mv 5 100 5 572 6 001 5 788 6 933 7 848 8 409 9 155 9 480 10 072 10 302 2 2 Transport og kommunkaton 45 246 51 869 59 137 64 437 63 875 61 714 62 359 62 981 65 475 67 096 68 903 16 15 Frtdsudstyr og underholdnng 26 383 29 608 32 440 35 629 36 048 37 003 40 062 41 825 44 543 44 453 48 127 9 11 Andre varer og tjenester 25 967 28 845 32 308 36 945 39 103 41 848 44 567 45 460 47 187 49 787 55 263 9 12 1980 prser mlloner kroner Prvat konsum alt. 212 292 219 469 230 365 243 583 239 929 237 481 236 539 236 644 239 900 241 573 248 216 Forennger, organsatoner mv 1 751 1 930 2 077 2 231 2 269 2 318 2 352 2 677 2 752 2 976 3 115 Husholdnngernes konsum alt 210 541 217 539 228 287 241 352 237 660 235 163 234 187 233 967 237 148 238 597 245 101 Turstndtægter mv 10 442 11 208 11 149 10 354 10 848 11 305 11 037 13 044 13 660 13 943 12 387 Turstudgfter my 7 501 7 878 9 084 11 480 12 711 13 250 12 284 13 818 12 351 12 929 11 696 Husholdnngernes konsum pa dansk om rade 213 483 220 869 230 353 240 227 235 797 233 218 232 939 233 192 238 457 239 611 245 792 Fodevarer 36 480 36 836 36 912 37 916 37 881 38 368 38 492 37 890 38 908 39 666 40 461 Drkkevarer og tobak 17 529 17 439 17 400 17 645 17 015 16 942 16 485 16 674 16 345 17 034 17 080 Beklædnng og fodtej 12 486 12 997 13 852 14 841 14 350 13 646 13 444 13 810 14 192 13 464 13 912 Bolgbenyttelse.. 40 663 41 143 41 585 42 024 42 548 43 023 43 411 43 748 44 061 44 180 44 264 Brændsel, el, gas, varme 13 790 14 025 15 284 15 724 15 764 15 148 14 258 14 083 14 444 14 362 15 087 Bolgudstyr, husholdnngstjenester mv 14 206 14 480 15 191 15 945 15 214 15 470 14 801 14 519 14 947 14 452 14 845 Medcn og lægeudgfter mv 3 839 3 909 3 998 3 756 4 234 4 524 4 687 4 811 5 063 5 246 5 235 Transport og kommunkaton 34 324 37 735 41 479 43 827 40 717 37 112 36 393 36 220 37 320 37 645 38 008 Frtdsudstyr og underholdnng 20 450 21 879 22 998 24 796 23 978 24 184 25 426 26 139 27 376 26 804 28 608 Andre varer og tjenester 19 715 20 425 21 654 23 753 24 096 24 802 25 542 25 299 25 802 26 758 28 293 Investernger Arets prser mlloner kroner Faste bruttonvesternger aft 82 049 97 252 115 192 138 370 138 033 132 226 138 953 139 357 135 976 129 424 129 125 100 108 Bolgbygger 20 264 25 788 26 532 33 429 33 846 32 288 30 960 28 026 25 582 26 033 26 112 25 22 Bygger, ekskl. bolgbygger 12 186 14 831 19 529 23 078 27 211 26 973 24 630 24 657 22 698 23 232 20 275 15 17 Anlæg. 14 350 13 066 15 260 17 247 17 235 18 421 21 139 22 582 19 488 21 712 21 305 17 18 Transportmdler.. 6 803 8 586 12 228 16 438 12 846 10 835 14 565 12 916 18 442 12 650 14 896 8 12 Maskner og nventar 28 767 35 276 41 733 48 503 47 344 43 889 47 712 49 942 49 839 45 852 46 524 35 39 Stambesætnnger _ ± 321 ± 296 91 ± 324 ± 448 _ 181 ± 53 234 ± 74 56 14 ±0 0 Lagerforegelse _ 187 6 852 5 098 5 016 _ 5 075 _ 1 488 1 885 _ 917 _ 2 500 _ 893 _ 9 999 =0 =8 Bruttonvesternger alt 81 863 104 104 120 290 143 386 132 958 130 738 140 838 138 440 133 476 128 531 119 127 100 100 Forbrug of realkaptal 46 900 50 200 54 800 57 600 61 600 64 800 69 100 72 100 75 400 79 300 82 045 57 69 Nettonvesternger alt 34 963 53 904 65 490 85 786 71 358 65 938 71 738 66 340 58 076 49 231 37 082 43 31 1980prser mlloner kroner Faste bruttonvesternger alt 61 947 69 930 78 714 92 176 88 703 82 808 83 639 82 179 77 777 71 409 70 074 Bolgbygger 15 023 18 072 17 697 21 475 20 780 18 817 17 149 14 804 13 059 12 524 12 362 Bygger, ekskl. bolgbygger 9 116 10 567 13 167 15 226 17 284 16 369 14 225 13 742 12 240 11 750 10 071... Anlæg 10 656 9 218 10 376 11 982 11 178 11 337 12 333 12 715 10 642 11 753 11 157 Transportmdler 5 333 6 370 8 111 10 493 7 614 6 114 8 108 8 008 10 056 6 854 7 927 Maskner og nventar 22 063 25 926 29 429 33 270 32 241 30 320 31 865 32 712 31 851 28 587 28 537 Stambesætnnger 244 ± 223 ± 67 270 ± 394 ± 149 42 198 70 ± 60 20 Lagertoregelse.. 417 5 079 4 156 2 506 _ 2 771 _ 603 2 559 139 _ 1 100 _ 498 _ 7 962 Bruttonvesternger alt 62 364 75 009 82 869 94 683 85 933 82 205 86 198 82 319 76 677 70 911 62 112 Forbrug of realkaptal 35 300 36 100 37 100 38 400 39 600 40 600 41 600 42 500 43 300 43 900 44 472 Nettonvesternger alt 27 064 38 909 45 769 56 283 46 333 41 605 44 598 39 819 33 377 27 011 17 640 116

.. De enkelte natoners made at producere statstk pâ varerer fra land tl land. Man kan derfor kke umddelbart sammenlgne tal over landegranserne. Det stadg mere taette nternatonale samarbejde gor det mdlertd n0dvendgt, at der produceres en nternatonal statstk, der er sa sammenlgnelg som mulgt. De nternatonale organsatoner arbejder da ogsâ lebende med at standardsere og harmonsere de nternatonale statstkker. Særlg efter 1945 har eksempelvs FN, OECD og senere EU gennemfert et stort arbejde pâ omradet. Det er saledes dag mulgt at bruge en lang række nternatonale statstkker. Internatonal oversgt Fordelene ved dsse er ogsâ ndlysende: Man kan fnde oplysnnger om mange lande et opslag, der er ofte anvendt falles maleenhed og den ledsagende tekst er skrevet pâ et of hovedsprogene. Men man skal fortsat vare opmærksom pa de begraensnnger, den nternatonale statstk eventuelt kan have. Fx er det kke skkert, at det er lykkedes den nternatonale organsaton over alt at harmonsere tallene efter ensartede metoder. Selvom nternatonal statstk generelt har en god kvaltet, er det saledes vgtgt at satte sg nd metoden bag tallene. Befolknngs tæthed Folketal' 1982 1983 Mlloner personer 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1991 Personer pr. km2 Danmark Færoerne Grenland Fnland Island Norge Sverge Belgen Luxembourg Frankrg Graekenland Holland Irland Italen Portugal Spanen UK. Vesttyskland2. Polen. Schwez Tjekkoslovaket Ungarn 0strg Australen Braslen Canada Etopen Inden Japan Kna Ngera Sydafrka USA USSR Zare Ægypten EU lande............... alt.................................... 5,1 5,1 5,1 0,04 0,04 0,04 0,05 0,05 0,05 4,8 4,9 4,9 0,2 0,2 0,2 4,1 4,1 4,1 8,3 8,3 8,3 9,9 9,9 9,9 0,4 0,4 0,4 54,5 54,7 54,9 9,8 9,8 9,9 14,3 14,4 14,4 3,5 3,5 3,5 56,6 56,6 56,7 9,9 9,9 9,9 38,0 38,2 38,3 56,3 56,3 56,5 61,6 61,4 61,2 36,2 36,6 36,9 6,4 6,4 6,4 15,4 15,4 15,5 10,7 10,7 10,6 7,6 7,6 7,6 15,2 15,4 15,6 126,9 129,8 132,7 24,6 24,9 25,1 40,2 41,2 42,7 717,8 732,3 746,7 118,5 119,3 120,0 026,5 1 038,4 1 049,7 86,1 89,0 93,3 29,63 30,23 30,93 232,1 234,5 236,7 270,0 272,5 275,0 28,1 29,0 30,0 44,7 44,0 45,2 319,9 320,2 320,7 1 5,1 0,05 0,05 4,9 0,2 4,2 8,4 9,9 0,4 55,2 9,9 14,5 3,5 56,7 9,9 38,5 56,6 61,0 37,2 6,5 15,5 10,6 7,6 15,8 135,6 25,4 44,3 750,9 120,8 1 059,5 95,7 31,63 239,3 277,5 31,0 46,5 321,2 1 5,1 0,05 0,05 4,9 0,2 4,2 8,4 9,9 0,4 55,4 10,0 14,6 3,5 56,7 9,9 38,6 56,8 61,1 37,5 6,5 15,5 10,5 7,6 16,0 138,5 25,6 45,8 766,1 121,5 072,2 98,2 32,33 241,6 280,1 31,5 47,8 322,0 5,1 0,05 0,05 4,9 0,2 4,2 8,4 9,9 0,4 55,6 10,0 14,7 3,5 56,7 9,9 38,7 56,9 61,2 37,7 6,5 15,6 10,5 7,6 16,3 141,5 25,7 47,2 781,4 796,6 122,1 122,6 1088,6 1 104,0 101,4 33,03 243,8 283,1 32,5 49,1 322,6 5,1 0,05 0,05 4,9 0,2 4,2 8,4 9,9 0,4 55,9 10,0 14,8 3,5 56,7 9,9 38,8 57,1 61,4 37,9 6,6 15,6 10,4 7,6 16,5 144,4 26,0 48,6 105,0 33,83 246,3 283,7 33,5 50,3 323,5 5,1 0,05 0,06 5,0 0,3 4,2 8,5 9,9 0,4 56,2 10,0 14,8 3,5 56,7 9,9 38,9 57,2 62,1 38,0 6,6 15,6 10,4 7,6 16,8 147,4 26,2 50,2 811,8 123,1 1 122,4 105,03 34,5 247,4 287,6 34,5 51,5 324,7 1 5,1 0,05 0,06 5,0 0,3 4,2 8,6 10,0 0,4 56,7 10,1 15,0 3,5 56,7 9,9 39,0 57,4 63,3 38,1 6,7 15,7 10,4 7,7 17,1 150,4 26,6 51,7 827,1 123,5 139,1 1 155,8 108,53 35,3 250,0 289,3 35,6 52,7 327,1 5,2 0,05 0,06 5,0 0,3 4,3 8,6 10,0 0,4 57,1 10,2 15,1 3,5 56,8 9,9 39,0 57,6 64,1 38,2 6,8 15,6 10,3 7,8 17,3 153,3 27,0 53,4 849,6 123,9 112,2 36,1 252,7 36,7 53,9 328,9 1 5,2 0,05 0,06 5,0 0,3 4,3 8,7 10,0 0,4 57,4 15,2 3,5 57,5 9,9 39,1 57,8 38,4 6,9 15,6 10,3 7,9 17,9 156,3 27,4 55,2 870,0 124,3 188,0 115,7 39,8 255,0 39,9 55,2 120 34 0 15 3 13 19 323 144 103 76 369 50 189 115 77 235 258 118 164 122 111 93 2 18 3 44 328 258 120 121 30 26 16 55 1 Beregnede tal ved /nets mdte. 2 Inkl. Vestberln. 3 Tal beregnet of FN. Klde: Monthly Bulletn of Statstcs, UN, Recent demographc developments n Europe, EU, Demographc Yearbook, UN. 117

Internatonal oversgt Mddellevetd (0arge Perode Mænd Kvnder Perode Mænd Kvnder. Danmark 1979 80 71,2 77,3 199192 72,4 77,8 Faereerne 1976 80 73,4 78,7 1986 90 72,8 79,6 Grenland. 1976 80 59,7 67,3 1986 90 60,7 68,4 Fnland.. 1976 80 68,5 77,2 1992 71,7 79,4 Island. 1976 80 73,5 79,5 199192 75,7 80,9 Norge... 1979 80 72,3 79,0 1992 74,2 80,3 Sverge.. 1976 80 72,4 78,5 1992 75,3 80,8 Belgen 1980 70,0 76,8 1990 72,4 79,1 Luxembourg 1980 82 70,0 76,7 1992 72,6 79,1 Frankrg 1980 70,2 78,4 1991 72,9 81,1 _.. Grækenland 1980 72,2 76,6 1985 72,6 77,6 Holland 1980 81 72,6 79,3 1991 74,0 80,2 Irland. 1980 82 70,1 75,6 1987 71,0 76,7 Italen.. 1980 70,6 77,4 1990 73,6 80,2 Portugal.. 1981 68,3 75,3 1992 70,8 78,2 Spanen.. 1980 72,5 78,6 1991 73,4 80,5 UK 1979 81 70,8 76,9 1991 73,0 78,5 Vesttyskland 1980 82 70,2 76,9 1990 72,6 79,0 Polen.. 1980 81 66,9 75,4 1992 66,7 75,7 Schwez 1978 83 72,4 79,1 1991 74,1 80,9 Tjekkoslovaket. 1980 66,8 74,0 1990 67,3 75,8 Ungarn. 1980 65,5 72,7 1992 64,6 73,7 0strg 1980 69,0 76,1 1992 72,9 79,4 Australen 1978 70,2 77,2 1990 73,9 80,0 Braslen 1970.75 58,5 64,4 1985 90 62,3 67,6 Canada 1970 72 69,3 76,4 1985 87 73,0 79,8 Etopen 1975 80 37,5 40,6 1985.90 42,4 45,6 Japan 1980 73,3 78,8 1990 75,9 81,8 Inden 1961 70 46,4 44,7 1981 85 55,4 55,7 Kna 1970 75 60,7 64,4 1985 90 68,0 70,9 Ngera 1965 66 37,2 36,7 1985 90 48,8 52,2 Sydafrka 1975 80 58,9 61,7 198590 57,5 63,5 USA 1974 68,2 75,9 1989 71,8 78,6 USSR 197172 64,0 74,0 1989 64,6 74,0 Zare. 1975 80 44,4 47,6 1985 90 50,3 53,7 Ægypten.. 1960 51,6 53,8 1985 90 57,8 60,3 Klde: Demographc Yearbook, UN; Nordsk Statstsk arsbok, Councl of Europe; Demographc Developments n Europe. Spædbornsdodelghed 1980 1988 1992.. Danmark 8,4 7,6 8,1 Fnland 7,6 6,1 5,9 Island 7,7 6,2 6,7 Norge 8,1 8,3 7,2 Sverge.. 6,9 5,8 5,6 Belgen 12,1 9,1 8,2 Luxembourg. 11,5 8,7 8,5 Frankrg.... 10,0 7,8 6,6 Grækenland. 17,9 11,0 9,01 Holland... 8,6 6,8 6,5' Irland 11,1 8,9 6,6 Italen.. 14,6 9,3 8,3 Portugal 24,3 13,1 9,2 Spanen... 12,3 8,0 7,9 UK 12,1 9,0 7,4' Vesttyskland 12,6 7,5 6,0 Polen, 21,3 16,2 14,5 Schwez 9,1 6,8 6,6 Tjekkoslovaket 18,4 11,9 10,9.. Ungarn 23,2 15,8 14,1 USA 13,1 10,0 8,91 0strg 14,3 8,1 7,5 Australen... 11,43 8,7 8,22 Canada.. 10,93 7,2 6,82 Indonesen... 125,04 75,0 Japan 7,9 5,0 4,41 Nepal 156,34 128,0.. Tanzana 160 1654 106,0 1 1991. Klde: Demographc Yearbook, UN, Nordsk Statstsk arsbok, 2 1990. Councl of Europe, Recent demographc developments n 3 1979. Europe. 4 1975 80. 118

Kalore og protenforsynng Energforbrug.. Daglg kaloreforsynng pr. ndbygger Internatonal oversgt Daglg total protenforsynng pr. ndbygger, angvet gram Arlgt energforbrug ggajoule pr. ndbyggerl 1969 71 1979 81 1988 90 1969 71 1979 81 1988 90 1988 1990 1991 Danmark 3 390 3 464 3 639 77,7 84,8 98,1 143 136 149.. Faereerne 170 191 170 Grenland.. 127 143 143 Fnland 3 150 3 054 3 066 89,5 94,3 97,3 199 202 201... Island 3 082 3 232 3 473 122,6 131,1 127,6 209 220 191 Norge. 3 050 3 350 3 221 86,5 101,9 99,8 194 199 200 Sverge 2 914 3 018 2 978 87,5 96,9 94,7 203 197 202 Belgen. 3 3522 3 4742 3 9252 92,72 100,02 106,42 191 196 202 Luxembourg...3 3 3 3 3. 3 343 378 403 Frankrg.. 3 328 3 435 3 593 100,3 108,3 112,9 143 152 160 Grækenland. 3 184 3 442 3 775 99,4 106,9 112,2 82 90 93 Holland... 3 047 3 070 3 078 86,7 93,1 91,7 200 214 212 Irland.. 3 687 3 886 3 952 105,9 114,0 117,1 110 115 121 Italen. 3 377 3 561 3 498 96,0 106,3 107,4 109 114 117 Portugal 3 014 2 913 3 342 82,0 76,7 96,5 47 57 57.. Spanen 2 808 3 248 3 472 82,2 94,4 101,6 73 87 90 UK 3 290 3 171 3 270 91,4 87,7 93,6 155 156 157 Vesttyskland 3 185 3 306 3 472 87,1 93,0 100,9 180 183 1874... Polen. 3 379 3 499 3 426 100,3 108,7 101,6 136 105 93 Schwez. 3 469 3560 3 508 89,5 96,6 95,2 135 140 138 Tjekkoslovaket 3 365 3 359 3 574 95,8 99,1 106,4 193 180 166.................. Ungarn 3 324 3 459 3 608 93,4 98,1 101,3 116 108 105 Ostrg 3 276 3 400 3 486 89,3 94,9 98,4 114 121 123 Australen 3 260 3 088 3 302 99,7 95,6 99,9 201 218 215 Braslen 2 504 2 707 2 730 61,5 60,4 61,4 23 23 23 Canada 3 084 3 107 3 242 93,8 94,5 101,8 335 327 325 Cuba 2 653 2 954 3 129 67,3 71,8 73,0 43 42 42 Folkerepublkken Kna 1 988 2 324 2 641 47,5 54,5 64,2 23 23 24 Inden 2 030 2 098 2 229 51,0 51,4 55,4 9 9 9 Indonesen 2 019 2 462 2 605 41,3 51,0 56,3 8 9 10 Japan.... 2 692 2 764 2 921 82,1 87,0 95,1 126 136 139 Nepal 1 906 1 846 2 205 49,7 48,1 56,2 1 1 1 Republkken Korea.. 2 469 2 747 2 826 63,6 75,1 77,3 67 80 87.. Sydafrkanske Republk 2 818 2 981 3 133 73,9 77,9 79,3 78 73 71 Tanzana 1 804 2 239 2 195 44,1 54,2 54,8 1 1 1 USA 3 250 3 353 3 642 102,0 101,3 109,9 224 320 320 USSR.. 3 323 3 368 3 380 101,7 103,0 107,3 210 194 188 Ægypten 2 443 3 088 3 310 64,8 76,3 84,6 20 20 21 ' Bruttoenergforbrug, dvs. den mmngde energvarer, der er 2 Inkl. Luxembourg. Klde: FAO: Yearbook Producton (kalore og protenforsytl rádghed for konverterng el, gas og fjernvarmevmrker. 3 Indgár Belgen. png) og UN: Energy Statstcs Yearbook (energforbrug). 1 ggajoule = 1 mllard joule. 4 Genforenede Tyskland. Statslg udvklngsbstand Bstand Bstand procent af....... mlloner US dollars (árets prser) bruttonatonalprodukt (árets prser) 1988 1990 1991 1992 1988 1990 1991 1992 Danmark 922 1171 1200 1 392 0,89 0,93 0,96 1,02 Fnland 608 846 930 644 0,60 0,65 0,80 0,64 Island 4 4 5 5 0,10 0,09 0,10 0,12 Norge 985 1 205 1 178 1 273 1,13 1,17 1,14 1,16 Sverge 1 529 2007 2 116 2 460 0,87 0,90 0,92 1,02. Belgen 601 889 831 865 0,59 0,39 0,41 0,39... Frankrg 6 865 9 380 7 386 8 270 0,74 0,72 0,62 0,63 Holland.. 2 231 2 592 2 517 2 753 0,91 0,98 0,88 0,86 Irland 57 57 72 69 0,20 0,19 0,16 Italen 3 193 3 395 3 347 4 122 0,24 0,39 0,30 0,34 UK 2 645 2 647 3 201 3 217 0,35 0,32 0,32 0,31 Vesttyskland... 4 731 6 320 6 890 7 572 0,49 0,39 0,40 0,39 Schwez 617 750 863 1 139 0,32 0,32 0,36 0,46 Ostrg 301 394 547 556 0,23 0,24 0,34 0,30 Canada 2 347 2 470 2 604 2 515 0,45 0,50 0,45 0,46... Japan 9 134 9 069 10 952 11 151 0,33 0,32 0,32 0,30 USA 10 141 11 366 11 262 11 709 0,24 0,21 0,20 0,20 Klde: Nordsk statstsk sekretarat: Nordsk Statstsk Ars bok, OECD: Development Co operaton. 119

' Internatonal oversgt Den erhvervsudevende befolknngs fordelng efter erhverv Landbrug mv. Procent Mnedrft Frem Bygge og mv. stllngs anlægs vrksomhed vrksomhed El. gas Handel og Transport og vend omsætnngl mv. værker Off. og prvate tjeneste ydelser2 Den erhvervs udevende befolknng alt Den erhvervs udevende befolknng Danmark 1985 6,6 0,2 20,2 6,7 0,7 15,3 7,0 35,5 100,0 2 553.. alt Tusnde personer 1991 5,6 0,1 20,2 6,3 0,7 14,4 6,9 36,0 100,0 2 647 Fnland 1985 11,4 0,4 22,6 7,2 1,3 14,4 7,5 28,8 100,0 2 466.. 1992 8,5 0,2 19,3 6,8 1,2 14,6 7,5 33,2 100,0 2 199 Island 1985 11,1 22,6 9,5 0,9 15,0 6,7 27,2 100,0 121 1990 10,5 18,74 10,0 0,9 22,6 6,7 30,7 100,0 125 Norge 1985 7,3 1,1 17,3 7,5 0,9 17,2 8,7 33,4 100,0 2 014.... 1992 5,5 1,2 14,7 6,1 1,0 17,6 7,8 38,1 100,0 2 004 Sverge5 1985 4,8 0,3 22,5 6,0 0,9 13,7 7,0 37,1 100,0 4 299.. 1992 3,2 0,3 19,1 6,4 0,8 14,2 7,2 39,2 100,0 4 250 Belgen 1985 3,1 0,7 22,5 5,7 0,9 16,5 7,3 36,2 100,0 3 561.. 1990 2,7 0,2 20,8 6,3 0,8 16,9 6,8 36,9 100,0 3 764 Luxembourg 1985 4,4 0,1 24,1 8,6 0,8 21,6 6,7 27,0 100,0 161 1990 3,3 0,1 19,6 9,9 0,7 21,2 6,8 29,5 100,0 190 Frankrg 1985 7,1 0,5 22,9 7,2 1,0 16,0 6,4 30,6 100,0 21 450. 1992 5,1 0,3 20,2 7,1 0,9 16,7 6,4 33,1 100,0 22 332 Grækenland 1985 28,9 0,8 18,9 6,8 0,9 15,9 7,0 17,2 100,0 3 589 1991 22,2 0,5 19,2 6,8 1,0 18,2 6,9 19,8 100,0 3 632 Holland 1985 5,2 0,2 19,3 7,5 0,9 17,6 6,3 33,4 100,0 5 145.. 1991 4,4 0,2 17,9 6,4 0,7 17,5 6,2 36,2 100,0 6 521 Irland 1985 15,6 0,9 18,8 7,2 1,4 17,8 6,3 24,3 100,0 1 076 1991 13,7 0,6 19,7 7,1 1,2 17,7 6,0 25,4 100,0 1 125 7 Italen 1985 11,0 1,06 22,8 9,2 20,9 5,2 26,4 100,0 20 894 1991 8,4 1,16 21,9 9,1 7 21,6 5,3 28,0 100,0 21 595 Portugal 1985 23,8 0,6 24,2 8,3 0,7 13,8 4,4 21,4 100,0 4 279. 1992 11,5 0,5 23,6 8,2 0,7 19,8 4,8 24,6 100,0 4 543 Spanen 1985 18,3 0,8 22,7 7,3 0,7 18,3 5,8 21,6 100,0 10 641. 1992 10,1 0,5 21,5 9,7 0,6 20,5 5,9 25,1 100,0 12 366 UK 1985 2,5 1,3 22,6 6,1 1,2 19,9 5,8 29,7 100,0 24 539 1992 2,2 8 26,2 e a 69,29 1,18 100,0 25 463 Vesttyskland 1985 4,7 1,1 31,8 7,1 1,0 14,8 5,7 26,7 100,0 26 626. 1991 3,5 0,8 31,6 6,7 0,9 14,7 5,7 27,8 100,0 29 684 Polen 1985 27,9 3,2 26,4 7,5 1,0 8,9 7,5 14,6 100,0 18 531.._.. 1991 26,7 2,9 24,3 7,3 0,9 10,6 6,0 18,7 100,0 16 560 Tje k kos lova k et 12 1985 12,1 2,7 33,1 8,0 1,3 11,3 6,2 21,8 100,0 8 317 1991 9,9... 35,9 8,0 11,5 6,8 23,9 100,0 7 710 Ungarn.. 1985 21,3 30,013 3 6,9 9,9 7,8 19,8 100,0 5 121 3 1991 19,3.3 29,613 6,5 12,8 8,7 26,3 100,0 4 710 Japan.. 1985 8,8 0,2 25,0 9,1 0,6 22,710 5,9 20,611 100,0 58 070.. 1992 6,4 0,1 24,4 9,6 0,5 22,310 6,0 21,811 100,0 64 360 USA 1985 3,1 0,9 19,5 6,5 1,4 20,810 5,7 31,911 100,0 107 150 Anm. Opgerelserne, der er baseret pá stkprevetmllnger eller pá beregnede tal fra totaltmllnger, vedrerer den del of befolknngen, der pá tællngstdspunktet er tlknyttet de for skellge erhverv. Opmaerksomheden henledes pá, at defntoner og afgrmnsnnger nden for grupperne varerer en del fra land tl land, hvor kun de meat markante forskelle er omtalt nedenfor noterne. Totalsummen kan afvge fra summen of de enkelte erhverv, da angvelserne er afrundede rander... 3 3.. 3 1991 2,9 0,6 17,5 6,1 1,4 20,610 5,7 34,111 100,0 116 877 I Inkl. hotel og restauratonsvrksomhed, samt forskrngsvæsen og anden forretnngsservce. 2 Inkl. uoplyste. 3 Indgár fremstllngsvrksomhed. 4 Inkl. mnedrft. 5 Fer 1986: 1674 ár, efter: 1664 ár. 6 Inkl. offentlge værker. 7 Offentlge værker ndgar mnedrft mv... 8 bank og 8 Indgár handel og omsmtnng. 9 Inkl. mnedrft, bygge og anlmgsvrksomhed, el, gas og vandværker, transport samt sterstedelen of off. og prvate tjenesteydelser. 10 Ekskl. hoteler. 11 Inkl. hoteler. 12 For 1990: Inkl. soldater 13 Inkl. mnedrft og el, gas og vandværker. Klde: ILO: Yearbook of Labour Statstcs. 120

....... I Arbejdsloshed Antal ledge 1983 Tusnder Danmark 277 Fnland 156 Norge 64 Sverge 151 Belgen 590 Luxembourg 3 Frankrg... 2 042 Grakenland. 62 Holland. 801 Irland... 193 Italen 2 475 Portugal... 253 Spanen 2 207 UK. 3 047 Vesttyskland 2 264 Polen' Tjekkoslovaketlz. Ungarn. Japan. 1 560 USA.. 10 717 Ledge procent of arbejdsstyrken Procent Danmark 10,1 Fnland 6,2 Norge 3,8 Sverge 3,5 Belgen 14,3 Luxembourg 1,9 Frankrg 8,8 Grækenland 1,7 Holland 14,3 Irland. 14,9 Italen 11,0 Portugal 5,6 Spanen 16,6 UK 11,6 Vesttyskland 8,4 Polen'.. Tjekkoslovaketlz Ungarn................ Japan 2,6 USA.. 9,5 Anm. For EU landene anvendes den harmonserede EU statstk. Statstkken for EU landene mht. opbygnng, herunder dmknngsgrad mv., adskller sg fra de evrge lande, og varerer en del de evrge lande mellem..........,.... Internatonal oversgt 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 272 242 212 216 240 263 269 294 315 345 158 163 181 I 130 116 89 88 193 328 444 67 51 36 32 49 83 93 101 114 118 136 124 117 I 84 72 61 67 115 215 325 595 557 517 501 459 419 403 429 473 550 3 3 2 3 3 2 2 2 3 4 2 310 2 394 2 517 2 622 2 563 2 532 2 505 2 709 2 911 3 172 71 85 108 110 109 118 140 173 185 176 822 761 711 686 I 432 391 358 333 337 417 214 231 236 247 241 232 225 254 283 294 2 721 2 959 3 180 3 317 3 833 3 911 2 751 2 653 2 799 2 360 300 342 368 319 306 312 307 293 317 347 2 475 2 642 2 759 2 924 2 858 2 550 2 350 2 289 2 260 2 538 3 160 3 271 3 289 2 953 2 370 1 799 1 665 2 292 2 779 2 919 2 265 2 305 2 223 2 233 2 237 2 032 1 883 1 689 1 808 2 270 1 126 2 156 2 509... 77 524 395 5 10 14 24 80 406 663 632 1 610 1 563 1 670 1 730 1 550 1 420 1 343 1 366 1 421 1 656 8 539 8 312 8 237 7 425 6 701 6 528 6 874 8 426 9 384 8 734 9,9 8,7 7,5 7,5 8,4 9,2 9,6 10,5 11,3 12,3 6,2 6,3 7,0 5,1 4,6 3,4 3,5 7,6 13,1 17,9 3,9 3,0 2,1 1,5 2,3 3,8 5,2 5,5 5,9 6,0 3,1 2,8 2,7 1,9 1,6 1,4 1,7 2,9 5,3 8,2 14,4 13,6 12,5 12,1 11,1 10,2 7,6 7,5 8,2 9,4 1,7 1,7 1,5 1,7 1,6 1,4 1,2 1,3 1,5 1,9 10,0 10,5 10,7 11,1 10,9 10,8 8,9 9,4 10,4 11,6 1,9 2,2 2,8 2,8 2,8 3,0 3,6 4,4 4,7 4,4 14,5 13,3 12,3 11,8 I 7,4 6,7 5,9 5,4 5,4 6,5 16,6 17,9 18,3 19,1 18,6 17,8 13,4 14,7 15,5 15,8 12,0 12,9 13,7 14,2 16,4 16,7 11,4 10,9 11,5 10,4 6,7 7,7 8,3 7,0 6,7 6,8 4,7 4,2 4,2 5,6 18,4 19,5 20,0 20,4 19,9 17,8 16,3 16,3 18,4 22,7 11,8 12,0 12,0 10,6 8,5 6,4 5,8 8,1 9,8 10,3 8,4 8,4 7,8 7,7 7,7 5,6 7,2 6,3 6,6 8,2 6,3 11,8 13,6..... 1,0 6,6 2,6 12,3 12,1 2,7 2,6 2,8 2,8 2,5 2,3 2,1 2,1 2,2 2,5 7,4 7,1 6,9 6,1 5,5 5,3 5,5 6,7 7,4 6,8 ' Tal er for ultmo Aret. Klde: OECD: Man Economc Indcators, OECD: Shortterm 2 Rep. Tjekket 1992 og 1993. Economc Indcators, Transton Economc, Eurostat: Eurostatstcs, Data for Shortterm economc analyss. 1,t Saldoen pá betalngsbalancens lobende poster procent of bruttonatonalprodukt 1982 Danmark'. _ 4,2 Fnland. ± 1,9 Island... 8,2 Norge... 1,1 Sverge. ± 3,4 Belgen. ± 3,7 Luxembourg. 34,4 Frankrg ± 2,1 _ Grækenland 4,4 Holland. 3,3 Irland... ± 10,6 Italen ± 1,5.... Portugal ± 13,5 Spanen ± 2,6 UK 1,5 Vesttyskland 0,8.. Japan2 0,7 USA 0,0 EU lande alt a... ± 0,5 OECD lande alt 0,1 BNP tallene er ekskl. Færeerne og Grenland, mens betalngsbalancen er nkl. Færoerne og Gronland. 2 Bruttonatonalndkomsten. 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 _ 2,6 _ 3,3 _ 4,6 _ 5,4 _ 2,9 _ 1,3 _ 1,5 0,5 1,4 3,0 _ 2,3 0,0 _ 1,4 1,0 2,0 2,6 5,1 5,1 5,4 _ 4,9 2,0 _ 4,7 4,0 0,4 _ 3,4 3,5 1,4 2,3 4,8 3,3 3,6 5,3 5,3 6,5 4,9 _ 4,3 0,3 3,7 4,8 2,5 ± 1,1 0,3 1,7 0,2 _ 0,6 _ 1,1 2,7 _ 3,5 2,0 2,4 ± 0,8 ± 0,6 0,3 2,1 1,3 1,7 1,7 0,9 1,7 2,0 39,5 39,1 43,8 38,8 30,3 30,8 34,0 34,2 27,9 30,0 ± 0,8 0,0 0,0 0,5 0,2 _ 0,3 _ 0,5 0,9 _ 0,5 0,0 5,0 _ 4,0 _ 8,2 5,3 3,1 _ 2,0 5,0 6,2 5,1 _ 4,3 3,2 4,3 4,3 3,1 1,9 2,8 3,5 3,8 3,6 3,2 ± 6,9 ± 5,8 ± 3,9 ± 2,9 1,2 1,5 0,8 1,3 4,6 6,3 0,3 0,6 _ 0,9 0,5 0,2 0,7 1,3 1,4 1,8 2,1 8,3 ± 3,4 0,3 2,4 0,4 _ 4,4 2,3 _ 2,5 2,9 3,2 ± 1,8 1,2 1,4 1,6 0,1 1,1 _ 3,2 _ 3,7 3,6 3,8 0,8 0,3 0,3 1,1 2,2 _ 4,9 5,5 4,5 2,4 _ 2,4 0,9 1,4 2,4 4,3 4,1 4,3 4,8 3,6 1,4 1,6 1,8 2,8 3,6 4,3 3,6 2,8 2,0 1,3 2,5 3,3 ± 1,0 2,5 2,9 _ 3,3 3,4 2,4 _ 1,7 1,4 0,2 0,9 0,1 0,3 0,6 1,2 0,5 0,1 0,5 0,7 0,7 0,6 _ 0,2 _ 0,6 0,0 0,7 1,1 0,9 0,9 1,0 0,0 0,3 Klde: OECD: Natonal Accounts. 121

tabellen Internatonal oversgt Indeks for ndustrarbejderes 1983 1984 gennemsntlge tmefortjeneste 1985 =100 Danmark 91 96 100 105 115 123 128 134 140 144 148 Fnland.. 84 93 100 106 113 123 134 148 158 162 Norge' 85 92 100 110 128 135 142 150 158 163..... Sverge 85 93 100 107 114 123 136 149 155 163 168 Belgen 92 96 100 102 104 105 111 116 122 128 131 Frankrg 88 95 100 104 108 111 115 120 125 130 133 Graekenland 66 83 100 113 124 146 176 210 246 279. Holland 94 96 100 102 103 104 106 109 113 118 122 Irland 83 92 100 107 113 118 124 131 138 145 Italen 81 90 100 105 112 118 126 135 148 156 161 Portugal2.. 70 83 100 117 133 148 170..... Spanen 81 91 100 111 119 127 136 148 160 173... UK 84 91 100 108 116 126 101 101 99 100 99 Vesttyskland 93 96 100 104 108 113 117 123 130 138 Japan 92 96 100 102 103 108 114 120 124 126 126. USA 93 96 100 102 104 107 110 114 117 120 123 Anm. Pá grund of stor forskel beregnng og defnton of Ion fra land tl land kan det vere vanskelgt drekte at sammenlgne ndeksudvklngen mellem de forskellge lande. De fleste lande angver et gennemsnt of den faktske for tjeneste pr. tme nkl. dverse tllng. England, Italen, Frank rg og Holland benytter dermod et gennemsnt of den over enskomstmmssgt fastsatte tmelen (lensats) som grundlag for ndeksene. I vsse tlfmlde har tmefortjenestebegrebet karakter of at nmrme sg et lenomkostnngsbegreb. Arene 1983 og 1984 er beregnet fra verden 1985. ' Mend. 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 Klde: OECD: Man Economc Indcators, Eurostat: Eurostatstcs, Data for Shortterm economc analyss. Forbrugerprsndeks 1983 1984 1985? 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1985=100.. Danmark 90 96 100 104 107 113 118 121 124 127 128 Grenland' 133 146 155 163 168 181 191 199 207 210 213 Fnland 88 94 100 103 107 113 120 127 133 137 140 Island 58 75 100 122 145 182 217 251 268 278 290... Norge 89 95 100 107 117 124 130 135 140 143 147 Sverge 86 93 100 106 107 114 121 130 137 143 149 Belgen 89 95 100 101 103 104 107 111 115 117 121 Luxembourg 91 96 100 100 100 102 105 109 112 116 120 Frankrg 88 94 100 103 106 109 113 117 120 123 126 Graekenland 71 84 100 123 143 163 185 223 266 308 353 Holland.. 94 98 100 100 99 100 102 104 108 111 114 Irland.. 88 95 100 104 107 109 114 118 121 125 127 Italen 83 92 100 106 111 117 124 132 140 147 154 Portugal.. 65 83 100 112 122 134 151 171 191 208 221 Spanen 83 92 100 109 115 120 128 137 145 154 161 UK 89 94 100 103 108 113 122 133 141 147 149 Vesttyskland 96 98 100 100 100 101 104 107 111 115 120 Tjekkoslovaket2,3 107 108 110 111 111 111 113 124 196 174 210 Ungarn3 120 130 139 147 159 184 215 277 374 460 564... Japan 96 97 100 101 101 101 104 107 110 112 114 USA 92 96 100 102 105 109 115 121 126 129 133 Anm. Udvklngen de enkelte forbrugerprsndeks kan vere Da der kke beregnes noget 8rsndeks for Grenland, an Klde: OECD: Man Economc Indcators, OECD: Shortterm 1 pávrket af mndrnger ndrekte skatter og prstlskud. vendes julveerden. Alle tal er 1981 =100. Economc Statstcs Central and Eastern Europe; IMF: Inter Arene 1983 og 1984 er beregnet fra verden 1985. 2 Rep. Tjekket 1990 =100 1992 og 1993. natonal Fnancal Statststcs. 3 1980 =100. 122

de.. Produktonsndeks for ndustren 1983 1984 1985=100 Danmark'. 87 96 I Fnland 92 97 Island2.. 91 98. Norge 89 98 Sverge. 92 97 Belgen 96 98 Luxembourg... Frankrg3. 97 100 Grækenland. 95 97 Holland 92 97 I.. Irland 88 97 Italen 95 99 Portugal.. 97 99 Spanen 97 98. UK.. 94 96... Vesttyskland 93 96 Tyskland4. Polen.. Tjekkoslovaket5 93 96... Ungarn _. _. _.. _... 98 100 Japan.. 88 96 USA 88 98. 1985 1986 1987 Internatonal oversgt 100 107 104 106 108 109 111 113 110 100 102 107 111 114 115 103 106 111 100 102 108 108 Anm. Produktonsndeks for ndustren omfatter som hoved 1 Mængdendeks for ndustrens omsaetnng of egne varer og regel de vrksomheder, der enkelte lande folge den tjenester, ekskl. offentlge værker og skbsværfter mm. nternatonale standarderhvervsgrupperng (ISIC) henherer 2 Ekskl. forarbejdede fskerprodukter. under erhvervshovedgrupperne mnedrft og fremstllngs 3 Ekskl. beklmdnngs og trændustr. vrksomhed nkl. vsse offentlge værker. 4 1991 =100, det genforenede Tyskland. 5 Rep. Tjekket 1990 =100 1992 og 1993. 1988 1989 1990 1991 1992 1993 100 104 112 117 136 127 129 137 143 100 99 102 105 108 109 103 99 102 100 101 103 110 113 118 115 115 109 100 103 104 110 119 118 119 118 114 100 101 103 108 112 114 114 113 100 100 98 104 105 102 101 99 97 100 100 101 101 106 109 113 113 112 100 102 111 123 138 144 149 162 100 I 104 107 114 119 118 115 114 111 100 106 109 115 121 135 135 132 125 100 103 108 111 116 116 115 112 107 100 102 106 110 110 113 109 109 111 100 102 102 106 112 117 120 118. 100 98 92 100 105 109 115 114 87 76 79 84 100 103 106 108 109 105 77 71 62 100 102 104 102 97 88 67 65 68 100 100 103 113 120 125 128 120 115 100 101 105 111 112 112 110 113 118 Klde: OECD: Man Economc Indcators, OECD: Shortterm Economc Statstcs Central and Eastern Europe. Udenrgshandel Import of varer (fob) Eksport of varer (fob) 1989 1990 1991 1992 1993 1989 1990 1991 1992 1993 Mllarder US dollar Mllarder US dollar Danmark 26,7 32,2 32,4 33,7 30,5 28,1 35,1 36,0 39,6 37,0 Fnland 24,4 27,0 21,8 21,2 18,0 23,3 26,6 23,1 24,0 23,4. Island 1,4 1,7 1,8 1,7 1,3 1,4 1,6 1,6 1,5 1,4 Norge 23,7 27,2 25,6 25,9 27,1 34,0 34,1 35,2.. Sverge 49,0 54,3 50,0 50,0 42,6 51,5 57,5 55,2 56,1 49,8 Belgen Luxembourg 98,5 119,7 120,2 125,0... 100,0 117,7 118,2 123,1 Frankrg. 193,0 234,4 231,8 239,6 201,3 179,4 216,6 217,1 235,9 208,9 Grækenland 16,2 19,8 21,6 23,2 7,5 8,1 8,7 9,5 Holland 104,3 126,1 125,9 133,8.... 108,3 131,8 133,6 139,9 Irland 17,4 20,7 20,8 22,5 20,7 23,7 24,2 28,3... Italen 153,0 182,0 182,7 188,5... 140,6 170,5 169,5 178,2... Portugal 19,1 25,3 26,1 29,6 12,8 16,4 16,3 18,4... Spanen.. 71,5 87,7 93,3 99,8 78,6 44,5 55,6 60,2 64,3 59,6 UK 197,7 223,0 209,9 221,5 152,3 185,2 185,0 190,0... Tyskland' 269,7 346,2 389,9 402,4 327,0 341,2 410,1 402,8 422,3 362,1.. Polen 10,7 8,4 15,8 15,7 13,5 13,6 14,9 13,3 Ungarn 8,7 8,7 11,4 11,1 10,1 9,6 10,2 10,7 Japan. 209,7 235,4 237,0 233,2 241,6 273,9 287,6 314,8 339,9 362,3 USA 492,9 517,0 508,4 553,9 603,4 363,8 393,6 421,7 448,2 464,8 1 Det samlede Tyskland fra og med 1990. Klde: IMF: Internatonal Fnancal Statstcs.... 123

Internatonal oversgt Bruttonatonalprodukt 1982 1983 1984.......... Mllarder US dollars, Ards prser 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 Danmark 55,74 56,05 54,58 58,05 82,37 102,32 108,75 104,96 129,75 130,28 142,44 Fnland 50,97 49,31 51,31 53,57 70,10 88,05 103,88 113,47 134,65 121,18 106,18 Island 3,11 2,67 2,78 2,89 3,87 5,38 5,95 5,41 6,08 6,51 6,64 Norge 56,13 55,12 55,44 58,18 69,47 83,34 89,50 90,00 105,52 105,92 112,91 Sverge 101,23 92,90 96,39 100,72 132,98 161,44 181,90 191,19 229,76 239,33 247,23.. Belgen 85,12 80,66 76,71 79,84 111,72 139,64 151,52 153,61 192,30 196,87 218,84 Luxembourg 3,48 3,42 3,35 3,46 5,00 6,09 6,80 7,18 8,99 9,34 10,56. Frankrg.. 551,73 525,70 499,13 523,10 731,91 887,86 962,76 965,45 1194,70 1195,82 1319,89 Grækenland 38,54 34,97 33,76 33,43 39,40 46,31 53,37 54,30 66,53 70,24 77,89.... Holland 140,51 135,79 126,88 128,06 178,63 217,50 231,41 228,54 283,52 289,83 320,29 Irland 18,99 18,37 17,78 18,81 25,40 30,14 33,34 34,58 43,01 43,43 48,70 Italen.. 403,05 417,05 413,08 424,51 603,63 759,07 838,83 869,81 1095,12 1149,90 1222,96 Portugal 23,28 20,78 19,23 20,68 29,55 36,73 41,70 45,28 59,68 68,61 84,19 Spanen 179,53 157,09 158,74 165,84 230,81 292,72 344,75 380,51 491,69 527,57 574,84 UK.. 486,06 460,07 432,08 457,07 562,35 689,45 835,62 841,40 975,51 1008,40 1042,85 Vesttyskland 654,45 653,49 615,22 619,29 886,63 1107,43 1193,45 1183,19 1500,99 1587,79 1789,26..... Japan 1 086,41 1 186,34 1 265,34 1 343,25 1 985,57 2 408,91 2 898,38 2 871,83 2 932,09 3 346,41 3 671,01 USA 3 152,50 3 394,30 3 763,47 4 016,65 4 230,78 4 496,57 4 853,96 5 204,51 5 464,80 5 610,80 5 920,20.. EU lande alt 2 640,47 2 563,42 2 450,55 2 532,15 3 487,40 4 315,24 4 802,31 4 868,81 6 041,80 6 278,07 6 852,70.. OECD lande alt 7 799,90 8 072,07 8 434,15 8 848,35 10 823,91 12 561,25 14 097,93 14 598,10 16 315,42 17 135,07 18 351,42 Faste prser 1985 =100 Danmark 89,6 91,9 95,9 100,0 103,6 103,9 105,2 105,8 107,9 109,2 110,6 Fnland. 91,2 93,9 96,8 100,0 102,4 106,6 111,9 118,2 118,2 109,9 105,5 Island 94,6 92,7 96,5 100,0 106,5 115,8 115,4 115,6 116,2 117,4 113,1.... Norge 85,9 89,8 95,0 100,0 104,2 106,3 105,7 106,3 108,1 109,8 113,4 Sverge 92,7 94,3 98,1 100,0 102,3 105,5 107,9 110,5 112,0 110,7 108,6 Belgen 96,7 97,1 99,2 100,0 101,5 103,5 108,7 112,8 116,7 118,9 119,8. Luxembourg 88,8 91,5 97,2 100,0 104,8 107,9 114,0 121,6 125,5 129,3 131,7 Frankrg. 96,0 96,8 98,2 100,0 102,4 104,6 109,1 113,2 115,9 116,7 118,4... Grækenland 94,0 94,4 97,0 100,0 101,6 101,2 105,6 109,4 108,2 111,8 112,8 Holland 93,1 94,4 97,4 100,0 102,7 104,0 106,7 111,7 116,3 118,7 120,4 Irland 93,2 93,0 97,0 100,0 99,6 104,6 109,7 116,8 126,5 129,7 136,1 Italen... 94,0 94,9 97,5 100,0 102,9 106,1 110,5 113,7 116,1 117,6 118,7 Portugal... 99,3 99,1 97,3 100,0 104,1 109,6 113,9 119,8 125,0 127,7 129,1 UK. 90,9 94,3 96,6 100,0 104,3 109,3 114,7 117,2 117,7 115,0 114,5. Spanen 94,0 96,0 97,5 100,0 103,2 109,0 114,6 120,1 124,4 127,2 128,2 Vesttyskland 93,7 95,3 98,0 100,0 102,3 103,9 107,7 111,6 118,0 123,4 125,3..... Japan 89,0 91,4 95,3 100,0 102,6 106,8 113,5 118,8 124,5 129,6 131,3 USA 87,7 90,9 96,9 100,0 102,8 106,0 110,1 113,1 114,0 112,7 115,6... EU lande alt 93,7 95,3 97,6 100,0 102,9 105,7 110,1 113,9 117,3 119,0 120,2 OECD lande alt 89,8 92,3 96,8 100,0 102,8 106,1 110,7 114,3 116,7 117,3 119,3 Anm. De angvne sterrelser er med undtagelse of opgerelserve for Grækenland opgjort efter nternatonal standard (SNA systemet), hvorfor de kke alle tlfmlde kan sammenlgnes med tlsvarende natonale opgerelser. env Ved omregnng of natonal mentenhed tl US dollars er anvendt et gennemsnt for de enkelte Ar of de gældende markeds, partets eller centralkurser, jf. Natonal Accounts, OECD, Volume I. Klde: OECD: Natonal Accounts. 124

forbrugerprser. Konvergenskrterer Ifolge Maastrcht traktaten med tlherende protokol om konvergenskrterer ska vurderngen, af om et medlemsland opfylder kravene tl okonomsk konvergens, overvejende ske pa baggrund af: om landets prsstabltet er tlstrkkelg. Udgangspunktet for vurderngen er, at prsstgnngstakten hojst lgger 1,5 procent pont over prsstgnngstakterne de hojst tre lande med de laveste prsstgnnger. om renten pâ langfrstede oblgatoner kke er for afvgende forhold tl renten landene med den laveste nflaton. Udgangs punktet er, at den lange oblgatonsrente host ma lgge 2 procentpont over gennemsnttet for de hojst tre lande med den laveste nflatonstakt. om landet har et uforholdsmæssgt stort offentlgt budgetunderskud. Internatonal oversgt Ved vurderngen af dette ndgâr felgende: om det samlede offentlge budgetunderskud overstger 3 procent af bruttonatonalproduktet. Dette tal er dog kke absolut, det det anses for acceptabelt, hvs procentdelen enten er faldende og lgger tæt pâ 3 procent, eller hvs afvgelsen er mdlertdg. om landets samlede offentlge bruttogæld overstger 60 procent af BNP. Dette tal er heller kke absolut, eftersom det er tlstrækkelgt, hvs andelen er faldende og nærmer sg 60 procent med en tlfredsstllende hastghed. om landet har deltaget valutakurssystemets normale bând mndst to Ar uden alvorlge spændnger og uden pâ eget ntatv at have devalueret overfor noget andet medlemsland. Nogletal for EU landene, EFTA lande, USA og Japan, maj 1994 1993 Pct. Inflaton' 1994 Kaptalmarkeds rente 1993 1994 Pd. p.a. Offentlg saldo 1993 1994 Pct. af BNP Offentlg geld 1993 1994 Pd. al BNP Danmark 1,2 2,0 8,8 6,7 4,6 4,5 80,653,33 82,655,93 Belgen 2,8 2,6 7,2 6,7 Z5 6,6 138,4 140,4 Luxembourg 3,6 2,9 7,2 6,7 1,4 0,4 10,0. 12,2 Frankrg 2,2 1,8 6,8 5,6 5,7 5,6 44,9 50,1 Grækenland 13,7 10,2 16,3 1Z9 113,6 120,1 Holland. 2,1 2,3 6,7 6,1 2,9 3,6 83,1 84,6 Irland _. _. _.. _ 2,0 2,8 7,7 6,3 2,3 2,5 92,9 89,8 Italen.. 4,8 3,9 11,3 8,8 9,5 9,9 115,8 119,8 Portugal 6,8 5,6 12,5 9,9 8,1 7,4 69,5 74,7 Spanen 5,1 4,8 10,2 8,1 7,3 7,2 55,6 60,7 UK 3,5 3,5 7,8 6,8 7,7 5,9 53,2 57,6 Hele Tyskland.. 4,0 3,0 6,3 6,0 3,3 3,3 50,0 56,0 Tdl. Vesttyskland 4,1 2,7 2,8 2,4 47,6 49,8. EU alt 3,9 3,3 7,9 7,0 6,0 5,8 66,3 70,9 Fnland 3,6 1,8 10,3 8,5 8,0 5,7 60,0 66,1 Norge 2,3 1,5 6,8 5,8 3,8 4,7 47,2 51,0 Sverge 6,2 2,3 8,5 7,4 13,5 11,2 67,6 80,5 Schwez. 3,3 1,3 4,6 4,2 3,5 2,8 0strg.. 3,6 2,8 6,6 5,9 3,1 4,3 57,0 58,6 USA 2,6 2,7 6,6 6,8 3,6 2,3 61,7 63,4 Japan 1,1 1,4 4,0 3,8 0,9 1,0 67,3 68,3 Referencevmrd2. 2,83,6 3,33,8 8,7 10,8 7,6 8,7 3,0 3,0 60,0 60,0 Anm. Manglende opfyldelse af konvergenskrteret er mar keret med fed og kursv. 1 Stgnng 2 Konvergenskrteret for nflaton og rente er tabellen beregnet ud fra de tre EU medlemslande, der har den laveste nflaton. Da traktaten foreskrfer, at beregnngen kan ske for»de hejst tre«lande med den laveste nflaton, kan krteret gvet fald ogsá bestemmes of det ene land eller de to lande, der har den laveste nflaton. Derfor er referencevmrden her bestemt som et nterval. 3 Efter hensyntagen tl SPF, statens ndestàende Natonalbanken og offentlge vrksomheders geld. Klde: 0konommnsteret: 0konomsk oversgt, maj 1994, EU Kommssonen og OECD. Seneste observatoner samt 1993 tal for nflaton og kaptalmarkedsrente: Fortrnsvs BIS og Eurostat. 125

alt alt. Internatonal oversgt Bruttonatonalproduktets anvendelse tl konsum og nvesterng samt mportkvoten 1982 Prvat Off. Faste Import of Prvat konsum konsum brutton varer og konsum vesternger tjenester Procentvs andel of bruttonatonalproduktet, refs prser 1992 Off. konsum Faste bruttonvesternger Danmark.. 55,0 28,2 16,1 35,9 52,0 25,2 15,2 29,4 Fnland 55,1 19,0 25,3 30,0 57,2 25,5 18,4 25,7 Island 59,7 18,0 24,1 37,3 61,8 20,8 17,0 31,9 Norge 48,4 19,4 25,5 39,9 52,0 22,4, 19,1 35,9 Sverge 53,5 29,5 18,6 32,7 53,9 27,8 17,0 26,2 Belgen 65,6 18,0 17,3 72,9 62,8 14,6 19,4 67,0 Luxembourg.. 60,3 16,4 25,0 90,6 56,3 17,1 27,7 92,7 Frankrg 60,7 19,3 21,4 23,7 60,5 18,6 20,0 21,8 Grækenland.. 67,4 18,3 19,9 28,7 71,7 19,7 18,0 33,0 Holland 60,4 17,2 18,7 50,9 60,3 14,5 20,4 47,8 Irland. 59,8 19,8 26,5 55,4 55,6 16,4 16,1 52,1 Italen 61,5 16,0 22,3 24,0 62,9 17,5 19,1 19,7 Portugal 69,6 14,9 31,1 45,0 62,9 18,3 26,2 38,8 Spanen 65,6 14,1 21,6 20,3 63,2 16,8 22,0 20,4 UK. 60,5 22,2 16,1 24,5 64,1 22,3 15,6 25,2 Vesttyskland.. 57,7 20,6 20,4 27,5 54,0 17,9 21,2 26,5 Japan. 59,4 9,9 29,5 13,8 57,0 9,4 30,6 7,8 USA. 64,0 18,4 18,7 9,6 67,4 17,8 15,4 11,3 EU lande Import of 60,8 19,0 20,3 28,3 60,3 18,5 19,5 26,6 OECD lande alt 61,6 17,5 21,2 18,9 62,4 17,1 19,8 17,9 Anm. og klde: se»bruttonatonalprodukt «, sde 124. varer og tjenester Bruttonatonalprodukt, prvat og off. Bruttonatonal Prvat konsum Faste bruttokonsum samt faste bruttonvesternger produkt nvesternger 1982 1992 1982 1992 1982 1992 1982 US dollars pr. ndbygger, 1985 prser Danmark 10 160 12 415 5 585 6 530 1 641 1 903 2 809 2 950 Fnland 10 120 11 205 5 588 6 311 2 550 2 116 2 016 2 570 Island 11 683 12 526 7 531 7 888 2 564 2 184 1 923 2 529 Norge 12 135 15 399 6 052 7 070 3 078 2 723 2 364 2 935 Sverge 11 209 12 603 6 090 6 726 2 012 2 366 3 196 3 594 Belgen 7 830 9 545 5 228 6 329 1 293 1 952 1 346 1 404 Luxembourg 8 391 11 677 5 299 6 866 2 077 3 231 1 393 1 744 Frankrg.. 9 218 10 795 5 637 6 653 1 899 2 250 1 762 2 049 Grækenland 3 210 3 661 2 112 2 496 665 699 637 755 Holland 8 334 10 156 5 097 6 049 1 532 2 026 1 379 1 513 Irland.. 5 038 7 218 2 993 3 851 1 261 1 114 997 992 Italen 7 046 8 702 4 359 5 718 1 495 1 868 1 127 1 375 Portugal 2 178 2 711 1 547 2 008 646 811 308 420 Spanen.. 4 105 5 440 2 703 3 586 869 1 381 573 933 UK 7 375 9 046 4 445 5 887 1 160 1 573 1 668 1 843 Vesttyskland.. 9 412 11 965 5 436 6 855 1 908 2 533 1 923 2 121 Japan 10 087 14 182 6 080 8 133 2 855 4 624 1 010 1 200 USA 15 155 18 212 9 765 11 887 2 630 3 190 2 819 3 259 EU lande Off.konsum 7 432 9 181 4 515 5 698 1 456 1 891 1 423 1 648 OECD lande alt 10 034 12 407 6 231 7 735 2 024 2 648 1 766 2 053 1992 Anm. se»bruttonatonalprodukt «, sde 124. Klde: OECD: Natonal Accounts. 126

. Bruttonatonalproduktets relatve fordelng pá erhvery Landbrug Mnedrft Fremstl mv. mv. lngsvrk Procentvs fordelng, frets prser somhed Bygge og anlaegs vrksomhed Internatonal oversgt El, gas og vand værker Handel og omsmtnngl Transport mv. Off. og prvate tjeneste ydelser Brutto natonal produktet Danmark2.. 1981 6,1 0,4 19,5 6,5 1,4 27,7 8,5 30,0 100,0 1991 4,1 1,0 18,8 5,7 1,8 31,3 9,2 28,1 100,0 Fnland3. 1981 8,9 0,4 27,2 8,0 3,4 23,6 7,9 20,6 100,0 1991 5,4 0,3 19,3 8,6 2,6 27,3 8,5 27,9 100,0.. Island2 1980 13,8 21,3 9,3 4,5 22,6 8,1 20,4 100,0 1990 13,1 17,6 8,3 4,3 26,1 7,9 22,6 100,0 Norge 1981 4,4 17,4 16,5 6,7 3,5 20,9 10,5 20,1 100,0 1991 3,2 14,7 14,9 4,3 4,4 23,4 11,6 23,5 100,0 Sverge3 1981 3,9 0,4 22,7 7,4 3,0 25,2 6,9 30,5 100,0.. 1991 2,5 0,4 20,9 7,8 3,1 29,1 6,6 29,6 100,0 Belgen 1980 2,3 0,2 26,4 8,2 2,4 18,6 8,5 33,4 100,0.. 1990 2,0 0,0 24,5 5,9 2,4 21,3 8,8 35,2 100,0 Luxembourg 1981 2,9 0,4 30,3 7,8 2,8 17,5 5,8 32,5 100,0 1991 1,6 0,4 27,2 8,4 1,9 19,2 7,8 33,6 100,0 Frankrg 1981 4,5 1,0 25,4 7,2 2,1 30,4 6,4 22,9 100,0.. 1991 3,3 0,5 22,5 5,7 2,4 35,7 6,3 23,6 100,0 Grmkenland2 1980 17,7 1,5 19,5 8,5 1,6 21,6 7,8 21,8 100,0 1990 15,4 1,5 16,3 6,9 2,7 21,8 7,6 27,8 100,0 Holland 1980 3,8 6,2 19,6 7,7 2,3 25,6 6,9 27,8 100,0.. 1991 4,3 3,8 20,6 5,9 1,9 34,0 7,0 22,6 100,0 Irland2 1980 14,3 1,6 23,9 9,1 1,9 14,5 6,5 28,1 100,0 1990 11,0 5,0 14,3 6,2 31,1 100,0 Italen 1981 5,6 28,1 7,9 3,7 35,7 5,5 13,5 100,0 1991 3,5 22,4 6,3 5,6 41,3 6,1 14,7 100,0 Portugal 1980 10,5 31,4 7,2 2,1 28,1 5,6 15,2 100,0. 1990 6,3 30,5 7,5 3,4 27,8 5,9 18,6 100,0 Spanen 1985 6,0 28,2 6,9 3,0 32,5 5,7 17,7 100,0 1989 5,1 26,0 9,0 2,8 31,8 5,7 18,6 100,0 UK2 1981 2,2 7,3 25,2 6,0 3,4 26,0 7,4 22,5 100,0.... 1991 1,9 3,8 23,2 6,7 3,0 31,6 7,2 22,7 100,0 Vesttyskland 1980 2,2 0,9 35,0 7,3 2,7 18,7 6,3 27,0 100,0 1990 1,7 0,5 33,0 5,7 2,6 19,4 6,0 31,1 100,0 Japan 1981 3,5 0,5 29,2 9,6 2,9 25,4 6,3 22,6 100,0. 1991 2,3 0,3 29,0 9,8 2,7 23,8 6,4 25,6 100,0 USA 1979 3,1 3,0 23,0 5,4 2,4 35,0 6,4 21,6 100,0 1987 2,0 1,9 19,3 4,9 3,1 39,5 6,1 23,1 100,0 Anm. Pga. forskelle opgerelses og grupperngsmetode fra bureauer, edb centraler, udlejnng of drftsmdler mv.) samt 3 Erhvervsfordelngen er baseret pá bruttonatonalproduktet land tl land er alle data kke fuldt sammenlgnelge. verd of egen bolg. bassprser. 1 Inkl. hoteler og restauranter, bank og forskrngsvrksom 2 Erhvervsfordelngen er baseret pá bruttofaktorndkom Klde: OECD: Natonal Accounts. hed, forretnngsservce (sdstnmvnte omfatter advokater, revsorer, rádgvende ngenerer og arktekter, reklame sten. alt 127

...USD. Internatonal oversgt Kvantumndeks og ndeks for Kvantumndeks 1985 = 100 enhedsvarder udenrgshandelen Import of varer Eksport of varer... 1981 1987 1992 1981 1987 1992 Danmark' 80 105 117 83 104 135 Fnland 90 114 108 90 103 108.. Island 91 73 94 118 Norge' 79 113 113 79 104 145... Sverge 80 112 121 78 107 114.. Belgen Luxembourg 92 116 145 87 112 138 Frankrg 92 111 140 92 104 139........ Grækenland 72 117 169 72 132 137 Holland 85 111 138 87 109 141 Irland 89 109 146 68 119 184 Italen 84 114 149 84 104 128 Portugal 153 273 120 190.... Spanen 91 149 276 72 105 154 UK 76 115 101 83 110 105 Vesttyskland2 87 112 165 84 104 125.. Japan 90 118 162 78 100 118 USA3 71 113 115 113 Polen _.. _ 110 110 Tjekkoslovaket 108 102 Ungarn 105 101 Anm. For Vesttyskland, Italen, Frankrg, Holland, Belgen Luxembourg, Ostrg og Schwez ndgár transthandel kke. Ekskl. skbe. 2 Ekskl. samhandel med Osttyskland og Ostberln. 3 Mltære gaveydelser ndgár kke. Indeks for enhedsværder 1985 = 100 Import of varer Eksport of varer 1981 1987 1992 1981 1987 1992 80 87 89 78 95 98 83 88 107 81 100 119 21 123 240 20 136 84 103 109 79 73 75 73 95 101 72 102 75 81 84 75 88 74 83 86 68 95 98 48 110 194 53 115 91 78 80 88 77 78 78 89 96 73 93 71 81 89 68 96 64 80 72 62 98 75 98 102 76 94 109 92 79 82 88 94 97 108 58 58 103 80 87 107 104 117 97 103 113 98 100 Klde: IMF: Internatonal Fnancal Statstcs og OECD: Monthly Statstcs of foregn trade. Effektv rente at langfrstede 1983 1984 oblgatoner Procent pr. ar Danmark 14,4 14,0 I Fnland 10,8 11,1 Norge 12,9 12,2 Sverge.. 12,3 12,3 Belgen 11,9 12,0 Luxembourg. Frankrg 14,7 13,4. Grækenland 18,2 18,5 Holland... 8,2 8,1 Irland.. 13,9 14,6 Italen 18,3 15,6.... Portugal 26,5 27,6 Spanen 16,9 16,5 UK. 10,8 10,7 Vesttyskland 7,9 7,8 Japan.. 7,8 7,4 USA 10,8 12,0.. Euro dollar renten'. 9,6 10,7 Anm. Pá grund af forskelle de nsttutonelle Torhold pá frstede karakter samt noterngstdspunktet varerer fra land kredtmarkedet afspejler tabellen varerende grader af den tl land. betydnng, udvklngen den effektve oblgatonsrente kan ' US dollars London, 3 máneders ln. tllægges de enkelte lande. Ogsá oblgatonsserernes lang 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 11,6 10,6 12,5 11,3 10,2 11,0 10,1 10,1 8,3 10,7 8,9 7,9 7,3 6,7 13,0 13,3 13,6 13,0 10,8 10,7 9,9 9,8 6,5 13,0 10,3 11,7 11,4 11,2 13,1 10,7 10,0 8,5 10,8 8,1 7,8 7,9 8,6 10,1 9,3 8,6 7,2.. 8,0 7,1 7,7 8,5 8,2 7,9 11,8 8,8 9,4 9,1 8,8 10,0 9,1 8,6 6,9 15,8 15,8 17,5 16,6 7,3 6,4 6,4 6,4 7,2 8,9 8,7 8,1 6,5 12,6 11,1 11,3 9,5 9,0 10,1 9,2 9,1 7,7 13,7 11,5 10,6 10,5 11,6 11,9 11,4 11,9 9,6 25,4 17,9 15,0 13,9 14,7 15,2 17,8 15,4 12,5 13,4 11,4 12,8 11,7 13,7 14,7 12,4 12,2 10,2 10,6 9,9 9,5 9,4 9,6 11,1 9,9 9,2 7,9 6,9 5,9 5,8 6,1 7,1 8,9 8,6 8,0 6,3 I 6,6 5,1 4,2 4,3 5,1 7,4 6,5 4,9 3,7 10,8 8,1 8,4 8,9 8,5 8,6 7,9 7,0 5,8 8,3 6,7 7,1 7,9 9,1 8,2 5,9 3,8 3,3 Klde: OECD: Fnancal Statstcs og Man Economc Indcators, Eurostat: Money and Fnance og Eurostatstcs, Data for Shortterm economc analyss. Valutakurser 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 Fnske mark FIM 164,46 172,5 170,86 159,46 155,72 160,88 170,46 161,89 158,32 135,08 113,54 Islandske kroner ISK 37,39 32,99 25,57 19,72 17,75 15,76 12,92 10,65 10,87 10,47 9,59 Norske kroner NOK 125,4 126,95 123,15 109,38 101,62 103,29 105,87 98,85 98,64 97,15 91,38 Svenske kroner SEK 119,32 125,19 123,04 113,5 107,89 109,84 113,4 104,5 105,72 103,94 83,33. Belgske franc, konv BEC 17,905 17,933 17,86 18,126 18,327 18,315 18,559 18,523 18,734 18,775 18,76 Franske francs FRF 120,2 118,57 118,04 116,75 113,82 113,02 114,61 113,65 113,41 114,02 114,47 Drachmer.. GRD 8,83 7,72 5,79 5,062 4,752 4,506 3,907 3,514 3,167 2,828 Gylden NLG 320,61 322,87 319,4 330,67 337,86 340,61 344,71 339,84 342,26 343,29 349,23 Irske pund. IEP 1138,45 1122,67 1121,82 1083,47 1017,17 1025,41 1036,38 1023,56 1030,27 1026,49 949,92 Lre ITL 0,6027 0,5899 0,5546 0,5431 0,5277 0,5173 0,533 0,5163 0,5158 0,4911 0,4126 Portugsske escudos PTE 8,36 7,09 6,21 5,42 4,862 4,677 4,645 4,341 4,429 4,471 4,037 Pesetas ESB 6,39 6,44 6,22 5,78 5,551 5,782 6,177 6,074 6,157 5,905 5,102 Pund sterlng.. GBP 1387,9 1380,23 1363,89 1185,93 1119,94 1197,7 1197,53 1102,04 1128,13 1062,91 974,42 D mark DEM 358,2 364 360,19 372,99 380,68 383,34 388,84 382,89 385,67 386,53 392,31 Yen JPY 3,8587 4,3586 4,4441 4,8179 4,7353 5,2567 5,3079 4,2846 4,7604 4,7606 5,8736 US dollar._. 916,15 1036,07 1058,61 808,46 684,36 674,19 731,51 618,53 640,34 602,73 649,45 Effektv kronekurs' 1980 =100.. 86,42 87,36 91,29 94,2 92,37 90,26 96,26 94,61 96,83 99,9 I Anm. Kurserne er fastsat ved Natonalbankens kursnoterng. sept. 1989 (seneste revson of ECU kursernes sammensat Kursen er et ársgennemsnt. ndtl 1980 anvendes sælger nng) og 8. jan. 1990 (seneste ndrng EMS samarbejdet). kursen, mens kursen fra 1981 er mddelkursen. For en ' Vægtgrundlaget tl beregnng of den effektve kronekurs omtale of Danmarks deltagelse det europæske valutasam mndredes fra og med Januar 1987. Den effektve kronekurs arbejde: se okonomsk poltsk kalender under datoerne 21. er korrgeret overensstemmelse hermed tlbage tl 1983. Klde: Danmarks Natonalbank. 128

alt Skatter og afgfter pct. al bruttonatonalproduktet markedsprser Skatter og afgfter alt Personlge ndkomst skatter Andre ndkomst skatter 1981 1991 1981 1991 1981 1991 Procentvs andel of bruttonatonalproduktet, árets prser Danmark 45,3 48,3 23,8 25,8 1,3 2,8 1,0 Fnland 34,6 37,7 16,1 18,3 1,7 1,4 3,1 Norge 48,7 47,1 12,8 12,1 7,8 4,6 10,2 Sverge 50,5 53,2 20,2 18,2 1,5 1,6 14,8 Belgen 43,9 44,9 15,4 13,6 2,4 2,8 13,5 Luxembourg 40,7 48,5 11,0 10,8 6,3 7,5 12,0 1981 Frankrg 41,9 44,2 5,6 6,0 2,2 2,0 17,8 Graekenland 29,6 38,3 4,3 4,8 1,3 2,8 9,9 Holland 45,2 47,0 11,1 12,3 3,1 3,4 18,0 Irland 35,1 37,4 11,0 12,1 1,7 2,2 4,9 Italen. 31,4 39,7 7,9 10,5 2,8 3,9 11,4 Portugal 30,4 35,6 6,3 6,8 3,5 8,9 Spanen 25,5 34,7 5,2 8,1 1,3 2,7 12,1 UK 36,7 36,0 10,8 10,3 3,5 3,2 5,9 Vesttyskland 37,6 39,2 10,9 10,6 1,9 1,7 13,3 Japan 26,6 30,9 6,5 8,3 5,3 6,2 7,9 USA 30,0 29,8 11,2 10,4 2,6 2,2 8,0 EF lande....... 36,9 41,2 10,6 10,9 2,9 3,2 10,7 OECD lande alt 37,3 40,7 11,5 11,7 3,1 3,2 10,2 Anm. Procenterne denne tabel er ldt lavere end de tlsvarende procenter vst kaptlet vedr. offentlge fnanser. Forskellen beror pa, at OECD's skattebegreb er noget snaevrere end det, der anvendes Danmark. Sáledes ndgár boler og vsse gebyrer kke under skatteomrádet OECD. Bdrag tl socale ordnnger 1991 1,5 2,8 12,2 14,7 15,9 14,2 19,4 11,7 17,4 5,7 13,1 9,7 12,3 6,4 15,3 9,3 8,9 11,9 11,2 Internatonal oversgt Skat af Generelle Told mv. Afgfter pa formue, omsaetnngs specelle ejendom og afgfter varer og besddelse tjenester samt obl. gebyrer mv. 1981 1991 1981 1991 1981 1991 1981 1991 2,6 2,1 10,4 9,9 0,3 0,3 6,1 6,0 0,3 0,5 7,1 9,0 0,4 0,3 5,9 5,5 1,3 2,0 8,5 8,2 0,3 0,2 7,8 7,8 0,9 2,0 6,8 8,9 0,5 0,6 5,9 7,2 1,1 1,1 7,7 7,2 0,7 0,6 3,1 3,7 1,9 2,7 4,8 7,2 0,1 0,3 4,7 5,9 1,4 2,3 8,9 7,9 0,2 0,2 5,8 6,5 1,3 1,2 4,0 9,9 1,7 0,4 7,1 7,6 2,2 2,3 7,1 7,3 0,7 0,7 3,0 3,5 1,4 1,8 5,4 7,5 0,5 0,4 10,1 7,8 0,3 0,6 4,7 5,7 0,2 0,2 4,0 5,8 0,5 0,6 4,9 6,8 1,6 0,8 7,7 7,9 0,4 1,6 2,6 5,5 0,6 0,5 3,3 3,9 5,0 3,2 4,6 6,7 0,5 0,3 6,5 6,0 1,4 1,3 6,3 6,4 0,4 0,3 3,3 3,5 2,1 2,8 1,4 0,3 0,2 4,1 2,8 3,5 3,9 1,9 2,3 0,3 0,3 2,5 1,9 1,6 1,7 6,0 7,3 0,6 0,4 5,4 5,7 1,6 1,9 6,0 6,9 0,5 0,4 5,3 5,5 Klde: Revenue Statstcs of OECD Member Countres 1965 1992. Pars 1993. Procent 60 1981 II 1991 50 40 30 20 10 0 Y É ó 1 3 1 3 _A Lg Al ìúlj ìúlj _A Lg Al m CI) 00 Y c c v 00 To v 10 10 10 Ñ oo o C ta z 71, C 10 _. C 10 = O En CO l = n á En l; N 5 É J Vesttyskland d > ñ < VI Skatter og afgfter procent af bruttonatonalproduktet markedsprser 1981 og 1991 129

. ovrgt Internatonal oversgt Den offentlge sektors udgfter Udgfter og ndtmgter pct. af bruttonatonalproduktet markedsprser Kollektvt Renter Subsder Indkomstoverfersler Kaptal I alt Overskud Formue konsum mv. akkumu udgfter af offent ndtmgter laton lege vrk Tl Tl somheder prvate udand Procentvs andel al bruttonatonalproduktet, arets prser Danmark 1981 30,6 5,8 3,4 19,7 1,8 3,3 64,5 0,7 3,9.. 1991 25,2 7,3 3,5 19,1 2,4 1,2 58,7 0,6 3,9 Fnland 1981 18,7 1,1 3,3 10,3 0,2 3,6 37,2 0,2 1,1 1991 23,9 1,8 3,4 15,0 0,6 3,8 48,5 0,4 1,6 Island 1981 16,6 1,9 3,1 4,7 0,1 3,9 30,2 0,1 1,8.. 1991 19,5 3,8 2,9 6,2 0,1 4,4 36,9 0,7 1,9 Norge 1981 19,1 3,3 6,7 14,5 0,8 3,5 47,9 0,6 3,5.. 1991 21,5 3,6 6,2 20,5 1,1 3,5 56,5 0,2 7,6 Sverge 1981 29,4 5,3 4,6 19,1 0,7 4,1 63,3 0,5 5,1.. 1991 27,0 5,2 5,1 22,3 0,7 2,3 62,6 0,6 5,3 Belgen 1981 18,6 8,1 4,1 26,5 1,6 3,9 62,8 0,1 1,8.. 1991 14,7 10,6 3,3 24,3 1,7 1,7 56,3 0,2 1,3 Luxembourg 1981 17,4 0,9 4,6 26,3 0,2 7,1 56,4 4,2 19861 15,9 1,1 4,3 23,7 0,1 5,3 50,3 2,8 Frankrg 1981 18,8 2,0 2,2 21,4 0,7 3,2 48,3 0,0 1,1 1991 18,3 3,1 1,4 23,1 0,9 3,5 50,3 0,3 0,9 Grækenland.. 1981 18,0 3,7 11,0 0,1.. 1991 19,6 1,2 14,5 0,1..... Holland. 1981. 17,8 5,5 1,6 28,6 0,5 3,2 57,1 0,8 6,4 1991 14,3 6,2 3,2 28,9 2,0 2,0 56,6 0,4 4,0 Irland.. 1981 19,9 3,9 15,7 0,2 4,5 19901 15,7 1,9 15,8 0,2 2,2 Italen 1981 16,0 6,4 2,9 16,2 0,1 3,7 45,2 1,0 1991 17,5 10,6 2,4 19,0 0,3 3,3 53,1 1,0 Portugal 1981 15,1 5,3 5,4 11,7 0,1 5,0 42,6 1,0 19901 16,7 8,1 1,3 12,4 0,8 3,5 42,8 1,4 Spanen 1981 1990' 15,5 1,9 15,9 0,1 5,2 42,0 1,0 UK... 1981 21,8 5,0 2,6 13,8 0,6 1,8 45,5 2,3 1991 21,3 3,0 1,1 14,2 0,1 2,2 41,8 1,2 Vesttyskland. 1981 20,7 2,3 1,9 18,2 1,6 3,3 47,8 1991 17,9 2,7 1,8 15,8 6,4 2,3 47,1 Japan 1981 9,9 3,5 1,5 11,0 0,0 7,1 33,0 0,0. 1991 9,2 3,8 0,9 11,5 0,0 6,3 31,6 0,0 USA 1981 17,4 3,7 0,4 11,0 0,2 1,6 34,4 1,4 1991 18,2 5,3 0,5 12,4 0,3 1,9 38,6 1,7 Anm. De angvne storrelser er prncpelt opgjort efter nter 1 Oplysnnger for 1991 forelgger kke. Klde: Natonal Accounts, 1979 1991, OECD. natonale retnngslner dvs., SNA systemet. For enkelte lande kan der dog forekomme afvgelser. Mht. defnton of de enkelte poster henvses tl Begreber Offentlge fnanser. 130

Internatonal oversgt I Indtægter Drfts Drfts og overskud= kaptal Skatter og afgfter Indkomstoverfersler Afskrv Kaptaloverfersler, netto alt netto overskud= evrgt Hnger nd opsparng fordrngs Indrekte Drekte Oblga Bdrag tl I alt Fra Fra tgter erhvervelskatter skatter torske socale skatter og Fra Fra prvate udland se, netto gebyrer ordnnger afgfter prvate udland og beder.: 55 6 Ä 20,3 28,4 0,1 1,1 49,9 1,6 1,3 0,9 _ 1,1 _ 0,2 57,0 _ 3,0 _ + 7,6 17,4 29,4 0,2 1,5 48,5 1,5 1,3 1,0 _ 0,1 0,0 56,7 _ 0,7 _ 2,0 13,6 15,8 0,4 4,6 34,4 2,0... 1,1 0,2... 38,4 3,8 1,2.. 15,0 17,5 0,6 5,8 38,9 0,7 1,5 0,2 42,9 3,3 5,7 23,7 7,1 0,1 1,0 31,9... 0,6 ± 2,7... 31,8 7,5 1,6 20,8 9,1 0,1 2,7 32,7... 0,6 2,6 33,2 2,6 3,8 17,0 20,0 0,1 11,8 48,9 0,8 52,7 7,5 4,8 16,8 17,5 0,2 12,2 46,7 0,8 0,9...... 56,2 2,4 0,3 14,3 21,1 0,1 14,8 50,3 1,2.. 1,3 0,8 58,0 ± 1,7 _... 5,3 17,9 19,9 0,3 15,3 53,4 0,6 1,3 ± 0,3... 61,4 0,2 _ 1,2 12,6 18,6... 13,9 45,1 2,7 0,6 0,4 1,3 0,1 49,3 8,6 13,5 12,2 16,7... 15,9 44,8 2,6 1,0 0,4 ± 0,3 0,2 49,7 3,3 ± 6,7 13,6 18,1 13,8 45,5 2,1 0,2 1,2... 53,0 4,5 ± 3,5 15,4 18,7 12,2 46,4 1,9 0,2 1,2 53,4 7,9 3,1 14,5 8,6 0,1 17,8 41,0 2,9 0,2 1,6 0,4 0,5 46,4 0,1 ± 1,9 13,7 9,3 0,0 19,3 42,2 2,6 0,4 1,9 0,8 0,7 48,3 4,8 ± 2,1 13,0 4,7 9,1 26,8 0,3 17,6 6,1... 11,1 34,8 0,3... 10,8 15,1 0,5 18,7 45,1 1,2 0,0 0,7 2,4 _ 0,2 51,6 ± 0,5 5,5 12,7 16,9 0,1 17,8 47,5 1,3 1,1 0,8 1,0 0,0 54,1 0,3 2,5 16,3 13,0 7,1 36,4 0,8 0,7 1,7 0,6 _... 7,4... 12,2 15,9 14,5 7,2 37,7 0,8 0,7 0,4 1,0... 1,6 2,4 8,3 11,0... 11,5 30,7 2,5 0,0 0,2 33,8 _... 7,2 ± 11,4 11,1 14,5... 13,1 38,7 3,4 0,0 0,4...... 42,8 6,5 10,2 14,3 7,5... 9,2 31,1 1,0 0,1 0,9 0,4 32,0 4,4 10,6 15,4 9,0 10,4 34,7 1,0 0,3... 37,5 _ 10,1 5,3 9,9 12,0... 12,2 34,1 2,7 0,1 1,0 1,1 0,2 38,1 1,1 3,9 16,5 14,8 0,1 6,3 37,6 1,4... 1,4 ± 2,0 41,5 ± 1,6 4,0 14,2 13,8 0,1 6,4 34,5 3,0... 1,2 1,0... 39,0 0,9 2,8 12,9 12,3 0,5 16,2 41,8 1,4 0,5 0,7 ± 1,4 ± 0,1 44,2 0,4 3,7 13,1 12,1 0,6 16,1 41,9 1,2 0,6 0,7 ± 1,3 _ 0,9 43,4 0,3 3,6 7,5 11,3 0,1 7,8 26,7 0,1 0,0 0,6 0,4 0,0 29,2 3,1 ± 3,8 7,7 13,8 0,1 9,2 30,8 0,2 0,0 0,6 0,0 ± 0,3 34,6 9,0 3,0 8,2 14,0 0,2 6,5 28,9 1,0 0,1 1,4 0,3 0,0 33,2 1,4 _ 1,2 8,5 12,6 0,3 7,7 29,2 0,9 0,8 1,2 0,3 0,0 34,0 4,2 ± 4,6 131

I : vrge I Ordforklarnger Ord og begreber med tlknytnng tl Offentlge fnanser og Natonalregnskaber forklaret sammenhang sarlge afsnt sde 138 og 140. Abort, legal (lovlg): en fremkaldt abort, foretaget overensstemmelse med gældende lov. Abortkvotent, generel: antal legale aborter pr. r pr. 1000 kvnder alderen 1549 ár. Abortkvotent, samlet: det antal legale aborter, som vlle blve foretaget pa 1000 kvnder labet af de fertle aldre 15 49 ar, hvs: 1) ngen af de 1000 kvnder dede fer det fyldte 50. r, og 2) der hver aldersklasse blev foretaget netop det antal legale aborter, som svarer tl rets aldersbetngede abortkvotenter. Abortkvotenter, aldersbetngede: antal legale aborter pr. ar foretaget pa kvnder en gven aldersklasse pr. 1000 kvnder aldersklassen. Afkastnngsgraden: vrksomhedernes evne tl at for rente den nvesterede kaptal. Det vl sge, det samlede overskud, som selskabets ejere og ndskydere of fremmedkaptal opnár. Den beregnes som resultatet of prmer drft plus rentendtægter og udbytter malt pct. of de samlede aktver. Resultatet of prmer drft er den samlede omsatnng mnus de samlede omkostnnger nkl. afskrvnnger. Aktendeks: udtryk for værdstgnngen of en kontantformue placeret en akteportefolje, som afspejler sammensætnngen af samtlge bersnoterede akter. lndekset benyttes tl at vurdere den generelle udvklng pá aktemarkedet. Akteselskab (A/S): jurdsk enhed, hvor kaptalndskyderne (akteejerne) kun er forplgtet med deres ndskud. Aktver: kaptalanvendelsen et regnskab, dvs. varden af ejendomme, drftsmdler og fordrnger. Almen uddannelse: omfatter grundskoleuddannelser og almengymnasaleuddannelser. Almengymnasal uddannelse: omfatter uddannelser pá gymnaser, hfkurser, studenterkurser og adgangskursus tl teknkum. Alm. fr handel forbndelse med ejendomssalg: omsatnng át ejendomme, bortset fra famlesalg og tvangsaukton. Amtskommunale sektor: bester hovedsagelgt af offentlge nsttutoner pá amtskommunale regnskaber mv. Endvdere ndgár Amtsradsforenngen og en række quas amtskommunale nsttutoner. Andelsforenng: eller andelsselskab er en sammenslutnng med det formal at skaffe medlemmerne varer eller andre fornodenheder eller at forarbejde og afsætte medlemmernes produkter. Anpartsselskab (ApS): en jurdsk enhed, hvor alle kaptalndskyderne (anpartsejerne) kun er forplgtet med deres ndskud. Udstedes der skrftlgt bevs (anpart) pa ndskuddet, ska dsse modsaetnng tl det, der Balder for A/S lyde pá navn og kke blot pá hændehaver. Arbejdslese: personer uden erhvervsmæssg beskæftgelse, som sager erhvervsarbejde. Arbejdsmarkedets tllægspenson (ATP): oblgatorsk aldersforskrng for lonmodtagere alderen 1666 r med en ugentlg arbejdstd pá mndst 10 tmer. Arbejdsmarkedsuddannelser: omfatter specalarbejderkurser, efteruddannelse of faglrte, omskolngskurser og erhvervsntroduktonskurser for unge ledge. Arbejdsstandsnnger: arbejdsophor som felge of strejke eller lock out. Arbejdsstyrken: summen af beskæftgede og arbejdslese. Befolknngens hejeste uddannelse: den uddannelse med langst varghed, som de 1560 rge har afsluttet, uden hensyn tl om uddannelsen anvendes tl nuvarende beskæftgelse. Befolknngstlvækst: Levendefedte _ dale + ndvandrede _ udvandrede. Betalngsbalancen: er en opgorelse over værden of de ekonomske transaktoner med udlandet, gennemfart nden for en gven perode. Betalngsbalancen opstlles efter det dobbelte bogholders prncp, hvor efter enhver transakton medferer to posternger, en pá ndtægtssden og en pa udgftssden. Anvendelsen of dette prncp bevrker, at betalngsbalancen prncpelt altd balancerer den Torstand, at summen of ndtægterne er lg summen of udgfterne. Fejl og mangler opstár, ford betalngsbalancestatstkken bygger pá oplysnnger fra mange klder, der des anvendes drekte, des som sken over udvklngen. Pa grundlag of mere omfattende oplysnnger fra skbsfarts og bankstatstkken foretages lebende revson of tallene. Nogle of de fejl og mangler, der ndgár beregnngerne, vl blve opvejet of andre fejl og mangler. Posten fejl og mangler kan derfor kke tages som et samlet udtryk for beregnngernes unajagtghed. Tl betalngsbalancens hovedposter ska knyttes folgende bemarknnger: Varehandel med udlandet: statstkken over betalngsbalancen opgores bade mport og eksport fob, prakss ved, at udenrgshandelens mportangvelser reduceres for palobne fragtomkostnnger ved sotransport. modsaetnng tl udenrgshandelsstatstkken omfatter betalngsbalancen Faroernes og Granlands handel med udlandet. Varehandelen opgores betalngsbalancestatstkken efter generalhandelsprncppet, der omfatter den samlede ndfersel og udforsel her under ogsa varer der oplægges pa forskellge lagre og senere genudferes. Setransport ndtægterne omfatter des danske rederers ndtjenng ved sejlads udenrgsfart med undtagelse of fragt of varer fra udlandet tl Danmark, des udenlandske skbes udgfter her landet tt havnepenge, provanterng, bunkrng, reparatoner m.m. Udgfterne omfatter des danske skbes udgfter fremmede havne, des udgfter tl sefragten pa mporten med undtagelse of den del, der fragtes pa danske skbe. Rejser: omfatter ndtjenng ved udlændnges rejser og ophold her landet og udgfter ved danskeres rejser tt og ophold udlandet samt ndtegter og udgfter ved grænsehandel. varer, tjenester og ndkomst: omfatter en række transaktoner of lebende karakter fx provson, patentafgfter og lcensbetalnger samt betalng for arbejdsydelser, landtransport og forskellge statslge ydelser. Europæske fællesskaber: omfatter pa ndtægtssden statten tt dansk landbrug mv. fra EFs landbrugsfond FEOGA, pa udgftssden Danmarks bdrag tl EFs budget. Renter, udbytter mv.: ndtegterne omfatter bl.a. renter of Ian ydet tl udlandet, udbytter of akter udenlandske selskaber samt ndtjenng of overskud Alfabetsk regster danske vrksomheder udlandet. Udgfterne omfatter bl.a. rente of lán udlandet, udbytte tl danske akter pa udenlandske hander samt udenlandske selskabers ndtjenng of overskud deres flaler og datterselskaber her landet. Ensdge overfersler: omfatter bl.a. prvate gaveydelser over gransen, ary og erstatnnger, hjælp tl udvklngslandene og overfersler of arbejdsndkomster. Betalngsbalancens kaptalposter: ændrnger Dan marks formuemassge stllng over for udlandet. Et underskud pa de labende poster fnanseres enten ved en forogelse of den prvate eller offentlge netto gald tl udlandet eller ved en formndskelse of Natonalbankens nettotlgodehavender udlandet (Dan marks nternatonale lkvdtet). Danmarks nternatonale lkvdtet kan mdlertd ogsá andres som felge of kaptaltransaktoner alene. Fx kan den danske stat, danske kommuner eller danske erhvervsvrksomheder optage Ian udlandet, eller danske vardpaprer kan blve solgt tl udlandet. begge tlfalde fremkommer en statusforrngelse over for udlandet, der modsvarer stgnngen valutastllngen. Det samme gælder, hvs man Danmark modtager afdrag pá lán ydet tl udlandet. Omvendt vl Ian, ydet herfra tl personer udlandet, og afdrag betalt pá en geld stftet udlandet vse sg som en forbedrng of status, der modsvarer faldet valutastllngen. Betnget frhedsstraf: domfaldelse, hvor frhedsberovelsen kun varksattes, hvs personen nden for en provetd begat' ny krmnaltet og/ eller overtræder forskellge vlkár fastsat af retten. Bolg: et eller fere sammenhængende værelser beregnet tl beboelse, evt. tllge anvendt tl andet formal, og med selvstandg adgang. Bolgstotte: hjælp tf bolgudgfter, der afhanggt af husstandens sammensatnng, ndkomst og bolgforhold, kan tldeles efter ansagnng. Bolgskrng kan tldeles lejere udlejnngslejlgheder o.l., hvor lejeren kke er pensonst, mens bolgydelse kan tldeles modtagere af socal penson, som bor teje, andels eller ejerbolg. Borgerlg retspleje: den del of domstolenes vrksomhed, der lgger ud over strafferetsplejen (straffesagerne). Omfatter fx agteskabssager, faderskabssager, fogedsager, tnglysnngsforretnnger, dedsboer, konkurser mv. Bruttofaktorndkomst: forskellen mellem produktonsvard bassprser og udgft tl rá og hjalpestoffer. Bruttonvesternger: omfatter bade faste nvesternger og lagerforogelser. Faste nvesternger er udgfter tl varge goder tl kke mltare formal. Lager foragelser er værden af den mangdemassge stgnng erhvervenes varebeholdnnger. Bruttonatonalndkomst markedsprser: bruttonatonalproduktet markedsprser fradraget renter og udbytter samt lannnger (netto) tl udlandet. Bruttonatonalprodukt markedsprser: bruttofaktorndkomst + ndrekte skatter mnus subsder. Bruttoopsparng: svarer tl den dsponble bruttonatonalndkomst mnus prvat og kollektvt konsum. Bruttoregsterton (BRT): rummel for skbstonnage. Omfatter alle lukkede lastrum. 1 BRT = 2,83 m3. Bruttoreproduktonstal: det antal levendefedte pger, som 1000 kvnder vlle brnge tl verden lebet af de fertle aldre 15 49 r, hvs: 132

Alfabetsk regster 1) ngen af de 1000 kvnder dede og 2) de hver aldersklasse fedte netop sá mange born som svarer tl árets fertltetskvotenter. Se ogsá Fertltetskvotenter, aldersbetngede. Bruttorestndkomst: beregnes som bruttofaktorndkomsten mnus lonnnger og arbejdsgverbdrag. I statstkken for den offentlge sektor vl bruttorestndkomsten svare tl forbrug af realkaptal. Det falger af at det offentlges produktonsværd opgores fra omkostnngssden. Byggeomkostnngsndeks: belyser omkostnngsudvklngen ved opferelse af nye huse, opdelt pá arbejdsl0n og materaler. Opferelsesomkostnngerne omfatter kke avancer, grundudgfter, fnanserngsomkostnnger og moms. Lenomkostnngerne er de overenskomstmæssge lennnger med tllæg af lovplgtge og overenskomstmæssge arbejdsgverbdrag. Arsndeksene er beregnet som et gennemsnt af fern kvartaler. Bytteforholdet udenrgshandelen: angver forholdet mellem enhedsværdndekset for eksporten og enhedsværdndekset for mporten udtrykt procent. Hvs Danmark fx har et faldende bytteforhold over for udlandet, ska v eksportere en starre varemaengde for at kunne kobe en uændret mængde varer udlandet. Cf: cf prser angver varernes værd ved ankomsten tt Danmark, nklusve omkostnng, forskrng og fragt (cost, nsurance, freght). Cvlstandsfordelng: befolknngens fordelng efter formel ægteskabelg stllng: ugft, gft, enke eller enkemand, frasklt. Lov om regstreret partnerskab ndfertes pr. 1/101989. Pr. 1/1 1990 og 1/1 1991 blev personer, der benyttede sg af denne lov regstreret under cvlstandskatagoren ugft. Pr. 1/1 1992 vl personer med et regstreret partnerskab, med et ophævet regstreret partnerskab samt personer, som er længstlevende af 2 partnere, de cvlstandsfordelte tabeller, blve rubrceret under de respektve cvlstande, som gælder for ægtefller. Decl: se Fraktl. Dsponbel bruttonatonal ndkomst markedsprser: fas ved fra bruttonatonalndkomsten markedsprser at trække lebende overfersler mv. (netto) tl EF's nsttutoner og avrge udland. Drekte skatter: omfatter alle de oblgatorske betalnger som det offentlge regelmæssgt pálgner den prvate sektors ndkomster og formuer. Drekte skatter omfatter bl.a.: Personlge ndkomstskatter (arbejdsndkomst, for muebesddelse, vrksomhedsdrft, pensoner osv.) herunder grundskyld og ejendomsskat de tl fælde, hvor dsse udgfter anses for at være en erstatnng for, eller et element af, den generelle ndkomstbeskatnng. Selskabsskatter mv. Kaptalvndngsskatter. Formueskatter vedrorende personer, selskaber, kke udbyttegvende nsttutoner osv. Realrenteafgften. Motorafgft for koretojer tt kke produktvt formal. Arbejdsmarkedsbdrag betalt of arbejdstagere. Domnerende ydelse: Modtagere of ndkomsterstattende ydelser kan lebet of áret modtage fere for skellge former for ydelse. Domnerende ydelse er den ydelse ndenfor áret, der domnerer med hensyn tl varghed. Drfts og kaptaloverskuddet: drfts og kaptalndtægter alt mnus drfts og kaptaludgfter alt. Saldoen benævnes ogsá nettofordrngserhvervelsen. Dedfedt: barn, som kommer tl verden uden tydelge tegn pá lv efter afslutnngen af svangerskabets 28. uge. ECU: europæske valutaenheder, anvendes som en valutaenhed mellem centralbankerne EF og som regnngsenhed det kortfrstede og mellemfrstede bstandssystem nden for EF. Gennemsntlg kroneværd pr. 100 ECU 1991: 791,49. Se desuden Natonalbankens Balance. EF: De Europske Fællesskaber blev oprettet 1. januar 1958 pá baggrund af Romtraktaten of 25/3 1957 af Belgen, Frankrg, Holland, Italen, Luxembourg og Vesttyskland. Pr. 1.1. 1973 blev Danmark, England og Irland medlemmer, pr. 1.1.1981 Grækenland og pr. 1.1.1986 Portugal og Spanen. Effektv oblgatonsrente: faktsk árlg forrentnng bestemt af nomnel rente, afdragsform, restlebetd og kurs. Den effektve rente omfatter udtræknngschancen. Egenkaptal: beregnes NS og ApS som summen af akte/anpartskaptalen og reserverne. Egenkaptalens forrentnng er et udtryk for det overskud, selskabets ejere opnár og er lg resultat for skat pct. of egenkaptalen. Ejerpantebrev: pantebrev som pantets ejer udsteder tl sg selv, med det formal at hándpantsætte det som skkerhed for et lán. Engros og rávareprsndeks: belyser prsudvklngen ferstegangsomsætnngen af varer, dvs. producenternes og mporterernes salgsprser ekskl. moms og punktafgfter. Enhedsprortetsoblgatoner: realkredtoblgatoner, udstedt af enhedsprortetsnsttutterne (Realkredtnsttutter). Enhedsværdndeks: angver tlnærmelsesvs for henholdsvs ndforslen og udfarslen forholdet mellem de gennemsntlge enhedsværder (prser pr. enhed) det págældende ár og bassáret. Sammenvejnngen sker med anvendelse af værderne. Enkeltmandsfrma: en vrksomhed med een ndehaver, der personlgt hæfter for vrksomhedens gæld. Enlg: En voksen person, der kke ndgár en parfamle. En voksen er en person, der er fyldt 18 ár, eller som har barn, er gft eller ndgár et samboende par. Se Par. Erhvervsgymnasal uddannelse: omfatter erhvervsrettede uddannelser med en længde af 34 ár. Uddannelserne forudsætter en grundskoleuddannelse. Uddannelsernes ndhold er fastlagt gennem love, bekendtgerelser og lgnende. Prvate uddannelser som fx bank og sparekasseuddannelser og andre prvate uddannelser starre frmaer er kke omfattet. Uddannelserne foregár pá teknske skoler, handelsskoler og pá arbejdspladser. De erhvervsgymnasale uddannelser bestár af kke kompetencegvende bassuddannelser, og kompetencegvende afslutnngsuddannelser. De erhvervsgymnasalebassuddannelser omfatter efgbass samt grundkurser ved husholdnngs, landbrugs og sefartsskoler.de erhvervsgymnasale afslutnngsuddannelser omfatter efg 2.dels uddannelser, lærlngeuddannelser samt grundlæggende eksamensuddannelser som f.eks. HH, HTX, sygehjælper, teknsk assstent, laborant, teknsk tegner og edbassstent. Europæske valutaenheder (ECU): se ECU. Faktorprser: er markedsprser fratrukket ndrekte skatter og tllagt subsder. Ordforklarnger Famle: en eller fere personer, der bor pá samme adresse, og som har vsse ndbyrdes relatoner. En famle er en enlg, et par eller et kke hjemmeboende barn under 18 ár. Hjemmeboende born under 18 ár regnes med tl foreldrenes famler. Fertltet, samlet: det antal levendefodte born, som 1000 kvnder vlle brnge tl verden lebet af de fertle aldre 15 49 ár, hvs: 1) ngen of de 1000 kvnder dade og 2) de hver aldersklasse fodte netop sá mange barn som svarer tl árets fertltetskvotenter. Fertltetskvotenter, aldersbetngede: antal levendefedte born pr. r af kvnder en gven aldersklasse pr. 1000 kvnder aldersklassen. Fertltetskvotent, generel: antal levendefedte born pr. ár pr. 1000 kvnder de fertle aldersklasser (1549 ár). Fob: fob prser angver varernes værd ved afsendelse her fra landet (free on board). Eksporten opgores altd fob prser. Foderenhed: fodervrden of 1 kg byg. Eksempelvs er 1 foderenhed = foderværden of 1 kg hvede, 1 kg rug, 1 kg byg, 1,2 kg havre, 1,1 kg blandsæd. Fogedsager: nddrvelser af ekonomske krav mv. Folkepenson: socal alderspenson for alle personer, der er fyldt 67 ár, og som opfylder nærmere angvne betngelser om dansk ndfedsret og bopælstd. Se ogsá Socale pensoner. Forbrug af fast realkaptal: et mal for kaptalapparatets fysske og teknske forrngelse lobet af en perode. Forbrug af rá og hjælpestoffer: beregnes som værden af de varer og tjenester, der er anvendt ved produktonen, herunder udgfter tl reperaton og vedlgeholdelse. Forbrugerprsndekset: belyser udvklngen de faktske detalprser, som forbrugerne má betale for varer og tjenesteydelser, som ndgár det prvate forbrug: Vægtfordelngen er baseret pá sammensætnngen af det samlede forbrug folge natonalregnskabet og forbrugsundersegelserne. Fordrnger pá udlandet: Kort og langfrstede tlgodehavender hos udenlandske debtorer. Fordrngserhvervelse, netto: den offentlge sektors nettoerhvervelse af fnanselle fordrnger pá alle andre sektorer (den prvate sektor, udland) og vser den fnanselle konsekvens af sektorernes reale aktvteter. Fordrngserhvervelsen er postv, nár det offentlges opsparng er starre end nvesternger og kaptal overfersler. Forplgtelser over for udlandet: Natonalbankens kort og langfrstede geld tt udenlandske kredtorer, herunder nterventonskredtter ydet of Den Europæske Fond. Forsynngsbalance: vser værden of de varer og tjenester, som gar tl endeg anvendelse, dvs. kollektvt og prvat konsum, nvesternger samt eksport. Denne anvendelse modsvares of en tlsvarende tlgang, som stammer fra bruttonatonalproduktet og mporten. Fraktl: opdeler et sæt observatoner to dele: de observatoner, hvs værd er under fraktlen og de observatoner, hvs værd er over. Fx angver 20% fraktlen, at 20% af observatonerne er under og 80% er over denne fraktl. 133

ndkomststa I Ordforklarnger Den fraktl, der deler observatonerne to lge store dele (50%fraktlen) kaldes medanen. 25%fraktlen og 75%fraktlen kaldes henholdsvs nedre kvartl og avre kvartl. Da en fjerdedel af observatonerne lgger under nedre kvartl og en fjerdedel lgger over avre kvartl, vl halvdelen af observatonerne lgge mellem nedre og avre kvartl. Forskellen mellem nedre og avre kvartl kaldes kvartlbredden. Kvartlbredden bruges ofte som et mál for varatonen et sæt observatoner. I tstkken kan kvartlbredden bruges som mal for graden af ulghed fordelngen. Nár et datamaterale opdeles tendedele efter stgende værd af en observaton kaldes dsse tendedelsgrupper for declgrupper. Er der fx tale om dec/ grupperefter ndkomst vl 1. declgruppe omfatte den tendedel af ndkomstmodtagerne med de laveste ndkomster og 10. declgruppe den tendedel af ndkomstmodtagerne med de hajeste ndkomster. Opdeles tlsvarende fjerdedele, taler man om kvartlgrupper, femtedele om kvntlgrupper osv. De observatonsværder, der netop falder grænserne mellem declgrupperne kaldes decler. Fx omfatter 3. declgruppe, hvs declgrupperne er dannet efter ndkomst, de ndkomstmodtagere, hvs ndkomst lgger mellem 2. og 3. decl. Declerne er sáledes ogsá fraktler, det 1. decl svarer tl 10% fraktlen, 2. decl tl 20%fraktlen osv. Funktonel fordelng: belyser formálet med den offentlge aktvtet, dvs. vser hvad de offentlge udgftskroner anvendes tl. I statstkken for den offentlge sektor opdeles funktonerne tre hovedgrupper: Overordnede offentlge tjenester, Send undsmassg og socaleforhold og Erhvervsakonomske forhold. Ikkefunktonsfordelte udgfter er sær rentebetalnger og andre omkostnnger forbundet med den offentlge sektors gæld. Funktonel ndkomstfordelng: fordelngen af bruttofaktorndkomsten pá produktonsfaktorer: Lannnger, nettorestndkomst og forbrug af fast realkaptal. Fælleshusholdnnger: omfatter bolger pá plejehjem, dagnnsttutoner o.l. Fanged: frhedsstraf pá lvstd eller pá td fra 30 dage tl 16 ár. Fodselsoverskud (naturlg befolknngstlvakst): vendefadte dade. Fadsler: antal svangerskaber, som kke afsluttes med abort. Tvllngefadsel regnes som een fadsel. Fodte:levendefadte + dedfadte. Ferstegangssogende: personer, der sager nd pá arbejdsmarkedet for ferste gang eller efter, at de har været uden for arbejdsstyrken. Fertdspenson: socal pensonsydelse, der efter ansagnng kan tlkendes personer alderen 18 66 ár. Penson kan tlkendes, nár der er tale om en varg nedsættelse of erhvervsevnen pá grund of fyssk eller psyksk nvaldtet (helbredsbestemt fartdspenson) eller nár der forelgger et vargt forsargelsesbehov of socale og akonomske grunde (behovsbestemt far tdspenson). Se ogsá Socale pensoner. Garantdebtorer / kredtorer: dækker henholdsvs pengensttutternes fordrnger pá garantstllere for Ian og fordrnger pá pengensttutterne for deres lánegaranter. Hvs lane og afdragsbetngelser mslgholdes, kan garantstllerne stlles tl ansvar for ndfrelse af skyldge beleb. GATT: Den almene told og handelsaftale (General Agreement on Tarffs and Trade, Geneve) grundlagt 30. oktober 1947, Geneve. le Gn koeffcent: mal for graden af ulghed en fordelng, fx en ndkomstfordelng. I en halt lge fordelng, fx en ndkomstfordelng, hvor alle ndkomstmodtagere har samme ndkomst, er Gn koeffcenten 0. Jo mere ulge fordelngen er, jo starre vl Gn koeffcenten vere. Grundskole nveau: bestár af 1. 10. klasse. Foregár folkeskole, prvate skoler og pá efterskoler. Guldbeholdnng: se Natonalbanken balance. Hovedstadsregonen: Kobenhavn, Frederksberg samt Kabenhavns, Frederksborg og Rosklde amter. Husstand: omfatter samtlge personer pá samme adresse uanset famlemaessge tlknytnngsforhold. Der kan sáledes ndgá fere famler samme husstand. Husstandsndkomst mnus skat mv.: omfatter husstandsndkomst (se Husstands og personndkomst) mnus ndkomst og formueskat og tvungne underholdsbdrag. Husstands og personndkomst: omfatter prncppet alle ndkomster, uanset om de nddrages under beskatnng eller ej. Den samlede ndkomst opdeles folgende tre hovedndkomstarter: Prmærndkomst (len og vrksomhedsoverskud) Overferselsndkomst (bl.a. penson og arbejdsleshedsunderstattelse) Formuendkomst (bl.a. nettorentendtegt) Erhvervsmæssge rentendtægter og udgfter ndgár formuendkomsten og kke vrksomhedsoverskud det. personndkomst ndgár kun prmærndkomst og en del af overferselsndkomsten. Det skyldes, at det kke er mulgt at opdele formuendkomsten og vsse dele af overfarselsndkomsten pá husstandens enkelte medlemmer. Hafte: frhedsstraf fra 7 dage tl 6 máneder. Personer, som udstár en heftestraf, har særlge rettgheder sammenlgnet med personer, som udstár en fængselsstraf. Ikke varetlknyttede ndrekte skatter: omfatter den del of de ndrekte skatter, der kke pálegges og opkrves proportonalt med mmngden eller verden of de producerede varer og tjenester. De kke varetlknyttede ndrekte skatter er afgfter, der er pálagt brugen of produktonsfaktorerne. Af eksempler kan nævnes attester eller lcenser, som vrksomhederne (producenterne) ska vere besddelse of for at udfere erhvervet. IMF: Den nternatonale Valutafond (Internatonal Monetary Fund, Washngton) blev dannet 27. december 1945 ved Bretton Woodsaftalerne. Se ogsá Natonalbankens Balance. Imputerede fnanselle tjenester: er beregnet som forskellen mellem pengensttutternes rentendtægter og renteudgfter. I henhold tl nternatonale rekommandatoner fratrmkkes dette beleb under et fra den erhvervsfordelte bruttofaktorndkomst med det formal at kunne medregne renteforskellen produktonsvrden for fnansel vrksomhed uden samtdg at behave at foretage en skansmæssg fordelng of belebet pá rá og hjelpestoffer erhvervene. Indenlandsk endelg anvendelse: bruttonatonalproduktet markedsprser + mport of varer og tjenester mnus eksport of varer og tjenester. Belebet svarer tl verden of konsum og nvesterng. Indenlandske statsoblgatoner: oblgatoner emtteret (udstedt) Danmark af den danske stat. Alfabetsk regster Indrekte skatter: produktons og mportafgfter, der pálægges produktonen og mporten af varer og tjenester eller anvendelsen af produktonsfaktorer. Denne type skatter og afgfter er uafhængge af vrksomhedernes drftsresultat. Eksempler pá ndrekte skatter er moms, told og forbrugsafgfter, afgfter af specelle varer som cgaretter, sukker, sprtus mv. Derudover ndgár ejendomsskatter samt vægtafgfter pá motorkaretajer anvendt produktonen. Endvdere ndgár arbejdsgvernes bdrag tl forskellge arbejdsmarkedsordnnger. De ndrekte skatter kan opdeles pá varetlknyttede og kkevaretlknyttede skatter. Indvduelt offentlgt konsum: er den del af det offentlges forbrug, der kan fordeles tl dentfcerbare person og husholdnngsgrupper fx uddannelse, barnepasnng og sygehusophold. Indkomsterstattende ydelse: er en ydelse, der har tl formal at skre personens /famlens forsergelsesgrundlag ved ndkomstbortfald som felge af ledghed, sygdom eller barsel, nvaldtet, alderdom eller anden socal begvenhed, der pávrker personens / famlens mulghed for selvforsargelse. Indlánsbevser: se Natonalbankens udlán under Natonalbankens balance. Indvandrede: kkenordske statsborgere regstreres, nár der forelgger arbejdstlladelse eller opholdstlladelse for mere end 3 mdr. Nordske statsborgere regstreres, nár de tager fast ophold landet. Flytnnger tl Danmark fra Granland og Færaerne med regnes ndvandrngerne. Interessentskab: et selskab med to eller fere delta gere, der er fuldt ansvarlge over for vrksomhedens kredtorer. Internatonal lkvdtet: Natonalbankens beholdnng af nettoaktver, der pá kort sgt kan stlles tl rádghed tl formdlng af betalnger tl udlandet. Summen af Natonalbankens guldbeholdnng, reservestllngen Den nternatonale Valutafond (IMF), de særlge træknngsrettgheder Valutafonden (SDR), europæske valutaenheder (ECU) og Natonalbankens bruttofordrnger pá udlandet udger den offcelle lkvdtet, brutto. Trækkes herfra Natonalbankens forplgtelser over for udlandet, fas den offcelle lkvdtet, opgjort netto. Den samlede nternatonale lkvdtet omfattede far 1/10 1988 ud over den offcelle lkvdtet forretnngsbankernes og de starre sparekassers nettovalutaaktver. Investernger: se Bruttonvesternger. Kaptalbalancen: opgarelse of Danmarks geld tl og tlgodehavender udlandet ved árets udgang. Prncpelt skulle bevægelserne pá denne statusopgarelse, nar der ses bort fra kaptalgevnster eller kaptaltab, svare tl bevægelserne pá kaptalposterne pá betalngsbalancen. I prakss er det dog kke mulgt at tlvejebrnge Fuld overensstemmelse. Kaptalskatter: engangskatter pá formue og ejendom. Vgtgst er arve og gaveafgfterne. Kollektvt konsum: den del of det offentlges forbrug, der kke umddelbart kan fordeles tl en bestemt person eller husholdnngsgruppe fx offentlg admnstraton, forsvar, polt og retsvæsen. Kommandtselskab: et selskab, hvor komplementarerne hatter soldarsk og med hele deres formue for selskabets forplgtelser, mens kommandtsterne kun hæfter med et bestemt beleb. 134

I 1 1983, Alfabetsk regster Korrgerede skattetryk: skatter og afgfter pct. af dsponbel bruttonatonalndkomst (BNI) markedsprser. Det korrgerede skattetryk vser, den andel af samfundets dsponble ndkomst, som overfores tl det offentlge gennem beslutnng. Kvantumndeks: mengdendeks som tlnermelsesvs for henholdsvs ndferslen og udfmrslen angver forholdet mellem de omsatte mengder det págeldende ár og bassáret. Sammenvejnngen sker med anvendelse af verderne af de mporterede og eksporterede mengder. Kvartl, nedre og ovre: se Fraktl. Landbrugsbedrft: teknsk 0konomsk enhed, som omfatter det areal med tlherende bygnnger, maskner og husdyr, der af bedrftens ndehaver betragtes som h0rende tl samme brug. Drves fx 2 ejendomme sammen, regnes de 2 ejendomme som een landbrugsbedrft Danmarks Statstks opg0relser. De bortforpagtede eller bortlejede order er medtaget under den eller de bedrfter, der har forpagtet eller lejet jorden. Ledghed, bereft af: det antal personer, som labet af áret har veret ramt af ledghed starre eller mndre omfang. En person med fere ledghedsperoder lebet af áret ndgár kun een gang opgerelsen. Ledghedsgrad: antallet of ledge tmer Torhold tt antallet of forskrede (mutge) arbejdstmer. Ledg hedsgraden svarer pá ársbass tl den andel of áret, hvor den ledghedsbererte person har veret ledg enten én sammenhengende perode eller fere peroder sammenlagt. Levendefedt: barn, som kommer tl verden med tydelge tegn pá lv (dvs. ánder, skrger eller greder) uanset svangerskabsperodens lengde. Lberale erhverv: fx: advokater, arktekter, blledhuggere, leger, rádgvende ngen0rer og tandleger. Lennnger og arbejdsgverbdrag: omfatter enhver form for udbetalt len, lenmodtageres og arbejdsgveres bdrag tt socale endrnger samt verden of naturaleydelser, som udbetales Danmark uanset modtagerens natonaltet. Lonkvote: beregnes som den andel lennnger og arbejdsgverbdrag udder of bruttofaktorndkomsten. Maksmal udjevnngsprocent: Den procentdel af den samlede ndkomstmasse, der ska flyttes fra famler med ndkomster over gennemsnttet tt famler med ndkomster under gennemsnttet for at fá en 'hell lge ndkomstfordelng. Markedsprser: de prser, som varer og tjenester omsettes tt, altsá nklusve ndrekte skatter og fratrukket subsder. Medan: medanen en fordelng er den verd, der angver det punkt, hvor der er lge mange observatoner pá begge sder. Se ogsá Fraktl. Mddelkurs: er en of Danmarks Natonalbank fastsat kurs, der danner bass for pengensttutternes sælger og kaberkurser. Sælgerkursen er den kurs pen gensttutterne selger valuta for tt deres kunder, mens keberkursen er den kurs pengensttutterne kober valuta for of deres kunder. Mddellevetd: det gennemsntlge antal ár personer en gven alder har tlbage at leve (restlevetd), hvs deres dedelghed (remover (alder for alder) svarer tt det nveau, som er konstateret den aktuelle perode. Der fndes altsá en mddellevetd svarende tt enhver alder; den opgeres sersklt for mend og kvnder. Modfcerede skattetryk: dsponbel offentlg brut tondkomst pct. of dsponbel bruttonatonalndkomst (BNI) markedsprser. Det modfcerede skattetryk tager halde for, at de ndrekte skatter mod svares of subsder tt erhvervslvet, og at de drekte skatter modsvares of ndkomstoverfersler tl prvate. Momsregstrerede vrksomheder: vrksomheder, der er regstreret toldvesenets regster over enheder, der er ndeholdelsesplgtge for mervaerdafgft (moms). Ikke al ekonomsk aktvtet er momsplgtg. De vgtgste undtagelser fra momsordnngen er persontransport, bank, fnanserngs og forskrngsvrksomhed, undervsnng, der har karakter of egentlg skolemessg eller faglg uddannelse og hovedparten of de offentlge ydelser. Enheden statstkken er regstrerngsenheden told vesenets vrksomhedsregster. I langt de fleste tlfelde er dette den jurdske enhed (frmaet), men der kan vere undtagelser. Et frmas flaler kan afregne moms hver for sg eller vsse vrksomheder kan fore tage telles afregnng, uanset om ejerne er forskellge. Antallet of momsregstrerede vrksomheder vl sale des kun med en vs tlnermelse vare lg antallet of frmaer. opgorelsen er de enkelte vrksomheder henfert tl de branchegrupper, hvor de efter deres hovedaktvtet herer hjemme. Monetare nsttutoner: Natonalbanken, forretnngsbankerne og starre sparekasser. Natonalbankens Balance: Gu /dbeho /dnng :Ved statusopgorelsen pr. 31. december 1979 blev opgerelsesmetoden lagt vesentlgt om fra de tdlgere IMF anmeldte lave kurser tt en prs, der var baseret pá markedsprsen for guld de sdste seks máneder. Fra og med 1988 verdansettes guldbeholdnngen pá grundlag of den offcelle noterng London (gold fxng). 1984, 1985, 1986, 1987, 1988, 1989, 1990, 1991, 1992 og 1993 er guldprsen opgjort tt hhv. 121.158, 111.767, 94.207, 92.295, 95.913, 90.645, 85.187, 72.610, 67.190, 66.950 og 85.060 kr. pr. kg tnt guld. Den nternatonale Valutafond (IMF): Internatonal organsaton tt formdlng of samarbejdet mellem medlemslandene pá valutaomrádet, herunder ydelse of kredtter tt lande, der har vedvarende underskud pá betalngsbalancens lebende poster. Danmarks mellemverende med Valutafonden er sden 1969 opfert pá Natonalbankens balance. Pá aktvsden fgurerer det beleb, Danmark har ndbetalt tl IMF (Danmarks kvote Den Internatonale Valutafond). Pá passvsden er en vesentlg del of belebet modsvaret ved, at Valutafonden Jgger nde med en beholdnng of danske kroner (Den Internatonale Valutafond). Forskellen mellem de to beleb betegnes som Reservestllng IMF (jf. tabel over Danmarks nternatonale lkvdtet). Ud over de anferte poster omfatter mellemverenderne med Valutafonden sden 1970 ogsá de sákaldte SDR (= serlge treknngsrettgheder). Det er et nternatonalt betalngsmddel, der er tldelt med lemslandene uden modydelse, og som alene kan anvendes ved betalnger mellem centralbankerne ndbyrdes og IMF tt udlgnng of geld og tlgodehavender. Pá passvsden (Tldelte serlge treknngsrettgheder (SDR)) kan ses, hvor meget Danmark har fáet tldelt of SDR of Valutafonden. Pá aktvsden (Serlge treknngsrettgheder (SDR) Den Internatonale Valutafond) kan man aflese Natonalbankens statusbeholdnng of SDR. Ordforklarnger Europæske valutaenheder (ECU): I overensstemmelse med reglerne for det udvdede valutasamarbejde det Europeske Monetere System (EMS) deponerede Natonalbanken 1979 20 procent of bankens guld og dollarbeholdnng den europeske Fond for monetert Samarbejde og modtog tl gen geld et tlsvarende beleb de sákaldte ECU (= europesk valutaenhed), der bade anvendes som en valutaenhed mellem centralbankerne EF og som regnngsenhed det kortfrstede og mellemfrstede bstandssystem nden for EF. Der var kke tale om en egentlg overdragelse of guld og dollar tt fonden, men at medlemslandene gennem fornyelge aftaler of tre máneders varghed stllede deres reserver tt rádghed mod kredterng ECU. I 1979 skete deponerngen af guld tl den kurs, Natonalbanken tdlgere opgjorde st guld tt (9.640 kr. pr. kg), men modtog ECU svarende tt den nye guldprs pá ca. 64.320 kr. pr. kg. Ud/án: Den vesentlgste del of Natonalbankens udlán er Ian tt de prvate pengensttutter, ydet som et led den pengepoltske styrng. Fra maj 1975 tt august 1985 er belánngsadgangen underlagt det sákaldte lánerammesystem. Under dette system fastlagdes hvert kvartal en ramme for pengensttutternes Ian Natonalbanken, opgjort som en procentdel af pengensttutternes egenkaptal. Under lánerammesystemet krevedes normalt ngen skkerhedsstllelse. Fra august 1985 aflestes lánerammesystemet of et system, hvorefter lkvdtetsstyrngen over for pengensttutterne baseres pá Natonalbankens salg tt pengensttutterne of belánbare ndlánsbevser samt pá Natonalbankens nterventon pá pengemarkedet. Statens lebende konto: Over statens lebende konto, der kan (ndes pá aktv eller passvsden, afvkles statens daglge betalnger, herunder ndbetalng of provenuet of de ndenlandske statslán. Mentomlebet: Seddelomlobet har altd veret Natonalbankens ansvar. Fra maj 1975 overtog Natonalbanken statens forplgtelse for mentomlebet, der Natonalbankens balance er posteret pá passvsden (Mentomlebet). Da Natonalbanken 1975 overtog montudstedelsen, var det udestáende mentomleb pá ca. 639 mo. kr., som staten derfor har ydet Natonalbanken en garant for (Statens garant for mentomlabet). Statens konsolderngskonto: blev tt og med 1984 benyttet forbndelse med statens salg tt Natonalbanken of provenuet of optagne udenlandske statslán. Natonalbankens dskonto: bassrente, forhold tl hvlken renten pá mellemverender med pengensttutterne blev fastsat ndtl august 1985, se Natonalbankens balance, udlán. Natonalregnskab: tlstreber at gve et helhedsbllede af den samfundsmkonomske aktvtet. Det vser, hvorledes ndkomst skabes som resultat af en produktonsproces, og hvordan denne ndkomst dernest fordeles og omfordeles, for den gver anlednng tl efterspergsel efter varer og tjenester tl konsum og nvesterng. Se ogsá Begreber Natonalregnskab. Nettoprsndekset: belyser udvklngen prserne ekskl. ndrekte skatter og afgfter, men nkl. prstlskud. Samtlge varer og tjenester, de prvate husstandes forbrug, ndgár (herunder energ). Nettoprsndekset er en vdereforelse of den ndekssere of mánedsprsndeks med januar 1975 = 100, som (rem tt januar 1980 ndgk beregnngen of regulerngsprstallet. Nettoprsndekset anvendes ved regulerngen of ndeksregulerede realkredtlán (se paragraf 23»Bekendtgerelse of realkredtlov «, nr. 476 of 2/6 1994). lndekset benyttes endvdere ved beregnng of realrenteafgften (se paragraf 10»Bekendtgerelse of 135

I Ordforklarnger lov om en realrenteafgft af vsse pensonskaptaler mv.«, nr. 702 af 2/9 1993). Nettoreproduktonstal: det antal levendefedte pger, som 1000 kvnder vlle brnge tl verden lebet af deres fertle aldre 15 49 r, hvs: 1) de 1000 kvnder fra 0 árs alderen og frem der et antal, der svarer tt det enkelte árs dedelghedserfarnger og 2) kvnderne hver aldersklasse fader netop sá mange born som svarer tt rets fertltetskvotenter. Nordsk statstk: statstk om de enkelte nordske lande samt om Norden som helhed. Udarbejdes af Nordsk Statstsk Sekretarat og Nordsk Rád. Nordsk Rád blev dannet 1952 og sekretaratet blev oprettet 1969. Notaralforretnnger: oprettelse af testamenter mv. Oblgatorske bdrag tl socale skrngsordnnger: er ser bdrag tl arbejdslashedsforskrng, ATP samt Lanmodtagernes Garantfond. De opdeles p medlemsbdrag og arbejdsgverbdrag. Oblgatorske gebyrer og boder: omfatter bl.a. gebyr for pas, vsum, karekort, retsafgfter og skattebeder. Oblgatorske gebyrer er alle betalt of husholdnngerne. De oblgatorske gebyrer og Nader, der betales af vrksomhederne ndg r andre produktonsskat ter. Oceanen: omfatter New Zealand, Ny Gunea, Melanesen, Mkronesen og Polynesen (aer og agrupper Stlle Ocean). OECD: Organsatonen for 0konomsk Samarbejde og Udvklng (Organzaton for Economc Cooperaton and Development, Pars) omfatter felgende vestlge lande: Australen, Belgen, Canada, Danmark, England, Fnland, Frankrg, Grekenland, Holland, Irland, Island, Italen, Japan, Luxembourg, New Zealand, Norge, Portugal, Schwez, Spanen, Sverge, Tyrket, U.S.A., Vesttyskland og 0strg. Organsatonen er dannet jul 1960. Offentlge sektor: natonalregnskabet afgraenset tl den sektor, der producerer offentlge ydelser samt foretager ndkomstfordelng. De offentlge ydelser er bestemt for offentlgt forbrug, og er kke markedsmessge. Fnanserngen ska tlvejebrnges ved skatter for mndst halvdelens vedkommende, hvs der ska vare tale om offentlge ydelser, men der kan godt vare tale om delvs fnanserng va salg af ydelser eller brugerbetalng. natonalregnskabet opdeles den offentlge sektor tre delsektorer: 1) Stat, nkl. folkekrke og statslgt fnanserede selvejende nsttutoner. 2) Kommuner, nkl. kommunalt fnanserede selvejende nsttutoner og kommunale organsatoner. 3) Socale kasser og fonde: ATP, LD, LG og A kasser. Se ogsá Begreber Offentlge fnanser. Omsætnng, ndustrens: opgares som salg af egne varer, lenarbejde, reparatons og opstllngsarbejde, salg af handelsvarer samt anden omsætnng. Ved egne varerforst s varer, som vrksomheden selv har fremstllet samt varer, der er fremstllet ved andres bearbejdelse af vrksomhedens materaler. Lenarbejde for andre udfort egen vrksomhed omfatter forarbejdnng af materaler modtaget uden beregnng fra bestlleren. Opstllngsarbejde udfort for andre omfatter bygge og anlegsarbejde udfort uden for eget fast verksted. Handelsvarerer varer ndkabt tl vderesalg uden yderlgere forarbejdnng. Opgave /byrdefordelng: belyser med udgangspunkt opdelnger af den offentlge sektor stat, kommuner og socale kasser og fonde, hvordan opgaver og fnanserngsmaessge byrder er fordelt mellem del sektorerne. Ved opgavefordelngen nden for det offentlge ses pá hvlken sektor eller myndghed der har det drekte ansvar for losnng af opgaven, hvad enten der er tale om leverng af en ydelse eller overfersel tl borgerne. Den opgaveudforende enhed kan mange tlfaelde fa udgften heft eller delvs refunderet af andre offentlge myndgheder. Byrdefordelngen vser hvorledes den endelge fnanserngsbyrde er fordelt pa de for skellge offentlge delsektorer. Opsparng: generelt defneret som forskellen mellem en akonomsk enheds ndkomst og forbrug. Den offentlge sektors bruttoopsparng er sáledes gvet ved drftsoverskuddet (= drftsndtaegter mnus drftsudgfter). Samfundets samledes opsparng er lg med summen of den prvate og den offentlge opsparng. Overordnede offentlge tjenester: en of de fre hovedgruppernger under den funktonelle fordelng of de offentlge udgfter. Denne hovedgruppe bestár prncppet of aktvteter, der deres natur er offentlge, dvs. at de kke kan udferes of enkeltpersoner eller vrksomheder. Hovedgruppen omfatter de lovgvende forsamlnger og overordnede udevende organer: admnstraton, forsvar og polt. Par: to voksne personer, der bor pa samme adresse udgar et par famlestatstkken, hvs de enten er gft med hnanden eller har ndg et regstreret partnerskab, eller hvs de har flles barn uden at vere gft med hnanden. Desuden medregnes kke gfte par uden fellesborn, hvs der kke er andre voksne pa adressen, de er of hvert st ken, kke er saskende, og aldersforskellen er mndre end 15 r. Personer ned tt 16 r kan ndgá et samboende par. Passver: et regnskab udtryk for formueverdens fnanserng ved geld tl andre og/eller ved egenkaptal, kaptalanskaffelsen. Pengensttutter, prvate: er penge og kredtstatstkken defneret som forretnngsbanker og starre sparekasser Danmark, men kke Natonalbanken og pengensttutter pa Grenland og Feroerne. Pengemængden: Pengemengden bestár af sedler og ment udenfor pengensttutsektoren med tlleg af husholdnngernes, kommunernes og de kkefnanselle vrksomheders ndskud p anfordrng, opsgelse og td pengensttutterne. Personndkomst: se Nusstands og personndkomst. Person klometer: transportenhed, nemlg en person transporteret en klometer. Prmaerkommunale sektor: omfatter, som det vgtgste, offentlge nsttutoner mv. pá kommuneregnskaberne. Herudover ndgár Kommunernes Landsforenng og en lang rekke quasprmarkommunale nsttutoner. Prorteter: I n mod pant fast ejendom, kan fx bestá af: kredtforenngslán, hypotekforenngslán, reallánefondslán, alm. og særlg realkredt, selgerpantebreve. Prvat konsum: bestár af husholdnngernes keb af varer og tjenester tl drekte forbrug, samt gruppen»forennger, organsatoner mv.«, fx kulturelle forennger og andre forennger, som leverer ydelser tl husholdnngerne. Produktonsvaerd: verden af markedsmessg og kke markedsmessg aktvtet. Alfabetsk regster Produktvtet: den reale verdtlvekst pr. enhed af ndsat produktonsfaktor, fx bruttofaktorndkomsten faste prser Torhold tl antallet af beskaeftgede. Quas nsttutoner: jurdsk prvate enheder, der pro ducerer offentlge ydelser. Som nedvendgt krterum for at ndgá den offentlge sektor, skal mere end 50 pct. of dsse enheders lobende aktvteter vere fnanseret ud of offentlge mdler. Eksempler pá quas offentlge enheder er prvatskoler, prvate dagnsttutoner, handelsskoler, teknske skoler og kommunale organsatoner. Realkredtoblgatoner: oblgatoner udstedt af realkredtnsttutterne: Byggerets Realkredtnsttut (BRF), Kredtforenngen Danmark (KD), Nykredt, Totalkredt, Industrens Realkredtfond (IRF) eller Dansk Landbrugs Realkredtfond (DLR). Realekonomsk fordelng: of de offentlge udgfter, har som formal at opdele aktvteterne efter den made, resourceallokerngen ekonomen pávrkes. Reale transaktoner, dvs. forbrugs og nvesterngsaktvteterne er karakterseret ved at det offentlge umddelbart Jagger beslag pa den prvate sektors resourcer tl keb af varer og tjenester. Transfererngerne omfordeler mellem sektorer, og hertl er kke nedvendgvs knyttet nogen resourcemessg dsposton. Den realakonomske fordelng er forholdsvs entydg og derfor velegnet tt sammenlgnng of den offentlge sektor pa fvers of lande og over tden. Regstrerede ledge: personer som er regstreret ledge ved den offentlge arbejdsformdlng og som modtager arbejdslashedsdagpenge eller bstandshjelp. Rentemargnal: beregnes for banker og sparekasser som forskellen mellem den gennemsntlge ud og ndlánsrente. Resultat for skat: er det belob, der efter afholdelse af alle udgfter, er tl radghed en vrksomhed tt betalng af skat og udbytte samt tl henlaeggelser. R og hjælpestoffer: se Forbrug af rá og hjælpesto/ fer. Rástofudvndng: fremstllng af rástoffer grusgrave, kalk og stenbrud og skervefabrkker. I natonal regnskabsstatstkken desuden udvndng af ráole og naturgas. Rávareprsndeks: se Engros og rávareprsndeks. Samlede aktver: er summen af de verder, der er grundlaget for selskabets drft (bygnnger og maskner, tlgodehavender, varelagre mv.). Samlet afgftsangvet omsætnng: summen of den afgftsplgtge ndenlandske omsætnng og den afgftsfre eksport. SDR (Sarlge treknngsrettgheder): er en form for valutaaktver skabt of Den nternatonale Valutafond og tldelt medlemslandene uden modydelse. Skatter og afgfter: defneret som oblgatorske ydelser, der udskrves tl den offentlge sektor uden nogen specel modydelse. Skatter og afgfter opdeles ndrekte og drekte skatter samt kaptalskatter, og endvdere Coder og oblgatorske gebyrer samt oblgatorske bdrag tl socale ordnnger. SNA systemet (System of Natonal Accounts): natonalregnskabssystem som bruges ved beregnng af de enkelte landes bruttonatonalprodukt for at age sammenlgnelgheden mellem landene. Systemet blev grundlagt 1952 og er sdst blevet revderet 1993. 136

Alfabetsk regster Socale kasser og fonde: omfatter Arbejdsmarkedets Tllægspenson (ATP), Lenmodtagernes Garantfond (LG), Lenmodtagernes Dyrtdsfond (LD) og arbejdsleshedskasserne samt fællesopkrævnngssystemet (FOK) for arbejdsmarkedsbdrag. Sdstnævnte er nu afvklet. Socale pensoner: omfatter folkepenson og fortdspenson. Folkepensonen og den almndelge fertdspenson bestár af et grundbeleb og et pensonstllæg. Herudover medgár der tl den hejeste fortdspenson et erhvervsudygtghedsbeleb samt et nvaldtetsbeleb. Tl den mellemste fortdspenson medgár der et nvaldtetsbeleb og tl den forhejede almndelge fertdspenson et fertdsbeleb. Grundbelobet og pensonstllægget er ndkomstbestemt, det personer, der er fyldt 70 ár, dog altd far det fulde grundbeleb. Satserne for de forskellge belebsarter angver det maksmale mánedlge beleb, som kommer tl udbetalng pr. pensonst, uden hensyn tl evt. ndkomstgraduerng mv. Satserne reguleres ên gang árlgt, pr. 1. jul. Nedenfor ses den samlede mánedlge penson pr. pensonst svarende tl satserne pr. 1. januar 1993 for hhv. samgfte og andre pensonster. Samgfte er ægtepar, hvor begge ægtefæller er folke eller fertdspensonster. Der er opstllngen set bort fra personlge tllæg, som ydes efter ndvduelle behov, samt forskellge belobsarter, som en overgangsperode fortsat ydes henhold tl ældre lovgvnng. Samgfte Ovrge kr. Folkepenson 4.851 4.851 Alm. fortdspenson 4.851 4.851 Forhojet alm. fertdspenson 5.749 5.749 Mellemste fortdspenson 6.3161 6.573 Hejeste fertdspenson 8.1182 9.064 1 Belobet gælder, nar ægtefællen modtager hejeste eller mellemste fertdspenson eller nvaldtetsydelse. 2 Belebet gælder, n&r ægtefællen opfylder betngelserne for erhvervsudygtghedsbeleb. Soldtet: selskabets evne tl at boere tab. Soldtetsgraden beregnes som egenkaptalen malt pct. of de samlede aktver. Somatske sygehuse: sygehuse for medcnske og krurgske sygdomme. Statens Garant for mentomlebet: garant stllet of den danske stat over for Natonalbanken forbndelse med dennes overtagelse af udmontnngen af skllemont. Se ogsá Natonalbankens balance. Statens geld: vser hvor meget staten skylder pá et gvet tdspunkt, dvs. ndenlandske og udenlandske nsttutoners og personers fordrnger pá den danske stat. Udgfter og ndtægter forbndelse med EF ordnnger optræder som udgfter og ndtægter for den statslge sektor. EF ndgár derfor som en slags supranatonal (overnatonal) del af den offentlge sektor. Subsder: defneret som lobende ensdge overfersler tl offentlge eller prvate vrksomheder. Der er tale om en bred vfte af overfersler. EF's landbrugstlskud er et eksempel pá et varetlknyttet subsde. Ikkevaretlknyttede subsder ndbefatter fx stette tl almennyttg bolgbygger, værksætterydelse og genoptrænngsydelse. Endelg skal nævnes, at dæknng af underksud offentlge vrksomheder klassfceres som subsder. Tltalefrafald: undladelse af at rejse tltale en straffe sag enten ford det bevsmæssge grundlag kke anses at forelgge eller of andre grunde, fx hvs sagen er bagatelagtg eller over for unge. Tonklometer: transportenhed, nemlg en ton gods transporteret en klometer. Tvangssalg: salg af ejendom ved tvangsaukton. Udgfter tl socale ydelser: omfatter Sygdom: Sygeskrng; dagpenge under sygdom udbetalt af kommunerne; arbejdsgvernes beregnede udgfter tl dagpenge arbejdsgverperoden; hosptals og sundhedsvæsen; skole og bernetandpleje. lnvaldtet og handcap: Invaldepenson, fra 1984 fertdspenson med nvaldtetsbeleb; forsorg for nvalder og handcappede; revalderng; kontant hjaelp tl famler med handcappede born eller voksne. Arbejdsu/ykker. Arbejdsskadeforskrng; arbejdstlsyn. Alderdom: Folkepenson, fra 1984 almndelg fertdspenson; delpenson; ATP; tjenestemandspensoner; pensonskasser under tlsyn af forskrngsrádet; fra 1979 efterlen; plejehjem og andre nsttutoner for pensonster; dagcentre og andet omsorgsarbejde; hjemmehjælp. Efterladte:Enkepenson; begravelseshjælp. Fra 1984 almndelg fertdspenson under alderdom og begravelseshjælp under sygdom. Famlar Dagpenge ved svangerskab, fedsel og adopton; svangerskabshygejne; sundhedspleje; lægeundersegelser af born; bernefamleydelse fra 1987; bernetlskud; fra 1987 udgár ungdomsydelse; 1984 og 1985 engangstlskud tl born under 10 ár; for skudsvs udbetalng af bernebdrag (netto); dag og degnnsttutoner for born og unge; anden bstand tl born og unge; hjemmehjælp tl andre end penson ster. Beskæft /gelse: Arbejdsleshedsforskrng (ekskl. efter Ion som er anfert under Alderdom); arbejdsanvsnng; erstatnng for ndkomsttab under uddannelse /omskolng ydet at staten; beskæftgelsesarbejder. Bolg: Bolgskrng; bolgydelse; pensonstbolger; tab pá offentlge garanter pá Ian tl bolgndskud. Ordforklarnger Vareskatter: omfatter afgfter der pálægges og opkræves proportonalt med mængden eller vrden af de producerede varer og tjenester fx moms, told og forbrugsafgfter, afgfter af specelle varer sásom cgaretter, sukker og sprtus. Vderegáende uddannelse: omfatter erhvervskompetencegvende uddannelser af teoretsk art. Uddannelsernes ndhold er normalt fastlagt gennem love, bekendtgerelser eller lgnende. Uddannelserne forudsetter normalt studenter /hf /hh/htx eksamen. De kan opdeles korte, mellemlange og lange vderegàende uddannelser. De korte vderegáende uddannelser har en varghed af 23 Ar, fx pædagog, et sproglg korrespondent, etatsuddannelser fx poltbetjente. (Forst tat begyndelsen af 80'erne). De mellemlange vderegáende uddannelser har en varghed af 34 Ar, fx HD, HA, teknkumngener, sygeplejerske, folkeskolelærer, socalrádgver, tosproglg korrespondent. De lange vderegáende uddannelser har en varghed af 4 6 Ar, fx cand.mag. /cand. scent., jurst, læge og cvlngener. Voksne med bopael hos forældre: Personer pá 18 ár eller derover, der bor pá samme adresse som den ene eller begge forældre, med mndre de er gft eller selv har hjemmeboende born. Værdtlvækst: forskellen mellem produktonsværd og udgft tl rá og hjælpestoffer. Med andre ord den verd, der skabes produktonsleddet ved forædlng. Statens konsolderngskonto: se Natonalbankens Balance. Andre ydelser: Kontanthjælp efter bstandsloven; besættelsestdens otre; Lenmodtagernes Garantfond. Statens lobende konto: se Natonalbankens Balance. Statslge sektor: omfatter ferst og fremmest offentlge nsttutoner mv. pá statsregnskabet. Desuden ndgár folkeskolens nsttutoner, de offentlge arbejdsformdlngskontorer og andre kkentegrerede statslge nsttutoner samt en lang række quasstatslge nsttutoner, dvs. nsttutoner der producerer offentlge ydelser og som formelt er prvate med selystændge regnskaber. Udvandrede: personer, der opgver deres bopæl her landet. Ogsá flytnnger fra Danmark tl Gronland og Færeerne betragtes som udvandrng. UNESCO: Organsaton under F.N. for Uddannelse, Vdenskab og Kultur (Unted Natons Educatonal, Scentfc and Cultural Organzaton, Pars) dannedes november 1945, London. Valutafonden: se ordforklarng tl Natonalbankens balance: Den nternatonale valutafond (IMF). 137

Begreber Afgrænsnng af den offentlge sektor Den offentlge sektor Den offentlge sektor omfatter de myndgheder og nsttutoner, der overvejende producerer kkemarkedsmssge offentlge tjenester tl kollektvt forbrug og/eller foretager omfordelnger af samfundets ndkomster og formuer. Ved offentlge tjenester eller kkemarkedsmssge tjenester forstás de tjenester, der enten aktvt kontrolleres af offentlge myndgheder eller som stlles grats tl rádghed for offentlgheden. Hovedparten af de myndgheder og nsttutoner der producerer offentlge tjenester er offentlge. Dvs. de er ntegrerede (ndarbejdede) de statslge, amtslge og kommunale regnskaber.en del offentlge nsttutoner er kke ntegrerede, men har selvstændge regnskaber fx folkekrken, og de socale kasser og fonde. Nogle nsttutoner, der producerer offentlge ydelser, er jurdsk prvate med selvstndge regnskaber. Krteret for at de ndgár den offentlge sektor er, at de overvejende er fnanseret vha. offentlge mdler. Af eksempler kan nævnes prvatskoler og prvathosptaler. Realokonomsk fordelng Realokonomsk fordelng af de offentlge udgfter, har som formal at opdele aktvteterne efter den made, resourceallokerngen 0konomen pávrkes. Reale transaktoner, dvs. forbrugs og nvesterngsaktvteterne, er karakterseret ved at det offentlge umddelbart lægger beslag pá den prvate sektors resourcer tl keb af varer og tjenester. Transfererngerne omfordeler mellem sektorer, og hertl er kke nmdvendgvs knyttet nogen resourcemæssg dsposton. Den realekonomske fordelng er forholdsvs entydg og derfor velegnet tl sammenlgnng af den offentlge sektor pá tværs af lande og over tden. Udgftsposter Offentlgt konsum Ved opgerelse fra omkostnngssden fremkommer produktonsværden og det offentlge konsum pá folgende made: Lonnnger og socale arbejdsgverbdrag + forbrug af realkaptal = bruttofaktorndkomst + forbrug af rá og hjælpestoffer samt tjenester = Produktonsværd + salg af varer og tjenester = Offentlgt konsum Det offentlge konsum eller forbrug omfatter den offentlge sektors reale drftsaktvteter. To tredjedel af det offentlges konsum kan fordeles ndvduelt pá personer. Resten er kollektvt offentlgt konsum. Lonnnger og arbejdsgverbdrag omfatter des den drekte bruttolon dvs. udbetalt len plus tlbageholdt skat mv., des medlems og arbejdsgverbdrag tl socale ordnnger, herunder et tlregnet (mputeret) pensonsbdrag svarende tl værden af den pensonsret, som tjenestemnd mfl. har optjent. Forbrug of realkaptal benævnes ogsá afskrvnnger eller renvesterng og er et beregnet udtryk for sld og teknsk forældelse af den offentlge sektors produktonsapparat. Forbrug af rá og hjaelpestoffer samt tjenester defneres som keb af varer og tjenester tl lebende forbrug herunder udgfter tl leje af lokaler og bygnnger mv., forskrngspræmer, samt ndrekte skatter og afgfter betalt af det offentlge selv. Endvdere er mltære anlag og anskaffelser overensstemmelse med de nternatonale klassfkatonsprncpper placeret her. Salg al varer og tjenester omfatter salg of produktonen. For at der kan vare tale om salg of varer og tjenester, ska der forelgge en modydelse og en vs frvllghed kobet fra kobers sde. Renteudgfter mv. omfatter save' egentlge, pálydende eller nomnelle renter som fordelte emssonskurstab og udgfter tl leje af jord og rettgheder. Emssonskurstabene ndgár (afskrves) takt med, at lánene faktsk afdrages. Subsder er defneret som lobende ensdge overfersler tl offentlge eller prvate vrksomheder. Der er tale om en bred vfte af overtorson. EU's landbrugstlskud er et eksempel pá et varetlknyttet subsde. Ikkevaretlknyttede subsder ndbefatter fx stette tl almennyttg bolgbygger, værksætterydelse og genoptrnngsydelse. Endelg ska nævnes, at dæknng af underskud offentlge vrksomheder klassfceres som subsde. Lebende overfersler pávrker de lebende dsponble ndkomster. De bestár ferst og fremmest af overf0rsler tl husholdnngerne. Dsse overforsler opdeles socale overfersler som folke og fertdspenson, tjenestemandspenson, arbejdsl0shedsdagpenge og efterlen, bstandsydelse, syge og barselsdagpenge, bernetlskud mv. samt bolgskrng og bolgydelse. Hertl kommer andre ndkomstoverfersler som fx uddannelsesstette. Herudover er der ndkomstoverfmrsler tl prvate nsttutoner, Færoerne og GrOnland, EU og udland evrgt. Kaptalakkumulaton omfatter den offentlge sektors reale kaptalaktvteter, pá samme made som det offentlge konsum omfattede de reale drftsaktvteter. Kaptalakkumkulaton opgores som: Nynvesternger + Kob af bygnnger, netto = Faste bruttonvesternger + Lagerforegelse, netto + Kob af jord og rettgheder, netto = Kaptalakkumulaton Faste bruttonvesternger opgores som udgfterne tl opforelse af nye bygnnger og anlag samt tl kob af transportmdler, maskner og nventar mv. Kob af bygnnger, netto er defneret som ejendomserhvervelser, hvor de ekssterende bygnnger er den væsentlgste sterrelse, mnus tlsvarende salg. Lagerforogelser / formndskelser bestár sær af keb af varer tl nterventonslagre og strategske lagre mnus salg af dsse lagre. Offentlge fnanser Kob of jord og rettgheder, netto omfatter for det ferste ejendomserhvervelser, hvor jorden er det afgorende, mnus salg. Endvdere ndgár udgfterne tl varg erhvervelse of for skellge udnyttelsesrettgheder. Kaptaloverforsler pávrker enten gvers eller modtagers formue. Af eksempler kan nævnes anlægs og nvesterngstlskud, vsse erstatnnger samt nedskrvnnger of lán og lgnende ydelser, oftest of engangskarakter. I ndtægtsposter Bruttorestndkomst er den del af bruttofaktorndkomsten, der tlfalder det offentlge selv. Da det offentlges produktonsværd opgores fra omkostnngssden, svarer restndkomsten pr. defnton tl afskrvnnger, ogsá kaldet renvesterng eller forbrug of realkaptal, den offentlge sektor. Overskud of offentlge vrksomheder beregnes for de selskabslgnende offentlge drftsvrksomheder, der optræder pá de offentlge regnskaber, men som kke ndgár den offentlge sektor fx DSB og Postvæsenet. Overskuddet opgores nklusve afskrvnnger, men eksklusve en eventuel beregnet forrentnng. Endvdere ndgár statens andel of Natonalbankens overskud. Rentendtægter, udbytter mv. omfatter ud over de egentlge nomnelle renter, dvdender o.l. tllge kursgevnster mnus eventuelle tab. Indtægter fra jord og rettgheder omfatter væsentlgst forpagtnngsngsafgfter, koncessonsafgfter o.l. Skatter og afgfter defneres som oblgatorske ydelser, der udskrves tl den offentlge sektor uden nogen spece! modydelse. I den generelle statstk fordeles skatter og afgfter bl.a. pá skattearter, natonalregnskabsgrupper. Indplacerngen af skatter og afgfter pá de forskellge dele af natonalregnskabet er et forseg pá at afspejle de enkelte skatter og afgfters forskellgartede pávrknng af samfunds0konomen. Skatterne og afgfterne opdeles ndrekte og drekte skatter samt kaptalskatter, og endvdere baler og oblgatorske gebyrer samt oblgatorske bdrag tl socale ordnnger. Ved grupperngen af skatter og afgfter efter art er der alene taget hensyn tl dsses udskrvnngsgrundlag. Indrekte skatter er produktons og mportafgfter, der palægges produktonen og mporten af varer og tjenester eller anvendelsen af produktonsfaktorer. Denne type skatter og afgfter er uafhængge af vrksomhedens drftsresultat. Eksempler pá ndrekte skatter er moms, told og forbrugsafgfter, afgfter af specelle varer sásom cgaretter, sukker, sprtus osv. Derudover ndgár ejendomsskatter samt vægtafgfter pá motorkmretejer anvendt produktonen. Endvdere ndgár arbejdsgvernes bdrag tl forskellge arbejdsmarkedsordnnger. De ndrekte skatter underopdeles : Varetlknyttede ndrekte skatter er afgfter der pálægges og opkræves proportonalt med mængden eller værden af de producerede varer og tjenester. 138

kkefunktonsfor Offentlge fnanser kke varetlknyttede ndrekte skatter er afgfter der er pálagt brugen af produktonsfaktorerne, vsse attester eller lcenser, som vrksomhederne (producenterne) ska vare besddelse af for at kunne udfere st erhverv. Drekte skatter omfatter alle de oblgatorske betalnger som det offentlge regelmæssgt pálgner den prvate sektors ndkomster og for muer. Drekte skatter omfatter bl.a.: Personlge ndkomstskatter (arbejdsndkomst, formuebesddelse, vrksomhedsdrft, pensoner osv.). Oblgatorske gebyrer og boder omfatter betalnger fra husholdnnger forbndelse med de offentlge ydelser, der prmært har tl formal at tjene den poltske bestemte regulerng af samfundet. Betalngerne betragtes som oblgatorske og dermed skatter da modydelserne er pákrævet og dermed uundgáelge de specelle stuatoner, hvor der er behov for dem. Eksempler pá sádanne betalnger er gebyr for pas, vsum, kerekort og retsafgfter. Endvdere ndgár beder o.l. uanset om de er betalt af husholdnnger eller vrksomheder. Oblgatorske bdrag tl socale skrngsordnnger optræder særsklt ford de prncppet er effektvt oremærket tl socale skrngsformál. Endvdere ska bdragene vare oblgatorske, hvlket vl sge at arbejdsgverne eller lonmodtagerne ved lov eller andet offentlgt pabud er forplgtet tl at betale. Ordnngen ska samtdg vare offentlg, hvlket vl sge at admnstratonen kke má foregá prvat rege. De oblgatorske bdrag kan opdeles pá medlemsbdrag og arbejderbdrag. Frvllge bdrag tl socale skrngsordnnger er bdrag, der gver yderen ret tl offentlge skrngsydelser. Frvllgheden betyder, at bdragene falder uden for skatte og afgftsomrádet. De frvllge ordnnger omfatter bdrag tl frvllg syge, dagpengeskrng og frvllg bdrag tl ATP, hovedsagelgt fra selvstændgt erhvervsdrvende, der frvllgt har tlsluttet sg ordnngen. Imputerede bdrag tl skrngsordnnger er beregnet bdrag fra tjenestemend mfl. Dsse bdrag svarer tl den verd for optjent pen sonsret, som er tlregnet deres Ion. Bdraget beregnes prakss som den udbetalte penson for gangværende pensonsordnnger. Andre lebende overforsler kommer fra andre ndenlandske sektorer, EU og udland ovrgt. Overskudsbegreber Formalet med overskudsbegreberne er, at fá ndkatorer for de offentlges fnansers pávrknng pa ndkomst og lkvdtet, og ndkatorer for det offentlges fnanselle stllng overfor omverdenen. Drftsoverskud fremkommer som drftsndtægter alt mnus drftsudgfter alt, hvlket svarer tl det offentlges bruttoopsparng. Bruttoopsparng beregnes som drftsoverskud jf. ovenfor. Bruttoopsparngen vser det offentlges formueforegelse, det der dog kke er foretaget fradrag for afskrvnnger pá produktonsapparatet. En negatv opsparng svarer tl et formueforbrug. Drfts og kaptaloverskud er drfts og kaptalndtægter alt mnus drfts og kaptaludgfter alt. Saldoen benævnes ogsá nettofordrngserhvervelsen (se denne), det et overskud /underskud betyder at den offentlge sektor eger/ mndsker sne fnanselle tlgodehavender hos andre sektorer. Drfts og kaptalunderskuddet er det mal som typsk anvendes nternatonale sammenlgnnger of den offentlge sektor. Fordrngserhvervelser, netto vser ændrnger det offentlges fnanselle stllng overfor omverdenen. En negatv fordrngserhvervelse svarer tl den offentlge gældsætnng (eksklusve kurstab). Drfts, anlegs og udlánsoverskud. Ved fra drfts og kaptaloverskuddet at fratrække udlán tl prvate samt at korrgere for forskelle opgorelsesmetoden for specelle ndtægter (hovedsaglg skatter) fas statens drfts, anlags og udlánsoverskud (DAUoverskuddet). Det er typsk DAU saldoen, der forkuseres pá den okonomsk poltske debat. Der ska gores opmarksom pá, at defntonen of DAU overskuddet har ændret sg over tden og kke nedvendgvs folger nternatonale standarder. Statens kasseoverskud er opgjort som statens samlede ndbetalnger fratrukket dens samlede udbetalnger. Saldoen har nteresse pengepoltsk og lkvdtetsmæssg sammenhæng. Nettokasseoverskuddet fremkommer ved fra DAUoverskuddet at fratrakke statens udgfter tl oblgatonskeb (Den socale Pensonsfond) og tllægge udgfter tl afdrag pá emssonskurstab. Bruttokasseoverskuddet fás ved yderlgere at fratrække afdrag pá statsgælden. Et underskud udtrykker et fnanserngsbehov. Fnanserngen kan ske ved ndenlandsk lántagnng, ved udenlandsk lántagnng eller ved trek pá statens lobende konto Natonalbanken. Kun salget af statspaprer modvrker lkvdtetsvrknngen af et underkud. Forskellen mellem netto og bruttostorrelser skyldes fradrag pá og ndlosnng af statens geld fra bruttokasseoverskuddet henholdsvs bruttofnanserngsbehovet. Statens geld vser hvor meget staten skylder pá et gvet tdspunkt. Statens nettolánebehov, der er det samme som statens nettofnanserngsbehov, vser hvor mange penge staten alt ska lane en perode, hvs den kke onsker at bruge of tdlgere opsparede mdler. Ved opgerelse of ændrnger statens geld ska der ht. nettofnanserngsbehovet korrgeres for emssonskurstab. valutakursregulerng og statens nettostllng overfor Natonalbanken. Begreber Funktonel fordelng Funktonel fordelng belyser formálet med offentlge udgfter dvs. vser hvad de offentlge udgftskroner anvendes tl. I statstkken for den offentlge sektor opdeles funktonerne tre hovedgrupper: Overordnede offentlge tjenester, Samfundsmæssg og socale forhold og Erhvervsokonomsk forhold. I delte udgfter er sar rentebetalnger og andre omkostnnger forbundet med den offentlge sektors gæld. Overordnede offentlge tjenester Denne hovedgruppe bestár prncppet af aktvteter, der deres natur er offentlge, dvs. at de kke kan udferes af enkeltpersoner eller vrksomheder. Hovedgruppen omfatter bl.a. de lovgvende forsamlnger og overordnede udovende organer, de overordnede penge og fnanspoltske aktvteter og deres organer, generel offentlg personalepoltk, centralserede salgs og kobsaktvteter, nternatonalt samkvem samt polt og forsvarsaktvteter. Samfundsmessge og socale forhold Denne hovedgruppe omfatter forskellge personorenterede tjenester, der udbydes tl husholdnngerne og enkeltpersoner. Hovedgruppen omfatter uddannelse, sundhedsvæsenet, socal skrng, forskellge velferdsmessge tjenester, bolg og nermljo samt kulturelle, frtdsmæssge og relgose tjenester. Erhvervsokonomske forhold Denne hovedgruppe dekker over offentlge aktvteter, der hanger sammen med den offentlge sektors kontrol og regulerng af erhvervene. Hovedgruppen omfatter aktvteter som fremme of okonomsk udvklng, pávrknng of regonale balancer samt skabelse of bedre erhvervs og jobmulgheder. Opgavelbyrdefordelng Formálet med opgave/byrdefordelngen er, at vse hvlke delsektorer der udferer opgaverne, og hvlke delsektorer der betaler for opgavens udforsel. Udgfter opgjort som opgave angver de enkelte delsektorers drfts og kaptaludgfter over for andre sektorer. Denne storrelse er kke nodvendgvs lg den fnanselle belastnng, ford en del of udgfterne kan blve refunderet. Omvendt blver den págældende refuson en fnansel byrde uden at vare en opgave udadtl en anden del of den offentlge sektor. Opgaveudgften fremkommer som hver af sektorernes samlede drfts og kaptaludgfter mnus afgvne nterne offentlge overfersler. Hovedopgaverne er produkton af offentlge ydelser og formdlng af nkomst og kaptaloverforlser forst og fremmest tl husholdnngerne. Udgfter opgjort som byrde vser den omtalte fnanselle belastnng of hver sektor og opgores som de samlede drfts og kaptaludgfter mnus modtagne nterne offentlge over forsler. 139

Begreber Grundlag og afgrænsnng Natonalregnskabet tlstræber at gve et helhedsbllede af den samfundsokonomske aktvtet. Det vser, hvorledes ndkomst skabes som resultat af en produktonsproces, og hvordan denne ndkomst dernæst fordeles og omfordeles, for den gver anlednng tt efterspergsel efter varer og tjenester tt konsum og nvesterng. Da nsten alle aktvteter har et okonomsk element, má en statstsk belysnng af den samfundsekonomske aktvtet nodvendgvs suppleres med en nrmere afgrænsnng af de aktvteter, der ska belyses. De varer og tjenester, der ndg r natonalregnskabet, afgrænses ferst og fremmest ved, at de ska vare produceret med markedsmæssgt salg for oje, dvs. et salg, hvor hen sgten normalt er at opnâ en fortjeneste. Dette prncp er begrundet med, at omsætnng af varer og tjenester va et marked sker tl mar kedsprser, der kan opfattes som en objektv værdansættelse af de omsatte varer og tjenester. Pa enkelte omr der fravges prncppet om, at kun observerbar markedsmæssg okonomsk aktvtet ska medtages. Fx ndg r ogsa land mends forbrug af egne produkter og verden af ejerbolg ved bolgbenyttelse. Dsse ydelser værdansættes pà grundlag of markedsprser for samme vare eller tjenestetype eller et nrlggende alternatv. Endvdere er en række kke markedsmæssge aktvteter med natonalregnskabet. Det gæl der prmaert produktonen af offentlge tjenesteydeser. Vrden heraf opgeres som omkostnngerne ved at producere tjenesteydelsen. Geografsk dækker natonalregnskabet det egentlge Danmark, det Færoerne og Gran land behandes som udland. Natonalregnskabet udarbejdes overensstemmelse med nternatonale defntoner, prmært FN's»A System of Natonal Accounts«(SNA) og EU's»Det europæske natonalregnskabssystem«(ens). Erhvervsgrupperngen f0lger Danmarks Statstks Erhvervsgrupperng (DSE 77), der er baseret pá FN's»Internatonal Standard Industral Classfcaton of all Economc Actvtes«(ISIC 1968). I de folgende afsnt gves en nærmere beskrvelse af natonalregnskabets formelle opbygnng samt en række analysemulgheder. Afsnttet Oversgt, er en summarsk gennemgang af de dele of natonalregnskabet, der prakss anvendes mest. Værdbegreber Verden af den ovenfor nævnte markedsmæssge og kke markedsmæssge aktvtet er pro duktonsværden. Produktonsværden fratrukket forbrug af rá og hjælpestoffer er værdtlvæksten. Den kan værdansættes ved hjaelp of tre prsbegreber: Markedsprser er de prser, som produktonsværdens varer og tjenester rent faktsk omsattes tt, alts nklusve ndrekte skatter og fratrukket subsder. Bassprser fremkommer ved at trække de varetlknyttede ndrekte skatter, fx moms og punktafgfter, fra markedsprsen. Faktorprserer bassprser fratrukket de kke varetlknyttede ndrekte skatter, fx vagtafgfter og ejendomsskatter. Værden af de en kelte varer og tjenester kan kke opgeres faktorprser. Dermod bruges prsbegrebet ved opg0relsen af de enkelte erhvervs pro duktonsværd og vardtlvakst. Et erhvervs værdtlvækst faktorprser, faktorndkomsten, er den ndkomst, der anvendes tl aflonnng af erhvervets produktonsfaktorer. De 0konomske transaktoner, der omfatter regulære vare og tjenestestr0mme, opgeres bade árets prser (= lebende prser)og faste prser (pt. 1980 prser). Verder faste prser anvendes tl belysnng af den mængdemæssge udvklng. Brutto og nettobegreber Betegnelsen netto anvendes to betydnnger natonalregnskabet. En nettost0rrelse er enten forskellen mellem to bruttosterrelser, fx bruttondtægter og bruttoudgfter, altsa nettondtagter, eller en bruttostmrrelse fratrukket afskrvnnger (=forbrug af fast realkaptal). Afskrvnngerne er et mal for kaptalapparatets fysske og teknske forrngelse lobet af en perode. Afskrvnngerne natonalregnskabet m kke forveksles med de skattemaessge afskrvnnger, det skattelovgvnngen Abner mulghed for tdsmæssgt at fremskynde afskrvnngerne. Oversgt (s. 106) Forsynngsbalancen gver et summarsk bllede of de vgtgste real0konomske sterrelser, der kan udledes fra natonalregnskabets system of Hovedkont(jf. nedenfor). Forsynngsbalancen vser verden af de varer og tjenester, som gar tl endeg anvendelse samt deres fordelng ph efterspergselskomponenter, dvs. den ndenlandske endege anvendelse: kollektvt og prvat konsum, nvesternger samt eksport of varer og tjenester tl udlandet. Denne anvendelse of varer og tjenester er alene mutg, ford der har varet en tlsvarende tlgang, som enten kan stamme fra den værdtlvækst, der skabes ndenlandsk (bruttonatonalproduktet, BNP) eller va tlgang fra udlandet (mport). I tabelafsnttet er udvklngen vst 1980 prser for hermed at belyse den mængdemæssge, dvs. den reale, vækst de enkelte sterrelser. Den reale vækst er endvdere angvet ved præsentatonen af stgnngsprocenter. Særlg nteresse knytter sg tl den reale vækst BNP, ford den daglg tale forbndes med begrebet ekonomsk vækst. Et mere velegnet vækstmal er mdlertd væksten bruttofaktorndkomsten, BFI, dvs. væksten bruttonatonalproduktet fratrukket ndrekte skatter, netto, ford den vser den ekonomske vækst uafhængg of ndrekte skatter og subsder. Udvklngen forsynngsbalancens hovedtal er ogsâ llustreret grafsk ved hjælp of ndekstal med udgangsaret 1980 lg 100. Et lands velstandsudvklng bestemmes hej grad of udvklngen produktvteten, dvs. den reale værdtlvækst pr. enhed of ndsat Produktonsfaktor. Det mest enkle mal for pro duktvteten er arbejdskraftproduktvteten, malt ved den reale værdtlvækst (bruttofaktorndkomst, BFI, 1980 prser) forhold tl antallet af beskæftgede. Selve resultatet of denne dvson er unteressant, da det vl afhænge of det bass r, der anvendes'ved fast prsberegnngen. Dermod er udvklngen Natonalregnskab produktvtetsmâlet nteressant, og derfor er væksten produktvteten angvet ved den Adge procentvse stgnng. Væksten produktvteten er kun anf0rt for en række udvalgte erhvervsgrupper, og kke for okonomen under eet. Det skyldes, at bruttofaktorndkomsten faste prser for den offentlge sektor beregnes fra omkostnngssden og dermed hovedsagelg bestar of lonomkostnnger. Udvklngen her er derfor blot et andet udtryk for beskæftgelsesudvklngen, som sat forhold tl udvklngen antal ansatte kke sger noget om produktvtetsudvklngen den offentlge sektor. En række of natonalregnskabets sterrelser værdansættes bade rets prser og faste prser. Forholdet mellem værdansættelsen rets prser og faste prser gver de s kaldte mplctte prsndeks. Beregnngen of mplctte prsndeks sker for at f et mal for prsudvklngen for en gruppe of varer og tjenester. Fx beregnes det mplctte prsndeks for de varer og tjenester, der ndgar det prvate konsum. Det er det prsndeks, der almndelgvs anvendes som udtryk for nflatonen. Prsudvklngen for de varer og tjenester, der er resultatet of den samlede samfundsokonomske aktvtet, llustreres ved den Arlge pro centvse stgnng det mplctte prsndeks for BNP eller BFI. Den funktonelle ndkomstfordelng vser for delngen of den samlede værdtlvækst ( faktorprser, BFI) pá produktonsfaktorer. Len kvoten angver den andel of BFI, der tlfalder lenmodtagerne form of drekte lonudbetalng og en række ndrekte personaleomkostnnger (arbejdsgverbdrag mv.). Resten of BFI tlfalder de ovrge produktonsfaktorer tl dæknng of forbrug of fast realkaptal og som nettorestndkomst. Udvklngen den funktonelle ndkomstfordelng for okonomen under eet pavrkes bade of forskydnnger fordelngen nden for de enkelte erhvery og of forskydnnger erhvervenes ndbyrdes betydnng forhold tt den samlede bruttofaktorndkomst. Forskydnnger erhvervenes ndbyrdes betydnng kan neutralseres ved hjælp af en standardberegnng. En s dan standardberegnng er foretaget for lonkvotens vedkommende. Den standardberegnede lenkvote vser for de enkelte Ar, hvor stor lenkvoten vlle have været, hvs erhvervenes ndbyrdes betydnng havde været uændret og alene lenkvoterne de enkelte erhvery var andret sden bass ret for standardberegnngen (her 1980). Hvs den standardberegnede lenkvote fx er storre end den faktske lonkvote, er det udtryk for, at erhvery med forholdsvs lay lenkvote har Met en starre relatv betydnng, dvs. en starre andel of den samlede bruttofaktorndkomst. Hovedkont (s. 108) Nedenfor gennemgas kontosystemets logske opbygnng, og der ses for forstaelsens skyld bort fra forskellen mellem Brutto ognettobegreber samt formelle Værdbegreber. Konto for varer og tjenestervser verden of den samlede tlgang af varer og tjenester, dvs. produktonsværd og mport. Tlgangen mod svares pr. defnton of den samlede anven 140

I Natonalregnskab delse, som opdeles hovedgrupperne endelg ndenlandsk anvendelse, eksport samt rá og hjælpestoffer. Produktonskontoen vser natonalproduktetdvs. den værdtlvækst, som er skabt ved hjælp af ndenlandske produktonsfaktorer. Natonalproduktet fás ved at trække rá og hjælpestoffer fra produktonsværden. Konto forndkomstdannelse vser den funktonelle ndkomstfordelng, dvs. hvorledes værdtlvæksten som ndkomst tlfalder produktonsfaktorerne form af Ion mv. eller restndkomst. Faktorndkomsterne er kke umddelbart dsponble tl endelg anvendelse. Fx ejer udlandet en del af produktonsmdlerne og de fnanselle fordrnger, og har derfor krav pá de heraf skabte ndkomster. Konto for ndkomstfordelng vser alle de omfordelende transaktoner, der foregár mellem Danmark og udlandet. Saldoen pá kontoen er dsponbel natonalndkomst. Konto for ndkomstan vendelse vser anvendelsen af den dsponble natonalndkomst tl konsum og opsparng. Forskellen mellem konsum og opsparng er forbrugstdspunktet, det den anvendelse, der sker samme perode som ndkomstskabelsen, er konsum. Kaptalkontoen vser, hvorledes opsparngen er anvendt tl nvesternger, nvesterngstlskud tl udlandet eller som fordrngserhvervelse, netto. Sdstnævnte er kontoens saldo, der ofte betegnes som»den fnanselle opsparng«. Negatv fordrngserhvervelse, netto, er udtryk for, at den dsponble natonalndkomst kke har vret tlstrækkelg tl at dække perodens konsum og nvesterngsaktvtet. Da enhver okonomsk transakton altd er fnanseret, er en negatv fordrngserhvervelse, netto, ensbetydende med udenlandsk fnanserng, dvs. lántagnng udlandet. Konto for ud/andetafrunder natonalregnskabets kontosystem, det alle transaktoner pá de ovrge kont, der er relateret tl udlandet, modposteres pá denne konto. Saldoen er dentsk med saldoen pá kaptalkontoen. Den svarer tl saldoen pá betalngsbalancens lobende poster, nár der tages hensyn tl, at natonalregnskabet behandler FærOerne og Gronland som udland. Insttutonelle sektorer (s. 110) Den detaljerede opdelng af okonomen, der sker natonalregnskabet, tjener tl at vse den funktonelle og den nsttutonelle fordelng. Den funktonelle opdelng gver en okonomskteknsk beskrvelse af okonomen, det den vser hvlke okonomske enheder, der pro ducerer bestemte varer og tjenesteydelser og pá hvlken made. De ekonomske enheder, dvs. prmært vrksomhederne, er henfort tl erhvervsgrupper. En række hovedstorrelser fra den funktonelle opdelng gennemgás afsnttet Erhvervstabeller. Den nsttutonelle opdelng sgter pá at belyse den okonomske adfærd, hvorfor det er de beslutnngsdygtge enheder, typsk frmaer, der er udgangspunktet for placerngen sek torer. det danske natonalregnskab er okonomen delt op 3 hovedsektorer: Ud /and, Offentlg sektor og prvat sektor, hvor den prvate sektor yderlgere er opdelt 4 undersektorer: Husholdnngssektor, Ikke fnanselle selskabssektor, Fnanselle nsttutoner samt Forskrngsselskaber og pensonskasser. I tabellerne er den offentlge og den prvate sektor med taget. For alle akonomen sektorer opstlles kont, som vser sektorens produkton og transaktoner med de evrge ndenlandske sektorer og udlandet, jf. prncpperne beskrevet afsnttet om Hovedkont, dog udelades konto for varer og tjenester samt konto for udlandet. En nsttutonel opspltnng af okonomen medforer, at der pá de enkelte kont optraeder en række særlge begreber, som kke fndes pá hovedkontene for hele okonomen under eet, det de ndbyrdes transaktoner mellem sektorerne ophæver hnanden ved den summaton, der sker, nár kontene konsolderes. Det drejer sg prmært om de omfordelende transaktoner pá kont for ndkomstfordelng. Eksempelvs udlgnes de drekte skatter ved konsolderng af kontene for offentlg og prvat sektor, da den offentlge sektors drekte skattendtægter nodvendgvs má modsvares af tlsvarende drekte skatteudgfter for den prvate sektor. Erhvervstabeller (s. 112) Erhvervstabellerne gver en funktonel beskrvelse af okonomen fordelt pá 27 erhvervsgrupper. For hver erhvervsgruppe præsenteres felgende hovedstorrelser: Produktonsværden er værden of erhvervenes samlede markedsmæssge og kke markedsmæssge okonomske aktvtet. Bruttofaktorndkomsten, BFI, arets prser er den ndkomst, der tlfalder produktonsfaktorerne som aflonnng for den værdtlvækst, som erhvervet selv har skabt va produktonsprocessen. Bruttofaktorndkomsten 1980 prser er et udtryk for erhvervenes skabelse of værdtl vækst, nár der ses bort fra prsstgnnger sden 1980. Udvklngen tallene tolkes som den mængdemaessge vækst altsá et mal for ekonomsk vækst. Imputerede fnanselle tjenester er forskellen mellem pengensttutternes rentendtægter og renteudgfter, dvs. rentemargnalen. Den fratrækkes under eet summen af den erhvervsfordelte BFI. Formálet hermed er at kunne medregne rentemargnalen de fnanselle vrksomheders produktonsværd uden samtdg at vere nedt tl at foretage en skons mæssg fordelng of belobet pá rá og hjælpestoffer de enkelte erhverv. Lennnger og arbejdsgverbdrag omfatter enhver form for udbetalt Ion, lenmodtageres og arbejdsgveres bdrag tl socale ordnnger samt værden af naturaleydelser, der udbetales Danmark uanset modtagerens natonaltet. Bruttorestndkomster dfferencen mellem BFI og lonnnger og arbejdsgverbdrag. Det er den ndkomst, der er tl aflennng af selystændges arbejde, kaptalapparatet samt afskrvnnger pá kaptalapparat. Afskrvnnger pá kaptalapparatet kaldes ogsá forbrug of fast realkaptal. I erhvervet offentlge tjenester er bruttorestndkomsten lg med afskrvnngerne, og nettorestndkomsten derfor lg nul, det produktonsværden jo males fra omkostnngssden. Begreber Antal beskæftgede beregnes som antal beskftgede vejet med længden af beskæftgelsesperoden. Det er sáledes et gennemsntsmal, hvor der dog kke er taget hensyn tl, at nogle af de beskæftgede er deltdsbeskæftgede og at andre har merarbejde. Beskæftgelsesmálet kan derfor kke uden vdere tolkes som et mængdemál for den ydede arbejdsndsats. Lenmodtagere omfatter stllngskategorerne funktonærer samt faglærte og ufaglærte arbejdere. Antallet beregnes efter samme prncpper som den samlede beskftgelse. Forskellen mellem antal beskæftgede alt og lonmodtagerne er de selvstndge og medhjælpende ægtefæller. Prvat konsum Det prvate konsum bestár næsten udelukkende af husholdnngernes udgfter tl kob af varer og tjenesteydelser tl drekte forbrug. Det prvate konsum opdeles felgende kategorer: Husholdnngernes konsum pá dank omráde, der er vst opdelt 10 forbrugsgrupper (fodevarer, beklædnng etc.) Turstndtægter, dvs. udenlandske tursters forbrug Danmark. Turstudgfter, dvs. danske tursters forbrug udlandet. Summen af husholdnngernes konsum pá dansk omráde og deres konsum udlandet (turstudgfterne) fratrukket turstndtægterne er husholdnngernes konsum alt. Prvate forennger, organsatoner mv., fx kulturelle forennger og andre forennger, som leverer ydelser tl husholdnngerne. Investernger Investerngerne omfatter bade faste nveste rnger og lagerforogelser. Faste nvesterngerer udgfter tl varge goder tl kke mltære formal. Varge goder er goder, der erhverves med henblk pá benyttelse produktonsprocessen mere end et Ar, fx udgfter tl anskaffelse af maskner og nventar og tl opforelse af bygnnger. De faste nvesternger opgores bade brutto og netto. Forskellen er, som tdlgere nævnt, forbrug af fast realkaptal. Lagerforegelser er værden af den mængdemæssge stgnng erhvervenes varebeholdnnger fx forogelsen af rá og færdgvarelagre ndustren, og engros og detalhandel. 141

I Okonomskpoltsk kalender Den okonomskpoltske kalender for peroden 1984 94 ndeholder en summarsk oversgt over vgtge okonomsk poltske ndgreb og begvenheder, der kan have betydnng for vurderngen af tdssererne tarsoversgten. For lovene angver de overste datoer tdspunktet for Folketngets vedtagelse. Datoen sammen med lovnummeret refererer tt tdspunktet for stadfastelsen. 1984 10. jan. Folketngsvalg Der afholdes valg tl Folketnget, som resulterer felgende mandatfordelng. Socaldemokratet 56 Radkale Venstre 10 Konservatve Folkepart 42 Socalstsk Folkepart 21 Centrum Demokraterne 8 Krstelgt Folkepart 5 Venstre 22 Venstresocalsterne 5 Fremskrdtspartet 6 alt 175 Herefter fortsætter den hdtdge borgerlge mndretalsregerng under ledelse af Poul Schlüter. 17 maj Bkonomsk poltsk forlg Folketnget vedtager folgende række af ekonomske foranstaltnnger: 1) Dyrtdsregulerngen suspenderes for endnu en 2 árg Perode tl og med regulerngsprstallet for januar 1987. (Nr. 237/23. maj). 2) Forhejelse al bdraget tl sygedagpengefonden med 0,15 pct. tl 2 pct. (Nr. 240/23. maj). 3) Forhejelse of afgfterne pá el og tobak. (Nr. 201 og 202/17. maj). 4) Forhejelse al medlemsbdraget tt A kasserne med 16,7 pct. (Nr. 238/23. maj). 5) Uandret fastsattelse af udskrvnngsprocenten tl 90. (Nr. 232/23. maj). 6) De ændrede regler for prstalsregulerng (se punkt 1) samt den ekstraordnare forlangelse of proportonalskattestrakket medferer folgende statsskatteskala: Af de forste 111.300 kr. svares 14,4 pct. af de naste 71.300 kr. svares 28,8 pct. og of resten svares 39,6 pct. 7) Personfradragene for 1985 vl efter de ændrede regler for prstalsregulerng udgere felgende be 1985 lob: Almndelgt statslgt 22.700 kr. Almndelgt kommunalt 20.300 kr. Gfte pensonster (pr. pensonst) 24.000 kr. Enlge pensonster 43.900 kr. 31. marts,konomsk poltsk forlg Pá baggrund af sammenbruddet overenskomstforhandlngerne pá arbejdsmarkedet vedtager folketnget en række lovndgreb. Hovedpunkterne lovndgrebene ndeholder: Pa det prvate arbejdsmarked: 1) Bade pá normalens og mnmall0nsomrádet fast sættes en ramme for lenstgnnger de to over enskomstár pá hhv. 2 pct. og 1,5 pct. of den Adge lensum. 2) Med vrknng for de sdste 3 máneder af overenskomstperoden nedsættes den ugentlge arbejdstd for lonmodtagere med arbejdstd 40 tmer og derover med 1 tme med lenkompensaton. (Pkt. 1 2: Nr. 123/31. marts). I Pá det offentlge arbejdsmarked: 1) de to overenskomstor forhejes de offentlgt ansattes lonnnger med hhv. 1,75 pct. og 1,25 pd. 2) Der afsattes en belebsramme pá 0,5 pct. of den Adge lensum tl specelle spergsmal. 3) Pr. 1. januar 1987 nedsattes den ugentlge arbejdstd for lonmodtagere pá 40 tmer tl 39 tmer med lenkompensaton. 4) Tlpasnngsklausulen vdereferes med regulerng 1. oktober 1985 og 1986 pá grundlag af udvklngen arbejder og funktonaerlennngerne. (Pkt. 1 4: Nr. 123/31. marts). Yderlgere ndeholder lovndgrebet felgende: 1) Forbud mod at ndregne andre lenstgnnger ved beregnng af avancer end de overenskomstmæssgt fastlagte. (Nr. 127/31. marts). 2) En redukton af ejendomsmagleres, ejendomshandleres og advokaters salærer ved overdragelse of fast ejendom med 10 pct. (Nr. 125/31. marts). 3) Tantemer, vederlag mv. fastfryses pá det nuvarende nveau. (Nr. 128/31. marts). 4) Indkomstudvklngen for overenskomstomráderne under den offentlge sygeskrng afpasses efter udvklngen pá det evrge arbejdsmarked. (Nr. 124/31. marts). 5) De forskellge arbejdsgverbdrag nedsættes svarende tl 1,5 pct. af lonsummen med vrknng fra 1. oktober 1985. (Nr. 138/6. aprl). 6) Selskabsskatten forhejes fra 40 tl 50 pct. (Nr. 125/31. maj). 7) Personer under 67ár med en skatteplgtg ndkomst over 150.000 kr. 1984 skal 4 rater lobet of 2. halvár of 1985 ndbetale som bunden opsparng 8 pct. of den del of ndkomsten, der overstger de 150.000 kr. Gransen haves for husstanden som helhed med 6.000 kr. pr. barn under 16 ár. (Nr. 137/6. aprl). 8) Realkredtloven cendres sáledes, at lánegrænsen for ejerskfte /án tl parcel og rakkehuse samt ejerlejlgheder tl helársbeboelse nedsættes fra 80 tl 70 pct. of kontantvarden. Endvdere strammes reglerne for om og tlbygnng mv. for de navnte ejendomme, det kun dokumenterede udgfter tl momsregstrerede vrksomheder bortset fra fnanserngsomkostnnger kan med tages, dvs. at adgangen tl at beláne eget arbejde bortfalder. (Nr. 126/31. marts). 1986 1. jan. EF udvdes Spanen og Portugaloptages som medlemmer af De Europaske Fællesskaber, der herefter har 12 med lemslande. 27. feb. EF pakken tltrædes Ved den vejledende folkeafstemnng om Danmarks tltradelse af EF pakken afgves 1.629.786 (56,2 pct.) ja stemmer og 1.268.483 (43,8 pct.) nej stemmer. Ændrngerne of EF traktaten medferer bl.a. nye afstemnngsregler for skabelse af det ndre marked samt en ny samarbejdsprocedure mellem EF parlamentet og Mnsterrádet. Akten omfatter desuden en traktatfæstelse of Det europaske udenrgspoltske Samarbejde (EPS). Desuden ndfores der regler om mlle. arbejdsmljo, forsknng og teknolog, Det europaske monetare system (EMS) og vedrerende mnd skelse af den okonomske og socale ulghed mellem Fællesskabets omráder. 18. marts Skattereformen Folketnget vedtager med vrknng for ndkomstáret 1987 en række love, der tlsammen udgor den sákaldte skattereform. Et hovedprncp denne reform er, at den skatteplgtge ndkomst opdeles persontg ndkomst(len, penson etc.) og kaptalndkomst(rentendtægt, overskud of fast ejendom, akteudbytte etc.). Personlg ndkomstskat tl staten opgeres som sum men af: 1) almndelg ndkomstskat beregnet med 22 pct. of den skatteplgtge ndkomst. 2) 12 pct.'s ndkomstskat of den del of den person lge ndkomst, der overstger kr. 200.000 3) 6 pct.'s ndkomstskat of den del of den personlge ndkomst med tllæg of postv kaptalndkomst, der overstger et bundfradrag pá kr. 130.000. Gfle personer kan overfore uudnyttede bundfradrag tl agtefallen. Denne opdelng medferer, at personlg ndkomst beskattes progressvt, mens kaptalndkomst stort set beskattesproportonalt med alt (nkl. kommunal og amtskommunal skat) ca. 50 pct., samt at de (leste lgnngsmassge fradrag far en skatteværd pá ca. 50 pct. Skatten of den sdst tjente krone er nedsat fra 72 pct. t168 pct. for personlg ndkomst og tt 50 (56) pct. for kaptalndkomst. Der er ndfert et fradrag pá 3 pct. of den personlge ndkomst, dog maks. kr. 3.200. Lenmodtagerfradraget bortfalder. Personfradragene for personer over 18 ár er forhejet. Grundbelebet for det almndelge personfradrag udger 27.100 kr. (21.200 kr. for kommuneskatten); for gfle pensonster udgor grundbelebet 26.200 kr. og for enlge pensonster 46.500 kr. For born og unge under 18 ár er personfradraget nedsat, sáledes at grundbelobet udgor kr. 17.000 (for 1987 udgor per sonfradraget tl born og unge dog kr. 18.800). Skatteprocenten for dedsboerer forhojet fra 40 tl 50 pct. Bofradraget og belobsgrænserne for dedsboers skattefrhed er forhojet. For selvstændge erhvervsdrvende er det gjort mulgt at foretage en tlsvarende vrksomhedsmæssg opspaltnng of overskuddet pá kaptalafkast og resterende overskud. Dette sdste beskattes som personlg ndkomst, hvs det haves, og med en forelebg vrksomhedsskat pá 50 pct. hvs det forblver vrksomheden. Fonde mv. beskattes med 50 pct. pá et grundlag der er beregnet mere lempelgt end for egentlge selskaber. Der blver endvdere gennemfort andrnger of bernetlskud, pensonsbeskatnng og realrenteafgft. Beskatnng of fortjeneste ved fer stegangsafstáelse of vsse ejerlejlgheder er blevet udvdet. Fradragsretten for ydelser tl almennyttge forennger mv. samt fradragsretten for lenmodtagerudgfter er blevet begranset. (Nr. 144 151/19. marts). 4. jun Dyrtdsregulerngsbortfald Folketnget vedtager lov om bortfald af automatsk dyrtdsregulerng af lonnnger. Regulerngen er forvejen suspenderet tl og med regulerngsprstallet for januar 1987. Loven gælder aftaler ndgáet 30. maj 1986 eller tdlgere. (Nr. 297/4. jun). 17. okt. Kartoffelkuren Kartoffelkuren vedtages. Regerngsparterne og Det Radkale Venstre starter folketngsáret med at gennemfere en række skatte og afgftslove: Lov om afgft al forbrugslán: Afgften: 20% af»afgftsgrundlaget«.»afgftsgrundlaget«: a _ (b + c). a. Renteudgfter: 1. de samlede renteudgfter. 2. vsse belob efter vrksomhedsskatteloven. 142

I b. Rentendtægter: 1. samlede rentendtægter. 2. samlede akteudbytter. 3. beregnet kaptalafkast. c. renteudgfter al en r&kke specelle Ian mv.: 1. Statslge og statsgaranterede studelán. 2. Realkredt og realkredtlgnende lán samt bygge lán. 3. lán med pant fast ejendom og of tnglyste sælgerpantebreve fast ejendom. (hvs láneaftalen/ udstedelsen of pantebrev er ndgáet for 7. okt. 1986. For pantebrevenes vedkommende forudsattes desuden, at lebetden ska vare mndst 8 Ar). Renter of kassekredtter og andre lán med varabel udnyttelse er kke omfattet, selvom der er skkerhed fast ejendom. 4. nettorenteudgfter ved selvstandg skbsvrksomhed. Erhvervsvrksomheders renteudgfter og ndtægter nddrages kke. (Nr. 698/17. okt.). Lov om ændrng af forskellge skatte og afgftslove: Uddannelseskont ogbolgsparekontrakter Berns ndestáende og renter medregnes nu deres egen skatteplgtge ndkomst og formue (tdlgere: foraldrenes). (Nr. 697/17. okt.). Loy om xndrng al lov om keb pa kredt: Uden kontoaftale: 30 pct. of kontantprsen ska udbetales ved forbrugerkob, nár salgsgenstandens prs er mere end 2.000 kr. Kredttden: hojst 3 ár. Ved kontoaftale: mánedlgt afdrag pa 5 pct. of saldoen ved den fore gáende perodes begyndelse. Nár hele kontantprsen er mere end 2.000 kr., skal forbrugeren desuden afdrage 30 pct. of kebet den folgende maned. Undtagelse: Nár hele kontantprsen ska vare betalt senest 3 mdr. efter leverngen. (Nr. 687/17. okt.). Lov om uddannelsesopsparng. 4 pct. skattefr statspræme pa uddannelseskont (oprettet of forældre tl born under 18 ár eller of personer over 18 ár). (Nr. 727/29. okt.). Lov om ændrng al lov om realkredtnsttutter: Afvklng af realkredt/än: a. Lán tl opferelse og ejerskfte af ejendom, tl helársbeboelse og frtdshuse: som 40 pct. serelán, 60 pct. annutetslán. b. Lan tl vedlgeholdelse og opretnng samt forbedrng ved om og tlbygnng af ejendomme tl helársbeboelse og frtdshuse: som 50 pct. serelán, 50 pct. annutetslán. c. Lán tl andre formal (ydes kun tl ndfrelse af forfaldne prorteter ejendom): som amortsaton af serelán. d. Lán ubebygget grund: som serelán. Ændret länegrænse: a. Forhojet fra 70 80 pct. of ejendommens verd for ejerskftelán tl helársbeboelse. b. Nedsat fra 90 80 pct. of de dokumenterede omkostnnger for om og tlbygnngslán helárs og frtdshuse. (Nr. 691/17. okt.). Lov om ændrng al lov om bolgsparekontrakter: Aldersgransen: smokes fra 18 15 ár (for personer, der kan oprette en bolgsparekontrakt). Opsparngsperoden: ages fra 5 10 ár. Indsattelsesbelab: haves fra 6.000 10.000 kr. (pr. Ar). (Nr. 721/23. okt.). 1987 Okonomskpoltsk kalender 2. marts Overenskomstfornyelse pa det prvate arbejdsmarked Parterne pá det prvate arbejdsmarked (DA/LO omrádet) godkender ved urafstemnng en ny 4brg over enskomst. 95 pct. of de afgvne arbejdsgverstemmer var ja stemmer, mens 53 pct. of de afgvne lonmodtagerstemmer var ja stemmer. Aftalen medferer bl.a. en gradvs nedsaettelse of den ugentlge arbejdstd tl 37 tmer med lenkompensaton. Nedsattelsen sker pá hovedparten of omrádet med en halt' tme pr. 1 september hvert ár 1987 1990. Pá resten of omrádet sker nedsættelsen med æn tme ad gangen pr. 1. marts 1988 og 1. marts 1990. Aftalen om lensatser er kun 2 árg. Det skennes (af Det ekonomske Rád), at tmelennngerne de to ferste overenskomstár vl stge med henholdsvs ca. 6,5 pct. og ca. 5 pct. 1. aprl Overenskomstforhandlngerne pá det offentlge arbejdsmarked Der er ndgáet forlg mellem Fnansmnsteret, TFU (Tjenestemændenes Falles Udvalg) og COStat (Centralorgansatonen for overenskomstansatte staten) om en 4brg overenskomst pá det offentlge arbejdsmarked, det dog satser og specelle spergsmál forhandles pr. 1. aprl 1989. De fremadrettede stgnnger udger for de ferste 2 err gennemsnt 4 procent pr. ár, hvoraf henholdsvs 0,7 og 0,3 procent afsættes tl specelle krav, herunder omklassfcernger. Indenfor rammen er tllge afsat beleb tl forbedrnger af stedtllægsordnngen og tl fleksbltet lenfastsættelsen. De offentlgt ansattes IeneftersIæb forhold tl lenudvklngen pá det prvate arbejdsmarked er opgjort tl 1 procent, der udbetales med vrknng fra 1. aprl 1987. Endvdere er der aftalt en regulerngsordnng forhold tl lenudvklngen den prvate sektor med mulghed for udmentnng pr. 1. aprl 1987, 1988, 1989 og 1990. Den ugentlge arbejdstd nedsaettes fra 39 tmer med 1 tme pr. 1. september 1988 og yderlgere med 1 tme pr. 1. september 1990. 8. sept. Folketngsvalg Folketngsvalget resulerer felgende mandatfordelng (angáende den tdlgere mandatfordelng, se»10. januar 1984«): Socaldemokratet Radkale Venstre Konservatve Folkepart Socalstsk Folkepart Centrum Demokraterne Falles Kurs Krstelgt Folkepart Venstre Fremskrdtspartet I alt 54 11 38 27 9 4 4 19 9 175 Hertl kommer to mandater valgt Grenland og to mandater valgt pá Færeerne. Herefter (10. september) dannes en ny mndretalsregerng bestáende af Konservatve Folkepart, Venstre, CentrumDemokraterne og Krstelgt Folkepart under ledelse af Poul Schlüter. 8. dec. Poltsk forlg Regerngen ndgár forlg med Socaldemokratet og Det radkale Venstre forud for vedtagelsen af fnansloven for 1988. Forlget omhandler bl.a.: Omlægnng of arbejdsgverafgfterne. Arbejdsgvernes bdrag tl 5 ekssterende og delvs arbejdsgverfnanserede ordnnger bortfalder. Det drejer sg om bdragene tl Arbejdsgvernes Elevrefuson, Lenmodtagernes garantfond, fertdspenson, ar bejdsleshedsforskrng samt Arbejdsmarkedets Uddannelsesfond. Ordnngerne bbeholdes ovrgt kun fnanserngen andres. (Nr. 879, 880, 881, 883/23. dec.). Forkortelse of den perode, hvor arbejdsgveren betaler Ion tl medarbejdere under sygdom tl 1 uge mod tdlgere 5 uger. Samtdgt fár arbejdsgverne kompensaton for deres egne udgfter tl ATP samt de gennemsntlge udgfter tl arbejdsskadefors krng med et beleb pà 2.966 kr. pr. fuldtdsbeskæftget. (Nr. 871, 872, 878/23. dec.). Delvs kompensaton for det offentlges provenuetab ved de ovenstaende 2 punkter. Kompensatonen skabes gennem en ny afgft pá 2,5 pct. of vrksomhedernes momsgrundlag dvs. forskellen mellem det momsbelagte ndkeb og den momsbelagte omsætnng. Ikke momsplgtge vrksomheder ska opgore grundlaget som forskellen mellem salg og keb, mens andre vrksomheder sar den fnanselle sektor pálægges en afgft, der beregnes pá grundlag of lensummen med et tame pá 90 pct. Der ndfares en moderatonsordnng for enkeltmandsejede vrksomheder med under 2 fuldtdsbeskaftgede ansatte og et afgftsgrundlag pá under 500.000 kr. Moderatonen fastsattes tl op mod 3.000 kr. árlgt. Fradraget gves fuldt ud tl vrksomheder uden ansatte og nedtrappes gradvst for heft at bortfalde for vrksomheder med 2 fuldtdsbeskaftgede medarbejdere. (Nr. 840/18. dec.). Eksportpakke, der bl.a. medforer, at alle vrksomheder kan fá fuld forskudsbetalng af eksportmoms uanset omsatnngen pá hjemmemarkedet. Ord nngen vl medfare en skennet lkvdtetslettelse for vrksomhederne pá 6 8 ma. kr. Pakken ndeholder lgeledes en bestemmelse om, at alle vrksomheder fremover kan fradrage alle udgfter tl grundforsknng, lgesom udgfter ved deltagelse de nternatonale forsknngsprojekter EUREKA, ESPRIT, BRITE og RACE nu blver fradragsberettgede med 125 pct. Eksportmedarbejderes skatteforhold forbedres gennem en forhejelse of den skattefr godtgorelse, og udlandsstandardfradraget forbedres. (Nr. 835, 836/18. dec.). Lempelse of nvesterngsreglerne for lenmodtagerfondene. ATP og Lenmodtagernes Dyrtdsfond lgestlles med hensyn tl nvesternger prvate vrksomheder med lvsforskrngsselskaber og pen sonskasser, men ma stadg kke have bestemmende ndflydelse den enkelte vrksomhed. Op tl 25 pct. af de samlede mdler fondene má anbrnges aktvt mod tdlgere 20 pct. (Nr. 882/23. dec.). Forhojelse of kvoten for almennyttgt bolgbygger fra 9.000 tl 10.000 bolger 1988. (Nr. 843/18. dec.). tlknytnng tl regerngens fnanslovsforslag skaber forlget endvdere et poltsk flertal for en justerng of fnansloven for 1988 pa felgende punkter: Forhejelse of de socale pensoners grundbeleb og pensonstllæg ud over den gældende prstalsregulerng med vrknng fra den 1. jul 1988. Forhejelsen udger 5 pct. for enlge folkepensonster og 7 pct. for samgfte. Samtdg med forhejelsen of pensonerne nulstlles regulerngsprstallet januar 1988. Dagpenge og efterlonssatser stger fra 1. jul 1988 med 10 pct. 143

Okonomskpoltsk kalender 1988 10. maj Folketngsvalg Folketngsvalget resulterer felgende mandatfordelng (angáende den tdlgere mandatfordelng: Se»8. september 1987«): Socaldemokratet 55 Radkale Venstre 10 Konservatve Folkepart 35 Socalstsk Folkepart 24 CentrumDemokraterne 9 Krstelgt Folkepart 4 Venstre 22 Fremskrdtspartet 16 lalt 175 Hertl kommer to mandater valgt Grenland og to mandater valgt pá Fareerne. 3. jun KVRregerng Forhandlngerne om dannelse af en ny regerng afsluttes med dannelsen af en ny mndretalsregerng med deltagelse af Konservatve Folkepart, Venstre og Radkale Venstre. Regerngen ledes af Poul Schlüter. 3. nov. Lempelse al renteafgften Folketnget har vedtaget regerngens lovforslag om lempelse of forbrugsrenteafgften. Efter det vedtagne forslag er alle 1án, der er aftalt nden den 11. oktober 1988 nu helt fr for afgft, hvs lánet er under afvklng. Afgften omfatter herefter kun Ian, der er optaget den 11. oktober 1988 eller senere, og 1án optaget nden denne dato, hvs der kke er ndgáet en affale om afvklng of lánet. For áret 1987 skal der fortsat betales afgft, men med vasentlge lempelser. Med loven ndferes sáledes et bundfradrag afgften pá 750 kr. for enlge, og bundfradraget haves fra 500 kr. tl 2.000 kr. for agtepar. Afgftsbeleb under 500 kr. opkraves kke. Samlet betyder det, at enlge med et samlet afgftsbeleb op tl 1.250 kr. (2.500 kr. for agtepar) frtages for afgft pá renter of forbrugslán for ndkomstáret 1987. Skarngsdato for ndbetalng of eventuel afgft sattes tl den 20. januar 1989. (Nr. 671/3. nov.). 9. dec. Fnanslovsaftaler Regerngen ndgár delaftaler om fnansloven for 1989 med henholdsvs Centrum Demokraterne, Krstelgt Folkepart samt Fremskrdtspartet, med Krstelgt Folkepart alene, med Centrum Demokraterne alene og med Socaldemokratet. Forlget med Centrum Demokraterne, Krstelgt Folkepart og Fremskrdtspartet ndebarer bl.a. felgende andrnger forhold tl det oprndelge fnanslovsforslag: Lempelse of formueskatten dels ved at sanke skatten fra de nuvarende 2,2 pct. tl 1,5 pct. 1989, 1,2 pct. 1990 og 1,0 pct. fra og med 1991, des ved gradvst over en freárg perode at tldele agtefaller to bundfradrag mod aktuelt et. (Nr. 841/21. dec.). Omlagnng of medcntlskudssystemet. Der ndferes sáledes en egenbetalngsgranse, under hvlken forbrugeren skal betale det fulde belob for medcn, der hdtl har varet tlskudsberettget. Over gransen vl der fortsat blve ydet tlskud med henholdsvs 50 og 75 pct. Der ydes fortsat kompensaton tl pensonster med medcnkort og tl kontanthjalpsmodtagere, som modtager hjalp tl daknng of medcnudgfter, lgesom kompensatonsordnnger for kronsk syge vderefores. Egenbetalngsgransen fastsattes tl 800 kr. om áret. Sundhedsmnsteren fremsatter lovforslag tl gen nemferelse of loven, der varksattes sá snart som mulgt, senest 1. jul 1989. Prvatserng af statsvrksomheder med yderlgere 1 ma. kr. 1989 tl alt 2 ma. kr. 1989 og 1 ma. kr. 1990. Udskydelse af den grats hjemmehjalp tl alle pensonster fra oprndelgt den 1. januar 1989 tl den 1. jul 1989. (Nr. 827/16. dec.) Delaftalen med Socaldemokratet prages af andrnger reglerne om arbejdsloshedsundersottelse mv. Bl.a. kan navnes: At fuldtdsforskrede, som har haft deltdsarbejde kombneret med supplerende dagpenge, nu ska valge mellem at gá pá deltd uden supplerende dagpenge eller modtage arbejdstlbud pá fuldtd efter en perode pá sammenlagt 78 uger med supplerende dagpenge nden for to Ar regnet fra den 1. januar 1988. (Nr. 840/21. dec.). At arbejdslese, der har haft overarbejde eller bbeskaftgelse ud over normal arbejdstd gennem de seneste 13 uger for ledghed, fremtden ska afspadsere nden, der udbetales dagpenge. (Nr. 840/21. dec.). At arbejdsgveren med vrknng fra den 1. januar 1989 ska betale dagpenge ved den ferste arbejdsloshedsdag ved hjemsendelse af medarbejdere. (Nr. 840/21. dec.) 1989 20. jan. Afgfter nedsættes Folketnget nedsatter eller ophaver en rakke afgfter pá fjernsyn, vdeoer og hárde hvdevarer for at mndske en tltagende gransehandel. Afgften pá 210 kr. of sort/hvde fjensyn samt afgften pá mndre farvefjernsyn ophæves heft. For 0vrge fjernsyn nedsattes afgften fra 900 /1050 kr. tl 500 kr. For almndelge vdeomaskner nedsattes afgften fra 1875 kr. tl 500 kr. I evrgt ophæves afgften pa 1875 kr. of vdeogengvere tl fjernsyn, de sákaldte moveboxe, vsse vdeokameraer samt sarlge CD afspllere, der kan gve et bllede pá fjernsyn. Endelg ophæves afgften of terretumblere, terrecentrfuger, fryse og kolebokse, bordovne mv. Afgftsandrngerne skal ses forlangelse of aftalen om gransehandel med EF fra december 1988. (Nr. 30/20. jan.). 10. marts Kommunalt overenskomstforlg De kommunalt ansatte, reprasenteret ved KTO, ndgár forlg med de kommunale arbejdsgvere om over enskomstfornyelsen ndtl 1. aprl 1991. Forlget ndebarer, at lonnngerne for det kommunale omráde reguleres med 2,5 pct. over de naste to ár. 1,0 pct. afsattes tl generelle satsforhejelser, mens de resterende 1,5 pct. afsattes tl en udvdelse of barselsorlov med Fuld Ion tl 32 uger, en ordnng med lokalt bestemte organsatonspuljer t erstatnng for de sákaldte kommunepuljer samt pábegyndelsen of en pensonsordnng fra 1990 for de ca. 200.000 kommunalt ansatte, der kke er dakket of ekssterende ordnnger. Tl de aftalte forhojelser kommer endvdere vrknngen of lentlpasnngsklausulen, der med udmentnng pr. 1. aprl 1989 og 1. aprl 1990 regulerer de offentlge lennnger med 0,80 pct. of den del of stgnngen pá det prvate arbejdsmarked, der Jgger ud over stgnngen pá det offentlge arbejdsmarked. 14. marts Statslg overenskomstforlg De statsansatte, reprasenteret ved CFU, ndgár for lg med fnansmnsteren. Ved forlget Mr de statsansatte en lenstgnng pá 2,5 pct. over de naste to Ir. 1,5 pct. afsattes tl generelle satsforhejelser, mens de resterende 1,0 pct. afsattes tl en udvdelse of barselsorlov med Fuld len tl 32 uger, decentrale lenpuljer samt pábegyndelsen of en pensonsordnng fra 1990 for de ca. 30.000 statsansatte, der kke herer nd under ekssterende ordnnger. Tl de aftalte regulernger kommer endvdere, som pá det kommunale omráde, vrknngen af tlpasnngsklausulen. 30. marts Mæglngsforslag pa det prvate arbejdsmarked vedtages Denne dag afsluttes mdtvejsforhandlngerne pá det prvate arbejdsmarked (DAILO omrádet), da forlgsmandens maglngsforslag vedtages et forslag, der bygger pá allerede ndgáede forlg pa store overenskomstomráder nden for mnmal og normallensomrádet. 89,3 pct. of de afgvne arbejdsgverstemmer var ja stemmer, mens 50,4 pct. of de afgvne Ion modtagerstemmer var ja stemmer. Pá mnmallonsomrádet forhojes mndstelennen med to gange 1,25 kr. tmen (1. marts 1989 og 1. marts 1990), og for mánedslonnede forhojes mndstelennen med to gange 162 kr. Pá normallonsomrádet haves normallonssatsen for alle ansatte med to gange 1,10 kr., mens garantbetalngen haves med to gange 1,50 kr. Forhejelsen of normallonssatsen ydes tl tdlennede som et generelt tllag tl alle prasterede arbejdstmer. 30. maj Afgftsændrnger Folketnget andrer, med vrknng fra 1. jun, en rakke afgfter: Blyholdg benzn: Fra 370 ore tl 362 ere pr. lter. Blyfr benzn: Fra 333 ere tl 315 ore pr. lter. Stenkun, koks, cnders mv.: Fra 675 kr. tl 765 kr. pr. ton. Brunkulsbrketter og brunkul: Fra 485 kr. tl 550 kr. pr. ton. Endvdere haves elafgften fra 29,5 ere pr. kwh ved et forbrug helársbolger, der opvarmes med el, pá mere end 4.000 kwh, lgesom afgften pá anden elektrctet haves fra 32,5 ore tl 33,0 ore pr. kwh. Endelg sankes afgften pá lysstoflamper og neonror fra 10,00 kr. tl 7,50 kr. pr. stk. samtdg med, at lavenergparer frtages for afgft. (Nr. 361/31. maj). 19. jun Pesata med EMS Med vrknng fra denne dato optages den spanske pesata det europasske valutakurssamarbejde (EMS). I forbndelse med optagelsen er der fastsat nterventonskurser for peseta forhold tl de andre deltagerlandes valutaer. I Torhold tl danske kroner er nterventonskurserne: Kebskurs: 5,526 DDK pr. 100 ESB Salgskurs: 6,231 DKK pr. 100 ESB Samtdg fastsattes en ECU centralkurs pá 1 ECU = 133,804 pesetas. Interventonskurserne mellem de hdtdge EMS valutaer og ECU centralkurserne fastholdes uandrede. 1. dec. Fnanslovsforlg Regerngen afslutter en rakke aftaler med Fremskrdtspartet, Centrum Demokraterne og Krstelgt Folkepart om fnansloven for 1990 ndebarer omprorternger pá alt ca. 16 ma. kr. Herat fnanseres 11 ma. kr. ved besparelser og 5 ma. ved skatteomlagnnger. Aftalen ndebarer bl.a. folgende elementer: Ophavelse of renteafgftsloven med vrknng fra og med afgftsáret 1988. (Nr. 832/19. dec.). Omlagnng of dele of selskabsbeskatnngen med vrknng fra ndkomstáret 1990 (skatteáret 1991/ 92). Omlagnngen omfatter en nedsattelse of skatteprocenten for selskaber, forennger og fonde fra 50 tl 40 pct. Samtdg ophæves adgangen for selskaber, forennger og nsttutoner tl at hen legge tl nvesterngsfonds fra og med ndkomstáret 1990. Endvdere andres beskatnngen of for skrngsselskaber og realkredtnsttutter. Den andrede beskatnng omfatter afskaffelse af dsse vrksomheders skattefr henlaggelser tl skkerhedsfonds og lovplgtge reservefonds. Nerved brnges 144

I I forbndelse I beskatnngen af dsse vrksomheder pá lnje med beskatnngen of andre fnanselle vrksomheder. (Nr. 889/29. dec.). forbndelse med nedsattelsen of selskabsskatten og fondsbeskatnngen ndferes en Iensumsafgft for den fnanselle sektor. Afgftsgrundlaget er vrksomhedens samlede lonsum med tllaeg af 90 pct. Der betales 2 pct. of afgftsgrundlaget afgft. Loven trader kraft fra 1. jul 1990. (Nr. 830/19. dec.). Nedsattelse of benznafgften med 0,72 kr. /I blyholdg benzn og med 0,90 kr. /I blyfr benzn. Ferste halvdel of nedsattelsen sker den 1. januar 1990, anden halvdel den 1. jul 1990. Herefter vl satsen for blyholdg benzn vare pá 2,90 kr. /I og for blyfr 2,25 kr. /I. (Nr. 834/19 dec.). Forhejelse of vagtafgften af personbler og motor cykler med 55 pct. med vrknng fra og med den ferste afgftsperode efter den 1. jul 1990. De seldrevne personbler og varevogne rammes kke of forhejelsen. (Nr. 831/19. dec.). Ophavelse of de ekssterende afgfter pá vdeooptagere, starre farvefjernsyn, husholdnngsmask ner, tandstkker, lghtere, spllekort og sukker pr. 1. januar 1990. (Nr. 835 og 836/19. dec.). Nedsattelse of den offentlge byggekvote med 1500 bolger det almennyttge bygger og 500 ungdomsbolger. Sammenlagt blver det offentlgt stettede bygger nu pá 13.500 bolger 1990. (Nr. 843/20. dec.). Prvatserng of statsvrksomheder / ejendom for 2,25 ma. kr. Pengene bruges tl at nedbrnge statsgalden. Ny afgft pá rástoffer pá 5 kr. pr. m3 rástof, forhejelse af affaldsafgften fra 40 kr. pr. ton tl 130 kr. pr. ton. (Nr. 838/19. dec.). endelg ndeholder forlget aftaler om besparelser bl.a. va afbureaukratserng of den offentlge sektor, nedskarng den kollektve trafk (266 mo. kr.), mndre stette tl erhvervsfremmeordnnger (228 mo. kr.), farre nvesternger veje og lufthavne (274 mo. kr.), farre ndkeb of IC 3 tog tl DSB og stop for elektrcfcerng of banenettet, nár byggeret nár Odense (267 mo. kr.). 15. dec. Samlet lov om realkredt Bestemmelserne om realkredt samles nu an lov. Loven tlpasses samtdg en rakke EF drektver, der ska realsere Det Indre Marked for fnanselle tjenester. Som noget nyt kan realkredtnsttutter herefter bruge andre vardpaprer end oblgatoner, nár de ska skaffe kaptal, og de kan udfere andre opgaver, der er beslagtet med realkredtvrksomhed. Nye realkredtnsttutter kan etablere sg, hvs de opfylder en rakke kray. Bl.a. ska de vare akteselskaber, have en egenkaptal pá mndst 150 mo. kr., og endelg ska de godkendes of bolgmnsteren. Samtdg gver loven nu realkredtnsttutterne mulghed for at drve deres vrksomhed udlandet. Bestemmelserne vedrerende lángvnng forenkles med loven. For kontorer, forretnnger og hoteler er der nu en fast lanegranse pá 60 pct. med en lebetd pá 20 ár. Den sákaldte»formálssondrng«fastholdes for ejerbolger og frtdshuse. Dog ndferes som noget nyt ensartede lánegrenser, lebetder og lánemx (for delng mellem annutetslán og serelán), nár det Balder 1án tl opferelse, om og tlbygnng, reparaton og ejerskfte. (Nr. 841/20. dec.). 1990 10. maj Bolgforlg Regerngen blver eng med CD, Krstelgt Folkepart og Fremskrdtspartet om et forlg, der skal hjalpe bolgejerne. Forlget ndebarer, at tvangsauktons Okonomskpoltsk kalender truede bolgejere kan fá forlænget deres Ian samtdgt med, at de slpper for at betale stempelafgfter. Stempelafgften ved hushandel suspenderes frem tl udgangen of august 1990. Lgeledes er det mulgt ved ejerskftelán at forlenge lánene fra 20 tl 30 ár. Lebetden for de sakaldte»mxlán«kan ogsá for langes fra 20 tl 30 Ar. 10. maj Amtskommunal grundskyldsgrænse Folketnget forlenger gransen for den amtskommunale grundskyldspromlle pá 10 for skatteárene 1987 1990 sáledes, at den amtskommunale grundskyld ogsá udskrves med 10 promlle for skatteárene 1991 1993. (Nr. 303/16. maj). 17. maj Personfradrag for enlge pensonster Grundbelebet for enlge pensonsters personfradrag forhejes fra 48 100 kr. tl 48 300 kr. fra og med ndkomstáret 1991. Forhejelsen af grundbelebet ndebarer, at enlge pensonsters personfradrag 1991 efter regulerng blver pa 54 900 kr. Hermed opnás, at enlge pensonster uden ekstra ndkomst kke ska betale skat. 17. maj Regulerng at overferselsndkomster Folketnget beslutter, at overferselsndkomster mv. fremtdg ska reguleres med en satsregulerngsprocent, der afspejler árslenudvklngen ekskl. socal bdrag mv. for en LOarbejder. Loven ndeholder bl.a. bestemmelser om fastsattelse af en sarlg tlpasnngsprocent for hvert fnansár. Fra og med ndkomstáret 1991 beregnes regulerngstallet personskatteloven 20 som det foregáende ars regulerngstal forhejet med 2,0 pct. tllagt eller fratrukket tlpasnngsprocenten. 1. jun Forhejelse of 6 pct. skattegrænsen Bundfradraget for 6 pct. skatten er forhejet med det formal at brnge antallet of skatteydere, der omfattes of 6 pct. skatten, ned pá et nveau, der svarer tl nveauet 1987. For 1990 udger det regulerede bundfradrag 144.900 kr. regulerng efter personskattelovens 20 vlle fare tl et bundfradrag pa 147.700 kr. 1991, men lovandrngen ndebarer en yderlgere Forhejelse for 1991 pá 7.400 kr. tl 155.100 kr. I 1992 forhejes gransen med 4.000 kr. tl 159.100 kr., hvortl kommer regulerng efter personskattelovens 20. 7. jun Fuson s/agterbranchen En fuson mellem Tulp koncernen, slagterernes salgsorgansaton ESS Food, Jaka Foods og konservesfabrkken Normeat NS skaber en storkoncern. Den nye koncern, der fortsatter under navnet Tulp Internatonal NS, har en samlet omsetnng pá over 6 ma. kr. og godt 4000 ansatte. 14. jun Fuson fnanssektoren Bestyrelserne Nykredt, Tryg og Unbank ndgar en allance, som sgter mod en fuson of Nykredt og Tryg 1991, og med Unbank 1992. Egenkaptal blver pá ca. 39 ma. kr. 2. aug. lrakske trapper besetter Kuwat Iraks nvason of Kuwat og den afledte frygt for en krg udleser uro pá de globale aktemarkeder samt stgende oleprser. 14. aug. Afgft pa petroleum 10lter dunke Folketnget vedtager at genndfere afgft pá petroleum 10lter dunke, dog sáledes, at pensonster, der fyrer med dunkpetroleum, far deres merudgfter som felge af den nye afgft refunderet. (Nr. 574/15. aug.). 15. aug. Forlængelse of stempelfrtagelsen Ved lov nr. 367 af 8. jun 1990 ndfertes en md lertdg stempelfrtagelse for dokumenter ved over dragelse af ejerbolger. Loven er nu blevet forlænget, sáledes at der er stempelfrhed for dokumenter, hvor stempelplgten ndtrader tl og med den 31. december 1990. (Nr. 584/20. aug.). 28. sept. Prvatserng al Statsanstalten Folketnget vedtager at salge 80 pct. of Statsanstalten for Lvsforskrng tl Baltca for 3,4 ma. kroner. Salgsaftalen vedrerer tat ved 400.000 kunder Statsanstalten og betyder, at Baltca og Statsanstalten tlsammen tegner sg for en tredjedel of pre mendtagterne pá pensonsmarkedet. 3. okt. Genforenng af de to tysklande De to tyske stater forenes Forbundsrepublkken Tyskland. 8. okt. Det engelske pund med EMS Med vrknng fra denne dato optages det engelske pund det europaske valutakurssamarbejde (EMS). med optagelsen er der fastsat nter ventonskurser for engelske pund Torhold tl de andre deltagerlandes valutaer. I forhold tl danske kroner er nterventonskurserne: Kobskurs: 1059,76 DKK pr. 100 GBP Salgskurs: 1194,79 DKK pr. 100 GBP ECU centralkursen for danske kroner er 1 ECU = 7,84195 DKK. Interventonskurserne mellem de hd tdge EMS valutaer forblver uandrede. 12. dec. Folketngsvalg Folketngsvalget resulterer felgende mandatfordelng (angáende den tdlgere mandatfordelng: Se»10. maj 1988«): Socaldemokratet 69 Radkale Venstre 7 Konservatve Folkepart 30 CentrumDemokraterne 9 Socalstsk Folkepart 15 Krstelgt Folkepart 4 Venstre 29 Fremskrdtspartet 12 I alt 175 Hertl kommer to mandater valgt Grenland og to mandater valgt pá Fareerne. Herefter (17. december) dannes en ny mndretalsregerng bestáende of Konservatve Folkepart og Venstre under ledelse af Poul Schlüter. 27 dec. Forlængelse of mdlertdg stempelfrtagelse Ved lov nr. 584 of 20. august 1990 ndfertes en mdlertdg stempelfrtagelse for dokumenter ved overdragelse of ejerbolger tl helársbeboelse. Loven er nu blevet forlænget, sáledes at handler, der ndgás bndende skrftlg affale om frem tl 30. jun 1991, frtages for stempelafgft. (Nr. 900/28. dec.) 1991 17 jan. Krg Golfen overensstemmelse med FN's Skkerhedsrád ndleder de Allerede styrker Golfen natten tl den 17. januar flyangreb mod Irak for at tvnge Saddam Hussen tl at efterleve FN's resoluton om raksk tlbagetreknng fra Kuwat. 23. jan. Fnanslovsforlg KVregerngen ndgár fnanslovsforlg med Centrum Demokraterne, Krstelgt Folkepart og Radkale Venstre. I regerngens aftale om fnansloven for 1991 er 145

1990. Okonomskpoltsk kalender forslaget om at lempe 6 procentskatten gledet ud, men erhvervslvet far en lettelse pa netto 800 mo. kr. Den samlede fnanslov ndebærer besparelser pa alt 8,7 ma. kr. Forlget omhandler bl.a. felgende elementer: Selskabs og vrksomhedsskatten nedsattes fra 40 pct. tl 38 pct. fra og med ar. Nedskrvnng af varelagre afvkles over en 6 arg perode, og den sakaldte 5/6 regel om afskrvnnger pa drftsmdler anskaffelsesáret ophæves. Dobbeltbeskatnngen of akteudbytter ophæves dog kke for hovedaktonarer. Med vrknng fra 27. december 1990 kan der kke langere spekuleres kursgevnster pa udenlandske oblgatoner. Reglerne for beskatnng of konkurs og akkord skarpes. Der afsættes en eksport kredtramme tl 0steuropa pa 5 ma. kr. peroden 1991 1995 tl garanter og kautoner fra Eksportkredtradet ved eksportforretnnger tl Central og 0steuropa. Tlskuddet tl arbejdsgvernes arbejdsskadefors krng sankes fra 1.800 kr. tl 950 kr. pr. fuldtdsansat. Med vrknng fra 1. aprl 1991 forhojes bernechecken sá alle born under syv ár árlgt far 7.700 kr. Som led den begyndende afgftstlpasnng tl EF afsættes en pulje pa 1 ma. kr. tl nedsattelse of punktafgfterne pa grænsehandelsfelsomme varer. Afgften pa groftskaret regtobak haves tl 275 kr. pr. klo, og afgften pa fntskaret regtobak sankes tl 350 kr. pr. klo. Overskud fra Hypotekbanken overferes tl statskassen. Hermed skres, at den del of Hypotekbankens overskud, som kke henlagges tl reserverne overferes tl statskassen. Det antages at betyde en ndtagt for statskassen pa omkrng 1,8 ma. kr. 1991 og 1992. Den samlede kvote for det startede bygger ska nedsattes 1991. Nedskærngen rammer de almennyttge bolger, sá kvoten 1991 blver pa 5.000 almennyttge bolger, 4.000 prvate andelsbolger og 2.000 ungdomsbolger. Samtdg nedsattes stolen tl byggeret med 5 pct. pa grund of de lavere byggeprser. Der ndgaes en affale med amterne om besparelser pa medcnomradet for alt 600 mo. kr. Halvdelen of besparelserne tlfalder amterne. 1. feb. Fnansloven vedtages KV regerngen, Centrum Demokraterne, Krstelgt Folkepart og Det radkale Venstre vedtager fnansloven for 1991. Fremskrdtspartet, og Socalstsk Folkepart stemmer mod, mens Socaldemokratet undlod at stemme. De samlede ndtagter pa drfts, anlags og udlansbudgettet anslás for 1991 tl 282,6 ma. kr. og de samlede udgfter nklusve renter of statsgæld tl 312,1 ma. kr. De tlsvarende tal for 1990 anslás tl henholdsvs 275,9 ma. kr. og 300,0 ma kr. Bruttofnanserngsbehovet (bruttokasseunderskuddet) for ventes 1991 at blve pa 123,8 ma. kr. mod 115,5 ma. kr. Den nomnelle statsgæld skennes fnansloven for 1991 at belebe sg tl 520,0 ma. kr. ved udgangen af 1991, hvor den ved udgangen af 1990 var pa 483,9 ma. kr. Rentebyrden pa denne gld ansas tl 58,2 ma. kr. 1991 mod 53,2 ma. kr. 1990. 6. feb. Statslgt overenskomstforlg De statsansatte, repræsenteret ved CFU, ndgar for lg med fnansmnsteren. Ved forlget far de statsansatte en lenstgnng pa 2,72 pct. over de naste to ár, fordelt med 1,25 pct. ar og 1,47 pct. naste ár. Hertl ska lægges regulerngerne, som ventes at gve mndst 1,07 pct. ar og omkrng 0,50 pct. nste ar, hvorved den samlede lenfremgang forventes at blve pa godt 4 pct. I de altalte forhejelser er ndregnet den sakaldte regulerngsordnng, som skrer de statslge ansatte en ekstra lenstgnng pa 80 pct. af, hvad de prvatansatte far mere end de offentlge ansatte ferste omgang, men regulerngsordnngen trader ferst kraft, nar de prvate lenstgnnger er over 0,40 pct. starre end det offentlges om áret. Fra regulerngsordnngen gar ogsá penge ud tl lokallenspullerne, som alt udger crka 0,70 pct. of den to arge lenramme. Samtdg er der afsat en særlg pulje tl ndvduelle tllæg tl statens chefer. Pensonsordnngerne tl LO medlemmerne udbygges tl 5,7 pct. of de ansattes len lebet of overenskomstperoden. De ansatte betaler selv en tredjedel af stgnngen, samtdg ndferes en gruppelvsforskrng for tjenestemend. Endvdere etableres en omstllngsfond pa 20 mo. kr., som ska skre efteruddannelse tl statsansatte, der spares %/æk. Denne affale ndeholder ogsa en særlg fratrædelsesordnng for ansatte over 60 ar. 7. feb. Kommunalt overenskomstforlg De kommunalt ansatte, repræsenteret ved KTO, nd gar forlg med de kommunale arbejdsgvere. Over enskomstresultatet for de kommunale ansatte lgger meget tat pa de statsansattes overenskomstaftale. Forlget ndebærer, at lennngerne for det kommunale omráde reguleres med 2,72 pct. labet af de to overenskomstár. Fra regulerngsordnngen afsættes alt 0,20 pct. tl lokallenspuljerne over de to ár. Endvdere sker der nsten en fordoblng of den pensons ordnng, der startede 1989. 15. feb. Lanramme tasters for det prvate arbejdsmarked Industrens Arbejdsgvere blver enge med SID og KAD om nye overenskomster, der anvendes som rettesnor for resten of det prvate arbejdsmarked. Aftalen ndebærer lenforbedrnger pa alt 2,6 pct. det ferste ár og 2,4 pct. det andet ar. Overenskomsten gver pa lenomradet en pulje pa 2,25 kr. tmen pr. ansat vrksomheden. Fordelngen ska forhandles lokalt, under medvrken of tlldsrepræsentanten eller en repræsentant for fagforenngens lokale afdelng. Pa mnmallensomradet forhojes mndstelennen tl 65,20 kr. tmen ar og tl 66 kr. naste ár. Hertl kommer puljerne og en generel forhejelse of alle evrge satser med 6 pct. Forudsat at de lavest lennede far deres del of puljen, betyder dette en lenstgnng pa 3,5 pct. Overenskomsterne ndeholder ogsá en uddannelsesaftale, der gver den enkelte en ret tl en uges faglgt relevant uddannelse pr. ar, dog kke med Fuld Ion. Lgeledes ndeholder aftalen en arbejdsmarkedspenson fra januar 1993. I ferste omgang ndbetales 0,9 pct. of lennen. 30. maj Tlskud tl at forbedre bolgen Med vrknng fra 1. jul 1991 vedtager Folketnget, at bolgejere, andelshavere og lejere kan fa et skattefrt tlskud tl at forbedre helarsbolgen. De kan fa refunderet 40 pct. af handvarkernes len. Betngelserne for at fa tlskud er, at arbejdet udferes af momsregstrerede handvarkere. Hver bolg kan maksmalt fa 7.000 kr. tlskud, og bundgrænsen for at opna et tlskud er handværkerudgfter pa 2.000 kr. Ordnngen galder to ar. 30. maj Nedsættefse of stempelafgften Med vrknng fra 1. jul 1991 vedtager Folketnget, at afgften pa skeder ved salg af ejerbolger ska care pa 0,6 pct. Ved salg of anden fast ejendom blver stempelafgften 1,2 pct. (Nr. 390/6. jun). 30. maj Passagerafgft Med vrknng fra 1. september vedtager Folketnget, at charterafgften ska afskaffes og erstattes med en passagerafgft. Afgften blver pa 65 kr. pr. passager, der rejser med fly tl udlandet. (Nr. 389/6. jun). 31. maj Udgfter tl arbejdsskadeforskrng Folketnget vedtager, at kompensatonen for arbejdsgvernes udgfter tl arbejdsskadeforskrng ska bortfalde med vrknng for det kompensatonsbeleb, der skulle forfalde den 1. oktober 1991. (Nr. 407/6. jun). 31. maj "Endrnger pa dagpengeomradet Folketnget vedtager en række andrnger pa dagpengeomradet, som bl.a. ndebærer: at de ferste 13 uger of beskæftgelsesarbejde kke taller med ved beregnngen of dagpenge, at dmttendsatsen pa 80 pct. of hejeste dagpenge sets kke ska anvendes for lesarbejdere og vkarer m.fl., at arbejdsgveren ska betale dagpenge for de ferste to ledghedsdage, at der ydes supplerende dagpenge en kortere perode end tdlgere. Peroden blver pa 52 uger nden for de seneste 70 uger. (Nr. 373/6. jun). 31. maj Afgftsændrnger Folketnget vedtager en rakke love om vsse afgftsændrnger. Fra 1. jul 1991 svares felgende afgfter: Afgften pa el falder med 26 ere pr. flaske, pa vn med 1,59 kr. pr. flaske, pa hedvn med 6,29 kr. pr. flaske, og pa sodavand med 25 ere pr. flaske. (Nr. 395/6. jun). Afgftsnedsattelserne pa el og vn ska ses sammenhang med en afkortnng of kredttden for bryggerer og mneralvandsfabrkanter, der ndebærer at angvelses og betalngstdspunktet samles tl den 15. maneden efter salgsmaneden for el, vn og mneral vend. (Nr. 397/6. jun). Afgften pa toletmdler, let el og hvd vend bortfalder. (Nr. 392/6. jun). Afgften pa fntskáret tobak sættes ned fra 531 kr. tl 350 kr. pr. kg, mens afgften pa groftskáret tobak sattes op fra 128,90 kr. tl 275 kr. pr. kg. (Nr. 393/6. jun). Den kollektve rutebltrafk, der kerer pa let desel far en 100 pct. godtgerelse of afgften pa deselole. Derudover vl der blve gvet 20 ere pr. lter kompensaton for merprsen for let desel. Tabet ved denne ordnng for rutebler dakkes nd ved at forheje afgftsbelastnngen for evrge keretejer fra 100 ere pr. lter tl 110 ere pr. lter ole og fra 69 ere pr. lter tl 75 are pr. lter autogas. (Nr. 396/6. jun). 14. aug. Fast taresundsforbndelse Lovforslag om en fast 0resundsforbndelse vedtages af Folketnget med alt 117 stemmer fra K, V, S og CD. Den kombnerede bro og tunnelforbndelse pa 17 km er budgetteret tl 17 ma. kr. og planlagges pabegyndt 1993 og fuldfert 1999. (Nr. 590/19. aug.) 22. okt. Handelsaftale mellem EF og EFTA De tolv EFlande og de syv EFTAlande ndgar en omfattende frhandelsaftale. Aftalen om det Europske 0konomske Samarbejde (E0S) ndebarer, at EFTAlandene vl overfere EF regler tl deres egen lovgvnng, sa der pa de fleste markedsomrader vl galde ens regler de 19 lande fra 1993. Landbrugsvarer og energ er kke omfattet, og der galder begransnnger for fsk, kul og stol. 146

5. dec. Fnanslovsforlg KV regerngen ndgár affale med Centrum Demokraterne, Krstelgt Folkepart, Radkale Venstre og Socaldemokratet om fnansloven for 1992. Forlget omhandler bl.a. felgende elementer: Sænknng af selskabs og vrksomhedsskatten fra 38 tl 34 pct. Etablerng af Dansk Erhvervsudvklngsfond med en kaptal pá to ma. kr. tl stette of mndre og mellemstore vrksomheder. 0get produktvtet og nedbrngelse of sygefravaret den offentlge sektor. Der ska spares ca. 1.000 offentlge stllnger. Mere effektv nddrvelse of gæld tl det offentlge gennem bl.a. nddragelse of narngsbreve og auto rsatoner. Kommunerne fár lov tl at optage kredtforenngslán tl en omfattende renoverng af kloakker og vandlednnger bolg og ndustromráder. Fremryknng af en rakke offentlge anlagsopgaver: Elektrfcerng of jernbanen Odense Padborg gennemfores peroden 1992 1995. Udbygnng of Kebenhavns nartrafk med toetages S tog. Fremskyndelse af jernbane tl Kebenhavns Lufthavn tl brugtagnng 1997. Bygnng of vsse motorvejs og motortrafkvejsstraknnger Jylland fremskyndes tl 1992 med en merbevllng pá 100 mo. kr. Vsse vrksomheder med stort energforbrug kan fá refunderet va. CO2 afgften helt eller delvs. Det drejer sg om ca. 2.500 vrksomheder, hvor afgften udger over 3 pct. of refusonsgrundlaget, og dette beleb ska mnmum overstge 10.000 kr. árlgt. Tnglysnngsafgften forhojes fra 500 tl 700 kr. (Nr. 943/27. dec.). Kvoten for det stottede bygger 1992 blver alt pá 9.500 bolger fordelt pá 4.000 almennyttge bolger, 3.000 prvate andelsbolger og 2.500 ungdomsbolger. Derudover ndferes nye udlejnngsregler for almennyttge bolger. (Nr. 930/27. dec.). Bolgstetten reduceres med gennemsnt 600 kr. árlgt over en 6 brg perode. Nár /oven er fuldt gennemfert 1997, vl enlge kun kunne fá bolgstette, hvs deres bolg maksmalt er pá 65 m2. Bor der fere personer husstanden vl der blve ydet stette for de ferste 65 m2 tl an person husstanden samt maksmalt for 20 m2 pr. ekstra person bolgen. (Nr. 932/27. dec.). Arbejdsledge skal hest have 80 kr. tmen ved jobtlbud stat, amter og kommuner. (Nr. 929/27. dec.). For at fá ret tl efterlon ska man have veret medlem of en arbejdsleshedskasse mndst 20 ár. Langtdsledge alderen 55 59 ár fár mulghed for at gá pá eerer ndtl udgangen of 1995. Ydelsen er pá 80 pct. of den maksmaledagpengesats. (Nr. 927/27. dec.). 11. dec. EF topmede Maastrcht EF's stats og regerngschefer ndgár nye affaler om»den Europaske Unon«, som ska starte 1. januar 1993. En folkeafstemnng om EF unonen ventes at fnde sted sommeren 1992. Det»foderale sgte«med EF unonen er fjernet fra den endege traktat om unonen, som ndeholder bl.a. felgende elementer: Dkonomsk og Monetar unon: 10 af de 12 EF lande har forplgtet sg tl at ndfore en fælles valuta senest den 1. januar 1999 og tdlgst fra 1997. Danmark og Storbrtannen fár sarordnnger med hensyn tl beslutnngsproceduren om deltagelse den monetare unon. En folkeafstemnng om hvorvdt Danmark ska deltage sdste fase af den ekonomske og monetare unon ska fnde sted slutnngen af ártet. Socal og arbejdsmarkedspoltk: Arbejdet med EF's socale dmenson, der ska skre lonmodtagerne mndste rettgheder tl medbestemmelse, uddan Okonomskpoltsk kalender nelse, loft over den ugentlge arbejdstd osv., fortsettes af alle EF lande mnus Storbrtannen. Udenrgs og skkerhedspoltk: Der ska fares en falles udenrgspoltk, men vgtge udenrgspoltske beslutnnger skal traeffes enstemmghed. Pá langere sgt ska EF ogsá have en falles forsvarspoltk, og máske en EF hoer. Europa Parlamentet: Parlamentet far mulghed for at nedlægge veto pá vgtge omráder som sundhed, kultur, forbrugerbeskyttelse, forsknng, dele of ml jepoltkken mv. Socal samherghed. De fattge lande EF har fáet garant for, at man lebet of 1992, hvor der forhand les fnanserngsform EF, skal ske en ændrng kontngentbetalngen, sá de rge lande betaler mere tl den falles kasse end de faltge. Tl stette for mljeforbedrnger oprettes en ny fond, hvorfra Spa nen, Portugal, Grekenland og Irland kan trekke penge. EF's udvde /se: Nár EF 1992 har sluttet sne nterne forhandlnger om fnanserngen of EF budgettet, kan drekte optagelsesforhandlnger ndledes. MAIM er, at sær Sverge, 0strg og máske Fnland kan vare med EF fra 1995. 19. dec.. Fnansloven vedtages KV regerngen, Centrum Demokraterne, Krstelgt Folkepart, Radkale Venstre og Socaldemokratet vedtager fnansloven for 1992. Fremskrdtspartet og Socalstsk Folkepart stemmer mod forslaget. De samlede ndtegter pá drfts, ænlægs og udlánsbudgettet anslás for 1992 tl 297,8 ma. kr. og de samlede udgfter nklusve renter of statsgæld tl 326,3 ma. kr. De tlsvarende tal for 1991 anslás tl henholdsvs 280,4 ma. kr. og 319,1 ma. kr. Bruttofnanserngsbehovet (bruttokasseunderskuddet) for ventes 1992 at blve pá 120,8 ma. kr. mod 153,6 ma. kr. 1991. Den nomnelle statsgæld skennes fnansloven for 1992 at belebe sg tl 451,0 ma. kr. ved udgangen af 1992, hvor den ved udgangen of 1991 var pá 422,9 ma. kr. Rentebyrden pá denne geld anslás tl 56,7 ma. kr. 1992 mod 55,8 ma. kr. 1991. 20. dec. Afgftsomlægnng Folketnget beslutter at opheve arbejdsmarkedsb draget (AMBI) tl fordel for en forhejelse of momsen fra 22 tl 25 pct. 21. dec. Sovjetunonen opleses 11 tdlgere Sovjetrepublkker underskrver en aftale, der erstatter Sovjetunonen med et statssamfund af selvstendge stater. 1992 7. jan. Fuson fnanssektoren Tryg Nykredtkoncernen og Industrens Realkredtfond (IRF) sgter mod en fuson lebet of áret. Med en balance pá 333 ma. kr. blver Nykredt den sterste pá realkredtmarkedet. 15. jan. Jugoslaven opleses De tolv EF lande anerkender Kroaten og Slovenen som selvstendge stater. 1. marts Assocerngsaftaler med EF Polen, Tjekkoslovaket og Ungarn ndgár assoce rngsaftaler med EF, som trader kraft den 1. marts 1992. Aftalerne kan ses som den forelebge kulmnaton pá ntegratonen of de tdlgere estbloklande de vestlge ekonomske og poltske samarbejdsorgansatoner, som blev pábegyndt jun 1988, hvor representanter for EF og COMECON underskrev en fælles erklærng, felge hvlken de to blokke lovede at forage det handelsmassge og ekonomske arbejde. 1. marts Ophævelse of sanktoner overfor Sydafrka Den danske regerng beslutter med vrknng fra 20. marts 1992, at alle handelssanktoner overfor Sydafrka ska ophaves. 26. marts Afgfter afkortnng al kredttder Folketnget vedtager lov om stramnng of kredttderne for punktafgfter med vrknng fra 1. januar 1993. Efter loven samles angvelses og betalngsfrster for punktafgfter pá den 15. máneden efter afgftsperoden. (Nr. 364/14. maj). 31. marts AMBI afgft kendt ulovlg EF domstolen Luxembourg erklerer, at opkrævnngen of arbejdsmarkedsbdraget (AMBI) er strd med EFs sjette momsdrektv. I peroden fra 1988 tl 1991 er der opkrevet AMBI afgft pá omkrng 55 ma. kr. fra over 200.000 danske vrksomheder. 1. aprl Ændrng reglerne for pengensttutternes mel /emværender med Natonalbanken Med vrknng fra 1. aprl andres reglerne for pengensttutternes mellemværender med Natonalbanken. De nye reger medferer, at adgangen tl trek pá folo bortfalder, og adgangen tl at fá forrentet ndskud pá folo begrænses væsentlgt. Natonalbanken har stedet ndledt en ugentlg udstedelse af 15 dages ndskudsbevser og vl tlfere den nsdvendge lkvdtet ved genkebsforretnnger skatkammerbevser eller ved tlbagekob af ndskudsbevser. 3. aprl Tlbagebetalng of arbejdsmarkedsbdrag Som folge af EF Domstolens dom af 31. marts 1992, hvor det blev fastsláet, at opkrævnngen of arbejdsmarkedsbdraget (AMBI) er strd med EFs sjette momsdrektv, fnder regerngen, at der efter EFdommen kke er grundlag for at opkræve eller oppebære arbejdsmarkedsbdrag, der forfalder efter den 31. marts 1992. (Nr. 389/20. maj). 3. aprl Moms afkortnng af kredttder Folketnget vedtager lov om afkortnng of vrksomhedernes afregnngsperode for mportmoms med ca. 8 dage tl den 22. máneden for peroden 1. jul 31. december 1992 og med yderlgere 6 dage tl den 16. máneden fra 1. januar 1993. Fra 1. januar 1993, hvor EF mportmomsen afskaffes, blver der sáledes tale om en afkortnng of kredttden for mportmoms for tredjelande pá alt ca. 14 dage. Frsten for momsangvelse og ndbetalng for byvrksomhed afkortes med 8 dage fra 1. jul 1992. For landbrugsvrksomhed afkortes ndbetalngsfrsten lgeledes med 8 dage. Den kortere kredttd ndferes, ford statskassen kke fár den sdste rate of arbejdsmarkedsbdraget. (Nr. 362/14. maj). 6. aprl Den portugsske escudo med EMS samarbejdet Den portugsske escudo optages med vrknng fra den 6. aprl 1992 det europæske valutasamarbejde (EMS), hvor den má svnge op tl seks pct. overfor de evrge valutaer. I forbndelse med optagelsen er der fastsat nterventonskurser for den portugsske escudo forhold tl de andre deltagerlandes valutaer. I forhold tl den danske krone er nterventonskur serne: Kabskurs: 4,1321 DKK pr. 100 PTE Salgskurs: 4,6586 DKK pr. 100 PTE ECU centralkursen for danske kroner er uændret 1.ECU= 7,84195 DKK. Interventonskurserne mellem de hdtdge EMS valutaer er lgeledes uændrede. 147

Okonomskpoltsk kalender 11. aprl Formandsskfte Socaldemokratet Pá en ekstraordnær kongres afleses Svend Auken af Poul Nyrup Rasmussen som partformand for Socal demokratet. 8. maj Forlg om aktverng af de ledge KV regerngen ndgár forlg med folketngets parter om job tl de ledge. Forlget omhandler bl.a. felgende elementer: Unge under 23 ár, der far kontanthjælp, ska have en ndslusnngslen pá 50 kr. tmen forste gang, de ska deltage et beskæftgelsesprojekt. Anden gang, den unge ledge ska deltage et beskæftgelsesprojekt blver lonnen 60 kr. tmen og derefter 67 kroner tmen. Ordnngen ska amde fra 1. aprl 1993. Kommunerne far plgt tl at gve unge under 25 Ar pà kontanthjælp et tlbud om beskæftgelse eller uddannelse. Det betyder, at kommunerne har plgt tl at gve unge under 25 Ar et tlbud om uddannelse eller beskæftgelse gennemsntlgt 20 tmer om ugen. Særlge erhvervszoner etableres geografsk afgransede omráder, der alle er præget af hej ledg hed. Erhvervszonerne er omráder, hvor nye vrksomheder med fordel kan sa sg ned, ford de ndtl udgangen af 1999 far en række gunstge vlkár: hurtgere afskrvnng af drftsmdler og bygnnger, frtagelse for ejendomsskatter, ngen stempelafgfter ved keb af fast ejendom zonerne, fravgelse af regler om arbejdstd og fere. Der ndfares en særlg servcefunkton, hvor vrksomheder med mndre end 5 ansatte ska kunne ansatte de ledge med tlskud peroder med spdsbelastnng. En medarbejder en vrksomhed ska kunne tage orlov for at vdereuddanne sg 4 uger og op tl 36 uger. (mens skal en ledg pá dagpenge have jobbet. 12. maj Folketnget vedtager traktaten om EF unonen Folketnget vedtager traktaten om EFunonen med 130 stemmer for, 25 stemmer mod og 1 blank stemme. 14. maj Ændrng of realkredtlov Folketnget vedtager nye udlánsregler for realkredtnsttutter, som ndebærer, at bolgejere kan fá omprorteret ekssterende Ian deres bolg. Lánet kan ombyttes tl mxlán med en maksmal lebetd pá 30 ár for helársbolger og 20 ár for sommerhuse. Desuden kan bolgejere lane tl samtlge dokumenterede udgfter tl om og tlbygnng samt vedlgeholdelse of deres bolg. Realkredtnsttutter vl desuden kunne yde sável bolgejere som sommerhusejere tllagslán uden bestemt formal. Lánene kan ydes som 20 árge mxán nden for 60 pct. at ejendommens værd. Lovændrngerne ndebærer ogsá, at to realkredtnsttutter, der er omdannet fra fonde eller forennger, kan fusonere tl et akteselskab. (Nr. 378/20. maj). 2. jun Folkeafstemnng om EF unonen Folkeafstemnngen om EF unonen resulterer et nej tl dansk tltrædelse of Den Europæske Unon. 50,7 pct. stemte nej, mens 49,3 pct. stemte ja. 19. jun Afgftsændrnger Folketnget vedtager en række love om vsse afgftsændrnger, der er nadvendge for at tlpasse en række danske afgfter tl EF's Indre Marked. Fra 1. oktober 1992 svares felgende afgfter: Afgften pá el nedsattes med 70 ere pr. flaske og pá vn med godt 4 kr. pr. flaske bordvn. (Nr. 493/24. jun). En afgftsdfferenterng mellem let deselole og almndelg deselole, sáledes at afgften of almndelg deselole blver 10 ore hejere pr. lter end afgften of let deselole. Det samme er tlfældet for petroleum tl motordrft. Desuden kan afgften af oleprodukter og gas, der anvendes som drvmddel regstrerede motorkeretajer eller som andet motorbrændstof, kke længere tlbagebetales tl de momsregstrerede vrksomheder. For sá vdt angár andet motorbrændstof end brændstof tl motorkoretajer gores der dog und tagelse for vrksomheder nævnt momslovens 25, dvs. jordbrug, husdyrbrug, gartner mv. For ultralet desel, der anvendes rutebler, ydes dog fuld afgftsgodtgerelse forhojet med 30 ere pr. lter. Afgftsdfferenterngen mellem let og almndelg deselole trader draft pr. 1. jul 1992, og det samme gelder for petroleum tl motordrft. Den forhajede afgftsgodtgerelse for ultralet deselole tl rutebler ndferes lgeledes pr. 1. jul 1992. (Nr. 494/24. jun). En godtgerelse of afgften pa autogas, der anvendes tl rutekersel med bus, det der yderlgere gves et tlskud pá 55 ere pr. lter. (Nr. 488/24. jun). Vægtafgften for lastbler og busser nedsættes. For deseldrevne hyrevogne og personbler sankes udlgnngsafgften, sáledes at det modsvarer omkostnngsstgnngen ved den hejere deselafgft. Ansvarsforskrngsafgften for lastbler og turstbusser sænkes. (Nr. 495/24. jun). Fra 1. oktober 1992:En 15 dages nedsattelse of kredttden for afgft of tobak, sprtus og chokolade mv. (Nr. 496/24. jun). 27. jun EF topmede Lssabon Pá et EF topmede Lssabon erklærede de evrge 11 EF lande, at de vl gá vdere med ratfcerngen of Maastrch aftalen, og at der ngen genforhandlng blver. Samtdg understregede de, at deren tl unonen star áben, og at EF vl afvente Danmarks udspl lebet of efteráret. EF landene erklærede sg parat tl sá hurtgt som mulgt at ndlede optagelsesforhandlnger med de EFTA lande, der vl nd EF. Men at de reelle optagelsesforhandlnger med ansegerne fra EFTA Sverge, Ostrg, Fnland, Schwez og mulgvs Norge ferst vl komme gang, nár unonstraktaten er ende lgt ratfceret. Pá topmedet blev det ogsá besluttet, at EF nu ska tl at kulegrave sn lovgvnng. EF landene ska Toretage en systematsk gennemgang af kke blot kommende, men ogsá ekssterende lovgvnng for at luge det ud, der kke lever op tl EFs sákaldte subsdartetsprn cp, hvlket betyder, at EF kke ska gá nd og lave lovgvnng pá omráder, hvor den bedst laves natonalt. 29. jun Ny storfuson Incentve og Kryoltselskabet Oresund meddeler, at de vl fusonere. Efter fusonen vl det nye selskab have en omsatnng pá 2,6 ma. med en eksportandel pá 80 procent. 2. jul Offentlggare /se af Zeuthen rapporten Zeuthen udvalget afleverer sn rapport, som omfatter en række analyser, der falder to grupper: aktverng af de ledge og en omlagnng af dagpengefnanserngen. Ifelge udvalget ska de ledge hjælpes langt hurtgere, og ndsatsen ska drgeres af 14 regonale arbejdsmarkedsrád, som kender de lokale problemer. Efterallerede tre máneder ska opstlles en ndvduel handlngsplan for ledge. Tlbud om job eller uddannelse ska vare mere málrettet end tdlgere. Endvdere foreslás, at der ogsá ska vere starre mulghed for jobrotaton. Arbejdslese far med lentlskud va jobrotaton mulghed for at overtage en fastansats arbejde, mens den fastansatte er pa efter uddannelse. Samtdg ska der vare fere arbejdstlbud det prvate erhvervslv, hvor erfarngen vser, at prvate jobtlbud oftere gver fast arbejde. Hvad angár fnanserng of dagpengesystemet har udvalget opstllet fre modeller for, hvordan arbejdsmarkedets betalng kan beregnes. Alle fre modeller tager udgangspunkt, at staten, arbejdsgverne og lonmodtagerne betaler en tredjedel hver: Arbejdsgveren ska betale 4.120 kr. pr. fuldtdsansat, og den fuldtdsansatte lenmodtager 3.060 kr. Arbejdsgveren ska betale 2,1 pct. af lonnen op tl 250.000 kr., men hejst 5.250 kr. Og lenmodtageren selv ska betale 1,6 pct. of sn len op tl 250.000 kr., men hest 4.000 kr. Arbejdsgveren ska betale 1,85 pct. of lennen, mens lenmodtageren ska betale 1,45 pct. of sn Ion. Arbejdsgveren ska betale 1,85 pct. af lonnen, mens lenmodtageren ska betale 2,2 pct. af sn len, men far samtdgt halveret st a kassekontngent. 12. aug. Den Nordamerkanske Frhandelsaftale USA, Canada og Mexco afslutter forhandlngerne om en omfattende frhandelsaftale. Aftalen, der skaber verdens sturste frhandelsomráde med 360 mo. for brugere, ventes tdlgst at trade kraft 1. januar 1994. 19. aug. Hafna trader betalngsstandsnng Hafna Holdng A/S standser sne betalnger samtdgt med, at alle aktverne overtures tl et nydannet selskab Hafna Holdng of 1992, som vdereferer det game selskabs aktvteter. 25. aug. Forslag tl fnanslov Fnansmnsteren fremsaetter lovforslag 303 at 25. august tl fnanslov for fnansáret 1993. 8. sep. Fnsk devaluerng og svensk renteopskrvnng Fnland beslutter at lade kursen pá fnske mark falde med omkrng 15 pct. værd. Den fnske devaluerng skaber pank Sverge, hvor den svenske centralbank haver renten tl 24 pct. Det fortsatte pres pá den svenske krone far den svenske centralbank tl at have renten op tl 500 pct. I kelvandet pá fnmarkens sammenbrud og den svenske valutakrse felger den værste valutauro Europa sden anden verdenskrg. 20. sep. Fransk folkeafstemnng om EFunonen Afstemnngen om EFunonen Frankrg resulterer et knebent ja pa 51,05 pct. tl tltrædelse af Den Europaske Unon, mod et nej pá 48,95 pct. Det knebne franske nej forventes felge nogle poltske udtalelser, at kunne fá en gunstg ndvrknng pá Danmarks mulgheder for at opná en forhandlngslasnng med resten af EF. 26. nov. Fnanslovsforlg KVregerngen ndgár aftale med Socaldemokratet, Radkale Venstre, CentrumDemokraterne, og Krstelgt Folkepart om fnansloven for 1993. Forlgets hovedformál er at skabe 20.00030.000 nye arbejdspladser den prvate sektor om ret de recta to ár uden at age statsunderskuddet. Forlget omhandler bl.a. felgende elementer: Arbejdslases ret og plgt tl at modtage et uddannelsestlbud mellem ferste og andet arbejdstlbud ophves. Ungdomsydelsesordnngen andres saledes, at det kun er de 2124 árge pá kontanthjalp, der ska have tlbudt beskæftgelse efter 3 maneders ledghed. Afsættelse af fere penge tl voksen og efteruddannelserne ved bl.a. at forheje AUDbdraget. 148

Datacentralen, 1992. I 1996. 1998. Ordnngen om at gve statstlskud tl at reparere og vedlgeholde helársbolger og frtdsbolger forlanges, og belobet forhojes tl 10.000 kr. árlgt. Der ndfores fr adgang tl at optage 30árge tllagslán med skkerhed fast ejendom pá mxlánsvlkár for helársbolger og sommerhuse nden for henholdsvs en 80 procents og en 60 procents lánegranse. Maksmal lobetd for lán tl erhverv og sommerhuse forlænges samtdg tl 30 ár. Anlæggelse af en række jyske motorveje og tverveje fremrykkes. Stræknngen OdensePadborg fortsattes med at blve elektrfceret samtdg med, at DSB ska ndkobe nye eltog. Kommunerne far bedre lánemulgheder for at kunne nvestere et nyt kloaksystem. For at effektvsere energforsynngen modernseres og ombygges ældre elvarker, og fjernvarmebarker omstlles tl decentral kraftvarme. Ombygnng og renoverng af utdssvarende statslge ejendomme. Der ndferes en garantordnng med en arlg ramme pá 1 ma. kroner to ár som skkerhed for rskovllg kaptal tl nye vrksomheder og nye aktvteter mndre vrksomheder nden for fremstllng, bygge og anlag. Eksporten ska styrkes bl.a. ved at forlænge netvarksordnngen og skabe mulghed for, at smá og mellemstore vrksomheder kan deltage nternatonale lctatoner. Alle lonmodtagere fár mulghed for at fá deres opsparng Lonmodtagernes Dyrtdsfond, nár de fylder 60 ár stedet for 67 ár. Opsparngen kan dog ferst haves, nár tlgodehavender pá en eventuel kaptalpenson er hævet. Staten vl snp akter TeleDanmark, GroBank, Kobenhavns Lufthavn og Erhvervskredtrádet. Akasserne ska fremover ndbetale de opkrævede medlemsbdrag tl staten hver maned. Dette vl gve staten en lkvdtetsgevnst 1993 pá 600 mo. kr. Medlemsbdragene tl akasserne ajar Ares, sá de fastsattes pá baggrund af det galdende dagpengebelob. 12. dec. EF topmade Ednburgh Pá EF topmodet Ednburgh opfyldes de danske krav tl en dansk saraftale om EF Unonen. Ednburgh aftalen omhandler bl.a. felgende punkter. Der er tale om en jurdsk bndende aftale, som lober lge sá lange som Maastrcht traktaten. Aftalen tvnger kke Danmark Ind et falles EFforsvar eller tl at blve medlem of forsvarsorgansatonen Vestunonen. Danmark har ret tl kke at lade samarbejdet om bl.a. polt og ndvandrng blve en del of EFmasknen. Om unonsborgerskabet klargares det, at Danmark accepterer de rettgheder, som er ndeholdt Maastrcht, men at Danmark har ret tl at sge nej tl en udvdelse af begrebet. Danmark er kke bundet of den okonomske unons tredje fase med falles mont, Felles centralbank og en falles ekonomsk poltk. 17. dec. Fnansloven vedtages KV regerngen, Socaldemokratet, Centrum Demokraterne, Krstelgt Folkepart, Radkale Venstre vedtager fnansloven for 1993. Socalstsk Folkepart og Fremskrdtspartet stemmer mod. De samlede ndtægter pá drfts, anlægs og udlánsbudgettet anslás for 1993 tl 307,4 ma. kr. og de samlede udgfter nklusve renter of statsgæld tl 351,3 ma. kr. De tlsvarende tal for 1992 anslás tl henholdsvs 295,1 ma. kr. og 330,0 ma. kr. Bruttof Okonomskpoltsk kalender nanserngsbehovet (bruttokasseunderskuddet) forventes 1993 at blve pá 122,6 ma. kr. mod 142,8 ma. kr. Den nomnelle statsgald (uden fradrag for Den Socale Pensonsfonds aktver) skonnes fnansloven for 1993 at belebe sg tl 629,6 ma. kr. ved udgangen af 1993, hvor den ved udgangen af 1992 var pá 584,4 ma. kr. Rentebyrden pá denne geld anslás tl 59,0 ma. kr. 1993 mod 52,9 ma. kr. 1992. 1993 1. jan. Tjekkoslovaket opleses Tjekkoslovaket opleses to nye stater: Tjekket og Slovaket. 14. jan. Offentlggerelse al Taml rapporten Pá baggrund of Taml rapportens konklusoner ndgver statsmnster Poul Schlüter KV regerngens afskedsbegerng. 25. jan. Ny dansk regerng Forhandlngerne om dannelse af en ny regerng afsluttes med dannelsen af en regerng bestáende af Socaldemokratet, Centrum Demokraterne, Radkale Venstre og Krstelgt Folkepart. Regerngen ledes af Poul Nyrup Rasmussen. 15. feb. Overenskomstaftale pa ndustromradet Co ndustr og Dansk Industr ndgár forlg, som ndebarer at mndstelonnen forhojes med 1 kr. tmen fra 1. marts 1993, med 1,35 kr. 1. marts 1994 og gen med 1,35 kr. fra 1. februar 1995. Mndstelonnen nár hermed op pá 69,70 tmen. Foruden loftet mn mallenssatsen har ndustren skret sg fuld Ion under de forste 14 dages sygefravær gældende fra 1. marts 1994, og arbejdsmarkedspensonen blver hævet fra de nuværende 0,9 pct. of lonnen tl 1,2 pct. pr. 1. jul 1994. 19. feb. Statslgt overenskomstforlg De statsansatte, reprasenteret ved CFU, ndgár for lg med fnansmnsteren. Ved Forlget fár de statsansatte en lonstgnng pá 2,5 pct. over de næste to ár. Det forste ár vl lenstgnngen vere 0,5 pct. og 1 pct. naste ár. Den resterende ene procent dakker bl.a. den árlge pensonsudbygnng pá 0,9 pct. og en pulje tl en statslg uddannelseslon, som ndebrer, at omkrng 1.000 statsansatte kan komme pá uddannelsesorlov op tl 20 uger og fá suppleret fra dagpengene op tl deres normale len. Den automatske regulerngsordnng fortsattes og forventes at gve 0,6 pct. 1993. Lokallenspuljen udbygges med 0,2 pct., som tages fra regulerngsordnngen. Forlget gver ogsá mere fleksble regler for ansatte, der ensker at forlade arbejdsmarkedet gradvst. Ansatte over 55 ár kan fremover benytte en senorordnng, hvor arbejdstden gradvs kan sattes ned fra 36 tmer tl 22 tmer om ugen. 25. feb. Kommunalt overenskomstforlg De kommunalt ansatte, reprasenteret ved KTO, ndgár forlg med de kommunale arbejdsgvere. Over enskomstresultatet lgner hovedtræk aftalen pá det statslge omráde. Forlget ndebærer en lonstgnng pá 2,52 pct. de næste to ár. De kommunalt ansatte fár 0,51 pct. mere len den ferste apr, 0,49 pct. tl oktober 1993 og 1,52 pct. aprl 1994. Forlget ndeholder desuden en udbygnng at pensonsordnngerne pá 300 mo. kr. og en forhojelse of lokallenspuljen med 40 pct. 29. aprl Ændrng af realrenteafgftsloven Folketnget vedtager at suspendere de begransnnger, der galder for realafgftsplgtges adgang tl at nvestere realrenteafgftsfrt bygger. Der er des tale om ophavelse of kvotebegrænsnngen for de nævnte nvesternger (nkl. forbedrnger), des om ndforelse of afgftsfrhed for alt nybygger, der pábegyndes 1993 og 1994. (Nr. 274/6. maj). 30. aprl Amtskommunal grundskyldsgrænse Folketnget vedtager, at den amtskommunale grundskyldspromlle fra og med skatteáret 1994 fortsat udskrves med 10 promlle. (Nr. 260/6. maj). 30. aprl Ophævelse af stempelafgfter Med vrknng fra 24. marts 1993 vedtager Folketnget at ophæve den del of kartoffelkuren, der handlede om betalng of stempelafgfter forbndelse med bla. bolgkob, forbrugslán og kredtter. Samtdg er skoder ved overdragelse of ejerbolger frtaget for stem pelafgft (rem tl udgangen af oktober 1993. (Nr. 244/3. maj). 10. maj Hafna Holdng gar konkurs Hafna Holdng A/S ndgver konkursbegarng tl Soog Handelsretten. 18. maj Folkeafstemnng om EF unonen Folkeafstemnngen om EF unonen resulterer et ja tl dansk tltradelse of Den Europaske Unon. 56,7 pct. stemte ja, mens 43,3 pct. stemte nej. 24. jun Skattereformen Folketnget vedtager en rakke love, der tlsammen udgor skattereformen.skat pá personer. Der fore tages en omlægnng of skatteskalaerne, der hovedtrek gar ud pá felgende: Den nuværende statsskat pá 22 pct. of den skatteplgtge ndkomst nedsattes og opdeles to skalatrn: Skatteplgtge ndkomster ndtl 130.000 kr. beskattes 1994 med en bundskat pá 14,5 pct. Bundskatten (alder gradvst tl 8 pct. 1998. Lgnngsmassge fradrag og personfradrag fradrages altd pá dette trn of skatten. Skatteplgtge ndkomster over 130.000 kr. beskattes 1994 yderlgere med en ny mellemskat, der 1994 er pá 4,5 pct. Skatten stger tl 6 pct. for ndkomstáret 1997. Ægtefaller fár hver et bundfradrag pá 130.000 kr., og uudnyttet bundfradrag kan udnyttes of den anden ægtefalle. Den nuværende 6 pct's skat ska afvkles over tre ár, og bortfalder heft 1996. Allerede fra næste ár ska postv kaptalndkomst kke langere ndgá beregnngsgrundlaget pá dette trn.12 pct.'s skatten nu ogsá kaldet topskatten, haves gradvst tl 15 pct. I beregnngsgrundlaget ndgár ud over lonndkomst nu ogsá postv kaptalndkomst over 20.000 kr. for enlge og over 40.000 kr. for agtepar. Bundfradraget for topskatten vl 1994 udgere ca. 235.000 kr.det skrá skatteloft nedsattes 1994 tl 65 pct. faldende tl 58 pct. Og det hdtdge 3 pct.'s fradrag ophaves fra 1994. (Nr. 480/30. jun). skatteomlagnngen ndgár ogsá en udvdet beskatnng of frynsegoder som fx fr bl og telefon. Som folge af nedsattelsen of margnalskatten vl frynsegoder blve beskattet med en lavere skatteprocent. For fr bl tl rádghed ndferes en fast sats beregnet ud fra nyvarden, som udgor 20 pct. 1994 stgende tl 23 pct. 1997. Satsen beregnes dog altd pá grundlag of en verd pá mndst 150.000 kr. og hejest 400.000 kr. I det tredje ár efter anskaffelse nedsættes nyværden of blen tl 75 pct. (Nr. 483/30. jun). Reglerne om befordrngsfradrag andres, sáledes at det forst vl vare mulgt at opná fradrag for afstande over 24 km. For afstande mellem 54 og 100 km haves befordrngsfradraget ved, at klometersatsen 149

I Okonomskpoltsk kalender haves fra 29 ore tl 1,17 kr., over 100 km er satsen 0,29 kr. pr. km. (Nr. 482/30. jun). Fra 1994 gennemfores en nedsattelse of lejevarden for bolgejere fra 2,5 tl 2,0 pct. for huse med en verd under 1,4 mll. kr. og fra 7,5 tl 6,0 pct. for huse med en ejendomsvard pá over 1,4 mll. kr. (Nr. 423/25. jun). Forbrugsrenteafgften, der blev betalt 1987, tlbagebetales. Det samme Balder ndestáender pá vsse pensonsopsparngskont mv. Alle tlbagebetalnger pálagges en afgft pá 40 pct.(nr. 424/30. jun). Skattesatserne for akteudbytte nedsattes. Dette ndebarer, at skatten pá aktendkomst under 31.700 kr. blver pa 30 pct. for ndkomstárene 1993 95 og pá 25 pct. fra og med ndkomstáret 1996. (Nr. 421/25. jun). Erhvervsskat. De vasentlgste elementer skattereformen for erhvervene er: Kaptaltlforselsafgften ophaves med vrknng fra 1993, og akteomsatnngsafgften reduceres tl 0,5 pct. fra 1995. (Nr. 422/25. jun) Afskaffelse of udlandslempelsen ska ske ved en aftrapnng over de naste seks ár. Det betyder, at der for ndkomstáret 1994 gves 6/7 at den beregnede fulde lempelse, 5/7 for 1995, 4/7 for 1996, 3/7 for 1997, 2/7 for 1998, 1/7 for 1999. Dvs. at lempelsen (alder hell bort fra og med ndkomstáret 2000. (Nr. 486/30. jun). Adgangen tl at henlagge nvesterngsfonds nedsattes tl 20 pct. of overskuddet for ndkomstáret 1995, 15 pct. for 1996 og 19 pct. for 1997, for heft at bortfalde for ndkomstáret 1998 og folgende ár. Belob, der er henlagt tl og med ndkomstáret 1997, kan anvendes efter galdende regler, dvs. som hovedregel op tl 6 ár efter henlaggelsen. Desuden fortsattes den gangvarende aftrapnng of fradrag for nedskrvnnger pa varelagre ud over 1996, sáledes at adgangen tl nedskrvnnger (alder helt vak 1998. (Nr. 484/30. jun). Der ndferes gradvst en goodwll beskatnng, som vl udgere 25 pct. of avanceandelen 1993 stgende tl 100 pct. 1996. (Nr. 428/25. jun). 24. jun Afgftsændrnger Folketnget vedtager en rakke afgftsandrnger, de sákaldte gronne afgfter: Fra 1994 ndfores en afgft pá bareposer. Afgften udgor ca. 50 ore pr. standardpost. (nr. 488/30. jun). Fra 1994 forhojes benznafgften med 30 ore stgende tl 47 ere 1998, og deselafgften forhojes med 10 ore fra 1997. Begge afgfter forhejes yderlgere med 46 ore pr. lter afhangg af eventuelle tyske afgftstgnnger. (Nr. 489/30. jun). Afgften af stenkul, brunkul og koks forhojes gradvst med alt henholdsvs 350 kr., 621 kr. og 259 kr. pr. ton lobet af peroden 1995 1997. (Nr. 490/30. jun). Elafgften forhejes gradvst lebet af peroden 1994 1998. Forhojelsen udgor 3 ore pr. kwh 1994 og stger tl 19 ere 1998. (Nr. 491/30. jun). Fra 1. januar 1994 skal der betales vandafgft pá 1 kr. pr. kubkmeter stgende tl 5 kr. 1998. Momsregstrerede vrksomheder vl kunne fá refunderet vandafgften, dog kke lberale erhverv og forlystelser. (Nr. 468/30. jun). Affaldsafgften forhojes fra 1. januar 1997. Den dfferenteres efter felgende satser: 1) Affald, der leyeres tl forbrandng, pálagges en afgft pá 210 kr. pr. ton. 2) Affald, der leyeres tl deponerng, pálagges en afgft pa 285 kr. pr. ton. 3) Affald, der anvendes tl elfremstllng eller tl samprodukton af elektrctet og varme, pálagges en afgft pá 160 kr. pr. ton, som er den galdende afgftsats for forbrandngsaffald. (Nr. 493/30. jun). Regstrerngsafgften for varevogne mellem 2 og 3 ton stger tl 30.000 kr., mens den for varevogne pá mellem 3 og 4 ton stger tl 19.000 kr. Smá busser, der kke anvendes fl erhvervsmassg korsel, pálagges en afgft pá 60 pct. of den del of den afgftsplgtge verd, der overstger 6.100 kr. Regstrerngsafgften pá motorcykler lempes, mens valu taudlejnngsbler slpper for afgft. (Nr. 429/25. jun). 25. jun Arbejdsmarkedsreform Som et led arbejdsmarkedsreformen vedtager folketnget at omlagge dagpengesystemet fra 1. januar 1994. De nye regler ndebarer, at den ledge sammenlagt kan blve dagpengesystemet n ar nklusve to Ars orlov fl uddannelse /bornepasnng.selve den dagpengeberettgede perode bestár of to dele: 1) Ferste del varer fre ár, hvor den ledge kan fá dagpenge efter de galdende dagpengeregler. I peroden har den ledge ret tl 1 ars uddannelse og/eller jobtlbud. Etter et Ars ledghed kan man valge et ár at kombnere dagpenge med ndtagter fra smájob. Ud over at modtage 80 pct. of hojeste dagpengesats ma man samtdg tjene maksmalt 27.500 kr. pá et ár. I peroden omfattes den ledge kke of»radghedsforplgtelsen«. 2) Anden del, der varer tre ár, kan ogsá udbygges med orlov. I peroden vl det lgeledes vare mulgt at kombnere dagpengesatsen med ndtagter fra smajob efter ovenfor navnte model. De nye dagpengeregler skrer bl.a. ogsá, at ngen ledge over 50 ár, der ovrgt opfylder efterlonsbetngelserne, mster dagpengeretten, for de gar pa efterlon. Og ledge, der er fyldt 50, vl frem tl udgangen of 1996, kunne fá udbetalt overgangsydelse, der udgor 82 pct. of hojeste dagpengesats og dag udbetales fl ledge mellem 55 og 59. Modtagere af overgangsydelse far som forseg lgeledes mulghed for at kombnere ydelsen med ndtagter fra smájob. (Nr. 436/30. jun). Andre elementer arbejdsmarkedsreformen er bl.a. folgende: Fra 1. januar 1994 er det mulgt at valge mellem 3 typer orlov op tl et ar. Der er tale om en forlangelse og udvdelse af ekssterende ordnnger. 1) Orlov fl uddannelse. Ordnngen kan benyttes of personer over 25 ár, der er medlem of en A kasse og har haft arbejde mndst 3 ár nden for de sdste 5 ár. Orloven ska aftales med arbejdsgveren. Ogsá forskrede ledge og selvstandge erhvervsdrvende kan fa uddannelsesorlov. Under orloven udbetales et beleb svarende fl hejeste dagpengesats. Fra 1. aprl 1995 nedsattes ydelsen dog tl 80 pct. of hejeste dagpengesats. 2) Orlov tl sabbat. Betngelserne er de samme som for uddannelsesorloven. Dog er det en forudsatnng, at arbejdsgveren ansatter en ledg orlovsperoden. Orlovsydelsen udgor 80 pct. at hojeste dagpengesats. 3) Orlov tl at passe barn mellem 0 8 ár. Foraldre, der enten er beskaftgede lonmodtagere, selystandge, forskrede ledge eller kontanthjalpsmodtagere, har mulghed for at fá orlov tl at passe born en perode pá hejst 52 uger. (Nr. 435/30. jun). For ledge pa kontanthjalp gennemfores forbedrnger og egede mulgheder for aktverng. Unge kontanthjalpsmodtagere under 25 ár far fortsat ungdomsydelse, med tlbud om beskaftgelse efter en vstatonsperode. Peroden med tlbud om beskaftgelse eller uddannelse Torlanges fra de galdende 5 máneder tl 6 máneder, og der skal altd gves tlbud om mndst 20 tmers aktverng. Der gennemfores en udvdet rádgvnng og vejlednng og skrng of tlbud fl kontanthjalpsmodtagerne. Kontanthjalpsmodtagere ska senest efter 3 máneder have udarbejdet en plan for deres vdere forlob, herunder beskaftgelsestlbud, uddannelsestlbud mv. Senest efter 12 máneder med kontanthjalp ska der gves tlbud om aktverng, jobtranng eller uddannelse. Fnanserng of kommunernes tlbud om beskaftgelse og uddannelse tl kontanthjalpsmodtagere forenkles. Tl aktverngen of kontanthjalpsmodtagere, udover ungdomsydelsen, far den enkelte kommune fremover udbetalt statens bdrag som en fast pulje penge hvert Ar. Et centralt element arbejdsmarkedsreformen er en styrket uddannelsesndsats. Der ska derfor etableres alt 20.000 nye uddannelsespladser. De 10.000 pladser ndenfor de ordnare uddannelser, sasom de vderegaende og erhvervsrettede uddannelsesomráder, samt EGU (erhvervsgrunduddannelsen). Endnu 10.000 pladser ska etableres nden for voksen og efteruddannelsesomrádet. 25. jun lndfarelse of arbejdsmarkedsbdrag forbndelse med skattereformen vedtager folketnget at ndfere en ny bruttoskat, der skal vare med fl at fnansere tre nye arbejdmarkedsfonde: en dag pengefond, en aktverngsfond og en sygedagpengefond. Fra 1. januar 1994 ska lonmodtagere og selystandge erhvervsdrvende betale 5 pct. of bruttolonnen. Bruttoskatten eller arbejdsmarkedsbdraget, som skatten ogsá kaldes, stger gradvst fl 8 pct. 1997. Arbejdsgvere ska tdlgst betale et bdrag 1997. (Nr. 448/30. jun). 25. jun Bruttofcerng of kontanthjmlp Folketnget vedtager at omlagge bstandshjalpen, sá bstandsmodtagere far udbetalt en skatteplgtg brut toydelse svarende tl dagpenge. Fra 1. januar 1994 vl personer, der har forsorgerplgt over for born, fa 80 pct. af dagpengemaksmum, dvs. 8.852 kr. Personer uden forsergerplgt vl fá 6.634 kr. Reglerne for unge under 23 vl fortsat galde, men ogsá her vl ydelsen blve en bruttoydelse. 31. aug. Forslag tl fnanslov Fnansmnsteren fremsatter lovforslag 347 of 31. august tl fnanslov for fnansáret 1994. 5. okt. Regerngsprogram Folketngsáret starter med statsmnsterens abnngstale. Talen ndeholder bl.a. folgende hensgtserklarnger: Kravet om beskaftgelse for at blve optaget en A kasse ska ophaves. I stedet kan man optages, sá snart der forelgger dokumentaton for beskaftgelse. Foraldre pa barselsorlov ska have bedre mulgheder for at deltage faglge aktvteter, og ferereglerne for folk pa barselsorlov ska gores mere fleksble. Smábornsfamler ska nden udgangen of 1995 have pasnngstlbud senest 12 maneder efter bar nets fedsel. Realkredtloven ska andres for at skre en vs rskosprednng nsttutternes engagementer. Samtdg overvejes det at ndfore stáende Ian tl ejerbolger sáledes at kun renterne afdrages lanets lebetd. Det ska skres, at pensonster, der har udstedt pantebreve for bolgydelseslán, ska kunne konvertere lánene med de nye realkredtlán. Statten tl forbedrnger of bolger ska udvdes, sa der ogsá ska kunne gves tlskud tl nstallaton of gas, vand og varmemálere forbndelse med ndforelse of de grenne afgfter fra 1994. El apparater ska opfylde vsse krav, sá de kke bruger for meget energ. Apparater, der kke opfylder kravene, kan udelukkes fra markedet. Loven ska foot og fremmest galde husholdnngsappara ter, men senere ogsá el udstyr ndustren. 150

strgsk Mljebeskyttelseloven ska andres, sa vrksomheder kan palagges at rydde op, hvs de har for urenet en nabogrund. Samtdg ska oprydnng af game affaldsdepoter fremskyndes og effektvseres. Inddrvelse of restancer tt det offentge ska for bedres ved at myndghederne kan trakke op tt 20 procent of 'armen. Reglerne for restskat ska andres for at forhndre folk bevdst at spekulere for lave forskudsregstrernger. Der ska grbes nd over for skattemassgt betngede handler med underskudsselskaber, der udeukkende har tt formal at slppe for at betale skat. Der ska gennemfares Adge ejendomsvurdernger fra 1996. Industrmnsteren ska serlge tlfalde kunne gve kommunerne dspensaton tl at gve enkelte vrksomheder ekonomsk stette forbndelse med erhvervsudvklngsprojekter. Servcesektoren ska udvkles, s ledes at lanmodtagere ska kunne kebe rengerng og havepasnng. Steffen tl danske nvesternger Osteuropa ska forages fra 1 tl 2 ma. kr. Pengene ska anvendes som garant tl danske vrksomheder for tab forbndelse med nynvesternger astlandene. Fra 1989 ska alle personbler, der er mere end fre ar game, synes hvert andet r. 14. dec. Nye regler for den globale handel 117 lande godkender den nye GATT handelsaftale, som bl.a. ndeholder folgende elementer: Nedskernger landbrugsstetten, lempelgere restrktoner pa tekstlmporten, nye regler for dumpng, en bedre skrng af ophaysrettgheder og patenter, og de ferste nternatonale regler for handel med tjenestydelser fnden for bank og turstsektoren. Endvdere ska GATT fra 1. januar 1995 erstattes af en ny organsaton, Multlateral Trade Organsaton, MTO, som ska kunne splle en langt mere aktv rote end GATT. 16. dec. Fnansloven vedtages Regerngsparterne, Venstre og Det Konservatve Folkepart vedtager fnansloven for 1994. Socalstsk Folkepart og Fremskrdtspartet stemmer mod. De samlede ndtagter pa drfts, anlags og udlansbudgettet anslás for 1994 tl 334,5 ma. kr. og de samlede udgfter nklusve renter af statsgald tt 388,9 ma. kr. De tlsvarende tal for 1993 anslás tl henholdsvs 310,6 ma. kr. og 362,3 ma. kr. Bruttofnanserngsbehovet (bruttokasseunderskuddet) forventes 1994 at blve pa 119,9 ma. kr. mod 137,8 ma. kr. 1993. Den nomnelle statsgald (uden fradrag for Den Socale Pensonsfonds aktver) skennes fnansloven for 1994 at belobe sg tl 701,4 ma. kr. ved udgangen af 1994, hvor den ved udgangen af 1993 var pa 645,4 ma. kr. Rentebyrden pa denne geld anslás tt 62,7 ma. kr. 1994 mod 61,5 ma kr. 1993. 17. dec. Regler for bernepasnngsorlov Folketnget vedtager, at lanmodtagere ska have varet ansat tre máneder, for de kan udnytte deres ret tl bernepasnngsorlov. Og lenmodtageren ska varse sn orlov senest fre uger for og tdlgst 26 uger nden, orloven begynder. (Nr. 1065/22. dec.). 17. dec. Enklere regler for optagelse en arbejdsleshedskasse Folketnget vedtager at forenkle reglerne for at blve optaget en akasse. En lenmodtager ska vare beskaftgese med eller uden offentlgt tlskud, nár vedkommende sager optagelse. Retten tl dagpenge er fortsat betnget af et ars medlemsskab af en Okonomskpoltsk kalender a kasse og et krav om beskaftgelse 26 uger nden for de seneste tre r. Her taller arbejde med offentlg stette kke langere med. (Nr. 1062/22. dec.). 17 dec. Skrotnng of game bler Folketnget vedtager, at blejere kan fa tlbagebetalt op tl 6.500 kr. af regstrerngsafgften, hvs de lader deres game bl skrotte. Blen ska sá fald vere regsreret for 1. januar 1984. Tlbudet glder havandet r, men belobet nedsattes med 2.000 kr. pr. halve ar og bortfalder heft mdt 1995. Skrotnngspramerngen fnanseres ved at fremrykke en mn dre forhejelse of benznafgften pa 5 ere pr. lter hver den 1. apr og 1. oktober 1994 and 1995. (Nr. 1121/22. dec.). 1994 22. marts Oph&velse of begrmnsnnger pá kredtkeb Folketnget andrer loven om kredtaftaler, hvlket ndebarer at kravet om en udbetalng pa mndst 30 pct. ved kredtkeb med ejendomsforbehold sattes ned tl 20 pct. Afdragsreglerne for kontokob, hvor man hver maned ska betale mndst 5 pct. af saldoen for den foregaende perod, afskaffes. De nye andrnger betyder, at betngelserne blver de samme som for 1986, da begransnngerne forbndelse med kartoffekuren blev lagt nd loven. 5. aprl Ændrng al realkredtloven Folketnget vedtager at andre realkredtloven. Den nye udformnng af loven betyder des, at realkredtnsttutternes engagementer med enkelfkunder kke má overstge 25 pct. of nsttuttets ansvarlge kaptal, des at alle store engagementer, dvs. dem der udgar 10 pct. eller mere of den ansvarlge kaptal, hvert kvartal ska ndberettes tl Fnanstlsynet. Det samlede beleb af et realkredtnsttuts store engagementer ma kke udgere mere end 800 pct. af nsttuttets ansvarlge kaptal. 19. aprl Mndre tlskud tt bolgforbedrnger Folketnget vedtager at senke tlskuddene tt bolgforbedrnger. Tlskudsprocenten er nedsat fra 50 tl 40 pct., og for alle typer bolger er det maksmale tlskudsbelob sat ned fra 10.000 tl 7.000 kr., bortset fra fredede og bevarngsværdge bygnnger. For dem er det maksmale tlskud sat ned fra 50.000 tl 35.000 kr. Frtdshuse kan for fremtden alene fa tlskud tl forbrugsmalere. Tlskuddet tl ndvduelle forbrugsm lere er nedsat fra 8.000 tl 7.000 kr. og tl fallesm lere fra 25.000 tl 20.000 kr. 5. maj Ændrng of momsloven Med vrknng fra 1. jul 1994 vedtager folketnget en rakke endrnger af momsloven. Loven er nu systematsk og sproglgt tlpasset 6. momsdrektv. Der tl kommer, at en rakke bestemmelser, der tdlgere var ndeholdt bekendtgerelser, nu er medtaget /oven. Desuden ndeholder loven fere egentlge andrnger: I loven er nu ndarbejdet 7. momsdrektv om brugte varer, herunder kunstgenstande, antkvteter og bler. Den nye EU ordnng betyder, at salg mellem prvate er stadg frtaget for moms og formalteter. Nar det drejer sg om salg erhvervsejemed, ska der svares moms af fortjenesten og kke of hele varens verd. Beskatnngen fnder sted salgslandet. Den samlede transport forbndelse med fergeoverfart tl de ovrge EU lande frtages for afgft. Derudover medferer loven bl.a., at koncerner med bade momsplgtge og momsfre aktvteter under vser betngelser kan fallesregstreres, at vrksomheders ret tl at fradrage betngede rabatter udvdes tt ogsa at gae rabat tl prvate, og at erhvervsrettet kursusvrksomhed nddrages under momsplgten. Refuson of udgften for udenlandske tursters momsfrekob Danmark sattes ned fra 600 tl 300 kr. (Nr. 375/18. maj). 5. maj Adge ejendomsvurdernger Fra 1. januar 1996 ndfares der artge ejendomsvurdernger med rlg klageadgang. Dog blver der en sarlg overgangsordnng fra 1996 98, og de nuvarende regler med skematsk arsregulerng mellem de almndelge vurdernger ska anvendes sdste gang pr. 1. januar 1997. Der ndferes ogsa en ny struktur pa vurderngsomr det, vurderngsorgansatonen ska dog fortsat vare statslg. Skattemnsteren udpeger et vurderngsrad, der ska bests af en vurderngsformand og to vurderngsmand. 24. maj Delefterlen tt 60 66 arge 60 66 rge far fra naste ar ret tl delefterlen, hvs de gar ned arbejdstd. Ordnngen er et supplement tl den almndelge efterlan, og der galder de samme betngelser for udbetalng af begge ydelser. Efter loven om delefterlen beregnes den, for hver tme arbejdstden nedsattes, med et fast beleb pa 82 pct. af det maksmale dagpengebelob pr. tme. 9. jun Valg fl Europa Parlamentet Der afholdes valg tl Europa Parlamentet, som resulterer felgende procentvse stemmefordelng: Socaldemokratet 15,8 Radkale Venstre 8,5 Konservatve Folkepart 17,7 Centrum Demokraterne 0,9 Socalstsk Folkepart 8,6 JunBevagelsen 15,2 Folkebevagelsen mod EF Unonen 10,3 Krstelgt Folkepart 1,1 Venstre 19,0 Fremskrdtspartet 5,3 I alt 100,0 Ovennavnte stemmefordelng gver felgende kanddatfordelng: 4 kanddater tl Venstre, 3 kanddater tl Socaldemokratet og Det Konservatve Folkepart, 2 kanddater tl JunBevagelsen og Folkebevagelsen mod EFUnonen og 1 kanddat tl Det Radkale Venstre og Socalstsk Folkepart. 12. Jun : folkeafstemnng om EU En folkeafstemnng Ostrg om optagelse EU resulterer et ja tl Ostrgsk medlemskab af Den Europaske Unon fra 1. januar 1995. 26. jun EUtopmede pá Korfu Pa et EUtopmede pa Korfu udsendes en hensgtserklarng om, at man senest 1996 ska have fundet pengene tl varksattelsen af en Europask trafkplan om nye motorveje, broer og hajhastghedstoge. Samtdg ska en gruppe udpege de omrader, hvor EUlandene kan forenkle lovgvnngen og fjerne bureaukratske regler, der bremser for en bedre konkurrenceevne. Det lykkedes kke at na tl enghed om udnavnesen af en ny formand for EuropaKommssonen. 151

Danmarks Statstk nformerer Adresse Danmarks Statstk Sejrogade 11 Tlf. 39 17 2100 Kobenhavn 0 Fax 31 18 39 17 48 01 Drekte Abonnement, publkatoner.. 39 17 30 20 telefonnumre Adressesalg. _.._.._. 39 17 36 31 Bblotek.... _......_. 39 17 30 30 Danmarks Statstks talesystem.._.._._ 39 17 35 10 Databanker..._... 39 17 31 50 Markedsstatstk, KAS Kommune Ars Servce system 39 17 36 82 Salg, prstal......._. 39 17 34 30, publkatoner. _.. _ 39 17 30 20 Servceopgaver, generelt. _... 39 17 36 94 Udenrgshandelsoplysnng... 39 17 33 30 Faxservce Talesystem Bblotek Publkatoner Databanker Servceopgaver Det er mulgt at tlslutte sg en daglg faxservce, hvor man hver dag mellem kl. 13 og 14 modtager en fax med oplysnnger om planlagte offentlggerelser de kommende 8 dage. Rng og her nærmere pá tlf. 39 17 30 10. Ved hjælp af Danmarks Statstks Talesystem tryk 39 17 35 10 kan De fâ adgang tl de senest offentlggjorte tal nden for omrâderne: Forbruger og nettoprsndeks Udenrgshandel Ledghed Kaptelstakster Regulerngsndeks for bolgbygger De kan ogsâ fá oplysnng om planlagte offentlggerelser. Danmarks Statstks bblotek har bent: mandag onsdag kl. 1016 torsdag kl. 1019 fredag kl. 1015 Danmarks Statstk udgver en række publkatoner. De mest kendte er: Nyt fra Danmarks Statstk Statstske Efterretnnger Statstsk ârbog Statstsk társoversgt De kan fá tlsendt en komplet publkatonsfortegnelse. Begerne krabes gennem boghandelen eller Danmarks Statstk, telefon 39 17 30 20. Danmarks Statstk har fre store databanker, der er Atone for offentlgheden: KSDB en kommunalstatstsk databank med oplysnnger pá kommunenveau DSTB en tdsseredatabank med konjunkturbelysende ekonomske tdsserer ESDB en erhvervsstatstsk databank med detaljerede oplysnnger om udenrgshandel, produkton, omsætnng og forbrug ABBA arbejdsmarkedsstatstkkens brugerbank Abonnementsordnnger kan etableres lgesom det er mulgt at bestlle specalkersler ndenfor de fleste emneomrâder. Rng og her nærmere. 152

Társoversgten p3 dskette Tabelmateralet tl Statstsk tarsoversgt kan kr bes pa dskette. Tabellerne kan fas fere forskellge regnearksformater. Hver enkelt tabelsde lgger som en fl pa dsketten. Dsketten ndeholder ogsa ordforklarngerne og begreberne fra bogen.. Dsketteversonen er en stette tl den trykte udgave. Man kan hurtgt og nemt lave sne egne beregnnger og sammenstllnger og kombnere tarsoversgtens oplysnnger med tal andre steder fra. Dsketten kan bestlles pa kuponen eller ved henvendelse tl Danmarks Statstk pa tlf. 3917 30 20. Yderlgere oplysnnger om dsketten fas pa tlf. 39 17 37 07. Dsketteversonen er underlagt Danmarks Statstks almndelge copyrghtbestemmelser og ma kke vderekoperes eller udlanes. Bestllng af dsketter og publkatoner Statstsk 1994udgaven 160 sder. Abonnement (fra 1994 og fremover). társoversgt Dsketten med tabelmateralet fra Statstsk tarsoversgt 1994: 1 lcens 10 lcenser Jeg onsker dsketten/dsketterne folgende format: DOS Regnearksformater Semkolonseparerede Excel 4.0 XLS Lotus WK1 SSV.DOS Lotus WK3 SSV.Wndows Lotus WKS KLIP Statstsk árbog 1994 udgaven 560 sder. Abonnement (fra 1994 og fremover) Prser Statstsk tarsoversgt 1994 Dskette Statstsk tarsoversgt 1994 (1 lcens) Dskette Statstsk tarsoversgt 1994 (10 lcenser) Statstsk arbog 1994 120, kr. 120, kr. 950, kr. 260, kr. Bestl nden den 1 /10 1994, sâ sparer De forsendelsesgebyr. Efter den 1/10 1994 er der et forsendelsesgebyr pa 20, kr. Publkatonsfortegnelse Afsender Navn Jeg ensker oplysnnger om Danmarks Statstks evrge publkatoner. Frma Adresse Postnr. Tlf. 153

Uf ra n keret svarforsendelse Danmarks Statstk betaler portoen DAN MARKS STATISTIK Informatonskontoret Sejrogade 11 ++ +1210 + ++ 2100 Kobenhavn 0 154