HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 17. juni 2013



Relaterede dokumenter
HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 10. april 2015

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 5. juli 2012

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 3. november 2015

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 15. april 2011

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 27. marts 2012

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 21. april 2010

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 24. maj 2016

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 17. august 2010

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 15. november 2011

Ankestyrelsens principafgørelse om arbejdsskade - tab af erhvervsevne - psykiske følger af fysisk skade - fradrag

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. september 2014

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 24. maj 2017

Den 27. juli 2013 var sagsøger U impliceret i et færdselsuheld.

D O M. afsagt den 7. februar 2014 af Vestre Landsrets 6. afdeling (dommerne Hanne Kildal, Hanne Harritz Pedersen og Mette Vinding (kst.

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 15. maj 2012

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

Sagen afgøres uden mundtlig hovedforhandling, jf. retsplejelovens 366.

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 28. august 2018

Alm. Brand Forsikring A/S har påstået frifindelse, subsidiært betaling af et mindre beløb.

Tryg Forsikring A/S anerkendte den 9. februar 2005 erstatningspligten som ansvarsforsikrer for den skadevoldende bil.

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 19. januar 2011

HØJESTERETS DOM. afsagt tirsdag den 18. december 2018

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 21. marts 2017

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 24. april 2017

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 29. januar 2010

NY DOM OM WHIPLASHSKADE VED LAVENERGITRAUME

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 3. november 2016

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

PERSON SKADE ERSTATNINGS RET

LANDSRETSDOM OM WHIPLASHSKADE VED LAVENERGI- TRAUME

I... Dato: 20. april 2017 ~... Med sagens tilbagesendelse skal Retslægerådet besvare de supplerende stillede spørgsmål således:

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 10. februar 2011

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 8. oktober 2014

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 27. august 2019

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 18. november 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 20. marts 2018

DOM OM ÅRSAGSFORBINDELSE OG KONKURRERENDE SKADESÅRSAGER

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 14. maj 2012

KEN nr 9948 af 03/01/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 4. februar Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: J.nr.

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 26. august 2011

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 8. marts 2010

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 19. august 2014

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. november 2011

RETTEN I ODENSE - 5.afdeling

D O M. Retten i Holstebro har den 19. december 2014 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. BS 3-643/2013).

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 11. marts 2016

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 5. september 2017

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har advokat [A] på vegne af [klager] klaget over tidligere advokat [indklagede].

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 8. december 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 29. maj 2018

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U Ø

D O M. A (advokat Mikkel Nøhr, København) mod Ankestyrelsen (Kammeradvokaten ved advokat Henrik Nedergaard Thomsen, København)

D O M. Indstævnte, Tryg Forsikring A/S, har påstået principalt stadfæstelse og subsidiært frifindelse mod betaling af ,98 kr.

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 3. februar 2012

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013

Aarhus Kommunes endelige påstand er, at Danske Forsikring A/S skal anerkende, at kommunens regreskrav for sygedagpenge ikke er forældet.

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 4. marts 2013

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 18. november 2009

Der er mellem parterne enighed om, at kravet er undergivet en 3-årig forældelsesfrist.

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 8. november 2013

PRINCIPIEL LANDSRETSDOM KAN KOMMUNEN BLIVE ERSTATNINGSANSVARLIG OVER FOR FORSIKRINGS- SELSKABET - FORÆLDELSE AF REGRESKRAV

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen

D O M. afsagt den 19. november 2015 af Vestre Landsrets 11. afdeling (dommerne Vogter, Henrik Estrup og Lisbeth Kjærgaard (kst.)) i 1.

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 29. august 2012

UDSKRIFT AF HØJESTERETS DOMBOG DOM

Sagen vedrører spørgsmålet om Hillerød Kommune har pådraget sit et erstatningsansvar

DOM OM WHIPLASHSKADE VED LAVENERGITRAUME

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 12. juni 2014

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 10. juni 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 20. november 2012

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 29. oktober 2013

Sagsøgte, Patientskadeankenævnet, har endeligt nedlagt påstand om frifindelse.

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 22. november 2017

D O M. afsagt den 21. april 2017 af Vestre Landsrets 6. afdeling (dommerne Michael Ellehauge, Hanne Kildal og Chris Olesen) i ankesag

H.D. 1. september 2016 i sag 270/2015 (1. afd.)

WHIPLASH OG ÅRSAGSFORBINDELSE - LÆGELIGT SYN OG SKØN TILSIDESAT

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 2. september 2011

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 13. februar 2019

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 18. november 2009

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 10. februar 2012

Arbejdsskadesystemet i Danmark - Retsgrundlag og praksis. Sundhedsjura november Vibeke Röhling

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 19. november 2014

Retten på Frederiksberg

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens 218 a, stk. 2.

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 15. januar 2018

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 23. juli 2015

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 13. august 2014

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 20. oktober 2010

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 27. november 2018

K E N D E L S E. Klagens tema: [Klager] har klaget over [indklagede]s salær på kr. inkl. moms i forbindelse med en erstatningssag.

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 13. maj 2015

H Ø J E S T E R E T S K E N D E L S E

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG DOM

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 1. juni 2010

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 2. februar 2017

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 27. maj 2011

Af afgørelsen af 31. januar 2011 fra Patientforsikringen, der blev sendt direkte til A fremgår:

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 7. december 2017

Transkript:

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 17. juni 2013 Sag 92/2012 (2. afdeling) A (advokat Lars Søndergaard, beskikket) mod Topdanmark Forsikring A/S (advokat Nicolai Mailund Clan) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Glostrup den 17. september 2010 og af Østre Landsrets 17. afdeling den 9. september 2011. I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Jytte Scharling, Jon Stokholm, Hanne Schmidt, Oliver Talevski og Kurt Rasmussen. Påstande mv. Appellanten, A, har gentaget sin påstand for landsretten. Indstævnte, Topdanmark Forsikring A/S, har gentaget sine påstande for landsretten. As påstand er opgjort således: Godtgørelse for svie og smerte Godtgørelse for varigt mén Erstatning for tab af erhvervsevne Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste I alt 16.700,00 kr. 46.800,00 kr. 900.000,00 kr. 60.839,01 kr. 1.024.339,01 kr. Anbringender A har gentaget sine anbringender.

- 2 - Topdanmark har gentaget sine anbringender og supplerende anført, at der ikke er etableret et særligt retsgrundlag efter 1, stk. 2, i forældelsesloven af 1908. Supplerende sagsfremstilling I brevet af 16. august 1999 fra Københavns Statsamt til advokat Bjarke Madsen hedder det bl.a.: Statsamtet kan ikke imødekomme ansøgningen på nuværende tidspunkt. Begrundelsen for afgørelsen er, at sagen ikke er færdigforhandlet med modparten, hvilket efter statsamtets opfattelse bør ske, forinden der kan tages stilling til fri proces til en evt. retssag. De kan evt. senere søge fri proces på ny. Ved brev af 24. august 2000 anmodede Topdanmark Arbejdsskadestyrelsen om en vejledende udtalelse om méngrad, erhvervsevnetab og stationærtidspunkt. Kopi af brevet blev ved brev af samme dato sendt til advokat Bjarke Madsen til orientering. I brevet til advokat Bjarke Madsen meddelte Topdanmark: Vi vender tilbage til sagen, når vi har hørt fra Arbejdsskadestyrelsen. I brev af 6. december 2000 fra Topdanmark til advokat Bjarke Madsen hedder det bl.a.: Vi har modtaget Deres skrivelse af 28. november d.å., og kan oplyse, at vi endnu ikke har hørt fra Arbejdsskadestyrelsen. De hører fra os, når der foreligger nyt. I stævningen, der er modtaget i byretten den 11. februar 2004, blev der nedlagt påstand om betaling af 50.000 kr. Under afsnittet Sagsfremstilling og anbringender hedder det bl.a.: Ved et trafikuheld den 14. juni 1998 forvoldte en forsikringstager hos sagsøgte en omfattende personskade på sagsøgeren. Sagsøgte har ved skrivelse af 5. juli 1998 anerkendt sin erstatningspligt overfor sagsøgeren.

- 3 - Da sagsøgte således ikke har villet anerkende sin erstatningspligt for så vidt angår tabt arbejdsfortjeneste er nærværende sagsanlæg nødvendiggjort. Sagsøgeren gør dog endvidere gældende, at dennes krav på svie- og smertegodtgørelse, méngodtgørelse samt erhvervsevnetab og helbredelsesudgifter samt advokatsalær er betydeligt højere end anerkendt i sagsøgtes skrivelse af 29. september 2003. Da sagsøgte ydermere på nuværende tidspunkt har gjort gældende som noget ganske nyt, at sagsøgerens krav måtte være forældet er nærværende sagsanlæg tillige nødvendiggjort. Det forbeholdes at forhøje påstanden, når der foreligger en udtalelse fra Arbejdsskadestyrelsen, samt når der eventuelt foreligger svar på stillede spørgsmål til Retslægerådet. Yderligere anbringender og bevisligheder forbeholdes. Ved processkrift af 20. maj 2004 blev påstanden forhøjet til 519.519,01 kr., og efterfølgende blev påstanden yderligere forhøjet. Retslægerådet har den 3. maj 2005 besvaret følgende spørgsmål således: Spørgsmål 1: Retslægerådet bedes oplyse, hvilke skader sagsøger efter rådets opfattelse pådrog sig ved færdselsuheldet den 14. juni 1998. Rådet bedes i tilknytning til dette spørgsmål oplyse om sagsøger efter rådets opfattelse på skadetidspunktet led af nogle forudbestående gener/sygdomme. I bekræftende fald bedes rådet angive hvilke gener sygdomme der var tale om samt hvorledes disse gav sig udtryk med hensyn til symptomer. Sagen drejer sig om en nu 34-årig mand. A var 14.06.98 fører af personbil, der blev påkørt bagfra af anden personbil med høj hastighed. Ved sammenstødet blev As egen bil totalskadet. Efterfølgende blev han indlagt på ortopædkirurgisk afdeling via skadestuen, KAS Glostrup. A pådrog sig ved ulykken fraktur af venstre nøgleben, venstre skamben og torntappen på IV. lumbalhvirvel. Der blev ikke ved indlæggelsen eller senere konstateret tegn på læderede nerver udgående fra rygmarven. A var på skadestidspunktet rask. Spørgsmål 2: Retslægerådet bedes oplyse, om nogle af de skader sagsøger pådrog sig ved færdselsuheldet den 14. juni 1998 har påført sagsøger varige gener. Retslægerådet bedes begrunde sig svar.

- 4 - Som følge af ulykken den 14.06.98 pådrog A sig varige gener i form af lænderyggener og ændret humør med tristhed. Spørgsmål 3: Retslægerådet bedes oplyse, om de i sagen beskrevne gener er forårsaget helt eller delvist af det i sagen beskrevne traume, færdselsuheldet den 14. juni 1998, eller andre forhold. Retslægerådet bedes i tilknytning hertil oplyse, om andre forhold påvirker sagsøgers helbredsmæssige forhold som disse seneste er beskrevet i sagen. Retslægerådet bedes begrunde sit svar samt om muligt at angivne graden af sandsynlighed. Det skønnes sandsynligt, at lænderygsmerterne skyldes færdselsuheldet den 14.06.1998. Humørændringen skønnes indirekte at være forårsaget af ulykkestilfældet med deraf følgende forringede erhvervsmuligheder. Spørgsmål 4: Retslægerådet bedes oplyse, om sagsøgers tilstand, som denne senest er beskrevet i det lægelige materiale i sagen, er forårsaget helt eller delvist af færdselsuheldet den 14. juni 1998 og/eller andre forhold. Retslægerådet bedes begrunde sig svar samt om muligt at angive graden af sandsynlighed for, at den senest i sagen beskrevne helbredstilstand kan henføres til færdselsuheldet eller andre forhold. Sagsøgers kroniske lænderygsmerter kan med stor sandsynlighed tilskrives skade på rygsøjlen forårsaget ved trafikuheldet den 14.06.98. De i bilag 32 beskrevne psykiatriske problemer kan næppe henføres til ulykkestilfældet. Spørgsmål 6: Retslægerådet bedes oplyse, om der er objektive holdepunkter for de af sagsøger beskrevne subjektive klager fra nakke/ryg. Retslægerådet bedes således om muligt beskrive de objektive fund, der kan begrunde de af sagsøger angivne subjektive klager. Der er flere gange i de lægelige akter konstateret nedsat bevægelighed i lænderyggen samt udtalt fokal ømhed omkring brudstedet i 4. lændehvirvel. I speciallægeerklæringerne fra år 2000 er nakkesmerter ikke beskrevet. Senere optrædende nakkesmerter kan næppe tilskrives færdselsuheldet. Retslægerådet har den 6. oktober 2005, den 1. juni 2007 og den 4. marts 2008 besvaret yderligere spørgsmål. I besvarelsen af 6. oktober 2005 hedder det bl.a.:

- 5 - Spørgsmål 8: Hvilke af de varige gener sagsøger lider i dag er er begrænsende for sagsøgers funktionsniveau herunder hans arbejdsevne. Retslægerådet bedes begrunde sit svar. As lænderygsmerter, der er belastningsrelaterede. Dette fremgår ved flere på hinanden følgende, grundige undersøgelser ved speciallæge. Spørgsmål 9: Kan det efter Retslægerådets opfattelse antages, at sagsøger som følge af de varig gener der kan henføres til færdselsuheldet er uegnet til stærkt rygbelastende arbejde, jf. bilag 29. Retslægerådet bedes begrunde sit svar. Retslægerådet kan kun udtale sig om forholdene i år 2000. På det tidspunkt var han ikke skikket til varetagelse af rygbelastende arbejdsopgaver. Arbejdsskadestyrelsen afgav den 16. juli 2008 en udtalelse om méngraden og erhvervsevnetabet. Af udtalelsen fremgår, at méngraden blev vurderet til 15 % og erhvervsevnetabet til 60 %. Arbejdsskadestyrelsen afgav den 13. marts 2013 en ny udtalelse vedrørende méngrad og erhvervsevnetab. Méngraden blev vurderet til 15 % og erhvervsevnetabet til 50 %. Det fremgår af udtalelsen, at Arbejdsskadestyrelsen var blevet anmodet om at vurdere sagen ud fra den forudsætning, at aktuelle ulykke har medført varige gener i form af lænderygsgener, der forværres ved belastning samt tristhed, jævnfør Retslægerådets erklæringer af 3. maj 2005, 6. oktober 2005, 1. juni 2007 og 4. marts 2008. Det hedder herefter i udtalelsen bl.a.: Sagsfremstilling Det fremgår af sagens akter, at A den 14. juni 1998 var involveret i et trafikuheld, hvor han i bil blev påkørt bagfra. Han pådrog sig herved et brud på venstre kraveben, et venstresidigt bækkenbrud, hjernerystelse samt et led brud svarende til 4. lændehvirvel. Vedrørende As forhold forud for aktuelle ulykke: Det fremgår af sagens akter, at A er født og opvokset i Irak, hvor han gennemførte gymnasiet og påbegyndte uddannelsen til revisor. Han måtte flygte før han kunne færdiggøre sin uddannelse. Han kom til Danmark i 1991 og var de efterfølgende tre år på sprogskole for at lære dansk.

- 6 - I 1995 blev han medejer af et fragtfirma. Han var beskæftiget med at distribuere varer og aviser. I 1997 frem til januar 1998 arbejdede han som selvstændig murer for B og C. Fra januar indtil aktuelle ulykke modtog han dagpenge, da det var svært at finde arbejde som murer i denne periode. Cirka en måned før aktuelle ulykke ophørte han med sin selvstændige virksomhed. A var således arbejdssøgende ved tilskadekomsten. Det fremgår af oplysninger fra Skat, at han i årene op til skaden havde følgende indkomst: År Overskud af virksomhed Andet 1995 92.391 49.890 1996 340.681 1997 179.415 1998 13.964 122.380 A har oplyst, at han i året 1997 holdt ferie i halvdelen af året. Begrundelse for méngrad Vi har lagt vægt på sagens lægelige oplysninger, herunder især: Vi er i brev af 25. oktober 2012 blevet bedt om at vurdere det varige mén ud fra den forudsætning, at skaden har medført lænderygsgener, der forværres ved belastning samt tristhed. Vi der desuden blevet bedt om at vurdere ménet ud fra den méntabel der var gældende på ulykkestidspunktet. Méntabellen, der var gældende på ulykkestidspunktet, er tabellen fra 1996. Vedrørende lænderygsgener A har følger efter brud på en torntap i form af smerter, der forværres ved belastning. Der er således tale om et let brud i lænden med gener. Ifølge tabellens side 14 svarer dette til et varigt mén på 10 procent. Brud på tværtap eller torntap forværres ikke over tid. Vi har på grundlag heraf vurderet det varige mén i lænden som følge af aktuelle ulykke til 10 procent. Vedrørende psykiske gener

- 7 - A har følger efter aktuelle ulykke i form af ændret humør med tristhed. Der var tale om en ulykke af en voldsomhed, der medførte flere brud. Vi har vurderet, at ulykkens voldsomhed og medfølgende alvorlig legemlig skade var egnet til at medføre et psykisk mén. Da der er tale om tristhed, men ikke en depression har vi skønsmæssigt vurderet at aktuelle ulykke har medført et varigt psykisk mén svarende til 5 procent. Vedrørende samlet varigt mén Vi har på baggrund af ovennævnte og i samråd med vores lægekonsulenter vurderet den samlede méngrad til 15 procent. Begrundelse for erhvervsevnetab Vi har ved vurderingen af erhvervsevnetabet lagt vægt på, at A på ulykkestidspunktet var arbejdssøgende. Han havde forud herfor i perioden fra 1995 til omkring en måned før ulykken ernæret sig som selvstændig med arbejde i form af forskelligt ufaglært arbejde. Han havde i perioden fra 1995-1998 haft et overskud i sin selvstændige virksomhed på mellem cirka 92.000 og 341.000 kroner. Vi har på grundlag heraf vurderet, at A forud for aktuelle ulykke havde en fuld erhvervsevne inden for murerfaget. Vi finder det endvidere sandsynligt, at han efter en ledighedsperiode ville havde fået ansættelse inden for murerfaget, såfremt ulykken ikke var indtruffet. A blev fundet berettiget til fleksjob den 11. juli 2007. Den seneste arbejdsprøvning forud herfor foregik for X- Cykler. Han kunne arbejde tre timer om dagen med gener i form af smerter i ryg og ben. Han kunne hverken sidde eller stå i lang tid af gangen. Han led jævnligt af hovedpine, koncentrationsbesvær og irritabilitet. Han formåede således at arbejde 15 timer om ugen med ufaglært skånsomt arbejde. Vi har på grundlag heraf vurderet, at As erhvervsevne ved overgangen til fleksjob var nedsat med cirka 2/3, i det erhvervsevnen dels var påvirket af behov for nedsat tid og dels var påvirket af at han ikke kunne udnytte sine fysiske ressourcer i samme omfang som forud for aktuelle ulykke og herved skaffe sig en højere timeløn inden for det ufaglærte arbejdsområde. Vi har bemærket, at han i praktikken i bagerforretningen i en periode kunne arbejde mere end 15 timer per uge. Det fremgår af opfølgningen fra kommunen, at han i denne praktik primært var generet af ryggener. I praktikken for X-cykler var han i større omfang genereret af også hovedpine, koncentrationsbesvær og irritabilitet. Vi har valgt at tage udgangspunkt i arbejdsprøvningen for X- cykler. Vi kunne også have taget udgangspunkt i arbejdsprøvningen for bagerforretningen. Vi har vurderet at det endelige resultat i så fald ville blive enslydende, idet vi har vurderet, at forskellen i den

- 8 - tidsmæssige præstation kan forklares ved at der i praktikken ved X-Cykler også er beskrevet andre gener uden relation til aktuelle ulykke. Ved vores vurdering skal vi lægge til grund, at skadens følger alene består i lænderygsgener, som vi har vurderet til et mén svarende til 10 procent, og tristhed, som vi har vurderet til et mén svarende til 5 procent. As erhvervshindrende forhold bestod på tidspunktet til overgangen til fleksjob også i andre forhold end skadens følger, idet der tillige var tale om jævnlig hovedpine, koncentrationsbesvær og irritabilitet. Vi har vurderet, at lænderyggenerne var de primære erhvervshindrende gener. Vi har herved lagt vægt på, at lænderygsgener optræder ofte og konsekvent igennem forløbet i årene fra skaden og op til tilkendelsen af fleksjob med velbeskrevede skånehensyn til følge. Ryggenerne var et problem for A i forhold til revalideringen til multimediedesigner, da han havde smerter og ikke kunne sidde i længere tid. Generne fra ryggen er særligt velbeskrevet i oplysninger, der ligger tidsmæssigt tæt på revalideringen. Lænderygsgener var et problem for ham i praktikken i bagerforretningen da de medførte behov for pauser og kortere arbejdstid. I ressourceprofilen fra 2005 bliver det oplyst, at lænderygsgener var det største problem for A. Vi har imidlertid også vurderet at generne fra nakken, hovedpine og koncentrationsbesvær har haft en erhvervshindrende betydning. Vi har lagt vægt på, at disse gener har været tiltagende igennem årene op til fleksjobstilkendelsen og på at han jævnligt havde disse gener i arbejdsprøvningen for X-Cykler. Det er usikkert, hvad der ligger i begrebet "jævnligt". Vi har dog vurderet, at generne i form af nakkesmerter, hovedpine og koncentrationsbesvær har været erhvervshindrende. Det er desuden usikkert, hvordan det varige mén på 5 procent for tristhed har påvirket As præstation, herunder hvordan tristheden har påvirket hans oplevelse af de øvrige gener, samt hvordan ménet i form af tristhed set i en erhvervsmæssig sammenhæng skal vurderes løsrevet fra sygdommen depression, som også var en del af begrundelsen for tilkendelsen af fleksjob. Med disse usikkerheder in mente har vi skønsmæssigt vurderet, at generne som følge af aktuelle ulykke i form af lænderygsgener og tristhed udgør den væsentligste årsag til den samlede nedsættelse af erhvervsevnen på omkring 2/3 der var til stede forud for fleksjobtilkendelsen. Vi finder dog også at de øvrige konkurrerende gener anført i fleksjobstilkendelsen udgør en mindre, men ikke ubetydelig, del af den nedsatte erhvervsevne forud for fleksjobstilkendelsen. A er nu tilkendt førtidspension med revision efter to år.

- 9 - Vi har vurderet, at den yderligere nedsættelse af erhvervsevne, der har ført til overgangen til førtidspension, ikke er en følge af aktuelle ulykke. Vi har herved lagt vægt på, at A har arbejdet i over to år i sit fleksjob 15 timer om ugen, og at han var udsat for yderligere belastninger af psykisk art i tiden op til tilkendelsen af førtidspension. Vi har således skønsmæssigt vurderet tabet af erhvervsevne som følge af aktuelle ulykke til 50 procent ud fra de forudsætninger, der er beskrevet i anmodningen om vurdering af skadens følger og som er beskrevet i starten af denne udtalelse. I forlængelse af Arbejdsskadestyrelsens udtalelse af 13. marts 2013 anmodede Topdanmark Arbejdsskadestyrelsen om besvarelse af nogle spørgsmål. I Arbejdsskadestyrelsens besvarelse af 6. maj 2013 hedder det bl.a.: Spørgsmål 1: Arbejdsskadestyrelsen anmodes om at fremsende den méntabel, som Arbejdsskadestyrelsen nu har vurderet méngraden på baggrund af (den dagældende) og i den forbindelse oplyse, efter hvilket punkt i méntabellen det varige mén på 5%, svarende til et varigt psykisk mén, er fastsat?. Svar: Kopi af de relevante punkter fra den dagældende méntabel er vedlagt. På tidspunktet for ulykken var det tabellen fra 1996, som var gældende. Méngraden er fastsat efter afsnittet m lænderyg på side 14. Stringent er der tale om et let brud i lænden med gener. Brud på tværtap eller torntap forværres ikke over tid og blev ofte sammenlignet med traumatisk lumbago, der findes i afsnittet på side 15 om "Andre lænderygskader som følge af indirekte eller direkte lænderygtraume uden brud eller prolaps" Hertil kommer de udtalte smerter. Med hensyn til det psykiske mén, som er givet for "kronisk lettere forstemning" har denne diagnose/ gener aldrig indgået i mentabellen, og ménet er derfor fastsat skønsmæssigt. Spørgsmål 4: Der henvises til skadelidte, As tilkendelse af fleksjob, herunder ressourceprofil at 9. juli 2007, hvoraf følgende fremgår: "A har som følge af en alvorlig bilulykke for 8 dr siden pådraget sig varige fysiske mén. A er dagligt påvirket i form af ømhed og smerter fra særlig lænd, ryg og nakke samt et piskesmæld, der medfører tendens til hovedpine og koncentrationsbesvær. Han udtrættes desuden let. Udover de fysiske barrierer har han som følge 4 belastningen udviklet en depression. Han er forsøgt revalideret, men har ikke kunnet fuldføre uddannelse som følge af de helbredsmæssige begrænsninger, særligt problemer med koncen-trationsbesvær og hovedpine i forbindelse med læsning af teoretisk stof." Arbejdsskadestyrelsen har tidligere på baggrund af tilkendelsen at fleksjob fastsat erhvervsevnetabet til 60%.

- 10 - Der henvises videre til skadelidte, As tilkendelse af førtidspension den 1. juni 2011. Videre henvises til skadelidte, As, senest udfyldte skema at 28, november 2012 til Arbejdsskadestyrelsen, jf. punkt 1, hvor skadelidte A anførte følgende: "Ja, rygsmerter, nakken, venstre ben. Tristhed, flere gange angstanfald..." Endelig henvises til Retslægerådets erklæringer i sagen. På denne baggrund anmodes Arbejdsskadestyrelsen om at uddybe sin begrundelse for, at erhvervsevnetabet er fastsat til 50 %, herunder at Arbejdsskadestyrelsen alene foretager et fradrag på 15 % (det samlede erhvervsevnetab er fastsat til 2/3-dele svarende til 65%), når henses til, at tilkendelsen af fleksjob og førtidspension i ganske væsentlig grad er begrundet med helbredsmæssige gener, der ikke er forårsaget af færdselsuheldet den 14. juni 1998. Svar: Følgende fremgår vedrørende ryggenernes indvirkning på funktionsniveauet: Det fremgår af sagen, at A blev raskmeldt den 10. maj 1999. Han forsøgte at arbejde som murerarbejdsmand for C med skånehensyn, men kunne ikke arbejde optimalt uden at få smerter. Han kunne ikke tåle tunge løft, at sidde på knæ eller at sidde i længere tid. Han havde i perioden flere henvendelser til egen læge som følge af gener fra lænden. Han blev herefter bevilget vognmandskort, men kunne ikke klare at køre taxi i længere tid af gangen på grund af gener fra ryg og hofte. Han blev atter sygemeldt den 10. april 2000. Ved efterfølgende forsøg på revalidering som multimediedesigner er det oplyst, at han havde besvær med at sidde i længere tid ad gangen. Det fremgår af Retslægerådets udtalelse af 15. april 2003, at han efter ulykken i stigende grad følte sig generet af smerter, let trætbarhed og nedsat koncentrationsevne og hukommelse. I perioden fra 19. januar 2004 til 18. juli 2004 var han i praktik i sin kærestes bagerforretning. Han overvejede at overtage forretningen. Det fremgår af oplysninger fra kommunen i oplysningsark af 11. maj 2004, at han skulle kunne tage pauser ved behov på grund af sine ryggener. Fra marts 2006 var A tilknyttet Projekt S. Som en del af projektet var han fra 15. maj 2006 og tre måneder frem i arbejdsprøvning for X-Cykler. Han var plaget af smerter i ryg og ben. Han kunne ikke stå eller sidde i lang tid af gangen. Det er korrekt, at der med tiden tilkommer generelt øgede smerter og nakkesmerter med hovedpine og koncentrationsbesvær, men under forløbet hos såvel X-Cykler som i bagerforretningen er det ryggenerne, der er beskrevet som primært funktionshindrende, og vi vurderer derfor, at det timeantal og det funktionsniveau, som var muligt i disse forløb overvejende er udtryk for, hvad A kan med skadens følger jf. svaret på spørgsmål 2. Dette indbefatter den psykiske påvirkning der følger af rygsmerterne.

- 11 - Vi finder fortsat, at de gener, som jf. spørgsmål 2 skal regnes som skaderelaterede har nedsat As erhvervsevne med skønsmæssigt 50 procent. Det er korrekt, at hovedpine og den kognitive påvirkning, som ikke jf. Retslægerådet er skaderelateret på denne måde "kun" bærer en mindre del af det samlede erhvervsevnetab. Vi finder, at dette understøttes af de beskrevne rygbegrænsninger ovenfor. Det samlede erhvervsevnetab var efter vores opfattelse omkring 2/3 på det tidspunkt, hvor A var i fleksjob. Efterfølgende er han tilkendt førtidspension, og tilstanden synes at være progredieret således at det aktuelle samlede erhvervsevnetab er mindst 2/3 og sandsynligvis mere. Højesterets begrundelse og resultat Sagens problemstilling A var den 14. juni 1998 involveret i en trafikulykke, hvor han pådrog sig en personskade. Topdanmark Forsikring A/S, der var motoransvarsforsikringsselskab, anerkendte erstatningspligten. Sagens hovedspørgsmål er, om det krav om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og tab af erhvervsevne og om godtgørelse for svie og smerte og varigt mén, som A har rejst over for Topdanmark, er forældet. Er der ikke indtrådt forældelse, er spørgsmålet, i hvilket omfang kravet om erstatning og godtgørelse kan tages til følge. Forældelsesspørgsmålet As krav om erstatning og godtgørelse i anledning af trafikulykken er omfattet af den 5-årige forældelsesfrist i forældelsesloven af 1908, jf. lovens 1, stk. 1, nr. 5. A har bl.a. anført, at der ved Topdanmarks brev af 29. september 2003 er tilvejebragt et særligt retsgrundlag for dele af kravet, jf. lovens 1, stk. 2, således at kravet delvist er omfattet af en 20-årig forældelse, eller at Topdanmark i hvert fald ved brevet af 29. september 2003 delvis har erkendt gælden, jf. lovens 2, hvilket bevirker, at der for dele af kravet fra den 29. september 2003 løber en 5-årig forældelsesfrist. Han har desuden anført, at Topdanmark ved brevet af 29. september 2003 delvis har frafaldet at gøre forældelse gældende. Topdanmark har bestridt dette. Af de grunde, der er anført af landsretten, tiltræder Højesteret, at der ikke ved Topdanmarks anerkendelse af erstatningspligten ved brev af 15. juli 1998 sammenholdt med forsikringsselskabets breve af 2. juli 2003 og 29. september 2003 til advokat Bjarke Madsen er tilvejebragt et særligt retsgrundlag som anført i 1, stk. 2, i forældelsesloven af 1908. Højesteret finder

- 12 - endvidere, at A ikke ved den nævnte korrespondance eller bevisførelsen i øvrigt har fået Topdanmarks erkendelse af gælden som nævnt i 2 i forældelsesloven af 1908. Der er heller ikke grundlag for at fastslå, at Topdanmark ved brevet af 29. september 2003 har frafaldet at gøre den indsigelse om allerede indtrådt forældelse gældende, som forsikringsselskabet tog forbehold om i sit brev af 2. juli 2003. A har endvidere anført, at forældelsesfristen var suspenderet på grund af forhandlinger mellem parterne, og at der derfor ikke var indtrådt forældelse for nogen del af kravet ved sagens anlæg den 11. februar 2004. Topdanmark har bestridt dette. Topdanmark anerkendte i juli 1998 erstatningspligten og skrev den 28. maj 1999 til statsamtet i anledning af advokat Bjarke Madsens ansøgning om fri proces til sagsanlæg mod Topdanmark, at en stævning på nuværende tidspunkt ikke var nødvendig, idet forligsmulighederne efter Topdanmarks opfattelse ikke var udtømt. Statsamtet meddelte den 16. august 1999 afslag på ansøgningen om fri proces med den begrundelse, at sagen ikke er færdigforhandlet med modparten, hvilket efter statsamtets opfattelse bør ske, forinden der kan tages stilling til fri proces til en evt. retssag. Efter at have indhentet to speciallægeerklæringer om As helbredstilstand mv. anmodede Topdanmark den 24. august 2000 Arbejdsskadestyrelsen om en vejledende udtalelse om méngrad, erhvervsevnetab og stationærtidspunkt og meddelte samtidig advokat Bjarke Madsen, at Topdanmark ville vende tilbage til sagen, når man havde hørt fra Arbejdsskadestyrelsen. Topdanmark skrev den 6. december 2000 til advokat Bjarke Madsen, at man fortsat ikke havde hørt fra Arbejdsskadestyrelsen, og at man ville vende tilbage, når der forelå nyt. Ved brev af 2. juli 2003 vendte Topdanmark i overensstemmelse med, hvad forsikringsselskabet tidligere havde meddelt, tilbage til sagen og tilbød en forligsmæssig løsning. Forhandlingerne blev afsluttet uden en forligsmæssig løsning ved Topdanmarks brev af 24. november 2003. Højesteret finder under disse omstændigheder, at Topdanmark må anses stiltiende at have accepteret en udskydelse foreløbig afbrydelse af forældelsen, således at der, hvis en forligsmæssig løsning ikke kunne opnås, skulle indrømmes A en rimelig frist til sagsanlæg. Efter Højesterets opfattelse afbrød A forældelsen rettidigt i forhold til den endelige påstand om betaling af 1.024.339,01 kr., idet han anlagde sag den 11. februar 2004, dvs. mindre end

- 13 - tre måneder efter, at forhandlingerne mellem parterne var afsluttet. Dette gælder, selv om den oprindelige påstand alene lød på betaling af 50.000 kr., idet det fremgår af stævningen, hvilken fordring sagen angår. As krav på godtgørelse for svie og smerte og varigt mén samt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og tab af erhvervsevne er herefter ikke forældet. Godtgørelse for svie og smerte Opgørelsen af kravet om godtgørelse for svie og smerte er ikke bestridt af Topdanmark. Herefter skal Topdanmark til A betale 16.700 kr. Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste A var arbejdsløs på ulykkestidspunktet. Spørgsmålet, om han har krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, beror herefter på, om det kan lægges til grund, at han ville have fået et arbejde i perioden indtil stationærtidspunktet den 31. december 1998, såfremt han ikke var kommet til skade ved trafikulykken. På ulykkestidspunktet havde A været arbejdsløs siden begyndelsen af 1998. Han har forklaret, at han i april 1998 fik et tilbud om ansættelse som murerarbejdsmand hos C A/S, men at han ikke begyndte at arbejde dér af en grund, han ikke husker. Herefter og efter bevisførelsen i øvrigt finder Højesteret, at A ikke har godtgjort, at han ville have fået et arbejde i perioden indtil stationærtidspunktet, såfremt han ikke var kommet til skade. Han har derfor ikke krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Godtgørelse for varigt mén Højesteret lægger efter Retslægerådets besvarelser til grund, at A som følge af trafikulykken den 14. juni 1998 pådrog sig varige lidelser i form af lænderyggener og ændret humør med tristhed. Højesteret finder i overensstemmelse med Arbejdsskadestyrelsens udtalelse af 13. marts 2013 og supplerende udtalelse af 6. maj 2013, at det varige mén kan fastsættes til 15 %.

- 14 - Topdanmark skal herefter til A betale 46.800 kr. i godtgørelse for varigt mén. Erstatning for tab af erhvervsevne Højesteret finder i overensstemmelse med Arbejdsskadestyrelsens udtalelse af 13. marts 2013 og supplerende udtalelse af 6. maj 2013, at A som følge af trafikulykken har pådraget sig et erhvervsevnetab på 50 %. Årslønnen må fastsættes skønsmæssigt i henhold til dagældende erstatningsansvarslovs 7, stk. 2, idet As samlede erhvervsindtægt i det år, som gik forud for datoen for skadens indtræden, ikke kan anses at give et dækkende billede af hans arbejdskraft på skadestidspunktet. Han havde da været arbejdsløs i nogle måneder, og i de tre seneste år inden skadestidspunktet havde han drevet selvstændig erhvervsvirksomhed med svingende indtjening. Virksomhedens overskud udgjorde således 92.391 kr. i 1995, 340.681 kr. i 1996 og 179.415 kr. i 1997. Efter et samlet skøn fastsætter Højesteret årslønnen til 200.000 kr. Topdanmark skal herefter til A betale 600.000 kr. i erstatning for tab af erhvervsevne. Konklusion Topdanmark skal til A i alt betale 663.500 kr. med procesrente fra den 14. juni 1998. Sagsomkostninger A har haft fri proces for alle tre instanser, og der har ikke været retshjælpsdækning. Topdanmark skal i sagsomkostninger for alle tre instanser betale i alt 306.820 kr. til statskassen til dækning af retsafgift for alle tre instanser med 56.820 kr., jf. retsplejelovens 332, stk. 1, og af udgift til advokatbistand for alle tre instanser med 250.000 kr. Thi kendes for ret: Topdanmark Forsikring A/S skal til A betale 663.500 kr. med procesrente fra den 14. juni 1998.

- 15 - I sagsomkostninger for byret, landsret og Højesteret skal Topdanmark Forsikring A/S betale 306.820 kr. til statskassen. De idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse. Sagsomkostningsbeløbet forrentes efter rentelovens 8 a.