Thyra Franks Værdibaserede ledelse en kritisk diskursanalyse

Thyra Franks Værdibaserede ledelse en kritisk diskursanalyse Humanistisk Informatik 5. Semester - Kommunikation Aalborg Universitet Vejleder: Majken Kjer Johansen Gruppe 10 110525 Anslag svarende til 46,1 normalsider

Thyra Franks værdibaserede ledelse - En diskursanalyse Aalborg Universitet Humanistisk Informatik 5. Semester - Kommunikation Gruppe 10 Vejleder: Majken Kjer Johansen Afleveringsdato: 16.12.2010 Antal anslag: 110525 Svarende til 46,1. Antal normalsider Dan Ingemar Pedersen Giajenthiran Velmurugan Martin Hyldgaard Svendsen 2

Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Indledning... 5 Den organisatoriske kontekst... 6 Øvrige samfundsrelaterede refleksioner i forhold til projektet... 7 Problemfelt og præsentation af empiri... 8 Temarammeredegørelse... 10 Læsevejledning... 12 Metode... 13 Organisationsforståelse og den værdibaserede ledelse.... 13 Organisationsforståelse... 13 Den værdibaserede ledelse... 14 Socialkonstruktivisme... 15 Socialkonstruktivisme som kritisk perspektiv... 15 Socialkonstruktivisme som samfundsteoretisk perspektiv... 16 Socialkonstruktivisme som erkendelsesteoretisk perspektiv... 17 Norman Faircloughs Kritiske diskursanalyse... 18 Introduktion til Kritisk diskursanalyse... 18 Socialkonstruktivisme og diskurser... 18 Faircloughs brug af diskursbegrebet... 19 Faircloughs tredimensionelle model... 19 Intertekstualitet og interdiskursivitet... 21 Diskurs, ideologi og hegemoni... 21 Diskursorden... 22 Kritik af Fairclough... 22 Diskursanalyse... 23 Den tekstuelle dimension... 23 Ordvalg... 24 Transitivitet... 26 Modalitet... 27 Sammenfatning... 29 Analyse af diskursiv praksis... 30 Opsummering... 35 3

Den sociale praksis: Ideologikritik... 36 Legitimering... 38 Dissimulation... 41 Unifikation... 42 Fragmentering... 42 Reifikation... 43 Opsummering... 43 Metodiske refleksioner... 44 Tyra Franks ledelse overfor værdibaseret ledelse.... 45 Konklusion... 46 Perspektivering... 47 Litteraturliste... 48 Links:... 48 Magasiner/tidsskrifter... 49 Ansvarsliste... 50 Bilag 1 Ledelse der virker... 51 4

Indledning Formålet med dette afsnit er at skitsere nogle af de overordnede samfundsmæssige forandringer, der har været med til at gøre problemstillingen i dette projekt relevant, for herefter at indkredse denne til den specifikke problematik, der ligger til grund for vores problemformulering. Slutteligt i afsnittet vil der blive redegjort for den empiri, der er projektets analytiske omdrejningspunkt, og vores konkrete problemformulering vil blive præsenteret. Vi lever i et samfund, der gennem de seneste årtier har gennemgået en række markante ændringer. Denne samfundsmæssige udvikling er primært skabt på baggrund af en fremtrædende teknologisk udvikling, der har ændret drastisk på de rammer, der er bestemmende for den kommunikative ageren og interpersonelle handlen. Det gør sig både gældende i forhold til den private sfære men i særdeleshed også i forhold til det organisatoriske aspekt, hvor kravene til hvordan man driver en virksomhed, og hvad succesfuld ledelse vil sige er væsentligt forandret i forhold til tidligere. Dette organisatoriske aspekt er centralt i forhold til dette projekt og vil blive inddraget og uddybet senere i dette afsnit. En af samfundets mest karakteristiske og fundamentale forandringer er det opbrud, der er sket med flere af de traditionelle kerneværdier. Det enkelte individs identitet var tidligere i høj grad forankret i den sociale klasse, som man kun i sjældne tilfælde undveg fra. Herudover fremstod kirken tidligere i langt højere grad end i dag som en institution, hvilket i vid udstrækning også kan siges om familien. Denne samfundsmæssige aftraditionalisering har medført, at individet i dag kan siges at være kulturelt frisat, men samtidig også mere sårbart da det sociale sikkerhedsnet, som de traditionelle værdier også var garant for, nu er væk i takt med opløsningen af disse et paradoks som den tyske sociolog Thomas Ziehe kalder for den kulturelle frisættelses ambivalens 1. Sideløbende med denne overgang fra det traditionelle samfund til det, som flere sociologer betegner som det senmoderne samfund, er der også sket et skred i forhold til hvad, arbejdsmarkedet efterspørger samt hvilke egenskaber, der er i fokus hos den enkelte medarbejder. Denne udvikling er bl.a. skabt ud fra ovennævnte samfundsmæssige aftraditionalisering, ligesom at den teknologiske udvikling har muliggjort en større effektivisering og skabelsen af nye arbejdsformer- og processer, som har influeret på hele samfundets opbygning. Man taler således om, at vi i takt med globaliseringen og udviklingen af 1 http://www.denstoredanske.dk/erhverv,_karriere_og_ledelse/p%c3%a6dagogik_og_uddannelse/internationalt_p%c3 %A6dagogisk_samarbejde/Thomas_Ziehe 5

informationsteknologi har bevæget os fra industri- til informationssamfund 2, hvilket har været med til at ændre på organisationers strukturelle og hierarkiske opbygning samt til at stille nye krav til såvel medarbejderkompetencer som organisatorisk innovation. Den organisatoriske kontekst Dette overordnede perspektiv på samfundsmæssigt makroplan er indledningsvis lagt, da det er i lyset af denne udvikling, at den organisatoriske kontekst og ændringerne heri skal ses. Forandringer i samfundet har således ikke kun skabt ændrede vilkår for individet men også nye rammer for den enkelte organisation. Den Tayloristiske 3 fokus på skarp arbejdsdeling og specialisering, centraliseret hierarkisk struktur, streng styring, effektivisering og overvågning af de ansatte kan i nogen grad anskues som et tidstypisk fænomen. Frederick Taylor var således i stand til at systematisere og formulere synspunkter, som lå i tiden, og som var et udtryk for produktionens klassekarakter. 4 Derfor er det kun naturligt, at andre former for organisatorisk styring og indretning har vundet indpas, efterhånden som nye former for produktions- og kommunikationsformer har set dagens lys, idet den organisatoriske verden traditionelt har afspejlet det omgivende samfund og vice versa. Man kan anskue den værdibaserede ledelsesform som en udspringer af Neo Human Relation skolerne, der er en viderebygning af Human Relation-tankegangen. Denne tager afsæt i en tro på en mere menneskelig ledelsesform, hvor der lægges vægt på andet end blot den økonomisk motivation hos medarbejderne. Hos fortalerne for Human Relations-perspektivet blev der lagt vægt på det menneskelige aspekt og de bløde værdier i form af muligheden for et udviklende og indholdsrigt arbejde, hvilket man ikke mente var værdier, som Taylors Scientific Management-skole levnede plads til. 5 Det er dog først i 1990 erne, at den værdibaserede ledelsesform for alvor gjorde sin entre rundt om i diverse organisationer. Man begyndte her at tale om Den lærende organisation, der efter murens fald og internettets fremmarch var under påvirkning af vilkår som større gennemsigtighed og krav om øget tilpasningsparathed og hurtigst mulig innovation, der skulle matche det frie markeds efterspørgsel. Den værdibaserede ledelse var her blandt de ledelsesformer, der matchede tidens udfordringer og til stadighed kan siges at gøre det i dag. Værdibaseret ledelse er karakteriseret ved at identificere virksomhedens idegrundlag og moralske værdier; Ideen er, at medarbejderne får stor selvstændighed samtidig med, at et sæt grundlæggende værdier fastholder den fælles retning og handlemåde. 6 Denne vil blive nærmere konkretiseret i afsnittet værdibaseret ledelse 2 http://www.denstoredanske.dk/samfund%2c_jura_og_politik/sociologi/samfund/informationssamfund 3 http://www.leksikon.org/art.php?n=2528 4 Ibid 5 http://www.innovia.dk/pdf/ledelsesteorier.pdf 6 http://www.innovia.dk/pdf/ledelsesteorier.pdf 6

Øvrige samfundsrelaterede refleksioner i forhold til projektet Den engelske sociolog Anthony Giddens peger på, at mennesket qua det traditionelle samfunds opløsning har mistet sin ontologiske sikkerhed, hvilket har skabt en helt eksistentiel tvivl hos det enkelte individ, der nu i højere grad selv må konstruere og tage stilling til egen identitet: Resultatet er at mennesket mister sin ontologiske sikkerhed og rammes af eksistentiel tvivl, hvis det ikke er i stand til at skabe tillid. Derfor forsøger mennesket at undgå angst ved at skabe tillid gennem rutiner og vaner, for derigennem at opretholde sit selvværd. Det gælder altså om at skabe sig selv og konstant træffe beslutninger, der skaber selvidentitet i en løbende proces 7 Citatet illustrerer, hvorledes det enkelte individ nu i højere grad selv er ansvarligt for skabelsen af det, som Giddens kalder selvidentiteten, der er en refleksiv proces, som der løbende må tages stilling til. 8 Arbejdspladsen kan her siges at være blevet en stadigt vigtigere arena i forhold til at vise, hvem man er og dermed også en vigtig faktor i forhold til egen selvforståelse og identitet. Hvor man tidligere arbejdede næsten udelukkende ud fra et økonomisk incitament om at skaffe mad på bordet, stilles der nu større krav til, at arbejdet også skal være selvudviklende samt motiverende ud fra andre parametre end blot det økonomiske. Følelsen af indflydelse på arbejdspladsen kan således anskues som en måde at genoprette den ontologiske og eksistentielle tvivl og herved kompensere for de værdier, der gik tabt sideløbende med overgangen til nutidens senmoderne informationssamfund. Velfærdsstatens 9 udvikling har ligeledes medført et solidt sikkerhedsnet, som har reduceret risikoen for at falde udenfor og hermed også været med til at kompensere for den sikkerhed, der gik tabt efterhånden som det traditionelle klassesamfund synes opløst. I henhold til Maslows behovspyramide 10 kan de fundamentale mangelbehov siges at være opfyldte, hvorfor arbejdspladsen i dag for manges vedkommende er blevet en arena for opfyldelsen af sociale behov. Herunder ligger bl.a. det at føle sig som et unikt menneske, der har ansvar, indflydelse og møder påskønnelse. Er disse behov i forvejen opfyldt, kan følelsen af større selvstændighed på arbejdspladsen endvidere fremstå som en form for selvrealisering hos den enkelte. Netop øget ansvar, indflydelse og synet på det enkelte individ som værende unikt fremstår som nogle af grundelementerne i værdibaseret ledelse, og man kan derfor argumentere for, at opfyldelsen af de basale behov, som bl.a. er sket i kraft af velfærdssamfundets udbredelse, er en faktor i forhold til den værdibaserede ledelsesform. 7 http://www.rdnwo.dk/fil/15giddens.rtf 8 Giddens, 1991, 88 9 http://www.leksikon.org/art.php?n=2695 10 http://www.denstoredanske.dk/krop,_psyke_og_sundhed/psykologi/psykologer/abraham_maslow 7

I forlængelse heraf kan det nævnes, at det kulturelle aspekt ligeledes er centralt i forhold til, at det bl.a. er her i Danmark, at denne form for ledelse er blevet stadigt mere anvendt. Der kan her argumenteres for, at en overordnet værdidiskurs der handler om, at alt helst skal være så behageligt som muligt, gør sig gældende i dagens samfund. Som eksempel herpå kan nævnes, at et rekordstort antal unge i dag lever for lånte penge 11, da de ikke vil gå på kompromis med deres luksuriøse vaner i hverdagen, hvorimod man tidligere betragtede sparsommelighed som en dyd, man sigtede efter. Ligeledes giver diverse fitness-kæder nu brugerne muligheden for at kunne se fladskærms-tv, mens de står på stepmaskinen, og i tv reklameres der for alternative træningsformer, der lover synlige resultater, uden træningen behøver være hverken hård eller anstrengende. Vi danskere har således med velfærdsstaten i ryggen vænnet os til, at alt gerne skal være så behagelig som muligt, og er det ikke det, dropper vi det, hvis et muligt alternativ er til stede. Da den organisatoriske udvikling ofte afspejler en tendens i det omgivende samfund, kan man her argumentere for, at denne kulturelle diskurs også har været en medvirkende faktor i forhold til udbredelsen af den værdibaserede ledelsesform. Problemfelt og præsentation af empiri Den værdibaserede ledelsesform er således blevet stadig mere udbredt op gennem halvfemserne og frem til i dag. Vores intention i projektet er at undersøge, hvordan denne ledelsesteknik konkret kommer til udtryk i en organisation, og hvorledes disse visioner vedrørende værdier specifikt er formuleret i organisationen. Som empirisk grundlag har vi valgt artiklen Ledelse der virker 12, som dermed er projektets centrale analyseobjekt. Thyra Frank, som overskriften henviser til, er forstander på plejehjemmet Lotte, og sætter i sin ledelsesstil stor fokus på medmenneskelighed og retten til at blive accepteret og respekteret som menneske. Udover at være leder på plejehjemmet er Thyra Frank særdeles anerkendt for sin ledelsesstil. Hun har således modtaget ridderkorset, adskillige hæderspriser, en nominering som årets leder og sidste år en plads i Den Danske Ledelseskanon. Et kanonudvalg bestående af fem ledelsesprofessorer har udvalgt 12 skelsættende danske ledelsesbedrifter siden anden verdenskrig, og Thyra kommer i fornemt selskab med erhvervsmæssige kronjuveler som f. eks. Maersk, Lego, Jysk og Novo 13 Endvidere drives der i både Norge og Sverige plejehjem efter samme model, som hun bruger på plejehjemmet Lotte, og hendes ethos i forhold til at kunne udsige noget brugbart af mere almengyldig 11 http://politiken.dk/tjek/penge/dinepenge/ece914613/unge-fortsaetter-forbrugsfesten-for-laante-penge/ 12 http://lederweb.dk/strategi/vardibaseret-ledelse/artikel/85242/hjertevarm-ledelse-med-resultater 13 Ibid 8

karakter må derfor siges at være stor. Dette er også en faktor, der har vægtet højt i forhold til valget af netop denne artikel som empirisk grundlag i projektet. 14 Projektets teoretiske omdrejningspunkt vil blive den kritiske diskursanalyse, hvor vi vil tage udgangspunkt i Norman Faircloughs teoretiske begrebsapparat. Vi ønsker således at kortlægge de diskursive mønstre, der kommer til udtryk i artiklen og analysere disse ud fra Faircloughs tre dimensioner; den tekstuelle, den diskursive praksis dimension og den sociale praksis dimension. Som videnskabsteoretisk ståsted har vi valgt socialkonstruktivismen, da vi mener, at tanken om, at virkeligheden er en social konstruktion, og hvor mening og sandhed bl.a. skabes gennem sproget og den sociale handlen er særdeles relevant både i henhold til den kritiske diskursanalyse samt problemstillingen i dette projekt. Vores problemformulering lyder således: Hvilke diskursive praksisser er til stede i artiklen Ledelse der virker, og hvordan kommer forholdet mellem det tekstuelle niveau, de diskursive praksisser og den sociale praksis til udtryk? 14 Ibid 9

Temarammeredegørelse Temarammen for dette semester er Kommunikation i organisationer 15, og formålet med semestret er at opnå en grundlæggende viden om og forståelse af: Organisationer som kontekst for kommunikationsudfoldelse, herunder forskellige organisations- og aktørperspektiver Centrale teorier og problemstillinger vedrørende arbejde, ledelse og organisering samt indsigt i disse problemstillingers diskursive artikulationer. 16 Herudover forventes det bl.a., at vi som studerende har tilegnet os: færdigheder i at kunne beskrive og eksplicitere den organisatoriske kontekst og dens betydning for den interpersonelle kommunikation, der udfoldes i organisationer. 17 Semestret har endvidere haft til hensigt at give os: kompetencer til på analytisk-reflekteret vis at medtænke organisation som kontekst for kommunikationsudfoldelser, herunder særligt kommunikation vedrørende arbejde, ledelse og organisering. 18 Vi vil følgende redegøre for, hvorfor projektets problemstilling og teoretiske indgangsvinkel er i overensstemmelse med temarammen for 5. semester samt semestrets faglige mål: Vores projekt omhandler værdibaseret ledelse, og projektets empiri og analyseobjekt er artiklen Ledelse der virker 19. Artiklen tager udgangspunkt i Thyra Frank, der er leder af plejehjemmet Lotte og hendes visioner for en respektfuld og værdibaseret ledelsesstil, som kommer til udtryk i såvel den interne arbejdsform og omgangstone de ansatte imellem samt i forholdet mellem ansatte og beboere på plejehjemmet. Projektet tager dermed afsæt i den organisatoriske kontekst og inddrager således også det ledelsesmæssige og interpersonelle aspekt. Med henblik på teorivalg har vi valgt at tage udgangspunkt i Norman Faircloughs kritiske diskursanalyse, idet vi søger at redegøre for de diskursive praksisser, der kommer til udtryk i artiklen, for herefter at analysere betydningen af disse mønstre og artikulationer i forhold til det organisatoriske perspektiv samt det kommunikative aspekt i forhold til værdibaseret ledelse. Faircloughs kritiske diskursanalyse er en metode, vi er blevet præsenteret for i kurset Undersøgelses-, analyse- og interventionsmetodik. Da den 15 Studieordningen 19 stk. 2 16 Ibid 17 Ibid 18 Ibid 19 Bilag 1 10

kritiske diskursanalyse er det teoretiske omdrejningspunkt i projektet, er dette selvsagt et kursus, som har været til stor gavn i forhold til udarbejdelsen af dette projekt. I forlængelse af den kritiske diskursanalyse har vi i forhold til den sociale praksis valgt at inddrage Thompsons Ideologikritik, som vi også blev præsenteret for i kurset Undersøgelses-, analyse- og interventionsmetodik. Herudover har kurset Organisationsteori- og analyse været med til at give os en grundlæggende forståelse for de forhold, der influerer på kommunikationen i organisationer samt et overblik over centrale organisationsrelaterede teorier, hvilket vi ligeledes har draget nytte af i projektet. 11

Læsevejledning Formålet med dette afsnit er en redegørelse for projektets struktur samt valg af metode, teori og empiri. Vi starter med at redegøre for den metode, som vi har valgt at anvende i nærværende projekt. Her vil vi redegøre for hvordan vi forstår den organisation, som vi vil arbejde videre med. Fokus for projektet er som sådan ikke organisationen, men den måde organisationen bliver ledet på. Dette inkluderer dog en naturlig forståelse af, hvilken form for organisation vi har at gøre med, hvordan denne forstås og i hvilken kontekst vi sætter denne. Vi har her inddraget Sabroes definition af organisationer for at danne en naturlig forståelsesramme for vores pågældende organisation. Dernæst vil vi redegøre for den værdibaserede ledelse, som er den organisationsteori der fascinerer os og sætter sit præg på vores valg af empiri og projektemne. Vi har valgt vores empiri ud fra det faktum, at den giver et godt eksempel på, hvordan værdibaseret ledelse giver sig ud i praksis, og hvilke fordele der har været ved denne ledelsesform. Empirien er lagt bagerst i projektet som bilag. For at forstå empirien bedst muligt må vi have en viden om den værdibaserede videns teoretiske ramme. Vi har derfor redegjort for denne, og vi vil senere holde den op imod vores analyseresultater og vurdere, hvorvidt der i vores pågældende empiri er tale om den værdibaserede ledelsesform. Dernæst redegør vi for den videnskabsteoretiske forståelsesramme, der danner grundlag for vores projekt. Vi tager her udgangspunkt i socialkonstruktivismen og kobler denne til vores projekt. Vi redegør her for hvordan, denne videnskabsteori repræsenterer sig i projektet. Vores analyse er bygget op omkring Norman Faircloughs kritiske diskursanalyse. Vi starter her med at redegøre for hans teoretiske forståelsesramme, og påbegynder dernæst vores analyse. Vi har i den sociale praksis valgt at inddrage Thompsons ideologi kritik, som skal give os et bredere perspektiv på vores valgte empiri. Sluttelig laver vi en metodisk refleksion over vores projekt, hvor vi reflekterer over de fordele og ulemper, der har været ved vores valgte metode samt teorivalg. Dernæst kommer vores konklusion, og sidste afsnit vil være en perspektivering, hvor vi kommer med forslag til videre arbejde med problemstillingen eller andre relevante problemstillinger, man kunne tage fat på. 12

Metode Vi vil i følgende afsnit starte med at redegøre for den organisationsforståelse, vi har i vores projekt, og dernæst vil vi beskrive den teoretiske forståelsesramme omkring værdibaseret ledelse. Til slut vil vi komme ind på projektets videnskabsteoretiske udgangspunkt. Organisationsforståelse og den værdibaserede ledelse. Formålet med dette afsnit er at klarlægge den organisationsforståelse, der danner udgangspunkt for dette projekt, samt redegøre for den teoretiske forståelse af værdibaseret ledelse. Vi vil her starte med at tage udgangspunkt i Knud Erik Sabroes tekst fra 1984, hvori han giver en generel introduktion til organisationer og organisationsteori. Vores primære fokus vil være i hans beskrivelse af organisationer. Senere tager vi udgangspunkt i Christian Hansens artikel: Værdibaseret ledelse eller værdibaseret styring fra magasinet ledelse i dag og giver en karakteristik af værdibaseret ledelse og dennes teoretiske principper. Organisationsforståelse Vi har valgt at tage udgangspunkt i følgende definition af en organisation: formålsbestemte, menneskeskabte strukturer af større omfang. Det satte mål kan være formet af såvel enkeltindivider som grupper af forskellig størrelse og vil have som sigte at frembringe et produkt(materielt eller ikke materielt) 20 I vores tilfælde snakker vi her om en offentlig organisation i form af et plejehjem, der fra samfundets side har fået den funktion at passe og pleje de ældre, der kan være havnet i en tilstand, som gør, at de ikke kan varetage sig selv. Organisationens mål er derfor sat af samfundet, men der er stadig mulighed for, at den enkelte organisation kan gå ind og uddybe eller nærmere specificere disse formål. I Sabroes tekst defineres organisationers rolle som værende problemløsende enheder. En organisation bliver vurderet efter, hvor gode de er til at producere(løse problemer). 21 I vores tilfælde skal plejehjemmet sørge for de ældre og give dem et værdigt liv. Dette er i den grad lykkedes idet beboerne lever længere end gennemsnittet. 22 Man kan dermed definere organisationen som værende meget produktive. Derudover kommer Sabroe ind på fire vigtige aspekter, der definerer en organisation: 20 Sabroe, 1984, s. 26 21 Sabore, 1984, 27 22 http://lederweb.dk/strategi/vardibaseret-ledelse/artikel/85242/hjertevarm-ledelse-med-resultater 13

Formål: Her menes formålet med organisationen som er med til at afgrænse de områder organisationen ikke beskæftiger sig med. For plejehjemmet Lotte er det de ældres velbehag og trivsel der er i fokus og dermed afgrænser de sig fra områder som ikke berører deres formål. Dernæst nævnes strukturplan, som er de store linjer, der definerer, hvordan beslutningsprocessens og ansvarsfordelingen i organisationen er. I vores tilfælde ligger magten og beslutningerne hos Thyra, idet hun selv klassificerer sin ledelsesstil som oplyst enevælde. Forhold som stabilitet og udskiftelighed kommer også ind her. Vi ser f.eks. i teksten, at Thyra hearthunter og ikke headhunter. For hende er det vigtigt, at medarbejderne har hjertet på det rigtige sted og alt andet kan hun lære dem. 23 Dette skaber en naturlig identifikation i mellem medarbejder og virksomhed og gør dem dermed mere uundværlige. Det er ikke blot nok, at have en relevant uddannelse, man skal som menneske også indeholde de værdier som virksomheden repræsenterer. 24 At medarbejderne betyder meget giver sig også til udtryk i de goder, de får ved f.eks. ikke at skulle frygte en fyreseddel ved længere tids sygdom eller ved at deres børn har ekstra mange sygedage. 25 Sabroe kommer også ind på områder som handleplan og medarbejderforhold. Da førstnævnte ikke vurderes relevant i forhold til denne virksomhed og sidstnævnte er beskrevet ovenfor, vil vi ikke tage disse begreber under videre behandling. Vi har altså ud fra ovenstående givet et billede af den organisation, som vi arbejder med, og vil nu begive os videre til at beskrive den værdibaserede ledelse. Den værdibaserede ledelse Begrebet værdibaseret ledelse blev i 1997 for første gang brugt i bogform af Verner C. Petersen i bogen Værdibaseret ledelse et alternativ til styring, regulering og kontrol? 26 Da denne ledelsesform er blevet mere adspredt igennem årene har den også udviklet sig meget i forskellige retninger. Vi vil i det følgende tage udgangspunkt i grundidéen for værdibaseret ledelse, som den blev introduceret af Verner C. Petersen. Essensen i den værdibaserede ledelse er et alternativ til traditionelle ledelsesformer og værktøjer. Den baserer sig på, at medarbejderne i mindre grad skal overvåges og i højere grad selv tager ansvar for deres handlinger i form af selvstyrerende grupper. Det værdigrundlag, der udarbejdes af virksomheden skal ikke være specifikt defineret, således at medarbejderen selv kan skabe et spillerum for betydningstilskrivning og fortolkning af de pågældende værdier. Formålet er at få medarbejderne til at reflektere mere over deres virksomhed og gøre den til en del af dem ved at skabe et fællesskab i værdier. Dette resulterer i sidste ende til mere selvstændige medarbejdere, da de selv skal reflektere over, hvorvidt deres handlinger passer ind i 23 http://lederweb.dk/strategi/vardibaseret-ledelse/artikel/85242/hjertevarm-ledelse-med-resultater 24 Sabroe, 1984, s. 27 25 http://lederweb.dk/strategi/vardibaseret-ledelse/artikel/85242/hjertevarm-ledelse-med-resultater 26 Hansen, 2005, s.88 14

virksomhedens ånd. Alternativet ville være blot at slå det op i en bog, hvor medarbejderen ikke selv forholder sig til, hvorvidt dette er tilladt eller ikke. 27 Inden for værdibaseret ledelse er der stor fokus på medarbejdernes latente viden og kompetencer. De seneste 30 års kognitive forskning har vist, at vores bevidsthed består af viden, som vi ikke vidste, vi havde. 28 I forhold til den værdibaserede ledelse er det denne viden, der ofte kan differentiere en god medarbejder fra en dårlig medarbejder. Den værdibaserede ledelse fremmer anvendelsen af denne viden i forhold til det spillerum, den enkelte medarbejder naturligt får i forhold til øget ansvar, selvstyrende grupper og frigørelsen for diverse regler. 29 Vi kan ud fra vores empiri se, at Thyra Frank ikke anvender den værdibaseret ledelse som beskrevet ovenfor. Hun giver ikke medarbejderne mere indflydelse, men inkorporerer et grundlæggende værdisæt, som efter hendes overbevisning er det bedste for plejehjemmet. Vi vil efter vores analyse uddybe, hvordan Thyra Franks ledelse stemmer overens og differentierer sig fra den traditionelle forståelse af den værdibaserede ledelse. Socialkonstruktivisme Formålet med dette afsnit er at give indblik i, hvordan vi i dette projekt arbejder ud fra en socialkonstruktivistisk tankegang, og hvordan denne viser sig igennem resten af projektet. Socialkonstruktivisme som kritisk perspektiv Socialkonstruktivisme kan defineres som: Den filosofiske og videnskabsteoretiske grundopfattelse, at al menneskelig erkendelse er socialt konstrueret. Herved forstås, at alle former for erkendelser sker via en optik eller en forståelsesramme, der ikke er medfødt, men er resultat af den kultur og den historiske fortid som det enkelte menneske er en del af. 30 Når vi opnår en ny erkendelse, er denne altså en socialt konstrueret erkendelse, som er dannet af det samfund og den kultur, der omgiver os. Når vi arbejder socialkonstruktivistisk, prøver man altså at nedbryde de allerede etablerede sociale strukturer, hvilket giver anledning til en refleksion over fremkomsten af denne sociale struktur: Hvorfor er den fremstillet, som den er? Vores opgave er derfor at trænge ind til sandheden bag ellers allerede trivielle fænomener. Dette gøres til dels med Norman 27 Hansen, 2005, s. 88-90 28 Hansen, 2005, s. 90 29 Hansen, 2005, s. 90 30 Citat: http://www.denstoredanske.dk/samfund,_jura_og_politik/filosofi/filosofi_i_1800-_og_1900- t./socialkonstruktivisme 15

Faircloughs kritiske diskursanalyse, hvor vi også inddrager Thompsons ideologikritik. 31 Netop diskursanalyse lægger sig meget op af den socialkonstruktivistiske tankegang, da bestemte måder at omtale verdenen på, er med til at konstruere denne. Ved Norman Fairclough arbejder vi ud fra det perspektiv, at diskurser både er konstitueret og konstituerende. Diskurserne afspejler i lige så høj grad den sociale struktur, som de er med til at omforme dem i forhold til diskursive praksisser. Kritisk diskursanalyse er derfor en ideel måde, at arbejde socialkonstruktivistisk på idet den giver rig mulighed for at trænge ind bag de ellers trivielle fænomener. 32 Ud fra vores videnskabsteoretiske forståelsesramme dekonstruerer vi virkeligheden for dermed at komme ind til en dybere og mere alsidig forståelse af denne. Dette skaber dog en ny problematik, for hvad med denne dybere forståelse? Ud fra ovenstående beskrevne videnskabsteoretiske perspektiv, kan også denne nye erkendelse dekonstrueres og dermed danne fundament for en nyere og dybere forståelse, og vi er endt i en ond cirkel, der ingen ende vil tage. 33 Socialkonstruktivisme som samfundsteoretisk perspektiv I forhold til en samfundsteoretisk synsvinkel kan Berger og Luckmanns teori inddrages. Problemet med denne teori er, at Berger og Luckmann fraskriver sig at forholde sig til de erkendelsesteoretiske problemstillinger, deres teori medfører. Vi inddrager dog alligevel deres teoretiske bidrag, da vi vurderer, at det vil kunne gavne projektet og vores diskursanalyser. 34 Berger og Luckmanns teori arbejder ud fra de tre positioner, at samfundet er et menneskeligt produkt, samfundet er en objektiv virkelighed og mennesket er et socialt produkt. De tre positioner virker ved første øjekast modsigende, men deres argumentation går på følgende: Mennesket danner vaner af natur, og disse vaner eksternaliseres ud i samfundet. Institutioner og strukturer bliver dermed dannet. I forhold til vores projekt ser vi det i fremkomsten af plejehjemmet, hvor mennesket i det vestlige samfund har haft et behov for, at ældre mennesker bliver varetaget godt. Hvor børnene i gamle dage varetog denne opgave, er der i vestlig kultur opstået en institution, der varetager denne opgave. Senere når mennesket kommer ind i et samfund, med en sådan struktur, bliver institutionerne objektiviseret. Institutionen, der blev skabt ud fra et socialt behov, er blevet objektiviseret som en del af samfundet, for at berettige dets eksistens, og samfundet er dermed blevet en objektiv virkelighed. De fremtidige generationer/mennesker bliver dermed dannet af det samfund, som er blevet objektiviseret og som tidligere blev dannet af deres forgængere - samfundet internaliseres. Plejehjemmet er altså en naturlig 31 Wenneberg, 2002, 71 32 Jørgensen, 2010, 74 33 Wenneberg, 2002, 83 34 Wenneberg, 2002, 89 16

del af vores samfund, og når vi lærer det, er vi blevet et socialt produkt. 35 Tankegangen kan illustreres med nedenstående model: Mennesker med vaner Ekternalisering Institutioner Objektivering Socialt menneske Internalisering Social Verden 36 Socialkonstruktivisme som erkendelsesteoretisk perspektiv For at løse det erkendelsesteoretiske problem i forhold til socialkonstruktivismen inddrager vi Finn Collin og John Searles teoretiske indgangsvinkel om sociale fakta. Collin og Searle opererer med ontologisk objektive egenskaber og ontologisk subjektive egenskaber. Hvad vi perciperer som en fysisk genstand, hvis eksistens er givet, hvad enten vi perciperer eller ikke, er ontologisk objektive genstande. Sten, græs og ild er eksempler på disse. Deres eksistens er naturgivent og dermed ontologisk objektiv. De ontologiske subjektive genstande er de ikke synlige genstande, som kommer frem i forhold til konvention (når vi bliver enige om noget). Eksempler på disse er smerte, der er en følelse vi føler, men som ikke er direkte synlig. Eksistensen af smerte kommer altså først frem, idet vi bliver enige om, at et sådant faktum eksisterer. Dermed skabes sociale fakta. 37 I forhold til vores projekt behandler vi både de ontologisk objektive, men primært de ontologisk subjektive egenskaber. Værdibaseret ledelse er i høj grad ontologisk subjektive, idet deres eksistens er afhængig af konvention. Dernæst omhandler vores empiri en tekst om plejehjemmet og dels, hvordan de ansatte behandles men også plejerhjemmets beboere behandles. Værdier som respekt for andre, have hjertet på det rigtige sted og næstekærlighed er alle værdier, som er ontologisk subjektive og vores projekt omhandler netop, hvordan disse kommer til udtryk igennem en diskursiv praksis. 35 Wenneberg, 2002, 89-95 36 Wenneborg, 2002, 90 37 Wenneborg, 2002, 102-104 17

Norman Faircloughs Kritiske diskursanalyse Introduktion til Kritisk diskursanalyse Som det er beskrevet tidligere i projektet, arbejder vi ud fra en socialkonstruktivistisk tankegang, hvilket indebærer, at de kategorier og begreber vi arbejder med er konstruerede og derfor både påvirkelige og foranderlige over tid og i forskellige kontekster. Vores analytiske udgangspunkt er inspireret af Norman Faircloughs diskursanalyse, som han selv betegner som værende kritisk. Socialkonstruktivisme og diskurser En socialkonstruktivist vil opfatte viden og sandhed som værende identisk med sociale konstruktioner og diskurser. En almen definition af en social konstruktion vil typisk være, at det er en socialt skabt opfattelse, mens en diskurs typisk defineres som forskellige udtalelser, der har samme baggrund i form af begreber, temaer og sammenhænge. Både diskurserne og de sociale konstruktioner udøver magt i den forstand, at det er dem, der er bestemmende for de rammer, der er bestemmende for hvordan vi opfatter verdenen de afgør hvilken viden, der anses for at være sand, og dermed også hvilke muligheder eller begrænsninger der skabes, for hvad vi kan gøre. En anden afgørende fællesnævner for socialkonstruktivismen og diskurser er, at de begge opgiver troen på, at det enkelte individ er selvstændigt og har sin egen personlighed. Denne opfattelse, også bedre kendt under begrebet subjektposition. Denne karakteriseres ved en sproglig konstruktion omkring en rolle et menneske kan indtage, og har nogle særlige kendetegn. Af eksempler kan nævnes: læge, patient, lærer, elev, chef og ansatte osv. Magten fungerer igennem de diskurser, der er bestemmende for hvilke rettigheder, pligter, forventninger og handlinger som vi og andre opfatter at den enkelte subjektposition bør påtage sig. 38 Både socialkonstruktivismen og diskursanalyse har begge som udgangspunkt, at de forholder sig kritiske til, hvorvidt der kun eksisterer én objektiv virkelighed, hvilket hører under kategorien antirealisme og står i modsætning til f.eks. naturvidenskaben og samfundsvidenskaber. Disse arbejder ud fra, at der kun findes én objektiv sandhed, vi kan undersøge og opnå viden om. Både socialkonstruktivisme og diskursanalyse ser i stedet på sproget og de forskellige virkeligheder, der skabes herigennem og danner grundlag for hvordan verdenen fungerer. 39 38 http://www.joachim.fehler.dk/samfundsfag-psykologi/introduktion-diskursanalyse-socialkonstruktivisme.pdf 39 Ibid 18

Diskursbegrebet er de seneste 10 år blevet brugt mere hyppigt end det foregående årti, hvilket har resulteret i en større tilsløring over, hvad begrebet egentlig dækker over. Dette bunder i, at der ikke kun findes en bestemt tilgang, men i stedet en række forskellige, som hver analyseres på deres måde. Dog kan man definere en diskurs som: en bestemt måde at tale om og forstå verdenen (eller et udsnit af den) 40 Da vores empiri tager form af en artikel har vi valgt at fokusere på Norman Faircloughs egen tilgang, nemlig kritiske diskursanalyse. Grunden til dette ligger bl.a. i hans tilgang inden for den kritiske diskursanalytiske retning er en af de mest udviklede tilgange til teori og metode inden for forskning, når man ser på emner som berører kommunikation, kultur og samfund. 41 Igennem diskursive praksisser, hvor der skabes og konsumeres ses det som en væsentlig rolle for social praksis, der bl.a. bidrager til at øge sammenhængen i den sociale verden og herunder sociale identiteter og relationer. Det er bl.a. igennem disse diskursive praksisser, der finder sted i dagligdagen, at både social og kulturel reproduktion og forandring finder sted. 42 Faircloughs brug af diskursbegrebet På trods af Faircloughs meget detaljerede tekstanalytiske tilgang kritiserer han andre tilgange indenfor lingvistikken, som udelukkende går op i tekstanalyse. Hans argument er, at det er for forenklet og overfladisk et indtryk, man kan danne sig af forholdet mellem tekst og samfund. Fairclough mener, at tekstanalyse ikke er tilstrækkeligt som diskursanalyse, da det efter hans opfattelse ikke giver noget klart billede af forbindelserne mellem selve teksten, de samfundsmæssige og kulturelle processer og strukturer. Efter Faircloughs vurdering er man nødt til at få et mere tværfagligt perspektiv, hvor man kombinerer en tekstanalyse med en social analyse. 43 Faircloughs tredimensionelle model Fairclough har opstillet en model for diskurs og social praksis, som vi vil forsøge at beskrive lidt mere detaljeret. Denne model indeholder forskellige begreber, som bliver forbundet i en tredimensionel model. Det der vanskeliggør den ene del er, at Faircloughs brug af begreberne ændres gennem hans forskellige værker, eftersom han tildeler begreberne nye betydninger. Så modellen er blevet udviklet fra hans forskellige værker. 44 I vores redegørelse af Faircloughs model vil vi berøre de begreber, der har ændret sig med afgørende betydning. I den kritiske diskursanalyse ses diskurs ikke udelukkende som konstituerende, 40 Jørgensen, 2008, s. 9 41 Jørgensen, 2008 s. 72 42 Jørgensen, 2008, s. 73 43 Jørgensen, 2008, s. 78 44 Jørgensen, 2008, s. 76-77 19

men også som konstitueret. Det er et centralt punkt i Faircloughs tilgang, at diskurs er en vigtig form for social praksis, som både reproducerer og forandrer viden, identiteter og sociale relationer; her iblandt kan nævnes magtrelationer, som stadig formes af andre sociale praksisser og strukturer. Fairclough opererer med to forskellige måder at forstå diskursbegrebet på. Han definerer den abstrakte brug af navneordret (diskurs) som: Sprogbrug som social praksis 45. Af sætninger vi har brugt i dette afsnit, som bærer præg af denne opfattelse er f.eks. med sætningen diskurs er både konstituerende og konstitueret. 46 Udover denne definition beskriver han også navneordret i en artikel sådan: en måde at tale på, der giver betydning til oplevelser ud fra et bestemt perspektiv 47 Hermed menes at én bestemt diskurs kan adskille sig fra andre diskurser. Af eksempler kan bl.a. nævnes en sundhedsdiskurs, en politisk diskurs eller en miljø diskurs. Da vi har valgt at lave en tekst-orienteret diskursanalyse, er det oplagt at benytte Faircloughs tredimensionelle model, som kan ses her: 48 Modellens inderste niveau består af en detaljeret tekstanalyse, som er meget inspireret af lingvisten Michael Halliday og hans funktionelle grammatik. Det næste punkt i modellen beskæftiger sig med de produktions og konsumptionsprocesser, der er forbundet med teksten (diskursiv praksis). På dette niveau beskæftiger man sig med at have fokus på, hvilke eksisterende diskurser som forfatteren opbygger sin tekst på, og hvordan denne bliver konsumptioneret af en tekstmodtager. Det sidste niveau bliver lidt bredere, da 45 Jørgensen, 2008 s. 79 46 Ibid 47 Ibid 48 Jørgensen, 2008, s. 81 20

man ser på den sociale praksis - altså hvilke omkringliggende faktorer, der spiller ind i forhold til at påvirke de diskursive praksisser. Social praksis beskrives således: Hver kommunikativ begivenhed fungerer som en form for social praksis, idet den reproducerer eller udfordrer diskursordnen. Det betyder, at en kommunikativ begivenhed former og formes af den bredere sociale praksis gennem dens forhold til diskursordnen 49 Fairclough mener, at forholdet mellem de kommunikative begivenheder og diskursordner er dialektisk. Intertekstualitet og interdiskursivitet Interdiskursivitet kan i mange sammenhænge sammenlignes med intertekstualitet, som i denne sammenhæng dækker over at: alle kommunikative begivenheder trækker på tidligere begivenheder; man begynder aldrig forfra 50 Man kan aldrig have brugt ord, der ikke er brugt før af andre. En anden form for intertekstualitet er manifest intertekstualitet. Dette begreb dækker primært over tekster, som trækker på andre tekster, et eksempel på dette, er at en tekst henviser til en anden tekst. Der findes også intertekstuelle kæder, hvilket vil sige en serie af teksttyper, som bindes sammen i en kæde f.eks. ved at de hver især indfører andre elementer fra en eller flere tekster. Intertekstualitet gengiver tit historiens præg på en tekst og tekstens indvirkning på historien, da den trækker på tidligere tekster og derfor bidrager til både historisk udvikling, men også forandring. Fairclough mener i modsætning til mange poststrukturalister, at intertekstualitet både er et udtryk for stabilitet, ustabilitet, kontinuitet og forandring. Her mener poststrukturalisterne i stedet, at intertekstualitet er et udtryk for sprogets radikale ustabilitet og foranderlighed. Det Fairclough mener, er at hvis man trækker på en allerede eksisterende diskurs på en ny måde, kan man skabe forandring. Denne forandring er begrænset af de magtrelationer, der bl.a. sætter rammerne for de forskellige individers adgang til forskellige diskurser. Diskurs, ideologi og hegemoni For at forstå Faircloughs tredimensionelle model, er det en selvfølgelighed, at man forstår hans teori. Grundet dette har vi valgt at redegøre for hans opfattelse af begreberne hegemoni og idelogi, da disse begreber danner fundament for hans forståelse af diskursiv praksis og magtrelationerne. 51 49 Jørgensen, 2008 s. 82-83 50 Jørgensen, 2008 s. 84 51 Jørgensen, 2008 s. 86 21

Faircloughs definition af ordet idelogi er: betydning i magtens tjeneste 52. Dette kan også uddybes yderligere ved, at Fairclough opfatter idelogier som betydningskonstruktioner, der både hjælper til (re)produktion og transformation af dominansrelationerne. Fairclough er af den opfattelse, at de samfund hvor idelogier skabes i, er der hvor dominansrelationerne findes på baggrund af f.eks. klasser og køn. 53 Ud fra en sådan en holdning kan diskurser både være lidt eller meget ideologiske og dem, der er ideologiske medvirker til enten at opretholde eller transformere magtrelationerne. Fairclough er inspireret af John Thompsons opfattelse af begrebet ideologi, hvilken vi også senere i projektet vil komme ind på. 54 Et andet begreb vi vil komme ind på er hegemonibegrebet, hvilket ifølge Fairclough kan bruges til at analysere, hvordan diskusiv praksis indgår i en større social praksis, hvor magtrelationerne indgår. Man kan se diskusiv praksis som et aspekt af en hegemonisk kamp, der både bidrager til denne reproduktion og transformation af den diskursorden, den indgår i og herved også de magtrelationer, der forefindes heri. 55 Diskursorden Med begrebet diskursorden er Fairclough blevet inspireret af Foucault på den måde, at de benyttes til at undersøge hvordan der gennem både diskursive og sociale praksisser trækkes på andre diskursordner, for at reproducere eller transformere den pågældende sociale praksis. Man kan definere diskursordenen som: summen af de forskellige typer, der finder sted på pågældende institution. Brugen af diskurser og genrer kan ses som ressourcer i kommunikation, og bliver styret af diskursordnen, som på denne måde sætter grænser for, hvad der kan siges, og hvor der kan tales udfra. 56 Kritik af Fairclough Fairclough har fået en del kritik, som primært går på, at det kan være vanskeligt at skelne mellem de to niveauer af diskursive praksisser og sociale praksisser, da han mener, de har et dialektisk forhold til hinanden. Så det kan altså være vanskeligt at vide, hvornår man kan adskille noget fra at være en diskursiv praksis eller en socialpraksis. Fairclough har været på Københavns universitet, hvor han holdte et seminar omkring kritisk diskursanalyse. I den forbindelse brugte han her muligheden for selv at forklare løsningen på de vanskeligheder, der kunne opstå i forbindelse med dette. Hans løsning på problemet var, at man ikke skal holde den diskursive- og den 52 ibid 53 ibid 54 Vi vil forsøge i vores diskussion at inddrage en ideologikritik for på denne måde at få et andet perspektiv på vores projekt. 55 Jørgensen, 2008 s. 86 56 http://www.teorier.dk/tekster/norman-faircloughs-diskursanalyse.php 22

sociale praksis niveau så skarpt adskilt. Man skal blot se disse forskellige niveauer som værktøjer primært henvendt til analysedelen, og derfor skal de ikke tillægges større betydning. Grunden til, at denne kritik af Fairclough er så almen, er fordi han kun i kort omfang teoretiserer denne dialektik mellem de to niveauer. Fairclough mener, at den måde vi diskursivt taler og skriver om den sociale praksis har indvirkning på, hvordan den så bliver formet. Herudover understreger han også, at den sociale praksis igennem forskellige institutionelle forhold er medbestemmende, for hvordan man diskursivt skriver og taler. 57 Fairclough mener, at en analyse af den sociale praksis skal støttes ved en teori om det sociale. Dog har han ikke defineret, hvilke former for teorier man kan bruge til dette, men dette besvarede han også på sit seminar i København. Hans forklaring var, at det var op til den enkelte forsker, hvilke sociale teorier man ville tilknytte diskursanalysen, dog skal det ikke være en teori, der har begreber, der er modstridende i forhold til diskursanalysens begreber. 58 Diskursanalyse Den tekstuelle dimension I denne indledende del af analyseafsnittet vil vi foretage en tekstnær analyse, der således udgør den inderste dimension i Faircloughs tredimensionelle diskursmodel 59. Det er hensigten at give en forståelse for de lingvistiske faktorer, der altså står i et dialektisk forhold til de to øvrige dimensioner i modellen det diskursive praksis niveau og det sociale praksis niveau. De tre dimensioner vil blive præsenteret separat for herefter at blive set ud fra den gensidige dialektiske vekselvirkning, der finder sted dimensionerne imellem. Som nævnt vil dette afsnit altså tage udgangspunkt i teksten og den sprogligt orienterede analyse heraf. Der vil her blive taget udgangspunkt i begreberne ordvalg, transitivitet og modalitet. Endvidere vil grammatiske aspekter i artiklen undervejs inddrages, såfremt det er relevant for analysen, og slutteligt vil talehandlinger blive inddraget. I henhold til tekstens struktur ser Fairclough på tekstens form og struktureringen af denne. Der er tale om en artikel, der er bragt på internetportalen Lederweb. Artiklen er redigeret af Pia Blak fra Væksthus for ledelse og er et uddrag af bogen Den afgørende faktor, som omhandler syv lederes visioner og ideer inden for ledelse og personalepleje heriblandt Thyra Frank. Den intenderede modtager kan derfor siges at være alle, der har interesse i at få indsigt i, hvad succesfuld ledelse vil sige og kan derfor være alt fra studerende til ledere. Artiklens seks indledende linjer er en manchet udformet af artiklens redaktør, der 57 http://www.teorier.dk/tekster/norman-faircloughs-diskursanalyse.php 58 ibid 59 Fairclough, 1992, s.29 23

kort slår artiklens tema an og præsenterer Thyra Franks kerneværdier og opnåede resultater på plejehjemmet Lotte. Herudover er den resterende del af artiklen citater fra afsnittet i bogen, der omhandler Thyra Frank, og artiklen har derfor en monologisk karakter. Derfor fremstår Thyra Frank som tekstens reelle afsender. Ordvalg Her vil der blive set på hvilke ord, der italesættes, og der vil blive analyseret på, hvorfor disse ord er inddraget frem for alternativer. Der vil være fokus på, hvordan personer, begreber eller handlinger præsenteres, eller at nogle områder belyses grundigere end andre. 60 Overordnet set er teksten formidlet i et forholdsvist lettilgængeligt sprog, der fremstår relativt enkelt og uden brug af fagtermer eller komplicerede udtryk. Allerede i tekstens indledende linjer sættes der fokus på det tematiske udgangspunkt i artiklen - Thyra Franks ledelsesmetoder: Mit liv bygger på en grundlæggende leveregel; behandl andre, som du gerne selv vil behandles. Levereglen er blevet min ledelsesfilosofi. Og hold da op, hvor har den gjort mit liv let. Både privat og arbejdsmæssigt spørger jeg altid: Er det her noget, jeg selv vil? Er det noget, jeg vil udsætte dem, jeg holder af, for? Er svaret nej, så kan og skal man forandre det. 61 Tekstens grundlæggende tema slås her an, og Thyra Frank fortæller om et fundamentalt aspekt i sin ledelsesform; det næstekærlige princip, der indbefatter, at man bør behandle andre, som man selv ønsker at blive behandlet. Ledelsesfilosofi og levereglen er her nøgleord, der er centrale for modtagerens konsumption af teksten. Der er her interessant, at Thyra Frank anvender ordet filosofi til at beskrive sin ledelse i stedet for eksempelvis at kalde det et princip eller en metode. Ordet filosofi har et noget blødt, løssluppent og humanistisk udtryk i forhold til konnotationerne princip og metode, der i højere grad leder tankerne hen på effektivisering og profitmaksimering. Brugen af termen filosofi indikerer ligeledes, at der er tale om et grundlæggende menneskesyn, som også gør sig gældende i andre sammenhænge end den professionelle. Således er Thyra Franks ledelsesfilosofi også skabt ud fra et alment gældende princip om, hvordan man behandler andre mennesker, hvilket hun kalder for sin leveregel. De spørgsmål, der stilles i citatet kan ses som et retorisk virkemiddel, der har til hensigt at vise oprigtighed i forhold til afsenders motiver. Dette mønster gentages i artiklens næste afsnit, hvor det retoriske spørgsmål For hvordan kunne jeg være leder for et plejehjem, som jeg ikke ønskede mine egne forældre kom på? er med til at få Thyra Frank til at fremstå som etisk ansvarlig og moralsk handlende. 60 Fairclough 1992, s 77 61 Citat, Bilag 1 24

Noget af det bedste ved at være leder er den magt, man har. Det er vidunderligt. Magten giver mig muligheden for at forandre. Og jeg lægger ikke skjul på, at jeg synes, det er dejligt at have magten, for eksempel til at sige at jeg ikke vil have uniformer på Lotte. Uniformer skaber en afstand til beboerne. Hvis personalet vil have uniformer, så skal de være på et plejehjem, hvor de bruger uniformer. Ingen demokratisk valgmulighed her 62 Der er her interessant, at Thyra Frank bruger ordet magt til at beskrive sin status på plejehjemmet Lotte. Her kunne hun have valgt en mere neutral konnotation ved eksempelvis at sige, at hun er glad for at have stor indflydelse. I stedet er hun meget eksplicit i sin måde at udtrykke nydelsen ved at besidde den magt, som hendes status som leder giver. Hun giver endvidere udtryk for, at hun ikke vil gå på kompromis med sine kerneværdier, der på ingen måde er til debat. Hun slår fast, at der ikke er nogen demokratisk valgmulighed, hvis de ansatte skulle ønske at bære uniformer på arbejdet. Formuleringen er opsigtsvækkende, idet den bryder med en grundlæggende samfundsorienteret demokratidiskurs, der handler om, at alle skal have en vis indflydelse og som gennemsyrer hele samfundets opbygning og længe har været en indlejret del af institutionaliserede arbejdspladser som et plejehjem. Man kan tolke på, hvorvidt bemærkningen skal ses med en vis ironisk distance, men ikke desto mindre kan det være en måde at distancere sig på i forhold til medarbejderne. Denne tendens understreges yderlige, når man ser på de personlige pronominer, der er anvendt i citatet. Brug af førstepersonsperspektivet i form af konsekvent brug af ordene jeg og mig er med til at forstærke indtrykket af, at det er hende, og kun hende, der besidder magten. Endvidere omtales personalet ved brug af tredjeperson i form af benævnelsen de, hvilket er med til at skabe et modsætningsforhold mellem Thyra Frank og de øvrige medarbejdere på plejehjemmet. Dette mønster underbygges af at brok, ifølge Thyra Frank, ikke er tilladt på plejehjemmet: Brok er bandlyst. Det er værdiløst 63. Sproget er farvet, og konnotationerne er stærke og værdiladede. Som eksempel på mere neutralt sprogbrug kunne hun have sagt, at kritik ikke er acceptabel, men i ordet brok ligger der også en bibetydning af noget, der hverken er konstruktivt eller gavner arbejdspladsen. Dette kan således ses som en måde, hvorpå Thyra Frank gennem sproget cementerer sin rolle som en hård men retfærdig leder. Skal man have succes som leder, så er det vigtigste at være et ordentligt menneske. Det skal man simpelthen være, der er ikke nogen anden vej. Og at være et ordentligt menneske betyder for mig, at man har hjertet med i det, man gør, og har respekt for andre og for andres forskellighed. 64 62 Citat, Bilag 1 63 Ibid 64 Ibid 25