Forside til projektrapport 3. semester, BP3:

Roskilde Universitet Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse Forside til projektrapport 3. semester, BP3: År: 2014 Semester: 3. Semester Hus: 22 Dansk projekttitel: Aktiv dødshjælp en mediedebat i Danmark Engelsk projekttitel: Euthanasia a media debate in Denmark Projektvejleder: Christel Stormhøj Gruppe nr.: 1 Studerende: Navn Annebeth Lunden Rønje Camilla Maegaard Dahl Sebastian Høyer Julie Brunsgaard Andersen David Rosing Studie nr. 52027 53128 51948 52625 52773 Der skal angives, hvor mange anslag, der er i opgaven. Bilag indgår ikke i omfangsbestemmelserne og tæller derfor ikke med i antallet af anslag. Antal anslag: 165.548 Ved fire til fem medlemmer i gruppen er omfangskravet 50 til 70 normalsider, svarende til 120.000 til 168.000 anslag. Bilag indgår ikke i side- og anslagsomfanget. Afviger projektrapporten fra overstående side- og anslagsomfang afvises den fra bedømmelsen, hvilket betyder, at de(n) studerende ikke kan deltage i prøven, og at der er anvendt et eksamensforsøg.

Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 PROBLEMFELT... 3 1.2 PROBLEMFORMULERING... 6 1.3 UNDERSPØRGSMÅL... 6 1.4 BEGREBSAFKLARING... 6 2. AFGRÆNSNING... 7 3. ETIK OG DEBATTEN OM... 8 4. METODE... 12 4.1 FORDOMME OG FORFORSTÅELSE... 12 4.2 LITTERATURSØGNING... 13 4.3 KVALITATIV... 13 4.3.1 Empiri... 14 4.3.2 Fejlkilder... 15 5. TEORI... 16 5.1 DISKURSANALYSE... 16 5.1.1 Norman Fairclough Kritisk diskursanalyse... 19 5.2 UTILITARISME... 25 5.2.1 John Stuart Mill... 25 6. PRÆSENTATION AF EMPIRI... 28 6.1 OLE HARTLING ARGUMENTER IMOD... 28 6.1.1 Etisk råd Eutanasi Lovliggørelse af drab på begæring argumenter imod... 29 6.2 RUNE KLINGENBERG ARGUMENTER FOR... 31 6.2.1 Etisk råd Eutanasi Lovliggørelse af drab på begæring argumenter for... 33 6.3 JACOB BIRKLER... 34 7. ANALYSESTRATEGI... 35 7.1 DISKURSANALYSE... 35 8. ANALYSE... 38 8.1 DISKURSANALYSE AF DEBATTEN... 39 8.1.1 Delkonklusion... 52 8.2 ETIK I DEBATTEN... 53 1

8.2.1 Delkonklusion... 55 8.3 RELIGION I DEN POLITISKE ARENA... 56 8.3.1 Delkonklusion... 59 9. DISKUSSION... 60 10. KONKLUSION... 64 11. PERSPEKTIVERING... 66 12. LITTERATURLISTE... 72 2

1. Indledning I medierne florerer debatten om legalisering af aktiv dødshjælp jævnligt, hvor forskellige positioner bliver belyst. Dette vækkede vores interesse omkring emnet aktiv dødshjælp, hvilket resulterede i en diskussion om legalisering af aktiv dødshjælp og vores holdninger hertil. Vi var overrasket over at finde ud af, at alle i gruppen var for en legalisering, og på trods af at vi vidste, at der fandtes argumenter imod aktiv dødshjælp, kunne vi ikke selv italesætte, hvad disse argumenter indeholdte. På dette grundlag har vi et ønske om igennem projektet, at tilegne og udvide vores videnshorisont, så vi kan belyse de forskellige positioner i debatten, og herunder hvad deres argumenter for og imod aktiv dødshjælp er bestående af. 1.1 Problemfelt Dilemmaet vedrørende aktiv dødshjælp er af en problematisk størrelse. Dette grunder i, at debatten er i kontinuerlige svingninger igennem tiden. I takt med at det kommer frem i mediernes søgelys, at forskellige individer med et terminalt sygdoms forløb eller en ubærlig livstilværelse som følge af behandling af for eksempel kræft, ønsker at gå fra denne verden på deres egne præmisser, kommer der mere og mere fokus på mulighed for legalisering af aktiv dødshjælp. Læge assisteret- selvmord, som er en afart af aktiv dødshjælp, er efter flere årtiers debat siden 2001 blevet lovliggjort i både Holland, Belgien, Luxembourg og flere amerikanske stater. Siden har debatten om, hvorvidt det også skulle indføres i Danmark eller ej jævnligt været til stede i de danske medier. I de danske medier har man kunne følge flere uhelbredeligt syge danskere, der har valgt at tage turen til et af de lande, der allerede har lovliggjort aktiv dødshjælp. Disse såkaldte dødsturister, der valgte at foretage deres sidste rejse til et andet land for at modtage et læge assisteret- selvmord, pustede liv i debatten om, hvorvidt man i Danmark skal have samme ret til at få hjælp til at fravælge livet, eller om det stadig skal forblive ulovligt. Det er en debat med mange forskellige aspekter, og i kraft af at det er en meget etikbaseret debat, er det svært at vurdere, hvad der er moralsk korrekt og moralsk ukorrekt. Dog er især uoverensstemmelsen mellem menneskelivets ukrænkelighed og menneskets frie valg et dilemma, som mange forskellige positioner har en mening om. Eksempelvis taler flere religiøse positioner imod legaliseringen af aktiv dødshjælp (religion.dk: Hvordan ser religionerne på aktiv dødshjælp?), mens sekulære positioner med 7 ud af 3

10 lægmænd stiller sig i opposition hertil ud fra et etisk rationale (Palliativt Videncenter: Debat om aktiv dødshjælp). I kraft af at diskussionen om hvorvidt aktiv dødshjælp skal indføres i Danmark, som tidligere nævnt i høj grad er domineret af etiske overvejelser og - problemstillinger, spiller Etisk Råd en afgørende rolle i spørgsmålet. Da vi lever i et sekulært samfund, skaber det en undring, at religion skal have indflydelse på en legalisering af omfanget af folks autonomi. Selvom spørgsmålet om aktiv dødshjælp er blevet diskuteret flere gange blandt medlemmerne af Etisk Råd, er der stadig uenighed men et massivt flertal med 15 ud af 17, der er de imod en legalisering (Etisk Råd: Det etiske råds udtalelser om eventuel lovliggørelse af aktiv dødshjælp, s. 8). Det samme gør sig gældende for 61% af folketingets politikerer, når de bliver udspurgt, om hvad de selv mener (Etisk Råd: Aktiv dødshjælp - Det mener politikerne). Hertil ses en undersøgelse lavet til kristeligt dagblad hvor der blandt befolkningen vises, at 56% mener, at politikerne aktivt skal ændre loven nu, 18% er i mod og 26% svarer, at de ikke ved det (Kristeligt dagblad: Danskerne ønsker aktiv dødshjælp legaliseret, 2011). Vi ser det som videre problematisk, at dette ikke er blevet taget op som en debat af folketinget, når der i forbindelse med den øgede samfundsdebat, ses eksempler hvor læger går ind og forklarer, at de føler, det er deres pligt, at imødekomme lidende uhelbredeligt syge individers bønner om en afslutning på deres smerte, og ser derfor valget om ikke at hjælpe som den moralske ukorrekte og uetiske handling (Ekland- Olsen 2013:63ff). Befolkningen anser sundhedsvæsnets hovedfunktion og målsætning som værende det at rede liv, men deres hovedfunktion og målsætning er i virkeligheden at forbedre livskvaliteten (Brock & Samsø 2005:45f.). Målsætningen med behandling er altså, at individet bliver i stand til at leve sit liv så godt som muligt, og derigennem forsøger sundhedsvæsnet at sikre, at personens livskvalitet ikke bliver forringet på grund af helbredsproblemer. Der kan dog opstå situationer, hvor alle muligheder for at forbedre livskvalitet enten er forsøgt, eller hvor yderligere behandling vil føre til en direkte livsforværring. I sådanne situationer menes det, at aktiv dødshjælp burde være det næste naturlige skridt, forudsat at patienten ønsker det (Brock & Samsø 2005:45f). Dette kan især blive tilfældet i et samfund som Danmarks, hvor befolkningens gennemsnitsalder har været støt stigende de seneste 25 år. I 2014 kan danskerne kalde sig indehavere af en gennemsnitslevealder på 80 år (Danmarks Statistik: Middellevetid). Denne stigning skyldes hovedsageligt udviklingen i 4

teknologi og derigennem flere muligheder for livsforlængende behandling. Som følge af den stigende levealder bliver flere danskere ramt af uhelbredelige dødelige sygdomme specielt på grund af livsstil, hvilket har resulteret i et voldsomt stigende behov for palliativ behandling, da disse sygdomme ofte er forbundet med voldsomme smerter (sundhed.dk: 2014). Et klassisk eksempel på en dødelig sygdom der har stigende udbredelse blandt den danske befolkning, er sygdommen demens. Videnscenter for demens forudser, at antallet af personer med demens næsten fordobles over de næste 25 år (Videnscenter for demens: Forekomst af demens). Samtidigt rapporterer Palliativt Videncenter, at antallet af generelle patientforløb fra 2010-2011 er steget med cirka 14% (Palliativt Videncenter: Årsrapport 2011), mens antallet fra 2011-2012 er steget med yderligere 13% (Palliativt Videncenter: Årsrapport 2012). At dette er stigende betyder, at antallet af patienter, hvor helbredende behandling ikke længere er mulig, er voksende. Hensigten med palliativ behandling er så vidt muligt, at forbedre livskvaliteten hos den syge ved at lindre symptomer med smertelindrene behandling, selvom behandlingen kan have en livsforkortende effekt. Målet er derfor ikke at helbrede patienten (Palliativt Videncenter: Om Palliation). Den uhelbredeligt syge dansker har altså ret til at vælge en behandling, hvor en bivirkning kan være livsforkortelse i form af passiv dødshjælp, eller en behandling hvor patienten bliver medicineret i sådan en grad, at de lever og tænker, men fysisk ikke føler noget. Dette rejser spørgsmålet - hvorfor er det ikke muligt for en uhelbredeligt syg at vælge en behandling, hvor det direkte formål med behandlingen er at ende livet, hvis livskvaliteten ikke er tilfredsstillende? Det er en frembrusende debat i samfundet, som både den almene befolkning, eksperter og politikere har en holdning til, og der er stor uenighed blandt de involverede positioner. Specielt interessant finder vi det, at det eneste sted i debatten der til dels er enighed er hos folket, hvor holdningen er, at lovgivningen skal ændres. Men hvad er det for nogle forskellige positioner med argumenter, der enten er forkæmpere eller modstandere i debatten om aktiv dødshjælp? Hvorfor ville man argumentere imod aktiv dødshjælp, hvis individet selv vurdere, at livskvaliteten er så dårlig, at livet er ubærligt? Har man ikke ret til autonomi? Hvis vi lever i et sekulært samfund, hvorfor skal religion så gennem præster rådgive regeringen om hvorvidt en legalisering eller ej, er det rigtige at gøre? Disse er nogle af de problemstillinger, vi vil forholde os til i projektet, og med disse problemstillinger som grundlag har vi udformet vores problemformulering. 5

1.2 Problemformulering v Hvad er argumenterne for og imod aktiv dødshjælp i mediedebatten i Danmark? 1.3 Underspørgsmål Ø Hvilke positioner indgår i debatten? Ø Hvilke normer påkalder aktørerne i debatten? Ø Hvorfor skal præster have indflydelse på debatten om aktiv dødshjælp, når vi efter sigende lever i et sekulariseret samfund? Ø Hvordan ville man med et utilitaristisk udgangspunkt argumentere for aktiv dødshjælp, og hvilke konsekvenser kan en utilitaristisk legalisering af aktiv dødshjælp have for samfundet? 1.4 Begrebsafklaring Aktiv dødshjælp: En behandling hvor en læge giver en dødelig dosis medicin efter samtykke og ønske fra en given patient. Behandlingens formål er, at øjeblikkeligt afslutte lidelser for den uhelbredeligt syge, ved at ende dennes liv. Dette begreb er hovedsageligt det, der arbejdes med i projektet, da det er den måde, Eutanasi bliver fremstillet på i debatten. Eutanasi: Et andet ord for Aktiv dødshjælp. Palliativ behandling: En form for behandling som har til formål at lindre symptomer for terminalt syge fremfor at finde en kur mod sygdommen. Behandlingen har til hensigt at forbedre livskvaliteten hos uhelbredeligt syge. Læge- Assisteret selvmord: Efter ønske fra patienten at få en læge til at udskrive recept til medicin og remedier, hvis bivirkning ved overdosis medfører døden. Lægens intention er at hjælpe en given patient med at begå selvmord uden direkte være skyld i døden. Palliativ sedering: Definitionen af dette bygger på brugen af sedative medikamenter. Disse bruges i en sådan et omfang, at det kan reducere patientens bevidsthedsniveau, hvilket gøres for at lindre ubærlig lidelse og dertil liggende symptomer. 6

Passiv dødshjælp: Under samtykke og ønske fra patienten eller i nogle tilfælde pårørende at afslutte potentiel livsforlængende behandling. Det kan også være op til en lægeligt vurdering, om behandlingen skal afsluttes. 2. Afgrænsning For at give læseren overblik og en forståelse over projektets indhold har vi valgt at lave en positiv afgrænsning, hvor der beskrives, hvad vi vil gøre i projektet. I dette projekt har vi valgt at fokusere på positionerne i debatten for og imod legalisering af aktiv dødshjælp i Danmark i tidsperioden 2003 til 2014. I projektet anvendes kvalitativ metode med empiri i form af ekspertudtalelser samt diskursanalyser som projektets metode. Vi redegøre for hvilke positioner, der indgår i debatten, for derefter at anvende empirien med artikler fra tre eksperter til at undersøge, hvilke argumenter de anvender til at underbygge deres position i debatten. Projektet forholder sig primært til de sekulære og religiøse normer, der ligger til grund for de anvendte eksperters argumentationer i debatten. Vi er klar over, at der eksisterer flere argumenter, som trækker på andre normer end den religiøse og sekulære, som vi præsenterer i projektet, og at alle religiøse mennesker ikke nødvendigvis er modstandere af aktiv dødshjælp, ligesom alle ikke- religiøse mennesker ikke nødvendigvis er fortalere for aktiv dødshjælp. Til at analysere hvilke normer der ligger til grund for de argumenter, der præsenteres i debatten, benyttes diskursteoretikeren Norman Faircloughs tredimensionelle model i en kritiske diskursanalyse til at analysere eksperternes argumenter for og imod aktiv dødshjælp. Herefter vil der som udgangspunkt anvendes moralfilosoffen Svend Andersens etiske principper til at analysere, hvilke etiske normer empirien påkalder sig, og hvilke etiske refleksioner der findes i empirien. Afrundingsvis på analyseafsnittet laves en diskuterende analyse over religions indflydelse på Folketingets holdning omkring legalisering af aktiv dødshjælp. For at belyse en tredje position i debatten opstilles der en utilitaristisk position i diskussionen. Dette gør vi ved at anvende John Stuart Mills utilitarismeteori til at tilføje et nytteetisk syn på debattens argumenter imod aktiv dødshjælp og en eventuel legalisering i Danmark. Vi vil afrunde projektet med en perspektivering mellem utilitarisme i debatten om aktiv dødshjælp i USA mod utilitarisme i debatten i Danmark. 7

3. Etik og debatten om aktiv dødshjælp Begrebet debat kan forstås i vid udstrækning, og af denne grund vil vi i dette afsnit afgrænse, hvad vi i projektet mener, når vi refererer til debatten. Det vil vi gøre, ved at beskrive hvilken typer debat, der er tale om, i hvilket tidsrum den udspilles, hvad den indebærer, og hvorfor eksperter til emnet aktiv dødshjælp vælger at udtrykke sig på denne måde. Derefter vil vi i afsnittet ud fra moralfilosoffen Svend Andersen definition uddybe, hvad der i dette projekt menes med ordet etik, ved at forklare hvad etik er, og hvad forskellige etiske opfattelser indebærer. Debatten om aktiv dødshjælp Debatten om aktiv dødshjælp eksisterer som en mediedebat, men den kan herunder identificeres som forskellige andre, alt afhængigt af hvad der er fokus. Ind under mediedebatten fungerer den som en juridisk, en økonomisk, en politisk og mange andre. Selvom disse står som hver deres debat, kan de sagtens have indflydelse på hinanden for eksempel igennem deres deling af hovedaktører som eksempelvis Etisk Råd. Det er sjælendt, at forskningsrapporter bliver læst, og derfor griber forskere ofte chancen for at skrive medieindlæg, da det er en mulighed for at dele deres viden bredere. Mediedebatten om aktiv dødshjælp bygger derfor både på disse eksperters egne udtaleser, deres svar i interviews og folkets holdning igennem meningsmålinger. Det er sjældent, at eksperterne får frit råderum, da mediedebatter ofte er meget præget af en indirekte form for censur. Denne censur kommer til udtryk på flere måder, men den hyppigste måde de bliver underlagt censur er igennem interviews. Censuren kan i dette tilfælde forekomme på to måder: 1. Journalisten kan have en skjult dagsorden og derfor stille spørgsmål, der er formuleret på en sådan måde, at det indsnævre svarmulighederne for, hvad den adspurgte kan svare. Den anden måde ligner den første, men er ikke nær så synlig. 2. Censuren ligger her i, at der er et spørgsmål, der skal svares på, hvilket begrænser den interviewede og skaber rammer svarmuligheder. Selv hvis journalisten forsøger at stille åbne spørgsmål, er de alligevel bestemmende for, hvor fokus for hele interviewet ligger. Selv når eksperterne skriver deres egne tekster, som for eksempel et debatindlæg eller kronikker, er de underlagt censur igennem redigering. Mediedebatter er altså ofte præget af censur, og det er sjælendt, at eksperter får frit spil, herved forstået som muligheden for at skrive hvad de vil uden begrænsninger. En overvejelse der er vigtig at have med, når man beskæftiger sig med mediedebatter er, at de er underlagt 8

nyhedsbegrebet. Hele den udvælgelse betyder, at pointer eller dele af debatten kan blive undladt, hvis det ikke ses som en nyhed, og som en følge af dette er mediedebatter ofte knapt så dybdegående (Meilby 2004:54f). Dette er et udtryk for endnu en form af censur i mediedebatter, hvor man skal være opmærksom på, at argumenter kan udlades, og at de personer der bliver tildelt taletid kan være nøje udvalgt, for at fremme en bestemt pointe. På trods af denne censur er det alligevel muligt at opnå et nuanceret billede af den etiske debat igennem medierne. Debatten om aktiv dødshjælp er speciel, fordi den tager udgangspunkt i en fælles forståelse for, hvad der er rigtigt eller forkert, og samtidigt er præget af mange forskellige etiske opfattelser. To ens holdninger kan let være bygget på to meget forskellige grundlag. Hovedaktørerne i mediedebatten er Etisk Råd, etikforskere, læger, eksperter og individer involveret i specielle sager, hvor der har været et ønske om at få aktiv dødshjælp. Selvom de her er blevet præsenteret i grupper efter erhverv eller relation til debatten, kan aktørerne ikke opdeles sådan. Der findes for eksempel mellem læger positioner både for og imod. På samme måde er ikke alle religiøse positioner imod legalisering af aktiv dødshjælp. Selvom denne debat er stor som mediedebat og herunder både som en politisk, økonomisk og juridisk med mange forskellige holdninger, er den aldrig kommet tættere på politikerne end Etisk Råd. Selvom debatten har indflydelse på politikerne, og forsøger at få dem til at reagere på debatten, er emnet aktiv dødshjælp aldrig blevet taget op som en folketingsdebat. Svend Andersens definition af etik Betegnelsen etik stammer fra det græske adjektiv ethikós, der er afledt af ethos. [ ] Ved ethos, sædvane, skal forstås det, som mennesker gør, fordi det betragtes som det rigtige eller gode. Men det kan ske, at det bliver usikkert og diskutabelt, hvad der er det rigtige/gode. (Andersen 1998:11f) Sådan betegnede Aristoteles som den første etik som en filosofisk beskæftigelse. Med denne betragtning forholdte han sig til spørgsmålet om, hvorvidt det gode er givet af natur, eller om det beror i den menneskelige udvikling. Dette har været udgangspunktet for, hvordan der senere er blevet spurgt til etik, om det skulle følge den teknologiske udvikling og hvad den muliggjorde, eller om de etiske værdier skulle være bundet af noget større. 9

Etiske opfattelser Når man stiller og besvarer et etisk spørgsmål kan dette gøres igennem flere forskellige processer. Pointen her er ikke, at svarene på etiske spørgsmål kan være forskellige, hvilket de selvfølgelig kan, men at måden hvorpå man finder frem til dem kan være. Dette betyder, at vi vurderer etiske spørgsmål forskelligt. Ligeledes vil et spørgsmål være afhængigt af, hvilken genstand der bliver spurgt til. Genstanden kan være for eksempel være en person eller en handling. På grund af disse mange forskelle kan etisk refleksion inddeles i en række forskellige undergrupper. Et udvalg af disse er metaetik, normativ etik og individualetik. En form for etisk refleksion der er uden stillingstagen, er den metaetiske. Denne tager udgangspunkt i normer og fornuftsbegrundelse. Når der tages stilling til et etisk spørgsmål, forsøges der med den metaetiske form, at lede tilbage til en norm. Søges der videre begrundelse for denne norm, leder det tilbage til en mere almen norm og i sidste instans et etisk princip. Spørgsmålet Må man lyve? kan her besvares ud fra den følgende betragtning. Man skal aldrig skade et andet menneske. At lyve er at skade et andet menneske. Man skal altid sige sandheden. Hvis jeg siger p til NN, lyver jeg. Jeg skal ikke sige p til NN. (Andersen 1998:16) Spørgsmålet Må man lyve? ledes tilbage til normen Man skal altid sige sandheden, som så yderligere kan ledes tilbage til den højere norm Man skal aldrig skade et andet menneske. Denne proces bruges som en form for argumentation til at behandle overvejelsen Jeg skal ikke sige p til NN. Ræsonnementet ligger altså i den etiske refleksion, der er over den norm, der kan besvare spørgsmålet. Normativ etik er en etisk overvejelse, hvori der også er stillingstagen som for eksempel afvisning eller tilslutning af normer. Det samme spørgsmål vil man kunne besvare med ræsonnementet, det er forkert at lyve, fordi det strider med den grundlæggende norm, at man altid skal fortælle 10

sandheden. For en normativ etisk opfattelse er det også nødvendigt, at underbygge hvori gyldigheden af normen er begrundet (Andersen 1998:17). Individualetik forholder sig til etiske spørgsmål for den enkelte. For eksempel hvordan man skal forholde sig til en given situation, eller hvordan man bør handle i situationen. Disse spørgsmål er hovedsageligt forbundet med forholdet til dem, der er en nær. Det kan være familie, venner eller andre, der er en nær som for eksempel forholdet til en terapeut (Andersen 1998:18). Spørgsmålene om etisk holdning var mere simple, da kirken var dominerende, men i forbindelse med sekularisering har religionen ikke længere været det, der dannede en fælles livsopfattelse, og der har derfor ikke på samme måde været et fælles grundlag for at danne disse holdninger. På religionens tidligere plads findes der nu en bred vifte af livsopfattelser - socialisme, humanisme, naturalisme, materialisme, ateisme og en række flere, som alle er forskellige i, hvad de vurderer som rigtigt eller forkert. Pluralisme er altså blevet herskende i debatten om etiske værdier. Denne pluralisme er med til, at skabe en bredere debat, hvor flere modstridende argumenter inddrages. Dog er der alligevel etiske spørgsmål, hvor der stadig eksisterer et fælles grundlag. Et klart eksempel på dette kan ses inden for den biomedicinske udvikling, hvor nye etiske problemstillinger rejses som følge af en teknologisk udvikling. Svend Andersen italersætter som en generel tanke: Vi kan ikke bare lade denne udvikling fortsætte uforstyrret. Der er nogle af de muligheder, den giver, som vi ikke ønsker. Vi må sætte grænser for, hvad der er tilladeligt! (Andersen 1998:14) Dette var en holdning hos flere politikkere, der resulterede i, at Etisk Råd blev nedsat i 1987. Beslutningen om at det var nødvendigt beviser altså, at selvom livopfattelserne kan afvige meget, er der situationer, hvor enighed kan opnås, forstået således, at netop fordi der var uenighed om mange problemstillinger, blev det fundet nødvendigt at nedsætte et råd til, at tage disse diskussioner. I mange etiske teorier er der et etisk princip der går igen, nemlig den gyldne regel. Dette etiske princip bunder i det, der er kaldet en forventningsstruktur. Denne struktur bygger på tanken om, at man bør behandle andre som, man forventer at de behandler en. Dette skal ikke forstås som, det du forventer nogen vil gøre, men mere det princip at mennesket som udgangspunkt forventer, at blive anerkendt og behandlet godt af sine medmennesker. Dette princip kan uden de store forbehold stilles overens med det kristne næstekærligheds princip (Andersen 1998:243f). 11

4. Metode I dette projekt vil vi med avanceret litteratursøgning udvide vores horisont omkring emnet aktiv dødshjælp, og vi vil anvende kvalitativ empiri til at besvare vores problemformulering. Vi har valgt udelukkende at bruge den kvalitative metode i projektet, da vi vurderer at den vil være bedste til at opnå dybdegående information om vores emne. Vi vil starte med at redegøre for vores fordomme og forforståelser, for at vi gennem projektet har dem in mente. Derefter vil vi redegøre for vores litteratursøgning, hvor der gennemfås hvilken kildeform der hovedsageligt anvendes i dette projekt. Der vil systematisk blive redegjort for valg af kvalitativ metode, empiri og eventuelle fejlkilder, og slutningsvis empiri og fejlkilder. 4.1 Fordomme og forforståelse Projektets omdrejningspunkt er debatten om aktiv dødshjælp, og da debatten er meget holdningspræget, er vi opmærksomme på at vores egne fordomme og forforståelser kan have indflydelse på projektets retning samt resultaterne af analysen. For at minimere denne indflydelse på projektet vil vi redegøre for vores umiddelbare fordomme og forforståelser for at sikre, at vi er opmærksomme på deres tilstedeværelse og derved deres indflydelse. Som fordom har vi haft den holdning, at aktiv dødshjælp burde være lovlig, idet at mennesket er et intelligent væsen, der både skal og vil have ret til autonomi. Vi havde en forforståelse om, at aktiv dødshjælp havde været debatteret i folketinget, og at grunden til at politikerne er imod aktiv dødshjælp er populisme. Alle eksperter såsom læger og filosoffer havde vi forventet ville være for legalisering af aktiv dødshjælp. Som opponent til aktørerne der argumenterer for i debatten, havde vi den fordom, at vi hovedsageligt ville se religiøse aktører. Disse fordomme og forforståelse er blevet afkræftet, bekræftet eller ændret i takt med, at vores videnshorisont er blevet udvidet gennem litteratursøgning og den viden vi tilegnet os. 12

4.2 Litteratursøgning Som litteratur har vi anvendt både faglitteratur i form af bøger, artikler og debatindlæg fra aviser og internetsider. I projektet har vi været opmærksomme på at forholde os kritisk overfor bøgernes faglighed, artiklernes forfattere og troværdighed samt internetkildernes oprindelse. I dette projekt anvendes der mange internetkilder, og dette er begrundet med, at vores projekt tager udgangspunkt i en aktuel debat. Det er derfor nødvendigt at anvende kilder fra internettet og aviser for at indsamle den nyeste information, da denne information ikke kun vil kunne indvindes gennem fagbøger. I projektet har vi primært anvendt sekundære kilder i form af artikler, hvor forfatteren, ud fra sin argumentation, enten stiller sig som modstander eller fortaler for aktiv dødshjælp. De anvendte kilder anvender vi som baggrundsviden til vores tilgang til projektet, og argumentationen for enten for eller imod aktiv dødshjælp vil vi anvende i vores analyse. Vores analysekilder er hovedsageligt sekundære kilder, da det er udtalelser i debatten omkring holdninger til aktiv dødshjælp, og ikke situationer hvor forfatteren selv står i en situation, hvor der skal vælges aktiv dødshjælp, og det vil ses som gennemgående i både vores bøger, aviser og internetkilder. 4.3 Kvalitativ Med kvalitativ metode får vi en dybdegående og eksplorativ viden, med hvilken vi kan søge efter en konstruktion af idealtyper, der kan begrunde de fænomener, der fortolkes og iagttages i projektet (Olsen & Pedersen 2013:152). Her arbejdes der ikke med statistisk gennemsnit, men derimod søges der at forstå konkrete personer og sociale processer. Vi har valgt at anvende kvalitativ metode, da vi ønsker at belyse den sociale proces i form af debatten og belyse aktørers argumenter og diskurs omkring aktiv dødshjælp, hvilket vi har gjort ved at anvende kvalitativ empiri. Af den indsamlede empiri vil vi i projektet på bagrund af en kvalitativ analysestrategi, udføre en diskursanalyse, se afsnit 5.2 Diskursanalyse og afsnit 7. Analysestrategi, der er udviklet til at belyse menneskelige oplevelser, erfaringsprocesser og det sociale liv (Brinkmann & Tanggaard 2010:17). 13

4.3.1 Empiri I vores undersøgelse af debatten har vi afholdt os fra indsamling af egen kvalitativ empiri. Vi ønsker at se på debatten så objektivt som muligt, hvilket vi synes at have bedst mulighed for ved at anvende udvalgte artikler, som vi mener er gode eksempler på opponerende positioner i debatten. Vi har valgt at indsamle kvalitativ empiri i form af artikler og debatindlæg for at kunne præsentere de mest aktuelle argumenter for og imod aktiv dødshjælp. Vores valgte empiri er artikler skrevet af eksperter indenfor forskellige områder, der fremstiller deres holdning til aktiv dødshjælp i medierne. Anvendte eksperter Rune Klingenberg Rune Klingenberg er Ph.d.- studerende i filosofi på RUC (rucforsk.ruc.dk: Rune Klingenberg Hansen). Han beskæftiger sig blandt andet med moralsk ansvar og bioetik. Klingenberg skriver for Politiken, og er en del af deres hold af moralfilosofer, der skriver om aktuelle etiske problemstillinger i samfundet (Politiken: Om filosofferne). Han er interessant at se på i debatten, fordi han beskæftiger sig med bioetik ud fra et filosofisk synspunkt, og fordi han er fortaler for aktiv dødshjælp. Ole Hartling Ole Hartling er specialiseret indenfor almen- og klinisk nuklear medicin og er overlæge på Vejle Sygehus. Han blev medlem af Etisk Råd i år 2000 og var formand fra 2003 til 2007. Hartling har med sin medicinske baggrund behandlet mange lægeetiske spørgsmål i sit arbejde i Etisk Råd. Han har blandt andet deltaget aktivt i debatten om aktiv dødshjælp i Danmark. Hartling er søn af tidligere statsminister og præst Poul Hartling, og flere af Ole Hartlings udtalelser er på trods af hans naturvidenskabelige baggrund religiøst inspireret (etik.dk: Den rolige etiker). Vi har valgt at inddrage Ole Hartlings artikel i vores empiri, fordi han udgør en interessant position i debatten, både ud fra hans beskæftigelse med medicinsk etik og fordi han har været medlem af Etisk Råd, som spiller en afgørende rolle i debatten om indførelse af aktiv dødshjælp i Danmark. Hartling er modstander af aktiv dødshjælp. 14

Jacob Birkler Jacob Birkler er uddannet cand.mag. i filosofi og psykologi og har en Ph.d. i medicinsk etik. Han har udgivet flere publikationer om filosofi og etik i sundhedsvæsenet (dialektik.dk). Birkler har været medlem af Etisk Råd siden 2010 og formand siden 2011. Han har særligt interesse i etikken bag patientautonomi og livets begyndelse og ophør (etiskraad.dk: Jacob Birkler). Birkler er relevant at inddrage i vores empiri i kraft af hans status som formand for Etisk Råd. Han har skrevet flere artikler om etiske overvejelser i forhold til aktiv dødshjælp (dialektik.dk: Jacob Birkler, publikationer) og har tidligere været fortaler for legaliseringen, men fremstår nu som modstander i debatten. Hans nuværende holdning som modstander er interessant i sammenhæng med hans interesse for patientautonomi, da autonomibegrebet står i kontrast til hans modstand af aktiv dødshjælp. Vi anvender ovenstående eksperters debatindlæg som empiri i vores analyse på baggrund af deres behandling af etiske problemstillinger indenfor aktiv dødshjælp og deres status som aktive aktører i debatten. Vi har valgt disse tre eksperter, fordi deres argumenter bygger på forskellige etiske værdier, som vi mener er relevante i forhold til debatten om aktiv dødshjælp. Eksperternes forskellige værdibaserede argumenter skal hjælpe os til at få en forståelse for, hvilke etiske værdier de forskellige positioner i debatten baserer sig på. Det er vigtigt at understrege, at vi i projektet ikke fokuserer på eksperternes holdning, med derimod udelukkende deres argumenter i debatten om aktiv dødshjælp. 4.3.2 Fejlkilder Idet vores analytiske tilgang til vores problemstilling baseres på en diskursanalyse af forskellige holdninger i debatten om aktiv dødshjælp, indgår der en række fejlkilder. Fejlkilderne opstår på baggrund af vores anvendte empiri i form af eksperters subjektive fremstilling af deres holdninger. Disse holdninger bygger på forskellige værdier, fordi debatten om aktiv dødshjælp bygger på et etiske spørgsmål. Deres meninger er derfor ikke repræsentative, men blot eksempler på positioner i debatten. Spørgsmålet om aktiv dødshjælp er en aktuel debat og derfor spiller empiriens alder en vigtig rolle. Det er vigtigt, at vi i projektet forholder os så vidt muligt til den nyeste empiri på området, så 15

empirien stadig er aktuel i debatten. Idet vi kobler vores ekspertempiri med Etisk Råds rapport fra år 2003, kan det være en fejlkilde, at der ikke er en tydeliggørelse af, hvad andre diskurser i debatten bygger på. Dog er vi opmærksomme på dette, og vi vil derfor ikke kun trække på deres diskurs i forhold til Etisk Råds rapport fra år 2003, men også de diskurser der har været fra år 2003 til år 2014. 5. Teori I denne del af projektet vil vi redegøre for, hvilke teorier der anvendes i dette projekt, og hvad de indebærer. De valgte teorier er henholdsvis diskursanalyse og utilitarisme, som vil fungere som rammen for vores analysestrategi for empirien samt selve analysen. Der vil i teoridelen indledes med et hovedafsnit om, hvad diskursanalyse er, og hvilken epistemologi og ontologi den påkalder sig. Derefter som underafsnit har vi inden for diskursteoretikere valgt at anvende Norman Fairclough og hans kritiske diskursanalyse, hvor valget af teori begrundes og en redegørelse for teorien vil findes. For at forstå Faircloughs kritiske diskursanalyse opstilles og uddybes teoriens nøglebegreber, hvorefter Faircloughs tredimensionelle- model, til hvilken nøglebegreberne anvendes, illustreres og forklares. I efterfølgende hovedafsnit vil der redegøres for utilitarismeteorien og for at give en systematisk gennemgang af teoridelen, vil der som ved diskursanalysen redegøres for, hvilken epistemologi og ontologi teorien påkalder sig. Der vil som underafsnit fokuseres på teoretikeren John Stuart Mill, og hans begreber i form af lykkeprincippet, den moralske handling og afrundende Mills vurdering af sammenhængen mellem nytte og retfærdighed. 5.1 Diskursanalyse Diskursbegrebet har været centralt i de seneste mange år i debatter om videnskabsteori, og trods manglende enighed om hvad begrebet dækker, er anvendelsens konsekvenser ofte måder at problematisere vores forestillinger om, hvad videnskab er og bør være. At producere objektiv sand viden er ikke formålet med diskursiv vidensproduktion, men det er nærmere det, at man problematisere viden, der fremstår som sand og objektiv. Omdrejningspunktet bliver herved for den videnskabsteoretiske diskussion at diskutere begreber og analysestrategier for at kunne sætte 16

spørgsmålstegn ved de forestillinger i samfundet om sandheder, forskellige aktører handler ud fra (Juul & Pedersen 2012:233). Diskursbegrebet er et kernebegreb i poststrukturalismen, og hvad der genfindes hos de fleste diskursanalytikere er fire centrale pointer. De fire centrale pointer der beskrives i bogen Samfundsvidenskabernes videnskabsteori en indføring af Søren Juul og Kirsten Bransholm Pedersen illustreres i tabel 5.1.1. Diskursbegrebets pointer Mening eller betydning Uddybning 1. Diskursbegrebet peger på mening eller betydning, som peger på en diskursiv mediering af fakta. Fakta fremstår aldrig rent, men vil være givet en specifik betydning idet den indskrives i en bestemt diskurs. Perspektivisme 2. Alt efter hvilken diskursiv sammenhæng betydninger og sociale forhold indgår i, kan de ændres og formes forskelligt. Dette kaldes blandt andet for perspektivisme, da man antager, at der altid er mulighed for, at forskellige perspektiver medfører forskellige opfattelser af tingene. Strukturalisme 3. I diskursbegrebet er en form for strukturalisme involveret, idet diskursanalyser påpeger, at det er nogle bredere relationer og sammenhænge, vi er placeret i, der afgør hvad vi siger og gør, og ikke det enkelte individs intentioner. Begrebet indeholder derfor en kritik af metodologisk individualisme, hvor samfundet forstås som summen af enkeltindividers handlinger. Hvilken diskurs der har vundet indpas og er blevet dominerende bestemmer, hvordan vi opfatter situationer. Gør en forskel 4. Diskursive formninger har konkrete effekter og kan ikke reduceres til ren retorik. Den har blandt andet indflydelse på, hvordan vi handler politisk, og diskurs gør derfor en forskel. Tabel 5.1.1 Diskursanalytikeres fire centrale pointer (Juul & Pedersen 2012:235f): 17

Diskursteori er for det meste socialkonstruktivistisk og tager udgangspunkt i, at al viden er diskursivt medieret. Med diskursivt medieret ligger den grundlæggende tese om, at den materielle verden, som antages at eksistere uafhængigt af vores sprog og bevidsthed, ikke er i stand til at repræsentere sig selv. Den materielle verden bliver derfor først tilgængelig som et meningsfyldt objekt, når den konstrueres til at have en bestemt form gennem sproget verden bliver betydningsbærende, når den sprogliggøres (Andersen & Kaspersen 2013:198). Dette betyder, at der ikke eksisterer viden, der blot afspejler de objekter, den hævder at være viden om, og derfor bliver antagelsen om, at videnskaben kan producere objektiv viden afvist med diskursperspektivet (Juul & Pedersen 2012:236). Epistemologi og ontologi At al viden er diskursivt medieret, forklarer hvordan diskursteorien ser verden og er herved et epistemologisk udsagn, men dette ophæves til en generaliseret status, og bruges altså til af forklarer hvad diskursteori er og bliver dermed ontologi. Der vil nu komme en mere dybdegående redegørelse af epistemologi og ontologi i diskursanalyse. Epistemologi Diskursanalyses epistemologi ligger sig op ad den socialkonstruktivistiske videnskabsteori, og dette gælder også for det ontologiske perspektiv. Ved de fleste videnskabsteoretiske retninger er der en forholdsvis lige vægtning mellem epistemologi og ontologi. Denne klassiske vægtfordeling af epistemologien og ontologien ophøre i dette tilfælde, og den epistemologiske retning får forrang. Dette medfører og betyder, at ontologien mindskes, men dog ikke forsvinder helt (Fuglsang & Olsen 2003:347). Epistemologien foreskriver at al viden er diskursiv medieret, og dermed kan der ikke findes en objektiv sand viden om et givent fænomen i sin fysiske eller sociale konstruktion. Vidensforholdet vil altid være formet i en bestemt retning, og det gælder al videnskab, da vi som mennesker altid vil have et formål med at undersøge og skabe viden om et givent objekt, subjekt eller fænomen ud fra en given interesse (Fuglsang & Olsen 2003:347). 18

Ontologi Når vi ser diskursteori i et ontologisk domæne, tænker man først og fremmest, at det er diskurser, der former den sociale verden, og derfor skabes forståelse af denne gennem diskursanalyse og diskursteori. Dette er dog ikke tilfældet, da man skal se ontologiens domæne som diskursivitet. Den ontologi der findes i videnskaben mener, at den sociale verden består af diskurser og diskursive formationer. Det er ikke længere flere velafgrænset og velformuleret diskurser, der er sat op i forhold til hinanden, men en bevægelig meningsmasse der kan smelte sammen og adskilles med det sociale alt afhængigt af diskursen. Helt basis for det ontologiske niveau for diskursteorien ligger det diskursive felt, som også kaldes mening, og denne relativt afgrænset mening kaldes for en diskurs. Alt vil være diskursivt medieret og konstrueret, men det afhænger helt af hvilken diskurs og hvilket erkendelsesmæssige slutpunkt, et givet objekt har, før man kan sige, at de er tilpas afgrænsede til, at man kan formå at analysere dem (Fuglsang & Olsen 2003:341f). 5.1.1 Norman Fairclough Kritisk diskursanalyse Vi har valgt at anvende Norman Fairclough (1941- ), da hans tilgang til kristik diskursanalyse blandt mange teoretikere anses for at være den mest udviklede teori og metode til forskning i kommunikation, kultur og samfund (Jørgensen & Phillips 2013:72). Vi vil starte med at redegøre for Faircloughs betegnelse af kritisk diskursanalyse, og hvad kritisk diskursanalyse kan anvendes til. Derefter vil vi fremvise de nøglebegreber, der er vigtige for at forstå, da de anvendes i en diskursanalyse, og til sidst vil Faircloughs tredimensionelle model blive præsenteret. Kritisk diskursanalyse Faircloughs kritiske diskursanalyse adskiller sig fra andre diskursteoretikere ved, at teorien har en dialektisk opfattelse af forholdet mellem det diskursive og det ikke- diskursive. Fairclough fokuserer i ikke kun på den lingvistiske del af diskursen, men inddrager også de bagvedliggende kulturelle og samfundsmæssige sammenhænge som indvirkende faktorer. Selvom teksten er det primære diskursive produkt, tillægges tekstens produktion og fortolkning ligeledes stor betydning for diskursen (Lund & Pedersen 1999:92). Ifølge Fairclough er alle diskursive praksisser påvirket af forudgående diskurser, og nye diskursive retninger opstår som reproduktioner og 19

transformationer af diskurser og dermed også af samfundet (Lund & Pedersen 1999:92). Faircloughs kritiske diskursanalyse pointerer, at man kan ændre de sociale praksisser, hvis bare man ændrer de sproglige. Derfor kan en teksts diskursive praksis have store konsekvenser for opfattelsen af de samfundsmæssige strukturer (Lund & Pedersen 1999:112). Med kritisk diskursanalyse kan man afdække, hvordan social og kulturel forandring finder sted i sprogbrug, ved blandt andet at se på de forskellige former for sprog der anvendes i varierende sociale situationer. Sprog er ikke blot noget som er, det er også noget, som gør. Fairclough ser med sin diskursanalyse sprogets potentiale som enten forandringsbærer eller forandringsblokade. Forandringsbærer skal forstås som at sproget bidrager til forandring af den sociale praksis, hvor sproget som forandringsblokade reproducerer den sociale praksis, man ønsker at ændre (Lund & Petersen 1999:89). I vores projekt kan vi anvende Faircloughs begreb til at undersøge kommunikationsprocesser og sætte dem i forhold til bredere samfundsmæssige og kulturelle udviklingstendenser, som i vores projekt er debatten om aktiv dødshjælp. Nøglebegreber Faircloughs definering og forståelse af kritisk diskursanalyse, men helt grundlæggende er det vigtigt, at betydningen af begrebet diskurs fremgår helt klar, da dette begreb af essensen i diskursanalyse. Diskurs er både konstituerende og konstitueret af sociale praksisser. Det diskursive består udelukkende af lingvistiske elementer i sociale relationer, men begrebet adskiller sig med Faircloughs teori fra andre diskursteoretikere, da sociale relationer i samfundet både kan indebære diskursive og ikke- diskursive elementer. De diskursive elementer kan for eksempel indgå i praksisser såsom kommunikationsplanlægning, hvor de ikke- diskursive elementer primært er det, der kaldes fysisk praksis, som for eksempel er at bygge et hus (Jørgensen & Phillips 2013:77). Når man analyserer diskurser, vil man blandt andet se på deres genre, som for eksempel en interview-, nyheds- eller filmgenre, som er forbundet med eller laver en del af en bestemt social praksis (Jørgensen & Phillips 2013: 80). Diskurser og genrer indeholdes af begrebet diskurstyper. Diskurser vil både reproduceres og forandres af den kommunikative begivenhed, som er ethvert tilfælde af sprogbrug, som for eksempel kan være en politisk tale, avisartikel eller reklame, eller det kan være en diskursorden (Jørgensen & Phillips 2013:79). Diskursorden både former og formes 20

af specifikke tilfælde af sprogbrug, og er de samlede diskurstyper, som anvendes inden for et socialt domæne (Jørgensen & Phillips 2013:81). Den kommunikative begivenhed har tre dimensioner: tekst, diskursiv praksis og social praksis, som vil blive uddybet i det kommende afsnit. Ved artikulering af forskellige diskurser mellem forskellige diskursordner, anvendes begrebet interdiskursivitet. Når diskursen reartikuleres, vil dens grænser inden for nye såvel som gamle diskursordner skiftes. Herunder ser man på to forskellige typer af forandring i diskursive praksisser, som kan give et tegn på, hvilken form for drivkræft, der er tale om: 1) Kreativ diskursive praksisser: når der blandes diskurstyper på en ny og kompleks måde, er det et tegn på og en drivkræft i diskursiv og dermed en sociokulturel forandring 2) Konventionelle diskursive praksisser: når diskurser blandes konventionelt, er det et tegn på og en drivkræft i opretholdelsen af den dominerende diskursorden og dermed den sociale herskende orden (Jørgensen & Phillipsen 2013:84) Samtidigt ser man også på intertekstualitet, hvilket indebærer, at alle kommunikative begivenheder trækker på tidligere begivenheder, herved historiens indvirkning på en tekst og tekstens indvirkning på historien, og der vil derfor altid bruges ord, som andre har brugt før. Man vil her ved en analyse af for eksempel en tale se på, hvor tydeligt talen trækker på andre taler eller tekster hvis det er en markant form for intertekstualitet bruges begrebet manifest intertekstualitet, og kan, hvis tydeligt trækker fra andre tekster, anses som en del af en intertekstuel kæde. De nævnte begreber vil vi bruge i vores analysestrategi og analyse, til at kortlægge forbindelserne mellem sprogbruget i vores udvalgte empiri og den sociale praksis. Faircloughs tredimensionelle model Faircloughs diskursanalyse tager afsæt i slutningen af 1970 ernes kritiske lingvistiske sprogsyn, med Michael Alexander Kirkwood (også kendt som M.A.K.) Halliday som grundlægger, som betegnede to funktioner: sprogets interpersonelle funktion (verden udenfor) og dets ideationelle funktion (sproget som handling) (Lund & Petersen 1999:92). Faircloughs målsætning er at belyse de forbindelser og årsager, der er skjulte. Dette gøres ved at undersøge og kortlægge de magtrelationer i samfundet, hvorfra der kan ses kritisk på relationerne og finde muligheder for 21

Gruppe 1 3. Semester SamBach social forandring (Lund & Petersen 1999:90). For at undersøge relationerne og mulighed for social forandring har Fairclough med inspiration fra Hallidays to funktioner udviklet en tredimensionel model, der kan hjælpe til at belyse tre spørgsmål: 1) Hvordan repræsenteres verden i teksten? 2) Hvilke identiteter tillægges de involverede parter i teksten? 3) Hvilke relationer konstrueres i teksten mellem de involverede? (Lund & Petersen 1999:91) Model 5.1.1.1 Illustration af Faircloughs tredimensionelle diskursanalyse (Lund & Petersen 1999:91) Hans tredimensionelle model opstiller 3 trin til at analysere empirisk data i sammenhæng med sociale strukturer. Samtidigt har model 5.1.1.1 til formål at illustrere, at diskursen ikke kun bidrager til reproduktion, men også til transformation af samfundet, på samme måde som diskursen både er en tekst, en diskursiv praksis og en social praksis (Lund & Petersen 1999:92). Vi AKTIV DØDSHJÆLP 22

vil nu systematisk gennemgå betydningen af dimensionerne; diskursiv praksis, tekst og social produktion. Tekst Når man arbejder med tekstens egenskaber, og herved dimensionen tekst, beskæftiger man sig også med produktions- og konsumptionsprocesser, som er dimensionen diskursiv praksis og omvendt, men da de dog er to forskellige dimensioner, skal de adskilles analytisk (Jørgensen & Phillips 2013:80). Man kan i analysen både starte med den diskursive praksis eller tekst som analysedel, men vi vil gennemgående i projektet have en systematisk tilgang ved at indlede med dimensionen tekst. I denne dimension af diskursanalysen analyserer man tekstens egenskaber, for senere at kunne fortolke tekstens diskurs. Det er i denne del af analysen vigtigt at forholde sig tekstnært til anvendt ordforråd, struktur, argumentation og kulturelle påvirkning (Lund & Petersen 1999:95). Gennem en detaljeret analyse med for eksempel analyseredskaber såsom metaforer, ordvalg og grammatik, kan der korlægges, hvordan diskurserne iværksættes tekstuelt. Herved kan man få understøttet, hvordan man umiddelbart fortolkede teksten, og man kan nå frem til nye fortolkninger. Samtidigt får man indblik i, hvordan teksterne behandler sociale relationer og begivenheder, og på denne måde skabes der indblik i om der fremstilles deciderede udgaver af virkeligheden, sociale identiteter og sociale relationer (Jørgensen & Phillips 2013:95). Diskursiv praksis I denne dimension af diskursanalysen ligger fokus på de produktions- og receptionsforhold, som er forbundet med teksten (Lund & Petersen 1999:93f). Disse to aspekter af diskursanalysen forholder sig henholdsvis til afsender og modtager, hvor hovedinteressen ligger i, at analysere hvordan teksten er produceret, og hvordan den konsumeres af læseren (Jørgensen & Phillips 2013:94). Produktionsforhold omhandler de genrer og diskurstyper, der er anvendt i produktionen af den pågældende tekst, samt om disse bygger på tidligere tekster og diskurser. Receptionsforhold beskriver modtagerens opfattelse af teksten ud fra en tolkning af diskursen. Modtagerens opfattelse af teksten afhænger ligesom i produktionsforholdet af tidligere erfarede diskurser, som vil indgå i deres fortolkning (Lund & Petersen 1999:94). Når man analyserer den diskursive praksis, 23

tager man ifølge Fairclough et lingvistisk udgangspunkt i konkrete tekster. I disse identificerer man, hvilken interdiskursivitet der findes i teksterne, og hvordan teksterne intertekstuelt drager fra andre tekster (Jørgensen & Phillips 2013:94). Social praksis Ifølge Fairclough er den kommunikative begivenhed en del af en bredere social praksis. I den sociale praksis sættes dimensionerne tekst og diskursiv praksis i forhold til den bredere sociale praksis, de er en del af (Jørgensen & Phillips 2013:98). Men hvad er den sociale praksis? Den sociale praksis er ifølge Fairclough både af diskursiv og ikke- diskursiv art, så det er ved at inddrage denne dimension, at diskursanalysen inddrager strukturerne i samfundet (Lund & Petersen 1999:93). Fairclough mener, at den sociale praksis er tæt forbundet med den diskursive praksis, da både produktions- og receptionsforhold ikke bare skabes ud fra diskurs, men også påvirker den og dermed også den sociale praksis. I denne dimension af analysen sætter Fairclough altså tekstens diskurs i forbindelse med den sociale praksis og undersøger, hvorvidt denne påvirker/påvirkes af diskursen (Lund & Petersen 1999:92). Den diskursive praksis er derfor den sprogliggjorte del af den sociale praksis. Hvis den ene ændres, må den anden således også ændres (Lund & Petersen 1999:93). Når de to førstnævnte dimensioner sættes i relation til den bredere sociale praksis, sker der en kontekstualisering, som har to aspekter: 1) Relationen mellem den diskursive praksis og den diskursorden, den indgår i, skal afdækkes. Hertil kommer spørgsmålene: Hvad er det for et net af diskurser, den diskursive praksis indgår i? Hvordan er de distribueret og reguleret? 2) Man forsøger at kortlægge de delvist ikke- diskursive sociale og kulturelle relationer og strukturer, der skaber rammen for den diskursive praksis. Hvad findes der for eksempel for institutionelle og økonomiske betingelser for den pågældende diskursive praksis? (Jørgensen & Phillips 2013:98) En kritik af Faircloughs kritiske diskursanalyse er, at der ikke er opstillet klare konsekvenser ved at skele mellem det diskursive og det ikke- diskursive, og samtidigt opstilles der ikke grænser for, 24