Amager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt. Projektleder Annette Egetoft



Relaterede dokumenter
Københavns Kommune. Hanne Christensen, Center for Miljø.

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København

Carlsbergområdet - Hvordan vi gør det bæredygtigt

BÆREDYGTIGHEDS STRATEGI

Kommunal planlægning for energi og klima

KOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN

DET LANGE, SEJE TRÆK

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan Lars Bo Jensen

Ressourcebevidst byggeri i Ørestad

Århus CO2 neutral i Århus. CO2 neutral Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december Århus Kommune

Kommuneplantillæg nr. 23

ECO-Life Projektet Vision Gammelsø

Energirenovering i København v. Direktør Gyrithe Saltorp

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus

Resumé Bæredygtighed og smarte løsninger i Aalborg Øst

NORDDJURS KOMMUNES. Bidrag til Real Dania Klima100

SAMMEN OM ET BÆREDYGTIGT GENTOFTE ERFARINGER MED ET OPGAVEUDVALG. Norske gæster den 22. juni 2017

Kommunalt initiativ på bygnings- og energiområdet

Fremtidens Nordøst Amager

Forstadens omdannelse Samarbejde og investeringer er en forudsætning

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009

Notat. Ejendomsstrategi - Sådan udvikler og driver Albertslund de kommunale ejendomme

Planstrategi som ny vækstskaber NIELS ÅGESEN

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

7. juni Sagsnr Dokumentnr Udkast Valby Lokaludvalgs høringssvar vedr. Kommuneplanstrategi.

GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013

KLIMAINDSATSEN

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI

Bilag: Kommissorium for mobilitetsstrategi.pdf. Udvalg: Ã konomiudvalget Mødedato: 02. december Kl. 13:00

Foreningen af Bæredygtige byer og bygninger 16. juni CO2 Beregneren

Klimaplan behandler 4 fokusområder: Bæredygtig energi Grøn transport Fremtidens industri Bæredygtigt byggeri

Olaf Bruun Jørgensen Afdelingsleder, København

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Klimastrategi og Klimaplan

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009

Københavns klimaplan 2015

Bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Agenda 21 strategi Forslag. Tjørnevej Uldum T:

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser

Klimastrategi for Hovedstadsregionen

Opstart Har I brug for rådgivere, der kender alt til helhedsplaner og selv har arbejdet i det almene?

REGION HOVEDSTADEN - BÆREDYGTIGT BYGGERI Baggrund for prioritering i bæredygtighedsværktøj T: D: Sortemosevej 2 F:

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet

Fælles om Ebeltoft - også om vinteren Skitse til helhedsorienteret samarbejdsmodel Bilag til ansøgning til Realdania

Forslag til Vandforsyningsplan til offentlig høring

Klima- og Miljøudvalget

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland.

Grønt regnskab kort udgave.

GRØNT REGNSKAB 2016 Alberslund Boligselskab

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Billeddelen med relations-id rid13 blev ikke fundet i filen.

Bilag 3 - Besvarelse af bestilling, givet af Borgerrepræsentationen den 11. december 2014.

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

Studietur til Malmø. Referencedokument for Hørsholm Kommune

GG strategi 27. juli Forord

VINDMØLLER ORGANISERING OG FINANSIERING

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger

Politisk vision for omstilling til vedvarende energi i hovedstadsregionen. Borgermøde i Furesø Kommune d. 15. juni 2015

Klimaudfordringer også i Randers Kommune

Klimaplan Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Bæredygtighedsværktøj

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE

En ny skole er på vej i Ørestad. Det er vi rigtig glade for i Amager Vest Lokaludvalg.

Bæredygtig byudvikling i Slagelse

GRØNT REGNSKAB Kommunale bygninger TEMARAPPORT. Energiforbrug og byggeri

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

Byernes og kommunernes rolle i klimaomstillingen? - lederskab og handling nu!

Grøn omstilling af naturgasområderne

GRIB KLIMABOLDENE FRA KLIMA- OG BÆREDYGTIGHEDSPLANEN

POLITIK FOR KLIMA OG ENERGI UDKAST

CO 2 reduktion i affaldsindsamlingen

10 ECTS 1C Projektstyring (planlægning og styring af tid, processer og ressourcer)

AARHUS TIL SALG 19. MARTS 2015

DIALOG OG DELTAGELSE SOM STRATEGISK VÆRKTØJ I BYUDVIKLING

Københavns Kommunes Klimaindsats

VIDENSHUS. Sønderborg Havn

Energikonference den 1. december 2015

UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

Prisværdig energiadfærd projekter der sparer energi

ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 2, maj 2011

Fra miljø til million - De politiske rammer for arbejdet med miljø og godstransport. Af Tine Lund Jensen, Kontorchef, Transportministeriet

ENERGIPLAN På vej mod en energieffektiv og fossilfri koncern. Strategisk indsats Grøn drift og udvikling

Der indgår i det Grønne Regnskab for 2010 til sammenligning forbrugstal for 2008 og Endvidere indgår energiforbruget

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten

Kommunens grønne regnskab 2011

Himmerland Boligforening ønsker med en bæredygtighedspolitik at levere et tydeligt bidrag til den grønne omstilling af det danske samfund.

Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011

Brunatas rapport om virksomhedens samfundsansvar

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden Tjørnevej Uldum T:

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN

Nordhavn = Smart City? Claus Bjørn Billehøj City of Copenhagen Head of Division Sustainable Urban Development

Klimaplan og Boligrenovering Bæredygtig by og grøn innovation

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Transkript:

Amager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt Projektleder Annette Egetoft

Fakta om Amager Fælled Bykvarter Amager Fælled Bykvarter 2

Faser i projektet 3

Konklusion Vi kan udvikle en CO 2 -neutral bydel, og det betyder ikke koste mere, men kræver En helhedsorienteret tilgang til byudviklingen Brug af de tilgængelige styringsredskaber Nye samamarbejdsformer Innovation 4 Debate

Sammenhæng med klimaplan Visionen for fremtidens København Verdens miljømetropol Grøn, ren og sund Et god by at bo og færdes i for alle Klimahensyn i alle tiltag 2025 CO 2 -neutralt København 5

Vision Amager Fælled Bydel skal være en bæredygtig og CO 2 neutral bydel miljømæssig, social og økonomisk bæredygtig En CO 2 neutralitet skal omfatte al aktivitet i bydelen i driftsfasen: Energiforbrug Andet forbrug Transport Affald Vand 6

Overordnet formål Identificere de virkemidler der skal anvendes i en CO 2 neutral bydel Hvor højt kan vi placere overliggeren ift CO 2 -neutralitet ud fra en teknisk og en økonomisk analyse? Afdække hvilke styringsredskaber, der er nødvendige for at kunne realisere visionen 7

FASE 1 - Scenarier og virkemidler Input til virkemidler og scenarie 2020 Delanalyser: Energiforsyning Vand, Affald, Transport Fysisk planlægning Adfærd og vareforbrug Samlet virkemiddelrapport CO 2 - footprint 8

Fakta om Amager Fælled Bykvarter Areal 17 ha Fuldt udbygget: 310.000 m 2 etageareal Funktioner: 2/3 boliger og 1/3 erhverv Samlet befolkning i Amager Fælled Bykvarter: 4.300 3 4 daginstitutioner, evt. 1 skolen Udbygges Amager Fælled Bykvarter efter 2008 standarder udledes ca. 20.000 t. CO 2 år. 9

Reference og scenarier Reference 2008: CO 2 udledning fra byudvikling i 2008 under gældende lovgivning, fysisk planlægning, eksisterende teknologi og forventet adfærd Scenarie 2020: CO 2 reduktionen opnået ved gældende lovgivning antagelserne om udvikling af ny planlægningspraksis, nye teknologier og gennemførslen af tiltag for at ændre adfærd. 1 0

Opstillede reduktionsmål for vand, affald, energi og transport Vandforbrug: i gennemsnit 70 liter vand i døgnet pr indbygger altså cirka 40 % mindre end københavnerne bruger i 2008. Affald: affaldsmængden er reduceret med 60 % pr beboer sammenlignet med 2008. Energi: det samlede energiforbrug til el og varme er reduceret med 43% ift 2008 Transport: benzin- og dieselmotorer for ture med start og slut i området er reduceret med 1/3 i 2020. Skøn over bidrag fra adfærdsændringer er indregnet i de 4 sektorer 1 1

Effekt af anbefalede CO 2 reducerende tiltag 18000 16000 14000 12000 10000 8000 6000 Emissionskoefficient, varme Emissionskoefficient, el Adfærd Transport Affald Vand Varme El, byg El, hus, erhverv El, hus bolig Footprint 4000 2000 0 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 1 2

Resultater virkemidler Reduktion i energiforbrug i bygninger og til transport er de største udfordringer ift at opnå CO 2 - neutralitet For at opnå CO 2 - neutralitet skal: Ressourceforbruget reduceres til det minimale Alle anbefalede virkemidler skal i spil herunder planlægning og adfærd CO 2 - udledningen fra det resterende ressourceforbrug skal kompenseres med produktion af vedvarende energi. 1 3

FASE 2 - Muligheder for realisering af projektet? Rundbordssamtaler og delanalyser af: Økonomisk analyse Planlægning og lovgivning Organisering og lovgivning Metode til måling af CO 2 -udledning 1 4

Økonomisk analyse Investortilgang til den økonomiske analyse En totaløkonomisk vurdering, der identificerer den samlede økonomi og overvejelser over finansieringsformer Vurdere hvilke ekstraomkostninger, der er i anlægsfasen Vurdere hvilke mindre omkostninger, der er i driftsfasen 1 5

Resultater økonomisk analyse Det må ikke være dyrere for bygherrer og ejere at bygge og bo i en CO 2 - neutral bydel Det kan lade sig gøre, men kræver nye samarbejdsformer og bedre tilrettelæggelse af byggeproces Muligt at opnå omkostningsbesparelser ved at spare mandetimer på mere gennemtænkte løsninger og ved at nytænke byggeprocessen Udvikling i energipriser på fossilt brændstof gør det mere attraktivt at byudvikle CO 2 - neutralt 1 6

Planlægning og lovgivning Analysere mulige barrierer i fht. den vedtagne rammelokalplan for Ørestad og en analyse af de lovgivningsmæssige barrierer Afdække, hvornår i planprocessen forskellige aktører skal involveres i arbejdet En samlet rapport med principper for, hvordan CO 2 reduktion kan tilgodeses i planlægning og byggeri 1 7

Resultater planlægning metode og virkemidler Indtænk energireducerende tiltag i planlægningen helt fra start Byg en tæt og funktionsblandet by Udnyt eksisterende offentlige transportmuligheder Udnyt dagslys optimalt Planlæg robust og fleksibelt Skab bevidsthed om, hvornår de forskellige aktører skal involveres 1 8

Resultater planlægning og lovgivning Der findes ikke væsentlige lovgivningsmæssige barrierer for at indføre de CO 2 reducerende virkemidler, men aftaleinstrumenter/ tinglysning skal tages i brug ejer skal stille krav ved grundsalg Planlægningsprincipper der tilgodeser CO 2 - reduktion skal indarbejdes i konkurrenceprogram og være tungtvejende vurderingsparametre i bedømmelsen af indkomne forslag. 1 9

Organisering og nye samarbejdsformer En analyse af mulige organiserings- og samarbejdsformer Forslag til samarbejdsmodeller 2 0

Resultater organisering og samarbejdsformer Tværfaglige workshops er nødvendige for at skabe nye innovative tekniske og planlægnings- og adfærdsløsninger Samarbejdsformer skal nytænkes, så der opnås et samarbejde mellem alle parter investorer, planlæggere, kommende brugere og teknikere - i udviklingsfasen, i anlægsfasen og i driftsfasen Flere modeller skal i spil i udviklingen af et bæredygtigt og CO 2 -neutralt byområde Skab ejerskab til målene gennem planlægningsproces, anlægs- og udbygningsog driftsfase 2 1

Metoder til opfølgning på CO 2 udledning Hvordan kan målet om CO 2 neutralitet følges i etableringsfase og i driftsfase? Metode til indsamling af data Model der løbende kan vise udledningen 2 2

Resultater opfølgning på metoder til CO 2 - udledning Data for energiforbrug på bygningsniveau og trafiktællinger er nødvendige for at kunne følge udviklingen i CO 2 -udledning Kontoplan i udbygningsfasen skal sikre overblik over om målsætningerne følges og over hvilke bidrag til CO 2 -udledningen der kommer fra de enkelte byggefelter i etableringsfasen Resultater skal synliggøres for at sikre ejerskab og muligheder for korrektioner både i etableringsfase og driftsfase. 2 3

Hvor højt kan vi placere overliggeren? Vi kan udvikle en CO 2 -neutral bydel, og det behøver ikke blive dyrere, men det kræver: Helhed i byudviklingen, hvor teknik, planlægning og adfærd er i fokus fra starten af planprocessen Udvikling af nye samarbejdsformer, udvikling af ny teknologi og nye finansieringsformer En vilje til at benytte de styringsredskaber der er tilstede Planlæggere, teknisk ekspertise, adfærdsekspertise og udviklingsorienterede investorer skal inddrages fra start og gennem hele projektudviklingen 2 4

Formidling og klimatopmøde Visualisering i MapmyClimate Animeret film og international workshop ifm Klimatopmødet Artikler 2 5

Videre forløb Hvordan får vi fortalt den gode historie? 2 6 Debate