Hvem er jeg? Alex Haurand Uddannet sygeplejerske (psykiatrien) og yogalærer Arbejdet professionelt med Stress siden 2001 Stressvejlederuddannelsen i LO Arbejdet for fagbevægelsen siden 2001 Mindfulnesskurser bestyrelser, fællesklubber, afdelinger osv
Hvad er stress? 7 gode råd til arbejdspladsen
En spørgeskemaundersøgelse med 1.201 personer En interviewundersøgelsen med 23 personer 18 enkeltpersonsinterviews 5 fokusgruppeinterwievs Kontor, produktion, IT-support, post, lager, undervisning
Hvad er stress? Hvad er stress? Simested Å 1992
Hvad er stress? Stress er en automatisk reaktion på belastning. Under stressreaktionen frigør kroppen energi til en ekstraordinær præstation.
Hvad er stress? Langtidsstress Korttidsstress
Kortisols døgnrytme
KORTISOLSTYRING Forstærkning FEEDBACK ACTH - dannes i hypofysen - frigives ved belastninger - stimulerer binyrerbarken Kortisol (binyrebarkhormon) - dannes i binyrebarken - stimulerer kroppen til frigivelse af energi
Stresshormonerne frigiver energi Kortisol Øger sukker- og fedtindholdet i blodet Nedbryder musklernes aminosyrer til sukker Dæmper aktiviteten i immun systemet Adrenalin og noradrenalin Øger hjertets aktivitet Øger antallet af røde blodlegemer Øger blodets koagulationsevne Sænker blodgennemstrømningen i tarmsystemet Stress slider og øger risikoen for: Udvikling af gammelmandssukkersyge (type II diabetes) Åreforkalkning Ømme og svage muskler Blodpropper Forhøjet blodtryk Forværring af kroniske sygdomme
Har René Stress? Ser altid træt og uoplagt ud Kortisol påvirker vores psykiske tilstand Irritabel over selv små ting Søvnforstyrrelser Glemmer aftaler og arbejdsopgaver Rastløshed Mister ofte overblikket Nedsat humør, mismod og irritabilitet Isolerer sig, påtager sig mange opgaver alene Anspændthed og angst Springer pauserne over Koncentrationsforstyrrelser og dårlig hukommelse Udbrændthed, depression Griner ikke længere med Udmattelse og passivitet Bruger flere stimulanser end sædvanligt Er ofte syg Lav selvfølelse
Har René Stress? Ser altid træt og uoplagt ud Irritabel over selv små ting Glemmer aftaler og arbejdsopgaver Mister ofte overblikket Isolerer sig, påtager sig mange opgaver alene Springer pauserne over Griner ikke længere med Bruger flere stimulanser end sædvanligt Er ofte syg Lav selvfølelse
Claus
Hold øje med stresssymptomer og kønsforskelle Kvinder Mænd Længerevarende træthed 40 % Længerevarende træthed 35 % Søvnbesvær 35 % Søvnbesvær 33 % Let til tårer 34 % Mindre engagement 29 % Hukommelses og koncentrationsbesvær 33 % Hukommelses- og koncentrationsbesvær 28 % Spændingshovedpine 32 % At være irritabel eller aggressiv 25 %
Krav og kontrol Krav Lav kontrol / Høje krav Belastning Høj kontrol / Høje krav Virkelyst Kontrol Indflydelse Færdigheder Lav kontrol / Lave krav Monotoni Høj kontrol / Lave krav Restitution
Reflektionsspørgsmål Hvordan ville du spørge ind til en kollega, du havde mistanke om havde stress? Hvordan har du det? Hvordan sover du om natten? Hvordan er dit humør for tiden? Jeg synes du opfører dig på en anden måde end du plejer har du også tænkt over det? Får du set dine venner/spillet fodbold/lavet gymnastik? (eller andre interesser).
7 råd til stresshåndtering på arbejdspladsen
1. Bliv enige om at stress er et arbejdspladsproblem/fælles ansvar 89 % af stressen kan relateres helt eller delvist til arbejdspladsen Kun 11 % af de stressede siger at stressen kun er relateret til privatlivet Derfor: Arbejdspladsen har nøglen og skal spille en aktiv rolle Vigtigt for at undgå, at den enkelte stressede kollega føler at stressen er hans/hendes personlige problem
2. Skab dialog om stressårsager og løsninger Start en stressforbyggende samtale blandt kollegaerne - fx i den faglige klub Hvilke stressårsager er der på jeres arbejdsplads? Hvilke løsninger ser I? Også vigtigt at dele erfaringer for at: - aftabuisere stress - holde fokus på bolden i stedet for manden - dvs. fokusér på stressårsagerne i stedet for at bebrejde hinanden
Vi havde også en anden kollega, som ikke havde det så godt. Vi stod og snakkede, og jeg forklarede hende, hvordan jeg havde det, og hvad hun måske kunne gøre for at (jeg) få(r) det bedre. Og så siger hun så, ih hvor dejligt. Ja undskyld siger hun så, ikke at du har det sådan, men at jeg ikke er den eneste. Så det er sådan meget et tabu emne engang imellem tror jeg. John
3. Styrk tilliden til jeres leder Spg. 1.26: I hvilken grad har du tillid til, at din ledelse vil tage godt imod dig, hvis du fortæller, at du har for mange arbejdsopgaver eller føler dig for presset? 40,0 % 37 % 30,0 % 30 % 33 % 25 % 20,0 % 10,0 % 14 % 11 % 5 % 3 % 21 % 10 % 7 % 4 % I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Ikke relevant 0,0 % Kvinde Mand
3. Styrk tilliden til jeres leder Tilliden til at man kan gå til sin leder er udfordret på en del arbejdspladser. Især blandt mændene En leder udtalte at kun svage personer får stress Hvad gør det ved tilliden? Arbejd for at jeres leder, bliver jeres medspiller i kampen for at bekæmpe stress.
4. Styrk sammenholdet og samarbejdet Jamen det var bare dårligt samarbejde i gruppen, altså man kunne egentlig bare passe sig selv. Der var ikke noget med, at man hjalp hinanden. Man fik aldrig anerkendelse for det man gjorde, eller noget. Så tænkte man, så kan det bare være lige meget, så passer jeg bare lige min lille biks og det går man altså til af på et tidspunkt, hvis man gerne vil sit arbejde. Tove
4. Styrk sammenholdet og samarbejdet Dårligt samarbejde kan være medårsag til stress Godt samarbejde kan forebygge stress (kollegaer som medspillere) Arbejd med at styrke den sociale kapital på arbejdspladsen Fælles spilleregler for samarbejdet Fælles forståelse af opgaver Tillid til I kan som team Tryghed og ligeværd
5. Arbejd med barriererne med at sige fra Ønsket om at være en god medarbejder kan være en barriere Ideer om at være en rigtig mand eller en rigtig kvinde spænder ben: K: Svært at sige nej når man er engageret og gerne vil være flink og hjælpsom M: Svært at sige nej, når man synes man skal være en hverdagshelt Frygt for fyring eller udflytning Kultur for hjælp eller tabu? Andre barrierer
6. Tjek på trivslen - tillidsvalgte Et flertal af de interviewede stressramte har ikke fået støtte af deres tillidsvalgte i perioden op til de fik stress. TR og AMR er ikke opmærksomme eller er placeret langt væk, og har derfor ikke føling med trivslen. Samme billede i spørgeskemaundersøgelsen
Spg. 1.25: I hvilken grad oplever du, at I i kollega-gruppen er opmærksomme på om kollegaer trives eller udviser tegn på stress? 50% 48 % 38% 38 % 32 % I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Ikke relevant 25% 19 % 13% 16 % 13 % 3 % 7 % 7 % 4 % 7 % 5 % 00% Kvinde Mand
6. Tjek på trivslen - sikkerhedsnet Strukturer der kan udgøre et sikkerhedsnet Gør trivsel til et fast punkt til fx: MUS-samtalen Teammøder, tavlemøder Månedlige møder ml. tillidsvalgte og leder Eller I kan beskrive andre procedurer?
7. Lav en stresspolitik Pas på dig selv er ikke nok Politikken skal som minimum indeholde: Jeres forståelse af stress Aftaler om leders, tillidsvalgte, kollegaers og den enkeltes ansvar i forhold til: Forebyggelse af stress Håndtering af stress Når en kollega er sygemeldt med stress Når en kollega vender tilbage efter at have været sygemeldt Få evt. hjælp udefra af en ekspert
3 gode råd Bryd tabuet Vær opmærksom på din næste Du er vigtig og gør hver dag en forskel
Vil du vide mere? Download undersøgelsen på: www.fiu-ligestilling.dk Afspændinger og meditationer: http://alexhaurand.dk/downloads.html Stresstest http://www.institut-for-stress.dk/sites/default/files/attachment/stresstest%20v.%20netterstrøm.pdf Guide: http://fiu-ligestilling.dk/wp-content/uploads/endelig-stressfolder-netversion.pdf Kontakt: Kristine Esrom Raunkjær krer@danskmetal.dk Alex Haurand alex@haurand.dk