Årsplan: Dansk for 6. klasse. 17/18 Det danskfaglige i 6. klasse vil som tidligere indeholde meget undervisning i grammatik, retstavning såvel som litterært arbejde. Dog vil der være visse tiltag, der skiller det 6. klassetrin ud fra de forrige i mellemtrinnet. 6. klasse indeholder en del større projekter, der vil tage nogle timer fra danskundervisningen. I september har vi en cyklistprøve, i februar/marts har vi en skolekomedie, og i maj har vi en tur til Bornholm. Derudover vil IT også fylde en væsentlig del i undervisningen både som redskab og som emne. Eleverne har eksempelvis i starten af året arbejdet med de sociale medier og etiske retningslinjer, da størstedelen af klassen efterhånden har sociale app s og mange efterhånden vil få Facebook. Eleverne vil også lære at anvende Office 365 samt de tilknyttede office-programmer: Publisher, Word og Powerpoint. Disse arbejdsredskaber kan de anvende i meget danskfagligt såvel som tværfagligt arbejde, som når de eksempelvis skal lave en Bornholmeravis. Eleverne vil i den henseende også komme til at arbejde mere med den nonfiktive genre: Nyhedsgenren. Af klassisk dansklitterært arbejde kan nævnes at vi i efteråret har et læsekursus med forfatteren Louis Jensen, hvor vi læser værket skelettet på hjul og at vi også arbejder med gysergenren i foråret. Grammatisk fortsætter vi i systemet Min 6. danskbog og diktat vil også blive trænet fast, når vi ikke har særlige forløb. Der tages forbehold for ændringer i årsplanen
Uge og forløb Indhold Aktiviteter Mål Uge 32-35 Sociale medier Klassen har behov for, at blive bedre til at omgå hinanden på de sociale platforme de benytter sig af. Konsekvenserne af at dele et billede eller skrive en kommentar kan ofte være mere omfattende og betydningsfuld end det egentlig var tiltænkt. Forløbet sætter fokus på, hvordan de sociale medier påvirker vores hverdag, og hvordan vi interagerer på de sociale medier. Hvad tjener virksomheder som facebook sine penge på, og hvor meget af det vi lægger ud har vi selv kontrol over. Hvordan handler vi hvis vi oplever noget ubehageligt på nettet, og hvor søger vi evt. hjælp. - Hvilke sociale medier findes der, og hvad bruger man dem til? - Læg op, Del og videresend. Hvilke konsekvenser kan det have, nå - Hvordan taler man med hinanden - Iscenesættelse. Er - Reklamer. Analyse af videobloggere, hvor man spotter product placement - Lav advarselsskilte - Fælles regler for sociale medier - At eleverne har større forståelse for de konsekvenser deres handlinger på de sociale medier har. - At eleverne udvikler et moralsk kodeks for hvordan man omgås hinanden på de sociale medier. Fælles mål: tage forskellige roller i en styret debat Grammatik Genopfriskning af ordklasser. Træning i at sætte genstandsled og udsagnsled vurdere konsekvensen af ytringer på internettet Uge 35-38 Cyklistprøve + Røde kors dage Uge 39 NT- Emneuge Cyklistprøven er en årlig begivenhed på Uhre Friskole, der tester elevernes færdigheder på cykel i forhold til trafiksikkerhed. I den forbindelse bruger Uhre friskole ugerne op til prøven til at træne eleverne i teori og praksis. Heri ligger et entreprenant forløb, hvor eleverne i grupper selv står for dele af undervisningen. - Eleverne skaber selv undervisning og aktiviteter der træner klassen til cyklistprøven. - Teoriprøver og tekstlæsning på sikkertrafi.dk - Praktisk cykeltræning i Brande og skolegård Grammatik: udlede dele af ords betydning fra konteksten Fælles mål: tilrettelægge processer til fremstilling af faglige produkter alene og i samarbejde med andre dramatiske, dokumentariske og interaktive produkter
Uge 40-43 (%42) Sociale medier (fortsat) samt Billedsprog, Ordsprog og talemåder Vi fortsætter arbejdet med sociale medier tirsdage og fredage. Eleverne arbejder med de sproglige virkemidler mandage og torsdage, som man møder i fiktive, nonfiktive og lyrik. Eleverne skal både lærer at afkode ordsprog, billedsprog og talemåder og anvende dem, i egne værker. - Find på et billedsprog til et scenarie - Tegn et ordsprog, både det billedlige og et konkret eksempel - Fup eller fakta quiz Fælles mål: læse med fordobling udtrykke en æstetisk teksts stemning Grammatik stave alle almindelige ord sikkert Diktat genoptages Uge 44-47 Læsekursus Med udgangspunkt i forfatteren Louis Jensen, læser eleverne og et helt værk. Værket hedder Skelettet på hjul De arbejder med værket, og på hvilken måde værkets forfatter sætter sit sproglige og personlige præg på teksten. Bl.a. ved sammenligning med sidste års forfatter Josephine Ottesen, ser vi nærmere på, hvordan temaerne og sproget fra forfatter til forfatter er forskelligt. - Skelettet på hjul læses af eleverne - Samarbejde på tværs af klasserne - Anvendelse af publicer til at beskrive Louis Jensens forfatterskab vurdere s perspektiv på et emne fremlægge sit produkt for andre sætte - teksten i forhold til andre værker anmelde litteratur og andre æstetiske Uge 48-51 Lyrik og digte Eleverne vil også skulle indhente oplysninger om Louis Jensen og lave fakta side om ham. I forløbet arbejdes der med fortolkning og skabelse af digte og musik. Formålet er at skærpe den enkelte elevs æstetiske fortolkningsevne, samt at træne praktisk og sproglig struktur. Vi benytter juleperioden der har en kulturel og personlig følelsesmæssig betydning for eleverne, som baggrund for mange af vores - Eleverne skriver flere vers til allerede kendte sange - Eleverne skriver moderne udgaver af gamle julesange - Eleverne laver et rime skema - Eleverne anvender billedsprog og metaforer i deres skrivning Fælles Mål: udtrykke sin tekstforståelse gennem medskabelse af teksten trække tråde fra et sprog til et andet udtrykke sin tekstforståelse gennem
Uge 2-3 Grammatisk og sprogligt arbejde Eftersom i eleverne fra uge 4-11 primært vil beskæftige sig med skolekomedien, vil der i ugerne op til være et særligt fokus på grammatik og retstavning, således at vi ikke sakker bagud. - Min 5. danskbog - Månedsopgave medskabelse af teksten gengive hovedindholdet af fagtekste Uge 4-11 Skolekomedie 6. klasse står altid for årets skolekomedie, der afholdes i forbindelse med den årlige skolefest. Eleverne skal lære at stå foran et publikum, og håndtere en rolle, der bliver uundværlig for at få projektet til at lykkes. Det kræver at man kan tage ansvar, og er bevidst om sin egen rolles betydning for værket. Vi arbejder med de musiske og dramatiske evner, og praktisk At kunne stille sig op foran et publikum, hvad end det er stort eller småt, er en nødvendighed i mange professionelle og private situationer i dag. - Træning af replikker - Dramatisk fremførsel - Scenekoreografi - Stemmeførsel - Praktisk scenearbejde - Sminkelægning - Fælles mål bruge kropssprog og stemme i oplæsning og mundtlig fremlæggelse skabe fælles fortællinger sammen med andre om improvisation, manuskript, koreografi og scenograf Uge 12-13 Grammatisk og skriftlig træning I denne periode vil alt skriftlig og grammatisk arbejde være udeladt til fordel for skolekommedien Et mere fokuseret forløb i grammatik og skriftlig fremstilling, som kompensation for mangler under skolekomedien. om bøjningssystemer og ords oprindelse om sætnings- og tekststruktur anvende afsnit og sætte komma stave alle almindelige ord sikkert
Uge 14-17 Gyser Vi arbejder med genren gys med fokus på skriftlige virkemidler. Forløbet er hentet fra Clio-online Formålet med forløbet er, at eleverne skal lære, hvad der kendetegner gyserfortællingen og -filmen. Eleverne skal læse om genren og analysere inden for genren. Endvidere skal de analysere brugen af virkemidler i kortfilmen "Lille Lise", hvilket ruster dem til selv at anvende filmiske virkemidler i en egenproduktion af en gyserfilm. I forløbet skal eleverne bl.a. en fælles gyserwiki i klassen. Det er en god idé hele tiden at opdatere denne wiki med ny viden undervejs i forløbet. - Filmanalyse af lille lise - Egenproduktion - Analyse af diverse gyser - Egenproduktion af gyser-kortfilm - Egenproduktion af gyser-tekst. - Udarbejdelse af gyser database. Eleven kan anvende overskrifter og fremhævede ord til at skabe forståelse af. Eleven har viden om ord og udtryk, der forklarer nyt stof. Eleven kan dramatiske, dokumentariske og interaktive produktioner. Eleven har viden om virkemidler i drama og dokumentar på film, i tv og på nettet. Eleven kan undersøge s rum og tid. Eleven har viden om scenarier og tidsforståelser. Uge 18-20 Forberedelse til Bornholm/ fakta Dette nonfiktionsforløb bearbejder nyhedsgenren og leder op til elevernes fremstilling af en Bornholmer-avis efter turen til Bornholm. Eleverne skal læse aviser og arbejde med artiklers form, struktur og indhold. De skal trænes i at bruge Officeprogrammet Publisher. Heri skal de selv fremstille artikler. De skal kende til og anvende termer inden for avisgenren og journalistikken. - Publisher workshop - Skriv et eventyr om til en nyhedsartikel - Undersøg et emne på nettet og skriv en artikel derom - Fælles mål vurdere relevans af søgeresultater på søgeresultatsider gennemføre billedog fuldtekstsøgning sammenholde s formål og indhold med læseformål anvende overskrifter og
Uge 21 Bornholm Uge 22-23 Efter Bornholm Bornholmeravis Uge 24-26 Opsamling. Hvad har vi lært, og hvad tager vi med til overbygningen En del af forløbet er elevernes evaluering af hinandens produkter. I forløbet efter vi er kommet hjem, arbejder eleverne i grupper med at skrive artikler omhandlende turen til Bornholm. Eleverne har i grupper under turen haft et fokusområde: Eksempelvis Hammershus og nu skal de ud fra de indsamlede oplysninger skrive en artikel om emnet. Artiklerne samles i et fællesdokument som udgives til skole og forældre. De sidste tre uger inden sommerferien bruges til opsamling på emner, og de kompetencer eleverne i løbet af året har tilegnet. Vi lægger særligt vægt på eventuelle hængepartier eller tidligere undervisningsforløb, hvor noget har manglet - Klassen opretter en bornholmeravis, der skal sendes ud til forældrene. - Artiklerne skrives i Publisher - fremhævede ord til at skabe forståelse af forprodukter til dramatiske, dokumentariske og interaktive produktioner give og modtage respons om kommenterende og forklarende fremstillingsformer - Eleverne kan anmeldelser, instruktioner og fag konkretisere ideer gennem tænkeskrivning bruge itog tænkeredskaber til at få ideer