Evaluering af Væksthusene

Evaluering af Væksthusene Kortlægning af vækstpotentiale i nye og mindre virksomheder COPENHAGEN 2011 Kendskabsmåling af Væksthusene 7. evalueringsrunde JUNI 2011

INDHOLD INDHOLD... 2 1. INDLEDNING... 3 1.1 Kendskabsanalysens grundlag... 3 1.2 Metode... 4 1.2.1 De kvantitative undersøgelser... 4 1.2.2 Den kvalitative undersøgelse... 5 1.3 Rapportens opbygning... 5 2. DEN KVANTITATIVE UNDERSØGELSE... 6 2.1 Det overordnede kendskab til Væksthusene... 6 2.2 Brugerne af væksthusene... 11 2.2.1 Kontakten til væksthusene... 11 2.2.2 Oplevelser af væksthusene... 18 2.3 Ikke brugere af Væksthusene... 23 2.3.1 Kendskabet til Væksthusene... 23 2.3.2 Rådgivningsbehov... 28 2.3.3 Opfattelser af Væksthusene... 32 2.3.4 Kontakt til Væksthusene... 34 2.4 Early Warning... 36 2.5 Oplevelse af økonomi... 38 2.5.1 Adgang til (låne)kapital... 41 3. KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER... 45 2

1. INDLEDNING Erhvervs og Byggestyrelsen har iværksat halvårlige kendskabsanalyser af Væksthusene blandt disses målgrupper. Kendskabsanalyserne gennemføres af Epinion i perioden ultimo 2008 til midt 2011. Rapporten her præsenterer resultaterne af den syvende kendskabsanalyse. Hvor det er muligt, er der sammenlignet med resultaterne af de foregående målinger. Den første måling bestod i en ren kvantitativ undersøgelse, mens flere af de andre kendskabsmålinger og analyser bygger på såvel en kvantitativ som en kvalitativ dataindsamling. Epinion er ansvarlig for de konklusioner og fortolkninger, som præsenteres i rapporten. Kendskabsanalysernes formål er flerdelt i den forstand, at formålet både er at afdække målgruppens vidensniveau i forhold til Væksthusene og målgruppens generelle behov for rådgivning omkring virksomhedsudvikling og iværksætteri. Desuden er målet at øge Erhvervs og Byggestyrelsens, og derigennem Væksthusenes, viden om de forskellige målgrupper, som Væksthusene henvender sig til. Samlet set er det hensigten fremadrettet at anvende kendskabsanalysernes resultater til at forbedre kommunikationsindsatsen samt øge, præcisere og kvalificere vidensniveauet om Væksthusene i de respektive målgrupper. Desuden er formålet at justere Væksthusenes eksisterende ydelser fx kortlægning af nye og mindre virksomheders vækstpotentiale. 1.1 Kendskabsanalysens grundlag For at sikre såvel dybde som bredde i kendskabsanalyserne er der, som nævnt, benyttet både en kvantitativ og en kvalitativ tilgang. Der gennemføres kvantitative telefoninterview med minimum 1.000 respondenter (virksomheder) pr. runde stratificeret på regioner, virksomhedsstørrelse (antal ansatte) og brancher. Ringegrundlaget baseres på udtræk fra KOB1. 1 Experian (KOB) er Danmarks største oplysningsbureau som har markedets mest omfattende og bedst opdaterede database. Den indeholder detaljerede oplysninger om samtlige momsregistrerede virksomheder i Danmark. 3

De kvantitative undersøgelser gennemføres hvert halve år. Første undersøgelse blev iværksat i forbindelse med Global Entrepreneurship Week (GEW), som foregik i uge 47 i 2008, og inden kommunikationsaktiviteterne blev igangsat. Denne måling fungerede dermed som en form for nulpunktsmåling. Dernæst efter GEW gennemførtes endnu en kvantitativ interviewrunde (2. måling), og ca. et halvt år senere blev den 3. måling gennemført. 4. måling fandt sted i uge 48 50 i 2009 umiddelbart efter kampagnen MAXIMER Dit Potentiale. 5. måling blev gennemført i ugerne 23 26 i 2010. 6. måling blev gennemført i uge 47 50 2010, igen umiddelbart efter kampagnen i uge 46, som denne gang hed POWER til iværksættere og virksomheder i vækst. 7. måling fandt sted i uge 23 24 2011. Hvor de kvantitative undersøgelser gennemføres med et interval på seks måneder, gennemføres de kvalitative ved start af 2. halvår 2008, samt ved slutningen af 2. halvår 2009 og 2010. I alt gennemføres minimum fire kvalitative interviewrunder fra 2008 til 2010. De kvalitative interviewrunder består af face to face interview, fokusgrupper, dybdegående kvalitative telefoninterview eller en blanding af dybdegående kvalitative telefoninterviews samt fokusgrupper. 1.2 Metode 1.2.1 De kvantitative undersøgelser Interviewene er gennemført telefonisk med ejere, medejere eller direktører i virksomheder. Der er stratificeret ud fra geografi (minimum 200 i hver af landets fem regioner) samt virksomhedsstørrelse; der er en ligelig fordeling mellem små virksomheder (1 4 ansatte) og mellemstore virksomheder (5 99 ansatte). I hver undersøgelsesrunde er interviewene gennemført med et nyt udsnit af respondenter. Dataindsamlingen er foretaget i følgende perioder: 1. kvantitative interviewrunde: 23. oktober 3. november 2008, i alt 1.040 respondenter. 2. kvantitative interviewrunde: 27. november 11. december 2008, i alt 1.085 respondenter. 3. kvantitative interviewrunde: 11. maj 22. maj 2009, i alt 1.011 respondenter. 4. kvantitative interviewrunde: 23. november 14. december 2009, i alt 1.012 respondenter. 5. kvantitative interviewrunde: 10. juni 30. juni 2010, i alt 1.001 respondenter. 6. kvantitative interviewrunde: 22. november 19. december 2010, i alt 1030 respondenter. 7. kvantitative interviewrunde: 7. juni 17. juni 2011, i alt 1052 respondenter. 4

Det kvantitative spørgeskema er vedlagt i bilagsdokumentet. 1.2.2 Den kvalitative undersøgelse Der er i forbindelse med den 7. kendskabsanalyse ikke gennemført nogle kvalitative analyser. 1.3 Rapportens opbygning I kapitel 2 afrapporteres de kvantitative undersøgelser. Fokus er her dels på det overordnede kendskab til Væksthusene, dels på aktuel kontakt til Væksthusene og ønsker til samt tilfredshed med Væksthusenes ydelser/services, samt på tankerne om vækst. Kapitel 3 er et afsluttende kapitel, hvor der samles op og konkluderes på undersøgelsens resultater. På baggrund heraf oplistes en række fremadrettede anbefalinger. 5

2. DEN KVANTITATIVE UNDERSØGELSE Nærværende kapitel baserer sig på de 7 kvantitative undersøgelser, som Epinion har gennemført i forbindelse med kendskabsanalysen af Væksthusene. Denne rapport er den sidste i denne omgang. Kapitlet er opdelt i 5 afsnit. I afsnit 2.1 sættes der fokus på det overordnede kendskab til Væksthusene og udviklingen i dette. Herefter stiller afsnit 2.2 skarpt på brugernes kontakt med og oplevelser af Væksthusene. I afsnit 2.3 ses på ikke brugernes forventninger til Væksthusene samt deres rådgivningsbehov mv. I afsnit 2.4 betragtes kendskabet til og anvendelsen af initiativet Early Warning. I afsnit 2.5 ses der nærmere på resultaterne af en række overordnede spørgsmål om eksempelvis forventningerne til udviklingen i Danmarks økonomi samt eventuelle problemer med adgang til (låne)kapital. 2.1 Det overordnede kendskab til Væksthusene I den kvantitative kendskabsanalyse sondres der mellem tre forskellige målgrupper: 1) brugere, 2) ikke brugere og 3) ikke kendere. Målgrupperne er defineret på følgende måde: Brugerne er dem, der både kender og bruger (dvs. har været i kontakt med) Væksthusene, Ikke brugerne er dem, der kender, men ikke bruger Væksthusene, Ikke kenderne er dem, som ikke kender og derfor heller ikke bruger Væksthusene. Tabel 2.1 angiver disse tre målgruppers relative størrelse, samt den samlede kendskabsgrad (andelen, som kender Væksthusene; uanset om de bruger dem eller ej). Det samme vises i figur 1. 6

Tabel 2.1. Brugere, ikke brugere og ikke kendere. % (N). 23. okt. 3. nov. 2008 27. nov. 11. dec. 2008 11. maj 22. maj 2009 4. måling 23. nov. 7. dec. 2009 5. måling 10. juni 30. juni 2010 6. måling 23. nov. 15.dec. 2010 7. måling 7. juni 17. juni 2011 Sammenlagt (1., 2., 3., 4., 5., 6. og 7. måling) Brugerne (kender og bruger) (66) (141) 1 (143) 2 (196) (153) 1 (180) 1 (180) (1.059) Ikke brugerne (kender men bruger ikke) 1 (179) 3 (362) 2 (203) 4 (403) 2 (261) 3 (342) 2 (258) 2 (2.008) Ikke kenderne (kender ikke) 7 (795) 5 (582) 6 (665) 4 (401) 5 (587) 5 (514) 5 (615) 5 (4.159) Total (1.040) (1.085) (1.011) (1000) (1001) (1036) (1053) (7.226) Kendskabsgrad Note: I de tabeller, hvor de enkelte spørgsmål opdeles på brugere, ikke brugere og ikke kendere summerer totalen i 4. måling til 1.000 frem for 1.012. Det skyldes, at 12 respondenter har svaret ved ikke til spørgsmålet om, hvorvidt man kender Væksthusene. 4 3 6 41 % 5 4 4 Figur 1 Brugere, ikke brugere og ikke kendere. % (N). 7

Som det ses af ovenstående, udgør brugere af Væksthusene den mindste andel i alle syv målinger. Andelen af brugere er den samme i 7. som i 6. måling, dvs. som for et halvt år siden. Andelen af ikke brugere er faldet en smule fra 6. til 7. måling, og andelen af ikke kendere er steget fra 5 til 5. Faldet i andelen af brugere og ikke brugere samt stigningen i ikke kendere afspejler sig i kendskabsgraden, som er faldet fra 5 i 6. måling til 4 i 7. måling. Da de enkelte målinger hver gang gennemføres med nye respondenter, kan man betragte dataindsamlingen som én samlet måling over tid og aggregere resultaterne af målingerne til én samlet datamængde med i alt 7.226 respondenter. Gør man dette, bliver den samlede kendskabsgrad 4. Et tal, som selvfølgelig skal tolkes med forsigtighed. Kendskabsgraden i 7. måling er på samme niveau, som gennemsnittet de seneste to et halvt år. Ser vi på udviklingen i kendskabet til Væksthusene fra 1. måling i efteråret 2008 til 7. måling i foråret 2011 er der sket en markant stigning fra til 4. Det er Epinions vurdering, at knapt en fordobling af kendskabet, som dette er, er særdeles tilfredsstillende. Dernæst kan det diskuteres, hvorvidt et kendskab til Væksthusene på 4 i sig selv er tilfredsstillende. Det er Epinions vurdering, når vi sammenligner med lignende kendskabsanalyser, at et kendskab på 4 er acceptabelt, men at der fortsat bør arbejdes på at øge kendskabet. Dette må dog ikke have højere prioritet end arbejdet med at kvalificere kendskabet blandt dem, som har hørt om Væksthusene (jf. tabel 2.7 og tabel 2.10). I tabel 2.2 ses nærmere på kendskabsgraden for brugerne og ikke brugerne ved at bryde datamaterialet ned på de enkelte Væksthuse. 8

Tabel 2.2. Overordnet kendskab til de regionale Væksthuse. % (N). Væksthus Væksthus Hoved Væksthus Syddanmarstadsregionen Sjælland 23. okt. 3. nov. 2008 27. nov. 11. dec. 2008 11. maj 22. maj 2009 23. nov. 7. dec. 2009 10. Juni 30 juni 23. nov. 15.dec. 2010 7. juni 17. juni 2011 Sammenlagt (1., 2., 3., 4., 5., 6. og 7. måling) 3 (77) 2 (52) 51 % (105) 3 (70) 4 (102) 3 (71) 3 (495) Note: Tallene i 1. og 2. måling er korrigeret marginalt. 2 (40) 3 (71) 2 (52) 5 (103) 3 (66) 4 (91) 4 (86) 3 (509) (47) 4 (92) 3 (72) 5 (107) 3 (74) 51 % (105) 3 (77) 4 (574) Væksthus Midtjylland (52) 4 (130) 3 (80) 6 (134) 4 (96) 4 (106) 4 (104) 4 (702) Væksthus Nordjylland 3 (88) 6 (133) 4 (90) 7 (151) 5 (108) 5 (112) 4 (100) 5 (782) Total (245/ 1.040) 4 (503/ 1.085) 3 (346/ 1.011) 6 (601/ 1012) 41 % (414/ 1001) 5 (516/ 1030) 4 (438/ 1053) 4 (2.624/ 6.179) Tabel 2.2 viser en tendens til en stigning i kendskabet til Væksthusene i forbindelse med efterårsmålingerne. Dette skyldes formentligt, at denne måling gennemføres i forbindelse med den årlige iværksætterkampagne, uge47, som Væksthusene er medafsender på. Der er visse forskelle i kendskabsgraden til Væksthusene i de respektive regioner. Væksthus Nordjylland ligger, som i alle de foregående målinger, i top med en kendskabsgrad på 4 i 7. måling. Væksthus Midtjylland er kommet op på niveau med Væksthus Nordjylland, og har også en kendskabsgrad på 4. Væksthus Sjælland har den laveste kendskabsgrad. Opmærksomheden på Væksthusene kan bero på flere forskellige ting. Tabel 2.3 gengiver de hyppigste årsager til, at virksomhederne i de respektive regioner er blevet opmærksomme på Væksthusene. Tabel 2.3. Hyppigste årsager til at være blevet opmærksom på Væksthusene. % (N). 9

Sjælland Hovedstadsregionen Syddanmark Midtjylland Nordjylland Total 3 3 2 3 (28) (76) 3 2 (32) 2 (34) 2 (140) 2 2 2 (78) Annoncering i avis 2 1 2 2 (33) (116) 1 2 2 2 (85) 1 (92) 2 1 2 2 (87) 1 1 (68) Den lokale erhvervsservice 1 1 2 1 (58) (75) (56) 1 (51) 1 % (32) 2 1 1 1 (33) 1 1 (59) 1 2 1 (42) Nyhedsbrev 1 (57) 1 1 (44) 1 (32) Annoncering i TV 1 (54) 10

1 1 (34) (47) (37) (39) 1 (32) Note: Øvrige svarkategorier fremgår af tabelrapport. Af tabellen fremgår det, at annoncering i avis samlet set er den hyppigst nævnte årsag til, at virksomhederne er blevet opmærksomme på Væksthusene. Dette gør sig gældende i alle syv målinger. Næstefter nævnes den lokale erhvervsservice, nyhedsbrev og annoncering i tv på tværs af regionerne som årsagen til opmærksomheden på Væksthusene. 2.2 Brugerne af væksthusene I dette afsnit sættes fokus på brugernes kontakt med og oplevelser af Væksthusene. Andelen af brugere af Væksthusene er steget fra (66 respondenter) i 1. måling, til henholdsvis (141 respondenter) og 1 (143 respondenter) i 2. måling og 3. måling, til 2 (196 respondenter) i 4. måling. Derefter faldt andelen til (153 respondenter) i 5. måling. I 6. måling steg andelen en smule igen til 1 (180 respondenter). I 7. måling er dette niveau fastholdt 1 (180 respondenter) er brugere af Væksthusene. Da der er tale om et relativt lille N, skal tallene i det følgende tolkes med varsomhed. 2.2.1 Kontakten til væksthusene Etablering af kontakt mellem virksomhederne og Væksthusene kan være initieret af forskellige årsager. Tabel 2.4 angiver de hyppigst nævnte årsager. 11

Tabel 2.4. Brugernes hyppigste årsager til kontakt med Væksthusene. % (N). Hoved Syddanmarstadsregionen Sjælland Midtjylland Nordjylland Total De kontaktede mig Jeg ville høre, hvad Væksthuset kunne tilbyde mig Jeg søgte personlig sparring om udvikling af min virksomhed Jeg havde et konkret problem, som jeg forsøgte 5 1 1 1 2 1 5 2 3 3 1 1 3 1 2 3 3 1 2 2 1 2 2 1 2 2 1 2 1 4 1 1 1 2 2 1 1 1 2 (28) (38) 1 1 1 (35) 3 1 1 12

at løse 1 1 2 1 1 1 1 1 1 Note: Øvrige svarkategorier fremgår af tabelrapport. Som det fremgår af tabellen, skete der fra 4. til 5. måling et markant fald (fra til ) i andelen, der angiver, at de er blevet kontaktet af Væksthusene. 6. måling var på niveau med den femte, og der blev gjort opmærksom på, at der i de kvalitative interviewrunder, blev udtrykt et ønske og behov for, at Væksthusene skal tage mere proaktivt kontakt til virksomhederne. Med den 7. måling er andelen af brugere, som er blevet kontaktet af Væksthusene, steget til. Henholdsvis (1. måling), 1 (2. måling), 1 (3. måling), (4. måling), 1 (5. måling), (6. måling) og nu (7. måling) har selv kontaktet Væksthusene for at høre, hvad de kan tilbyde. Samlet set er der således over tid en svag tendens til, at andelen af virksomheder, der selv tager kontakt til Væksthusene er stigende. Andelen, der svarer, at kontakten til Væksthusene blev etableret, fordi virksomheden søgte personlig sparring om udvikling af deres virksomhed, er faldet ganske markant over tid. I 1. måling lå andelen på 3, mens den i 5. måling lå på. 6. måling viste en stigning i andelen til, et niveau som er fastholdt i 7. måling (se tabel 2.5). Andelen, der svarer, at kontakten til Væksthusene blev etableret, fordi virksomheden havde et konkret problem de forsøgte at løse, har ikke udviklet sig nævneværdigt. I 7. måling lå andelen på. 13

Tabel 2.5. Brugernes hyppigste typer af kontakt med Væksthusene. % (N). Hoved Syddanmarstadsregionen Sjælland Midtjylland Nordjylland Total Personlig henvendelse Telefonisk Skrevet en e mail 3 81 % 5 6 6 5 5 2 4 3 3 1 2 2 2 6 6 1 7 71 % 5 81 % 7 4 4 4 4 5 3 2 Note: Øvrige svarkategorier fremgår af tabelrapport. 5 3 41 % 5 5 5 5 4 5 4 4 6 4 5 3 1 2 6 4 61 % 5 6 6 6 (33) 4 2 5 3 3 4 1 2 1 2 6 6 7 (33) 7 (42) 7 (35) 7 (36) 5 4 4 5 4 5 3 7 (32) 2 1 2 2 3 6 (41) 5 (70) 5 (82) 6 (125) 6 (108) 61 % (108) 6 (113) 3 4 (63) 41 % (59) 4 (92) 4 (75) 4 (70) 51 % (92) (33) 1 (28) (37) (42) 2 (53) 14

Den hyppigste kontaktform er personlig henvendelse. Det nævnes af 6 i 1. måling, hvorefter andelen falder lidt i 2. og 3. måling for at stige igen i 4. og 5. måling op til et maksimum på 6. 6. måling viste igen et lille fald til 61 %, mens 7. måling er på 6. Efter personlig henvendelse følger telefonisk henvendelse og e mail. Samlet set er rækkefølgen i forekomsten af de respektive kontaktformer uændret over tid. Tabel 2.6 nedenfor viser en oversigt over, hvor ofte virksomhederne har været i kontakt med Væksthusene inden for det sidste år. Som det fremgår, har langt de fleste brugere været i kontakt med Væksthusene enten én eller totre gange. Det drejer sig om henholdsvis 4 og 2 i 7. måling. Ses der på det tilnærmede gennemsnit i antallet af kontakter til Væksthusene, varierer tallene på tværs af regioner. Der kan identificeres en tendens til, at det årlige antal af kontakter fra 5. til 7. måling har været faldende på tværs af regionerne. Væksthus Hovedstaden og Væksthus Sydsjælland har modsat oplevet en hyppigere kontakt fra 5. til 7. måling. Væksthus Hovedstaden har med et tilnærmet gennemsnit på 3.2 i 7. måling en lidt hyppigere kontakt til brugere end de øvrige regioner, og ligger i 7. måling på et højere niveau end i alle tidligere målinger. 15

Tabel 2.6. Brugernes antal kontakter med Væksthusene indenfor det sidste år. % (N). Hoved Syddanmarstadsregionen Sjælland Midtjylland Nordjylland Total Ingen 1 gang 2 3 gange 4 5 gange 2 5 5 5 4 4 3 5 2 1 3 6 2 3 4 3 3 4 2 3 2 4 3 41 % 4 4 5 4 3 4 3 3 2 2 2 1 6 3 2 4 4 4 2 4 2 2 3 3 4 2 4 4 3 2 2 1 2 (39) 3 4 (57) 2 (31) 41 % (81) 3 (59) 4 (76) 4 (78) 3 2 (41) (34) 2 (55) (34) 2 (35) 2 (45) 16

5+ gange Total 1 2 3 (30) (33) 2 1 1 2 2 3 (29) (29) 1 1 2 1 (33) (29) (43) (32) (31) 1 2 4 1 (40) (28) (45) (38) (30) (49) 2 1 2 2 3 2 (43) (47) (55) (48) (50) (45) 1 1 1 (38) 3 (48) 2 (39) 2 (40) (66) (141) (143) (196) (160) (174) (180) 1,8 2,7 2,6 3,8 2,7 3,0 Tilnærmet gennemsnit 1,7 2,5 2,2 1,9 3,1 2,3 2,2 1,8 1,8 2,8 2,6 2,3 2,5 2,8 2,8 2,6 3,0 2,9 3,0 2,7 2,3 3,8 3,4 3,2 17

3,0 2,9 2,4 2,7 3,3 2,9 2,8 3,2 2,6 2,8 2,6 2,8 Note: Tilnærmet gennemsnit estimeret ved at sætte 2 3 gange til 2,5, 4 5 gange til 4,5 og 5+ gange til 6. 2.2.2 Oplevelser af væksthusene Virksomhederne giver udtryk for at have forskellige oplevelser af, hvad Væksthusene er og kan. I tabel 2.7 er det muligt at se nærmere, hvad brugerne typisk forbinder med Væksthusene. 18

Tabel 2.7. Det, brugerne typisk forbinder med Væksthusene. % (N). Hoved Syddanmarstadsregionen Sjælland Gratis og uvildig rådgivning/vejledning Sparring om virksomhedsudvikling Rådgivning om salg og marketing Udvikling af forretningsplaner for vækst 5 2 71 % 4 4 5 4 2 1 1 5 7 3 5 5 2 2 5 5 3 3 1 2 3 3 1 1 1 3 6 61 % 6 4 3 5 6 3 2 3 Midtjylland Nordjylland Total 6 5 4 2 2 6 3 3 2 1 2 2 2 1 6 51 % 6 (28) 3 2 3 4 4 3 3 2 1 1 1 1 6 (44) 5 (70) 5 (84) 3 (77) 2 (42) 3 (60) 2 (52) 5 (36) 3 (49) 3 (49) (61) (31) 1 (29) (35) 1 1 1 1 2 19

1 1 1 (29) 1 1 1 1 1 1 Note: Øvrige svarkategorier fremgår af tabelrapport. Gratis og uvildig vejledning er dét, som flest virksomheder forbinder Væksthusene med. Imidlertid er denne andel faldet markant over tid fra 6 i 1. måling, 5 i 2. måling, 5 i 3. måling, 3 i 4. måling til 2 i 5. måling. 6. måling viste en stigning til 3, men andelen er faldet igen i 7. måling til 2. På andenpladsen følger sparring om virksomhedsudvikling, som nævnes af henholdsvis 5, 3, 3,, og 1 i 1., 2., 3., 4., 5. og 6. måling. Der er altså frem til 6. måling sket et markant fald i andelen, der forbinder Væksthusene med sparring om virksomhedsudvikling, fra 1. til 6. måling. I 7. måling er andelen steget til, men denne andel er stadig betydeligt lavere end i 1., 2., 3., og 4. måling. Det skal dog tilføjes, at antallet af svarkategorier er udvidet undervejs, idet Væksthusene selv har meldt ind med flere ydelser efterhånden, som de har udvidet antallet af servicetyper. Dette kan givetvis forklare nogle af de fald, der er sket i størsteparten af andelene. Nedenstående tabel 2.8 viser brugernes oplevelser af Væksthusene. 20

Oplevede du Væksthuset som en professionel sparringspartner? 1 Har din kontakt med Væksthuset forbedret din virksomheds muligheder for vækst? 1 Vil du tage kontakt til Væksthuset igen? 2 Vil du anbefale Væksthuset til andre iværksættere og virksom 5 5 5 6 8 7 7 4 5 2 5 3 3 5 7 81 % 8 7 6 7 71 % 8 7 4 8 5 6 81 % 3 5 4 3 2 3 8 7 8 6 7 7 91 % Tabel 2.8. Brugernes oplevelser af Væksthusene. % (N). Hovedstadsregionen Sjælland Syddanmark 6 6 5 5 7 6 6 4 3 2 2 4 2 3 7 7 6 7 (33) 9 8 7 6 91 % (30) Midtjylland Nordjylland Total 71 % 6 6 71 % (32) 7 (30) 8 7 (35) 2 4 4 4 5 3 3 81 % 6 7 8 (36) 7 (30) 6 8 (40) 8 7 (29) 77% 61 % 7 (34) 8 (47) 7 (38) 7 (39) 8 (38) 27% 39% 4 5 (31) 5 3 4 81 % 7 (30) 7 (33) 8 (48) 7 (36) 7 (37) 7 (33) 8 8 (36) 7 (49) 6 (88) 6 (89) 7 (141) 7 (122) 7 (127) 7 (138) 3 41 % (58) 3 (53) 41 % (81) 4 (75) 3 (57) 3 (70) 81 % (54) 7 (99) 7 (104) 8 (160) 7 (124) 71 % (123) 7 (139) 8 (56) 8 (115) 21

heder? (Andel ja) 3 81 % 8 8 7 6 8 8 71 % 7 7 7 7 (33) 9 7 6 9 8 (39) 8 (34) 8 5 8 (41) 8 (39) 7 (37) 8 (42) 7 (31) 8 (122) 8 (166) 8 (134) 8 (140) 6 (119) 1: Andel, som har svaret i høj grad samt i nogen grad. 2: I 1., 2., 4., 5. og 6. måling svarer andelen til ja, helt sikkert samt ja, det tror jeg. I 3. måling svarer andelen til dem, der har svaret ja. 3: I 7. måling svarer andelen til de, der har svaret 7 10 ud fra en skala fra 0 10 hvor 10 betyder, at man med stor sandsynlighed vil anbefale Væksthuset til andre virksomhedsejere. Det første spørgsmål i tabel 2.8 er: Oplevede du Væksthuset som en professionel sparringspartner?. Generelt opleves Væksthusene meget positivt i forhold til dette spørgsmål. 7 i 1. måling, 6 i 2. måling, 6 i 3. måling, 7 i 4. måling, 7 i 5. måling, 7 i 6. måling og 7 er enten i høj grad eller i nogen grad enige. Andelen af virksomheder, som i høj eller nogen grad mener, at deres kontakt med Væksthuset har forbedret deres virksomheds muligheder for vækst, er noget lavere, nemlig 3 i 1. måling, 41 % i 2. måling, 3 i 3. måling, 41 % i 4. måling, 4 i 5. måling. Andelen faldt markant i 6. måling til 33 %. Denne udvikling er gået den anden vej igen i 7. måling hvor andelen er steget til 3.. Den indledende oplevelse af Væksthusene er altså god, men det tyder på, at et konkret resultat af kontakten til tider udebliver. Størstedelen af virksomhederne vil alligevel tage kontakt til Væksthusene igen. Andelen, som svarer ja er 81 % i 1. måling, 7 i 2. måling, 7 i 3. måling og 8 i 4. måling. Andelen faldt til 7 i 5. måling og til 71 % i 6. måling. I 7. måling kom andelen op på 7 som i 5. måling. Dette indikerer, på trods af faldet i 6. måling, at oplevelsen med Væksthusene overordnet set vurderes som at have en eller anden form for værdi for virksomhederne. Endelig er der spurgt ind til, om man vil anbefale Væksthuset til andre iværksættere og virksomheder. Der var på tværs af målingerne en høj og stabil villighed til at anbefale Væksthusene: 8 i 1. måling 8 i 2. måling 8 i 3. måling 8 i 4. måling 8 i 5. måling 8 i 6. måling 22

I 7. måling er andelen faldet markant. I 7. måling vil 6 med stor sandsynlighed anbefale Væksthusene til andre iværksættere og virksomheder. Det markante fald kan muligvis forklares ved en ændring i svarskalaen fra 6. til 7. måling. I 7. måling skulle respondenterne selv indplacere sig på en skala fra 1 til 10, hvor 10 betød, at de meget sandsynligt ville anbefale Væksthusene til andre. I tidligere målinger skulle respondenterne i stedet svare ja eller nej på, om de ville anbefale væksthusene til andre. Hovedkonklusionen er klar: Selvom virksomheden ikke altid har fået det forventede udbytte af kontakten til Væksthuset, mener hovedparten alligevel, at Væksthuset er værd at anbefale til andre. Dette kan betragtes som en klar indikation på loyalitet. Nok er anbefalingsgraden faldet til 6 i denne måling, hvilket er det laveste den har været på i de 7 målinger, men en 6 anbefalingsgrad vurderes imidlertid at være høj. Det er Epinions erfaring, at der typisk er tale om en høj anbefalingsgrad, når den er på omkring 6 eller mere. Det skal selvfølgelig holdes in mente her, at der er tale om lysten til at anbefale en gratis ydelse, hvilket alt andet lige er noget, som man er mere villig til end hvis det er en ydelse, som har en pris. Modsat har de kvalitative interview i de tidligere undersøgelser vist, at iværksættere er en meget kritisk målgruppe, som ikke anbefaler en ydelse til andre i værksættere, såfremt de kan stå inde for det faglige aspekt. Så alt i alt er det vurderingen, at en anbefalingsgrad på 6 er høj. 2.3 Ikke brugere af Væksthusene I dette afsnit ses nærmere på ikke brugerne, dvs. dem, som har kendskab til Væksthusene, men ikke bruger dem. De centrale spørgsmål i forhold til denne gruppe er: Hvor godt kender de Væksthusene? Hvilke forventninger har de til dem? Og hvad er deres rådgivningsbehov? Ikke brugerne er en mere umiddelbar oplagt gevinstgruppe end ikke kenderne, som hverken kender eller har hørt om Væksthusene. Det er altså antagelsen, at denne gruppe lettere kan vendes til brugere end dem, som slet ikke kender til Væksthusene. Andelen af ikke brugere af Væksthusene er i 7. måling på 2 svarende til 258 virksomheder. 2.3.1 Kendskabet til Væksthusene I tabel 2.9 er ikke brugerne blevet bedt om at vurdere, hvor godt de kender Væksthusene. Ikke overraskende har størstedelen et meget begrænset kendskab. 7 af ikke brugere i 7. måling kender mest Væksthusene af navn. Dette betyder, at der her er tale om en række virksomheder, som ganske vist er klar over, at Væksthusene eksisterer, men som ikke har stiftet nærmere bekendtskab med dem. Andelen af ikke brugere, som udelukkende kender Væksthusene af navn, er faldet fra 79 23

% i 4. måling til 7 i 7. måling. På trods af dette tyder resultatet fortsat på, at valget om ikke at anvende Væksthusene mere bunder i et generelt meget lavt kendskab end et gennemtænkt fravalg. 24

Tabel 2.9. Ikke brugernes kendskab til Væksthusene. % (N). Hoved Syddanmarstadsregionen Sjælland Meget godt Godt Mindre godt Mest af navn 1 % 2 3 2 2 2 6 6 (42) 2% 16% 2 2 2 2 8 6 (40) 2 2 2 2 8 (32) 7 (44) Midtjylland Nordjylland Total 1 % 1 % 1 % 2 2 6 7 (62) 1 % 2% 1 2 2 6 (48) 7 (66) 1 % 1 % 1 % 1 % (34) 2 (91) (36) (76) 2 (57) (81) (60) 7 (132) 7 (254) 25

Total 6 8 (64) 7 (32) 7 (50) 71 % (32) (65) (34) (75) (46) (69) (45) 7 8 (71) 6 (31) 6 (43) 7 (41) (31) (60) (36) (82) (47) (62) (57) 7 (34) 7 (48) 6 (32) 6 (50) 6 (29) (39) (60) (44) (62) (48) (73) (46) 7 (39) 7 (71) 7 (45) 71 % (54) 6 (35) (34) (89) (53) (90) (58) (76) (55) 8 (35) 7 (66) 7 (45) 7 (45) 7 (43) (60) (88) (42) (94) (64) (62) (55) 7 (156) 7 (320) 7 (185) 71 % (242) 7 (180) (179) (362) (203) (403) (263) (342) (258) I forlængelse af tabel 2.9 er det interessant at afdække, hvad disse ikke bruger virksomheder forbinder Væksthusene med. På baggrund af en lang liste med valgmuligheder har ikke brugerne haft mulighed for at udvælge de ting, som de forbinder med Væksthusene. De hyppigst valgte er vist i tabel 2.10. 26

Tabel 2.10. Ting, som ikke brugerne hyppigst forbinder med Væksthusene. % (N). Hoved Syddanmarstadsregionen Sjælland Midtjylland Nordjylland Total Gratis og uvildig rådgivning/vejledning Sparring om virksomhedsudvikling Udvikling af forretningsplaner for vækst Rådgivning om salg og marketing 6 4 (29) 5 3 2 4 2 1 2 4 6 (37) 5 3 2 3 1 1 1 2 4 61 % 2 3 2 1 1 4 (28) 4 2 1 2 3 1 1 1 4 51 % (45) 41 % (29) 1 2 2 1 1 41 % (74) 4 (163) 5 (102) (123) (48) 2 (85) 2 (65) 2 (44) (64) (38) (76) 1 (38) 1 (36) (30) 1 (28) (37) 1 (36) (31) (34) 27

1 1 1 Note: Øvrige svarkategorier fremgår af tabelrapport. Det, som ikke brugerne hyppigst forbinder Væksthusene med, er gratis og uvildig rådgivning/vejledning. Dernæst følger sparring om virksomhedsudvikling, udvikling af forretningsplaner for vækst, samt rådgivning om salg og marketing. Der er kun mindre forskelle mellem de respektive regionale Væksthuse, og hvor der er større procentuelle udsving, skyldes dette et lille N. Generelt kan man på baggrund af tabel 2.10 sige, at kun et begrænset antal af ikke brugerne kan sætte en præcis etikette på, hvad Væksthusene er. Dette understreger konklusionen om deres begrænsede kendskab. Tabel 2.10 er i øvrigt interessant at sammenholde med tabel 2.7, hvor brugerne af Væksthusene blev stillet samme spørgsmål. Selvom andelene er mindre, er det bemærkelsesværdigt nok de samme ting, som brugerne og ikke brugerne forbinder med Væksthusene. Gratis og uvildig rådgivning/vejledning er det, der hyppigst nævnes efterfulgt af sparring om virksomhedsudvikling. 2.3.2 Rådgivningsbehov Som alle andre virksomheder har ikke brugerne i større eller mindre udstrækning behov for rådgivning. Da ikke brugerne netop er kendetegnet ved, at de ikke bruger Væksthusene, er det interessant at se nærmere på, hvorfra de så modtager rådgivning eller sparring. 28

Tabel 2.11. Dem, der oftest giver ikke brugerne rådgivning eller sparring. % (N). Hoved Syddanmarstadsregionen Sjælland Midtjylland Nordjylland Total Revisor Advokat Eksterne konsulenter Den lokale erhvervsservice (erhvervskontor) 6 3 2 6 (49) 3 3 2 4 2 2 3 2 1 6 4 (28) 6 6 (51) 4 2 3 3 2 2 1 2 6 4 3 6 (42) 4 2 4 3 2 3 2 1 2 4 4 (43) 4 5 (53) 4 3 3 41 % 2 2 2 1 1 1 4 (29) 4 (40) 3 5 (52) 3 4 2 2 3 (28) 1 2 5 (101) 4 (160) 4 (81) 61 % (247) 3 (101) (106) 3 (93) 3 (61) 2 (78) 2 (56) 2 (102) (48) 2 (68) 1 (43) 1 (29) (34) (28) 1 (33) 1 1 (28) 29

1 % 1 % Note: Øvrige svarkategorier fremgår af tabelrapport. Den primære kilde til rådgivning eller sparring er virksomhedernes respektive revisorer (tabel 2.11). Andelen, der nævner revisorer, er faldet fra 1. til 3. måling. I 1. måling lå andelen på 5, mens den i 2. og 3. måling lå på henholdsvis 4 og 4. Niveauet er herefter relativt stabilt omkring 40 %, dog med fald i 5. måling til 3, i 6. måling til og i 7. måling til 3. Den næst hyppigste kilde til rådgivning/sparring er advokat (3, 2, 2, 2, og 2 i 1. til 6. måling). Efter stigningen i 6. måling er andelen faldet en smule igen til 1 i 7. måling. Herefter følger eksterne konsulenter, samt den lokale erhvervsservice (erhvervskontor). I forlængelse heraf, har vi set nærmere på, hvor virksomhederne særligt oplever at have brug for rådgivning eller sparring. Dette kan aflæses i tabel 2.12. 30

Tabel 2.12. De områder, hvor der oftest er særligt brug for rådgivning (ikke brugere). % (N). Hoved Syddanmarstadsregionen Sjælland Midtjylland Nordjylland Total Salg og markedsføring Økonomi og finansiering Ledelse og strategi Teknologi og innovation 2 3 2 1 2 4 1 2 3 (28) 41 % 2 1 4 3 2 3 3 6 3 (30) 4 2 2 1 3 3 3 2 15% 2 2 3 2 4 3 3 2 2 1 2 3 2 2 3 2 3 4 (36) 3 2 2 3 1 1 1 2 1 2 1 3 2 3 3 (28) 3 3 (35) 3 3 2 1 2 (48) 3 (119) (49) (86) 1 (43) 2 (92) (53) 3 (59) 2 (97) 3 (74) 3 (154) 3 (99) 2 (97) 2 (67) 2 (44) 1 (61) 2 (40) (46) (39) (51) (34) (38) (28) 31

1 (3 1 1 1 1 1 (42) 1 1 Note: Øvrige svarkategorier fremgår af tabelrapport. Som det ses af tabellen, er det navnlig i forhold til økonomi og finansiering, samt salg og markedsføring ikke bruger virksomhederne oplever et rådgivningsbehov. Andelen, der nævner salg og markedsføring, er faldet fra 2 i 6. måling til i 7. måling. Andelen, der nævner økonomi og finansiering, er faldet markant fra 3 i 5. måling til 2 i 6. måling og nu til 2 i 7. måling. Dette kan tyde på, at virksomhederne nu har et rådgivningsbehov, som matcher behovene før den finansielle krise. Det tredje hyppigst nævnte område, hvor ikke bruger virksomheder oplever et rådgivningsbehov, er ledelse og strategi, hvor andelen, ligger på. Ikke bruger virksomhederne giver således udtryk for, at de oplever væsentlige rådgivningsbehov. Dette understreger behovet for, at Væksthusene kommunikerer klart og præcist omkring udbud for eventuelt at flytte ikke brugerne til gruppen af brugere. 2.3.3 Opfattelser af Væksthusene Da ikke bruger virksomhederne både oplever et rådgivningsbehov og flere af dem benytter sig af rådgivning, er det interessant at komme et spadestik dybere i forhold til, hvorfor disse virksomheder ikke har været i kontakt med Væksthusene, selv om de godt ved, at Væksthusene eksisterer. 32

Tabel 2.13. Opfattelser af Væksthusene (ikke brugere). % (N). Hoved Syddanmarstadsregionen Sjælland Tror du, at Væksthuset har relevante tilbud til dig? 1 Tror du, at Væksthuset vil kunne give dig professional sparring? 1 4 1 3 2 2 4 3 4 3 4 4 (30) 3 1: Andel, som har svaret i høj grad samt i nogen grad. 3 2 2 3 1 2 3 3 3 (32) 3 4 3 2 3 2 3 2 3 41 % 3 3 3 (62) 5 4 (34) 3 Midtjylland Nordjylland Total 1 2 3 2 3 3 3 (31) 6 (31) (28) 41 % 4 (33) 5 (29) 38% 2 2 3 2 4 34% (30) 2 3 (35) 4 5 (34) 4 3 (57) (85) 2 (58) (95) 2 (77) 2 (89) 2 (69) 3 (65) 3 (120) 4 (82) 3 (143) 4 (111) 4 (157) 4 (103) I tabel 2.13 er der spurgt til, om ikke bruger virksomhederne har en opfattelse af, at Væksthusene har relevante tilbud til dem. Det gør sig i høj eller nogen grad gældende for 3 af virksomhederne i den 1. måling, i den 2. måling, 2 i den 3. måling, i den 4. måling, 2 i den 5. måling, 2 i den 6. måling og 2 i den 7. måling. Der er visse regionsforskelle, men der tegner sig ikke noget entydigt mønster. Der er tale om relativt små N, hvilket gør tallene og dermed konklusionerne usikre. I lyset af, at langt de fleste kun kender Væksthusene af navn, er det som sådan ikke overraskende, at den andel, som tror, at Væksthusene har relevante tilbud, er relativt lav. Som det også ses af tabel 2.13 er der trods beskedent kendskab og opfattelse af, at Væksthusene har relevante tilbud en forholdsvis stor andel (3 i 1. måling, 3 i 2. måling, 4 i 3. måling, 33

3 i 4. måling, 4 i 5. måling, 4 i 6. måling og 4 i 7. måling), som mener, at Væksthusene kan give dem professionel sparring. 2.3.4 Kontakt til Væksthusene I forhold til ikke bruger virksomhedernes rådgivningsbehov, samt deres opfattelser af, hvorvidt Væksthusene kan yde dem relevant og professionel sparring, er det væsentligt at se nærmere på virksomhedernes kontaktintentioner i forhold til Væksthusene jf. tabel 2.14. Tabel 2.14. Ikke brugernes kontaktintentioner i forhold til Væksthusene. % (N). Hoved Syddanmarstadsregionen Sjælland Midtjylland Nordjylland Total Kan du finde på at tage kontakt til Væksthuset? 1 5 3 5 4 (36) 4 3 4 3 3 4 3 (32) 3 3 35% 1: Andel, som har svaret ja, helt sikkert samt ja, det tror jeg. 3 4 (28) 5 3 4 3 6 (30) 3 41 % (37) 5 4 (36) 4 3 (29) 4 4 2 3 41 % (39) 3 5 (35) 4 3 (69) 3 (135) 4 (126) 41 % (163) 4 (111) 41 % (137) 4 (120) Som det fremgår af tabel 2.14, tilkendegiver 4 af ikke bruger virksomhederne i 7. måling, at de helt sikkert eller måske kunne finde på at tage kontakt til Væksthusene. Sammenlignes det med de tidligere målinger, ligger niveauet lidt højere i 7. måling. Andelen stemmer meget godt overens med dem, som i tabel 2.13 tilkendegiver, at de tror Væksthuset kan give dem professionel sparring. Dette understreger, at Væksthusene har gode muligheder for at få virksomhederne i tale. Det sidste spørgsmål, der er stillet til ikke bruger virksomhederne, er, hvad der i fremtiden kan få dem til at kontakte Væksthusene jf. tabel 2.15. 34

Tabel 2.15. Hyppigst nævnte ting, som kan få ikke brugerne til at kontakte Væksthusene. % (N). Hoved Syddanmarstadsregionen Sjælland Midtjylland Nordjylland Total Hvis jeg blev bedre informeret om Væksthusets tilbud Hvis Væksthusets tilbud blev mere vedkommende for mig Hvis jeg blev personligt inviteret til et arrangement Hvis jeg blev anbefalet det af andre 4 2 3 (28) 2 1 4 3 3 3 2 2 4 1 2 3 3 3 3 4 5 2 1 1 3 5 4 3 1 1 3 2 3 2 2 1 2 1 % 2 2 3 3 (33) 3 2 1 2 4 2 3 3 1 2 3 (32) 2 2 3 2 1 2 1 1 3 (68) 3 (123) 2 (41) 3 (132) 2 (66) (63) (61) 3 (61) (111) 3 (75) 2 (109) (47) 2 (75) (47) 1 (31) 1 (36) (33) (34) 35

1 Note: Øvrige svarkategorier fremgår af tabelrapporter. Note: Pga. en teknisk fejl blev spørgsmålet stillet som single og ikke multipel i 2. måling dvs. virksomhederne har kun haft mulighed for at nævne én ting. For at korrigere herfor er besvarelserne fra 2. måling opvejet med 1,59, som er det gennemsnitlige antal afgivne svar på spørgsmålet i 1. måling. Denne rekonstruktion gør tallene tilnærmelsesvis sammenlignelige. Som det fremgår af tabel 2.15, er faktorer, som hyppigst angives at kunne få ikke brugerne til at kontakte Væksthusene, større viden om Væksthusenes tilbud, samt at Væksthusets tilbud bliver mere vedkommende for virksomheden. Det ses, at der er sket et fald fra 2 til fra 5. til 6. måling i andelen af virksomheder, som nævner, at bedre information om Væksthusets tilbud ville kunne få dem til at tage kontakt. I 7. måling er andelen næsten steget til niveauet i 5. måling ( i 7. måling). Stigningen i andelen, der mener, at Væksthusets tilbud skulle blive mere vedkommende for deres virksomhed steg fra 5. til 6. måling fra til 2. I 7. måling er også denne faktor tilbage til niveauet i 5. måling (). 2.4 Early Warning Dette korte kapitel vil beskæftige sig med kendskabet til initiativet Early Warning, som blev igangsat i 2007 og er planlagt til at køre frem til 2012. Derudover betragtes det, hvordan virksomhederne eventuelt har fået kendskab til initiativet. Early Warning initiativet blev, som nævnt, igangsat i 2007 og er finansieret over Globaliseringsmidler på Finansloven. Formålet med initiativet er at give en uvildig og gratis assistance til kriseramte virksomheder. Initiativet fortsætter på nuværende tidspunkt til og med 2012. 36

Tabel. 2.16. Kendskab til Early Warning. % (N). Grupper Kendskabsgrad 5. måling Kendskabsgrad 6. måling Kendskabsgrad 7. måling Samtlige virksomheder (107) (117) 1 (103) Blandt brugerne af Væksthusene (kender og bruger) Blandt ikke brugerne af Væksthusene (kender men bruger ikke) Blandt ikke kenderne af Væksthusene (kender ikke) 2 (43) 1 (33) (33) 2 (54) (44) 2 (48) (33) Som det fremgår af tabel 2.16 kan der, både i 5., 6. og 7. måling, ses et klart hierarki i forhold til kendskabet til Early Warning. Således kender 2 af dem, som bruger Væksthusene, til Early Warning (7. måling). Blandt dem, som kender til Væksthusene, men ikke bruger dem, kender til Early Warning. Dem, som slet ikke kender til Væksthusene, har en kendskabsgrad på. Med tanke på, at dette er et enkelt initiativ blandt mange, kan kendskabsgraden beskrives som tilfredsstillende. Der er dog fortsat rig mulighed for at udbrede kendskabet. Som det fremgår af tabellen nedenfor, så synes især annoncering i aviser og nyhedsbreve at være en farbar kommunikationskanal. Tabel 2.17. Kilde kendskab til Early Warning. % (N). 5. måling 6. måling 7. måling Annoncering i avis 2 (28 ) 1 Nyhedsbrev Den lokale erhvervsservice Annoncering i TV Væksthuset 1 Af figur 2.17 ses det, at flest har fået deres kendskab til Early Warning gennem annoncering i aviser og nyhedsbrev. Der skete et markant fald fra 5. til 6. måling, fra 2 til i andelen, der har fået kendskab gennem annoncering i avis. I 7. måling steg andelen til 1, men er stadig under niveauet fra 5. måling. Fra 5. til 6. måling faldt andelen, der har fået kendskab gennem nyhedsbrev også fra til. 7. måling viser yderligere en stigning til. 37

2.5 Oplevelse af økonomi I dette kapitel ses der nærmere på virksomhedernes forventninger til den økonomiske udvikling generelt, samt udviklingen i egen virksomhed. Desuden ses der på virksomhedernes opfattelse af adgangen til (låne)kapital, og hvorvidt de selv har oplevet konkrete problemer med at låne kapital. Tabel 2.18. Forventninger til udviklingen i den danske økonomi i 2012. % (N) 6. måling 7. måling Økonomien vil udvikle sig meget positivt (28) Økonomien vil udvikle sig positivt 4 (430) 4 (419) 4 (463) 4 (512) Økonomien vil forblive status quo 3 (366) 4 (417) 41 % (419) (324) Økonomien vil udvikle sig negativt (151) 1 (101) (78) (114) Økonomien vil udvikle sig meget negativt (33) Ved ikke (28) (41) Total (1000) (1001) (1030) (1053) Som det fremgår af tabellen, forventer 5 af virksomhederne en positiv udvikling i den danske økonomi i løbet af 2012. Denne andel er udtryk for en stigning fra 4 i 4. måling, 4 i 5. måling, 4 i 6. måling og nu til 5 i 7. måling. Andelen, der forventer at økonomien vil forblive status quo er faldet i 7. måling i forhold til de tidligere målinger. Andelen af virksomheder, der tror, at økonomien vil udvikle sig negativt eller meget negativt er steget fra 1 i 6. måling til 1 i 7. måling. Således er både andelen, der mener, at økonomien vil udvikle sig positivt og andelen der, mener at økonomien vil udvikle sig negativt, steget i 7. måling. af de adspurgte virksomheder forventer ingen stigning i omsætningen eller en stigning under om året for hhv. 2011, 2012 og 2013. 3 forventer en omsætningsstigning på mellem og og 1 af virksomhederne forventer en stigning på mellem og 2. forventer en stigning over 2. 38

Forventningen til ansættelser er mere uklare, men generelt er der optimisme at spore, idet væsentligt flere forventer at have flere ansatte, end de har nu, om 3 år. Den største optimisme findes i virksomheder med 10 19 ansatte, idet af dem forventer at have 20 49 ansatte om 3 år. Figuren nedenfor viser at både i 5., 6. og 7. måling gælder det, at dem, som har en positiv forventning til samfundsøkonomien, også har en forholdsvis positiv forventning til omsætningen for deres egen virksomhed. Figur 1: sammenhæng mellem forventning til samfundsøkonomien og egen virksomheds omsætning (5. måling) De forskellige blokke er svarmuligheder på en rekodning af spørgsmålet: Hvor meget forventer du, at din virksomheds omsætning vil stige i henholdsvis 2010, 2011 og 2012?. De angiver altså forventet årlig stigning i omsætning for virksomheden. Figur 2: sammenhæng mellem forventning til samfundsøkonomien og egen virksomheds omsætning (6. måling) 39

De forskellige blokke er svarmuligheder på en rekodning af spørgsmålet: Hvor meget forventer du, at din virksomheds omsætning vil stige i henholdsvis 2011, 2012 og 2013?. De angiver altså forventet årlig stigning i omsætning for virksomheden. Figur 3: sammenhæng mellem forventning til samfundsøkonomien og egen virksomheds omsætning (7. måling) De forskellige blokke er svarmuligheder på en rekodning af spørgsmålet: Hvor meget forventer du, at din virksomheds omsætning vil stige i henholdsvis 2011, 2012 og 2013?. De angiver altså forventet årlig stigning i omsætning for virksomheden. 40

2.5.1 Adgang til (låne)kapital I dette afsnit ses nærmere på virksomhedernes adgang til (låne)kapital, og hvorvidt de har oplevet konkrete problemer med at få adgang til (låne)kapital. Indledningsvis ses der på virksomhedernes oplevelse af adgang til (låne)kapital i dag sammenlignet med efteråret 2008. Tabel 2.19. Oplevelse af aktuel adgang til (låne)kapital sammenlignet med for ca. to år siden (foråret 2009)? % (N). 6. måling 7. måling Det er blevet meget nemmere at låne kapital 1 % 1 % 1 % 1 % Det er blevet lidt nemmere at låne kapital (32) (79) (110) (134) Det er hverken blevet nemmere eller sværere at låne kapital (181) (227) (220) 2 (282) Det er blevet lidt sværere at låne kapital 2 (286) 3 (296) (245) 2 (231) Det er blevet meget sværere at låne kapital (309) (232) 2 (277) 2 (205) Ved ikke (189) 1 (158) 1 (169) (186) Total (1000) (1001) (1030) (1053) Sammenlignet med for ca. et år siden (efterår 2008) Sammenlignet med for ca. halvandet år siden (efterår 2008) Sammenlignet med for ca. to år siden (efterår 2008) Sammenlignet med for ca. to år siden (forår 2009) Størstedelen (4) af virksomhederne oplever, at det er blevet lidt eller meget sværere at låne kapital i forhold til foråret 2009. Dette er dog en klart mindre andel i forhold til 4. måling, hvor 6 angav, at det var sværere eller meget sværere at låne kapital i efteråret 2009 end i efteråret 2008. Når man ser på, hvilke virksomheder, der har forsøgt at skaffe finansiering, og hvordan de har oplevet adgangen til lånekapital, ses det af figuren nedenfor, at dem, som har forsøgt at skaffe kapital, også oplever, at det er blevet sværere eller meget sværere at få adgang til at låne kapital, men ikke i samme grad som dem, der ikke har forsøgt at låne kapital. Der er altså ikke nødvendigvis 41

sammenhæng mellem den generelle opfattelse af adgangen til lånekapital blandt de danske virksomheder og den faktiske situation og erfaring. Figur 2: Dem der har forsøgt vs ikke forsøgt at skaffe kapital % (N=1007). Figur 2: Dem der har forsøgt vs ikke forsøgt at skaffe kapital % (N=1007). Figur 3: Dem der har forsøgt vs ikke forsøgt at skaffe kapital % (N=1053). 42

Efterfølgende er virksomhederne blevet spurgt, om de har oplevet konkrete problemer med at få adgang til (låne)kapital. Virksomhedernes svar er vist i tabel 2.20. Tabel 2.20. Oplevelsen af konkrete problemer med at få adgang til (låne)kapital. % (N). 7. måling Nej 7 (771) 7 (781) 7 (814) 7 (832) Ja, vi har fået lukket vores kassekredit 1 % 1 % 1 % 1 % Ja, vi har fået begrænset vores kassekredit (67) (68) (55) (64) Ja, vi har fået afslag på at optage et lån (71) (88) (71) (97) Ja, vi har fået afslag på at forhøje et lån (39) (36) (44) (40) Ja, andet (40) (55) (59) (56) 7 af virksomhederne tilkendegiver i 7. måling, at de ikke har haft konkrete problemer med at få adgang til (låne)kapital. Et tal, der stort set er uændret i forhold til 4. måling her var resultatet 77 %. 43

De virksomheder, som ikke har haft konkrete problemer, er desuden blevet adspurgt omkring deres behov for lån. Dette er vist i tabel 2.21. Tabel 2.21. Virksomheder uden problemer i adgang til lånekapitals behov for lån. % (N). 5. måling 6. måling 7. måling Nej, vi har ikke haft behov for at optage nye lån 51 % (396) 5 (438) 4 (405) Nej, vi har ikke rettet henvendelse til banken 3 (274) (192) 3 (267) Ja, men vi har haft nemt ved at optage nye lån 1 (111) (184) (160) Total (781) (814) (832) Som det fremgår af tabellen, har 4 af dem, som ikke har oplevet problemer i adgang til lånekapital, slet ikke har haft behov for at optage nye lån. Derudover har 3 ikke rettet henvendelse til banken. Kun angiver, at de har haft nemt ved at optage nye lån. Ovenstående giver således et billede af, at størsteparten af dem, som ikke har oplevet problemer i forhold til adgangen til lånekapital, slet ikke har forsøgt at skaffe denne. 44

3. KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Dette kapitel indeholder de overordnede konklusioner af den 7. målings to hovedtemaer: Kendskab til og brug af Væksthusene Tanker om og holdninger til vækst Konklusionerne er baseret på resultater af den kvantitative undersøgelse, samt erfaringer fra tidligere målinger. Konklusionerne munder ud i Epinions anbefalinger til det videre arbejde indenfor de to områder. 3.1 Kendskab til og brug af Væksthusene Kendskabsmålingen viser først og fremmest, at kendskabet til Væksthusene er steget markant over perioden efteråret 2008 til efteråret 2011, hvor målingen har kørt. Kendskabet er samlet set steget fra i 1. måling til 4 i 7. måling, hvilket efter Epinions vurdering er særdeles tilfredsstillende. Det er altså lykkedes Væksthusene over de sidste tre år at etablere et navn blandt virksomhederne, og dermed et fundament for at skabe en god kontakt med virksomhederne. Kendskabsmålingen viser dog også, at det kvalificerede kendskab til, hvad Væksthusene er og tilbyder virksomhederne, er faldende. Det vil sige, at det ikke i samme grad, som det er lykkedes at udbrede Væksthusenes navn, er lykkedes at slå fast, hvad Væksthusene står for. Tendensen viser, at virksomhederne i kendskabsmålingen generelt forbinder Væksthusene med færre ord. Gratis og uvildig vejledning er fortsat det område, virksomhederne mest forbinder Væksthusene med, men også dette er faldet fra 6 i 1. måling til 2 i 7. måling. Kendskabsmålingen viser også, at brugerne af Væksthusene har en positiv opfattelse af den rådgivning, de får, som professionel. Derudover udviser brugerne en stor lyst til at anbefale Væksthusene til andre virksomheder, hvilket er et udtryk for, at Væksthusenes brugere er loyale. Hvis man sammenholder den procentvise stigning i kendskabet til Væksthusene og andelen af brugere, ser det dog ud til, at Væksthusene ikke i tilstrækkelig grad har været i stand til at omsætte kendskab til brug og kontakt, hvilket er ærgerligt, eftersom der er stor tilfredshed med at bruge Væksthusene. Potentialet for at øge andelen af brugere endnu mere er altså til stede. På baggrund af de ovenstående konklusioner har Epinion følgende anbefalinger: 45

Prioriter at omsætte simpelt kendskab til kvalificeret kendskab, således at virksomhederne forstår, hvad de kan få ud af at bruge Væksthusene what s in it for me. Arbejd stadig med at øge kendskabet til Væksthusene, men lad dette være sekundært i forhold til at opnå et kvalificeret kendskab. Overvej, hvorvidt det er muligt at bruge de eksisterende brugere af Væksthusene som ambassadører i højere grad end i dag. 3.2 Tanker om og holdninger til vækst Kendskabsmålingen viser, at stemningen blandt de danske virksomheder er præget af en form for afmålt optimisme. Hovedparten af virksomhederne har fortsat positive forventninger til den økonomiske udvikling. Ikke desto mindre viser den 7. måling en tendens til, at en svagt voksende andel af virksomhederne forventer en negativ udvikling i økonomien i denne kommende periode. Oplevelsen af adgangen til lånekapital viser også en tendens til en svagt styrket positivitet. Færre virksomheder end ved 6. måling oplever, at det er blevet sværere at få adgang til lånekapital indenfor de seneste to år. 46

Epinion København Tuborg Parkvej 8, 1 DK 2900 Hellerup +45 70 23 14 23 tya@epinion.dk Epinion Aarhus Søndergade 1A DK 8000 Århus C +45 87 30 95 00 tv@epinion.dk Epinion Saigon 11 th Floor, Dinh Le Building 1 Dinh Le Street, District 1, Ho Chi Minh City, Vietnam +84 90 411 3289 saigon@epinion.dk 47