Perlens læreplan 2015 2016 Daginstitutionen Perlens læreplan for 2015 16 tager udgangspunkt i den situation Perlen stod i, i november 2014. Her havde institutionen sammen med en konsulent havde lavet en udredning af de vigtigste fokusområder i institutionen fremover som var: Faglighed og samarbejde. Derudover havde institutionen behov for øget kvalitet i børnenes pædagogiske dagligdag, større forældre tilfredshed og tryghed, lavere personalefravær og mere arbejdsglæde. I november 2014 tiltrådte ny konstitueret ledelsesteam. Ledelsesteamet definerede og udmeldte Perlens vision for de kommende 2 år som er: Perlen - stedet med de gode og udviklingsstøttende relationer og rammer! Der viste sig at være behov for at få optimeret relations r på alle niveauer, samt at få arbejdet med strukturer og rammer for det pædagogiske arbejde og hverdagen, samarbejdet mellem bh. og vuggestue med særlig vægt på overgange og samarbejdsstrukturer vuggestue grupperne imellem og børnehave grupperne imellem. Derudover er der behov for øget kvalitet i læringsmiljøet, som børnene er en del af. Dette gælder på det sproglige område samt generelt i forhold til alle områder og på øget fokus på planlægning som tilgodeser rammer for trivsel og læring. Hermed er der fremkommet nogle områder, der er behov for at få sat mere fokus på, for at optimere børnenes muligheder for udvikling, læring og trivsel i Rosenåen. Fokusområderne er: At alle børn mødes af og er deltagende i gode udviklingsstøttende relationer og samværssituationer. Dette med baggrund i at relationerne definerer trivsel og læringsmiljøet En hverdag som har strukturer og rammer for hensigtsmæssige og lærende udfoldelsesmuligheder. Dialogisk læsning og strukturerne omkring dette som en integreret af dagligdagen og udgangspunkt for arbejdet med årsplanen og de pædagogiske læreplaner.
Fokus på overgange og børnenes mulighed for at føle sig kompetente i forhold til skift. Dette gælder intern overgang mellem vuggestue og børnehave, samt overgang til SFO/skole Bestyrelsen vil løbende blive inddraget i arbejdet med læreplanens tiltag og evaluering. PÅ grund af forskellige omstændigheder b.la lederskifte er det ikke muligt at tage udgangspunkt i evaluering af tidligere læreplan eller børneinterview. Sammenhæ ng/ baggrund for målet LæringsMåle t Tegn på læring Tiltag Evaluerings form Smileys Gode relationer mellem børn og voksne, og børnene imellem. At børnene bliver guidet af voksne som er rollemodelle r på gode relationer er forudsætnin g for, at børnene kan indgå i gode relationer med hinanden. At kunne spejle sig selv som værdifuld deltager i gode relationer er fundamental t for at få et positivt selvbillede og få lyst og overskud til at trives og lærer. og sprog: Voksne som er gode til at: Se børnenes intentioner og handlinger og sætter ord på dem således at børnene får selvregistrering og selvværd. og sprog. Sætte ord på børnene overfor hinanden således at de bliver socialt opmærksomme Igangsætter aktiviteter som sikrer at alle børn bliver aktive deltagere. udtryksformer og værdier: Skaber aktiviteter f.esk. samling, drama og navnelege således at børnene kan samarbejde om Børn som ikke søger ud på gangen hele tiden, men er gode til at lege med hinanden. Er fordybet sammen. At stress og konflikt niveauet mellem børnene er lavt. At børnene er i stand til se de andre børns initiativer. At børnene med voksenguidning kan få øje på hinanden, i konflikter lytte til at få sat ord på konflikten af de voksne (vuggestuebørn) At børnene med voksenguidning kan tale om deres konflikter og sammen komme med løsningsforslag (børnehavebørn) Voksne som er rolige, anerkendende og positivt guidende på det børnene kan gøre frem for det som børnene ikke må Kompetence udviklingsforløb med personalet Via aktionslærings forløb omkring relationer. Implementering af marte meo som metode Implementering af brug af praksisfortællinger Inddragelse af forældrene via nyhedsbreve og møder. Marte meo Praksisfortæll inger Besøg af konsulent og tilbagemeldin g med fokus på relationer. Smileys
kulturen og strukturen og er opmærksomme på hinanden. gøre. Strukturer og rammer for hensigtsmæ ssige og lærende udfoldelses muligheder Overskuelig hed og forudsigelig hed i hverdagen er nødvendigt for at børnene får mulighed for at samarbejde, da de dermed ved hvad de skal samarbejde omkring. Ydermere er kendte og tydelige rammer og strukturer Væsentlige for at børnene kan bruge energi på at udvikle sig fremfor at søge at skabe mening i det der foregår. : At føle sig kompetent fordi barnet har overblik og kan samarbejde omkring strukturer Børnene kan samarbejde med andre og tage tur fordi de kender rammerne og selv kan tage handling. Sprog Børnene kan kommunikere med hinanden om de kendte rammer og guide hinanden udtryksformer: Forskellige rum har forskellig kultur og forudsætter forskellig væremåde. Vi passer på tingene og har et ansvar Krop og bevægelse Muligheder for at udfordre sin krop ude som inde. At børnene guider hinanden og fortæller hinanden om rammerne f.eks. I morgen er det os der har fællesrummet. Vi må være fire. Kender dagens struktur og samarbejder rundt omkring denne. Spørger om der kan ændres på strukturen f.eks om de må blive inde fra legepladsen. Viser forståelse for at nogle kammerater kan få lov til noget som de ikke selv kan i dag men måske i morgen. Viser hensyn til tingene og samarbejder omkring at rydde op, passe på tingene. At vuggestuebørnen e kender dagens rytme og samarbejder omkring denne Hvilke stuers børn kan benytte hvilke rum hvornår? Brug af alle lokaler- etablering af nye rum i rummet. Legepladsen som et ekstra rum Hvilken adfærd er hensigtsmæssig i hvilke rum? Hvordan passer vi på tingene. Afklaring i p.gruppen, og guidning af børnene. Hvordan kommer man til at bruge de forskellige rum. Hvad kan børnene selv gøre? Kendte strukturer for dagen. Hvilke opgaver har hvilke voksne strukturer for de voksne. Kunne afvige fra de kendte strukturer og videreformidle dette til børnene således at de lærer at vi er forskellige og har forskellige behov. Bliver de forskellige aftaler overholdt af voksne og børn. Bliver børnene guidet. Løbende evaluering af hvordan det går. Praksisfortæll inger. Natur og naturfænomene
r Det ene rum i rummet er et eksperimentariu m. Dialogisk læsning som udgangspun kt for arbejdet med den pædagogisk e læreplan og årsplanen. Ved at tage udgangspun kt i handleplane n for dialogisk læsning, vil der sikres at alle 6 læreplanste maer kommer i anvendelse. Derudover vil handleplane n for dialogisk læsning være værdifuld i arbejdet med årsplanen. : Børnene ved hvornår de skal arbejde med emnerne og oplever at deres engagementer bliver inddraget = selvværd og selvregistrering Børn i udsatte positioner har første prioritet i forhold til at få deres spor fulgt. Børnene oplever at være en del af fleksible fællesskaber. At de lærer børn at kende fra andre stuer. udtryksformer: Traditioner er en del af den danske kultur. Børnenes egen kultur inddrages via deres interesser og spor. Natur og naturfænomene r. Det skal sikres at der foregår aktiviteter i nature og at børnenes nysgerrighed og mulighed for At børnene bliver opmærksomme på at deres engegementer er inddraget og væsentlige. At børnene taler om emnerne. At børnene får konkret viden om de emner der arbejdes med At børnene leger videre omkring de konkrete emner Taler om emnerne også efter de er slut Årsplanen tager udgangspunkt i at året indeholder en række traditioner. I forbindelse med disse traditioner planlægges emneperioder. I de perioder som ikke knytter sig til højtider/traditione r skiftes de forskellige stuer til at vælge emner. Emnerne vælges ud fra hvad børnene er optaget af, gør med glæde, er nysgerrig på og taler om. Der tages udgangspunkt i en bog som svarer til børnegruppernes alder. Der vælges fokusord, konkreter og planlægges aktiviteter i relation til emnet og bogen og således at der arbejdes med alle 6 læreplanstemaer Der planlægges dage hvor børn og voksne mødes på tværs af deres stue. 1x pr mdr. er der fælles arrangement for Dokumentati on som udarbejdes sammen med børnehavebør nene. Dokumentati on i vuggestuen som hænges i børnehøjde. At spørge forældrene om, hvad børnene fortæller. Praksisfortæll inger. Udstillinger fra emnerne
eksperimenteres stimuleres, alle Perlens børn og voksne. Krop og bevægelse Skal inkluderes i alle emner. Emnet skal struktureres således at alle børn bliver del af en lille gruppe med dialogisk læsning. Tidsperioden skal være så lang at det er muligt at indarbejde børnenes interesser og spor i emnet. Fokus på overgange og børnenes mulighed for at føle sig kompetente i forhold til skift, Overgange mellem vuggestue og børnehave Overgang til SFO/skole. At føle sig værdifuld og velkommen som ny i gruppen. At føle sig kompetent fordi nogle at aktiviteter, sange, lege er de samme. At øve sig i små overskuelige bidder. At blive ked af det og kunne trøstes. At børnene har lyst til at komme på besøg i børnehaven. Selv kan sige til og fra i forhold til længden af besøg At børnene føler tryghed og lyst til at være sammen med de voksne på den nye stue. Kan trøstes hvis de bliver kede af det Bedre samarbejde mellem personalet i forhold til overgang ml. vug og bh. Afholdelse af på vej i bh. møder Klare og kendte procedurer for overgang mellem vug og bh. Hvornår gives forældre besked. Hvad definerer hvilken stue. Samme procedure for alle stuer. Videregivelse af nødvendige beskeder. Evaluering sammen med forældre påhvordan det går med barnet i den nye gr. Overholdes aftaler og procedurer? At kende nogen inden start via fællesarrangeme nter og besøg. De kommende skolebørn At de har lyst til at deltage i aktiviteterne Barnets besøg i den nye gr. Mindst 14 dage før. Møde for de kommende forældre i bh. De kommende skolebørn Vil de gerne deltage. Blive en del af en nye gruppe, Få lov til at kigge på og dernæst koble på i eget tempo. Få nye venner. Viser interesse og koncentration. Glæder sig til at komme i skole. Samme metoder/rytme f.eks via dialogisk læsning, samling, sange Målrette arbejde omkring de Udfyldelse af d okumentet. Godt samarbejde med forældre oomkring skoleafklarin
Krop og bevægelse Ofte en nem måde at blive en del af en ny gruppe på. udtryksformer og værdier. Hvordan gør man her i denne gruppe. Sprog. At kunne sætte ord på de følelser der er i forbindelse med skift kommende skolebørn. Samarbejdlege, selvhjulpenhed, lidt skoleopgaver, hukommelse, koncentration.turt agning Kompetenceskema er og møde med forældre. Besøg i SFO. Lege på SFO legeplads. Knytte bånd ml. de børn som skal på samme skole. g At turde tage kontakt til de nye kammerater sætte ord på.