Graviditet & Barsel Værd at vide når studie og børn skal hænge sammen efter du er blevet gravid
Layout: Morten Andresen København, september 2007
Indholdsfortegnelse Forord...5 Generelle regler om barselsorlov...6 Ret til at forlænge forældreorloven...7 Ret til at udskyde forældreorloven...8 Hvis barnet indlægges?...8 Retten til dagpenge....9 Frist for ansøgning om dagpenge fra kommunen...10 Klage....11 Fødsel umiddelbart før eller efter studieafslutning...11 SU & Barsel...12 Hvornår kan du få fødselsklip?...13 Orlov...13 Særligt børnetilskud...13 Stop af studie...13 Studiearbejde....14 Pligt til at oplyse om graviditet...14 Sygdom pga. graviditet...14 Arbejdsmiljø for gravide...15 Farligt arbejde....15 Bekendtgørelse om arbejdets udførsel...16 Børnepasningsorlov...17 Barsel i udlandet...18 Bilag 1 - Varslingsbestemmelser...19
5 Forord Når du ønsker det, er det dejligt, når der er et barn i vente. Men ofte dukker der hurtigt problemer og overvejelser op i forhold til studie, arbejde og økonomiske forhold, som f.eks. SU og dagpengerettigheder. Spørgsmålene er mange. I denne pjece kan du få svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål, som vi støder på i vores mange kontakter med medlemmer i forbindelse med graviditet og barsel. Som lægestuderende er det muligt at få både barselsdagpenge og SU. Vejledning er målrettet lægestuderende der i kortere eller længere perioder arbejder i vikariater eller er tilknyttet FADLs Vagtbureauer i København, Odense eller Århus. Hvis du har flere spørgsmål, er du naturligvis velkommen til at henvende dig hos FADLs Sekretariat. Se kontaktoplysninger på bagsiden af denne pjece. FADLs Sekretariat, København, den 7. september 2007
6 Generelle regler om barselsorlov De ny regler for barselsorlov trådte i kraft den 27. marts 2002. De betyder, at forældre nu har 52 ugers barselsorlov tilsammen med fulde dagpenge, herunder 4 ugers orlov før forventet fødsel til moderen. Til gengæld ophørte den populære børnepasningsorlov, hvor hver af forældre kunne få op til 52 ugers orlov i alt med orlovsydelse op til barnet fyldte 9 år. Ordningen gælder dog stadig for børn født før 27. marts 2002 (se kap. 5). Hvor meget kan jeg få? Barselsdagpengene udbetales med den samme sats som arbejdsløshedsdagpengene. Pr. 1.1.2003 kr. 3.113.-. Herudover kan du få SU. Hvor længe kan jeg være hjemme sammen med barnet (på dagpenge)? De perioder hvor henholdsvis moderen og/ eller faderen har ret/pligt til fravær kan opgøres i henhold til nedenstående skema. Som det fremgår har Moderen ret til barselsdagpenge i 4 uger før forventet fødsel. Terminsdatoen regnes med i de 4 uger. Moderen kan få barselsdagpenge i mere end 4 uger før forventet fødsel (din termin), hvis:»» lægen skønner, at graviditeten vil forløbe sådan, at der risiko for hendes helbred, hvis hun fortsætter med at arbejde»» hun har et arbejde, der kan skade hende eller det ufødte barn, eller Med dagpenge Uden dagpenge Før forventet fødsels (moderens ret) 4 uger Efter fødslen (moderens pligt) 2 uger Efter fødslen (moderens ret) 12 uger Efter fødslen (faderens ret) 2 uger Orlov (begges ret) 32 uger 32 uger I alt 52 uger 84 uger
7»» sikkerhedsbestemmelserne på hendes arbejdsplads fastslår, at arbejdet er skadeligt, når hun er gravid. Hvis du mener, at du ikke bør være til rådighed for arbejdsmarkedet under din graviditet, skal du kontakte din læge. Som mor har du pligt til at tage de første 2 ugers fravær og ret til de næste 12 uger efter fødslen, dvs. at du som mor har en ret til 14 ugers orlov (barselsorlov). Som far har du ret til 2 ugers sammenhængende orlov i forbindelse med fødslen, eller når barnet kommer hjem. Du kan aftale med arbejdsgiveren, at holde dem inden for de første 14 uger efter fødslen (fædreorlov). Hver forælder har ret til 32 ugers forældreorlov:»» Moderen kan vælge at afholde disse uger i forlængelse af de 14 ugers barselsorlov.»» Faderen kan vælge at påbegynde sine 32 uger sideløbende med, at moderen afholder sine 14 ugers orlov efter fødslen. Forældrene har således ret til sammenlagt 84 ugers (4+2+14+32+32) fravær i forbindelse med barsel, men kun tilsammen ret til barselsdagpenge i 52 uger (4+2+14+32). Retten til de 32 uger kan ikke overdrages mellem forældrene. Ret til at forlænge forældreorloven Hvis forældrene ønsker det, har de ret til at forlænge forældreorloven med otte uger, så de i stedet får 40 uger fra barnet er 14 uger gammelt. Retten til fulde dagpenge er dog fortsat 32 uger. Det betyder, at forældrene i de 40 uger får udbetalt et beløb, der svarer til 32 uger med fulde dagpenge. Beskæftigede lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende har ret til at forlænge orloven med yderligere seks uger, så de i stedet får 46 uger, fra barnet er 14 uger gammelt. Her gælder det også, at forældrene fortsat har ret til 32 uger med fulde dagpenge. Det betyder, at forældrene i de 46 uger får udbetalt et beløb, der svarer til 32 uger med fulde dagpenge.
8 Ret til at udskyde forældreorloven Forældrene har mulighed for at udskyde mellem 8 og 13 uger af 32-ugersperioden. Den udskudte orlov skal dog holdes i en sammenhængende periode, inden barnet fylder 9 år. Udskudt orlov (aftalebaseret orlov) gælder kun for medlemmer i beskæftigelse og selvstændig erhvervsdrivende. Hvad må man? I de første 14 uger efter fødslen må du hverken arbejde, studere eller have anden form for beskæftigelse. Hvis barnet indlægges? Hvis barnet bliver indlagt på hospital i din barselsorlovsperiode, kan orloven forlænges med den periode, som barnet er indlagt. Forlængelsen kan højst vare i 3 måneder. De nye regler giver gode muligheder for fleksibilitet med hensyn til afholdelsen. For deltaljer om dette kan du kontakte din kommunes socialforvaltning eller læse mere på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside (www.am.dk). I de sidste 32 uger har du mulighed for at genoptage arbejdet i mindre omfang eller deltage i fagpolitisk arbejde, undervisning o. lign. Du skal undersøge dette nærmere i din kommune.
9 Retten til dagpenge Forældre er under fravær fra arbejdet ved graviditet og barsel berettiget til barseldagpenge fra bopælskommunen. Ansøgningsskema fås hos kommunen. Studerende uden erhvervsarbejde opfylder ikke betingelserne for at få udbetalt barseldagpenge fra kommunen. Studerende har kun ret til barseldagpenge, hvis de har så meget erhvervsarbejde at beskæftigelseskravet er opfyldt. Beskæftigelseskravet er opfyldt, hvis en af nedenstående 4 betingelser er til stede:»» Har haft tilknytning til arbejdsmarkedet i de sidste 13 uger før orloven, og har været i beskæftigelse i mindst 120 timer i perioden.»» Er dagpengeberettiget i en a-kasse.»» Har afsluttet en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed inden for den sidste måned.»» Elever i lønnet praktik (iht. lov). FADL vandt den 15. juni 1994 en landsrestsag for 4 lægestuderende. Retten traf den afgørelse, at de 4 lægestuderende sygeplejevikarer eller ventilatører, som i mere end 13
10 uger havde været medlemmer af et af FADL s vagtbureauer, og opfyldte betingelsen om 120 timers arbejde inden 1. fraværsdag, betragtes som tilknyttet arbejdsmarkedet, jf. dagpengelovens 4, stk. 1 nr. 1, selv om der i 13 ugersperioden havde været arbejdsfrie dage. Dvs. når du arbejder gennem FADL s vagtbureau er du tilknyttet arbejdsmarkedet løbende og har derfor tilknytning til arbejdsmarkedet 13 uger før orloven. Du skal så selv sikre dig de 120 timer men kan lægge dem i god afstand til fødslen. Er der problemer med kommunen kan du henvise til Sociale Meddelelser SM D-12-94 Frist for ansøgning om dagpenge fra kommunen Når du skal have graviditetsorlov, skal du kommunen om dagpenge senest 8 uger efter fødslen. Eller hvis du adopterer 8 uger efter barnets modtagelse. Hvis du påbegynder din orlov senere, skal du indgive anmodningen om dagpenge senest 8 uger efter den 1. fraværsdag. Ved fravær pga. graviditetsbetinget sygdom skal du anmode om dagpenge senest 1 uge efter 1. fraværsdag. Overskridelse af frist Hvis fristen overskrides, har forældrene kun ret til dagpenge for den periode, der ligger efter anmodningen.
11 Klage Det er kommunen, der træffer afgørelse om retten til dagpenge. Hvis du er utilfreds med kommunens afgørelse, kan der klages over afgørelsen til Det Sociale Nævn inden 4 uger efter, at afgørelsen er modtaget. Som medlem af FADL kan du få hjælp til at udforme en evt. klage. ( 16, stk.3 Arbejdsgiveren udbetaler nedsatte dagpenge ved delvist fravær fra arbejdet på grund af forebyggende graviditetsundersøgelser). Fødsel umiddelbart før eller efter studieafslutning Hvis barnet er født så sent i studiet, at en del af barselorloven ligger efter studieafslutningen, og du ikke opfylder beskæftigelseskravet er der ret til barselsdagpenge fra det tidspunkt hvor du er berettiget til arbejdsløshedsdagpenge. Dvs. fra en måned efter eksamensafslutning. Det er en forudsætning at du indmelder dig i en a-kasse (for læger er det Akademikernes Arbejdsløsheds Kasse AAK) Barseldagpenge ydes med et beløb svarende til dimittendsatsen i den almindelige barselsperiode (op til 46 uger efter barnets fødsel). Pr. 1.1.2003 kr. 2.555.- Sker fødslen efter din uddannelse er afsluttet vil du normalt også have ret til barseldagpenge. Det forudsætter at du melder dig ind i en a-kasse umiddelbart efter uddannelsen er afsluttet, eller at du på tidspunktet for barseldagpengenes start - dvs. 4 uger før fødslen - har afsluttet din sidste eksamen inden for den sidste måned. Disse regler gælder kun for uddannelser der har en varighed af mindst 18 måneder. Barseldagpenge udbetales med et beløb der svarer til, hvad der ville kunne udbetales i arbejdsløshedsdagpenge. Husk at blive meldt ind i en arbejdsløshedskasse før barnet bliver født.
12 SU & Barsel Som studerende har du endvidere mulighed for særlig støtte fra SU (ekstra SU-klip) under barsel samtidig med evt. dagpenge eller løn under barsel. Hvis den ene af forældrene er studerende og den anden er i arbejde, kan den studerende få ekstra SU klip, samtidig med at den af forældrene der er i arbejde modtager løn/ dagpenge. Som mor kan du få op til 12 måneders ekstra SU (ekstra klip) Som far kan du få op til 6 måneders ekstra SU (ekstra klip). Derudover kan moderen give indtil 6 af sine fødselsklip til faderen efter fødslen, hvis begge opfylder betingelserne for at få fødselsklip. Den ekstra SU giver dig mulighed for at gå hjemme i en periode og passe barnet. Men du kan også få fødselsklip, selv om du vælger at fortsætte med studiet. Når du får barn, må du tjene mere ved siden af din SU. Du bestemmer selv om fødselsklippene skal udbetales som dobbeltklip eller enkeltklip. Som mor kan du for eksempel vælge at få dobbeltklip i 6 måneder, i stedet for 12 enkeltklip. På samme måde kan du som far vælge at få dobbeltklip i 3 måneder eller enkeltklip i 6 måneder. Ønsker du at fortsætte studiet, har du mulighed for at få miks-klip. Det betyder, at det almindelige SU-klip udbetales sammen med et fødselsklip. Som mor kan du få miksklip i 12 måneder og som far i 6 måneder. For at Vigtigt Du skal være studieaktiv i måneden inden, du skal have fødselsklip. Du kan ikke få fødselsklip i perioder, hvor du er i lønnet praktik eller modtager anden offentlig støtte, som udelukker dig fra at få SU.
13 få miksklip skal du opfylde de almindelige betingelser for studieaktivitet. Udbetalingsmåden kræver at du stadig har flere almindelige SU-klip tilbage. Hvis du får SU-lån, bliver dette fordoblet i perioden. Hvornår kan du få fødselsklip? Som mor kan du tidligst få fødselsklip fra to måneder før du er sat til at føde. Som far kan du tidligst få det fra den måned, hvor barnet er født. Derudover bestemmer du selv, hvornår klippene skal udbetales. Du skal dog bruge dem, inden du afslutter eller afbryder uddannelsen. Orlov For regler om orlov fra studiet bør du kontakte dit uddannelsessted samt SU kontoret. Særligt børnetilskud Du kan søge om et særligt børnetilskud, som maksimalt udgør 5.000 kroner årligt pr. barn. For at kvalificere sig er der en række krav, der skal opfyldes, bl.a. afhænger det af din årlige indkomst, om du er berettiget til tilskuddet. Spørg SU-medarbejderen på dit uddannelsessted om dette eller rekvirér materiale på www.su.dk. Et godt råd Tjek altid med SU-rådgiveren på dit uddannelsessted om, hvilke muligheder du har. Ligeledes kan det være en god ide at tale med din kommunes socialforvaltning eller din A- kasse, hvis du er medlem af en sådan. Stop af studie Vælger man at stoppe studiet på grund af barsel og ikke mere er medlem af FADL har du ikke umiddelbart ret til barseldagpenge eller SU. I den situation kan der være mulighed for at få kontanthjælp efter bistandsloven, medmindre formue eller en eventuel forsørgers indtægter/-formue forhindrer det. Yderligere information kan også fås hos studievejledningen eller hos Studenterrådgivningen. i Studenterrådgivningen http://www.studenterraadgivningen.dk
14 Studiearbejde Du har ikke ret til fuld løn under barsel, hvis det ikke særskilt er aftalt, altså hvis der ikke står noget om løn under barsel i din kontrakt/ansættelsesaftale. Hvis der intet er aftalt om løn under barsel, gælder Funktionærlovens regler. (Du er dækket af Funktionærloven hvis du arbejder mere end 8 timer ugentligt, og hvis du laver en eller anden form for administrativt arbejde). BEMÆRK: Funktionærlovens regler i denne sammenhæng gælder kun for kvindelige funktionærer. Du har efter Funktionærlovens regler i perioden 4 uger før forventet fødsel til 14 uger efter fødslen ret til ½ løn fra din arbejdsgiver. Pligt til at oplyse om graviditet Du skal som mor oplyse din arbejdsgiver om, hvornår du regner med at afholde din barselsorlov senest 3 måneder før det forventede fødselstidspunkt. Som far skal du underrette arbejdsgiver senest 4 uger før fødslen, hvis du ønsker at holde de to ugers orlov i forbindelse med fødslen. Både moderen og faderen skal, 8 uger efter barnet er født, underrette arbejdsgiver om, hvor meget orlov de ønsker at holde (se varslingsbestemmelserne i bilag 1). Sygdom pga. graviditet Bliver du uarbejdsdygtig på grund af graviditet i perioden fra graviditetens indtræden til barselsorlovens påbegyndelse, har du ret til fuld løn, jf. Funktionærlovens regler.
15 Arbejdsmiljø for gravide Vi hører tit, at graviditet ikke er en sygdom, og det er rigtigt. Alligevel kan et belastende arbejdsmiljø være særligt belastende for gravide og dermed medføre uarbejdsdygtighed tidligere end for andre ansatte. Nogle af de faktorer, man skal passe på nævnes her: Tunge løft Det er vigtigt at undgå tunge løft. Hvis der indgår tunge løft som en naturlig del af arbejdet, er det nødvendigt, at finde en løsning, så man undgår tunge løft, hvis man skal kunne fortsætte med at arbejde under graviditeten. Farligt arbejde Hvis kvinden har et arbejde, som kan medføre risiko for fosteret (iflg. lægeerklæring), skal arbejdsgiveren først forsøge at fjerne det risikofyldte ved arbejdet, eller om den gravide kan flyttes til andet passende arbejde med samme løn, men uden risiko for fosteret. Hvis dette ikke er muligt, har kvindelige funktionærer ret til fravær med løn. Dette gælder f.eks. arbejde med organiske opløsningsmidler, giftstoffer (cykostatika, radioaktive sporstoffer), arbejde med tunge løft samt visse typer af arbejde under store trykforskelle. Der er mange tilfælde, hvor man bliver sygemeldt under graviditeten, fordi lægen på baggrund af en konkret vurdering skønner, at der er risiko for fosteret eller kvinde. Det gælder f.eks. ved bækkenløsning, forhøjet blodtryk, risiko for tidlig fødsel eller lav fødselsvægt samt andre komplikationer.
16 Bekendtgørelse om arbejdets udførsel Idet FADLs Vagtbureau er et anvisningskontor for hospitaler m.fl. er arbejdsgiverne, dvs. hospitalerne/institutionerne forpligtet til at overholde 21 i Bekendtgørelse om arbejdets udførelse. Det fremgår således at du - inden du kommer på vagt - skal have at vide, at der ingen faremomenter er i forhold til graviditet. Se citatet nedenfor: En virksomhed, der beskæftiger personer, hvis arbejdskraft er udlejet til den eller på anden måde stilet til rådighed for den af en fremmed virksomhed, har pligt til at sørge for, at arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt og i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningens regler. Stk. 2. Inden sådan beskæftigelse påbegyndes, skal virksomheden over for den fremmede virksomhed oplyse følgende, som denne er forpligtet til at videregive til de personer, der skal beskæftiges:»» det krævede faglige niveau, herunder om særlige kvalifikationer er nødvendige,»» eventuelle krav om helbredsattester,»» arbejdets særlige art, herunder eventuelle faremomenter
17 Børnepasningsorlov Børnepasningsorlov er en ret til orlov der forsvinder med tiden Forældre til børn der er født før 1. januar 2002 har ret til at benytte reglerne om børnepasningsorlov. Reglerne gælder også for forældre til børn, der er født i perioden fra den 1. januar 2002 til den 26. marts 2002, hvis forældrene har valgt at blive på de gamle regler om barsel- og børnepasningsorlov. Forældre med børn i alderen 0 8 år har hver ret til børnepasningsorlov mellem 8 og 13 uger. Forældrene kan efter aftale med arbejdsgiveren vælge kun at holde 8 uger og overføre de sidste 5 uger til senere. Efter aftale med arbejdsgiveren kan hver af forældrene få op til 52 ugers orlov i alt med orlovsydelse. Orloven skal være afsluttet inden barnet fylder 9 år. Der ydes 60 pct. af dagpengesatsen under børnepasningsorloven. Ønsker man at gøre brug af børnepasningsorloven skal der gives meddelelse til arbejdsgiveren med 4 ugers varsel. Varslet kan tidligst afgives efter at man har været ansat i 3 måneder. En arbejdsgiver må ikke afskedige en ansat fordi denne ønsker eller gør brug af børnepasningsorloven. Arbejdsgiveren kan udsætte orloven i op til 26 uger, hvis det kan dokumenteres at der er problemer med at finde en afløser. Bemærk: Nogle kommuner yder tilskud til forældre på børnepasningsorlov. Kontakt bopælskommune for nærmere orientering herom. i Find din bopælskommune http://www.danmark.dk
18 Barsel i udlandet Retten til barselsdagpenge er som hovedregel betinget af at forældrene har indtægter der er skattepligtige i Danmark og har bopæl samt opholder sig i Danmark. Er orloven påbegyndt i forbindelse med at man har dansk bopæl og opholder sig i Danmark kan der dog udbetales dagpenge ved barsel/adoption til lønmodtagere der tager ophold i udlandet efter starten af orlov. Dette gælder såvel for ophold i EØS-landene som i det øvrige udland. Herudover skal man opfylde beskæftigelseskravet i dagpengelovens 4, stk. 1. Beskæftigelseskravet skal være opfyldt senest på tidspunktet for fødslen/modtagelsen af barnet. Eneste undtagelse herfra er dimittender, der kan få barselsdagpenge fra det (senere) tidspunkt hvor de opnår dagpengeret efter dagpengeloven.
19 Bilag 1 - Varslingsbestemmelser Hvem Meddelelse om Meddelelse til Hvornår Moderen Faderen Faderen Faderen Begge Begge Begge Begge Begge Begge At hun er gravid samt hvornår hun påregner at påbegynde sin barselsorlov Placering af de to første uger inden for de første 14 uger Udvidet fædreorlov - om tidspunktet for fraværets begyndelse og længden heraf Afholdelse af dele af de 32 ugers orlov inden for de første 14 uger efter barnets fødsel Placering af barselsorloven, tidspunkt for genoptagelse af arbejdet og udnyttelse af retten til udskydelse af orlov til senere afholdelse Tidspunkt for anvendelse af, samt længden af retmæssig udskudt orlov (8-13 uger) Tidspunkt for, samt længden af udskudt orlov(op til 32 uger) At barnet er indlagt inden for de første 46 uger efter fødslen At barnet er kommet hjem efter indlæggelse At den ene i særlige tilfælde overtager den anden forældres ret til fravær Arbejdsgiveren Arbejdsgiveren Arbejdsgiveren Arbejdsgiveren Arbejdsgiveren Arbejdsgiveren Arbejdsgiveren Arbejdsgiveren Arbejdsgiveren Arbejdsgiveren 3 mdr. før forventet fødsel 4 ugers varsel 4 ugers varsel Inden for de første 8 uger uden varsel, i øvrigt med 16 ugers varsel Senest 8 uger efter fødsel 16 uger før afholdelse 8 uger før afholdelse Uden ugrundet ophold Uden ugrundet ophold Uden ugrundet ophold Begge Afholdelse af omsorgsdage Arbejdsgiveren Tidligst muligt
FADLs Hovedforening Blegdamsvej 3 2200 København N Tlf 3532 7377 Mail hf@fadl.dk www.fadl.dk