KvaN-konference. undervisningsdifferentiering



Relaterede dokumenter
Skolemessen Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering

Flipped Classroom i Køge. undervisningsdifferentiering

Ordblinde og it-konferencen 8. april Didaktik og digitale læremidler i undervisningen Udfordringsdifferentiering med it-understøttelse

Undervisningsdifferentiering og it

UCL Temadøgn. Perspektivering af KMD Education ifht. undervisningsdifferentiering

Dagsorden og mål : Oplæg : Frokost : Workshops : Plenum. Målet er at deltagerne

Digital undervisning i et nordisk læringsrum

Matematik og mundtlige prøver 23. januar 2013

DIKU-Konference om digital læring 2. oktober Hvilke digitale værktøjer og teknologier virker?

Lærerseminar om digitale læringsformer og pædagogik

Konference om byggeri af fremtidens skole oktober It, nye læringsformer, rum og rummelighed i fremtidens skole

Næstved Sprog- og Integrationscenter

Dansklærernes dag et læringsperspektiv

At bygge praksisfællesskaber i skolen

Digital dannelse og eleven som producent

Hvilke didaktiske overvejelser bør en lærer gøre sig i forhold til brugen af it og tablets i undervisningen? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, LIA, CELM

som producent Netværkskonference Produktion af læringsmaterialer & eleven som producent 3. september 2015 Slides på

l ære EVALUERING AF DIGITALE LÆREMIDLER AARHUS AU UNIVERSITET INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU)

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Workshop: IT- fagdidaktik Marie Falkesgaard Slot, lektor, ph.d. Læremiddel.dk. Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler

SKOLE maj 2010 Dansk - nye faglige udfordringer og muligheder med autentisk kommunikation

Københavns sommeruniversitet

Redaktionen It-støttet udfordringsdifferentiering

Mediepædagogisk møde i Silkeborg 17. september 2012

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Avu-didaktik og pædagogisk ledelse. de lært det? Målbevidst undervisning

AOF-seminar Scandic Silkeborg

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Vejledning om undervisningsplan i faget praktik

#ICILSDK Del venligst ikke resultater før kl. 10! Diskuter på it-didaktik.dk/icils/

l ær e m id l l e EVALUERING AF DIGITALE LÆREMIDLER AARHUS AU UNIVERSITET INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU)

IT i naturfagsundervisningen

Skolegade Skole Brønderslev. Søgning og læsning på nettet

Temadag Gennemførelse af talentudvikling i hovedforløbet. Talentudvikling i lyset af differentiering, hvad er mulighederne

Vi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser

It og didaktik. - eller didaktik og it? edidaktik.dk. Niels Jakob Pasgaard

Fluid ipad i undervisningen 20. september 2012

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen

Konference. 25. oktober It virker!

INKLUSION ELLER EKSKLUSION?

MaxiMat det digitale matematiksystem

Virker intensiv læring? Et par refleksioner over veje til en ungdomsuddannelse

DEDIKERET UNDERVISNING GIVER LYST TIL AT LÆRE!

Nationale test i Danmark - fra et fagdidaktisk perspektiv

MODERNE LÆRINGSKULTUR 6. november 2014

Workshop - Skoleteknilogi 24. august 2010 Bryd skolens vægge ned!

SMTTE modellen I Norddjurs bruger alle dagtilbud den samme model, når der skal laves handlingsplaner. Denne model hedder SMTTE-modellen.

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

KREATIV DIGITAL MATEMATIK. Et udviklings- og forskningsprojekt

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE

KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.

It som et vilkår for læring nyt fra forskningen. Matematik og it. Hvorfor? Bent B. Andresen. Indhold: Tilløb til nytænkning i Fælles mål:

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d.

Effektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov

Cooperative Learning og Læringsstile

Demonstrationsskoler Elevernes egenproduktion og elevindragelse

Mindmapping i undervisningen. Inspiration til at inddrage værktøjet MindMeister i din undervisning

1. Hvad handler det om? 2. Associationer - hvad får det jer til at tænke på? 3. Problemanalyse - hvilke temaer eller problemer kan I finde?

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

Almen didaktik , Campus Roskilde

Favrskov læring for alle

Science i børnehøjde

Differentiering i praksis gamle ideer i nye (it- )fortolkninger. Marianne Riis, Palle Bergstedt & Carsten Lund Rasmussen, NCE

Fagbilag Omsorg og Sundhed

Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis

Skabelon til beskrivelse af undervisningsforløb GF1: Projekt 1. Titel Kort dækkende titel Arbejdsmarkedet og CSR - social ansvarlighed i virksomheder.

Studiegrupper. Vejledende retningslinjer K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET

Formidlingsartikel. Redegørelse. I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen.

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip

INKLUSION OG EKSKLUSION

foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet

Digitaldag. Alinea November It i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis

Selvevaluering 2015: it-området

Pædagogisk inspirationsdag 28. februar It-didaktik

i skolen ALLE TIL IDRÆT Helle Winther Lektor, ph.d. Institut for Idræt og Ernæring Københavns Universitet Institut for Idræt og Ernæring

Startseminar. 12. September Innovative kompetencer og fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen. Forskningsdelen af projektet.

Pædagogisk ledelse. Team. Kvalitet. Undervisning

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

Et forløb kan se således ud, fordelt på moduler, emner og formål: Modul 1

Teknologibaseret læsning og skrivning. Helle Bundgaard Svendsen Ph.d. og lektor i dansk v. læreruddannelsen, VIA University College

Matematiklærerforeningen. 20. april 2015 ICILS Resultater og perspektiver

Mobning. Samarbejde om forebyggelse og håndtering af mobning Vester Skole, Silkeborg D , kl

It i dansk som fremmedsprog. Jeppe Bundsgaard Lektor, Insititut for Uddannelse og Pædagogik, AU

SUNDHEDSFREMME I SKOLEHAVER?

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

1. Danskforløb om argumenterende tekster

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach

Videndeling

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst:

Vejledning om dataindsamlingsmetoder. praktikken. Læreruddannelsen

Elevplankonference marts 2015

FORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB

Lokale indsatsområder

PENSUM TIL LÆRINGSDAG FOR FORVALTNINGSNIVEAU

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:

Hvad er læringsplatforme?

Fremtidens læringsmiljø understøttet af it Velkommen!

Transkript:

KvaN-konference It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net

Er det differentiering? Samme indhold, forskellige sværhedsgrader

Hvad indgår i undervisning? Model udviklet af lærerne på Almen didaktik, DPU

Aspekter man kan differentiere på Mål og indhold Læremidler Stofs sværhedsgrad, opgavetyper, mængde Kompensatoriske læremidler Redskaber Stilladsering af aktiviteter, forskellig hastighed Resultat Organisering af aktiviteter Støtte i proces Elevernes relation til lærer Elevernes relationer til andre elever Metode Produkter, evaluering af udbytte Rum Samarbejdsformer Organisering af og deltagelse i grupper Strukturer i rum (bordopstilling mm.), antal personer i rum, rum uden for skolen

Differentiering handler om eleverne Man kan differentiere i forhold til elevens Forudsætninger/niveau Lærenemhed Interesse/motivation Relation til andre elever Vi har alle mange typer forudsætninger Man kan være god til noget og dårligere til noget andet Man kan have let ved faglige opgaver og svært ved sociale relationer og omvendt Man kan have handicaps fysiske, mentale. Og man kan have vanskeligheder, være blind - talblind og ordblind Forudsætninger forandrer sig

Læremidler kan understøtte differentiering

Typer af undervisningsmetoder Formidlingsorienterede Refleksionsorienterede Erfarings- og øvelsesorienterede Projektorienterede Terminologi fra eduvoc.dk

Formidlingsorienterede undervisningsmetoder Fx Lærerfremlæggelse, Forståelsesspørgsmål, Opgaveløsning, Plenum (LFOP) Hvor alle elever arbejder med det samme, samtidig. Ofte støttet af lærebogssystem

Differentiering af stof og sværhedsgrad

Differentiering gennem ekstramateriale

Læringsniveauer Skabe og konstruere Vurdere og kritisere Analysere og fortolke Forstå og anvende Huske og regelfølge Terminologi fra eduvoc.dk

Formidlingsorienteret undervisning Primært differentiering på Læringsniveauer Mål Skabe og konstruere Indhold Vurdere og kritisere Læremidler (stof) Analysere og fortolke Relation til lærer Forstå og anvende Relationer til elever Huske og regelfølge Metode Støtte i proces Resultat Rum

Formidlingsorienteret undervisning Styrker og svagheder for differentiering Alle kommer igennem det samme indhold Læreren har kontrol med hvad der sker Det er let at deltage Mere af det samme gør ikke nødvendigvis nogen forskel Er der kun 2 slags elever? Lærerens dagsorden bestemmer Elever der ikke kan følge med, falder fra

Refleksionsorienterede undervisningsmetoder Elever bearbejder et emne, læst stof, et problemfelt gennem opsummering, refleksion, diskussion i forhold til deres eget udgangspunkt Fx læsegrupper Fx diskussionsgrupper

Differentiering gennem støtte af samtale/diskussion

Differentiering under opgaveløsning i samarbejdsstrukturer Cooperative learningstrukturer med brug af digitale redskaber Images from http://www.kaganonline.com

Refleksionssorienteret undervisning Primært differentiering på Læringsniveauer Mål Skabe og konstruere Indhold Vurdere og kritisere Læremidler (stof) Analysere og fortolke Relation til lærer Forstå og anvende Relationer til elever Huske og regelfølge Metode Støtte i proces Resultat Rum

Differentiering i refleksionsorienteret undervisning: Styrker og svagheder Eleverne søger sammenhænge og forståelse Alle har noget at lave Eleverne kan spørge hinanden om hjælp Læreren kan fokusere på dem der har behov for hjælp Eleverne producerer ikke selv Eleverne kan bekræfte hinanden i forkerte forståelser Det tager lang tid, når eleverne selv skal skabe ind- og oversigten Har alle elever ikke behov for hjælp?

Erfarings- og øvelsesorienterede undervisningsmetoder Fx træningsopgaver Fx værkstedsundervisning Hvor elever husker og regelfølger Hvor eleverne kan arbejde med forskellige opgaver i små grupper i forskellig tid og med forskellig kompleksitet. Fx Inquiry based learning Hvor elever arbejder som videnskabsfolk på at undersøge fænomener i verden med en videnskabelig arbejdsmåde

[Indsæt titel her] helps your child learn while having fun Jeg elsker når leg og læring går hånd i hånd

Individualisering Individuel undervisning til hvert enkelt barn så barnet kan sidde med lige netop sit materiale, tilrettelagt i forhold til dette barns læringsstil og færdighedsniveau.

Øvelsessorienteret undervisning Primært differentiering på Læringsniveauer Mål Skabe og konstruere Indhold Vurdere og kritisere Læremidler (stof) Analysere og fortolke Relation til lærer Forstå og anvende Relationer til elever Huske og regelfølge Metode Støtte i proces Resultat Rum

Styrker og svagheder Eleverne kan arbejde med træningsprogrammer og apps der lige netop passer til dem Eleverne synes det er sjovt Eleverne sidder pænt og stille ved hver deres computer Hvad lærer eleverne så egentlig? De træner og husker Og glemmer igen... Hvad hvis de ikke kan finde ud af det?

Inquiry based science education

Skrive sig til læsning http://vimeo.com/35253220

Første klasses bog om skolen https://www.hunderupskolen.odense.dk/infoweb/designskabelon8/rammeside.asp?action=&sid

WriteReader

Erfaringsorienteret undervisning Primært differentiering på Læringsniveauer Mål Skabe og konstruere Indhold Vurdere og kritisere Læremidler (stof) Analysere og fortolke Relation til lærer Forstå og anvende Relationer til elever Huske og regelfølge Metode Støtte i proces Resultat Rum

Styrker og svagheder Eleverne relaterer deres forståelse af et fænomen til de input virkeligheden og forsøg med den giver Eleverne kan stille spørgsmål som de selv ønsker besvaret Opleves det som relevant af eleverne? Forstår eleverne faktisk hvad de arbejder med? Får de udfordret deres hypoteser (har læreren tid til alle)?

Projektorienterede undervisningsmetoder Emnearbejde Praksissimulering/rollespil Hvor eleverne arbejder med at undersøge et emne i små grupper og fremlægger for hinanden Hvor eleverne spiller roller eller udfører opgaver fra den virkelige verden Projektarbejde Hvor elever i samarbejde producerer produkter med autentisk indhold og målgruppe Hvor elever kritisk udforsker en problemstilling

Eksempel: Klassens avis En artikel hver uge En gruppe researcher og skriver Resten giver respons Læreren underviser i relevante faglige områder En gruppe læser korrektur Artiklen publiceres på hjemmesiden

Elevernes verden

Praksissimulering

Strukturering og organisering

Faglighed i processen

Redskaber fra praksis

Projektorienteret undervisning Primært differentiering på Læringsniveauer Mål Skabe og konstruere Indhold Vurdere og kritisere Læremidler (stof) Analysere og fortolke Relation til lærer Forstå og anvende Relationer til elever Huske og regelfølge Metode Støtte i proces Resultat Rum

Styrk stærke sider og udfordr underudviklede Udfordringsdifferentiering Tager udgangspunkt i og støtter sociale relationer mellem børn og mellem børn og voksne Etablerer fælles projekter som kræver mange forskellige kompetencer at løse Inddrager elever i tilrettelæggelse

Udfordringsdifferentiering Læreren og læremidlerne kan i samarbejde med eleverne: Strukturere arbejdsprocesser Organisere samarbejde Organisere og strukturere delopgaver Præsentere faglige begreber og tilgange for eleverne Stille relevante redskaber til rådighed for eleverne Evaluere elevernes arbejde gennem fokus på tegn og delprodukter Følge op på evalueringerne med tilpasninger af relevante faktorer stilladseringsinitiativer, fagligt indhold og faglige mål, produktmål osv.

Alle undervisningsmetoder er gode - men ingen må stå alene

Lidt litteraturforslag Jeppe Bundsgaard: Redaktionen - It-støttet udfordringsdifferentiering I: Binderup, T., Jørgensen, M. og Rasmussen, T. N. (red.): Undervisningsdifferentiering og teknologi. Aarhus: KvaN. Carol Ann Tomlinson (2007): Differentiering i klasseværelset. Om at tilgodese alle elevers behov. Forlaget Anholt. Peter Brodersen og Stig Gissel (2012): Undervisningsdifferentiering I: Effektiv undervisning. 2. udg. Klim. EVA (2011): Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip.

Tak for nu www.jeppe.bundsgaard.net jebu@dpu.dk Spørgsmål og kommentarer?