PROTEST Mellem den 7. og 10. januar 2015 appellerede jeg til 136 1 biblioteker med breve efter følgende opskrift vedlagt en reklamefolder med Forlaget Genspejlings udgivelser, hvilket udover mine egne bøger inkluderede udgivelser af forlagets fem andre forfattere. 2 Til: Odense Centralbibliotek Odense Banegård Center Østre Stationsvej 15 5000 Odense C Emne: Materialevalg af bogtitlen 'Kvit' 8. januar 2015 Ref. nr. 0354 Forlaget Genspejling udgav den 1. december 2014 den femte uafhængige bog i 'Bjørnebandeserien' jf. vedhæftede folder. Den nyeste titel, 'Kvit', blev i to eksemplarer sendt til DBC den 24. oktober 2014 med henblik på katalogisering og evt. udarbejdelse af 1 En af adresserne viste sig at være forældet/forkert, og brevet blev returneret af postvæsnet. Reelt nåede min henvendelse forhåbentlig ud til 135 biblioteker. 2 Dele af reklamefolderen er gengivet på side 8 f.
Christian J.D. Dirksen lektørudtalelse. Efter mere end to måneders ventetid samt forespørgsel til status har DBC den 5. januar 2015 ved mail tilkendegivet følgende: Din bog "Kvit" har nu været til vurdering hos en af vores biblioteksfaglige konsulenter. Bogen har desværre ikke fået en positiv vurdering. Vi kan derfor ikke tilbyde at bibliotekskatalogisere bogen eller få udarbejdet lektørudtalelse om den. Uden bibliotekskatalogisering vil bogen næppe naturligt indgå i bibliotekernes materialevalg, og DBCs beslutning synes at have til formål at forhindre bibliotekerne i at opdage og dermed forholde sig til materialevalg af bogen. De første fire bøger i 'Bjørnebandeserien' er hidtil hjemkøbt til Danmarks biblioteker i et antal på mere end 450 trykte eksemplarer, og bøgerne har via Publizon (og dermed ereolen) været udlånt/solgt 1221 gange alene i 2014. Der er ingen grund til, at den nyeste bog, 'Kvit', ikke skulle nyde samme interesse fra lånernes side og indgå som en naturlig fortsættelse af hidtidige udlån, og der har ikke været problemer eller forsinkelser med at godkende og opslå e-bogsudgaven af 'Kvit'. Bibliotekernes udlån på ereolen begyndte umiddelbart efter udgivelsesdatoen den 1. december 2014. Man kan kun gisne om, hvorfor DBC forsøger at forhindre bibliotekernes kendskab til og dermed mulighed for at træffe en selvstændig beslutning om materialevalg af 'Kvit'. DBCs lektører har i tre ud af fire tilfælde givet romanerne i serien en forholdsvis negativ medfart. Formentlig har bøgerne ikke levet op til en snæver genrekategorisering som 'kriminalromaner'. Det er de heller ikke, for serien repræsenterer skønlitteratur i et felt mellem spændings- og kærlighedsromaner. Sådan en genrekategorisering findes desværre ikke, og derfor kan nogle lektører være kommet skævt ind på bøgerne.
En anden årsag til, at DBC modarbejder kendskabet til romanerne, kunne umiddelbart tænkes at være, at bog nummer tre i serien, 'Hovedløst', hænger en fiktiv lektør ud for at misbruge sin magtposition til at ødelægge små forfatteres karriere. Dette er naturligvis alene et element til en karakterbeskrivelse i en skønlitterær roman og ikke en kritik at lektørordningen, som den forvaltes af DBC. Hensigten har været en opfordring til at være kritisk med at give uindskrænket magt til de få dårlige blandt mange ellers dygtige og seriøse lektører, som luger ud blandt ringe litteratur, altså at gøre opmærksom på behovet for også at luge ud blandt uduelige lektører. Et sådant budskab i en bog bør naturligvis ikke give anledning til efterfølgende at obstruere unødigt for 'Bjørnebandeserien' eller Forlaget Genspejling. Med dette brev ønsker jeg således at gøre bibliotekerne opmærksomme på den nye udgivelse 'Kvit', når DBC måske på et tilsyneladende usagligt grundlag søger at begrænse kendskabet til den trykte udgave. Heldigvis har der ikke været samme betænkeligheder over for at godkende e-bogsudgaven af 'Kvit' til udlån via bibliotekernes låneflade, ereolen, og derfor skal jeg opfordre til, at bibliotekerne danner sit eget indtryk af bogens kvalitet ved f.eks. at se på e-bogen forud for eventuelt materialevalg af den trykte udgave. Hvis der er behov for at vurdere bogen på tryk, sender jeg på opfordring med glæde et eksemplar. Afslutningsvis vil jeg nævne, at Forlaget Genspejlings udgivelser af alle fem bøger i 'Bjørnebandeserien' nu kan rekvireres samlet til reduceret pris under ISBN 978-87-997568-6-5. Med venlig hilsen
Christian J.D. Dirksen 9. januar 2015 Ref. nr. 0373 Til: Dansk BiblioteksCenter Tempovej 7 11 2750 Ballerup Emne: Begæring om aktindsigt efter offentlighedsloven 7 og 8 Undertegnede begærer hermed aktindsigt efter offentlighedslovens 7 og 8 i alle dokumenter, mails, journaler, registre og andre fortegnelser, der indgår i Dansk BiblioteksCenters (DBC) sagsbehandling af den skønlitterære roman 'Kvit' med ISBN 978-87-996898-3-5 og ISBN 978-87-997568-0-3. Den trykte roman blev i to eksemplarer indsendt til DBC den 24. oktober 2014 sammen med 'Oplysningsskema til Dansk Bogfortegnelse' med henblik på bibliotekskatalogisering og evt. udarbejdelse af lektørudtalelse. E-bogsudgaven blev uploaded via Publizon den 1. november 2014. Materialet jf. denne begæring om aktindsigt og eventuelle bemærkninger bedes sendt til undertegnede på følgende adresse: Christian J.D. Dirksen Forlaget Genspejling <Postadresse> Med venlig hilsen Den 13. januar skrev jeg på forlagets Facebookside: Forlaget Genspejlings primære målgruppe for sine udgivelser er bibliotekerne. Uden dem må forlaget indstille sin aktivitet. Det kan næppe være et acceptabelt princip i offentlig forvaltning at gå efter manden i stedet for bolden (forlaget i stedet for bogen), og selv hvis det
er, har Genspejling med sin prioritering af gennemført kvalitet i sprog, struktur, plot og trykkvalitet ikke fortjent at komme i 'bad standing' hos Dansk BiblioteksCenter. Derfor er kampen for forlagets overlevelse indledt. Indledningsvis har forlaget jf. offentlighedslovens 7 og 8 begæret formel aktindsigt i DBCs sagsbehandling af 'Kvit' både som trykt bog og som e-bog. Svar eller afvisning af svar fra DBCs side skal bruges til at løfte sagen i første omgang over for Kulturstyrelsen. Uden at afvente den udvikling har forlaget allerede skrevet til 136 biblioteker i Danmark for at orientere om eksistensen af bogen og opfordret dem til at danne sit eget indtryk (f.eks. ved at se på e-bogen). Det lægger naturligvis en urimelig arbejdsbelastning over på bibliotekarerne, når DBC således på forhånd afviser at løse sin myndighedsopgave på bibliotekernes vegne. Forhåbentlig vil der være biblioteker, som alligevel bakker op om udgivelsen og dermed giver håb om, at forlaget får styrke til at kæmpe sig gennem krisen. Uanset, om det bliver knald eller fald, vil sagsforløbet blive beskrevet over for pressen (der er etableret kontakt med en avis), forfattersammenslutningen NewPub og Dansk Forfatterforening. Flere kan komme til.