Kost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen

Relaterede dokumenter
Ensomhed og hjertesygdom

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol

Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring

HJERTET OG STOFFERNE AARHUS UNIVERSITET MORTEN HESSE 5. JUNI 2015


Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost

Helbredstjek: Blodtryk, kolesterol og syn

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Bliver man syg af trafikstøj?

LOW CARB DIÆT OG DIABETES

HVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET?

Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

DIABETES OG HJERTESYGDOM

Det handler om din sundhed

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

Kost, kolesterol. klinisk diætist Inger N. Larsen

Sundhed. Energigivende stoffer. Program. Kroppens behov Protein Kulhydrat Fedt Alkohol Kostberegning. Kroppens behov

Hvorfor dør de mindst syge?

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Psykosocial arbejdsmiljø og depression

Status for: Hjertesund kost Diabetes kost Fedtreduceret kost Fiberrig kost

Du er, hvad du spiser

5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster?

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Kost, livsstil og tarmkræft

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune

Genetisk laktose-intolerance og comorbiditet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Æg som superfood. Nina Geiker Post.doc. Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring. Herlev og Gentofte Hospital Enhed for Klinisk Ernæringsforskning

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

3. Kontrollér blodsukker, kolesteroltal og blodtryk - det gavner både hjerne og hjerte

4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Tidlig opsporing Hvor og hvornår er der evidens for tidlig opsporing?

Kost og kræft - sandheder og myter

Fejlkilder. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

Kolesterol-alarm: Sådan undgår du det "grusomme" kolesterol

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune

Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Salt og Sundhed. Ulla Toft Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse?

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

Den Nationale Sundhedsprofil

Den videnskabelige evidens bag kostrådene. Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune

Eller med andre ord. Sukkersyge. 6 april Af Thor Chalmer Rasmussen Læge, Esbjerg sygehus

Børneernæring. Ernæringsfaglig undervisning i CBH. Trine Klindt, Klinisk diætist 1

Forslag til dagens måltider

Hvad er sund mad. Oplæg i Bjerringbro Sundhedssatelit Ved klinisk diætist Line Dongsgaard

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus. Kort om forebyggelse

Sundhedsprofil Sundhedsprofil Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune

Mad og motion. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Mad og motion. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Mad. Oversæt til eget sprog - forklar

Selektionsbias. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Mad og motion. Sundhedsdansk. NYE ORD Mad

Sundhedseffekter. Hjerte-kar-sygdomme

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

7. udgave. 1. oplag Forsidefoto: Scanpix/Corbis. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 143

Gør en forskel Hjælp hjertet

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune

Psykiatrisk Dialogforum den 7. maj Livsstilsstrategien og livsstilssygdomme hos mennesker med en sindslidelse

Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes

Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025?

Fire livsstilsvaner. Forebyggelsesstrategier. Årsagsnet for kronisk sygdom. Symposium for Svend Juul Århus

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

8.3 Overvægt og fedme

Hvorfor ost? Hvad er ostens virkning? Det samlede ostestudie. Ost og hjertesundhed evidens fra: kost

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland Kommune. sundhedsprofil for lolland Kommune

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

Uge 41 Emner Janni S. Carlsen

ERNÆRINGSFOKUS om kød og kræft. v/lars Ove Dragsted, Institut for Idræt og Ernæring på KU

Salt, sundhed og sygdom

Forslag til dagens måltider for en pige på år med normal vægt og fysisk aktivitet

Fysiske arbejdskrav og fitness

Middelhavskost. Guide. Vælg. Undgå blodpropper. sider. Ekspertens råd: Spis som på ferien Det skal på tallerkenen...og det skal du holde dig fra

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Holbæk Kommune. sundhedsprofil for holbæk Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns Kommune. sundhedsprofil for Stevns Kommune

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

En helhjertet indsats HJERTEFORENINGENS ANBEFALINGER

INSPIRATION TIL FORANDRING KRAM

Mad og kolesterol Klinisk diætist Lotte Juul Madsen

Transkript:

Kost og Hjerte- Kar-Sygdom Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen

1 ud af 3 dør af hjerte-kar-sygdom Hjerte-kar-sygdom Iskæmisk hjertesygdom den hyppigst forekomne dødsårsag i Danmark Paradoks: Færre nye tilfælde, men stigende forekomst Danmark: Lav risiko med lige adgang til sundhed Social ulighed i sundhed => The Danish Heart Score Study

The Danish Heart Score Study

Risikofaktorer Biologiske risikofaktorer Livsstilsrelaterede risikofaktorer Alder Køn Arvelighed/genetik Blodtryk Kolesterol Anden sygdom (fx diabetes, KOL) Rygning Alkohol Fysisk inaktivitet Psykosocial status Uddannelse/indkomst Kost? Fedme (BMI>30)?

Kost i forebyggelsen evidens?

Kost i forebyggelsen evidens? Hvad ved vi egentlig eller tror på? - Proteiner - Fuldkorn? Jackpot!!! - Middelhavskost (olivenolie) - Frugt og grønt - Fisk - Omega-3? Tjoeh - Transfedtsyrer? -De kunstige => AV!

Kost i forebyggelsen evidens? Hvad ved vi lige nu mindre om? - Fedt versus kulhydrat vægttab og sundhed? - Fedt - mættet vs. umættet fedt? - Salt - For lidt og for meget fordøjer alt? - Mælkeprodukter mælk, fed ost eller yoghurt? - Kød (rødt) kød eller fjerkræ?

Forskningens hierarki 1. Meta-analyser/systematiske reviews 2. Randomiserede kontrollerede studier (RCT) 3. Kohorteundersøgelser (befolkningsundersøgelser) 4. Case-controlstudier 5. Tværsnitsstudier 6. Case-rapporter 7. Ekspertvurderinger, (ikke-systematiske) reviews

Kohorte Forskning og fortolkning Kliniske studier (RCT) Effekter / kausalitet Kort sigt (uger til måneder) Surrogatmål (BP, kolesterol) Ligner ikke virkeligheden! Kohortestudier (kohorte=gruppe) Sammenhænge / non-kausalitet Langt sigt (5-30 år) Hårde endepunkter/mål Confounding (årsagsforveksling) R Tid (x antal år)

Kohorte Forskning og fortolkning Kliniske studier (RCT) Effekter / kausalitet Kort sigt (uger til måneder) Surrogatmål (BP, kolesterol) Ligner ikke virkeligheden! Kohortestudier (kohorte=gruppe) Sammenhænge / non-kausalitet Langt sigt (5-30 år) Hårde endepunkter/mål Confounding (årsagsforveksling) R Tid (x antal år)

Alkohol og hjerte-kar-sygdom Ronksley PE, Brien SE, Turner BJ, Mukamal KJ, Ghali W a. Association of alcohol consumption with selected cardiovascular disease outcomes: a systematic review and meta-analysis. BMJ 2011;342:d671.

Et eksempel - alkohol Resultater af meta-analyse på 84 studier Op til 25% risikoreduktion for hjerte-kar-sygdom og død ( blodprop I hjernen) Størst risikoreduktion ved indtag af 1-2 genst./dag Altså, øget risiko hos afholdende og højt indtag (4+ genst./dag). Hmmm Risiko for ulykker, cancer, lever og demens stiger med ethvert alkoholindtag Spørgeskema og lang opfølgning ændringer i livsstil over tid. Hvem sammenligner vi? Årsagsforveksling (residual confounding)

Et eksempel - alkohol Mulig hypotese Personer, der ikke drikker: - ældre? - syge? - livskvalitet? - tidligere misbrug? - lav uddannelse/indkomst Personer, der drikker: - socialt netværk, livskvalitet? - følger sundhedsanbefalinger? - lavere BMI? - højere uddannelsesniveau?

Kohorte Forskning og fortolkning Kliniske studier (RCT) Effekter / kausalitet Kort sigt (uger til måneder) Surrogatmål (BP, kolesterol) Ligner ikke virkeligheden! Kohortestudier (kohorte=gruppe) Sammenhænge / non-kausalitet Langt sigt (5-30 år) Hårde endepunkter/mål Confounding (årsagsforveksling) R Tid (x antal år)

Alkohol og biologiske markører Brien SE, Ronksley PE, Turner BJ, Mukamal KJ, Ghali W a. Effect of alcohol consumption on biological markers associated with risk of coronary heart disease: systematic review and meta-analysis of interventional studies. BMJ 2011;342:d636.

Resultater af 44 kliniske studier: HDL (dosis-respons) Et eksempel - alkohol H D L Hmm Alkohol Hvad med på langt sigt? Hvad med hjertesygdom? Forklarer HDL 25% risikoreduktion? Dosis-respons effect =>så burde større mængde, betyde større beskyttelse

Chokolade-eksemplet https://regepi.bwh.harvard.edu/health/ffq/files/80out.pdf

Chokolade-eksemplet

Stil spørgsmål, Vær skeptisk Hvordan? Hvor? Hvem? Hvornår? Hvorfor? Hvad? Ydmyghed og åbenhed Sandheden om kost er foranderlig

Alt jeg ved er, at jeg intet ved Sokrates The important thing is not to stop questioning Einstein