Foto: Scanpix/Iris Guide Oktober 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Styrk din 16 sider modstandskraft og overvind kriser Test dig selv Styrk dit barn
Styrk din modstandskraft INDHOLD: Bliv psykisk stærk...4-5 De blev stærkere af krisen... 6-7 Test dig selv: Er du psykisk stærk?...8 Test dig selv: Hvor modstandsdygtig er du?... 9-10 10 råd: Sådan får du mere modstandskraft...11 Lidt modgang er godt...12-13 10 råd: Sådan styrker du dit barn... 14-15 PLUS udgives af Berlingske Media, Pilestræde 34, 1147 København K, Mail: plus@bt.dk, Web: www.bt.dk/plus og www.b.dk/plus, Ansv. chefredaktør: Olav Skaaning Andersen, Redaktør: Mette Bernt Knudsen, Bemærk: Der kan være omtalt forhold, der ikke længere er gældende. Se udgivelsesdato på forsiden af publikationen. 2
3
Bliv psykisk stærk Foto: Marco Dormino Styrk din indre modstandskraft og bliv bedre til at overvinde kriser og håndtere stress Niels Pedersen niep@bt.dk Husker du Jens Tranum Kristensen? Det var ham, der i fem dage lå fastklemt under sit skrivebord. Fanget og uden mulighed for at komme ud. I januar 2010 var den 48-årige FN-medarbejder udsendt til Haiti, da et alvorligt jordskælv ramte og smadrede alt omkring ham. Han kunne ikke ringe efter hjælp, for mobilnetværket var ødelagt, og ingen reagerede på hans banken. Fem dage gik der, før Jens Tranum Kristiansen mirakuløst blev reddet. Uskadt og ved godt mod. En indre styrke havde fået ham til at bevare håbet og nægte at give op. Kort efter redningen var han endda i fuld 4 gang med at hjælpe de mange andre ofre for det frygtelige jordskælv. Hvor fik han styrken fra? Svaret er: Fra sin modstandskraft. - Mennesker med modstandskraft kan overvinde selv alvorlige kriser og bliver glade og raske igen, selvom de undervejs har haft det rigtig svært. Mens andre bukker under, når de bliver udsat for samme type kriser, fordi de mangler modstandskraft, siger den tyske forfatter og videnskabsjournalist Christina Berndt, hvis bog Sådan tackler du modgang Hemmeligheden bag psykisk modstandskraft netop er oversat til dansk. Den danske børne- og familieforsker og socialpsykolog Per Schultz Jørgensen mener, at nøglen til at blive en succes i det moderne samfund, ligger i netop modstandskraften.
Modstandskraft kan opbygges - Vi lever i et samfund, hvor vi er henvist til at klare os selv. Vi har ikke længere de faste traditioner, klassetilhørsforholdene eller landsbyfællesskabet at falde tilbage på. I dag skal vi realisere os selv. De stærke klarer sig rigtig godt, men der er en stor gruppe, som mister livsmodet, fordi de ikke føler, at de slår til. Derfor er modstandskraft så vigtigt, siger han. I sin bog viser Christina Berndt, hvordan man kan forbedre sin modstandskraft, og blive i stand til at overvinde de kriser, livet byder på. Uanset om det er et jordskælv i Haiti, en skilsmisse eller stress. Ifølge Stressforeningen føler mere end 500.000 danskere sig udbrændte. Hver dag sygemelder 35.000 sig med stress. Har du modstandskraft,klarer du dig igennem hårde belastninger som eksempelvis vedvarende stress. Mangler du derimod modstandskraft, risikerer du at gå ned med flaget og blive kronisk syg. Et menneskes modstandskraft bliver grundlagt i barndommen, men som voksen kan du arbejde med din psykiske robusthed, så du bliver sværere at vælte omkuld. - Langt de fleste kan på egen hånd opbygge deres modstandskraft. Den nyeste forskning viser, at det især gælder dem, som er lette at slå ud, siger Christina Berndt. - Fokus er på at hjælpe folk til at undgå at blive syge og deprimerede i stedet for, som i den mere klassiske psykologi, først at tage sig af dem, når de er gået ned med flaget, siger Christina Berndt. Først og fremmest skal man lære at være positiv. - Ofte er vi meget pessimistiske og fokuserer på det, vi ikke har og ikke kan, i stedet for at glæde os over det, vi har og kan, siger Christina Berndt. En simpel øvelse kan hjælpe dig på vej. - Skriv hver aften fem ting ned, som er gået godt i løbet af dagen. Det kan lyde banalt, men undersøgelser viser, at det hjælper. Det tvinger nemlig din hjerne til at tænke positivt. Forskningen i modstandskraft indledtes i 1950erne. I dag er fænomenet anerkendt i psykologien, især i USA. Blandt andet er den amerikanske hær begyndt at træne sine soldater i modstandskraft, så de bedre kan klare de udfordringer, de møder i verdens brændpunkter. Sådan tackler du modgang Titel: Sådan tackler du modgang - Hemmeligheden bag psykisk modstandskraft Forfatter: Christina Berndt Dansk forlag: Gads Forlag Antal sider: 251 Pris: 249,95 kroner Udkom: 24. september 5
De blev stærkere af krisen Vegard Grøslie Wennesland Troede han skulle dø, da Anders Breivik skød gennem væggene og forsøgte at komme ind i den hytte, hvor Wennesland havde gemt sig. Det var den 22. juli 2011 på den norske ø Utøya. Med iskoldt blod henrettede højrenationalisten Breivik 69 mennesker. Heriblandt mange af Wenneslands bedste venner. Han så flere af likvideringerne med egne øjne. Bare tre dage senere overrasker Wennesland seere over hele verden, da han på BBC med rank ryg fortalte om sine frygtelige oplevelser. - Den her fyr ville slå mig ihjel, fordi jeg tror på demokratiet, på åbenhed, tolerance og dialog. Hvis han ville slå mig ihjel af den grund, vil jeg da først rigtig kæmpe for det. Ellers ville Breivik jo vinde, sagde Wennesland. 6
Natascha Kampusch I mere end otte år var Natascha Kampusch fanget i et rum på fem kvadratmeter. Som 10-årig blev hun bortført af Wolfgang Priklopil, og hun skulle blive 18 år, før hun endelig havde held til at flygte fra sin kidnapper. Under tilfangetagelsen blev Natascha Kampusch slået, og af og til lod Priklopil hende sulte. To uger efter sin flugt stillede Kampusch op i østrigsk fjernsyn. Folk troede ikke deres øjne og ører. På skærmen så de en stærk, reflekterende og veltalende ung kvinde, der hvilede i sig selv. - Jeg var aldrig ensom i mit hjerte, min familie og mine lykkelige minder var altid hos mig. Jeg svor for mig selv, at jeg ville blive ældre og stærkere, så jeg en dag kunne befri mig selv, sagde Kam pusch under interviewet. Under de mange års fangenskab havde hun bevaret sit selvværd og nægtede at lade sig kue. Kampusch fastholdt sit positive sind og udviste endda medfølelse for sin kidnapper, der begik selvmord, efter hun stak af. Bill Clinton Igen og igen bankede stedfaderen Bill Clintons mor. Da Bill en dag forsøgte at beskytte sin mor, skød den voldelige stedfar mod dem. En så traumatisk barndom havde fået mange til at gå ned med flaget. Men ikke Bill Clinton. I stedet endte han som USA s præsident. Clinton har tilmed en særlig evne til at gøre indtryk på folk og skabe relationer. En af forklaringerne er, at han er intelligent og viljestærk. Men pædagoger understreger også, at Bill Clinton allerede i sin barndom knyttede nære og kærlige bånd til andre mennesker, som reagerede på hans behov, satte grænser og fungerede som gode rollemodeller. Ikke mindst hans bedsteforældre. Men også moderen tog sig trods sine svagheder af ham og forsøgte at skærme ham mod den tyranniske stedfader. 7
TEST DIG SELV Er du psykisk stærk? 5 TEGN Du har modstandskraft Socialt netværk. Nære bånd til andre giver dig følelsen af at være værdifuld. Og du kan få hjælp, når du er i problemer. Selvtillid. Du tror på, at du kan håndtere dine problemer og blive glad igen. Handlekraft. Du tager fat om problemer og gør noget ved dem. Positivt livssyn. Du ser livet som værdifuldt og møder andre med tillid. Realistiske mål. Du har realistiske forestillinger om, hvad du kan og er tilfreds med livet. 5 TEGN Du mangler modstandskraft Offerrolle. I stedet for at løse dine problemer, føler du dig ofte som et offer. Pessimisme. Du har et negativt syn på livet og verden omkring dig. Uden mening. Du kan ikke se en mening med dit liv og føler dig ikke værdsat. Ensom. Du har kun få venner. Passivitet eller aggressivitet. Presses du, trækker du dig enten ind i dig selv eller bliver aggressiv. 8
TEST DIG SELV Hvor modstandsdygtig er du? Den tyse psykologiprofessor Karena Leppert fra universitetet i Jena har udarbejdet en test, der kan måle din modstandsdygtighed. Vurdér hver af følgende påstande på en skala fra 1 til 7, alt efter hvor godt, de passer på dig. 1 point = Jeg er ikke enig. 7 point = Jeg er helt enig. Læg alle dine point sammen, så du får et tal mellem 13 og 91. Mere end 72 point: Du er ikke nem at slå omkuld. Du kan klare de flste belastninger og lever op til kravene i dit liv. Du synes, nogle situationer er vanskelige, men du er i stand til at reagere fleksibelt og finde en løsning, som inger dig videre. ike særlig stor. For at mindske risikoen for depression og fysisk sygdom og gøre dig mere tilfreds med livet, bør du arbejde aktivt med stresshåndtering og søge hjælp hos en psykolog, hvis du har behov Mellem 67 og 72 point: Du har en gennemsnitlig modstandskraft. Du finderor det meste løsninger på dine problemer, selvom det indimellem koster dig mange kræfte. Som regel finder du yt livsmod igen uden andres hjælp. Under 67 point: Du kan ikke klare stor belastning. Problemer bliver ofte til en lvskrise for dig. Din modstandskraft er Tag testen på næste side 9
A Jeg følger op på mine planer. 1 2 3 4 5 6 7 B Det lykkes mig normalt at få klaret det hele. C Jeg er ikke så nem at slå ud af kurs. 1 2 3 4 5 6 7 1 2 3 4 5 6 7 D Jeg kan lide mig selv 1 2 3 4 5 6 7 E Jeg kan klare flere ting samtidig. 1 2 3 4 5 6 7 F Jeg er beslutsom. 1 2 3 4 5 6 7 G Jeg tager tingene,som de kommer H Jeg bevarer interessen for mange ting. I Normalt kan jeg betragte en situation ud fra flere perspektiver J Jeg kan overvinde mig selv til at gøre ting, jeg egentlig ikke vil. K Jeg finder som regel en udvej i vanskelige situationer. L Jeg har energi nok til at gøre alt det, jeg skal. M Jeg accepterer, at ikke alle mennesker bryder sig om mig. 1 2 3 4 5 6 7 1 2 3 4 5 6 7 1 2 3 4 5 6 7 1 2 3 4 5 6 7 1 3 3 4 5 6 7 1 3 3 4 5 6 7 1 2 3 4 5 6 7 Kilde: Christina Berndt: Sådan tackler du modgang - Hemmeligheden bag psykisk modstandskraft 10
10 råd: Sådan får du mere modstandskraft Opbyg sociale kontakter 1 Et godt netværk er vigtigt. Accepter hjælp og støtte fra andre og støt andre, når de har brug for hjælp. Engagement i f.eks. religiøse fællesskaber eller politiske foreninger kan give styrke. Se ikke kriser som uløselige 2 Ubehagelige ting sker og kriser opstår, men du har indflydelse på, hvordan du reagerer på dem. Er du i krise, skal du forestille dig, at du får det bedre igen i fremtiden. Acceptér forandringer 3 Acceptér de betingelser, som ikke kan ændres, og koncentrer dig om det, du kan ændre. Nå dine mål 4 Sæt dig realistiske mål i stedet for at drømme om uopnåelige ting. Gør jævnligt noget, som bringer dig bare et lille stykke nærmere dine mål. Vær beslutsom 5 Forsvar dig mod dårlige situationer. Stik ikke hovedet i busken. Tag initiativ og tag hånd om dine problemer. Find dig selv 6 Opdag at du vokser af vanskelige situationer. Mange, som har lagt dårlige tider bag sig, fortæller, at de, selvom de følte sig sårbare, har opnået et større selvværd og sætter mere pris på livet efter krisen. Tænk positivt om dig selv 7 Hav tillid til dine instinkter og din evne til at løse problemer. Tænk på fremtiden 8 Bevar et langtidsperspektiv. Se situationen i en større sammenhæng og lad være med at gøre hændelsen større, end den er. Forvent det bedste 9 Vær optimist. Forvent altid det bedste. Forestil dig, hvad du gerne vil, i stedet for at tænke på, hvad du er bange for. 10 Pas på dig selv Vær opmærksom på dine behov og følelser. Gør ting som morer dig og er afslappende. Få motion jævnligt. Styrker du krop og sjæl, kan du klare vanskelige situationer. Kilde: Christina Berndt: Sådan tackler du modgang - Hemmeligheden bag psykisk modstandskraft og American Psychological Association 11
Lidt modgang er godt Børn har brug for kærlighed og omsorg, men pak dem ikke ind i vat 12 Niels Pedersen niep@bt.dk Vi kommer ilende, når tre-årige Ida er faldet og græder lidt. Vi bærer fem-årige Oliver op ad trappen, når han er træt og ikke vil gå selv. Og vi hjælper 11-årige Lukas så meget med lektierne, at vi er sikre på, at han får ros i skolen. For vores elskede børn skal jo nødig støde ind i problemer og nederlag. Men problemer og nederlag er præcis, hvad dine børn på sigt risikerer at støde ind i, hvis du pakker dem ind i vat. - I dag taler vi om curling-forældre som beskytter deres børn mod alt, der kan gøre bare den mindste skade. Men det er faktisk ikke godt for børnenes modstandskraft, advarer den tyske forfatter og videnskabsjournalist Christina Berndt. For hvordan lærer dit barn at håndtere problemer, stress og modgang, hvis vi forældre klarer det hele for dem, spørger hun. - Børn skal møde udfordringer og problemer for at blive gode til at tackle dem. Det kan sammenlignes med at blive vaccineret. Ved at indsprøjte
lidt af en sygdom gør du kroppen immun overfor den. Modgang motiverer I sin nye bog Sådan tackler du modgang Hemmeligheden bag psykisk modstandskraft anbefaler hun forældre at træde et skridt tilbage og lade børnene drage deres egne erfaringer. Også når det betyder, at de møder lidt modgang. For det styrker barnets modstandskraft og gør det på sigt stærkere. Børne- og familieforsker Per Schultz Jørgensen, der er tidligere formand for Børnerådet, er enig. - Børn må gerne opleve, at det gør ondt, at de er sultne, og at de keder sig. Det giver en frustration hos barnet, som skaber et billede af, hvad det er, barnet glæder sig til og vil kæmpe for. Det motiverer, siger han. Schultz Jørgensen er selv aktuel med bogen Styrk dit barns karakter. Ligesom Berndt peger han på, at børn skal have kærlighed og omsorg, men at de også skal mødes med krav. - Børn skal føle sig værdsat. De skal deltage i de huslige opgaver. Det kan være at dække bord eller at rydde op efter sig på værelset. Ved at få små opgaver føler børn, at de har værdi for fællesskabet. Det giver dem noget at leve op til. De får ansvar, siger Per Schultz Jørgensen. Råb om hjælp Begge eksperter slår fast, at misbrug, vold og alkoholiserede forældre, der ikke varetager børnenes behov, skader børns selvværd og modstandskraft mest. Men overbeskyttelse kan også føre til manglende psykisk robusthed. - Vær opmærksom på, om dit barn giver op alt for tidligt. Hvis børn er meget rastløse og ængstelige og ikke magter at yde modstand, så skal der sættes ind, siger Per Schultz Jørgensen. Et typisk tegn, på at der er noget galt, er, hvis drenge er meget aggressive og piger bliver helt passive. I virkeligheden er det råb om hjælp. - Det er dog vigtigt at understrege, at du ikke behøver at være bekymret, hvis dit barn er lidt genert eller af og til bliver ked af det. Det er helt normalt. Men hvis barnet virkelig lider under det, bør du hjælpe det. Det kan være ved at vise barnet, hvordan man leger med andre børn og indgår i sociale relationer. Lærer barnet det, bliver det stærkere, siger Christina Berndt. 13
10 råd Sådan styrker du dit barn 1. Inddrag barnet Inddrages børn i vigtige beslutningsprocesser fra de er små, kan de udvikle en følelse af, at de formår noget og har kontrol med deres liv. 2. Giv ansvar Når børn får overdraget små ansvarsområder f.eks. at være kontaktperson for en elev i 1. klasse eller lufte ud i klasseværelset inden undervisningen får de tillid til egne evner og lærer at handle selvstændigt. 3. Skab fortrolighed Når børn oplever, at de kan henvende sig til deres forældre eller andre med deres problemer, lærer de at søge hjælp og støtte i vanskelige situationer. 4. Lær dit barn at tro på sig selv Børn, der tidligt er bevidste om egne styrker og ser det positive i sig selv lader sig i mindre grad slå ud af problemer og oplever mindre stress. 14
5. Problemer kan løses Børn, der oplever, at man kan forholde sig bevidst til et problem, og at konflikter kan løses, undgår ikke problemer, men de lærer at søge løsninger. 6. Find mening med livet Børn, der får hjælp til at erkende og realisere deres behov, og som får lov at være med til at bestemme som små, oplever, at der er mening med deres liv. 7. Stimuler dit barn Børns udvikling og modstandskraft udvikles, når barnet stimuleres. Især i de første leveår. Så sluk fjernsynet, tal sammen og vær opmærksom på dit barns behov. 9. Sæt grænser Som forælder bestemmer du, hvad dit barn må og ikke må. Lær det gode normer og værdier, så barnet har noget at falde tilbage på i kriser. Husk: Du ved bedre end barnet selv, hvad det har brug for. 10. Lær dem empati Hjælp dit barn med at sætte sig i andres sted og forstå, hvordan andre tænker og føler. Så kan barnet bedre løse konflikter i børnehaven, skolen eller med vennerne. Kilde: Ungdomspsykologen Georg Kormann og Christina Berndt: Sådan tackler du modgang - Hemmeligheden bag psykisk modstandskraft 8. Undgå overbeskyttelse Børn tåler ikke at blive pakket ind i vat. Det er sundt at møde udfordringer. Barnets selvbevidsthed og modstandskraft vokser, når det klarer et problem. Først når barnet ikke selv kan klare det, skal du træde til. 15
Få meget mere indhold på PLUS for 29 kr. per måned Vi publicerer nye guider hver eneste dag året rundt om: Rejser Sundhed Slank Se mere på bt.dk/plus eller b.dk/plus Privatøkonomi Motion 16