LANDSTINGSFORORDNING NR. 1 AF 15. APRIL 2003 OM HJÆLP TIL BØRN OG UNGE. Jf. 23,stk.2. Landsstyret fører driftmæssigt, økonomisk og pædagogisk tilsyn med døgninstitutionerne HJEMMESTYRETS BEKENDTGØRELSE NR.6 AF 16. FEBRUAR 2006 OM TILSYN MED DET SOCIALE OMRÅDE. TILSYN MED DØGNINSTITUTIONERNE Jf. 6. Tilsynet med de døgninstitutioner, der enten ejes eller drives af Grønlands Selvstyre samt kommunale og selvejende døgninstitutioner, varetages af Naalakkersuisoq Departement for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling. TILSYNSRAPPORT Tilsynsrapport for: Navn, adr. telefon og e-mail Angerlarsimaffik Akilliit 3920 Qaqortoq Telefon 642288/586324. mail allaffik@greennet.gl samt forstander Trutsi H. Kreutzmann trutsi@greennet.gl Tilsynsførende Karen D. Jensen & Eydna Nyvang Deltagere ved tilsynet Tilsynet udført d. 17.-18. november 2011 Forrige tilsyn udført d. % Tilsynet var anmeldt / uanmeldt Tilsynet har været anmeldt Tilsynsbesøgets struktur Samtale med ledelsen, tilser alle stederne, samtale med personale og beboerne. Grundlag for tilsyn: Generelt tilsyn med institutionen. Hvad skal undersøges? Er der modtaget en henvendelse? Er der modtaget en anmeldelse? Har institutionen anmodet om assistance? Sagsnummer: 42.33 Dokumentnummer: Oprettet af: Karen D. Jensen & Eydna Nyvang et med tilsynet I medfør af 1, stk.2, i Landstingsforordning nr.11 af 12. november 2001 om socialvæsenets styrelse og organisation, samt Hjemmestyrets bekendtgørelse nr.6 af 16.februar 2006 om tilsyn med det sociale område, har Landsstyret den overordnede forpligtelse til at føre tilsyn med døgninstitutionsområdet.
I landstingsforordning nr.1 af 15.april 2003 om hjælp til børn og unge jf. 23, stk.2. skal Landsstyret føre driftmæssigt, økonomisk og pædagogisk tilsyn med døgninstitutionerne. I bekendtgørelse 6, står der at tilsynet med de døgninstitutioner, der enten ejes eller drives af Grønlands Selvstyre samt kommunale og selvejende døgninstitutioner, varetages af Departement for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling. Det vil sige, at det er Departement for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling, Døgninstitutionsafdelingen som i praksis laver tilsyn på døgninstitutions området. Ved udførelse af tilsynet skal der især sikres at FN s konvention om Børns Rettigheder overholdes på hver enkelt børne- og unge døgninstitution. Derudover er formålet med tilsynet: At påse, at borgerne får den støtte, som de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som Naalakkersuisut har truffet At institutionens virksomhed er tilrettelagt og bliver udført på en fagligt forsvarlig måde, i overensstemmelse med gældende love og regler for institutionen At forebygge, ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer At medvirke til, at der foregår en løbende kvalitetsudvikling på døgntilbuddene Såfremt der ønskes råd og vejledning omkring håndtering af konkrete henstillinger og påbud i nærværende tilsynsrapport, kan Departementets fagkonsulenter kontaktes: dogn@nanoq.gl Særligt fokus for tilsynsbesøget Overordnet ramme for det særlige fokus et er, at der kan fokuseres på specifikke og aktuelle problemstillinger indenfor et givent område. Generelt tilsyn på institutionen.
Institutionens specifikke håndtering af emnet Mulige løsninger / handlemuligheder Institutionens målgruppe, målsætning og beboersammensætning. af målgruppen og overordnet målsætning, samt antal pladser. et er at vurdere sammenhængen mellem institutionens beboersammensætning, målsætning og værdier i forhold til lovbestemmelserne på området. Angerlarsimaffik Akilliit er en selvejende institution, der blev oprettet den 15. september 2009 i Qaqortoq. Angerlarsimaffik Akilliit blev godkendt som døgninstitution 27. november 2009. Der er plads til 15 beboer, institutionens målgruppe er for børn og unge i alderen 12-18 år med store sociale problemer og følelsesmæssige problemer. Overordnet målsætning er at give beboerne rammer og struktur, dermed at medvirke til en tryg base for positiv udvikling i opfyldelse af beboernes basale behov fysisk og psykisk. Medvirke til at højne beboernes selvværd og selvtillid, troen på egne evner og kvaliteter for opnåelse af selvstændighed, medansvar og socialitet. Medvirke til at give beboeren forudsætninger for at gennemføre skolegang, starte en uddannelse eller et arbejdsliv. Derudover med virke til, at beboeren får viden og en forståelse for almengyldige adfærdsregler og værdinormer. Angerlarsimaffik Akilliit force er: Nærhed og teamsamarbejde Barnet i centrum Anerkende samtaler Mulighed for psykologisk udredning Faste rammer og struktur Udeliv (i hytte, fåreholdersteder), vandreture, jagt og fisketure, mv. Ferier til Island. Angerlarsimaffik Akilliit er opdelt i 4 afdelinger: 1. pigeafdeling med plads til 5
2. børneafdeling med plads til 7 3. udslusning med plads til 2 4. administration af institutionens aktuelle beboersammensætning. Hvordan er der sammenhæng mellem institutionens aktuelle beboersammensætning og målsætning? pt. er pigeafdelingens beboersammensætning på: 15,15,16,16, og 17½ år. Børneafdelingen er beboere sammensætning således: 13,13,13,14,14,14,14 år. 3 drenge og 3 piger. Udslusning afdelingen i det lille blå hus er på: 16 + 17 år drenge. En dreng på 16 år er pt. hos en fåreholder familie i Igaliku pga. han har haft behov for komme lidt væk fra byen og sin problemer med hash. Umiddelbart er det fin nok, der er 9 ansatte på hver afdeling samt 2 faste vikar. Lektiehjælpsordning er også etableret. Målsætningen går meget på nærhed og omsorg med faste trygge rammer for beboerne. Hvordan går arbejdet med særlige indsatsområder? Hvilke husregler findes på institutionen, og overholdes disse? Hvis ikke, hvordan sanktioneres disse? Foreligger der halvårsrapportering / handleplan? Angerlarsimaffik Akilliit har indgået samarbejde med en fåreholder familie, som benyttes af og til forbindelse med beboerne. Pt. er der 1 beboer på 16 år, som opholder sig hos en fåreholder familie pga. misbrugsproblemer og han havde behov for komme væk fra fristelserne i byen. Der er hus regler for hvordan man skal agere som beboer på institutionen, hvor man dels skal respektere medbeboerne, medarbejdere, indgå i huset og deltage i deres fællesaktiviteter. Derudover er der hjemkomsttidspunkter for beboerne. Til daglig skal alle være stået op 08.00, og når beboeren skal i skole skal man være oppe kl.07.00. Seneste skal alle beboer været stået op kl.10.00. Under tilsynet var 4 beboer på børneafdelingen ikke stået op, og sov langt hen på formiddagen, trods de skulle i skole. Medarbejderen der var på vagt den dag kunne ikke får dem op. Normalt er der ikke udgang når beboeren ikke har været i skolen. Ja, der bliver udarbejdet halvårsrapporter.
Aflægger institutionen årsberetning? Hvorledes fungerer samarbejdet med Den Centrale Venteliste? Hvorledes fungerer ind og udskrivningsprocedurer? Nej, institutionen er fejlagtigt blevet informeret, at der ikke behøves at udarbejdelse af årsrapport da det er en selvejende institution. Institutionen er nu bekendt med at der skal aflægges årsrapport hvert år. Der er ingen samarbejde med Den Centrale Venteliste pga. det er selvejende institution. I tæt samarbejde med visitationsudvalg der består af 4 medlemmer, forstander, afdelingsleder, 1 fra skolen, 1 fra PPR/ eller socialforvaltningen. Akilliit har udarbejdet forretningsorden for visitationsudvalget som følges både ved ind/udskrivninger. Hvorvidt er stillinger besat af kvalificeret personale? Svarer belægningen til institutionens ressourcer? Der er ingen uddannede pædagoger ansatte på Akilliit. Lederen er eneste med relevant uddannelse bag sig da hun er uddannet skolelærer og cand.pæd. psyk. Resten er anderledes kvalificeret og har andre uddannelser på sig. såsom: HK, maskinsnedker, socialmedhjælper, tømrer elektronikmekaniker, fåreholder uddannet, automekaniker, ufaglærte der har prøvet lidt af hvert med arbejde med børn og unge, såsom tidligere Illu Paarsivik, daginstitutioner, miljøarbejdere. Umiddelbart er tilsynets vurdering, at stillingerne ikke er besat af kvalificeret medarbejdere. Det er ansat 9 personale på hver afdeling, det vil sige 9 på pigeafdelingen og 9 på børneafdelingen samt udslusningen sammen. Institutionen modtager mange gange behandlingskrævende børn og unge, som i høj grad har behov for hjælp til at bearbejde mange traumatiske oplevelser og skader ifølge af massiv omsorgssvigt gennem opvæksten. I betragtning af belægning på Akilliit må man konstatere institutionens ressourcer ikke svarer til belægningen da der ikke er uddannede pædagoger ansat.
Institutionens fysiske rammer Fællesarealer (inde- og udendørs) Bad og toiletforhold Værelser/egne boliger Muligheder for fritidsaktiviteter et er at vurdere institutionens fysiske rammer i forhold til det pædagogiske arbejde og beboernes trivsel. Angerlarsimaffik Akilliit består af 4 afdelinger placeret hver for sig. Administrationen hvor forstander og personale- økonomichefen samt ½ kontorfuldmægtig har til huse i separat lejet stort hus. Huset fremstår meget flot både indefra og udvendigt. Lejeaftalen startede i maj 2011, pga. den forrige var ramt af skimmelsvamp. Pigeafdelingen ligger et stykke vej fra kontoret i stort hus som virker nyt og velholdt udefra. Der er i alt 5 beboer værelser, der er plads til 5 piger og alle har deres eget værelse. Huset er i 2 etager, på første sal er der 3 beboerværelser, 1 personalerum, toilet og bad faciliteter, køkken og stue samt gang og entre. Kælderen består af 2 beboerværelser, toilet, stort depotrum samt vaskerum. Der findes en dør ud, den er dog aflåst pga. den har været benyttet som flugtvej af beboerne. Der er en trappe op til første sal. Den ene beboer værelse fremstår lidt koldt og der oplyses, at der trækker meget fra gulvet og vinduet specielt når det bliver koldt om vinteren. Børneafdelingen, er placeret længere væk i separat blå gammelt træhus som tidligere har været Illu Paarsivik hus, som kommunen har overdraget til Angerlarsimaffik Akilliit. Udvendigt virker huset gammelt og slidt, der er en lang trappe op mod huset som umiddelbart kan være farlig og glat specielt når det bliver mørkt. Ved indgangen er der entre og 4 beboer værelser hvor børnene bor 2 og 2 sammen i køjesenge, samt 1 beboer værelse hvor kun 1 bor. Derudover er der toilet og badrum, og en lille depot rum. På første salen er stuen+ køkken, samt personale rum, som benyttes som kontor også. Der findes aflåst skab hvor evt. medicin og andre værdiggenstande bliver opbevaret. Stuen findes sofagrupper og spisebord og tv, diverse spil som er rådighed for beboerne i dagligdagen. Fysiske rammer er ikke gode, huset er gammelt og ikke hensigtsmæssigt som anbringelsessted og døgninstitution for børn og unge.
Tilrettelæggelse af den samlede indsats over for beboeren Hvordan arbejdes der med institutionens overordnede målsætning i det daglige arbejde? Hvilke pædagogiske metoder og indfaldsvinkler arbejdes der med? Og hvilke holdninger er der bag? Udslusningsafdeling er placeret i separat lille hus og tæt på børneafdelingen, der bor 2 unge drenge i alderen 16 og 17 år. Huset er utroligt slidt og meget lille ude fra. Trappen op mod huset er dårligt og ikke vedligeholdt. Ved indgangen til huset er der en lille entre, toilet (tørkloset) som stank meget. Stue og lille køkken ud i et. I stuen er der tv, diverse spil og computer som kan benyttes af beboerne i aftalt tidsrum i dagligdagen. Fysiske rammer i huset er indvendigt også meget slidt og gammelt. Der er en trappe op til loftet hvor der er 2 beboerværelser, samt en meget uhensigtsmæssigt tøj skab lige ved den stejle trappe. Huset er ikke egnet som sted for anbragte børn og unge. Det fysiske rammere er ikke længere tidssvarende og uegnet som anbringelsessted. Angerlarsimaffik Akilliit arbejder på at købe andet hus som er mere tidssvarende og bedre end det eksisterende huse som benyttes som anbringelsessted for b/u. et er at vurdere, om den samlede indsats er tilrettelagt hensigtsmæssigt over for beboeren. Angerlarsimaffik Akilliit giver rammer og struktur for anbragte børn og unge. Pædagogiske målsætninger f.eks. at give beboerne trygt hjem i faste rammer og struktur, udvikle beboerne til selvstændige mennesker, støtte dem til at opnå og starte på uddannelse. Og ikke mindst støtte dem til at få sig sunde fritidsinteresser. Angerlarsimaffik Akilliit har nedskrevet force omkring arbejdet med beboerne som er: nærhed og teamsamarbejde barnet i centrum anerkende samtaler mulighed for psykologisk udredning faste rammer og struktur udeliv (i hytte), på fåreholdersteder, vandreture, jagt og fisketure, mv. ferie til Island.
Hvordan er samarbejdet med de kommunale socialforvaltninger, daginstitutioner, skole, sundhedsvæsen og andre instanser? Samarbejdet med kommunerne kan være besværligt og tungt imellem. Kommune Kujalleq har ikke besvaret henvendelser i mange måneder, ellers har samarbejde med Kommuneqarfik Sermersooq været ok. Har der været klager fra samarbejdspartnere? Hvordan arbejdes der med handleplaner? Kommune Kujalleq socialforvaltning har indsendt klage til Departementets døgninstitutionsafdeling i september 2011. Klagen gik på, at kommunen var bekymret for børnene, som man mente færdes meget i byen og laver kriminalitet. Og at der ikke var faglærte personale til at varetage pasning og omsorgen for børnene på Akilliit. Nogle beboer har i starten klaget over stedet og mente det var fængsel, og at de har været sultne, men efterhånden er det blev bedre og beboerne er blevet glade for at være der. En forælder har også klaget over stedet, som mente at barnet var fejlplaceret. Qaasuitsup Kommune har klaget over manglende behandling og udarbejdelse af rapporter som aftalt inden anbringelsen.?????? Der udarbejdes og laves opfølgning på handleplaner løbende. Hvordan lægges der vægt på TFU? Angerlarsimaffik Akilliit har i samarbejde med miljøarbejdere i socialforvaltningen oprettet indsatsgruppe, hvor man samarbejder omkring beboerne og byens børn når der opstår problemer der vedkommer alle i kommunen. Angerlarsimaffik Akilliit har efterfølgende indkaldt kommunen og indgået tættere samarbejde.
Beboerens trivsel og dagligdag af stemning på institutionen Hvordan er kontakten mellem beboerne og personale? et er at vurdere, hvordan beboerne trives på institutionen og om dagligdagen fungerer hensigtsmæssigt. Stemningen på pigegruppen er god, ved tilsynet er næsten alle tilstede, undtagen 1 der var i skole. Pigerne virkede glade og imødekommende under tilsynet. Hvor der også var lejlighed til samtale med 3 af dem i deres værelser uden personalets tilstedeværelse. I børnegruppen var der 4 børn der lå og sov stadigvæk om formiddagen kl. ca. 09.45 trods de skulle have været i skole. En ansat der var til stede ved besøget, oplyste at han ikke kunne får beboerne op så de fik bare lov til at sove. Han sad på kontoret og virkede umiddelbart ikke særlig engageret under tilsynets besøg. På udslusningen var 1 beboer hjemme, han virkede glad og imødekommende under vores besøg. Han fortalte at han arbejder som pedelmedhjælper til dagligt i ca. 6 timer om dagen hos institutionens pedel. Den anden beboer er under kriminalforsorgens samfundstjeneste og arbejder som medhjælper 2 timer dagligt ved kommunens værksted. Kontakten mellem beboer og personale virker generelt godt. Personalet virker åbne og rummelige i forhold til beboerne. Hvad synes beboerne om at være her? Hvordan ser en almindelig dag ud? (Dagsrytmer) De beboere vi fik snakket med under tilsynet, var alle glade for stedet, og generelt ikke noget at klage over. Eneste beboer som klage var fordi hun føler sig anderledes i pigegruppen, og synes indimellem de kan være svært at omgås de andre som skændes og bagtaler hinanden, da hun ikke selv er på den måde. Normal dagrytme er: Står op kl. 07.00 når børnene skal i skole. Senest kl10. skal alle være stået op. Pligterne ordnes hverdag, f.eks. vaske tøj, vaske gang, badeværelse, madlavning.
Beboerindflydelsen på institutionen Hvilke områder har beboerne indflydelse på? Hvordan? Er der beboerråd (børne- og ungeråd)? Hvem bestemmer over beboerens værdier? Hvordan udbetales det lommepenge, af hvem, hvor ofte og hvor meget? Har beboerne indflydelse på beslutninger der vedrører dem selv? Hvad gøres der hvis en beboer flygter fra institutionen? Inddragelse af pårørende i institutionen Hvordan fungerer samarbejdet med forældre, søskende og evt. andre pårørende? et er at vurdere, om beboerne har indflydelse på deres tilværelse, samt hvordan de ifølge modenhedskriterier medinddrages i beslutninger der vedrører deres eget liv. Beboerne er med til at bestemme indretning af værelserne. Er også med til at bestemme hvad maden skal være om lørdagen. 1 gang om ugen laves der grønlandsk mad. Der afholdes beboermøder hver onsdag hvor generelle ønsker drøftes. Der udarbejdes referater af møderne. Forstanderen, i samarbejde med de enkelte afdelinger.. Lommepengene udbetales onsdag og søndag. 100,-kr om onsdagen + 50,-kr om søndagen. Når beboerne har ordnet deres pligter på afdelingerne bliver lommepengene udbetalt efter kl.14.00. Beboerne får 800 kr. i tøjpenge pr. mdr. Institutionen køber selv alle hygiejniske ting (bind, tandpasta, sæbe) samt for aktiviteterne i huset. Lommepenge og tøjpenge går direkte til beboerne. Ja, normalt inddrages beboerne omkring forhold der vedrører dem. Personalet leder efter beboeren og kontakter steder hvor beboeren evt. kan opholde sig. Beboerne kommer frivilligt med når de findes. et er at vurdere, hvordan der samarbejdes med de pårørende. Der er generelt et godt samarbejde med forældrene og andre pårørende.
Hvor ofte er der kontakt til pårørende og hvordan er dette formaliseret? Mindst 2 gange ugentligt er der kontakt til pårørende eller andre i samarbejde med kontaktpersonen. Er pårørende orienteret om hvordan de kommer i kontakt med relevante ledere og medarbejder på institutionen? Har institutionen fået klager fra pårørende i det forløbne år og i forhold til hvad? Magtanvendelse på institutionen Bliver procedurerne vedr. magtanvendelse fulgt og hvordan håndterer institutionen magtanvendelser og indberetning heraf? Er der særlige problemstillinger, der giver anledning til magtanvendelse? Har der været episoder med magtanvendelse, der har givet anledning til særlige tiltag? Er samtlige ansatte bekendte med reglerne for magtanvendelse og hvordan udøves disse? Ja, pårørende er bekendt med telefon nummer og ringer også selv indimellem til institutionen. Ja, en forælder har klaget over stedet og institution hvor hendes barn skulle anbringes. et er at tilse, at bestemmelserne følges og procedurer overholdes, samt at der gribes ind, før problemerne udvikler sig. Angerlarsimaffik Akilliit ledelse oplyser, at man tager magtanvendelsesprocedure løbende op til personalemøderne. Det virker uklart hvorvidt det bliver fulgt og indberettet hver gang. Ja, der er en beboer i børnegruppen som giver specielt anledning til magtanvendelse for personalet. Drengen kræver meget opmærksomhed og styring fra personalet. Ja, f.eks. fast støtteperson på drengen både på skolen og institutionen. Nej, de ansatte som tilsynet fik snakket med virker til at være usikre på brugen af magtanvendelsesreglerne, og hvordan man skal forstår og udøve disse. Løbende og gennemgående drøftelse af reglerne for brugen af dem. Departementet sender blanketter der skal bruges.
Sundhed, sygdom, medicinering og hygiejne Er der vejledninger om kost, motion og forbrugsvaner? Er beboerne med til at bestemme menu? Er beboerne med til indkøb og madlavning? Kan beboerne frit tage drikkevarer og frugt? Hvordan opbevares og håndteres medicin konkret på institutionen? et er at tilse, at bestemmelserne for medicinhåndtering følges og procedurer overholdes. Institutionen har aflåste medicinskabe. Der må ikke ryges på institutionen. Så vidt muligt skal alle beboer have mindst 1 fritidsinteresse i byen som de skal gå til. Ja, en gang ugentligt. Ja Ja I aflåst medicinskabe med kode. 1 beboer får lykkepille (truxal) og 1 får mod epilepsi. Personalet sikre sig at medicin bliver taget. Har personalet de fornødne kompetencer til at give medicin? Ja, så længe personalet bliver sat ind omkring medicin og hvordan de skal håndteres, må man sige der er de fornødne kompetencer. Har institutionen en seksualitetspolitik? Der er regel om, at beboerne ikke må være kærester på institutionen. Og når de har besøg ud fra skal de foregår med åbne døre til værelserne og man ikke opholde sig i sengen eller putte sig. Hvordan er rengøringsstandarden? Rengøringsstandarden er generelt god på alle afdelingerne. Hvem gør rent hvor og hvornår? Er der formuleret en misbrugspolitik på Beboerne og personalet. Nej, ikke decideret misbrugspolitik
institutionen? I hvilket omfang finder der misbrug sted af alkohol, hash, medicin snifning m.m.? Hvad gøres der for at begrænse evt. misbrug? Gives der tilbud om behandling for beboere og personalet? Hvem koordinerer behandlingen? Hos personalet er der ingen problemer med misbrug. Det er desuden forbudt, at komme på arbejde med tømmermænd. Hos beboerne har der været problemer med både alkohol og hash. Beboerne ryger meget cigaretter, hash forbrug hos beboerne har været problem og været skjult, som har været svært at tage hånd om. En personale er rygestopinstruktør og skal holde rygestop for både beboere og personale. De store piger drikker nogen gange. Taler med beboerne om det og laver oplysning omkring snifning, og laver nogen gange hyttetur med beboerne. Nej, men ledelsen arbejder på, at får en misbrugsbehandler der kan lave TAPP (teenage power program)for beboerne. Institutionen. Hjælpemidler på institutionen Hvilke hjælpemidler benyttes på institutionen? Hvordan benyttes de? Hvordan sikres det, at beboerne har de nødvendige og relevante hjælpemidler, fx kommunikationsmidler, it, personlige hjælpemidler m.m.? et er at vurdere, om dagligdagen fungerer hensigtsmæssigt for beboeren. % - -
Personalet på institutionen Hvilke uddannelser / kompetencer har personalet og i hvilket omfang svarer disse til beboernes behov? Hvordan arbejdes der med uddannelse og kompetence-udvikling? et er at vurdere, om personalets kompetencer svarer til beboernes behov, og om personalet trives, herunder vurdere det psykiske arbejdsmiljø. Der er i alt 21 ansatte samt 2 faste vikar. Alle ansatte har decideret ikke pædagogisk uddannelse bag sig. Undtagen lederen der er uddannet lærer samt cand.pæd. psyk. Personalet er anderledes kvalificeret med andre uddannelser bag sig, og nogle har tidligere været miljøarbejder, været ansat i tidligere Illu Paarsivik. Uddannelsesmæssige baggrunde er: HK-er, postbetjent, maskinsnedker, social sundhedshjælper, elektronikmekaniker, maskinmontør, automekaniker samt ufaglærte. Ud fra personalemæssige kompetencer og uddannelsesmæssigt baggrunde, må det siges at det ikke er optimalt at der ikke er ansatte pædagoger eller andre med lignende uddannelser til at varetage og arbejde med børn og unge med så store vanskeligheder på Angerlarsimaffik Akilliit. Akilliit er en institution for børn og unge i alderen 12-18 år med store sociale og følelsesmæssige problemer, mange er dels vurderes som behandlingskrævende og skal faktisk have hjælp på mange områder for at kunne udvikle sig i positiv retning. Under tilsynet fik vi lejlighed til at snakke med nogle medarbejdere, som udtrykte at det kunne være ønskeligt, at børnene også fik hjælp til bearbejde deres problemer og fik hjælp løbende, da de selv ikke har det fornødne redskaber til at snakke med børn og unge kan det være svært imellem som medarbejdere. Institutionen arbejder meget på, at der skal tilbydes løbende kurser for medarbejderne, der har f.eks. været kursusforløb for medarbejderne i 2 moduler på i alt 60 timers kursusforløb omkring arbejde med børn og unge på institutioner. Kurset har været positivt for medarbejderne. Derudover har der været kurser indenfor arbejdsmarkedskursus, pædagogik & idræt, konflikthåndtering.. Hvordan fungerer arbejdstilrettelæggelsen, og hvad Arbejdstilrettelæggelsen er god, personalet inddrages i arbejde og ved udarbejdelse af
synes ledelse, medarbejdere og beboere om den? vagtskemaer. 1 gang om måneden er der handleplansmøde, personalemøder for hvert hus samt for hele personalegruppen. Ledermøder hver fredag. Personalet arbejder i hold og børnene ved altid hvem der har vagt. Hvordan håndteres sprogforskelle og planlægger institutionen vagtplaner med hensyntagen til sprogforskelle? Tilbydes medarbejderne supervision og foregår der MUS samtaler? Alle ansatte er grønlandstalende. Der tilbydes supervision for medarbejderne og de kan altid få supervision hos lederen. Nogle medarbejder ser helst at det er en udefra som afholder supervision for personalet, da det nogle gange kan være svært at få alt frem under supervision når det er lederen der skal supervisere. Der har lige været afholdt MUS samtaler, hvor det kom frem, at der er stort ønske om supervision. Benytter institutionen sig af bistand fra Departementets psykologer, konsulenter, økonomiske rådgivere o.l.? Hvordan fungerer det? Hvordan vurderes det generelle psykiske arbejdsmiljø af henholdsvis ledelsen og medarbejderne og hvordan er personalegennemstrømning og sygefravær? Hvordan håndteres uenigheder og samarbejdsproblemer? Foreligger der ArbejdsPladsVurdering? Nej, da det er selvejende institution er der ikke formaliseret bistand. Generelt psykisk arbejdsmiljø på Akilliit virker til at være god og tillidsfuldt mellem medarbejder og ledelsen. Ved direkte henvendelse til vedkommende. Det er forbudt, at bagtale hinanden. Medarbejderne ved godt de kan henvende sig til lederen ved behov. Nej, men det er på vej. Har der været tjenstlige påtaler og på hvilken baggrund? Ja, tjenestesamtaler pga. udeblivelser, 1 anmeldt pga. krænkelse af beboer som nu er dømt. Flere er fyret pga. dels udeblivelser pga. druk.
Hvilke ledelsesformer kendetegner døgninstitutionen generelt? Opfølgning fra tidligere tilsyn Generel vurdering Råd og vejledning Henstilling Ledelsesformen virker flad og åben dialog mellem ledelse og medarbejderne og teamorienteret. Personalet får alle sammen kontrakter ved ansættelsen og pension. Personalehåndbog der er tilgængelig for alle medarbejderne. Angerlarsimaffik Akilliit er fuld gang med, at etablere sig og frigør sig fra tidligere Illu Paarsivik (ry). Ledelsen er nået rigtigt langt med de overordnede målsætninger og organisatoriske strukturer på institutionen. Der er god og solidt samarbejde med bestyrelsen. Det er mærkbart, at arbejde tager udgangspunkt i barnet i centrum og det bedste for børnene. Institutionen er i gang med at købe andet hus, da de eksisterende huse ikke er egnet og tidssvarende længere, og for at samle beboerne tættere sammen. Angerlarsimaffik Akilliit modtager behandlingskrævende børn og unge, og mange af de anbragte børn har behov for behandling og pædagogisk støtte og hjælp til at udvikle sig og blive i stand til at kunne klare sig bedre. Personalemæssige ressourcer med relevante uddannelser og baggrunde mangler på institutionen der kan varetage den pædagogisk arbejde med børnene, der realt har behov for hjælp til at tackle og bearbejde mange gange traumatiske baggrunde med omsorgssvigt, seksuelle overgreb, vanrøgt m.m. af uddannede pædagoger eller andre relevante uddannede. Satse på ansatte medarbejdere med relevante uddannelser bag sig. Personalehåndbog udarbejdes og bruges som redskab for alle ansatte. Løbende temadage for medarbejdere omkring relevante områder for pædagogisk arbejde med børn og unge. Påbud