VEJLEDNING OM MAGTANVENDELSE PÅ VOKSENOMRÅDET I LEJRE KOMMUNE

VEJLEDNING OM MAGTANVENDELSE PÅ VOKSENOMRÅDET I LEJRE KOMMUNE

1. Overordnet om magtanvendelse... 3 2. Alarm- eller pejlesystemer samt særlige døråbnere... 5 3. Fastholdelse... 8 4. Tilbageholdelse i boligen m.v.... 11 5. Anvendelse af beskyttelsesmidler... 13 6. Optagelse i særlige botilbud uden samtykke... 16 7. Vejledning til indberetning og ansøgning om godkendelse af magtanvendelse... 19 8. Klagemuligheder... 21 2

1. Overordnet om magtanvendelse Formålet med Servicelovens regler om magtanvendelse er at begrænse magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten til det absolut nødvendige. Magtanvendelse efter Serviceloven kan bestå i: Anvendelse af personlige alarm- eller pejlesystemer, særlige døråbnere Fastholdelse for at undgå personskade Fastholdelse i personlige hygiejnesituationer Tilbageholdelse i boligen Anvendelse af beskyttelsesmidler Optagelse i særlige botilbud uden samtykke Denne vejledning og det tilhørende skemamateriale skal anvendes til registrering, indstilling og indberetning i forhold til reglerne om magtanvendelse i Serviceloven. Skemamaterialet er tilgængeligt på Lejre Kommunes hjemmeside under menuen service / handicapområdet / magtanvendelse overfor voksne. Anvendelsesområde Materialet skal finde anvendelse på kommunens handicap-, ældre- og psykiatriområde samt på botilbud, der drives efter Servicelovens 107 og 108, og hvor det er Lejre Kommune, der er godkendelses- og tilsynsførende myndighed. Bestemmelserne i denne vejledning omfatter personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsniveau. Der skal foreligge den fornødne faglige dokumentation for den nedsatte psykiske funktionsevne. Personen skal enten modtage praktisk hjælp, pleje eller socialpædagogisk hjælp efter Serviceloven, eller være berettiget til at modtage denne hjælp. Tvangsforanstaltninger skal altid indskrives i den pågældende borgers pædagogiske plan eller plejeplan. Snitflader til andre lovområder Magtanvendelse i form af eksempelvis fastholdelse i forbindelse med sundhedsfaglig virksomhed (tandpleje, sygehusbehandling, medicinering, blodprøvetagning mv.) er omfattet af Sundhedsloven og hører således ikke ind under Servicelovens retningslinjer vedr. magtanvendelse. Samtykke Et gyldigt samtykke som en lovlig begrundelse til at varetage et andet menneskes anliggender forudsætter, at den, der samtykker, har handleevnen i behold og kan overskue, hvad samtykke indebærer, samt er i stand til at give sin mening til kende. Et gyldigt samtykke kan foreligge i form af: Et udtrykkeligt samtykke, hvor der gives udtryk for, at man er indforstået med den pågældende handling Et stiltiende samtykke, hvor den enkeltes signaler og opførsel må tolkes således, at der foreligger et samtykke. For personer med nedsat psykisk funktionsevne kræves det, at man har et godt kendskab til den pågældende person. 3

Et samtykke omfatter aldrig passivitet: Der er ikke tale om et gyldigt samtykke, hvis en person ikke er i stand til verbalt eller non verbalt at give udtryk for sine ønsker/meninger. 1 Principper for magtanvendelse Forud for enhver form for magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten gælder at: Indgrebene må aldrig erstatte omsorg, pleje og socialpædagogisk bistand Det skal være forsøgt, hvad der er muligt for at opnå personens frivillige medvirken Den mindst indgribende foranstaltning skal anvendes frem for en mere indgribende og foranstaltningen skal stå i et rimeligt forhold til det ønskede resultat Indgrebet skal udøves så skånsomt og kortvarigt som muligt, og med størst mulig hensynstagen til den pågældende og andre tilstedeværende, således at der ikke forvoldes unødig krænkelse eller ulempe. Sagsbehandling / Myndighedsfunktion Myndighedsfunktion i Koncernsekretariat & Udvikling modtager samtlige indberetninger og ansøgninger om godkendelse af magtanvendelse. Myndighedsfunktionen foretager en konkret vurdering af samtlige indberetninger og ansøgninger. Grundlæggende vurderes den enkelte indberetning og ansøgning i forhold til de ovenstående overordnede principper for magtanvendelse. Hvorvidt der fra myndighedsfunktion kræves mere dokumentation og eventuelt en handleplan afhænger blandt andet af voldsomhed i hændelse og hyppighed. Som udgangspunkt skal der udarbejdes en handleplan, når der ansøges om godkendelse af magtanvendelse. Myndighedsfunktion skal i forbindelse med afgørelse give tilbagemelding til indberettende tilbud. Såfremt borger har anden handlekommune end Lejre Kommune fremsendes indberetning eller ansøgning til afgørelse til handlekommunen. Myndighedsfunktion registrerer og vurderer forinden indberetning med henblik på eventuel opfølgning jf. kommunens generelle tilsynsforpligtigelse. Myndighedsfunktion vedr. magtanvendelse varetages i Koncernsekretariat & Udvikling, Møllebjergvej 4, 4330 Hvalsø. Kontakt på email; koncernsekretariatet@lejre.dk 1 Brug af personlige alarmer og pejlesystemer overfor personer, hvis nedsatte psykiske funktionsevne er en følge af en erhvervet fremadskridende mental svækkelse, (demenslidelse), er undtaget fra de særlige regler om beslutning om magtanvendelse i situationer, hvor der foreligger passivitet. (Servicelovens 125, stk. 2) 4

2. Alarm- eller pejlesystemer samt særlige døråbnere Hvad siger loven? Lov om social service 125 125. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at anvende personlige alarm- eller pejlesystemer for en person i en afgrænset periode, når: stk. 2 1) der er risiko for, at personen ved at forlade bo- eller dagtilbuddet udsætter sig selv eller andre for at lide personskade, og 2) forholdene i det enkelte tilfælde gør det påkrævet for at afværge denne risiko For personer, hvor den nedsatte funktionsevne, jf. 124 a, er en konsekvens af en erhvervet mental svækkelse, der er fremadskridende, kan anvendelse af personlige alarm- og pejlesystemer iværksættes, med mindre den pågældende modsætter sig dette. Hvis personen modsætter sig anvendelsen af et personligt alarm- eller pejlesystem, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om anvendelsen heraf, jf. stk. 1. Afgørelsen efter 2. pkt. kan gøres tidsubegrænset. Stk. 3 Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at anvende særlige døråbnere ved yderdøre for en eller flere personer i en afgrænset periode, når: 1) der er nærliggende risiko for, at en eller flere personer ved at forlade bo- eller dagtilbuddet udsætter sig selv eller andre for at lide væsentlig personskade, og 2) forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet for at afværge denne risiko og 3) lovens øvrige muligheder forgæves har været anvendt Stk. 4. Hvis foranstaltninger efter stk. 3 iværksættes, skal der af hensyn til beboernes frie færden opsættes en døralarm, som sikrer, at beboere, der ikke selv kan betjene den særlige døråbner, får den nødvendige hjælp hertil. Beboere, der er omfattet af foranstaltningen efter stk. 3, vil således alene kunne tilbageholdes, hvis bestemmelsen i 127 samtidig hermed finder anvendelse. Vejledning i forhold til loven Bestemmelsen finder anvendelse i tilfælde, hvor der er dokumenteret risiko for at pågældende borger udsætter sig selv eller andre for at lide personskade ved at forlade boligen og hvor forholdene påkræver at anvende alarm- eller pejlesystemer for at afværge risikoen. Risiko for personskade: Vurderingen skal foretages ud fra et kendskab til den enkelte person og de forhold, der er gældende på stedet. Det kan f.eks. være trafikale eller geografiske forhold, hvor følgerne af at forlade boligen kan være påkørsel, forfrysninger, fald i søer m.m. Risikoen skal være dokumenteret. Det kan f. eks være en beskrivelse af, at personen tidligere har forladt boligen og ikke haft forståelse for eksempelvis de trafikale forhold. 5

Det er ikke tilstrækkeligt, at vi har en formodning om, at personen måske vil forlade boligen, og derved udsætte sig for en risiko. Hvis risikoen kan afværges på en mindre indgribende måde, skal dette vælges. For personer, hvor den nedsatte psykiske funktionsevne er en konsekvens af en erhvervet fremadskridende mental svækkelse, (demenslidelse) gælder mere lempelige regler for anvendelsen af personlige alarm- og pejlesystemer. Personlige alarm- eller pejlesystemer kan for denne målgruppe iværksættes, som led i den daglige omsorg og pleje med henblik på at foranstaltningen kan bidrage til tryghed for den pågældende, når han eller hun færdes uden for hjemmet. Det vil sige at krav om dokumentation af risiko er mere lempelige for denne målgruppe. Formål er at bidrage til at pågældende kan opretholde sin bevægelsesfrihed og samtidig forhindre, at vedkommende forvilder sig bort og dermed udsætter sig for fare. Hvis borgeren forholder sig passivt overfor foranstaltningen betragtes brug af alarm- og pejlesystemer i disse situationer ikke som magtanvendelse. Der er i sådanne tilfælde først tale om magtanvendelse såfremt personen direkte modsætter sig indgrebet. Hvis en person med demens modsætter sig at bære et personligt alarm- eller pejlesystem, vil eventuel afgørelse om, at pågældende alligevel skal udstyres med et sådant, skulle træffes på baggrund af ansøgning til myndighedsfunktion i Koncernsekretariat & Udvikling. Afgørelse vil kunne træffes uden tidsbegrænsning. Alarm- eller pejlesystemer samt særlige døråbnere Hvad kan det være? Alarmsystemer: Chip/sensor (f.eks. en chip i tøjet) Ringemåtte/trædemåtte Dørklokke Pejlesystemer: GPS Særlige døråbnere: Dobbelte dørgreb Dobbelttryk for åbning Hvad kan det ikke være? Egentlige overvågningssystemer, som f.eks. video Kodelåse, som forudsætter indtastning af en særlig kode, for at døren kan åbnes Egentlig aflåsning af døren med henblik på at tilbageholde beboeren i boligen. Der er dog intet til hinder for, at hoveddøre aflåses indefra, som man normalt gør. Det er også tilladt at aflåse andre og mindre centralt placerede udgangsdøre, f.eks. altandøre. Hvad gør jeg, hvis jeg iværksætter tiltag i relation til fastholdelse, 125? Hvis borgeren accepterer tiltag i relation til 125? Drøft tiltag med kolleger og nærmeste leder Drøft situationen med nærmeste pårørende og eventuel værge Noter forslag til tiltag i handleplan/plejeplan Udfyld ansøgning (skema 4) samt faglig handleplan (skema 5) 6

Ansøgning sendes til myndighedsfunktion på området i Koncernsekretariat & Udvikling. Hvad sker der så videre? Da der i disse sager ikke kræves en godkendelse, idet borger accepterer foranstaltning, begrænser myndighedsfunktionens rolle sig til at registrere anvendelsen med henblik på at sikre overblik over den generelle anvendelse i kommunen. Myndighedsfunktion afholder et årligt møde med demenskoordinator med henblik på opsamling på disse sager. Hvis borgeren forholder sig passiv i relation til 125? Drøft tiltag med kolleger og nærmeste leder Drøft situationen med nærmeste pårørende og eventuel værge Noter forslag til tiltag i handleplan/plejeplan Udfyld ansøgning (skema 4) samt faglig handleplan (skema 5) Hvad sker der så videre? Nærmeste leder eller demenskoordinator sender ansøgning til myndighedsfunktion i Koncernsekretariat & Udvikling, som træffer afgørelse i sagen (kun borgere med demenslignende lidelse). For personer, der ikke er omfattet af den personkredsbegrænsning, der fremgår af Servicelovens 125, stk. 2 f.eks. udviklingshæmmede, kan foranstaltningen kun iværksættes for en tidsbegrænset periode. Eventuel efterfølgende klage skal behandles i Det Sociale Nævn. Herefter registreres og indberettes alene de tilfælde, hvor borgeren enten yder aktiv modstand i forhold til magtanvendelsen eller hvor personalet griber aktivt ind i forhold til borgeren (skema 1). Anvendelsen af magt skal begrænses til de tilfælde, hvor anvendelsen er påkrævet for at afværge en risiko for personskade. Hvis risikoen kan afværges på en mindre indgribende måde, skal dette vælges. Hvis tiltag iværksættes mod borgerens vilje i relation til 125? Drøft tiltag med kolleger og nærmeste leder Drøft situationen med nærmeste pårørende og eventuel værge Noter forslag til tiltag i handleplan/plejeplan Udfyld ansøgning (skema 4) samt faglig handleplan (skema 5), som sendes til myndighedsfunktion i Koncernsekretariat & Udvikling. Hvad sker der så videre? Hvis der er tale om en borger med demenslidelse jf. 125, stk. 2, træffer myndighedsfunktion i Visitation & Bestiller beslutning i sagen. Afgørelsen kan indbringes for Det Sociale Nævn. For personer, der ikke er omfattet af den personkredsbegrænsning, der fremgår af Servicelovens 125, stk. 2, f.eks. udviklingshæmmede, skal sagen efter indstilling fra kommunen behandles i Det Sociale Nævn. Myndighedsfunktion i Koncernsekretariat & Udvikling vejleder om behandling i Det Sociale Nævn mv. Ved klage over nævnets beslutning skal sagen vurderes i Den Sociale Ankestyrelse. Foranstaltningen kan i disse tilfælde kun iværksættes for en tidsbegrænset periode. Såfremt foranstaltning godkendes skal alene de tilfælde registreres og indberettes, hvor borgeren enten yder aktiv modstand i forhold til magtanvendelsen eller hvor personalet griber aktivt ind i forhold til borgeren (skema 1). Der vil i disse tilfælde være tale om en tilbageholdelse jf. 127. 7

3. Fastholdelse Hvad siger loven? Lov om social service 126 126. Kommunen kan træffe afgørelse om at anvende fysisk magt i form af at fastholde en person eller føre denne til et andet opholdsrum, når: der er nærliggende risiko for, at personen udsætter sig selv eller andre for at lide væsentlig personskade, og forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet 126 a.: Kommunen kan undtagelsesvis for en afgrænset periode træffe afgørelse om at anvende fysisk magt i form af at fastholde en person, hvis dette må anses for en absolut nødvendighed for at udøve omsorgspligten i personlige hygiejnesituationer. Det skal samtidig gennem den faglige handlingsplan jf. 136 stk. 2 søges sikret, at magtanvendelse i personlige hygiejnesituationer i fremtiden kan undgås. Vejledning i forhold til loven Nærliggende risiko for væsentlig personskade: Væsentlig personskade kan være brækkede lemmer, tabte eller løse tænder, kvæstelser opstået efter grov fysisk vold, brug af skarpe genstande m.m. Væsentlig personskade kan også være forgiftningstilstande, forbrændinger og bid. Det er ikke tilstrækkeligt, at vi har en formodning om, at personen vil foretage sig noget, der kan udsætte personen selv eller andre for at lide væsentlig personskade. Der skal i situationen være en reel begrundet risiko for, at dette vil ske. Det er således ikke tilstrækkeligt, at en person skubber eller tjatter til en anden eller er kommet med verbale trusler. Absolut påkrævet: At indgrebet er absolut påkrævet for at undgå personskade indebærer, at den pågældende er insisterende og vedholdende i sin udtryksform. Alle andre, og mindre indgribende metoder og midler skal have vist sig nyttesløse, ligesom pågældende ikke viser tegn til at ville ændre adfærd. Da bestemmelsen omhandler indgreb i akutte situationer, er den konkrete vurdering af, hvornår der er behov for at fastholde eller føre til et andet rum, i sagens natur af en anden og mere akut karakter, end de overvejelser man skal igennem i relation til indgreb efter bestemmelserne i 125, 127, 128 og 129. Fastholdelse i hygiejnesituationer: Fysisk magt i disse situationer vil kunne tillades i en tidsperiode på indtil 3 måneder, men vil senere kunne forlænges, hvis den pågældendes tilstand senere forværres eller den psykiske funktionsevne nedsættes på ny. Omsorgspligten skal dog ses i lyset af Servicelovens grundlæggende udgangspunkt om, at det er frivilligt om man vil modtage hjælp. Derfor handler det om den enkeltes selvbestemmelsesret set i lyset af vedkommendes værdighed. 8

I hygiejnesituationer handler det om at sørge for at varetage borgerens grundlæggende behov med respekt, herunder forholdet til personens selvværd og livsførelse. Fastholdelse Hvad kan det være? En person der er truende over for personalet eller andre beboere, og som kort forinden har været voldelig, holdes fast og evt. føres til et andet lokale, når det vurderes at der er en begrundet risiko for at den pågældende udsætter sig selv eller andre for personskade. Nødværge. Fastholdelse i hygiejnesituationer kan være i forbindelse med: Tandbørstning Barbering Hårvask, badning og tøjskift Klipning af hår og negle Skiftning af bleer og bind Plejning af hud Fjernelse af madrester i kindpose og mundhule Hvad kan det ikke være? Fastholdelse, der omfatter vold, såsom førergreb, slag og spark Føre personen til et andet lokale og efterfølgende låse døren Fastholdelse ved brug af hjælpemidler Hvad gør jeg, hvis jeg iværksætter tiltag i relation til fastholdelse, 126? Hvis der ikke er givet tilladelse til magtanvendelsen: Drøft hændelse med kolleger og nærmeste leder Drøft situationen med nærmeste pårørende og eventuel værge Noter hændelse i handleplan/plejeplan Udfyld registrering (skema 2) i samme vagt i samarbejde med kolleger eller nærmeste leder Aftal tidspunkt for en drøftelse af situationen i personalegruppen med nærmeste leder, med henblik på at undgå fastholdelse fremover Hvis drøftelse med kolleger, nærmeste leder samt pårørende værge fører til beslutning om at ansøge om godkendelse af magtanvendelse for en afgrænset periode i personlig hygiejne situationer udfyldes ansøgning (skema 4) samt udarbejdes faglig handleplan (skema 5). Hvad sker der så videre? Nærmeste leder videresender indberetning eller eventuel ansøgning og faglig handleplan til myndighedsfunktion i Koncernsekretariat & Udvikling, som behandler sagen. Afgørelsen kan indbringes for Det Sociale Nævn. Efterfølgende dialog om hændelsen og forebyggende tiltag med de implicerede medarbejdere gennemføres efter behov. I de tilfælde, hvor der er truffet afgørelse om, at det er tilladt for en begrænset periode at anvende fysisk magt i personlige hygiejnesituationer, bør personalet få supervision af en socialfaglig konsulent (f.eks. demenskoordinator), så der udvikles og indarbejdes metoder til den faglige handleplan for, hvordan hygiejnen kan gennemføres uden magtanvendelse. 9

Hvis der allerede er givet tilladelse til magtanvendelsen (kun magtanvendelse i hygiejnesituationer): Tilfælde, hvor borgeren enten yder aktiv modstand i forhold til magtanvendelsen eller hvor personalet griber aktivt ind i forhold til borgeren registreres og indberettes i skema 1. Det forudsættes at der er et løbende fokus på at undgå magtanvendelse og at andre metoder til at fremme hygiejneforholdene løbende overvejes. 10

4. Tilbageholdelse i boligen m.v. Hvad siger loven? Lov om social service 127 127. Kommunen kan træffe afgørelse om at anvende fysisk magt i form af at fastholde en person for at forhindre denne i at forlade boligen eller for at føre denne tilbage til boligen, når: der er nærliggende risiko for, at en eller flere personer ved at forlade bo- eller dagtilbudet udsætter sig selv eller andre for at lide væsentlig personskade forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet for at afværge denne risiko lovens øvrige muligheder forgæves har været anvendt stk. 2: Kommunen træffer afgørelse om, for hvilken periode tilbageholdelse i boligen kan anvendes, og vurderer løbende, om en mindre indgribende foranstaltning kan anvendes. Vejledning i forhold til loven Boligen omfatter foruden den individuelle bolig også de fælles opholdsområder i tilknytning til boligen. Absolut påkrævet: Tilbageholdelse i boligen skal begrænses til de tilfælde, hvor anvendelsen er påkrævet for at afværge en nærliggende risiko for væsentlig personskade. Hvis risikoen kan afværges på en mindre indgribende måde, skal dette vælges. Det afgørende er således ikke det, at personen vil gå, men de synliggjorte risici, der er forbundet med at gå på tidspunkter, hvor der ikke er mulighed for ledsagelse. Nærliggende risiko for væsentlig personskade: Vurderingen skal foretages ud fra kendskab til den enkelte person og de forhold, der er gældende på stedet. Det kan f.eks. være trafikale eller geografiske forhold, hvor følgerne af at forlade boligen kan være påkørsel, forfrysninger, fald i søer m.m. Risikoen skal være dokumenteret. Det kan f.eks. være en beskrivelse af, at personen ofte har forladt boligen og/eller vedvarende udtrykker ønske om at forlade boligen. Det er ikke tilstrækkeligt, at vi har en formodning om, at personen måske vil forlade boligen og derved udsætte sig selv eller andre for at lide væsentlig personskade. Der er ikke lovligt at føre personen tilbage til et lokale med låst dør. Fysiske indgreb i form af at føre en person tilbage skal kombineres med tryghedsskabende initiativer m.v. og forudsætter således altid, at der er personale eller andre tilstede, som kan yde denne hjælp. Afgrænset periode: Kommunens beslutning skal indeholde oplysninger om, for hvilken periode tilbageholdelsen skal anvendes. Der kan f.eks. være tale om en kortere periode i forbindelse med tilvænning til ændret medicinering, til ændrede ydre forhold eller en ganske kort venteperiode i forbindelse med, at Det 11

Sociale Nævn har truffet afgørelse om optagelse i et særligt botilbud uden samtykke, i det omfang betingelserne i øvrigt er opfyldt. Tilbageholdelse i boligen Hvad kan det være? At personalet eller andre kan tilbageholde en person, når man - eventuelt ved hjælp af alarmsystem - bliver opmærksom på, at personen har forladt boligen eller er ved at forlade boligen, og dermed bringer sig i en farefuld situation. Hvad kan det ikke være? Tilbageholdelse, der omfatter vold. Egentlig aflåsning af døren med henblik på at tilbageholde beboeren i boligen. Der er dog intet til hinder for, at hoveddøre aflåses indefra, som man normalt gør. Det er også tilladt at aflåse andre og mindre centralt placerede udgangsdøre, f.eks. altandøre. Hvad gør jeg, hvis jeg iværksætter tiltag i relation til fastholdelse, 127? Hvis borgeren accepterer indgreb i relation til 127? Drøft indgreb med kolleger og nærmeste leder Drøft situationen med nærmeste pårørende og eventuel værge Noter indgreb i handleplan/plejeplan Aftal og noter for hvilken periode tiltag iværksættes Aftal tidspunkt for revurdering med nærmeste leder Hvis borgeren forholder sig passiv eller modsætter sig indgreb i relation til 127? Hvis der ikke er givet tilladelse til magtanvendelsen: Drøft indgreb med kolleger og nærmeste leder Drøft situationen med nærmeste pårørende og eventuel værge Noter indgreb i handleplan/plejeplan Registrer hændelse i skema 2 i samme vagt i samarbejde med kolleger eller nærmeste leder Aftal tidspunkt for en drøftelse af situationen i personalegruppen med nærmeste leder, med henblik på at undgå fastholdelse fremover Hvis det vurderes nødvendigt kan der ansøges om godkendelse af magtanvendelse i form af tilbageholdelse i sammenhæng med brug af alarm- og pejlesystemer for en afgrænset periode. (For nærmere info se afsnit vedr. Alarm- eller pejlesystemer samt særlige døråbnere) Hvad sker der så videre? Nærmeste leder videresender indberetning / ansøgning og faglig handleplan til myndighedsfunktion i Koncernsekretariat & Udvikling, som behandler sagen. Afgørelsen kan indbringes for Det Sociale Nævn. Myndighedsfunktion vejleder om behandling. Ved efterfølgende klage behandles denne i Den Sociale Ankestyrelse. Efterfølgende dialog om hændelsen og forebyggende tiltag med de implicerede medarbejdere gennemføres efter behov. Hvis der er givet tilladelse til magtanvendelsen i sammenhæng med brug af alarm- og pejlesystemer): Tilfælde, hvor borgeren enten yder aktiv modstand i forhold til magtanvendelsen eller hvor personalet griber aktivt ind i forhold til borgeren registreres og indberettes i skema 1. Det forudsættes at metoder til at undgå magtanvendelse løbende overvejes. 12

5. Anvendelse af beskyttelsesmidler Hvad siger loven? Lov om social service 128 128. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at anvende fastspænding med stofseler til kørestol eller andet hjælpemiddel, seng, stol eller toilet for at hindre fald, når der er nærliggende risiko for, at en person udsætter sig selv for at lide væsentlig personskade, og forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet. stk. 2: Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om, for hvilken periode de beskyttelsesmidler, som er omfattet af stk. 1, kan anvendes, og skal løbende vurdere, om en mindre indgribende foranstaltning kan anvendes. Vejledning i forhold til loven Bestemmelsen har navnlig praktisk betydning for personer, der foruden at have en nedsat psykisk funktionsevne også har en nedsat fysisk funktionsevne. Nærliggende risiko for personskade: Det er ikke tilstrækkeligt at have en formodning om, at den pågældende vil eller kommer til at foretage sig noget, der kan medføre, at han eller hun udsætter sig selv for at lide væsentlig personskade. Der skal derimod foreligge en konkret viden om, at den pågældende enten ofte har forsøgt at udføre handlinger, der kan indebære en risiko for fald og deraf følgende personskade, eller ofte plages af kramper, spasmer og lignende, som medfører risiko for væsentlig personskade. Væsentlig personskade kan bl.a. være brækkede lemmer, kraniebrud, hjernerystelse, tabte eller løse tænder m.v. Derimod kan f.eks. en mindre forstuvning i denne sammenhæng ikke opfattes som væsentlig personskade. Den væsentlige personskade skal dog individuelt vurderes ud fra den pågældendes helbredstilstand. Absolut påkrævet: Det følger af mindste-indgrebs-princippet, at beskyttelsesmidler ikke lovligt kan anvendes, hvis risikoen kan afværges ved brug af andre, og mindre indgribende metoder. Afgrænset periode: Kommunens beslutning skal indeholde oplysninger om, for hvilken periode beskyttelsesmidlet skal anvendes. Da behovet kan ændre sig i forhold til den enkeltes helbredstilstand, skal det løbende vurderes, om en mindre indgribende foranstaltning kan anvendes. Anvendelse af beskyttelsesmidler Hvad kan det være? En person med dårlig balanceevne og delvise lammelser eller hyppige spasmer kan f.eks. forhindres i at falde ned fra stol, seng eller toilet ved at anbringe gelændere, sengehest eller bord på kørestol. For personer med f.eks. stærkt nedsat muskelkraft, som ikke kan rette kroppen ud, kan det være 13

nødvendigt at bruge stofseler, for at disse personer overhovedet kan sidde i en kørestol. Beskyttelsen mod skade som følge af fald består i at spænde den pågældende fast til kørestolen, sengen, toilettet osv. med bløde stofseler. Selerne kan f.eks. placeres over brystet, om livet eller over benene. Hvis en person f.eks. har mistet evnen til at gå, men til trods herfor til stadighed forsøger at gå, med benbrud og andre skader til følge, vil man med hjemmel i bestemmelsen kunne anvende fastspænding som beskyttelse. Hvad kan det ikke være? Beskyttelsesmidler, der har til formål at spænde en person fast i en stol eller kørestol for at forhindre vedkommende i at gå. De kan heller ikke anvendes med det formål at begrænse mobiliteten, når den pågældende er utryg eller aggressiv. Hvad gør jeg, hvis jeg iværksætter tiltag i relation til fastholdelse, 128? Hvis borgeren accepterer tiltag i relation til 128? Drøft tiltag med kolleger og nærmeste leder Drøft situationen med nærmeste pårørende og eventuel værge Noter tiltag i handleplan/plejeplan Aftal og noter for hvilken periode tiltag iværksættes Aftal tidspunkt for revurdering med nærmeste leder Udfyld ansøgning (skema 4) og faglig handleplan (skema 5) Hvad sker der så videre? Nærmeste leder videresender ansøgning til myndighedsfunktion i Koncernsekretariat & Udvikling, som behandler sagen. Hvis borgeren forholder sig passiv i relation til 128? Drøft tiltag med kolleger og nærmeste leder Drøft situationen med nærmeste pårørende og eventuel værge Noter tiltag i handleplan/plejeplan Aftal og noter for hvilken periode tiltag iværksættes Udfyld ansøgning (skema 4) og faglig handleplan (skema 5) Hvad sker der så videre? Nærmeste leder videresender ansøgning til myndighedsfunktion i Koncernsekretariat & Udvikling, som behandler sagen Ved klage skal sagen videregives og behandles i Det Sociale Nævn Efterfølgende dialog om hændelsen og forebyggende tiltag med de implicerede medarbejdere efter behov. Hvis tiltag iværksættes mod borgerens vilje i relation til 128? Drøft tiltag med kolleger og nærmeste leder Drøft situationen med nærmeste pårørende og eventuel værge Noter forslag til tiltag i handleplan/plejeplan Udfyld ansøgning (skema 4) samt faglig handleplan (skema 5) Beslutningen skal forelægges Det Sociale Nævn, før tiltag iværksættes 14

Hvad sker der så videre? Nærmeste leder videregiver ansøgning til myndighedsfunktion i Koncernsekretariat & Udvikling, som vejleder om behandling i Det Sociale Nævn. Ved klage over nævnets beslutning skal sagen vurderes i Den Sociale Ankestyrelse 15

6. Optagelse i særlige botilbud uden samtykke Hvad siger loven? Lov om social service 129? 129. Kommunalbestyrelsen kan, jf. 131, indstille til Det Sociale Nævn at træffe afgørelse om, at en person, der modsætter sig flytning eller mangler evnen til at give informeret samtykke hertil, jf. dog stk. 2, skal optages i et bestemt botilbud efter denne lov, botilbud i boliger opført efter den nu ophævede lov nr. 378 af 10. juni 1987 om boliger for ældre og personer med handicap eller botilbud efter lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., når: 1) det er absolut påkrævet for, at den pågældende kan få den nødvendige hjælp, og 2) hjælpen ikke kan gennemføres i personens hidtidige bolig og 3) den pågældende ikke kan overskue konsekvenserne af sine handlinger og 4) udsætter sig selv for at lide væsentlig personskade og 5) det er uforsvarligt ikke at sørge for flytning stk. 2: For personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, jf. 124 a, der ikke modsætter sig flytning, men som mangler evnen til at give informeret samtykke til en flytning, og hvor den psykiske funktionsnedsættelse er en konsekvens af en erhvervet mental svækkelse, som er fremadskridende, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om optagelse i et bestemt botilbud, hvis kommunalbestyrelsens indstilling tiltrædes af den værge, statsforvaltningen har beskikket, jf. 131, når: 6) ophold i et botilbud med tilknyttet service er påkrævet for, at den pågældende kan få den nødvendige hjælp, og 7) det i det konkrete tilfælde omsorgsmæssigt vurderes at være mest hensigtsmæssigt for den pågældende stk. 3: Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan i ganske særlige tilfælde indstille til Det Sociale Nævn, at der træffes afgørelse om, at en person, der er optaget i et botilbud, som nævnt i stk. 1, og som mangler evnen til at give informeret samtykke, kan flyttes til en anden tilsvarende bolig, hvor omsorgen for personen kan varetages, selv om betingelserne i stk. 1, nr. 1-5, ikke er opfyldt, hvis det skønnes at være i den pågældendes egen interesse, herunder af hensyn til mulighederne for at den pågældende kan bevare tilknytning til sine pårørende. stk. 4: Det skal indgå i kommunalbestyrelsens vurdering efter stk. 1 og 2, hvis en eventuel ægtefælle, samlever eller anden pårørende ikke længere kan varetage den nødvendige hjælp samt opsyn i forhold til den pågældende. stk. 5: Kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk. 2 vil kunne påklages til Det Sociale Nævn efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Kan kommunalbestyrelsens indstilling ikke tiltrædes af den værge som statsforvaltningen har beskikket, jf. 131, indstiller kommunalbestyrelsen til Det Sociale Nævn at træffe afgørelse om optagelse eller flytning til et bestemt botilbud efter stk. 2. 16

Vejledning i forhold til loven Bestemmelsen finder anvendelse i tilfælde, hvor en person med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne bor i en almindelig bolig, lejebolig, andelsbolig eller ejerbolig - og det bliver uforsvarligt ikke at sørge for flytning til et botilbud mv. Bestemmelsen vil også skulle anvendes i situationer, hvor en person allerede er visiteret til et botilbud, men efterfølgende får behov, der ikke kan dækkes her. Absolut påkrævet for at give den nødvendige hjælp: At flytningen er absolut påkrævet for at yde den nødvendige hjælp indebærer, at hjælpen efter en konkret og faglig vurdering ikke kan ydes forsvarligt på en anden og mindre indgribende måde. Kan behovet opfyldes ved f.eks. at ændre boligens indretning, tilrettelægge hjemmehjælp og dagtilbud eller andre tilbud mere hensigtsmæssigt eller ved at stille hjælpemidler til rådighed, er flytningen ikke absolut påkrævet. Uforsvarligt at undlade flytning - væsentlig personskade, bevare kontakt til familie: Det er en betingelse, at pågældende ikke kan overskue konsekvenserne af sine handlinger og derfor udsætter sig for væsentlig personskade. Der kan f.eks. være tale om risiko for at brænde inde som følge af uforsvarlig omgang med ild eller elektriske installationer. Det kan være risiko for medicinforgiftning, fordi den pågældende ikke selv kan dosere medicin. Det kan være risiko for livstruende tilstande, fordi den pågældende ikke husker eller ikke vil tage livsvigtig medicin. Det kan være risiko for fysiske kvæstelser, fordi den pågældende foruden den nedsatte psykiske funktionsevne desuden har en nedsat fysisk funktionsevne. Risikoen skal være reel og ikke kun hypotetisk. Det vil sige, at der skal være en vis sandsynlighed for, at den pågældende kommer ud for væsentlig personskade. Hensynet til samlever eller ægtefælle skal også indgå i den samlede afvejning. Der kan ikke ske flytning alene med den begrundelse, at ægtefællen ikke længere magter at medvirke til pasningen af eksempelvis den demente i det fælles hjem. Der er alene tale om, at dette skal indgå som et element i vurderingen af, om der skal ske flytning uden samtykke. I en situation, hvor det skønnes i personens egen interesse at flytte til et andet egnet botilbud af hensyn til mulighederne for at pågældende og pårørende kan bevare tilknytningen til hinanden, kan der uden personens samtykke træffes afgørelse om flytning af pågældende person fra et egnet botilbud til et andet egnet botilbud. Dette gælder i situationer, hvor vedkommende mangler evnen til at give informeret samtykke. Der kan være tale om situationer, hvor den pårørende eller familien er flyttet bort fra den egn, hvor hovedpersonen er optaget i et særligt botilbud. Afgørelse Afgørelser efter stk. 1 og stk. 3: Afgørelser om optagelse i særlige botilbud uden samtykke efter 129, stk. 1 og 3, træffes af Det Sociale Nævn efter indstilling fra kommunen. Manglende samtykke omfatter både de situationer, hvor indgrebet sker mod pågældendes vilje, og de situationer, hvor den pågældende udviser passivitet. I sager om optagelse i særlige botilbud efter 129, stk. 1 skal kommunen sørge for, at personen under sagen får bistand fra en advokat til at varetage sine interesser. Afgørelser efter stk. 2: Afgørelser om optagelse i særlige botilbud uden samtykke efter 129, stk. 2, træffes af Det Sociale Nævn, hvis den beskikkede værge er uenig i kommunens indstilling om flytning. Hvad gør jeg, hvis jeg iværksætter tiltag i relation til optagelse i særlige botilbud, 129? 17

Hvis borgeren mangler evnen til at give informeret samtykke og ikke modsætter sig flytning i relation til 129, stk. 2? Optagelse i særligt botilbud uden samtykke er en stor indgriben i et menneskes selvbestemmelsesret, og det skal det sikres, at borgeren får beskikket en værge. På ældreområdet vil demenskoordinator typisk kende borger og pårørende, og vil derfor kunne bistå med råd og vejledning under en evt. flytning. Drøft situationen med kolleger og nærmeste leder Drøft situationen med nærmeste pårørende / værge Hvis der ikke i forvejen er en værge behandles spørgsmål om værgebeskikkelse af sagsansvarlig. Noter problemstillinger i handleplan/plejeplan Udarbejd handleplan (skema 5) Hvad sker der så videre? Bolig anvises via Visitation & Bestiller (ældreområdet) / Center for Job & Social (specialområdet) Demenskoordinator eller sagsbehandler orienterer myndighedsfunktion i Koncernsekretariat & Udvikling om sagen. Myndighedsfunktionens rolle er at vejlede og overvåge at sagen kører efter reglerne. Hvis værge er enig i kommunens indstilling kan flytning gennemføres og indberetning til myndighedsfunktion er ikke nødvendig. Hvis værge er uenig i kommunens indstilling skal sagen forelægges Det Sociale Nævn. Såfremt flytning kan gennemføres imod værges ønske efter afgørelse i Det Sociale Nævn, sendes indberetning (skema 3) til myndighedsfunktion i Koncernsekretariat & Udvikling senest med udgangen af den måned, hvor flytning er gennemført. Hvis tiltag iværksættes mod borgerens vilje i relation til 129, stk. 1 og 3? Optagelse i særligt botilbud uden samtykke er en stor indgriben i et menneskes selvbestemmelsesret, og det skal sikres, at borgeren får beskikket en advokat. På ældreområdet vil demenskoordinator typisk kende borger og pårørende, og vil derfor kunne bistå med råd og vejledning under en evt. flytning. Drøft situationen med kolleger og nærmeste leder Drøft situationen med nærmeste pårørende / værge Noter problemstillinger i handleplan/plejeplan Beslutningen skal forelægges Det Sociale Nævn, før tiltag iværksættes Hvad sker der så videre? Demenskoordinator eller sagsbehandler orienterer myndighedsfunktion i Sekretariat & Sundhed om sagen. Myndighedsfunktionens rolle er at vejlede og overvåge at sagen kører efter reglerne. Sagsansvarlig sørger for advokatbistand og behandling i Det Sociale Nævn. Ved klage over nævnets beslutning skal sagen vurderes i Den Sociale Ankestyrelse Såfremt flytning efter afgørelse i Det Sociale Nævn kan gennemføres, sendes indberetning (skema 3) til myndighedsfunktion i Koncernsekretariat & Udvikling senest med udgangen af den måned, hvor flytning er gennemført. 18

7. Vejledning til indberetning og ansøgning om godkendelse af magtanvendelse Skemaer til indberetning af magtanvendelse samt ansøgning om godkendelse af magtanvendelse er tilgængelige på Lejre Kommune hjemmeside. Indberetninger og ansøgninger fremsendes til myndighedsfunktion vedr. magtanvendelse, som varetages af konsulent i Koncernsekretariat & Udvikling, Møllebjergvej 4, 4330 Hvalsø. Kontaktes på e-mail koncernsekretariatet@lejre.dk Skema 1: registrering og indberetning af godkendt magtanvendelse efter Servicelovens 125, 126 a, 127 og 128. Omhandler personlige alarmer, pejlesystemer, særlige døråbnere, beskyttelsesmidler og tilbageholdelse i boligen samt fastholdelse i hygiejnesituationer. Indberetning af registrerede magtanvendelser på skema 1, skal ske én gang om måneden. Skemaet indsendes til myndighedsfunktion i Koncernsekretariat & Udvikling. Skema 2: registrering og indberetning af magtanvendelse efter Servicelovens 126, og andre tilfælde af magtanvendelse, som der ikke er givet tilladelse til. Omhandler fastholdelse herunder indgreb foretaget i nødværge eller som led i nødret samt al anden magtanvendelse dvs. indgreb som der ikke er givet tilladelse til, samt magtanvendelse foretaget med samtykke. Indberetning af registrerede magtanvendelser på skema 2, skal ske senest på 3. dagen efter magtanvendelsen har fundet sted. Skemaet indsendes til myndighedsfunktion i Koncernsekretariat & Udvikling. Skema 3: registrering og indberetning af optagelse i særlige botilbud, efter Servicelovens 129. Indberetning af registrerede magtanvendelser på skema 3 senest ved udgangen af den måned, hvor flytning er gennemført. Skemaet indsendes til myndighedsfunktion i Koncernsekretariat & Udvikling. Skema 4: Ansøgning om godkendelse af magtanvendelse efter Servicelovens 125, 126 a, 127 og 128. Skemaet indsendes til myndighedsfunktion i Koncernsekretariat & Udvikling. Skal bruges, hvor man for en afgrænset periode søger afgørelse om at kunne anvende fysisk magt, for at udøve omsorgspligten eller anvendelse af personlige alarmer, pejlesystemer, særlige døråbnere og beskyttelsesmidler. Sammen med ansøgning indsendes faglig handleplan (skema 5), hvoraf det fremgår, hvordan man i perioden vil arbejde på at begrænse magtanvendelsen til det absolut nødvendige og om muligt finde anden løsning. Ved ansøgning om tilladelse til fastholdelse i personlige hygiejnesituationer skal det fremgå, hvilket konkret hygiejneforhold, samt for hvilken periode afgørelsen skal gælde. Skema 5: Faglig handleplan i relation til magtanvendelse. Skema til udarbejdelse af en faglig handleplan. Herunder hvordan man i perioden vil arbejde på at begrænse magtanvendelsen til det absolut nødvendige og om muligt finde anden løsning. 19

Gældende for alle indberetninger: Registrering af magtanvendelse skal foretages straks og senest dagen efter, at episoden har fundet sted. Ved flere episoder af magtanvendelse over for den samme borger på én dag registreres disse i det samme skema. Det er vigtigt at indberetningerne er så udførlige, at de er forståelige for udenforstående. Man skal kunne danne sig et billede af længden og karakteren af f.eks. en fastholdelse, og hvad der udløste situationen. Alle indberetninger indsendes, med lederens kommentar. På baggrund af det indsendte materiale vurderer myndighedsfunktion i Koncernsekretariat & Udvikling, hvilken konkret opfølgning der skal foretages. 20

8. Klagemuligheder Klager over godkendelser og afgørelser indgives gennem den myndighed, der har truffet afgørelsen. Klage til det sociale nævn Klage over afgørelser vedr. magtanvendelse kan i henhold til Servicelovens 133, indbringes for det sociale nævn efter de almindelige klageregler i retssikkerhedslovens kapitel 10, dog således at klager over indgreb udført af ansatte hos private leverandører indsendes gennem kommunalbestyrelsen, som vurderer klagen efter proceduren i Retssikkerhedslovens 66. For at sikre at det sociale nævn kan efterprøve disse sager selvom den pågældende forholder sig passivt eller ikke er i stand til selv at klage, kan en pårørende eller en repræsentant indbringe klagen for det sociale nævn. Det kan fx være en ægtefælle, samlever, søskende, bisidder, advokat eller en værge, der på den pågældendes vegne sørger for, at sagen bliver indbragt for det sociale nævn. Klage til Ankestyrelsen optagelse i særlige botilbud uden samtykke Det sociale nævns godkendelse i sager efter 129, stk. 1, og 129, stk. 3 er førsteinstans afgørelser. Klage over disse afgørelser kan indbringes for Ankestyrelsen. Det samme gælder, hvis kommunalbestyrelsen for en person omfattet af personkredsen efter 129, stk. 2 har truffet beslutning om, at betingelserne for flytning efter 129, stk. 2 er opfyldt, men hvor den pågældendes værge ikke er enig heri. For øvrig information om klageregler se Vejledning 54 af 21/06/2010 om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten overfor voksne, herunder pædagogiske principper (Vejledning nr. 8 til serviceloven). 21