Desinfektion - overordnet set Temadag for Hygiejnekontaktpersoner 31. marts 2014 Bodil Forman Hygiejnesplejerske
Stigende antibiotikaforbrug til mennesker og dyr her i landet har bevirket en stigende forekomst af multiresistente mikroorganismer, som overlever længe i miljøet. Dette er en udfordring for rengøring/desinfektion af såvel hospitaler som klinikker, plejehjem og andre lignende institutioner Nye udfordringer har betydet: anvendelse af flere desinfektionsmidler end tidligere klor er genindført som desinfektionsmiddel ved udbrud med højvirulente Clostridium difficile og norovirus
Konsensusnotat Som følge af denne nye situation og lancering af mange nye desinfektionsmidler og metoder har der været behov for indførelse af en rationel desinfektionsmiddelpolitik i sundhedssektoren i Danmark. En arbejdsgruppe bestående af infektionshygiejniske fageksperter fra hele landet har udarbejdet et konsensusnotat med titlen Principper for anvendelse af desinfektionsmidler i sundhedssektoren i Danmark
Formål med konsensusnotat Redegøre for de væsentligste principper for anvendelse af desinfektionsmidler i Danmark Være en hjælp ved indkøb og brug af desinfektionsmidler i den danske sundhedssektor Et af de væsentligste overordnede principper er, at der kun skal anvendes kemisk desinfektion, når det er nødvendigt, og når rengøring alene ikke er tilstrækkeligt
Ny kategorisering af desinfektionsmidler til brug i sundhedssektoren (amerikansk model)
Retningslinier for desinfektion Råd og anvisninger om desinfektion i sundhedssektoren udgivet 2004 bliver snart afløst af Nationale infektionshygiejniske retningslinier (NIR) for desinfektion i sundhedssektoren
Desinfektion - generelt Ved desinfektion forstås en proces, der er i stand til at dræbe patogene mikroorganismer i et sådant omfang, at det desinficerede kan benyttes uden risiko for infektion Desinfektion anvendes, når en reduktion i antallet af patogene mikroorganismer kan mindske risikoen for infektion, men en total kimfrihed ikke er nødvendig. Det gælder fx til hud- og slimhindedesinfektion og desinfektion af semikritisk og ikke-kritisk udstyr
Krav til kemiske desinfektionsmidler ved genbehandling af instrumenter og medicinsk udstyr til flergangsbrug
Rengøring/desinfektion Formålet med rengøring er at fjerne støv, smuds og organisk materiale for at forhindre en opformering Den vigtigste forudsætning for en sufficient desinfektion er en grundig forudgående rengøring, da desinfektionsmidlers drabseffekt forudsætter direkte kontakt mellem mikroorganismerne og aktivstoffet/aktivstofferne i desinfektionsmidlet. Ved desinfektion af instrumenter er det således nødvendigt, at midlet kommer i berøring med og dækker alle indre og ydre overflader Altså rengøring og desinfektion hænger nøje sammen!
Effektiv desinfektion forudsætter at mængden af organisk materiale er minimeret da: - organisk materiale beskytter/indkapsler mikroorganismerne - organisk materiale kan fikseres af varme og fungere som et varmeskjold - organisk materiale kan binde kemiske desinfektionsmidler og forhindre, at de opnår den ønskede kontakt med mikroorganismerne Især ved indtørring af organisk materiale beskyttes mikroorganismerne. Derfor må forurenede instrumenter og udstyr aldrig efterlades til indtørring
Varmedesinfektion Varmedesinfektion skal altid anvendes, når det er muligt, da desinfektion med fugtig varme er en sikker metode til inaktivering af mikroorganismer og tillige en billig og miljøvenlig desinfektionsmetode Den hastighed, hvormed varmeinaktivering af mikroorganismer forløber, vil afhænge af temperatur, tid, fugtighed, mikroorganismernes art og tilstandsform (vegetative bakterier vs. sporer) samt det miljø, hvori mikroorganismerne er under varmebehandlingen. Varmedesinfektion med temperaturer op til 100 C er en desinfektionsprocedure, som ikke med sikkerhed inaktiverer sporer det kræver en sterilisation
Kemisk desinfektion Kemisk desinfektion kan udføres ved henstandsdesinfektion eller overfladedesinfektion Ved henstandsdesinfektion nedsænkes semikritisk udstyr efter manuel rengøring i egnet desinfektionsmiddel i tilstrækkelig tid Ved overfladedesinfektion aftørres rene overflader på ikke-kritisk udstyr og inventar med egnet desinfektionsmiddel, der efterlades til indtørring
Spektrum for antimikrobiel effekt for de almindeligt anvendte aktivstofgrupper af desinfektionsmidler i Danmark + angiver god virkning under kliniske forhold (+* kræver forhøjet koncentration/længere kontakttid for sikker effekt): V angiver variabel effekt med forekomst af ikke følsomme arter. angiver ringe eller ingen virkning. Modificeret efter McDonnell & Russel 1
Klor Klor har et bredt virkningsspektrum. Den gode drabseffekt beror på evnen til at oxidere organisk materiale Klorforbindelserne er bredspektrede og vil dræbe de fleste vegetative bakterier efter få minutters påvirkning. Drab af mykobakterier, sporer og virus kræver en højere koncentration og længere virkningstid Brugsopløsninger til henstandsdesinfektion bør indeholde 300-400 ppm aktivt klor. Generelt er anbefalingen, at ved henstandsdesinfektion skal indvirkningstiden være mindst 1 time for at sikre optimal desinfektion Ved overfladedesinfektion er kontakttiden kortere, og der kompenseres herfor ved at benytte en højere koncentration på minimum 1.000 ppm aktivt klor
Sprit Til desinfektion anvendes først og fremmest fortyndinger af ethanol, n-propanol (1-propanol) eller isopropanol (isopropylalkohol/2-propanol) Koncentrationen af alkohol i alkohol-vand-blandinger angives i procent. Der er imidlertid to måder at angive alkoholprocenten på. % v/v - betyder volumen/volumen procent og fremkommer ved at blande afmålte rumfang af de to produkter. % w/w - betyder vægt/vægt procent og fremkommer ved at blande afvejede mængder af de to produkter. I Danmark anvendes normalt % v/v. Relation mellem % v/v og % w/w alkohol-vandblanding er: 70 % (v/v) svarer til ca. 63 % (w/w) 80 % (v/v) svarer til ca. 74 % (w/w) 85 % (v/v) svarer til ca. 80 % (w/w)
I Danmark anbefales alkohol i en koncentration mellem 70 og 85 % v/v Alkoholer virker ved at denaturere og koagulere mikroorganismernes proteiner. Cellerne lyseres, og den cellulære metabolisme afbrydes. Denatureringsprocessen kræver tilstedeværelse af vand, hvorfor rene alkoholer har mindre antimikrobiel effekt end fortyndede alkoholer. Desuden menes høje koncentrationer at give en hurtig koagulerende effekt på ydersiden af cellevæggen, hvorved penetration af alkohol ind i cellen forhindres Alkoholer har generelt en hurtig og effektiv dræbende effekt overfor et bredt spektrum af mikroorganismer, herunder bakterier, inklusiv mykobakterier (tuberkelbakterier), svampe og især kappebærende virus (fx HIV, hepatitis B, hepatitis C). Alkoholer er virkningsløse over for sporer
Rengøring I en del situationer er rengøring alene uden efterfølgende desinfektion tilstrækkelig. I langt de fleste rum på sygehuse, klinikker eller lignende kan ikke-kritisk udstyr og inventar holdes rent med almindeligt anvendte rengøringsmetoder Fortiden rummer talrige eksempler på rutinemæssig udførelse af kemisk desinfektion i situationer, hvor almindelig rengøring havde været tilstrækkelig Overflødig anvendelse af kemiske desinfektionsmidler vil ofte indebære en unødig belastning af miljøet og arbejdsmiljøet
Skema 1: Effektniveau af desinfektionsmidler Skema-resumé Tabellen arbejder med tre niveauer for den antimikrobielle effekt. Maksimal antimikrobiel effekt: Hele spektret af mikroorganismer rammes. Medium antimikrobiel effekt: Rammer alm. voksende bakterier, svampe, kappebærende virus og mykobakterier. Lav antimikrobiel effekt: Rammer alm. voksende bakterier, svampe, kappebærende virus. Spørgsmålet, der skal stilles: Hvilket niveau er nødvendigt i den givne desinfektionssituation? Skema 2: Instrumentets klassifikation Tabellen viser krav til kemiske desinfektionsmidler ved genbehandling af instrumenter og medicinsk udstyr. Spørgsmålet, der skal stilles: Hvilken procedure skal instrumentet/udstyret benyttes til? Skema 3: Forskellige desinfektionsmiddelgrupper og deres effekt Tabellen viser hvor bredt de almindeligt anvendte aktivstofgrupper af desinfektionsmidler virker antimikrobielt. Spørgsmålet, der skal stilles: Hvilke mikroorganismer skal rammes ved desinfektionen?