Kvægbedriftens klimaregnskab

Relaterede dokumenter
Klædt på til klimadebatten Klima udfordringen i dansk kvægbrug ud fra forskellige perspektiver

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

KLIMALANDMAND Værktøj til klimahandling på bedriften Klimaworkshop 12. juni 2019

Kvægbedriftens samlede klimabelastning - og muligheder for reduktion

KLIMAHANDLINGER PÅ SKORDALSRIS VED LOUISE & SØREN JUST NEXT STEP 9. JANUAR 2019

Muligheder for et drivhusgasneutralt

Bæredygtig udvikling i agrosystemet

Kvæg og klima. Udledning af klimagasser fra kvægbedriften med fokus på metan emissionen. Troels Kristensen og Peter Lund (RED.) AARHUS AU UNIVERSITET

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde

AARHUS UNIVERSITY. Løsninger på klimakrisen landbrugets rolle. Professor Jørgen E. Olesen TATION

Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? Hvor kommer landbrugets drivhusgasser fra? Drivhusgasserne

Foders klimapåvirkning

Økonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights:

AARHUS UNIVERSITY. Landbrugets rolle i klimakampen. Professor Jørgen E. Olesen TATION

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug?

Klimahandlingsplan 2016

Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Går jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug?

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Fodereffektivitet - en del af den optimale foderforsyning

Klimahandlingsplan 2012

Reduktion af drivhusgasser fra landbruget: Muligheder og begrænsninger

Klimabelastning for planteavlsbedriften Åstrupgård - beregnet ved en livscyklusvurdering (LCA)

PROJEKT: FREMTIDENS HELHEDSORIENTEREDE OG BALANCEREDE KVÆGPRODUKTION DEL 1

KLIMA OG KØER HVAD ER OP, OG HVAD ER NED?

Marie Trydeman Knudsen Knudsen

klimaudfordringen - hos 24 landmænd

Kødkvægs klimapåvirkning. Bjerre Kro, 11. April 2019 v. Ole Aaes

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

Samfundets krav til kvægbedrifterne inden for miljø og klima

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Fodermiddeltabel med bæredygtighedsparametre for foder til kvæg. Lisbeth Mogensen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet - Foulum

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION

FRA JORD TIL BORD OG TIL JORD IGEN

Regnskabsresultater ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen

Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab

MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION

Miljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument

Konsekvenser af økologisk omlægning - fødevareforsyning og fødevaresikkerhed

Metan tab hos malkekøer og muligheder for reduktion

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget (2010) Kvælstof Fosfor Kalium. Finn P. Vinther & Preben Olsen,

Totale kvælstofbalancer på landsplan

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark

Fremtidens avlsmål. Informationsmøde Jehan Ettema og Morten Kargo

ABC tidsregistrering - en del af projektet Arbejdsplanlægning på kvægbedrifter

Krav til fremtidens kløvergræsmark v/ Maike Brask og Hans Lund ØRD

Hvordan øger man tørstofindholdet i kvæggylle?

ØkonomiNyt nr. 3,1-2007

Bioenergi kan støtte bæredygtig landbrugsproduktion

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt

Type 2 korrektion for fosfor er interessant, men ikke for alle

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Få bedre styr på opbevaringskapaciteten

ENERGIFORBRUG I FORSKELLIGE DYRKNINGSSYSSTEMER

Regnskabsresultater 2017

KVANTIFICERING AF PRODUKTION OG RESSOURCEEFFEKTIVITET I JORDBRUGET - KORN, MÆLK OG SVINEKØD

Regnskabsresultater 2016

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug

Afgrøder til biogasanlæg

5 case studier. 206: 62 køer 85 ha 1,2 ha/ko. 216: 156 køer 222 ha 1,4 ha/ko. 236: 83 køer 91 ha 1,1 ha/ko. 609: 95 køer 138 ha 1,3 ha/ko

Notat til Gotfredsen-udvalget. Omlægning af konventionelle kvægbrug med lav belægning til økologisk mælkeproduktion, konsekvenser for kvælstoftab.

Høj selvforsyningsgrad på økologiske bedrifter

Fremtidens Mælkeproduktion. Gitte Grønbæk Direktør Landbrug & Fødevarer, Kvæg

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus?

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget

Tidsbegrænset afgræsning hvorfor og hvordan.

Farm Check. V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar

Økologi Hot or Not. Ejvind Pedersen, Chefkonsulent Landbrug & Fødevarer AgriNord Kongres, d. 6. februar 2018

Optimalt valg af kløvergræsblanding

Økologi skal/skal ikke? KvægKongres 2016 Jens Kock og Erik Andersen ØkologiRådgivning Danmark

DEN RIGTIGE STØRRELSE PÅ GROVFODERLAGERET. Ove Lund, SEGES, Erhvervsøkonomi Herning 28. februar 2017

Økonomi kvæg. Jørgen Aagreen Betina Katholm

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter.

Aktiv brug af næringsstofbalancer af Anders Højlund Nielsen, Afd. for Jordbrugssystemer, DJF-Foulum

Landbruget kan producere sig ud af klimakravene ved at levere mere biomasse til energi. Uffe Jørgensen

Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål

Bemærkninger til udkast til klimafremskrivning

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

BEREGNING AF TILSTRÆKKELIG OPBEVARINGSKAPACITET Beregning er sket ud fra Byggeblad til beregning af dyreenheder. Gødningsmængder ab lager

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug

Hvor skal der sættes ind for at udvikle økologisk fødevareproduktion? ved centerleder Erik Steen Kristensen FØJO,

Effektive veje til drivhusgasreduktion i landbruget. Forslag til klimaregnskab for den enkelte landbrugsbedrift

Udvikling i aktivitetsdata og emission

Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi

Klimavenligt kød? Livscyklusanalyse og optimering af klimavenlig fjerkræproduktion. Jette Søholm Petersen og Tina Clausen, VFL Fjerkræ

Gyllenedfældning og klimaeffekt. Martin Nørregaard Hansen AgroTech A/S

Samfundsøkonomisk. værdi af biogas. Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD

Klimabelastning og import af Soya

Transkript:

Kvægbedriftens klimaregnskab Hvorfor udleder kvægproduktionen klimagasser? Hvor stor er udledningen af klimagasser fra en kvægbedrift? Hvor sker udledningen i produktionskæden? Hvad er årsag til variationen mellem bedrifter? Troels Kristensen Institut for agroøkologi Århus Universitet Troels.kristensen@agrsci.dk

Emissionen relateret til kulstof (C) kredsløbet Planteproduktion CO 2 neutral men tab som metan via opfodring Jorden Arealanvendelse CO 2 og N Arealudvidelse - CO 2 og N Energi Fossilenergi

Emissionen relateret til kvælstof (N) kredsløbet Planteproduktion Omsætning af organisk N tab via nitrifikation og denitrikation N 2 O Mineralisering (C/N) Husdyrgødning Omsætning af organisk N tab via denitrifikation N 2 O Tab via NH 3 Handelsgødning Energiforbrug

Klimaregnskab 2010 produktionsnøgletal Enhed 20 bedrifter Gns Min Maks Areal i alt ha 251 103 547 Afgrøde udbytte FE pr ha 7599 5048 10761 N gødning brutto Kg N pr ha 209 140 249 Besætning DE 419 190 1337 Årskøer Stk 244 111 758 Mælkeproduktion Kg EKM pr ko 9271 8100 10366 Foderforbrug FE pr DE 5281 4910 5598 Belægning DE pr ha 1,78 0,79 3,42 Selvforsyning, FE % 85 46 121

Metode anvendt i klimaregnskabet Afgrøde Mælk Kød Mark Besætning Lager Gødning Olie Foder Bedriftsdata for omsætning og produktion Systemoplysninger Omsætningsdata Emissionskoefficienter Tabel værdier fra IPCC DK national standard Regneenhed, CO 2 eq. 1 kg CO 2 = 1 CO 2 eq. 1 kg CH 4 = 25 CO 2 eq. 1 kg N 2 O-N = 298 CO 2 eq. Resultat Klimagasser CO 2 eq. ab gård

Udledning af klimagasser fra bedriftens produktion incl bidrag fra import Enhed 20 bedrifter Gns Min Maks Samlet udledning CO 2 eq (ton) 2595 1255 7690 -Pr areal (bedriften) CO 2 eq (kg) 10931 6553 20070 -Pr DE CO 2 eq (kg) 6272 5491 8435 -Pr EKM CO 2 eq (kg) 1,18 0,84 1,46

Fordeling af udledning på kilder

Fordeling af bedriftens emission på produkter

Udledning af klimagasser pr produkt Enhed 20 bedrifter Gns Min Maks Udledning for CO 2 eq. (kg) produkterne -mælk (EKM), kg leveret 0,90 0,69 1,11 -kød (levende vægt), kg 6,31 4,93 7,77 -afgrøde solgt, FE 0,53 0,53 0,53

Emissionen knyttet til 1 kg EKM i forhold til årsydelsen 1,4 CO 2 eq. pr kg EKM 1,3 1,2 1,1 y = -3E-05x + 1,1934 R² = 0,0448 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 6000 7000 8000 9000 10000 11000 12000 Årsydelse, kg EKM pr ko

Udledning af klimagasser i forhold til ydelsen pr årsko, kg CO 2 eq. pr kg mælk Hvert punkt repræsenterer et land 12.00 ad Multipurpose 10.00 kg CO2-eq. per kg FPCM 8.00 6.00 4.00 Ekstensiv Intensiv 2.00 0.00 0 1,000 2,000 3,000 4,000 5,000 6,000 7,000 8,000 9,000 Output per cow, kg FPCM per year Gerber et al. 2011

Metan 54 % af den samlede udledning : Hvor kommer det fra?

Emission af metan i g pr. kg mælk i forhold til besætningens foderforbrug, kg tørstof pr kg mælk

Lattergas 19 % af den samlede udledning: Hvor kommer det fra?

Emission af lattergas i kg N 2 O pr. ha fra kvægbedriften i forhold til tilført gødning i kg brutto N pr. ha fra husdyr- og handelsgødning 6 N 2 O, kg pr ha 5 4 3 y = 0,016x + 1,1617 R² = 0,6398 2 1 0 100 150 200 250 300 Brutto N, kg pr ha

Variation i klimaaftrykket mellem bedrifter (Studielandbrug 2001-2003) % of farms 25 20 15 conventional organic 10 5 0 0,85 0,9 0,95 1 1,05 1,1 1,15 1,2 1,25 1,3 1,35 CO 2 -eq. per kg ECM Kristensen et al, 2011

Kan vi forklare variationen i emission mellem bedrifter?

Klimabelastning fra kvægbedriften - afslutning Klimaregnskab Godt grundlag for at vurdere niveauet af emission og afvigende områder Kræver data for alle driftsgrene Ikke velegnet til planlægning forudsigelse Reduktion af bedriftens emission Effektivitet (FE og N) Produktivitet, primært mark Selvforsyning

Tak for opmærksomheden

Reduktion af udledningen fra bedriften Metan Mere mælk pr optaget FE -Foderudnyttelse -Antal ungdyr i forhold til køer Lattergas N fra husdyrgødning pr ha N fra handelsgødning pr ha Stald- og lagertype Afgrøde sammensætning

GHG fra kvægbedriften i et arealperspektiv GHG fra kg CO 2 eq. 1 ha konventionelt kvægbrug 9.000 1 ha korn 3.000 Fortrængning af fossilt brændsel via biogas 1 ha vedvarende græs 1.400 1 ha pil 12.000 Gødning fra 1 ko med opdræt 900

Lesschen et al. 2011

Leip et al. 2010

Udledning af drivhusgasser ab butik for udvalgte fødevarer 25 20 15 kg CO 2 eq. kg CO2/kg fødevare kg CO2/10 MJ i fødevaren kg CO2/200 g protein i fødevaren 10 5 0 Oksekød Ost Svinekød Æg Letmælk Havregryn Rugbrød Kartoffel Æbler

Effekt af forskellige metoder til fordeling af emissionen mellem kød og mælk kg CO 2 eq. pr. kg produkt Før allokering 1,29 kød mælk System udvidelse 1,04 6,35 Økonomisk værdi 1,13 3,65 Foderforbrug 0,91 9,14 Protein i produkt 1,06 5,4 Model 1,16 3,06 0 2 4 6 8 10 CO 2 eq pr. kg produkt

Landbrugets globale bidrag til drivhusgasser - Kyoto opgørelsesprincippet Hvordan gennemføres produktionen? -lattergas -metan Hvor udvides produktionen? -CO 2 fra skovrydning mv. Bemærk transport er ikke indregnet i landbruget!!! Cool Farming, Greenpeace