Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2009 Institutionens navn: Mercantec Institutionsnummer: 791418 Dato: Underskrift: (bestyrelsesformand) Underskrift: (direktør) Link til skolens handlingsplan 2009: http://www.eucmidt.dk/omeuc.asp?id=5199&id0=5199 1

1. Opnåede resultater i 2008 og målsætning for 2009-2010 Mercantec er en kombinationsskole, dannet ved en fusion af Viborg Handelsskole og EUC MIDT i 2008. Grundet udarbejdelse af selvstændige handlingsplaner 2008 for EUC MIDT og for Viborg Handelsskole angives historisk udvikling og mål/resultater for 2008 både som særskilte data og som sammenlagte data. Dette har skolen vurderet som nødvendigt for at lave den mest præcise evaluering af de beskrevne indsatser. De fremtidige mål er alene angivet som et overordnet mål for hele institutionen. Opnåede resultater i 2008 og målsætning for 2009-2010 Afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start Historisk udvikling Mål og resultat Fremtidige mål 2006 1 2007 2 2008 2008 3 2009 2010 måltal Resultat måltal Måltal Grundforløb Viborg Handelsskole 15,2 11,3 10,6 11,3 Grundforløb EUC MIDT 32,0 25,9 18,0 27,1 Grundforløb samlet 28,6 22,9 24,2 21 20 Hovedforløb Viborg Handelsskole 1,6 2,1 2,0 4,2 Hovedforløb EUC MIDT 7,6 4,9 4,3 6,7 Hovedforløb samlet 6,2 4,2 6,0 5 4 Mercantec arbejder med en langsigtet strategi for fastholdelse, hvilket også fremgår af skolens tidligere og nuværende strategiplan for 2009-2013. Skolen har heri beskrevet sin strategi for fastholdelse indeholdende flere mål til opfyldelse af dette, blandt andet implementering af skolens pædagogiske model. Skolens pædagogiske model indeholder bl.a. Pyramideinitiativet med bedsteforældreordning, grundforløbspakker, elevcoach m.v. (Modellen er beskrevet i handlingsplan 2008). Nedenstående ses et diagram, der viser udviklingen i og målsætningen for - institutionens data for afbrud uden omvalg ved status 6. Figuren viser tendensen til nedbringelse af frafaldet. Afbrud (uo) status 6 35 30 25 20 15 Gr.forløb Hovedforløb 10 5 0 2006 2007 2008 2009 2010 1 Data fra UNI-C: gfs0506_20070109 og hfs0506_20070109 2 Data fra UNI-C: gfs0607_20080109 og hfs0607_20080109 3 Data fra UNI-C: Gfs0708_20090109 og Hfs0708_20090109 2

Måltal 2009 og 2010 på baggrund af medfinansiering til ekstra indsatsområde Afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start Fremtidige mål - hvis medfinansiering fra Undervisningsministeriet 2009 måltal 2010 måltal Grundforløb under ét 21 % 17 % De ekstra indsatsområder vedrører primært grundforløbet og forventes ikke at have nogen direkte aflæselig fastholdelseseffekt på hovedforløbene, da frafaldsprocenten der i forvejen er lav. Da et eventuelt ekstra indsatsområde først kan iværksættes fra august 2009, vil en effekt af indsatsen først kunne ses af måltallet for 2010 jf. skema ovenfor. Evaluering af resultater og indsats i handlingsplan for 2008 I denne handlingsplan er hovedvægten lagt på analyser og evalueringer vedrørende grundforløbene, idet det er på dette område, at skolen oplever den væsentligste frafaldsproblematik. Derfor vil analyser være mere detaljerede for grundforløbene, mens hovedforløbsanalyser vil have mere overordnet karakter. Det skal også bemærkes, at de fleste af de initiativer, der blev igangsat i forbindelse med sidste års handlingsplan ikke kan have givet nævneværdig effekt på den målte elevgruppe i 07/08, da igangsætningen af initiativerne først skete i andet halvår af 2008. Dette vurderer skolen som en væsentlig årsag til, at frafaldet ikke er nedbragt med det ønskede omfang. Grundforløb I nedenstående tabel anføres data for de enkelte indgange. Skolen finder det nødvendigt at evaluere de opnåede resultater i forhold til indgangene, da der til de forskellige indgange knytter sig særlige problematikker. For at kunne sammenligne data på indgangsniveau for dette år med data fra sidste år er der i kolonne 3 foretaget en samlet beregning for skolevejs- og praktikvejselever, som det er tilfældet med data fra 2006/2007. Endvidere angives der i kolonne 6 de gennemsnitlige tal for hele landet. 1 2 3 4 * 5 6 07/08 06/07 07/08 Afv. Lands Abr(uo) total % % total 1010 Teknologi og kommunikation Total 183 438 1010 Teknologi og kommunikation p Total 14 92 37,2 39,7-2,5 32,8 1011 Bygge og anlæg Total 13 108 1011 Bygge og anlæg p Total 10 81 12,2 14,9-2,7 23,5 1012 Håndværk og teknik Total 3 22 1012 Håndværk og teknik p Total 6 31 17,0 19,2-2,2 21,7 1013 Fra jord til bord - hotel,køkken,levnedsm,jordbrug Total 28 154 1013 Fra jord til bord - hotel,køkken,levnedsm,jordbrug p Total 1 3 18,5 16,6 + 1,9 28,1 1014 Mekanik, transport og logistik Total 13 72 1014 Mekanik, transport og logistik p Total 5 19 19,8 20,3-0,5 26,5 1915 Det merkantile område - handel, kontor og finans Total 25 219 1915 Det merkantile område - handel, kontor og finans p Total 3 11,3 11,3 0 17,7 Hovedtotal 301 1242 * Tallene i kolonne 4 omfatter ikke de 23 elever som i skoleåret 06/07 blev registreret som praktikvejselever, da de her ikke er fordelt på indgange. 3

Overordnede bemærkninger til de opnåede resultater - grundforløb Indledningsvis må det konstateres, at årets målsætning for fastholdelse desværre har været alt for optimistisk. Det helt iøjnefaldende i årets resultat er det store frafald i indgangen Teknologi og kommunikation. Skolen er opmærksom på, at de adgangsbegrænsede uddannelser stadig, som også nævnt i sidste års handlingsplan, spiller en væsentlig rolle for det store frafald. Men vi må også konstatere, at det store frafald ikke alene kan tilskrives dette. Derfor viser resultatet, at der er behov for en stor indsats rettet mod denne indgang. Selv om frafaldet er reduceret med 2,5 % i forhold til sidste år, ligger det stadig over landsgennemsnittet. Ser vi derimod på de øvrige indganges frafaldstal, kan vi konstatere, at tallene generelt ligger en del under landsgennemsnittene. I de enkelte indgange er der fra 06/07 til 07/08 generelt sket en nedbringelse af frafaldet. Undtagelsen er indgangen jord bord, men på trods af dette ligger frafaldet væsentligt under landsgennemsnittet se endvidere bemærkningerne under indgangen. Mercantecs resultater i forhold til landsgennemsnit - grundforløb Det er Mercantecs klare målsætning at forbedre evnen til at fastholde eleverne i uddannelserne, og i det arbejde ønsker skolen at måle sig med det gennemsnitlige landstal for afbrud, og klart at ligge under dette. 40 35 30 På diagrammet ses skolens data for afbrud uden omvalg ved status 6 for alle indgange sammenlignet med landstallene. 25 20 15 10 5 0 Teknologi og kommunikation Fra jord til bord - hotel,køkken,levnedsmiddel Mekanik, transport og logistik Bygge og anlæg Håndværk og teknik Det merkantile område - handel, kontor og finans Landstal Mercantec Målet om at have bedre gennemførelse end landsgennemsnittet er endnu ikke nået for indgangen teknologi og kommunikation. Det er næste års målsætning at alle indgange i grundforløbet ligger under landsgennemsnittet for afbrud ved 6 mdr. Frafaldsårsager - grundforløb Skolen har i forbindelse med indsatsen mod frafald løbende ført registreringer af frafaldsårsager, som de er blevet angivet af eleverne. Ikke alle elever har givet brugbare informationer herom og nogle har ikke kunnet kontaktes. Det typiske billede for en frafalden elev er, at årsager som forkert valg af uddannelse samt udmeldt efter eget ønske angives i ca. 40% af tilfældene. Dette kunne indikere, at skolen må gøre en større og forbedret indsat på vejledningsområdet. Årsag antal % For meget fravær 67 25,4 Personlige problemer 23 8,7 Skoletræt 10 3,8 Forkert valg af uddannelse 22 8,3 Udmeldt starter uddannelsen på anden skole 22 8,3 Udmeldt begynder på anden uddannelse på Mercantec 9 3,4 Udmeldt efter eget ønsker 84 31,8 Udmeldt uden årsag 3 1,1 Påbegyndt et job 24 9,1 264 100,0 I ovennævnte tabel indgår ikke frafald for elever med mesterlærekontrakt. 4

Bemærkninger til de enkelte indganges resultater - grundforløb Teknologi og kommunikation Frafaldet er nedbragt med 2,5 % i forhold til sidste års data. Evalueringen af skolens Pyramideindsats viser, at netop elever i denne indgang ikke har anvendt dette tilbud i særlig høj grad, idet kun 12 elever har fået støtte herfra heraf har to elever benyttet skolens tilbud om psykolog. Dette tyder på behov for en forstærket indsats i afdelingen, så afdelingen i højere grad lever op til skolens pædagogiske model herunder de muligheder der her gives for fastholdelse af både stærke og svage elever. Analyse af frafaldsårsager indikerer, at mange elever i netop denne indgang angiver, at de falder fra på grund af, at de har valgt en forkert uddannelse. En styrket vejledningsindsats er nødvendig herunder øget samarbejde med UU for at flere elever kan blive afklaret ved uddannelsesstart. En anden væsentlig årsag er det faglige niveau som med den sidste reviderede bekendtgørelse er højt. Indgangens frafaldstal ligger over landsgennemsnittet, hvilket understreger behovet for en forstærket indsats for fastholdelse. Bygge og anlæg Frafaldet er nedbragt med 2,7 % i forhold til sidste års data, som i forvejen viste et lavt frafald. Fastholdelsen af eleverne har sandsynligvis blandt andet har været begunstiget af stærke konjunkturer indenfor området, ligesom etablering af praksisklasse har medvirket hertil. Hertil kommer afdelingens øgede fokus på fastholdelse med blandt andet pyramideinitiativerne som bedsteforældreordningen, mentor og ikke mindst, at afdelingens socialpædagogiske tiltag er begyndt at virke. Indgangens frafaldstal ligger 11,3 % under landsgennemsnittet og vi er den skole, der ifølge UNI-C s forløbstal har landets laveste frafald, hvilket fortæller os, at indsatsen har den ønskede effekt. Håndværk og teknik Frafaldet er nedbragt med 2,2 % i forhold til sidste års data på trods af, at afdelingen har haft en elevgruppe præget af manglende forudsætninger på en række forskellige områder - eksempelvis adfærds- og misbrugsproblemer samt manglende faglige forudsætninger. Næsten halvdelen af eleverne har fået hjælp fra Pyramiden i form af blandt andet samtale med psykolog og hjælp fra mentorer. Elever i denne gruppe har ofte en uddannelsesaftale, hvilket har givet yderligere støtte fra mester/virksomhed. Indgangens frafaldstal ligger 4,7 % under landsgennemsnittet og vi er ifølge UNI-C s forløbsdatabase den skole med det 9. laveste frafald, hvilket viser, at afdelingens/skolens indsats har den ønskede effekt. Fra jord til bord Frafaldet i indgangen er steget med 1,9 % i forhold til sidste års data, hvilket blandt andet kan begrundes med, at der i skoleåret 07/08 har været en elevgruppe med særlige store faglige og personlige problemer herunder elever med bl.a. misbrugs og personlige/sociale problemer af forskellig art. Skolens registrering af frafaldsårsager viser, at ca. ¾ af frafaldet skyldes for meget fravær, personlige problemer eller blot ønsket om at holde op. Afdelingen har haft stor succes med oprettelsen af en praksisklasse, da de (svage) elever, der er tilknyttet denne, fastholdes i uddannelsen. En fremadrettet indsats skal rettes mod de ordinære elever, de stærke og de uafklarede elever. På trods af et øget frafald ligger indgangens frafaldstal dog 9,6 % under landsgennemsnittet og vi er ifølge UNI-C s forløbsdatabase den skole, der har det næstlaveste frafald, hvilket vi vurderer som tilfredsstillende. Mekanik, transport og logistik Frafaldet er forbedret med 0,5 % i forhold til sidste års data, hvilket er en forholdsvis lille forbedring. Denne forbedring skal dog ses i sammenhæng med, at indgangen igennem længere tid har arbejdet med fastholdelsesinitiativer og nedbragt frafaldet væsentligt, og derfor vanskeligt kan fastholde en stor procentvis forbedring. Hertil kommer, at indgangen har forholdsvis mange elever med behov for støtte, hvilket ses af, at 38 elever ud af 72 elever har modtaget Pyramidestøtte af forskellig art. I indgangen er der med succes etableret en praksisklasse til understøtning af de svage elever. 5

Indgangens frafaldstal ligger 6,7 % under landsgennemsnittet og vi er ifølge UNI-C s forløbsdatabase den skole, der har det 7. laveste frafald, hvorfor vi vurderer, at indsatsen har haft den ønskede effekt. Merkantilt område Frafaldet ligger på 11,3 %, hvilket er status quo med året før. Knap halvdelen af frafaldet skyldes udmeldelser på grund af forsømmelser, det vil sige, at udmeldelsen er sket på skolens initiativ. Årsagen til de mange forsømmelser analyseres nærmere. Det er ikke påvist, men en hypotese kan være, at eleverne ikke er målrettede nok ved skolestart og derfor har valgt HG som et fravalg af andre forløb. En anden mulighed er, at grundforløbet har været mere teoretisk end forventet. 20 % er stoppet for at arbejde ufaglært, da konjunkturerne har været gode herfor. Ovenstående indikerer en øget indsats omkring vejledning. Indgangens frafaldstal ligger 6,4 under landsgennemsnittet og ud fra UNI-C s forløbstal har skolen det 4. laveste frafald. Skolen har et ønske om at nedbringe frafaldet yderligere ved en forstærket indsats indenfor området. Hovedforløb Resultater for de enkelte uddannelser som Mercantec gennemfører ses for årene 06/07 og 07/08 nedenfor. 07/08 06/07 Afvigelse (uo) tilgang (uo) % (uo) tilgang (uo) % 1110 Smedeuddannelsen 4 31 12,9 1 43 2,3 10,6 1190 Industriteknikeruddannelsen 11 0,0 2 12 16,7-16,7 1205 Data- og kommunikationsuddannelsen 2 39 5,1 1 32 3,1 2 1210 Elektronik- og svagstrømsuddannelsen 3 27 11,1 0 15 0 11,1 1220 Automatik- og procesuddannelsen 1 35 2,9 0 29 0 2,9 1380 Anlægsstruktør, bygningstruktør og brolægger 1 24 4,2 0 12 0 4,2 1390 Træfagenes byggeuddannelse 7 130 5,4 3 127 2,4 3 1465 Web-integrator 3 28 10,7 4 31 12,9-2,2 1500 Mekaniker 2 63 3,2 2 67 3,0 0,2 1520 Fotograf 3 36 8,3 2 30 6,7 1,6 1530 Film- og tv-produktionsuddannelsen 1 24 4,2 1 31 3,2 1 1680 Ernæringsassistent 4 12 33,3 4 7 57,4-24,1 1911 Kontoruddannelse, generel 4 0,0 0 2 0 0 1912 Kontoruddannelse med specialer 8 157 5,1 2 111 1,8 3,3 1952 Detailhandel med specialer 30 0,0 1 33 3,0-3 39 651 6,0 23 565 4,2 1,8 Bemærkninger til resultaterne for hovedforløb Samlet set er der sket en mindre stigning i frafaldet ved 6. måned. Den procentvise angivelse af frafaldstallene skal læses med det forbehold, at nogle få elevers frafald i uddannelser, hvor der er en lille tilgang, giver et stort frafald procentuelt. Det er ikke umiddelbart ud fra frafaldstallene muligt at drage generelle konklusioner, da der ikke er tale om en bestemt udvikling i frafaldsmønstrene. Eleverne angiver forskellige årsager og ud fra skolens egne registreringer fremgår det, at årsagerne både er gensidig overensstemmelse mellem elev og praktikvirksomhed, elevens egen beslutning ud fra forkert uddannelsesvalg og i enkelte situationer en opsigelse udelukkende fra virksomhedens side. Få elever har ønsket at skifte branche. Frafaldstallene er endvidere påvirket af, at elever med grønlandsk baggrund ofte afbryder grundet manglende faglighed og hjemve. De 4 elever, som har afbrudt smedeuddannelsen, har afbrudt af økonomiske årsager, ønskede ikke at fortsætte uddannelsen, udeblivelse fra lærested og generelle manglende forudsætninger. Indsatser i forhold til eleverne har ikke kunnet fastholde dem. Skolen vil fremover være særlig opmærksom på frafaldet på hovedforløbene og sikre, at Pyramidetiltaget også bliver et naturligt tilbud til elever på hovedforløb. 6

Effekt af indsatsområde 1: Pyramidetiltag generelt for hele skolen Pyramideinitiativet Mercantecs Pyramideinitiativ går tilbage til 2007 og omfatter en større indsats mod frafald i grundforløb og hovedforløb. Pyramideinitiativet er et bredt initiativ, idet skolen har måttet erkende, at frafaldsårsagerne er forskellige og kan være af både faglig og personlig karakter. Efter fusionen mellem Viborg Handelsskole og EUC MIDT er hele Pyramidekonceptet blevet implementeret på den fusionerede skole. Den indledende kompetenceafklaring ved grundforløbets start danner udgangspunkt for elevens tilknytning til Pyramiden. Gennem arbejdet med de frafaldstruede elever i skoleåret 07/08 har Pyramiden støttet 169 elever i forbindelse med følgende problemstillinger: Psykologhenvisninger: 60 elever fra grundforløb og 3 elever fra hovedforløb. Samtaler og andre initiativer i forbindelse med problemer som: - Manglende struktur i hverdagen - Elever med i forvejen kendt diagnose (ADHD, depression, OCD) - Angst (eksamensangst, social angst mv.) - Manglende eller lavt selvværd - Familierelaterede problemer - Andre personlige problemer (selvskadende adfærd, misbrug, selvmordstanker mv.) Øvrige områder hvor Pyramiden har givet støtte til elever: Fravær Personlige problemer Familieproblemer SP-støtte (ordblindhed, IT rygsæk) Mentorordning Ud fra ovenstående viser evalueringen, at Pyramiden har ydet en nødvendig og påkrævet støtte til mange elever og vores vurdering af effekten af indsatsen er, at uden denne støtte ville eleverne være faldet fra i et stort omfang (50 %). Det opleves - blandt andet fremgår det af vore kvalitetsmålinger - at eleverne er bekendt med muligheden for at søge støtte, og at mange elever føler sig trygge ved at benytte muligheden. Specielt fremhæver eleverne brugen af mentorer, bedsteforældre og muligheden for at påbegynde i en praksisklasse som værdifuldt. Skolen ønsker at fortsætte og intensivere denne indsats, hvorfor den også vil fremgå som et kommende indsatsområde. Effekt af indsatsområde 2: Ny grundforløbsstruktur - skoleniveau Det har vist sig vanskeligt at implementere dette indsatsområde, da modellen er blevet overflødiggjort med indførelsen af grundforløbspakker. Det har vist sig, at forholdsvis mange elever tilmelder sig grundforløbspakker ca. 25 % af eleverne og at resten af eleverne gennemfører ordinære forløb eller får nogle meget individuelle forløb, som vanskeligt lader sig forene med et modulopdelt grundforløb. Derfor er det vores vurdering, at dette indsatsområde ikke har haft nogen effekt, og det er besluttet at skrinlægge dette initiativ. Initiativet var netop tiltænkt den rolle at give en mere fast struktur på grundforløbet denne virkning har grundforløbspakkerne givet. 7

Effekt af indsatsområde 3: Etablering af Praksisklasser indenfor 3 indgange: Mad til mennesker, Biler, fly og andre transportmidler samt Bygge og anlæg Skolen har etableret 3 praksisklasser indenfor 3 indgange. Praksisklasserne er et tilbud til elever, der har brug for en praksistilgang til uddannelsen. Der er oprettet praksisklasser i: Bygge og anlæg: Trinbrættet Bil, fly og andre transportmidler: Værktøjskassen Mad til mennesker: Saltbøssen Ud fra tilbagemeldinger fra elever og lærere, der er tilknyttet praksisklasserne, vurderer skolen, at initiativet er særdeles velegnet i forhold til målgruppen. Eleverne føler sig trygge, de arbejder i et tempo, der passer dem, og de arbejder praksisrelateret med emner, der giver mening. Lærere er specielt udpegede til at varetage denne opgave. Skolen vurderer, at uden dette tilbud ville de fleste elever være faldet fra. Dette indsatsområde har haft den ønskede effekt, idet praksisklassen har betydet fastholdelse af 12-15 elever i hver klasse. Skolen ønsker at videreføre og udbygge dette med praksisklasser i den Merkantile indgang og indenfor Strøm, styring og it. Effekt af indsatsområde 4: Udvikling af nye grundforløbspakker Skolen har udviklet en række grundforløbspakker et tilbud, som det har vist sig, at mange elever foretrækker. Det drejer sig om pakkerne: Praksisklasser Det 10 ende trin Eliteklasse med studiekompetence Eliteklasse turboforløb Fleksibelt grundforløb med udvidet vejledning Grundforløb med studiekompetence og sport HG plus Indsatsområdet har haft den positive effekt at ca. 300 elever (ca. 25 %) har valgt én af disse muligheder. Erfaringerne viser, at eleverne er glade for dette tilbud, idet de fast strukturerede forløb med tæt kontakt til lærer og kontaktlærer bliver vurderet positivt af eleverne. Endvidere arbejdes der i grundforløbspakkerne mere med den sociale dimension, idet eleverne her har flere fælles aktiviteter af social karakter. Erfaringerne med grundforløbspakkerne og analyserne af skolens resultater og udfordringer - viser, at der fremadrettet er et behov for en grundforløbspakke med yderligere vejledningsmulighed, idet frafaldsårsager viser, at en del elever falder fra uddannelsen, angiveligt fordi, at de har valgt den forkerte uddannelse. Skolen ønsker at videreføre dette indsatsområde. Effekt af indsatsområde 5: Skoletrætte/umotiverede dels uafklarede elever det merkantile område Af sidste års handlingsplan indenfor det merkantile område fremgår det, at stort set alle tiltag først vil have en effekt i skoleåret 2008-2009, da alle initiativer først er implementeret i efteråret 2008. Frafaldet er det samme i 2007-2008 som i 2006-2007, men vurderingen er, at det stigende frafald i 2005-2006 og 2006-2007 er faldet på grund af de igangsatte initiativer. Ungementorordningen har givetvis spillet en rolle (om end mindre end forventet), men der har været flere mentees, der er blevet fastholdt. Holdningsbearbejdningen og de didaktiske diskussioner i lærergruppen begynder også at vinde plads. Der er accept af, at vi skal forsøge at fastholde de unge på trods af mange forsømmel- 8

ser af forskellig karakter fra elevside, og at lærerne har en pligt til at ændre/variere undervisningsmetoderne efter de forskellige elevtyper, der skal rammes. Indgangen er gået fra at have et fraværsteam til at have et fastholdelsesteam bestående af lærere med en mentoruddannelse. Dette initiativ blev først igangsat sidst i skoleåret 2007-2008. Ordningen fungerer rigtigt godt og er siden blevet udvidet. Indsatsområdet videreføres som en del af Pyramideinitiativet. Effekt af indsatsområde 6: Bogligt svage elever på det merkantile grundforløb Der er blevet udarbejdet en grundforløbspakke for bogligt svage elever. Eleverne er samlet i en klasse, hvor der blandt andet skulle undervises mere tværfagligt og projektorienteret. De fysiske rammer blev tilpasset klassen, så der er et åbent læringsrum lige uden for klasselokalet. Der er blevet benyttet dobbeltlærerordning i perioder, og ikke mindst har der været en del flere sociale aktiviteter end tidligere. I praksis har det vist sig svært at have samme ambitionsniveau i lærergruppen og samme forståelse for, hvilken slags projektorienteret undervisning der skulle styres efter. Der var ingen minimumskrav til niveauerne i første omgang, da vi var indstillet på, at der skulle være plads til andre ting, f.eks. mere virksomhedskontakt, så eleverne eventuelt i sidste ende skulle blive et halvt år mere. Det er dog ikke blevet sådan. Det første frafald skete den 25. februar - ca. et halvt år efter skolestarten. Desværre blev det endelige frafald alligevel lige så højt som i de fleste andre klasser, så effekten er på kort sigt udeblevet, men det skal understreges, at konceptet er godt og videreføres som en del af skolens praksisklasser. Bemærkninger til særligt indsatsområde indsatsaftale Mercantec har indgået en indsatsaftale med Undervisningsministeriet omkring udvidelse af indsatsen med bedsteforældreordning. Skolen vurderer denne indsats som meget positiv, og ud fra afdelingernes og bedsteforældrenes evalueringer vurderes det, at ordningen har den ønskede effekt. Bedsteforældrene kan i et frirum give eleverne en anden støtte, end det normalt er muligt at få fra lærerne, hvilket har den effekt, at eleverne kan få løst problemer, som ellers kunne bevirke, at de blev frafaldstruede. Skolen har som led i aftalen ansat bedsteforældre i alle indgange. 9

2. Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer Mercantec udbyder grundforløb indenfor følgende erhvervsfaglige indgange: - Merkantil, - Produktion og udvikling, - Strøm, styring og it, - Bil, fly og andre transportmidler, - Bygge og anlæg, - Transport og logistik, - Medieproduktion og - Mad til mennesker. Endvidere udbydes følgende hovedforløb: - Smedeuddannelsen - Mekaniker - Industriteknikeruddannelsen - Fotograf - Data- og kommunikationsuddannelsen - Film- og tvproduktionsuddannelsen - Elektronik- og svagstrømsuddannelsen - Ernæringsassistent - Automatik- og procesuddannelsen - Kontoruddannelse, generel - Træfagenes byggeuddannelse - Kontoruddannelse med specialer - Web-integrator - Detailhandel med specialer - CNC-tekniker - Byggemontagetekniker - Anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger - Industrioperatør Udviklingen i tilgangen Tilgang: 2006/07 2007/08 2008/09 2009/10 UNI-C data UNI-C data (eget skøn) (eget skøn) Grundforløb under ét 1158 1242 1000 1040 Hovedforløbet under ét 694 651 620 590 Skolens skøn om elevtilgang på grundforløbet i 2009 og 2010 indbefatter en nedgang, som er begrundet i en forventning om, at færre elever vil søge optagelse indenfor indgangen medieproduktion grundet adgangsbegrænsning. Skønnet for elevtilgangen på hovedforløb viser også en tilbagegang, hvilket er begrundet i forventningen om, at færre elever får mulighed for at indgå uddannelsesaftale grundet vigende økonomiske konjunkturer i erhvervslivet. 10

Elevprofiler på skolen mht. alder, køn, etnicitet mv. Elevprofiler fordelt på alder Grundforløb Udd -17 år 18-19 år 20-24 år 25+ år Hovedtotal 1010 Teknologi og kommunikation 154 61 148 75 438 1010 Teknologi og kommunikation p 14 8 36 34 92 1011 Bygge og anlæg 85 11 6 6 108 1011 Bygge og anlæg p 35 16 13 17 81 1012 Håndværk og teknik 13 2 3 4 22 1012 Håndværk og teknik p 13 4 3 11 31 1013 Fra jord til bord - hotel,køkken,levnedsm,jordbrug 115 17 7 15 154 1013 Fra jord til bord - hotel,køkken,levnedsm,jordbrug p 1 2 3 1014 Mekanik, transport og logistik 60 5 6 1 72 1014 Mekanik, transport og logistik p 7 6 3 3 19 1915 Det merkantile område - handel, kontor og finans 121 37 33 28 219 1915 Det merkantile område - handel, kontor og finans p 3 3 617 167 262 196 1242 Ovenstående tabel viser, at ca. halvdelen af eleverne er 17 år eller yngre, når de påbegynder grundforløbet. Én indgang skiller sig ud, idet der er mange elever i indgangen Teknologi og kommunikation, der er 20 år eller ældre, når de påbegynder grundforløbet. Det drejer sig primært om elever, der starter i mediefamilien. Et andet karakteristika er, at praktikvejselever typisk gennemsnitligt er ældre end elever, der starter grundforløbet med skoleundervisning. Hovedforløb Udd -17 år 18-19 år 20-24 år 25+ år Hovedtotal 1110 Smedeuddannelsen 9 15 3 4 31 1190 Industriteknikeruddannelsen 3 4 1 3 11 1205 Data- og kommunikationsuddannelsen 5 12 17 5 39 1210 Elektronik- og svagstrømsuddannelsen 5 10 8 4 27 1220 Automatik- og procesuddannelsen 5 13 4 13 35 1380 Anlægsstruktør, bygningstruktør og brolægger 3 3 1 17 24 1390 Træfagenes byggeuddannelse 23 48 29 30 130 1465 Web-integrator 1 7 12 8 28 1500 Mekaniker 21 28 7 7 63 1520 Fotograf 1 16 19 36 1530 Film- og tv-produktionsuddannelsen 13 11 24 1680 Ernæringsassistent 1 3 2 6 12 1911 Kontoruddannelse, generel 2 2 4 1912 Kontoruddannelse med specialer 13 76 68 157 1952 Detailhandel med specialer 13 17 30 76 170 208 197 651 Aldersfordelingen af hovedforløbselever viser, at ca. 2/3 af eleverne er over 20 år ved uddannelsesstart. Enkelte uddannelser skiller sig ud ved at have en stor del elever der er mere end 25 år ved uddannelsesstart. Det er uddannelserne til struktør, fotograf, film-og tv-produktion, ernæringsassistent og kontor- og detailuddannelserne. Den aldersmæssige fordeling spiller en rolle, når der etableres nye skolemiljøer, og skal medtænkes i etableringen af f.eks. nørdehjørner, som indgår i et af skolens indsatsområder. 11

Elevprofiler fordelt på køn Grundforløb Udd Kvinde Mand Hovedtotal 1010 Teknologi og kommunikation 162 276 438 1010 Teknologi og kommunikation p 22 70 92 1011 Bygge og anlæg 10 98 108 1011 Bygge og anlæg p 3 78 81 1012 Håndværk og teknik 2 20 22 1012 Håndværk og teknik p 3 28 31 1013 Fra jord til bord - hotel,køkken,levnedsm,jordbrug 109 45 154 1013 Fra jord til bord - hotel,køkken,levnedsm,jordbrug p 2 1 3 1014 Mekanik, transport og logistik 7 65 72 1014 Mekanik, transport og logistik p 19 19 1915 Det merkantile område - handel, kontor og finans 144 75 219 1915 Det merkantile område - handel, kontor og finans p 2 1 3 466 776 1242 Hovedforløb Udd Kvinde Mand Hovedtotal 1110 Smedeuddannelsen 31 31 1190 Industriteknikeruddannelsen 1 10 11 1205 Data- og kommunikationsuddannelsen 1 38 39 1210 Elektronik- og svagstrømsuddannelsen 1 26 27 1220 Automatik- og procesuddannelsen 2 33 35 1380 Anlægsstruktør, bygningstruktør og brolægger 24 24 1390 Træfagenes byggeuddannelse 1 129 130 1465 Web-integrator 8 20 28 1500 Mekaniker 1 62 63 1520 Fotograf 19 17 36 1530 Film- og tv-produktionsuddannelsen 4 20 24 1680 Ernæringsassistent 12 12 1911 Kontoruddannelse, generel 3 1 4 1912 Kontoruddannelse med specialer 137 20 157 1952 Detailhandel med specialer 21 9 30 211 440 651 211 440 651 Ovenstående tabeller viser, at elevernes kønsfordeling - ikke overraskende - er betinget af de enkelte indgange og de uddannelser, der tilhører dem. En faktor, der ligeledes spiller ind på skolemiljøet, og som må inddrages ved ændringer heri. 12

Profiler fordelt på etnicitet Grundforløb Udd Dansk herkomst Efterkommere Indvandrere Uoplyst/ukend t Hovedtotal 1010 Teknologi og kommunikation 398 3 23 14 438 1010 Teknologi og kommunikation p 82 4 6 92 1011 Bygge og anlæg 99 3 5 1 108 1011 Bygge og anlæg p 79 2 81 1012 Håndværk og teknik 22 22 1012 Håndværk og teknik p 30 1 31 1013 Fra jord til bord hotel,køkken,levnedsm,jordbrug 145 3 6 154 1013 Fra jord til bord hotel,køkken,levnedsm,jordbrug p 3 3 1014 Mekanik, transport og logistik 65 1 6 72 1014 Mekanik, transport og logistik p 18 1 19 1915 Det merkantile område - handel, kontor og finans 203 2 13 1 219 1915 Det merkantile område - handel, kontor og finans p 3 3 1147 9 58 28 1242 Hovedforløb Udd Dansk herkomst Efterkommere Indvandrere Uoplyst/ukend t Hovedtotal 1110 Smedeuddannelsen 30 1 31 1190 Industriteknikeruddannelsen 11 11 1205 Data- og kommunikationsuddannelsen 33 1 5 39 1210 Elektronik- og svagstrømsuddannelsen 24 1 2 27 1220 Automatik- og procesuddannelsen 32 3 35 1380 Anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger 24 24 1390 Træfagenes byggeuddannelse 124 1 4 1 130 1465 Web-integrator 25 1 2 28 1500 Mekaniker 58 1 4 63 1520 Fotograf 27 4 5 36 1530 Film- og tv-produktionsuddannelsen 23 1 24 1680 Ernæringsassistent 10 2 12 1911 Kontoruddannelse, generel 4 4 1912 Kontoruddannelse med specialer 148 9 157 1952 Detailhandel med specialer 29 1 30 602 3 31 15 651 602 3 31 15 651 Som også nævnt i sidste års handlingsplan udgør den etniske gruppe ikke en stor andel af Mercantecs elevgruppe. Skolen har i det seneste år haft stor fokus på dette område, idet der ikke er tradition blandt denne gruppe for at vælge kompetencegivende uddannelser. Der har været forsøgt etableret et samarbejde med blandt andet den private institution Boruplund, men dette samarbejde er nu indstillet grundet Boruplunds betalingsstandsning. Skolen har stadig en særlig udfordring med hensyn til at få de etniske elever i uddannelse. Derfor søger skolen nu at løse opgaven ved at intensivere samarbejdet med blandt andet Integrationsministeriets Fastholdelseskaravane. 13

Gennemsnitskarakter fra grundskole grundforløb (13-skala) Udd - 7.5 7.5-8.5 8.5 ( Uoplyst/ukendt 1010 Teknologi og kommunikation 22,83% 19,41% 19,86% 37,90% 1010 Teknologi og kommunikation p 9,78% 14,13% 6,52% 69,57% 1011 Bygge og anlæg 51,85% 21,30% 5,56% 21,30% 1011 Bygge og anlæg p 40,74% 17,28% 0,00% 41,98% 1012 Håndværk og teknik 54,55% 9,09% 4,55% 31,82% 1012 Håndværk og teknik p 48,39% 9,68% 0,00% 41,94% 1013 Fra jord til bord - hotel,køkken,levnedsm,jordbrug 40,91% 19,48% 20,78% 18,83% 1013 Fra jord til bord - hotel,køkken,levnedsm,jordbrug p 33,33% 0,00% 0,00% 66,67% 1014 Mekanik, transport og logistik 66,67% 8,33% 5,56% 19,44% 1014 Mekanik, transport og logistik p 47,37% 10,53% 5,26% 36,84% 1915 Det merkantile område - handel, kontor og finans 45,66% 24,66% 8,22% 21,46% 1915 Det merkantile område - handel, kontor og finans p 33,33% 33,33% 0,00% 33,33% Hovedtotal 35,99% 18,76% 12,48% 32,77% Elevernes gennemsnitlige karakter fra grundskolen ses som en meget interessant analysemulighed og kan give indikationer på, hvilke faglige og didaktiske udfordringer de enkelte indgange har med hensyn til at udfordre eleverne på det rette niveau. Der skal dog tages forbehold for den forholdsvist store andel af elever, der har status af uoplyst. Den største andel af elever med høje gennemsnit findes indenfor indgangen Teknologi og kommunikation, og måske lidt overraskende indenfor Jord til bord. Derimod er der indenfor det merkantile område forholdsvis få elever med høje gennemsnit. På trods af dette lykkes det for de fleste elever at tage op til 6 fag på C-niveauer, hvilket må betegnes som en succes. Karakterfordelingen fører til det nærliggende spørgsmål om hvorvidt karakterbaggrunden kan formodes at have betydning for afbrud. Dette fremgår af følgende tabel: Karaktergruppe grundskole -7,5 7,5 8,5 8,5 - uoplyst Frafald Tilgang % frafald Frafald Afbrud (uo) status 6* 1010 Teknologi og kommunikation 41 100 41,0 24 85 28,2 37 87 42,5 81 166 48,8 183 438 1011 Bygge og anlæg 4 56 7,1 3 23 13,0 6 0,0 6 23 26,1 13 108 1012 Håndværk og teknik 1 12 8,3 1 2 50,0 1 0,0 1 7 14,3 3 22 1013 Fra jord til bord hotel,køkken,levnedsm,jordbrug 11 63 17,5 1 30 3,3 6 32 18,8 10 29 34,5 28 154 1014 Mekanik, transport og logistik 8 48 16,7 2 6 33,3 4 0,0 3 14 21,4 13 72 1915 Det merkantile område - handel, kontor og finans 9 100 9,0 10 54 18,5 1 18 5,6 5 47 10,6 25 219 *Tabellen indeholder kun data for skolevejselever Ovenstående tabel analyserer de elever, der falder fra ved status 6, sammenholdt med deres karaktergennemsnit fra grundskolen. Eksempelvis viser tabellen, at af de 100 elever, som påbegyndte grundforløbet i indgangen Teknologi og kommunikation med karaktergennemsnit under 7,5, er 41 afbrudt (41% som det fremgår af den med gult markerede kolonne). Af tabellen fremgår, at Teknologi og kommunikation har sværest ved at fastholde elever med lave og høje karaktergennemsnit, mens Jord til bord og det merkantile område har sværest ved at fastholde midtergruppen af elever. Tabellen skal dog læses med forbehold for de indgange, der har lille volumen, ligesom antallet af uoplyste også påvirker tallene. Tilgang % frafald Frafald Tilgang % frafald Frafald Tilgang % frafald Frafald (uo) Tilgang total 14

Overgang mellem grund- og hovedforløb: Skolen forventer fremover at det vil blive markant vanskeligere at indgå uddannelsesaftaler på grund af konjunkturerne i erhvervslivet. Denne udvikling vil påvirke statistikken for indgåelse af praktikaftaler i negativ retning. Skolen er meget opmærksom på denne udvikling og har ansat praktikpladskonsulenter til at varetage denne opgave. Udfordringen er størst indenfor Mad til mennesker og Det merkantile og forstærkes nu indenfor Bygge og anlæg samt Bil, fly og andre transportmidler. 15

Særlige indsatsområder i 2009 De nye indsatser, som skolen vil iværksætte som særlige indsatsområder i arbejdet på at øge fastholdelsen af elever, er udpeget på baggrund af: Mercantecs strategiplan Evaluering af de nuværende indsatsområder Analyse af skolens udfordringer De opnåede resultater, som de fremgår af handlingsplanen Som det vil fremgå af indsatsområderne, vil skolen fortsætte nogle af de allerede igangsatte initiativer, samt udbygge og justere disse ud fra evalueringer af indsatserne. Indsatserne har et langsigtet perspektiv, og den fulde effekt kan derfor først forventes efter nogen tid. Indsatsområde 1. Videreførelse af Pyramideinitiativet Beskrivelse af problemstillingen Som det fremgår af evalueringen af ovennævnte indsats, vurderes det, at initiativet har den ønskede effekt, og at der fremover også vil være brug for Pyramideinitiativets støttemuligheder, idet mange elever har brug for støtte af meget forskellig karakter, hvis de skal forblive i uddannelsen. Den største indsats vil fortsat ske i forhold til grundforløbet, da erfaringerne viser, at behovet er størst der. Evalueringer viser ligeledes, at ikke alle afdelinger/indgange er lige opmærksomme på at anvende Pyramidens støttemuligheder, og derfor er én af udfordringerne at få Pyramideinitiativet implementeret fuldt ud i alle skolens indgange. Pyramideinitiativet er primært en række støttefunktioner målrettet eleven. Skolen er opmærksom på, at fastholdelse også handler om pædagogik og didaktik. Derfor vil skolen strategisk have fokus på lærerkompetenceudvikling. Kompetenceudviklingen skal blandt andet fokusere på læringsstile og hvordan eleven udfordres i læringsrummet. Skolen vil i 2010/11 gennemføre et program for kompetenceudvikling af alle undervisere med fokus herpå. I 2009 fortsættes lærerkompetenceinitiativet på det merkantile område samtidigt med, at lærerne inviteres til konference om blandt andet læringsstile. Målgrupper Målgruppen er elever, der har brug for forskellige former for støtte for at kunne gennemføre grundforløbet/uddannelsen. Den primære elevgruppe vil være grundforløbselever, men initiativet skal have større fokus på hovedforløbselever. Initiativer/redskaber Mercantec har indgået en indsatsaftale med Undervisningsministeriet vedrørende en forstærket indsats med bedsteforældreordningen. Denne ordning fungerer i det kommende år i alle skolens indgange. Foruden de 2 heltidsansatte elevcoaches og mentorgruppen indenfor den merkantile indgang er de øvrige redskaber der indgår i initiativet, og som er nærmere beskrevet i sidste års handlingsplan, fortsat: Læsehjælp samt ordblindeundervisning SP Værktøjer Supplerende danskundervisning Supplerende matematikundervisning Social understøtning Studiecafe Fritidsaktiviteter Praktik i virksomheder Virksomhedsforlagt undervisning Mentorer Ung til ung mentor Rusmiddelkonsulent Psykologer Praksisklasser Samarbejde med UU mv. Skolehjemsmulighed for frafaldstruede Samarbejde med produktionsskole Særlige tiltag for etniske 16

Effekten Initiativet forventes at kunne nedbringe frafaldet med 2 % i grundforløbet og 1 % i hovedforløbet i 2009. Varighed Initiativet er langsigtet og forventes at fortsætte fremover. Projektet vil løbende blive evalueret og justeret i forhold hertil. 17

Indsatsområde 2. Videreførelse og udbygning af praksisklasser Beskrivelse af problemstillingen Skolen har allerede etableret praksisklasser indenfor 3 indgange. Det er skolens erfaring, at en del elever, hvis de skal fastholdes i uddannelsen, skal have et anderledes tilbud om en praksistilgang til uddannelsen, og ofte har de samtidig brug for tæt opfølgning og ikke mindst for at møde en lærer, der formår at skabe tillid og tryghed i forholdet til eleven. En tæt relation til en lærer viser sig ofte at være en betingelse for at kunne fastholde disse elever. Praksisklasserne er et tilbud til de elever som har dette særlige behov. Målgrupper Målgruppen er grundforløbselever, der har nogle af de behov som er beskrevet i problemstillingen. Praksisklasser oprettes i 2 nye indgange og vil, for alle praksisklasser, i alt omfatte ca. 60 elever. Initiativer/redskaber Der oprettes praksisklasser, som har et anderledes didaktisk udgangspunkt. Tilgangen til stoffet er praksis, dvs. fremstilling, drift, produktion eller forskellige serviceydelser. Der vil være tale om en meget tæt kobling mellem teori og praksis, hvor teorien indlejres i praksis. Inden for det merkantile område arbejdes der i praksisklasser i højere grad end ellers med teoretiske fag koblet til praksis, praktikforløb i virksomheder og en meget tæt opfølgning. Der oprettes 2 nye praksisklasser i indgangene: Merkantil Strøm, styring og it Som undervisere i praksisklasserne, er der udvalgt lærere som specielt er interesseret i denne opgave, og som vurderes at have gode fastholdelseskompetencer. Eleverne til praksisklasserne bliver primært spottet under kompetenceafklaringsforløbet ved uddannelsesstart, men vil også løbende kunne optages/vejledes heri. Effekten Det forventes, at praksisklasserne kan fastholde hovedparten af eleverne, som ellers vurderes som stærkt frafaldstruede. De i alt 5 praksisklasser forventes at rumme ca. 60 elever. Målsætningen er, at disse klasser højst skal have samme afbrudsprocent som de øvrige elever i indgangene, hvilket vil sige, at frafaldet højst må være 12 elever. Dette er en ambitiøs målsætning, da de fleste af eleverne ellers kunne forventes at falde fra. Initiativet forventes at kunne nedbringe det samlede frafald med 0,2% i 2009. Varighed Det er forventningen, at praksisklasserne skal være et permanent tilbud til eleverne. 18

Indsatsområde 3. Videreførelse af grundforløbspakker Beskrivelse af problemstillingen Skolen ønsker at fortsætte initiativet med videreførelse af grundforløbspakker, da evalueringen viser, at mange elever vælger disse faste forløb. Der er behov for at videreudvikle specielt Eliteforløbene, hvilket styrkes ud fra UNI-C s forløbstal om karakterer fra grundskolen. Heraf fremgår det, at en del elever har gode skolekarakterer, når de påbegynder et grundforløb specielt indenfor indgangene Strøm, styring og it og Mad til mennesker. Der er risiko for at disse elever vil kede sig, hvis ikke de udfordres i tilstrækkelig grad. Dette underbygges af UNI-C s forløbsstatistik, der viser, at forholdsvis mange af de stærke elever falder fra i disse to indgange. Et andet Elitetilbud retter sig mod elever med megen praksiserfaring og et ønske om hurtigt at afslutte et grundforløb. Dette forløb ønsker skolen også at udbygge. Målgrupper Elever med gode skolekarakterer i grundskolen eller megen praksiserfaring. Initiativer/redskaber Derfor fastholdes og videreudvikles Eliteforløb med særlig fokus på elever, der sigter på videreuddannelse, højere niveauer, internationalisering og start af egen virksomhed. Der fastholdes og videreudvikles Eliteforløb for elever, der ønsker at afslutte deres grundforløb hurtigst muligt. Effekten Det forventes, at forløbet bliver implementeret i alle skolens indgange og vil have et omfang af ca. 70 elever med en gennemførelsesprocent på 90. Eliteforløbene forventes at have en markedsføringsmæssigt positiv effekt. Initiativet forventes at kunne nedbringe det samlede frafald med 0,8 % i 2009. Varighed Eliteforløbene er igangsat og vil være et permanent tilbud til eleverne. 19

Indsatsområde 4. Udvidet mulighed for vejledningsforløb Beskrivelse af problemstillingen Ved analyse af frafaldsårsager fremgår det, at en del elever afbryder uddannelsen med den begrundelse, at de har taget et forkert uddannelsesvalg. En del elever overraskes over indhold og faglige krav og er ikke kendt med uddannelsernes muligheder herunder videreuddannelsesmuligheder. Dette indikerer behovet for en større indsats omkring vejledning af eleverne, både før og under grundforløbet. Målgrupper Uafklarede grundforløbselever samt elever i folkeskolens afgangsklasser, der har behov for afklaring af uddannelsesvalg. Initiativer/redskaber Udarbejdelse af ny grundforløbspakke med tydeligt vejledningsindhold. Grundforløbspakken skal have en struktur og opbygning, der muliggør, at eleverne kan vælge orienterende uddannelsesindhold fra en bred vifte af erhvervsuddannelser også på tværs af indgange. Forløbet skal afsluttes med grundforløbskompetence indenfor en indgang. Udover den fagfaglige kompetence skal eleverne tilbydes mere almene kompetencer, ligesom der skal lægges vægt på elevernes sociale liv og trivsel. Praktikpladssøgning samt praktikophold vil indgå som afklarende elementer. Lokale virksomheder inddrages i forbindelse med elevernes vejledning og i forbindelse med at udbrede kendskabet til karrieremuligheder dette kan eksempelvis ske i forbindelse med virksomhedsbesøg. Grundforløbspakken vil blive udarbejdet i samarbejde med det lokale UU og skal indgå som et vigtigt element i overgangsvejledningen fra folkeskole til ungdomsuddannelse. Effekten Indsatsen er rettet mod at afklare og fastholde elever indenfor erhvervsuddannelserne, men en forventet effekt er også at vejlede/tiltrække nye elever til erhvervsuddannelserne. Det forventes, at skolen kan oprette en klasse med 20 elever med et frafald på højst 10%. Indsatsen vil med denne volumen ikke kunne påvirke frafaldsstatistikken nævneværdigt, men forventes at give en forbedret vejledning af de unge og dermed på sigt en bedre fastholdelse. Initiativet forventes at kunne nedbringe det samlede frafald med 0,2% i 2009. Varighed Grundforløbspakken iværksættes fra august 2009 på baggrund af kompetenceafklaring og indgår som en vejledningsmulighed i forbindelse med den første uddannelsessamtale. Grundforløbspakken forventes at blive et varigt tilbud. 20

Særligt indsatsområde 5. Sundhed og trivsel Beskrivelse af problemstillingen Det er vores opfattelse, blandt andet ud fra analyser af årsager til frafald, at en del elever falder fra uddannelsen begrundet i personlige problemer, dårlig trivsel og lavt selvværd. Erfaringer fra tidligere gennemførte forløb på andre skoler viser, at der kan være en sammenhæng mellem kost, motion, trivsel og indlæring. Vi oplever, at eleverne i vore forskellige afdelinger er meget dedikerede til deres fag, og at deres fritid ofte også bliver brugt inden for fagområdet. I Strøm, styring og it samt det merkantile område resulterer det i meget stillesiddende arbejde for eleverne, idet meget af deres tid foregår ved computeren. Stillesiddende vaner, usund kost samt for mange colaer giver ofte trætte elever med koncentrationsbesvær og elever med fysiske problemer som overvægt og rygproblemer. Elever på indgangen Mad til mennesker har en interesse i mad, men ofte ser vi, at de trods interessen for mad ikke lever hensigtsmæssigt. Det er naturligt at koble motion og sund kost til eleverne på denne indgang, da en bevidsthed derom må ses som en naturlig del af en uddannelse til en verden, der bliver mere og mere fokuseret på sund kost og livsstil. Generelt kan man sige, at skolen skal uddanne eleverne til at blive dygtige fagfolk, men skolen har også et ansvar for at lære dem at leve et hensigtsmæssigt liv - også i forhold til deres erhverv. Efter folkeskolen, hvor idræt er en del af undervisningen, stopper mange elever med at dyrke regelmæssig motion. Hvis vi kan være i stand til at inspirere vore elever til at implementere motion i deres hverdag, vil det være en stor succes. Målgrupper Målgruppen er elever på EUD-grundforløbet. Vi oplever problemstillingen omkring kost og sundhed særlig tydeligt i indgangene Mad til mennesker, Merkantil samt Strøm, styring og it, hvorfor initiativet om sundhed og trivsel retter sig primært mod denne gruppe. Initiativer/redskaber Mange af skolens elever spiser ikke morgenmad, inden de kommer i skole, de har ikke fritidsinteresser, de dyrker ikke sport, og de har ikke fokus på, hvad sund kost og livsstil kan betyde for velvære og ikke mindst indlæring. Mange unge er overvægtige og i dårlig fysisk form. Målet er at sætte fokus på gode livsstilsvaner som grundlag for elevernes fastholdelse. Det gælder elevernes: Velvære, fysiske form og selvværd Indlæring, koncentration og motivation 1. Idræt i undervisningen: I samarbejde med Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg vil vi udvikle og tilbyde eleverne idræt som et valgfrit indhold i grundforløbet. Ideen er, at undervisningen i idræt skal være 3- delt, idet det skal består af følgende: Idræt, eksempelvis klatring, geocatching, spinning og kajak. Idrætsaktiviteterne skal være anderledes end de gængse, og vi formoder at disse discipliner vil være mere attraktiv for vores målgruppe. Kost, eksempelvis undervisning i ernæring, kostsammensætning og fremstilling af ernæringsrigtig mad Walk and talk, eksempelvis teambuilding, kropsteater og personlig motivation. 21

Test af elevernes fysiske form før, under og efter forløbet vil indgå som en motiverende og vejledende faktor. Herudover indledes grundforløbet med 3 idræts - eventsdage for alle skolens grundforløbselever med det formål at lære hinanden at kende gennem motion og velvære. Dette forløb gennemføres af lærerkræfter både fra Mercantec og fra Gymnastik og idrætshøjskolen i Viborg. Effekten: Med ovennævnte initiativ forventes frafaldet at kunne nedbringes med 1 % i grundforløbet i 2010. Det forventes, at eleverne ved dette initiativ får en bevidsthed om betydningen af kost og motion i forbindelse med indlæring, ligesom vi forventer, at en stor del af eleverne vil fortsætte en sundere livsstil herefter. Lysten til motion skulle også gerne blive styrket. Varighed: Opstart august 09 for grundforløbselever. Initiativet har dog et treårigt sigte og vil først kunne påvirke resultatet for frafald i skoleåret 09/10. Budget: Indsats Ansøgt beløb Egenfinansiering Udvikling sundhed og trivsel: Udvikling af idrætsforløb Udvikling af undervisningsforløb med sammenhæng mellem kost og motion i forhold til læring Køb af konsulentbistand fra idrætshøjskole og ernæringsfolk 350.000,- Ekstraordinære udgifter for gennemførelse af aktiviteten Transportudgifter Leje af idrætsfaciliteter og udstyr 248.000,- Egenfinansiering Øgede omkostninger til kantinedrift Ekstraordinær kompetenceudvikling af lærere 150.000 598.000 150.000 22

Særligt indsatsområde 6. Sociale og faglige læringsmiljøer (nørdehjørner) Beskrivelse af problemstillingen En del af elevernes trivsel er afhængig af et godt studiemiljø, hvor de har mulighed for at udfolde sig i faglige, kreative og inspirerende miljøer. Der er sammenhæng mellem det læringsrum, hvor eleverne fysisk opholder sig, og den viden eller den vidensform, som de konkret opøver deres kompetencer i. Form og indhold skal passe sammen, så rummet understøtter læringen, så det handler om at få de fysiske rammer til at understøtte et godt læringsmiljø bredt set. Det gode læringsmiljø skal kunne understøtte nye sociale omgangsformer eleverne imellem og lærer og elev imellem, så det fremmer elevens evne til at lære. Skolens elevråd og tilbagemeldinger fra gennemførte fokusgruppeinterviews efterspørger såkaldte nørdemiljøer til forbedring af læringsmiljøet. Der er i øjeblikket ikke gode muligheder for det på skolen, og derfor ønsker skolen at etablere disse nørdehjørner, hvor eleverne kan udfolde sig kreativt og innovativt i inspirerende fysiske rammer og anderledes sociale sammenhænge. Eleverne skal være de primære designere af nørdehjørner med støtte fra respektive konsulenter, andre skoler og virksomheder. Det helt centrale bliver, at miljøerne lever op til de unges eller lidt ældres ideer om hvordan miljøerne kan understøtte den generelle trivsel og læring. Målgrupper Målgruppen er elever på Mercantec indenfor alle indgange. Initiativer/redskaber Nørdehjørner : Der skal indrettes nørdehjørner i alle indgange til opfyldelse af eleverne ønske om studiemiljø. Dette kan være i form af fysiske indretninger med mulighed for værkstedsfaciliteter, WII`s, PC rum og andet med relation til det fagfaglige. Miljøerne skal understøtte indlæring, motivation og socialt samvær og fungere som en form for vidensmiljøer. Inspiration fra kreative virksomhedsmiljøer: Udviklingen af nørdehjørner skal ske i tæt samspil med de udviklingstendenser, som ses i det erhvervsliv, som eleverne skal fungere i. Udviklingen peger i retning af åbne miljøer, spaghettiorganisationer og generelt mere fleksible arbejdspladser også set fra et fysisk synspunkt. Didaktisk anvendelse af nørdehjørner : Der skal gennemføres analyser på, hvorledes nørdehjørner kan anvendes og inddrages i lærernes didaktiske planlægning, så nørdehjørnerne bliver en integreret del af undervisning og læring. Analyserne gennemføres blandt andet på baggrund af besøg på og inspiration fra skoler med erfaring her indenfor. Ovennævnte lader sig ikke gøre med en mere traditionel indretning. Effekten: Med ovennævnte initiativ forventes frafaldet at kunne nedbringes med 2% på grundforløbet i 2010. Herudover forventes initiativet også at have en positiv effekt på hovedforløbet. Varighed Initiativet opstartes i august 2009 og har sammenhæng med en større ændring af skolens fysiske rammer. 23