OMRÅDET FOR SUNDHEDSUDDANNELSER Studieplan Bioanalyse Semester 1 Bioanalytikeruddannelsen i Odense Efterår 2017
Semester 1 Indhold 1. Fagets fokus og emner... 3 2. Lektionsplan... 4 3. Litteraturliste:... 7 4. Fagets læringsudbytter... 7 4.1 Overordnede læringsudbytter... 7 4.2 Detaljerede læringsudbytter... 8 5. Studieaktivitetsmodellen... 11 6. Feedback... 12
Semester 1 3 1. Fagets fokus og emner Faget bioanalyse er inddelt i følgende emner: Mikroskopi Centrifugering Fotometri I Histokemi Faget Bioanalyse har på semestret fokus på opbygning, funktion og anvendelse af udvalgt apparatur og tilhørende laboratoriemedicinske metoder samt fiksering af humant væv og HE-farvning. De studerende skal beskæftige sig med opbygning, funktion og anvendelse af mikroskop, centrifuge og fotometer samt med anvendelse af tilhørende udvalgte laboratoriemedicinske metoder. Der vil være teoretisk undervisning omhandlendes apparaturene, og de studerende vil under laboratorieøvelser arbejde Köhlers princip (hæmatologi øvelse, se humanbiologi), anvendelse af forskellige centrifuger og centrifugeformlen samt absorptionsfotometri (laboratoriemedicinske metoder). Øvelsen i fotometri indeholder også elementer omhandlende kalibrering og kvalitetssikring af absorptionsfotometriske analyser, som hører ind under faget kvalitetssikring og udvikling (se studieplan for dette fag). De studerende skal beskæftige sig med principperne bag- og udførslen af vævsfiksering og He-farvning. Der vil blive undervist teoretisk omkring vævsfiksering og He-farvning, og studerende skal udføre laboratorieøvelser omkring vævsfiksering og dennes betydning på proteiner og væv samt udførsel af He-farvning. Der knytter sig elementer omhandlende kvalitetssikring til vævsfiksering og farvning (se studieplanen for faget kvalitetssikring og udvikling).
Semester 1 4 2. Lektionsplan Uge Dag Dato 37 Mandag 11/9 38 Onsdag 20/9 Torsdag d. 21/9 39 Torsdag 28/9 Fredag 29/9 Lektion Emner Indhold Aktivitet Anbefalet litteratur 7-8 Mikroskopi Teori K1: Undervisning Lægges på fronter 2 Centrifugering Teori K1: Undervisning Side 145-148 i Turgeon ML. Clincal Laboratory Science. Elsevier. 7. udgave 2016 (Lægges på Fronter) 1-4 Hold 2 K1: Øvelse Øvelsesvejledning og 6-9 Hold 1 K1: Øvelse resultatark/journaldoku ment 6-9 Hold 2 K2: Journalarbejde 1-4 Hold 1 K2: Journalarbejde 7 Fotometri I Teori K1: Undervisning Modul 1 og 3 Mikroskopi og fotometri noter: Kapitel 1 1-2 Teori K1: Undervisning Modul 1 og 3 Mikroskopi og fotometri noter: Kapitel 3 samt oversigtslæsning af kapitel 4 side 29-34 40 Tirsdag 1-4 Hold 1 K1: Øvelse Øvelsesvejledning og
Semester 1 5 3/10 6-9 Hold 2 K1: Øvelse resultatark/journaldoku ment 3-4 Hold 2 K2: Journalarbejde 6-7 Hold 1 K2: Journalarbejde Onsdag 4/10 41 Torsdag 12/10 46 Mandag 13/11 6 Introduktion til peer feedback/workshop K1: Undervisning Dokumenter på Fronter 7-8 peer feedback/workshop K1: Opgaveløsning i studiegrupper med tilstedeværelse af underviser 5-6 Feedback K1: Feedback på fotometriøvelse 10 min 1 Introduktion til klinisk patologi pr. gruppe. Introduktion til klinisk patologi K1: kapitel 1 i kompendiet Farvning af celler og væv Torsdag 16/11 2-3 Histokemi Præanalytiske procedure K1: 4 og 6-7 Vævsfiksering K1: 8 K2: 1-4 Hold 2 Vævsfiksering 6-9 Hold 1 Vævsfiksering Det handler generelt om analyse af en histologisk prøve. Det kan virke komplekst, men I skal nok blive hjulpet i timerne. K1: Øvelse Øvelsesvejledning K1: Øvelse Øvelsesvejledning
Semester 1 6 Fredag 17/11 47 Torsdag 23/11 Fredag 24/11 48 Mandag 27/11 Onsdag 27/11 1-4 Vævsfiksering, journalarbejde K2: Journalarbejde 1-2 Analytiske og postanalytiske procedure K1: Forventet litteratur 3-4 og 6-7 Teori om farvning K1: kapitel 2 i kompendiet Farvning af celler og væv 8 K2: 1-2 He-farvning K1: Forventet litteratur 3-4 K2: kapitel 3 i kompendiet Farvning af celler og væv 1-4 Hold 1 K1: Øvelse Øvelsesvejledning He farvning 6-9 Hold 2 K1: Øvelse Øvelsesvejledning He farvning 1-3 He-farvning K2: Journalarbejde
Semester 1 7 3. Litteraturliste: Wind T. Bendsen T. Møller ER og Simonsen JT. Modul 1 og 3 Mikroskopi og fotometri noter. Købes i information og studieservice ved hovedindgangen Jelsbak V. Hallager K. Farvning af celler og væv, Noter, modul 2. Udgave. VIA University College Bioanalytikeruddannelsen. Litteratur og links via Fronter og hjemmesider: Turgeon ML. Clincal Laboratory Science. Elsevier. 7 udgave 2016 4. Fagets læringsudbytter 4.1 Overordnede læringsudbytter Viden Den studerende kan: Beskrive opbygning, funktion og anvendelse af mikroskop, centrifuge og absorptionsfotometer Forklare principperne i fiksering og HE-farvning Færdigheder Den studerende kan: Anvende mikroskop, centrifuge og absorptionsfotometer til udvalgte laboratoriemedicinske metoder Udføre vævsfiksering samt vurdere fiksativets indvirkning på proteiner og væv
Semester 1 8 Udføre en HE-farvning 4.2 Detaljerede læringsudbytter Mikroskopi: Den studerende kan: Genkende og beskrive mikroskopets opbygning Forklare for anvendelsen af linser Forklare billeddannelsen i et lysmikroskop Anvende Köhlers princip til indstilling af lysmikroskopet Beregne mikroskopets opløsningsevne samt forstørrelse Anvende mikroskopet til udvalgte laboratoriemedicinske metoder Kendskab til vedligeholdelse af mikroskopet Identificere erytrocytter, leukocyttyper og thrombocytter i en blodudstrygning Centrifugering: Den studerende kan:
Semester 1 9 Forklare og anvende centrifugeformlen Under vejledning anvende laboratoriets centrifuger Identificere blodets bestanddele efter en blodprøvecentrifugering. Fotometri I: Den studerende kan: Beskrive eksempler på hvor og hvordan lysets egenskaber anvendes i forbindelse med bioanalyse Forklar for lysets egenskaber, herunder bølgelængde og frekvens Forklare hvordan farver opstår Forklar for hvad der sker når lys rammer partikler i en opløsning Forklar for begreberne intensitet, transmission og absorbans Beskrive opbygningen af et simpelt enkeltstråle absorptionsfotometer Forklar for principperne i Lambert Beers lov og kan anvende den til bestemmelse af koncentrationer af molekyler i opløsninger Forklare og anvende simple kalibreringskurver til bestemmelse af koncentrationer af molekyler i opløsninger Histokemi: Den studerende kan: Forklare syrer og basers kemiske egenskaber i relation til histokemi
Semester 1 10 Angive og forklare redoxreaktioner i relation til histokemi Beskrive organiske forbindelser og funktionelle grupper i relation til histokemi Forklare de præanalytiske procedurer i forbindelse med vævsfiksering og histokemisk farvning Forklare hvad der sker med vævet under fikseringsprocessen, herunder forskellen på gelerende og koagulerende fiksering Udføre fiksering af væv Vurdere forskellige fikseringsmidlers eller reagensers indvirkning på protein og væv mhp. fiksering Forklare de analytiske procedurer i forbindelse med histokemisk farvning Klassificere de forskellige farvestoffer Beskrive de forskellige farvemekanismer Forklare det histokemiske princip i en HE-farvning Beskrive de postanalytiske procedurer i forbindelse med histokemisk farvning Udføre en HE-farvning
Semester 1 11 5. Studieaktivitetsmodellen Undervisning og vejl. Simulationstræning Feedback Introduktioner mv. Semesterprøver og lign. Studieopgaver Journal-/rapportskrivning Udarbejdelse af oplæg e-læringsopbjekter Evalueringer Kategori 1 Deltagelse af undervisere og studerende initieret af underviser 37 timer Kategori 2 Deltagelse af studerende Initieret af underviser 17 timer Videndeling Opsamling på gr. arb. Vejledning Holdmøde Workshop Kategori 4 Deltagelse af undervisere og studerende initieret af studerende 0 timer Kategori 3 Deltagelse af studerende initieret af studerende 37 timer Egen forberedelse Selvstændig aktivitet Studieteam arb. Litteratursøgning Studiecafé
Semester 1 12 6. Feedback Feedback fra underviser og medstuderende opnås gennem aktiv deltagelse i dialogbaseret undervisning og laboratorieøvelser ved K1 aktiviteter og vidensdeling via K2-aktiviteter. Fedback fra underviser på journaler og Peerfeedback i forbindelse med journalarbejde med fotometriøvelsen.