arbejdsmarked 4.0? Fra udbudsreformer til Den danske model klar til kompetenceudvikling Torben M. Andersen Aarhus Universitet

Relaterede dokumenter
Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige

Skatte- og Velfærdskommissionen

Udviklingen på arbejdsmarkedet de kommende år

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

Vores velstand og velfærd kræver handling nu. Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 www. Nanoq.gl\svk

Temperaturen på arbejdsmarkedet

Udviklingen på arbejdsmarkedet de kommende år

Udviklingen på arbejdsmarkedet de kommende år

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark

Demografiske udfordringer for pensionssystemet

Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion

Job for personer over 60 år

Seniorer på arbejdsmarkedet

Jeg er glad for, at jeg i dag kan præsentere den bedste prognose for dansk økonomi længe. Det er altid rart at være budbringer af gode nyheder.

Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune

Af Ingerlise Buck Økonom i LO

Dansk pensionsalder vil sætte international rekord

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

Vores velstand og velfærd kræver handling nu

DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD

Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst?

l. Hvad er problemstillingen (kort)

Konjunktur og Arbejdsmarked

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Danmarks fremtid set fra Finansministeriet. LO s arbejdsmarkeds-, uddannelses- og erhvervspolitiske konference 24. september 2018

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

Seniorer på arbejdsmarkedet

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

Overvågningsnotat 2012

Velfærdssamfundets. Torben M. Andersen Aarhus Universitet

Økonomisk selvstændighed

Stor gevinst ved at hindre nedslidning

Danmark er blandt de lande med færrest langtidsledige

Fremtidens velfærd vores valg

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 416 Offentligt

Arbejdsmarked og integration

Millionen. Bagsiden af den danske flexicurity-model

Beskæftigelsespolitik Silkeborg Kommune

Konjunktur og Arbejdsmarked

EU venter flere i beskæftigelse frem mod 2030

Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år

Forsikring mod ledighed

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel

Relevansen og konsekvenserne af forskellige typer af udbudsreformer

Overvågningsnotat 2013

Lønforskel mellem faglærte og kandidatuddannede er blevet lidt mindre det seneste årti

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015

Krisen, de unge og arbejdsmarkedet

De ansatte flygter efter krisen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august Af Kristian Thor Jakobsen

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 201 Offentligt

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

Digitaliseringens betydning for arbejdsmarkedet. Per Christensen, formand for 3F

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse

BETYDNINGEN AF EN HØJ ARBEJDSINDSATS

Pct = Erhvervsfrekvens, pct.

Det danske pensionssystem i fugleperspektiv

Fremtidens arbejdsmarked og det danske dagpengesystem

Forskel i levetid og tilbagetrækningsalder

Det danske arbejdsmarked sigter mod flere Europarekorder

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

Fleksibelt arbejdsmarked 15

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark

Incitamenter til beskæftigelse

STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE

Pension og efterløn? Pensionskonsulent Lise Andersen IDA, den 18. september 2012

Reformforslag til besparelser for 5,25 mia. kr. på overførselsområdet

Figur 1. Top 1 pct. s andel af de samlede skatte- og afgiftsbetalinger, pct.

Velfærdssamfundets udfordringer og nyere udviklingstræk og muligheder i den sociale sektor og det sociale arbejde

Efterlønsbeviset - for dig, der er født i perioden fra 1. januar 1956 til 30. juni 1959

Ældre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet

Diskussionsoplæg: Hvordan fastholder vi en effektiv flexicuritymodel tilpasset en verden i forandring?

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

Tabel 1. Antal overførselsmodtagere i løbet af et år (ikke fuldtidspersoner), fordelt på ydelser,

Velfærdsreformer (december 2005)

Anvendelsen af højtuddannet arbejdskraft

Gunnar Viby Mogensen. Gyldendal. Tiden efter Bindi

INTERNATIONAL HANDEL ANNO

Indhold. Erhvervsstruktur

Markant flere på invalidepension i Danmark 21. Sociale ydelser bestemmer mindstelønnen 24. Dyre medarbejdere i Sverige og Danmark 26

Aftale om senere tilbagetrækning

OECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer

En offentlig sektor i verdensklasse

Af Frederik I. Pedersen Cheføkonom i fagforbundet 3F

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse

Danmark øger arbejdsudbuddet markant de kommende år

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel

1 of 11. Kommunenotat. Syddjurs Kommune

Fattigdom og velfærdssamfund. Social inklusion og eksklusion Marginaliseret Kan der være fattige i et velfærdssamfund?

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Nedenfor beskrives rammerne for indgåelse af aftaler om særlige vilkår i forbindelse med individuelle aftaler om seniorordninger.

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006

- Tale til besvarelse af spørgsmål V, W og X den 18. december Ministeren bedes redegøre for fordelingsprofilen

DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD

Velkommen til Pension og Sygeplejersker

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

Transkript:

Den danske model klar til arbejdsmarked 4.0? Fra udbudsreformer til kompetenceudvikling LO s arbejdsmarkeds-, uddannelsesog erhvervspolitiske konference Nyborg Oktober 2017 Torben M. Andersen Aarhus Universitet

Trend I: Ny teknologi og globalisering Stagnation: 4. Industrielle revolution: Lav produktivitetsvækst den nye normal? Bølge af ny teknologi automatisering/robotter Små vækstrater = svag fremgang i levestandard Lav (real)rente Job-pessimisme Stigende spændinger mellem vindere og tabere

1960 1964 1968 1972 1976 1980 1984 1988 1992 1996 2000 2004 2008 2012 2016 % Arbejdsmarkedet det lange sigt Vedvarende bekymring siden den industrielle revolution Ny teknologi fjerner jobs.. maskinstormere Erfaringerne er de modsatte Høj beskæftigelse Store velstandsstigninger 80 75 70 65 60 55 Beskæftigelsen i Danmark Beskæftigelsesandel, 15-64 årige 50 Er det anderledes denne gang?

Store omstillingskrav Kvalifikationer Job-typer Sektorer Geografisk (urbanisering)

Alder Trends II: Længere arbejdsliv Længere levetid Senere tilbagetrækning =længere arbejdsliv Øget behov for arbejdskraft pleje og sundhed 74 72 70 68 66 64 62 60 58 56 Efterløns- og pensionsalder Årgang - fødselsår Efterlønsalder Folkepensionsalder

% Arbejdsmarked og uddannelse Klar sammenhæng uddannelse/kvalifikationer og Beskæftigelsesgrader Løn Tilbagetrækning Sundhed Sårbarhed i forhold til konjunkturer + omstillinger også tæt knyttet til uddannelse 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Lav Mellem Høj Beskæftigelsesandel Andel af arbejdsstyrken

Beskæftigelse, løn og lighed Danmark lavere ulighed end i OECD lande Omfordeling via skatter, overførsler Mere lige fordeling af markedsindkomster Høj beskæftigelse Relativ lige lønfordeling Få working poor Arbejdsmarkeds og uddannelsespolitik = aktiv fordelingspolitik Traditionel omfordelingspolitik under pres Større krav til aktiv omfordeling for at opretholde en relativt lige indkomstfordeling

1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 % Jobomsætning Meget stor dynamik højt niveau for job omsætning = tilpasningsevne Højeste niveau i EU? 35 30 25 20 Job-omsætning på det private arbejdsmarkedtning DA Betydningen af det sociale sikkerhedsnet Portabilitet af sociale ydelser, pensioner er vigtig 15 10 5 0 Afgang Tilgang

Uddannelses- og arbejdsmarkedspolitik 0.9 0.8 Andel i beskæftigelse Jobs: Kvantitative krav Kvalitative krav 0.7 0.6 Evne til omstilling og tilpasning 0.5 0.4 0.3 0.2 Forudsætninger for indgang på arbejdsmarkedet Stabil tilknytning gennem et længere arbejdsliv 0.1 0 Alder 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51 53 55 57 59 61 63 65 67 Alder

Uddannelse Al erfaring viser, at det er meget svært at forudsige fremtidige job-typer Specialiserede uddannelser tilpasset aktuelle behov, MEN stor sårbarhed God basis = evne til tilpasning, omstilling Empiri: Kvalitet er vigtigere end kvantitet! Basis mindst lige så vigtig som top Gode faglige uddannelser

% Uddannelse restgruppen 1/5 af en årgang får ikke en kompetencegivende uddannelse Næsten alle unge begynder på en uddannelse, men stort frafald Manglende forudsætninger, motivation? 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Unge hverken i beskæftigelse eller under uddannelse DK OECD

Efter/videreuddannelse/livslang læring Opdatering/vedligehold/ udvikling Af betydning for produktivitet, levestandard m.m. En forsikring i forhold til omstillingsbehov Omskoling Når erhvervede kvalifikationer ikke længere er efterspurgte Afgørende for at undgå langtidsledighed/marginalisering

Ansvar og finansiering Finansiering privat vs. offentlig Princip: omkostningerne skal bæres tættest muligt hos den, der høster gevinsterne Offentlig: basis + del af dagpengesystem/ aktive arbejdsmarkedspolitik Privat: Specifik = gevinster til virksomhed og lønmodtager Uddannelse gennem hele livet En rettighed for alle? Eller visitering efter behov? Opsparingsbaseret Optjening af rettigheder (Fransk pointsystem) Kompetencefond Pensionsopsparing --- forskel mellem forebyggende sundhed og forebyggende uddannelse?