Fattigdom og velfærdssamfund. Social inklusion og eksklusion Marginaliseret Kan der være fattige i et velfærdssamfund?
|
|
- Bjarne Juhl
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fattigdom vs. ulighed Fattigdom og velfærdssamfund Torben M. Andersen Aarhus Universitet Kritisk grænse/interval: markant forringede livsvilkår Marginalisering, eksklusion, irreversibilitet Socialt medborgerskab A modicum of economic welfare and security to the right to share to the full in the social heritage and to live the life of a civilized society Marshall (1950) Social inklusion og eksklusion Marginaliseret Risikozone Normalsfæren Kan der være fattige i et velfærdssamfund? Kontroversielt tema EU 2010: European year for combating poverty and social exclusion Hvordan defineres og måles fattigdom? Absolut vs relativ Snævert vs bredt Relative poverty rates mid 2000s 40%, 50% and 60% threshold of median income 30% 60% 25% 50% 40% 20% 15% 10% 5% 0% Kilde: Ravallion(2010) 1
2 Definition af fattigdom Theories of justice Hvad er ret og rimeligt? Hvad er et samfundsansvar/problem? Betydning af social/biologisk arv, egen indsats, samfundsbetingelser. State of nature Situationen Initiale betingelser Muligheder Valg Indsats Udfald Equal opportunities Equity and desert Behovstilfredsstillelse Nytte Welfare approach Egalitarianism/need Tre niveauer Kontrol vs. Ikke-kontrol Eksogene betingelser/muligheder Indsats/valg Lige muligheder Reduktion af barrierer /social eksklusion Uddannelse, sundhed.. Aktiv arbejdsmarkeds- og social politik Risiko Slutresultat Omfordeling Standard welfare approach Minimumskrav til levestandard Forbrugsvektor: Minimumsindkomst Real indkomstmål Minimumskrav til nytte Nyttekrav: Indkomstgrænse: Real indkomstmål Relative hensyn I Relativ nytte Ændring i generel levestandard da : 2
3 Relativ ændring: da Relative hensyn II Relativ forbrugseffekt: Implikation: mere end proportional tilpasning af fattigdomsgrænse Standard approach: Realindkomst mål Uklar implikation mht. relativ grænse Fattigdomsgrænse og offentlig velfærdsservice Offentlig velfærdsservice - en væsentlig del af velfærdssamfundet Extended indkomst: eller Personer hvor: Fattigdom overvurderes især et problem i internationale sammenligninger Aaberge et al. Norge: Fattigdom reduceres med ca. 1/3 (ROP 50 og 60), når der tages hensyn til velfærdsservices Lignende resultater for nogle andre lande Fattige baseret på markedsindkomst Ikke-fattige baseret på extended indkomst Fattigdomsgrænse og behov Behov: Indkomstkrav: Deprivation and capabilities Taylor: Vurdering baseret på Forbrugsmuligheder / indkomst: misvisende Extended indkomst: misvisende Sen: 3
4 Operationalisering af capability approach? Functionings : N Indkomst Krav til indkomst for functioning k: Individuelle karakteristika/behov Exogene forhold/anden politik Kan dette operationaliseres? Er indkomst den bedste måde til at sikre alle functionings Mere målrettede tiltag større effekt for lavere omkostninger? Sammenfatning Stærk støtte for relativ betragtning (social inklusion) Uklar betydning for operationalisering (indkomst vs. andre indikatorer) Socialpolitik i velfærdssamfundet Balance mellem aktive og passive tiltag Passive understøtte forsørgelse Aktive forhindre at sociale situationer opstår Socialpolitikken går langt videre end ydelser i sociale sikkerhednet Sundhed Uddannelse Målrettede tiltag Sociale ydelser - en de facto fattigdomsgrænse (indkomst) Problem i forhold til dem, der falder igennem systemet (take up problem) Niveau for sociale ydelser har betydning for arbejdsmarkedet (minimumslønninger etc.) ingen working poor Fattigdomsgrænse og incitamenter Er der en afvejning? Relativt fattigdomsmål: Højere indkomstgrænse = bedre social sikring, men også vanskeligere indgang på arbejdsmarkedet Hvilken type inklusion er vigtigst? Forbrugsrelaterede eller arbejdspladsrelaterede? Kort vs. lang sigt? 4
5 En officiel fattigdomsgrænse? Implicit ved strukturen for de sociale ydelser? Mere ambitiøs målsætning.højere ydelser, eller færre i farezonen? Hvordan skal den fastsættes? Problemer ved indkomstmål (Risiko for) Lav indkomst: Midlertidigt (studerende, selvstændige) Frivilligt Tab af arbejdsevne/sygdom Varigt: Barrierer for arbejdsmarkedsdeltagelse Forbrugsmulighed Indkomst Finansiel formue Varige forbrugsgoder Intermediary targets Målsætninger - kvantitative mål Tolkningsproblemer Accountability Klar definition - opgørelse Klar tolkning Direkte relation til politik? + Få klare mål under direkte politikkontrol - Mange uklare mål politisk shopping, uklart ansvar ROP 40,50, 60? Antal eller indkomstgap? Andre indikatorer Klare mål? ROP Andel fattige vs indkomstgap ROP60 - Danmark, Indkomstgap under ROP 60 Fattigdomsmål Fordele - mere fokus på fattigdom - ligestilling med andre kvantitative mål for den økonomiske politik Risici - forskydning af fokus i socialpolitikken fra aktive til passive tiltag - når man de tungeste på denne måde (hjemløse, misbrugere, prostituerede)? Andel ROP Andel fattige og indkomstgap EU-lande 2008 y = x R² = Indkomstgap EU og fattigdomsår: ROP Risk of poverty: indikation af, at målet er behæftet med usikkerhed 14 indikatorer 5
6 At-risk-of-poverty rate (ROP60) (Relative median poverty risk gap) S80/S20 Healthy life expectancy Early school leavers People living in jobless households Projected Total Public Social expenditures Median relative income of elderly people (Aggregate replacement ratio) EU Indikatorer Self reported unmet need for medical care (Care utilisation) At-risk-of-poverty rate anchored at a fixed moment in time (2004) Employment rate of older workers In-work poverty risk Activity rate Regional disparities coefficient of variation of employment rates Total health expenditure per capita Sammensat portefølje: Tolkningsproblemer, uklar relation til politik Konklusion Relativ betragtning går videre end indkomst Svært at fastlægge en klar fattigdoms-grænse - enkle mål har store tolknings-problemer Vigtigt med klare målsætninger (behov, indsats, aktiv, passiv) Behov for en mere klar strategi på området Manglende sondring (tre niveauer): lige muligheder, barrierer/aktiv indsats og udfald/resultat 6
Emner. Fattigdom og andre fordelingskriterier. Velfærdsmålet. Fattigdomsgrænsen Målemetoder Traditionelle Andre mål
Emner Fattigdom og andre fordelingskriterier M. Azhar Hussain Lektor, azharh@ruc.dk Roskilde Universitet Institut for Samfund og Globalisering Velfærdsmål Fattigdomsgrænsen Målemetoder Traditionelle Andre
Læs mereResultater fra Arbejde og sygdom og om at være en del af fællesskabet
Resultater fra Arbejde og sygdom og om at være en del af fællesskabet Post Doc, Ph.d. Iben Nørup Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Aalborg Universitet Hvorfor er arbejdet blevet så vigtigt? Nye
Læs mereEmner. Velfærdsmål Fattigdomsgrænsen Målemetoder. Fattigdom og ulighed Ikke-monetære mål. Traditionelle Andre mål. Afsavn Multidimensionale mål
Fattigdom og andre fordelingskriterier M. Azhar Hussain Lektor, azharh@ruc.dk Roskilde Universitet Institut for Samfund og Globalisering Seminar: Øget Ulighed hvorfor? Fredag 26/9-2014, kl. 9-15. Netværk
Læs mereBørnefattigdom i Grønland
Udvalget vedrørende Grønlandske Forhold, Socialudvalget UGF alm. del - Bilag 143,SOU alm. del - Bilag 417 Offentligt Børnefattigdom i Grønland en statistisk analyse af indkomstdata for husstande med børn
Læs mereFattigdom i EU-landene
Fattigdom i EU-landene EU har en lang tradition for at sætte fokus på fattigdom og social eksklusion. Fattigdomsbilledet i EU-landene er meget forskelligt, det gælder udbredelsen og niveauet. En forklaring
Læs mereANVENDELSE AF FATTIGDOMSGRÆNSER I FORMULERINGEN AF INDSATSER MOD FATTIGDOM
ANVENDELSE AF FATTIGDOMSGRÆNSER I FORMULERINGEN AF INDSATSER MOD FATTIGDOM Professor Bent Greve 28. Januar Konference om Fattigdomsgrænser, København Hvad er fattigdom? Multifacetteret: Penge er central;
Læs mereInternationale perspektiver på ulighed
1 Internationale perspektiver på ulighed På det seneste er der sket en interessant udvikling i debatten om økonomisk ulighed: de store internationale organisationer har kastet sig ind i debatten med et
Læs merearbejdsmarked 4.0? Fra udbudsreformer til Den danske model klar til kompetenceudvikling Torben M. Andersen Aarhus Universitet
Den danske model klar til arbejdsmarked 4.0? Fra udbudsreformer til kompetenceudvikling LO s arbejdsmarkeds-, uddannelsesog erhvervspolitiske konference Nyborg Oktober 2017 Torben M. Andersen Aarhus Universitet
Læs mereSocial arv Udfordringer og mekanismer
Udfordringer og mekanismer Mads Meier Jæger Københavns Universitet SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Hvorfor interessere sig for social arv? Retfærdighed: Alle bør, uanset social baggrund,
Læs mereSagsnr. Ref. Bruxelles-kontoret Den 13.03.05
Sagsnr. Ref. Bruxelles-kontoret Den 13.03.05 (8CVYHM,QGOHGQLQJ I 2000 lancerede EU et ambitiøst program for kvalitativ vækst og fuld beskæftigelse, den såkaldte Lissabon-strategi. Målet er i 2010 at blive
Læs meredemografiske udfordringer i Europa?
Er der komparative fordele ved det danske pensionssystem i lyset af de demografiske udfordringer i Europa? Bent Greve 7. marts, 2008 Konferencen Dansk velfærdspolitik som model for EU?, Europa-Kommissionen
Læs mereIndkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning
Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede
Læs mereOrientering om fattigdom i Aarhus Kommune
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 14. september 2015 Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune 1. Resumé Byrådet vedtog d. 13. august 2014, at den nationale
Læs mereSomaliere er dyre - polakker er billigere
25. marts 2014 ARTIKEL Af David Elmer Somaliere er dyre - polakker er billigere En somalier eller iraker i Danmark modtager i gennemsnit næsten tre gange så meget i sociale ydelser som en polak og over
Læs mereSocial- og beskæftigelsespolitikkens betydning for integration. Professor Bent Greve Jurainformation konference Nyborg Strand, 27.
Social- og beskæftigelsespolitikkens betydning for integration Professor Bent Greve Jurainformation konference Nyborg Strand, 27. september, 2016 1 Centrale emner Hvordan ser det ud med beskæftigelsen
Læs mereSupplerende notat om opfølgning på antallet af borgere, der lever i fattigdom i Københavns Kommune
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT Til Socialudvalget Supplerende notat om opfølgning på antallet af borgere, der lever i fattigdom i Københavns Kommune Socialudvalget
Læs mereatypisk ansat
1 Midlertidige stillinger og deltidsstillinger kan give frihed og mulighed for en anden balance mellem familie og arbejdsliv end regulære fuldtidsstillinger. Men de kan også være forbundet med en stor
Læs mereBørns Levestandard i Grønland. Nuuk Kommune 8. nov. 2007
Børns Levestandard i Grønland Nuuk Kommune 8. nov. 2007 Børns Levestandard i Grønland Del 2 En statistisk analyse af indkomstdata for husstande med børn Christina Schnohr, Sissel Lea Nielsen og Steen Wulff
Læs mereEn højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland
(+5 6 6 13 5) En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland Resumé I den offentlige debat fremføres ofte argumentet, at der i Tyskland er flere end i Danmark, der er såkaldte
Læs mereenige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne
3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges
Læs mereIndførelse af den nationale fattigdomsgrænse i Aarhus som erstatning for kommunens egen grænse.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 11. juni 2014 Ny fattigdomsgrænse for Aarhus Kommune Indførelse af den nationale fattigdomsgrænse i Aarhus som erstatning
Læs mereBilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune
Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune 0. Introduktion I dette bilag bliver Socialforvaltningens design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune, som lovet i
Læs mereVelfærdssamfundets. Torben M. Andersen Aarhus Universitet
Velfærdssamfundets udfordringer Torben M. Andersen Aarhus Universitet Status for den skandinaviske velfærdsmodel Vi er også påvirket af finanskrisen Fornyet debat om stat vs. marked MEN med større handlefrihed
Læs mereCities Changing Diabetes - et partnerskabsprojekt
Cities Changing Diabetes - et partnerskabsprojekt Kristina Johansen Afdeling for det nære sundhedsvæsen 3. december 2015 www.kk.dk Hvad er Cites Changing diabetes? Initiativet er et ønske om at sætte urban
Læs mereLIVEABILITY FORSTÅELSESRAMME
LIVEABILITY FORSTÅELSESRAMME Henrik Rosenberg Seiding Executive Director hers@ramboll.com +45 51618255 Rambøll Hannemanns Allé 53 2300 København S Morten Bøgebjerg Managing Consultant motb@ramboll.com
Læs mereOm usikkerhed i EU-SILCs målinger af indkomstfordelingen
9. december 2013 Jarl Quitzau (JAQ@dst.dk) Velfærd Om usikkerhed i EU-SILCs målinger af indkomstfordelingen Til brugere af indkomststatistikken Samme mål, forskellige resultater Internationale sammenligninger
Læs mereAnalyse 27. marts 2014
27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse
Læs mereAfsavn - en direkte metode til måling af fattigdom
Afsavn - en direkte metode til måling af fattigdom Afsavnsmetoden udmærker sig ved at måle de faktiske leveforhold. Andelen, der pga. økonomien må undvære et antal nødvendige goder, er fattig. Potentielle
Læs mereHoldbarhedsspørgsmålet
Hvordan tolke og bruke ulike mål på bærekraften i offentlige finanser Seminar: Analyser af langsiktig bærekraft i offentlige finanser, Oslo, December 2 Torben M. Andersen University of Aarhus CEPR, CESifo
Læs mereFærre undslipper fattigdomsfælden
Færre undslipper fattigdomsfælden I 2001 slap 15,9% af danskerne ud af fattigdom, mens tallet i 2009 kun var 13,4 %. Det er et fald på 19.890 mennesker, som i 2001 ville være sluppet ud af fattigdom, men
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder. fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder
EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder 11. marts 2002 2002/2051(COS) UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder til Udvalget om Beskæftigelse
Læs mereBørns Levestandard i Grønland. Familieudvalg og Landstingsmedlemmer
Børns Levestandard i Grønland Familieudvalg og Landstingsmedlemmer 6.nov. 2007 / Nuuk Børns Levestandard i Grønland Del 2 En statistisk analyse af indkomstdata for husstande med børn 6. november 2007 Christina
Læs mereTil Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet 11.01.2016
Til Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet DANSK FLYGTNINGEHJÆLP Borgergade 10, 3.sal DK-1300 København K Tlf: 3373 5000 www.flygtning.dk 11.01.2016 Bemærkninger til Lov om ændring af lov om aktiv
Læs mereRQ1: Hvilke årsager kan være til grund for virksomhedernes brug af CSR?
Bilag 2: Fortolkning af data: Ved tolkning af data, skal det bestemmes, hvilke parametre, der tolkes ud fra. I dette tilfælde vil der blive tolket ud fra begreber og dermed relevans i forhold til de fire
Læs mereFattigdom i EU-landene. - og dansk fattigdom i europæisk perspektiv
Fattigdom i EU-landene - og dansk fattigdom i europæisk perspektiv Finn Kenneth Hansen, CASA Februar 2010 Fattigdom i EU-landene - og dansk fattigdom i europæisk perspektiv 8 CASA, Februar 2010 ISBN 978-87-92384-47-8
Læs mereArbejdsmarkedspolitisk fornyelse
Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del Bilag 218 Offentligt Arbejdsmarkedspolitisk fornyelse - set ud fra forskerviden 2014 Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet, CARMA henningj@dps.aau.dk,
Læs mereINDIKATORER FOR SOCIAL EKSKLUSION. LITTERATUR OG METODESTUDIE
01:2013 ARBEJDSPAPIR LARS BENJAMINSEN BENCE BOJE-KOVACS ANE GLAD THERESA DYRVIG HENRIKSEN INDIKATORER FOR SOCIAL EKSKLUSION. LITTERATUR OG METODESTUDIE FORSKNINGSAFDELINGEN FOR SOCIALPOLITIK OG VELFÆRDSYDELSER
Læs mereAlle hænder skal bruges
Alle hænder skal bruges Liberal Alliances udspil til en kontanthjælpsreform Kontanthjælpen er den laveste sociale ydelse i Danmark. Den er ment som en hjælp til dem, som midlertidigt er havnet uden for
Læs mereSupplerende pensionsopsparing
Supplerende pensionsopsparing Anbefalinger og gode råd til, hvordan du sammensætter din supplerende pensionsopsparing Udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Penge- og Pensionspanelet og bestående af:
Læs mereHvilken fremtid skal vi regne på? Grøn omstilling og bæredygtighed udvikling
Hvilken fremtid skal vi regne på? Grøn omstilling og bæredygtighed udvikling Peter Bjerregaard, Ingeniørforeningen AAU, 23. november 2015 Internationale forpligtelser Stockholm-deklarationen (1972): Ansvar
Læs mere6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012
6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance
Læs mereMarkante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland
Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,
Læs mereANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE
ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE Udviklings- og forsøgsprojekt: SMART MOBILITET Ændring af transportadfærd et billigt og miljøvenligt bidrag til at sikre mobilitet i Aarhus 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 2010/2039(INI) 7.4.2010 UDKAST TIL BETÆNKNING om mindsteindkomstens betydning for bekæmpelse af fattigdom og fremme af et samfund
Læs mereIndkomstudvikling for de sociale klasser
Indkomstudvikling for de Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. Fokus er her på indkomsten i hver af de og udviklingen i indkomsterne.
Læs mereSundhedsindsats for socialt udsatte enlige i landområder. Randers Kommune
Sundhedsindsats for socialt udsatte enlige i landområder Randers Kommune Kommissorium - principper Større lighed i sundhed samt bedre sundhed for borgere, som er socialt udsatte Arbejde med nye metoder,
Læs mereSvensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv
Notat Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv 1. Indledning og sammenfatning I Sverige har Statens Offentlige Udredninger netop offentliggjort et forslag til en kvalitetsfinansieringsmodel
Læs mereNy stigning i den danske fattigdom
Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af
Læs mereStatistisk modellering af udgiftsbehov - Statistisk model for udgifter vedrørende børn og unge med særlige behov
Statistisk modellering af udgiftsbehov - Statistisk model for udgifter vedrørende børn og unge med særlige behov Konferencen Den gode anbringelse Vejle, 9. maj 2011 Eskil Heinesen, AKF Datagrundlag Registerdata
Læs mereLavindkomstgruppen mobilitet og sammensætning
Lavindkomstgruppen mobilitet og sammensætning Juni 24 , juni 24 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles hos: Schultz Information Herstedvang 12,
Læs mereFattige i Danmark hvor kan den almene sektor gøre en forskel?
Fattige i Danmark hvor kan den almene sektor gøre en forskel? Program 13:00 Velkomst ved Finn Christensen, formand for KAB s bestyrelse 13.10 Socialminister Benedikte Kiær 13.20 Overborgmester Frank Jensen,
Læs mereIvan Erik Kragh (+45) Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 2016) Resumé
Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli, 16) (+5) 6 68 13 5 Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 16) Resumé Side 1 af 9 Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli, 16) (+5) 6 68 13 5 Danmark: Mest
Læs mereHvad laver du i udlandet?
Hvad laver du i udlandet? 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% 56,3% 15,5% 7,0% 7,0% 5,6% 4,2% 2,8% 1,4% 0,0% Hvad arbejder du med? Økonomi/finans/revision Marketing/salg/kommunikation Overordnet ledelse
Læs mereEn investering i børn og at bryde den sociale arv. EU Network of Independent Experts on Social Inclusion. Et studie af nationale politikker.
EU Network of Independent Experts on Social Inclusion En investering i børn og at bryde den sociale arv Et studie af nationale politikker Danmark Publikationen er udarbejdet for EU Kommissionen af Forsidebillede:
Læs merePå væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i USA
JUNI 216 NYT FRA RFF På væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i D en dag børn er blevet voksne, vil de i vid udstrækning ende med at tjene nogenlunde det samme som deres forældre
Læs mereBasispension. Den automatiske løsning i arbejdsmarkedspensionerne. Sammenfatning af rapport fra Penge- og Pensionspanelets udvalg om pension
Basispension Den automatiske løsning i arbejdsmarkedspensionerne Sammenfatning af rapport fra Penge- og Pensionspanelets udvalg om pension Oktober 2012 Penge- og Pensionspanelet har nedsat et udvalg for
Læs mereGå-hjem møde den 25. oktober 2016 Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Hvorfor trækker svenskerne sig langt senere tilbage fra arbejdsmarkedet end danskerne? v. Per H. Jensen, prof., CCWS, AAU Gå-hjem møde den 25. oktober 2016 Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Læs mereIndkomster i de sociale klasser i 2012
Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster
Læs mereBørns levestandard i Grønland
Børns levestandard i Grønland af Avijâja Absalonsen AC-medarbejder MIPI Videnscenter om Børn & Unge Stockholm november 2009 Hvad skal jeg tale om i dag? MIPI Grønland facts Faktorer der spiller en rolle
Læs mereTak for din henvendelse af 1. februar 2008 og 4. februar 2008, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen:
Finn Rudaizky, MB Ovengaden neden Vandet 29,5 1414 København K. Dato: 6. februar 2008 Sagsnr.: 2008-18078 Dok.nr.: 2008-73614 Kære Finn Rudaizky Tak for din henvendelse af 1. februar 2008 og 4. februar
Læs mereKobling af survey og registre i sundhedsforskning
Kobling af survey og registre i sundhedsforskning Selskab for Surveyforskning Seminar 5. marts 2014 Henrik Brønnum-Hansen Afdeling for social medicin Afdeling for social medicin Hvorfor koble surveys og
Læs mereØKONOMI AKADEMIET FOR TALENTFULDE UNGE. Carsten Paysen T. Rosenskjold. d. 24 marts. Department of Economics and Business, Aarhus University
ØKONOMI AKADEMIET FOR TALENTFULDE UNGE Carsten Paysen T. Rosenskjold Department of Economics and Business, Aarhus University d. 24 marts 19. marts 2015 1 / 16 Min baggrund Student Marselisborg Gymnasium
Læs mereMellem individualisme og kollektivisme social kapital, psykisk arbejdsmiljø og forandringer på universiteter
Mellem individualisme og kollektivisme social kapital, psykisk arbejdsmiljø og forandringer på universiteter Arbejdsmiljøkonference AAU 2015 D. 18. maj 2015 Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet
Læs mereDET NATIONALE DIABETESREGISTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 24
DET NATIONALE DIABETESREGISTER 25 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 26 : 24 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 23 København S. Telefon: 7222 74 Telefax:
Læs mereDiabetes og sundhedskompetencer fra viden til handling
AARHUS UNIVERSITY DEPARTMENT OF PUBLIC HEALTH Diabetes og sundhedskompetencer fra viden til handling Diabetes Update 16 November 2o15 Helle Terkildsen Maindal, MPH, Ph.d. Sektion for Sundhedsfremme og
Læs mereCURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed
Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Bidrag fra konferencen om VERSO oktober 2013 Niels Rosendal Jensen (red.) Danske abstracts Introduktion: Frivilligt arbejde, arbejdsløshed og en velfærdsstat
Læs mereSkatte- og Velfærdskommissionen
Skatte- og Velfærdskommissionen MÅLET At højne befolkningens levestandard og levevilkår At give alle mulighed for at udnytte evner og motivation til uddannelse og gennem beskæftigelse at blive selvforsørgende
Læs mereHoldninger til socialt udsatte. - Svar fra 1.013 danskere
Holdninger til socialt udsatte - Svar fra 1.13 danskere Epinion for Rådet for Socialt Udsatte, februar 216 Introduktion Rådet for Socialt Udsatte fik i oktober 213 meningsmålingsinstituttet Epinion til
Læs mereGrænser for fattigdom
Grænser for fattigdom Fordele og ulemper ved fattigdomsgrænser baseret på hhv. relativ økonomisk fattigdom, budgetmetoden og afsavn diskuteres. De opfanger hver især vigtige fattigdomsfænomener, derfor
Læs mereNordisk Försäkringstidskrift 1/2012. Solvens II giv plads til tilpasning i pensionsbranchen
Solvens II giv plads til tilpasning i pensionsbranchen Med Solvens II forøges i mange tilfælde kapitalkravene til de europæiske forsikringsselskaber. Hensigten er blandt andet bedre forbrugerbeskyttelser,
Læs mereEn demokratisk vej ud af krisen? National eller europæisk? Tore Vincents Olsen Lektor Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet
En demokratisk vej ud af krisen? National eller europæisk? Tore Vincents Olsen Lektor Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet Eurokriseløsninger En række topmøder mellem regeringsledere
Læs mereDanmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber
Danmarks Statistik, Arbejdsmarked September 2014 Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber Sammenfatning Danmarks Statistik udgiver løbende to ledighedsstatistikker. Den månedlige registerbaserede
Læs mere15% af de hjemløse bruger 60% af de forbrugte herbergsdøgn ( kronisk hjemløse ) Udgift kr. 4 mia. over 10 år
Hjemløse i Danmark Herberg et akuttilbud 15% af de hjemløse bruger 60% af de forbrugte herbergsdøgn ( kronisk hjemløse ) Udgift kr. 4 mia. over 10 år Assertive Community Treatment (ACT) 9/10 hjemløse med
Læs mereHandelsbanken. Lennart Francke, Head of Accounting and Control. UBS Annual Nordic Financial Service Conference August 25, 2005
Handelsbanken Lennart Francke, Head of Accounting and Control UBS Annual Nordic Financial Service Conference August 25, 2005 UBS Annual Nordic Financial Service Conference Handelsbanken, first half-year
Læs mereNår systemet spænder ben en tidlig indsats. Kristine Binzer, lægefaglig konsulent, Kvalitet og Udvikling. kbi@regionsjaelland.dk
Når systemet spænder ben en tidlig indsats Kristine Binzer, lægefaglig konsulent, Kvalitet og Udvikling. kbi@regionsjaelland.dk Det vil jeg fortælle om idag Broen til bedre sundhed -en kort introduktion
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af fattigdom i Danmark
2007/2 BSF 55 (Gældende) Udskriftsdato: 30. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 19. februar 2008 af Line Barfod (EL), Per Clausen (EL), Johanne Schmidt Nielsen (EL) og Frank Aaen
Læs mereLP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV
LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en
Læs mereHandicappede og arbejdsmarkedet
Den 8. Nordiske Kongres for Synspædagoger: Handicappede og arbejdsmarkedet ved Finn Amby Email: finn.amby@gmail.com Mobil: (+45) 41 30 15 45 Oslo, 6. maj 2015 Kort præsentation Født 1959. Født svagsynet
Læs mereMål for 2020 EU lige nu Danmark. 11,1 pct. 7,7 pct. 37,9 pct. 44,1 pct. 93,9 pct. 98,3 pct. Læsning: 17,8 pct. Matematik: 22,1 pct.
24/11 2015 TKW & ELH Education and Training Monitor 2015 I EU s Education and Training Monitor 2015 (ET monitor 2015) redegøres der for, at Danmark klarer sig godt på uddannelsesområdet og fremhæver Danmarks
Læs mereAalborg Universitet. Økonomisk ulighed og selvværd Hansen, Claus Dalsgaard. Publication date: 2011
Aalborg Universitet Økonomisk ulighed og selvværd Hansen, Claus Dalsgaard Publication date: 2011 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication from Aalborg University Citation
Læs mereSmart Solutions in Urban Development v. Sven Buch, development mangager
Smart Solutions in Urban Development v. Sven Buch, development mangager Founded in 1944 By 1960 1.000 homes By 1990 5.000 homes 2010-2020 Program for new homes and renovation approx. 6 billion d.kr. and
Læs mereMan må rose DA for at være præcise i deres forslag om at beskære overførselsindkomsterne. Men man skal bare være klar over konsekvenserne.
SÆNKELOFT Erhvervsråd: DA-reformer vil sende 50.000 ud i fattigdom Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Mia Fanefjord Pedersen Onsdag den 17. juni 2015, 05:00 Del: DA vil få 85.000 flere i arbejde ved at
Læs mereUdvikling i fattigdom i Danmark
Udvikling i fattigdom i Danmark Målt ud fra en definition af relativ fattigdom er andelen af fattige steget markant i perioden 21-27. Fattigdommen er steget, uanset om man ser på alle fattige, fraregner
Læs mereMange børn lever i fattigdom. Flere af de svageste. Skævt og dyrt skattestop
Nr. 2 - april 2008 Indhold side: # 02 # 04 # 06 # 08 # 10 # 12 Uligheden i Danmark er steget markant under VK-regeringen Den disponible indkomst i Danmark er gennemsnitligt steget med 2,4 procent fra 2001-2005.
Læs mereMLC 2006 Implementering. Tim Engell Pedersen H.S.E.Q. Manager / DPA, herning shipping a.s.
MLC 2006 Implementering Tim Engell Pedersen H.S.E.Q. Manager / DPA, herning shipping a.s. Agenda Regelsættet Regeleksempler Implementering Udfordringer Status MLC 2006 Formål Yderligere sikring af søfarendes
Læs mereINDVANDRERE KAN BLIVE EN STOR ØKONOMISK GEVINST
17. april 2002 Af Jakob Legård Jakobsen Resumé: INDVANDRERE KAN BLIVE EN STOR ØKONOMISK GEVINST Potentialet for den offentlige sektors økonomi ved indvandrere er stor. Kommer indvandrere samt deres efterkommere
Læs mereAalborg Universitet. Lave ydelser har store konsekvenser for børnefamilier Andersen, John; Ejrnæs, Niels Morten; Elm Larsen, Jørgen
Aalborg Universitet Lave ydelser har store konsekvenser for børnefamilier Andersen, John; Ejrnæs, Niels Morten; Elm Larsen, Jørgen Published in: Altinget.dk Publication date: 2010 Document Version Også
Læs mereAMU og samarbejde: fra silo-tænkning til sammenhængende politik?
AMU og samarbejde: fra silo-tænkning til sammenhængende politik? Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet, CARMA henningj@dps.aau.dk, AMU konference København 31.01.2013 Arbejdets betydning som
Læs mereDet danske pensionssystem i fugleperspektiv
Det danske pensionssystem i fugleperspektiv Torben M. Andersen Institut for Økonomi Aarhus Universitet Pensionssystemer To primære opgaver: Indkomstsikring for alle ældre (minimumskrav) Forbrugsudglatning:
Læs merePensionsopsparingen. Pensionsopsparing leverer vi varen? Nej. og Ja. DDF Tivoli Congress Center Torsdag den 24. januar 2013
1 Pensionsopsparing leverer vi varen? Nej og Ja DDF Tivoli Congress Center Torsdag den 24. januar 2013 Anders Grosen Aarhus Universitet 2 Et robust dansk pensionssystem? Ja - Overordnet et robust dansk
Læs mereRÅDET FOR DE EUROPÆISKE U IO. Bruxelles, den 28. november 2008 (04.12) (OR. en) 16495/08 SOC 738 ECOFI 583 EDUC 279 SA 301 MIGR 123 MI 501
RÅDET FOR DE EUROPÆISKE U IO Bruxelles, den 28. november 2008 (04.12) (OR. en) 16495/08 SOC 738 ECOFI 583 EDUC 279 SA 301 MIGR 123 MI 501 FØLGESKRIVELSE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: De Faste
Læs mereIndvandring og integrering danske erfaringer
Indvandring og integrering danske erfaringer Torben M Andersen Institut for Økonomi Aarhus Universitet Perspektivmeldingseminar om innvandring og integrering Oslo 7. juni 2016 Indvandring og velfærdssamfund
Læs mereVoksende segmenter i befolkningen og deres indflydelse på bilbrug
Voksende segmenter i befolkningen og deres indflydelse på bilbrug Sonja Haustein, DTU Transport Thomas Sick Nielsen, DTU Transport Anu Siren, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Overblik Det Danske
Læs mereStor ulighed blandt pensionister
Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive.
Læs mereDe fattige har ikke råd til tandlæge
De fattige har ikke råd til tandlæge går væsentlig mindre til tandlæge, end andre personer gør. Fire ud af ti fattige har slet ikke været ved tandlæge i løbet af de seneste tre år. af chefanalytiker Jonas
Læs mereRådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Randers Kommune
Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Randers Kommune Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKALRAPPORT: RANDERS KOMMUNE... 4 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2 Udsatteområdets
Læs mereEuropaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt
Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Folketingets Europaudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk OKJ/ J.nr. 4449-820
Læs mereFærre fattige blandt ikkevestlige
Færre fattige blandt ikkevestlige indvandrere Antallet af økonomisk fattige danskere er fra 211 til 212 faldet med 1.3 personer. I samme periode er antallet af ét-års fattige faldet med 6.7 personer. Det
Læs mereIndledning. Sikkerhed I: At undgå det forkerte. Notat om oplæg til sikkerhedsforskning. Erik Hollnagel
Notat om oplæg til sikkerhedsforskning Erik Hollnagel Indledning En konkretisering af forskning omkring patientsikkerhed må begynde med at skabe klarhed over, hvad der menes med patientsikkerhed. Dette
Læs mereDet nye fokus i forebyggelse af muskel og skeletbesvær. Ole Steen Mortensen, Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling Bispebjerg Hospital og NFA
Det nye fokus i forebyggelse af muskel og skeletbesvær Ole Steen Mortensen, Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling Bispebjerg Hospital og NFA Plan for oplægget Hvor står vi i dag? Kan vi forhindre opståen
Læs mere