Udfordringer på arbejdsmarkedet

Bilag Udfordringer på arbejdsmarkedet Region Midtjylland - LEDIGE JOB SKAL BESÆTTES

Udfordringer på arbejdsmarkedet i Midtjylland Stigende efterspørgsel efter arbejdskraft og lav ledighed Udviklingen på arbejdsmarkedet i Midtjylland har været meget positiv i de seneste 2-3, og der forventes en fortsat positiv udvikling på arbejdsmarkedet gennem 2008 med stigende beskæftigelse og faldende ledighed. Fra 1.1.2006 til 1.1.2007 vurderes beskæftigelsen at være steget med 14.250, en vækst på 2,3%. Beskæftigelsen forventes at stige med 7.200 igennem 2007 (1,1%), så der pr. 1.1.2008 er ca. 652.700 beskæftigede i Midtjylland. Fra oktober 2005 til oktober 2007 er ledigheden faldet fra 29.551 til 12.795. Dvs. et ledighedsfald på 16.756 og mere end en halvering af ledigheden på kun 2. Ledigheden i pct. af arbejdsstyrken er på kun 2,0% i Midtjylland i oktober 2007 mod 2,7% på landsplan. I det kommende fra 2. kvt. 2007 til 2. kvt. 2008 forventes ledigheden at falde med ca. 2.000 (11,6%). Mangel på arbejdskraft Den gunstige situation på arbejdsmarkedet har medført, at mange virksomheder oplever problemer med at rekruttere kvalificeret arbejdskraft. Mangel på arbejdskraft er derfor en af de væsentligste udfordringer på arbejdsmarkedet især inden for bygge- og anlæg, jern- og metalindustrien og serviceerhvervene. I det kommende, hvor der forventes fortsat stigende efterspørgsel efter arbejdskraft, er der risiko for, at arbejdskraftmanglen breder sig til endnu flere brancher og erhvervsområder. En undersøgelse af virksomhedernes mangel på arbejdskraft viser, at 12.999 stillinger er søgt besat uden held i Midtjylland i en periode på 2 måneder fra uge 51 2006 til uge 16 2007. En tilsvarende undersøgelse et før viste, at 10.515 stillinger var søgt besat uden held. Rekrutteringsproblemerne har derfor været stigende i Midtjylland i det seneste. Antallet af stillinger, der er søgt besat uden held, svarer til 2,1% af beskæftigelsen i den seneste undersøgelse og 1,7% af beskæftigelsen i undersøgelsen fra 2006. Antallet af stillinger, der er søgt besat uden held, er højest inden for bygge- og anlæg, forretningsservice, jern- og metalindustri, transportvirksomhed og landbruget, der alle har haft over 1.000 ubesatte stillinger i de 2 måneder. Blandt de virksomheder, der har deltaget i undersøgelsen i Midtjylland, angiver 33% af de virksomheder, der angiver, at de har rekrutteret forgæves, at manglen på arbejdskraft har betydet, at virksomhederne har måttet afviser ordrer. Dvs. at rekrutteringssituationen medfører produktionsbegrænsninger for mange virksomheder. Den seneste Arbejdsmarkedsbalance for Midtjylland viser, at der er mangel på arbejdskraft i større eller mindre grad inden for 20% af de godt 1.500 stillingsbetegnelser, der findes i balanceoversigten. Det svarer til 299 stillingsbetegnelser med mangel på arbejdskraft. 1

Arbejdskraftmanglen er relativt størst inden for erhvervsområdet bygge- og anlæg, hvor der er mangel på arbejdskraft inden for 49% af stillingsbetegnelserne. Derefter kommer IT-området med mangel inden for 39%, salg, indkøb og markedsføring med 34%, jern, metal og auto med 34%, nærings- og nydelsesmiddel med 30% og industriel produktion med 27%. Inden for visse erhvervsområder, er der store geografiske forskelle i arbejdskraftmanglen. Figuren viser, at 61% af arbejdskraftmanglen er registreret i Østjylland og 39% i Vestjylland. 1 Da den samlede beskæftigelse i Vestjylland udgør 35% af beskæftigelsen i regionen, betyder det, at arbejdskraftmangelen er relativt større i Vestjylland end i Østjylland. Fordelt på erhvervsområder er arbejdskraftmanglen i Vestjylland relativt høj inden for Landbruget, Medie, kultur, turisme mv., Tekstil og beklædning, Ingeniørarbejde, Industriel produktion, Træ, møbel mv., og Jern og metal. Her udgør manglen i Vestjylland ca. ½-delen eller mere af den samlede arbejdskraftmangel inden for de enkelte erhvervsområder i regionen. I Østjylland er arbejdskraftmanglen især koncentreret til Rengøring, Undervisning, Pædagogisk og socialt arbejde, Design, formgivning og grafisk arbejde, og Hotel og restauration mv. Her udgør manglen over 80% af den samlede arbejdskraftmangel i regionen. Arbejdskraftmangelen geografisk fordelt Landbrug Medie Tekstil Ingeniørarbejde Industriel Træ Jern Bygge Salg Alle grupper Administration Transport Nærings- Sundhed Data Vagt Hotel Design Østjylland Vestjylland Pædagogisk Undervisning Rengøring 0% 20% 40% 60% 80% 100% 1 Vestjylland: Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Skive, Struer og Viborg Østjylland: Favrskov, Hedensted, Horsens, Norddjurs, Odder, Randers, Samsø, Silkeborg, Skanderborg, Syddjurs og Århus. 2

Potentiale for at øge udbudet af arbejdskraft Både på kort og lang sigt er en af de største udfordringer at øge udbudet af arbejdskraft. Udfordringen indg i Ministerens mål for beskæftigelsesindsatsen for 2007, som sætter fokus på: At der fortsat er mange ledige med mere end 3 måneders ledighed (arbejdskraftreserven) også inden for områder med mangel på arbejdskraft. For at reducere antallet af ledige i arbejdskraftreserven er det vigtigt, at jobcentrene fokuserer på: o at stoppe tilgangen af ledige, der opn 3 måneders ledighed. F.eks. ved at vende fleste mulige i døren, ved aktiv formidling af job fra starten af ledighedsforløbet, understøtning af jobsøgning, samarbejde med virksomhederne om formidling, tæt kontaktforløb for ledige med kvalifikationer inden for mangelområder, tidlig aktiveringsindsats m.v. o job og formidling for ledige med mere end 3 måneders ledighed. Jobcentrene bør gennem hele ledighedsforløbet fastholde en aktiv formidling af job, understøtning af jobsøgning, fokus på job i kontaktforløbet, tæt kontaktforløb for ledige med kvalifikationer inden for mangelområder, udplacering i virksomhedsrettede tilbud, målrettede opkvalificeringsforløb m.v. At mange personer st uden for arbejdsstyrken på kontanthjælp og på starthjælp. For disse grupper skal der gøres en aktiv indsats for at få flere af dem uden for arbejdsstyrken ind på arbejdsmarkedet ( Ny Chance ). Ny Chance understøtter dermed det aktuelle konjunkturopsving ved at udvide arbejdsstyrken og bidrage til at dække virksomhedernes arbejdskraftefterspørgsel. Samtidig giver den aktuelle konjunktursituation gode muligheder for, at de svageste ledige kommer i job. At mange unge er ledige eller st uden for arbejdsstyrken og modtager forsørgelse fra det offentlige. Målet er, at der skal blive færre unge under 30, som modtager offentlig forsørgelse. Ministerens mål 3 sætter fokus på, at alle unge under 30 kommer i enten uddannelse eller job. Målet er at udvide arbejdsstyrken, sikre virksomhederne en kvalificeret arbejdskraft på kort og lang sigt, og at flest mulige af de unge opn kvalifikationer, der sikrer, at de kan matche fremtidens krav på arbejdsmarkedet. Ministerens mål Mål 1. Arbejdskraftreserven Den seneste opgørelse viser, at der er 92.232 ledighedsberørte i regionen. Heraf har 35.063 ledige mere end tre måneders sammenhængende ledighed, og de indg derfor i regionens arbejdskraftreserve. Regionen har således en betydelig arbejdskraftreserve på 38% af alle ledige. Fordelt på jobcentre er arbejdskraftreserven relativt højest i Århus, Syddjurs, Norddjurs og Randers. Arbejdskraftreserven er målt i perioden uge 25 2006 til uge 24 2007. I august 2007 udgjorde den samlede arbejdskraftreserve i Region Midtjylland 67% af de ledighedsberørte kontanthjælpsmodtagere og 22% af de ledighedsberørte forsikrede. I løbet af 2006 er den samlede arbejdskraftreserve i Region Midtjylland reduceret med 13.128 personer. Reduktionen i arbejdskraftreserven er et udtryk for en positiv udvikling 3

på arbejdsmarkedet i Region Midtjylland. Det betyder imidlertid, at der nu er færre ledige, der umiddelbart er klar til at indgå i de jobåbninger, der opst på arbejdsmarkedet i regionen. Arbejdskraftreserven med kontanthjælpsmodtagere er overrepræsenteret med kvinder og unge under 30. Ca. 1/3-del er indvandrere eller efterkommere fra ikke-vestlige lande. En stor gruppe har en lang ledighedsannciennitet. F.eks. har 2/3-dele været ledige i mere end 1. Arbejdskraftreserven med dagpengemodtagere er overrepræsenteret med kvinder og 50- ige og ældre, mens indvandrere og efterkommere udgør en lille andel. Over ½-delen er medlemmer af 3F, HK, Kristelig a-kasse og FOA. Ca. 1/3-del har været ledige i mere end 2½. Mål 2. Passive kontant- og starthjælpsmodtagere I andet kvartal 2007 var der i regionen 7.771 kontant- og starthjælpsmodtagere, der havde været passive i mere end et. De passive kontant- og starthjælpsmodtagere tilhører målgruppen for Ny chance til alle. Antallet af personer i målgruppen for Ny chance til alle varierer meget inden for regionen. Mens der i Århus Kommune er 3.167 personer i målgruppen, svarende til 40,3%, er der i hver af kommunerne Samsø, Lemvig, Hedensted og Ringkøbing-Skjern under 100 personer i målgruppen. I august 2007 udgjorde den samlede Ny Chance-gruppe i Region Midtjylland 28% af kontanthjælpsgruppen. I Ny Chance-gruppen er der en overvægt af kvinder (60%). 22% er under 30, og 16% er over 50. 62% har dansk baggrund, mens 35% har baggrund i et ikke-vestligt land. En stor del af gruppen vurderes at have problemer ud over ledighed (85% er i matchkategori 4 og 5). Mål 3. Unge Den seneste opgørelse (perioden uge 25 2006 til uge 24 2007) viser, at der er 16.603 ledighedsberørte dagpengemodtagere mellem 18 og 29, svarende til 3.259 fuldtidsledige. Tilsvarende er der 14.523 ledighedsberørte kontanthjælps-, starthjælps- og introduktionsydelsesmodtagere mellem 18 og 29, svarende til 7.739 fuldtidsledige. Samlet set er der således 31.125 ledighedsberørte unge, svarende til 10.998 fuldtidsledige i regionen. I august 2007 udgjorde den samlede ungegruppe i Region Midtjylland 37% af kontanthjælpsgruppen og 19% af de forsikrede ledige. Antallet af ledige unge er faldet markant siden 2005 (perioden uge 1 til uge 52 2005). Antallet af fuldtidsledige dagpengemodtagere er faldet mest med 36%, mens antallet af fuldtidsledige kontanthjælps-, starthjælps- og introduktionsydelsesmodtagere er faldet med 26%. Inden for regionen er antallet af ledige unge markant højest i jobcenter Århus/Samsø, som udgør 35,9% af de unge ledige i regionen. Herefter følger kommunerne Randers, Viborg, Horsens og Silkeborg. 60% af de ledige unge i kontanthjælpssystemet er kvinder, og 60% er under 25. Hovedparten har dansk baggrund (78%), mens 22% har baggrund i ikke-vestlige lande. 56% er placeret i matchgruppe 4 eller 5. Blandt unge dagpengemodtagere er der også en overvægt af kvinder (67%). 80% er mellem 25-30. Langt de fleste har dansk baggrund (90%). 4

Sygedagpenge Indsatsen for sygedagpengemodtagere kan bidrage til at udvide arbejdsstyrken, da der er store arbejdskraftreserver at hente i denne gruppe. Fra januar til august 2007 har 83.382 personer i Midtjylland modtaget sygedagpenge, svarende til 21.617 fuldtidspersoner. En sammenligning af perioden januar til august 2006 med perioden januar til august 2007 viser, at antallet af personer, der har modtaget sygedagpenge, er steget 0,9%. Antallet af fuldtidspersoner er steget 10,6%, da den gennemsnitlige varighed af sygedagpengeforløbene er steget 9,6%. Antallet af fuldtids-sygedagpengemodtagere i januar til august 2007 svarer til 3,4% af arbejdsstyrken i Midtjylland. Andelen er steget fra perioden januar til august 2006, hvor fuldtids-sygedagpengemodtagerne svarede til 3,1% af arbejdsstyrken. Fra januar til august 2007 har 45.013 kvinder og 38.369 mænd modtaget sygedagpenge i Midtjylland. I fuldtidspersoner svarer det til 12.662 kvinder og 8.955 mænd. Knap 60% af fuldtids-sygedagpengemodtagerne er således kvinder. Antallet af fuldtids-sygedagpengemodtagere er steget 9,8% for mænd og 11,1% for kvinder fra perioden januar til august 2006. Den gennemsnitlige varighed af et sygedagpengeforløb er 9,8 uger for kvinder og 8,2 uger for mænd. Varigheden er steget 10,8% for mænd og 8,9% for kvinder fra perioden januar til august 2006. Antallet af fuldtids-sygedagpengemodtagere varierer markant over aldersgrupperne. Blandt kvinderne er der flest sygedagpengemodtagere i alderen 40 til 44, mens der blandt mændene er flest i alderen 55 til 59. Antal sygedagpengemodtagere (fuldtidspersoner) januar til august 2007 2500 2000 1500 1000 500 0 16-19 20-24 25-29 30-34 35-39 40-44 45-49 50-54 55-59 60-64 65+ Mænd Kvinder 5

Lavere erhvervsfrekvens blandt indvandrere og efterkommere I gruppen med indvandrere og efterkommere er der store arbejdskraftreserver at hente. Det gælder især gruppen med indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, hvor kun lidt over ½-delen af de 16-66-ige i befolkningen er en del af arbejdsstyrken. Også blandt indvandrere og efterkommere fra vestlige lande er der en arbejdskraftreserve. I denne gruppe er ca. 2/3-dele af befolkningen i den erhvervsaktive en del af arbejdsstyrken. Hvis alle indvandrere og efterkommere i Midtjylland havde den samme erhvervsfrekvens som personer med dansk oprindelse (erhvervsfrekvens på 79%), ville indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande bidrage med 9.390 flere til arbejdsstyrken og indvandrere og efterkommere fra vestlige lande med 2.804 personer. Dvs. at der er en arbejdskraftreserve på ca. 12.200 personer blandt de indvandrere og efterkommere i Midtjylland, som er i den erhvervsaktive alder. Hovedparten af reserven er blandt indvandrere og efterkommere i Østjylland, hvor der er et potentiale på næsten 10.000 personer, mens reserven er mindre i Vestjylland med ca. 2.200 personer. Erhvervsfrekvensen for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er på 54,6% i Midtjylland pr. 1.1.2006. Det er en lavere erhvervsfrekvens end for indvandrere og efterkommere fra vestlige lande (64,1%) og personer med en dansk oprindelse (79%). Samlet set er erhvervsfrekvensen i Midtjylland på 77,5%. Erhvervsfrekvensen blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er især lav i Østjylland med 53,1%, mens erhvervsfrekvensen er markant højere i Vestjylland med 59,2%. Erhvervsfrekvens pr. 1.1.2006 Indv. og efterk. fra vestlige lande Indv. og efterk. fra ikkevestlige lande Personer med dansk oprindelse Hele landet 65,0% 56,8% 78,3% 76,5% Region Midtjylland 64,1% 54,6% 79,0% 77,5% Østjylland 61,1% 53,1% 78,5% 76,7% Vestjylland 73,1% 59,2% 79,8% 79,0% I alt Overledighed blandt kvinder Kvinder har generelt en overledighed i f.h.t. mænd. I Midtjylland er ledigheden for mænd på kun 1,9%, mens den er 3,4% for kvinder. Dvs. at kvinder har en generel overledighed på 1,5%-point. Blandt de 25-39-ige og 55-59-ige kvinder er overledigheden højest. Hvis ledigheden var på samme niveau blandt kvinder som mænd, ville der være ca. 4.400 færre ledige kvinder, end der er i dag. 6

I oktober 2007 er der 7.766 ledige kvinder og 5.029 ledige mænd i Midtjylland. Det svarer til en ledighed på 2,6% for kvinder og 1,5% for mænd. Dvs. en overledighed blandt kvinder på 1,1%-point. I det seneste er ledigheden faldet med 36,6% for mænd og 39,1% for kvinder. Figuren viser ledigheden for mænd og kvinder i 3. kvartal 2007 og illustrerer ledigheden for flere aldersgrupper, end det er muligt med ledighedstallene fordelt på måneder. Tallene viser, at kvinder har en generel overledighed på 1,5%-point i 3. kvartal 2007. Overledigheden er højest blandt de 30-34-ige med 2,8%-point. Derefter kommer de 25-29- ige og de 35-39-ige med en overledighed på h.h.v. 2,6%-point og 2,2%-point. Den højeste ledighed blandt kvinder er blandt de 25-29-ige med en ledighed på 5,1%. Derefter kommer de 30-34-ige med 4,8%, de 55-59-ige med 4,5% og 35-39-ige med 4,0%. Ledigheden i Midtjylland 3. kvartal 2007 6 Ledige i pct. af arbejdsstyrken 5 4 3 2 1 0 Alder i alt 16-17 18-19 20-24 25-29 30-34 35-39 40-44 45-49 50-54 55-59 60-64 Mænd Kvinder Høj ledighed for 55-59-ige De 55-59-ige har generelt en overledighed i f.h.t. andre aldersgrupper. Mens den samlede ledighed i 3. kvartal er på 2,6% i Midtjylland, er ledigheden for de 55-59-ige på 3,6%. Kun de 25-29-ige har en højere ledighed på 3,7%. Mens ledigheden for de fleste aldersgrupper ligger mellem 0,6%-point og 0,9%-point lavere end på landsplan, er ledigheden kun 0,3%-point lavere blandt de 55-59-ige i Midtjylland sammenlignet med på landsplan. Også blandt de 60-64-ige er forskellen kun 0,3%-point mellem ledigheden i Midtjylland og i hele landet. Hvis ledigheden for de 55-59-ige blev nedbragt til gennemsnittet for hele regionen, ville der være ca. 700 færre ledige 55-59-ige, end der er i dag. Og dermed flere personer til rådighed for virksomhederne i regionen. 7

I 3. kvartal 2007 er der i alt 16.368 ledige i Midtjylland, svarende til en ledighed på 2,6%. Ud af disse er 2.480 i aldersgruppen 55-59 (med en ledighed på 3,6%), mens en mindre gruppe på 774 ledige er i aldersgruppen 60-64 (ledighed på 2,7%). Den relativt høje ledighed blandt de 25-39-ige skyldes, som tidligere nævnt, overledigheden blandt kvinderne i disse aldersgrupper. Overledigheden blandt de ældre skyldes derimod både en overledighed blandt kvinder og mænd. Dog er ledighedsniveauet højere for ældre kvinder end ældre mænd. Ledigheden i Midtjylland 3. kvartal 2007 5 4,5 Ledige i pct. af arbejdsstyrken 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Alder i alt 18-19 20-24 25-29 30-34 35-39 40-44 45-49 50-54 55-59 60-64 Hele landet Region Midtjylland Over 3.000 langtidsledige Selv om ledigheden er faldet markant de seneste 2, er der fortsat en del langtidsledige. Ud af de 91.920 personer, som var berørt af ledighed på et eller andet tidspunkt i perioden 4. kvartal 2006 til 3. kvartal 2007, var 3.211 personer ledige i 80% af perioden eller mere. Det svarer til, at 3,5% af de ledighedsberørte var langtidsledige. Ved at reducere ledighedslængden hos de ledige er der store arbejdskraftreserver at hente. Det gælder ikke kun blandt de langtidsledige. Udviklingen på arbejdsmarkedet har dog været meget positiv for de langtidsledige, som har haft det største fald i antal ledighedsberørte det seneste. Antallet af langtidsledige i Midtjylland er faldet med 47,0%, mens antallet af ledighedsberørte i alt er faldet med 16,6%. 8

I perioden 4. kvartal 2006 til 3. kvartal 2007 (dvs. et ) var 3.211 personer ledige i over 80% af perioden. De er defineret som langtidsledige. Derudover viser tallene, at: 63,6% af de ledighedsberørte var ledige i 20% eller mindre af et (58.432 personer). 18,1% var ledige mellem 20% og 40% af et (16.630 personer). 9,4% var ledige mellem 40% og 60% af et (8.670 personer). 5,4% var ledige mellem 60% og 80% af et (4.977 personer). I det seneste (perioden 4. kvartal 2005 til 3. kvartal 2006 sammenlignet med perioden 4. kvartal 2006 til 3. kvartal 2007) er antallet af ledighedsberørte i Midtjylland faldet med 18.301 personer (-16,6%). Tallene viser: At antallet af langtidsledige er faldet relativt mest med en nedgang på 2.853 ledighedsberørte (-47,0%). Faldet har også været højt blandt dem, som har en ledighedsgrad på mellem 60% og 80%, med en nedgang på 2.299 ledighedsberørte (-31,6%). Blandt dem, som har været ledige mellem 40% og 60% af et, er nedgangen på 4.443 personer (-33,9%) Blandt dem, som har været ledige mellem 20% og 40% af et, er nedgangen på 5.263 personer (-24,0%) Blandt de korttidsledige, som har været ledige mellem 0 og 20% af et, er nedgangen på kun 3.442 personer (-5,6%) Demografisk modvind skaber yderligere problemer på længere sigt Udbudssiden på arbejdsmarkedet har udviklet sig gunstigt i det seneste. Arbejdsstyrken er steget, dels fordi den stigende efterspørgsel efter arbejdskraft har trukket flere ud på arbejdsmarkedet, som tidligere har stået uden for arbejdsstyrken og dels fordi virksomhederne i stigende grad ansætter udenlandsk arbejdskraft. På sigt er der risiko for, at den demografiske udvikling med flere ældre og færre unge medfører færre i arbejdsstyrken. På længere sigt er hovedudfordringen derfor at skabe en tilstrækkelig vækst i arbejdsstyrken, så virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft kan imødekommes. Beskæftigelsesregionens prognoser viser, at der er behov for at skabe en tilgang til arbejdsstyrken på ca. 2.500 personer pr. for at imødegå en arbejdskraftefterspørgsel, som følger de seneste 20 s langsigtede trend. I de, hvor konjunkturerne er mere positive end i den langsigtede trend (som i de foregående 2-3 ) vil der dog være et markant større behov for at skabe tilgang til arbejdsstyrken. Befolkningsudviklingen i Midtjylland forventes dog at være mere positiv end i resten af landet. Det gælder især i Østjylland, mens befolkningsudviklingen i Vestjylland forventes at udvikle sig mere negativt. Den demografiske udfordring er derfor en særlig udfordring for den vestlige del af regionen. 9

Befolkningsudviklingen I de kommende 10 forventes befolkningen i den erhvervsaktive alder (de 16-66-ige), at stige med 1,2% i Midtjylland (9.980 personer). På landsplan forventes gruppen derimod at falde med 0,8% (29.884 personer). Udviklingen forventes at være geografisk skæv i Midtjylland. I Vestjylland forventes antallet af 16-66-ige at falde med 2,4% frem til 2017 (6.737 personer), mens der forventes en vækst på 3,1% i Østjylland (16.720 personer). Sammenlignet med de andre beskæftigelsesregioner, forventes udviklingen at være markant mere positiv i Midtjylland. I Midtjylland forventes gruppen i den erhvervsaktive alder først at komme under det nuværende niveau i 2027, mens de andre regioner og landet som helhed vil opleve et fald også på kort sigt. Udviklingen i Vestjylland forventes dog at være mere negativ end i de flest andre områder og forventes at følge den udvikling, som ses i Nordjylland. 105 Befolkningsprognose for 16-66-ige fordelt på regioner 100 Østjylland Midtjylland Indeks: 2007=100 95 90 Hovedstaden &Sjælland Hele landet Syddanmark 85 Vestjylland Nordjylland 80 2007 2009 2011 2013 2015 2017 2019 2021 2023 2025 2027 2029 2031 2033 2035 2037 2039 Hele landet Region Hovedstaden&Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Østjylland Vestjylland Region Nordjylland Arbejdsstyrken På grund af de demografiske ændringer i befolkningen med flere ældre og færre unge forventes arbejdsstyrken ikke at udvikle sig lige så positivt som befolkningen i Midtjylland. Fra 2007 til 2017 forventes en nærmest uændret arbejdsstyrke i Midtjylland og først på 15-20 s sigt forventes større fald i arbejdsstyrken. Tabellen viser dog, at der er store geografiske forskelle i regionen. I Vestjylland forventes arbejdsstyrken at falde med ca. 8.800 på 10 s sigt (-4,1%), mens arbejdsstyrken forventes at stige med 8.300 i Østjylland (2%). Fordelt på kommuner forventes den mest positive udvikling i Horsens, Århus, Silkeborg og Hedensted alle med en forventet vækst på over 2,5%. Den mest negative udvikling forventes i Lemvig, Struer, Ringkøbing-Skjern og Samsø alle med et forventet fald på over 6%. 10

Forventet ændring i arbejdsstyrken fra 2007 til 2017 Kommuner sorteret i faldende rækkefølge Antal Udv. 2007-2017 Procent Horsens 2.010 5,0% Århus 5.153 3,3% Silkeborg 1.390 3,1% Hedensted 602 2,6% Favrskov 414 1,8% Skanderborg 444 1,5% Viborg -31-0,1% Odder -11-0,1% Randers -341-0,7% Syddjurs -257-1,3% Herning -718-1,7% Ikast-Brande -734-3,6% Holstebro -1.270-4,3% Norddjurs -983-5,3% Skive -1.382-5,7% Samsø -120-6,5% Ringkøbing-Skjern -2.062-6,9% Struer -1.113-9,8% Lemvig -1.520-13,8% Midtjylland -530-0,1% Østjylland 8.300 2,0% Vestjylland -8.830-4,1% Regneeksempel Et regneeksempel viser, at hvis arbejdskraftefterspørgslen i de kommende følger de seneste 20 s trend, så vil antallet af arbejdspladser stige med ca. 0,4% pr.. For at realisere en arbejdskraftefterspørgsel på dette niveau er det nødvendigt at skabe en tilgang til arbejdsstyrken på ca. 2.500 pr. i de kommende stigende til ca. 5.000 pr. på længere sigt. Hvis ikke der skabes en tilgang til arbejdsstyrken, vil virksomhedernes vækstpotentiale blive bremset p.g.a. mangel på arbejdskraft. Regneeksemplet er illustreret i følgende figur, som viser den historiske udvikling i antal arbejdspladser, beskæftigede og arbejdsstyrken fra begyndelsen af 1980 erne til 2006 og den tilsvarende prognose frem til 2030. Figuren viser, at der på sigt opst store ubalancer på arbejdsmarkedet, da udbudet af arbejdskraft ikke er stort nok til at dække en vækst i efterspørgslen på arbejdskraft på 0,4% om et. 11

Udvikling i arbejdsstyrke, beskæftigelse og arbejdspladser 1981-2030 700.000 680.000 Prognose 660.000 640.000 Antal personer 620.000 600.000 580.000 560.000 540.000 520.000 500.000 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 2019 2021 2023 2025 2027 2029 Arbejdspladser Beskæftigede Arbejdsstyrken Omstilling af arbejdskraften pga. strukturelle ændringer Arbejdsmarkedet påvirkes hele tiden af strukturelle ændringer, som medfører, at arbejdspladser og erhvervsområder forsvinder, samtidig med at nye bliver skabt. I de seneste 2 tier er der især sket strukturelle ændringer inden for landbrug/fiskeri og industrien, som har medført en nedgang i antallet af arbejdspladser her. Dog er der også opstået nye arbejdspladser inden for disse områder, som har krævet nye kvalifikationer og kompetencer hos arbejdskraften. Inden for mange af serviceerhvervene har der været en stor fremgang i beskæftigelsen, bl.a. på grund af den store vækst inden for IT-området og forretningsservice generelt. Især arbejdskraft med en videregående uddannelse har oplevet stigende beskæftigelse her. Især i den vestlige og den midterste del af regionen er der mange arbejdspladser inden for erhverv, som forventes at blive påvirket af strukturelle ændringer på sigt. Det medfører muligheder for omstilling af produktionen, som kan medføre vækst på sigt. Men det kan også medføre nedlæggelser eller udflytninger af arbejdspladser, hvor omstillingen ikke lykkes. De strukturelle ændringer kræver i begge tilfælde en omstillingsparat arbejdskraft ligesom der kræves en indsats for at omstille arbejdskraften gennem opkvalificering eller omskoling, n det er nødvendigt. For at opnå disse krav påhviler der jobcentrene en stor vejledningsmæssig opgave. 12

Der er store forskelle i erhvervsstrukturen mellem Vestjylland og Østjylland. Vestjylland præges af en høj beskæftigelse inden for især Industri (23,1% af beskæftigelsen) og Landbrug/fiskeri mv. (5,7%), mens industrien fylder 15,5% og Landbrug/fiskeri mv. 2,6% af beskæftigelsen i Østjylland. Modsat fylder Finansiering og forretningsservice 13,8% af beskæftigelsen i Østjylland mod 9,2% i Vestjylland. Samlet set fylder den private og offentlige servicesektor hele 74,9% af beskæftigelsen i Østjylland mod 63,5% i Vestjylland. Der er også store forskelle i uddannelsesniveauet blandt de beskæftigede i Vestjylland og Østjylland. Vestjylland er overrepræsenteret med kortuddannede og faglærte, som udgør h.h.v. 37% og 41,4% af de beskæftigede mod 34,2% og 36,4% i Østjylland. I Østjylland er beskæftigelsen overrepræsenteret med videregående uddannede, som udgør 29,3% af de beskæftigede mod 21,5% i Vestjylland. Der er især mange med en lang videregående uddannelser i Østjylland, som udgør 9,1% af de beskæftigede mod 4% i Vestjylland. Uddannelsesniveauet blandt de beskæftigede inden for de forskellige erhverv varierer også markant mellem Vestjylland og Østjylland. Inden for industrien, som fylder meget af beskæftigelsen i Vestjylland, er hele 42,3% af de beskæftigede kortuddannede mod 36% af de beskæftigede i Østjylland. Forskellen i uddannelsesniveauet er også stor inden for Transport, post og tele, hvor 51,8% af de beskæftigede i Vestjylland er kortuddannede mod 46,5% i Østjylland. Inden for Finansiering og forretningsservice er Vestjylland især overrepræsenteret med faglærte blandt de beskæftigede, mens Østjylland har en stor overrepræsentation af beskæftigede med en videregående uddannelse. Generelt set fylder de videregående uddannede mere inden for de fleste erhverv i Østjylland. Ud over Finansiering og forretningsservice gælder det også inden for Transport, post og tele, Industrien og i den offentlige sektor og i lidt mindre grad inden for Landbrug/fiskeri mv., Bygge og anlæg og Handel, hotel og restauration. Udnyttelse af styrkepositioner Inden for regionen er der, som nævnt, store forskelle på erhvervsstrukturen og uddannelsesniveauet. I dele af regionen er der også opbygget særlige styrkepositioner. Forskellene kan med fordel udnyttes, så der gøres en indsats for at udnytte de styrkepositioner, der er opbygget i de enkelte områder i regionen. F.eks. vil det være en udfordring at koble andre erhverv og andre geografiske områder op på den udvikling, som sker i Århus-området inden for IT. Det er også en udfordring at få de mange højtuddannede i Århus-området ind i virksomheder og erhverv i de dele af regionen, som ikke har tradition for at ansætte højtuddannede. I områder, hvor der er en stor industri, er det især vigtigt, at beskæftigelsesindsatsen hjælper virksomhederne med at rekruttere kvalificeret arbejdskraft og opkvalificere arbejdskraften i forbindelse med den omstillingsproces, mange virksomheder vil gennemgå i de kommende pga. den stigende internationalisering. I dele af regionen er der opbygget særlige styrkepositioner inden for forskellige områder. Områderne med styrkepositioner kendetegnes med mange arbejdspladser og en høj vækst i antal arbejdspladser. Det gælder inden for jern- og metalindustrien, hvor kommunerne Ringkøbing-Skjern, Skanderborg og Viborg har haft en særlig positiv udvikling på trods af en generel nedgang inden for jern- og metalindustrien i regionen som helhed. Jern- og metalindustri er særlig stor i Ringkøbing-Skjern, hvor branchen udgør 16,6% af alle arbejdspladser mod 8,2% i Midtjylland som helhed. Der er skabt 633 nye arbejdspladser siden 1997. 13

Inden for møbelindustrien gælder det Silkeborg, hvor møbelindustrien udgør 6,1% af alle arbejdspladser mod 1,6% i regionen som helhed. I Silkeborg har branchen haft en vækst på 50% siden 1997. Silkeborg har også en styrkeposition inden for finansiering og forsikring, som udgør 4,7% af arbejdspladserne mod 2,1% i regionen. Siden 1997 er branchen vokset med 41,4% i Silkeborg. Inden for engroshandel er der sket en fordobling af antallet af arbejdspladser siden 1997 i Ikast-Brande, hvor branchen udgør 12,5% af alle arbejdspladser mod 6% i regionen som helhed. Transportvirksomhed er en branche som er særlig stor i Syddjurs, hvor den udgør 7,2% af alle arbejdspladser mod 3,7% i regionen som helhed. I Syddjurs har der også været en højere vækst end i regionen fra 1997 til i dag. I Århus er der særlige styrkepositioner inden for forretningsservice (herunder IT, konsulentvirksomhed, arkitektvirksomhed, forskning og udvikling, vikarbureauer, rengøring mv.), som udgør 14,2% af arbejdspladserne mod 8,6% i regionen som helhed. Siden 1997 er branchen steget med 56,7% i Århus, svarende til en fremgang på 8.944 arbejdspladser. Geografisk mobilitet En øget geografisk mobilitet vil kunne afhjælpe virksomhedernes behov for arbejdskraft. Udfordringen for jobcentrene bliver derfor at sikre, at de ledige er geografisk mobile. Nogle kommuner i regionen kendetegnes med en særlig stor udpendling. I disse jobcentre er udfordringen til at sikre geografisk mobilitet blandt de ledige særlig stor, da en stor del af beskæftigelsesmulighederne for de ledige findes uden for kommunegrænsen. En pendlingsundersøgelse 2 viser, at hovedparten af de beskæftigede (ca. 7 ud af 10 personer) bor og arbejder i samme kommune, n man ser på pendlingen mellem de nye kommuner. 2 ud af 10 pendler til en nabokommune (dvs. er nærpendlere), mens kun 1 ud af 10 er fjernpendlere. De seneste pendlingstal viser, at den største udpendling findes i Favrskov, hvor 55% af de beskæftigede arbejder uden for kommunen. Herefter kommer Skanderborg (51,9%), Odder (48,4%), Hedensted (45,1%) og Syddjurs (44,1%). Den mindste udpendling er fra Samsø, hvor de geografiske forhold medfører, at kun 10,3% arbejder uden for øen. Derefter kommer Ringkøbing-Skjern (15,3%), Århus (17%) og Skive (19,7%). 2 Kilde: Specialkørsel fra IDA, 2002 tal. En nærmere beskrivelse af pendlingen i den midtjyske region kan findes i rapporten Undersøgelse af pendlingsmønstrene i den nye Region Midtjylland udarbejdet af Rambøll Management for AF-regionerne Århus, Viborg, Ringkøbing og Vejle i maj 2005. Rapporten kan findes på www.jobmidtjylland.dk 14