Afdeling: Sekretariatet Udarbejdet af: Jonas Svane Jakobsen Journal nr.: 17/ Dato: 2. maj 2017 Telefon:

Relaterede dokumenter
Aftale om flere praktikpladser i 2011

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Den 12. januar 2018 Sags nr.

Region Syddanmark KKR Syddanmark Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Notatet er en årlig status på praktikpladssituationen i København, herunder antal uddannelsesaftaler indgået af KK i 2017.

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

VEJLEDNING TIL DE LOKALE UDDANNELSESUDVALG. e lokale uddannelsesudvalgs AUB-projekter

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

Bilag 3a Foreløbig oversigt over igangsatte eller planlagte initiativer hos Vækstforums parter

Handlingsplan for øget gennemførelse [Skolens navn]

Notat 19. august 2016 J-nr.: /

28. september Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling (MBUL) har ved brev af 28. juni 2016 anmodet REU om indstilling om ovenstående.

Region Syddanmark KKR Syddanmark Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Anbefalinger fra erhvervsuddannelsesudvalget (fase 1)

Overblik over programmet Faglært til vækst UNGE mellem 15 og 30 år er hverken i job eller har en erhvervskompetencegivende

Udviklingsredegørelse samt ansøgning om ændringer af uddannelsen for 2019

Notatet er en årlig status på praktikpladssituationen i København, herunder antal uddannelsesaftaler indgået af KK i 2016.

Udviklingsredegørelse samt ansøgning om ændringer af uddannelsen for 2019

Skabelon - udviklingsredegørelser for 2016

Udviklingsredegørelse samt ansøgning om ændringer af uddannelsen for 2019

Regionerne indsats i forhold til udbuddet af erhvervsuddannelser fra 2017 status januar 2016

Skabelon - udviklingsredegørelser for 2017

Afslutningskonference 24. november Mogens Kragh Andersen

Evaluering af den samlede indsats på praktikpladsområdet 1. halvår 2010

Til: Ansøgere om udbud af erhvervsuddannelser og praktikcentre

Notat vedr. Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser af 19. marts 2014

Erhvervsskoler interesserer sig ikke for bonusordning

Skabelon - udviklingsredegørelser for 2017

På finansloven for 2015 er afsat 30 mio. kr. til tilskudsordningen, der finansieres af AUB.

Udmøntning af trepartsaftalen om flere faglærte og flere praktikpladser

UDKAST Syddansk Uddannelsesaftales handlingsplan

Region Syddanmarks supplerende bemærkninger til indstillinger om udbud af grundforløbenes

REGION SYDDANMARKS UDDANNELSES- STRATEGI

Skabelon - udviklingsredegørelser for 2017

Notat vedr. dimensionering af elever til SOSU-uddannelsen fra 1. januar 2016.

Det fælleskommunale samarbejde om at efterleve aftalerne sker i to spor.

Skitse Syddansk Uddannelsesaftales handlingsplan

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen. 1. oktober oktober 2014

Partnerskabsaftale 10. juni 2010

Kort og godt. om de lokale bestyrelsers opgaver efter globaliseringsaftalen GLOBALISERINGSAFTALEN

Sværest at finde praktikplads på Sjælland

Skabelon - udviklingsredegørelser for 2016

Store virksomheder tager ikke nok ansvar for fremtidens faglærte

Skabelon - udviklingsredegørelser for 2018

PARTNERSKABSAFTALE MELLEM DANSK BYGGERI, SE- LANDIA SLAGELSE, UU-VESTSJÆLLAND OG SORØ KOM- MUNE

Infomøde om: - Pulje til Kvalificeret arbejdskraft - Pulje til Social inklusion. Vejle, 25. marts 2015

Yderligere ressourcer til det merkantile område af skolepraktikken. Styrke skolepraktikelevernes praktikpladsøgning

Indstilling. Forbedring af uddannelsesmulighederne på ungdomsuddannelserne. og Enhedslistens byrådsgrupper) 1. Resume. 2. Beslutningspunkter

Introduktion til Syddanmark og Uddannelsesområdet

Bilag : Indsats vedr. inklusion via uddannelse til erhvervsparathed

Syddanmark som Science Region

Den regionale praktikpladsenhed Projektbeskrivelse

Tilgang til erhvervsuddannelsernes grundforløb i sommeren 2017

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet;

Metode ved opgørelse af praktikpladsstatistikken

Til godkendelse i Regionsrådet 12. december 2011

Overordnet indstilling af projekter til Uddannelsespuljen 2017

UNDERBILAG 3D TIL KONTRAKT OM EPJ/PAS UDDANNELSE

Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job

Der er vedlagt tre faktaark, som gengiver samtlige hovedemner i punktform.

Partnerskabsaftale mellem VEJEN HANDELSSKOLE OG HANDELSGYMNASIUM

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst

Til: Analyse af erhvervsuddannelsesområdet. Analyse af erhvervsuddannelsesområdet (EUD) i Region Hovedstaden

Samarbejdsaftale omkring optagelse, ansættelse og uddannelse af social- og sundhedselever og pædagogiske assistentelever Revideret februar 2014

Udviklingsredegørelse for 2017 for Detailhandelsuddannelse med specialer.

Udviklingsredegørelse samt ansøgning om ændringer af uddannelsen for 2019

Kontraktbilag med social klausul vedrørende elever/praktik

Finansudvalget Aktstk. 160 Offentligt

VEJLEDNING TIL DE LOKALE UDDANNELSES- UDVALG. De lokale uddannelsesudvalgs ansvar for deres elever i skolepraktik

Partnerska bsafta le

Forpligtende partnerskabsaftale. mellem. Dansk Byggeri EUC Nordvestsjælland UU Nordvestsjælland Holbæk Kommune

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag

Anbefaling 1. Samarbejde med erhvervslivet. Fokus på unge med skæve/alternative kompetencer

Udviklingsredegørelse for 2016

Kommissorium: Kortlægning af rekrutteringsudfordringer for social- og sundhedspersonale og sygeplejersker i kommuner og regioner

Skabelon - udviklingsredegørelser for 2018

Til godkendelse i regionsrådet 12. december 2011

LO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1

Udviklingsredegørelse for 2016

Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads

LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed

SU28 Ekstra praktikpladser i 2015

Bilag til pkt. 13 Udkast til VEU samarbejdsaftale

Krisen har gjort det dobbelt så svært at finde praktikplads

Flerårig handleplan for uddannelse og udvikling af arbejdskraftressourcer på uddannelsesområdet

Udbudsrunden Udbudsrunden 2017

NOTAT. Evaluering af direktørens resultatkontrakt

Hvad betyder trepartsaftalen om flere faglærte for din virksomhed?

HVAD BETYDER TREPARTSAFTALEN OM FLERE FAGLÆRTE FOR DIN VIRKSOMHED?

HVAD BETYDER TREPARTSAFTALEN OM FLERE FAGLÆRTE FOR DIN VIRKSOMHED?

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet;

SKOLEPRAKTIK 10. JUNI 2010

Beskæftigelsespolitiske fokusområder

En attraktiv og bæredygtig vækstregion. Region Midtjylland

Uddybende bilag vedr. projektet: Fremskudt trivselsberedskab på ungdomsuddannelserne

Arbejdsmarkedskontor Syd

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande

Referat af REUs Møde nr. 118 Fredag den 13. oktober 2017 Afholdt i Undervisningsministeriet

Praktikpladsobservatorium Tal der taler

Vejlederkonference. 7. december Signe Philip, kontorchef, Kontor for erhvervs- og voksenuddannelser

Transkript:

Afdeling: Sekretariatet Udarbejdet af: Jonas Svane Jakobsen Journal nr.: 17/13913 E-mail: jsj@rsyd.dk Dato: 2. maj 2017 Telefon: 2920 1050 Notat Bilag 1 Indsatsen for flere praktikpladser i Region Syddanmark 1. Status på manglen på praktikpladser i Syddanmark Der er forskellige måder at opgøre manglen på praktikpladser på. Data for udviklingen i praktikpladsaftaler, elever optaget i skolepraktik og praktiksøgende elever over en 12 måneders periode (marts 2016 februar 2017) fremgår af bilag 2. For alle tre kategorier varierer antallet over året og er størst juni-juli og december-januar. Data baserer sig på Undervisningsministeriet datawarehouse (Uddannelsesstatistik.dk), som baserer sig på skolernes indmelderinger. Derfor kan der godt være mindre forskelle, i takt med at skolerne indmelder data. Endvidere skal data tolkes med forsigtighed pga. erhvervsskolereformen samt at tidspunktet for elevoptag og uddannelsesstart varierer inden for de enkelte uddannelsesretninger. Tabel 1, bilag 2 viser indgåede aftaler (summen af alle aftaletyper ekskl. skolepraktik) fordelt på uddannelse i Region Syddanmark sammenlignet med samme tidspunkt året før. Tabellen viser, at der er stor variation mellem de enkelte måneder og de forskellige uddannelser. Antallet af indgåede praktikaftaler er stort set status quo i forhold til året før. Udviklingen dækker over betydelige variationer mellem de enkelte uddannelser. Fx er der sket et fald på social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse, mens der er indgået flere aftaler inden for bygge og anlæg, det merkantile område, strøm, styring og it mv. I marts 2016 til februar 2017 blev der indgået i alt 10.631 praktikaftaler (det bemærkes, at en elev godt kan have indgået flere praktikpladsaftaler). Tabel 2, bilag 2 viser elever optaget i skolepraktik i Region Syddanmark fordelt på uddannelse sammenlignet med samme tidspunkt året før. Igen er der stor variation mellem de enkelte måneder og de forskellige uddannelser. Samlet set viser udviklingen, at der er optaget færre elever i skolepraktik, men det udgør dog en mindre andel i forhold til, hvor mange, der er i skolepraktik (knap 2.305 skolepraktikker i alt i perioden marts 2016 til februar 2017). (Det bemærkes, at en elev godt kan have været i flere skolepraktikker). Tabel 3, bilag 2 viser praktiksøgende elever i Region Syddanmark fordelt på uddannelse sammenlignet med samme tidspunkt året før. Igen er der stor variation mellem de enkelte måneder og de forskellige uddannelser. Samlet set er der 916 færre praktikpladssøgende elever. I perioden marts 2016 til februar 2017 var der i alt 11.312 praktikpladssøgende elever i Syddanmark (det bemærkes, at en elev godt kan have været praktiksøgende i flere måneder). Tal fra Region Syddanmarks Uddannelsesbarometer 2016 viser endvidere, at knap halvdelen af eleverne i Syddanmark, som gennemførte deres grundforløb i 2015, havde en ordinær praktikplads 6 måneder senere. 1/3 var uden praktikplads, mens 8 % havde mistet deres praktikplads, og 11 % var i skolepraktik. En stor del af de unge, der efter 6 måneder er uden praktikplads, er gået i gang med en anden uddannelse i stedet og er dermed ikke længere praktikpladssøgende. Der er flere årsager til at alle der tager en erhvervsuddannelse ikke kan få en praktikplads. En af udfordringerne er, at nogle af de unge mangler de nødvendige forudsætninger for at besætte en praktikplads, og dermed ikke er tilstrækkeligt attraktive for virksomhederne. En anden udfordring kan være, at virksomhedernes konkurrencesituation er under forandring. Det kan have betydning for virksomhederne interesse i at forpligte sig til at tage en elev. Gennem den økonomiske krise har mange virksomheder bl.a. haft fokus på at håndtere udfordringerne gennem omkostningsreduktion, ligesom forretningsmodellerne og de værdikæder virksomhederne indgår i er under forandring. Side 1/5

2. Trepartsaftale om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft og praktikpladser På nationalt niveau er der taget en lang række initiativer. Bl.a. er der med trepartsaftalen fra august 2016 indgået en fælles målsætning om at skabe 10.000 ekstra praktikpladser frem mod 2025, hvoraf 2100 pladser skal oprettes i 2018. Praktikpladserne skal skabes på baggrund af en række brede og målrettede initiativer, herunder: 1. En positivliste over 33 mulige fordelsuddannelser, hvor eleverne i højere grad kan vide sig sikre på at få en praktikplads i en virksomhed. Fordelsuddannelserne får et særligt fokus i hele vejledningssystemet. UVM offentliggjorde fordelsuddannelserne januar 2017. De kunne således indgå i vejledningen af elever fra februar 2017. 2. Bonusordning til virksomheder, der indgår uddannelsesaftale med elever fra disse uddannelser (midlertidig ordning i 2017) 3. Økonomiske incitamenter i form af bl.a. et praktikpladsafhængigt AUB-bidrag for virksomhederne (Lov forventes vedtaget medio 2017) 4. En samlet portal til praktikområdet, som en it-understøttende praktikpladsformidlingen. 5. Dimensionering på udvalgte uddannelser i 2018 (Offentliggørelse af retningslinjer og model, 2. kvartal 2017). Desuden er det med aftalen hensigten at styrke følgende områder: Praktikcentrenes opgaver. Reglerne om tilrettelæggelse af skolepraktik tydeliggøres med hensyn til praktikcentrenes muligheder for at afsætte deres produktion på vilkår, som ikke giver private urimelig konkurrence. Udskoling. Initiativer, der skal fremme, at elever i grundskolen introduceres bedre til erhvervsuddannelser og arbejdsmarkedet. Det praktikpladsopsøgende arbejde. Initiativer, der skal fremme øget gennemsigtighed og kvalitet i skolers og praktikcentres praktikpladsopsøgende arbejde, herunder bedre itunderstøttelse og afbureaukratisering. Dertil omlægges centrenes og skolernes praktikpladstilskud, som skal forstærke centrenes og skolernes incitament til at få flere elever i virksomhedspraktik. Administrationen vil løbende følge status på implementeringen af initiativerne fra Trepartsaftalen med henblik på at sikre, at evt. nye praktikpladsinitiativer understøtter de nationale tiltag. 3. Hvad har vi gjort i forhold til at skaffe flere praktikpladser i Region Syddanmark? Region Syddanmark har igangsat flere praktikpladsprojekter via uddannelsespuljen, Syddansk Vækstforum samt medfinansieret et Interreg-projekt med fokus på praktikpladser hen over grænsen. Der er nedsat en task-force bestående af repræsentanter på ledelsesniveau fra erhvervsskolerne i Syddanmark. Denne task-force har til opgave at udvikle projekter til Vækstforums indsats for kvalificeret arbejdskraft (særligt ungeindsatsen) på vegne af alle erhvervsskoler. Task-forcen indsendte i marts 2016 en ansøgning ind til hhv. Syddansk Vækstforum og Region Syddanmarks uddannelsespulje om et projekt målrettet EUX-praktikpladser. Projektet har i 2016 fået støtte på 13 mio. kr. og har et totalt budget på 19,5 mio. kr. Derudover har regionsrådet i 2015 bevilget 500.000 kr. til medfinansiering af Interreg-projektet STARforCE. Projektet fokuserer på at styrke uddannelsessamarbejdet på tværs af grænsen på erhvervsuddannelsesområdet med særligt fokus på at sikre flere praktikpladser til danske elever, idet de mangler elever over grænsen, mens vi har overskud på dansk side. Endvidere har regionsrådet tilbage i 2012 bevilget støtte på i alt 6,4 mio. kr. fra uddannelsespuljen til projekterne Praktikplads til alle og Klar til praktik i Region Syddanmark med henblik på at skabe flere praktikpladser i Region Syddanmark ved at styrke og intensivere skolernes opsøgende arbejde i forhold til virksomhederne samt etablering af partnerskaber med virksomheder og via et styrket samarbejde mellem den enkelte skole, UU-centrene og Jobcentrene. Endelig bevilgede regionsrådet i 2009 efter indstilling fra Vækstforum 1 mio. kr. til en markedsføringskampagne målrettet virksomhederne med opfordring om at udvise social ansvarlighed og fortsat oprette praktikaftaler. Kampagnen havde karakter af en oplysningskampagne og foregik via radio, tv og trykte medier. Side 2/5

Vidensworkshop om praktikpladser samt drøftelse med arbejdsmarkedets parter Region Syddanmark afholdt vidensworkshop om praktikpladser den 30. november 2016. Vidensworkshoppen havde over 60 deltagere fra erhvervsskoler, kommuner, arbejdsmarkedets parter mfl. Oplægsholdere og deltagerne på workshoppen gav udtryk for, at problemstillingen i forhold til praktikpladser er nuanceret og handler om eksempelvis virksomhedernes ressourcer, elevernes faglige og geografiske mobilitet, uddannelsernes omdømme mv. Samtidig var det et gennemgående tema, at den største udfordring for erhvervsuddannelserne var, at for få elever vælger en erhvervsuddannelse og ikke antallet af praktikpladser. Endvidere gav workshoppen et billede af, at der er store forskelle uddannelserne imellem i forhold til, om der er mangel på praktikpladser eller mangel på elever. Endelig blev der peget på, at det ikke er helt klart, hvad effekterne af indførelsen af praktikpladsuafhængigt AUB-bidrag, bonusordninger, fordelsuddannelser, dimensionering mv. bliver, herunder også for elevoptaget. Som en del af workshoppen blev der gennemført en projektudviklingsseance, hvor deltagerne drøftede fremtidige initiativer og mulige projekter med henblik på ansøgning til uddannelsespuljen til fristen 15. marts 2017. Ved fristens udløb den 15. marts havde kun én ud af syv indkomne ansøgninger praktikpladser som indsatsområde. Ansøgningen handler om at skaffe flere praktikpladser til frisørelever. Ansøger har efter fristen valgt at trække ansøgningen, men vil muligvis arbejde på at inddrage flere aktører i projektet. Endvidere har administrationen drøftet praktikpladsudfordringen med repræsentanter fra Vækstforums sekretariatsgruppe fra arbejdsgiver- og arbejdstagersiden. Mange af ovenstående pointer blev bekræftet, herunder at det er vanskeligt at se behovet for et stort og tværgående praktikpladsprojekt i regionen. Der kan dog være praktikpladsudfordringer relateret til konkrete uddannelser og afgrænsede geografiske områder, om end der ikke var konkrete bud på, hvad det kunne være. 4. Regionen som ansættelsesmyndighed Sociale klausuler og nyt sygehusbyggeri Region Syddanmark er bygherre på en række større sygehusbyggerier. For at sikre praktikpladser og fair konkurrence indgår sociale klausuler og arbejdsklausuler som krav i forbindelse med regionens udbud. Med sociale klausuler sikres, at der oprettes et vist antal praktik- og uddannelsespladser i forbindelse med løsning af opgaven. Nedenstående tabel viser, hvordan praktikpladserne har fordelt sig på de forskellige sygehusbyggerier i Region Syddanmark. Kvalitetsfonds- og regionalt finansieret byggerier Antal praktikpladser Nyt Universitetshospital i Odense 9 Kolding Sygehus 10 Sygehus Sønderjylland, Aabenraa 16 Middelfart Psykiatri 6 Aabenraa Psykiatri 7 Esbjerg Psykiatri 9 OPP Vejle psykiatri 20 Specialsygehus Sønderborg 4 I alt 81 * Note: Antallet af praktikpladser er opgjort som årsværk, og varierer fra år til år afhængig af, hvor langt byggerierne er. Således vil nogle regioner de kommende år skabe væsentlig flere praktikpladser, når byggerier går i gang, mens antallet af praktikanter i andre regioner vil flade ud som følge af, at byggerier afsluttes. Når antallet lavt skyldes det, at byggeri endnu ikke er påbegyndt eller først er gået i gang for nylig. Kilde: Danske Regioner, feb. 2017. Bygningsafdelingen skønner, at der i løbet af de kommende år forventes at blive skabt ca. 300-400 praktikpladser som følge af anvendelse sociale klausuler ved de store sygehusbyggerier i Region Syddanmark. Side 3/5

Region Syddanmark har besluttet, at der skal stilles krav om beskæftigelse af praktikanter ved udførelsen af visse af regionens bygge- og anlægs- samt rådgivningsopgaver. Fra den 1. januar 2014 er regionen desuden i henhold til aftale med regeringen forpligtet til at anvende sociale klausuler med praktik- og uddannelseskrav i relevante udbud. Region Syddanmark som ansættelsesmyndighed I forhold til regionen som arbejdsgiver (primært sygehuse), så har der tidligere været trepartsaftaler med måltal og opfølgning. Der er i 2016 blevet indgået en ny trepartsaftale om et øget antal praktikpladser, og som opfølgning herpå forventes også regionerne at øge antallet af praktikpladser. Praktikpladserne kan eksempelvis findes indenfor serviceområdet, på lægesekretær og kontorassistentuddannelserne eller med hele eller dele af håndværkerlærlinges uddannelse. Den største gruppe af elever er dog inden for SOSU-området, hvor der er aftalt en øget dimensionering for 2017 og 2018. Der ansættes i Region Syddanmark og de syddanske kommuner social- og sundhedsassistentelever til en ny og sammenhængende assistentuddannelse. I Region Syddanmark ansættes der årligt 292 elever til uddannelsen. Herudover tilbydes praktik for alle elever (både regionens og kommunernes) og regional psykiatripraktik for en del af eleverne. Kommuner og region ansætter i 2017 i alt 1033 social- og sundhedsassistent elever, som skal have sygehuspraktik i Region Syddanmark. Nogle elever skal have psykiatripraktik i regionen, andre i kommunerne. Regionen løfter således en stor uddannelsesopgave på SOSU området. 5. Fremadrettet indsats for flere praktikpladser i Syddanmark Det er administrationens samlede vurdering, at der fortsat er en udfordring i forhold til praktikpladser i Syddanmark, men at den er nuanceret. Således gælder det, at der inden for nogle brancher mangler praktikpladser, mens der inden for andre brancher efterspørges elever. Og på samme måde kan der også være geografiske forskelle. Der er flere årsager til, at der mangler praktikpladser, og ofte påvirker de hinanden. Således handler det både om virksomhedernes ressourcer, elevernes faglige og sociale forudsætninger samt geografiske mobilitet, uddannelsernes omdømme mv. Endelig er den formentligt største udfordring, at der er for få elever, der vælger en erhvervsuddannelse. Der er taget en række tiltag både nationalt i regi af bl.a. trepartsaftalen og regionalt på praktikpladsområdet, og på baggrund af dialog med aktørerne på området tegner der sig ikke et billede af, at der er basis for én samlet løsning eller en klar efterspørgsel efter regionale tiltag på området. Administrationen har løbende en god dialog med erhvervsskolerne i regi af bl.a. den nedsatte taskforce samt arbejdsmarkedets parter. Endvidere følger administrationen udmøntningen af bl.a. trepartsaftalen tæt. Evt. nye praktikpladstiltag skal ske i tæt dialog med erhvervsskolerne, idet skolerne har det formelle ansvar for at tilvejebringe praktikpladser i dialog med arbejdsmarkedets parter. Endvidere er det vigtigt, at der ikke opbygges parallelstrukturer, og at evt. nye initiativer ses i sammenhæng med de ændringer af praktikpladsarbejdet som bl.a. følger af trepartsaftalen. På den baggrund foreslås det, at administrationen fortsat følger området tæt bl.a. i forbindelse med udmøntningen af trepartsaftalen og gennem den løbende dialog med erhvervsskolerne og arbejdsmarkedets parter. Administrationen opfordrer aktørerne til at arbejde for et praktikpladsprojekt, hvis der viser sig og nogle relevante muligheder, og stiller sig til rådighed for sparring og vejledning, bl.a. i forhold til regionens uddannelsespulje. Endvidere indarbejdes indsatser for flere praktikpladser i den kommende handlingsplan på uddannelsesområdet 2018-2019. Der kan endvidere afsættes en pulje på 2 mio. kr. af uddannelsespuljen til mindre praktikpladsprojekter relateret til konkrete uddannelser og afgrænsede geografiske områder, med ansøgningsfrist den 15. september 2017. Da der er tale om mindre projekter foreslås det, at projekterne udelukkende vurderes i forhold til nogle af uddannelsespuljens krav og kriterier, herunder projektets forventede effekter i forhold til at skabe flere praktikpladser. Udvalget for Regional Udvikling orienteres om udviklingen på området på et senere tidspunkt, i takt med at trepartsaftalens initiativer bliver udmøntet. Udvalget vil ligeledes blive orienteret om evt. ind- Side 4/5

komne ansøgninger med fokus på praktikpladser efter næste ansøgningsfrist til uddannelsespuljen den 15. september 2017. Side 5/5