Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug Landbrugets stemme 10. august 2012 Uge 32 Randzoneloven er en test på, om vi magter at sige fra, eller vi endnu en gang lader os underkue af meningsløse love. Alle i landbrugskredse er enige om, at randzoneloven er en meningsløs lov, der hverken fremmer miljøet eller gavner naturen. Den fjerner et stort landbrugsareal i Danmark, som er et af verdens bedste lande at producere fødevarer i. Vi har sjældent tørke, ikke for varmt eller for koldt klima og høsten slår sjældent fejl. Tilmed er vi et af de lande, som producerer mest miljørigtigt og med højeste dyrevelfærd. At reducere landbrugsproduktionen i Danmark er ikke kun dumt. Det er også egoistisk. En reduktion i landbrugsarealet her i landet skal erstattes af et langt større areal andre steder på kloden. Jordens befolkning skriger på fødevarer FN appellerer til, at landbrugsproduktionen øges i de dele af verden, hvor man ikke belaster miljøet. Der er mere brug for fødevarer end nogensinde. Der er ikke kun knaphed på fødevarer, priserne er også kraftigt stigende. Den danske randzonelov rammer mellem 1 og 4 millioner mennesker, som der ikke er mad til i fremtiden. Vi danskere skal nok få råd til fødevarerne, selv om de bliver dyrere. Det er befolkninger i andre dele af kloden, der kommer til at sulte. Vi har en forpligtelse, som fødevareproducenter, til at producere og bruge vores landbrugsjord optimalt. Vi kan ikke acceptere, at jorden ligger uproduktiv hen. Vi er nødt til at sige fra i ord og handling over for en At turde, er at miste fodfæstet for en stund, - ikke at turde er at miste sig selv for evigt. (Søren Kierkegaard) Fødevareminister, som ser det som sin mission at begrænse fødevareproduktionen i en verden, der sulter. Lad os i landbrugserhvervet stå sammen og sige nej til randzonerne. Mere at tabe ved at etablere randzoner, end ved at lade være Hvis du ikke laver randzoner, kan du risikere en bøde. Hvis du laver randzoner, kan du miste EU-støtten på arealet, kompensationen og få et træk i EU-støtten oven i. Ja, det lyder for vanvittigt, men er ikke desto mindre rigtigt. Randzoner er udyrkede arealer. Udyrkede arealer skal overholde regler for God Landbrugs- og Miljømæssig tilstand (GLM). Det kræver, at plantedækket er minimum 50 procent græsmarksplanter. Vel at mærke i volumen - ikke i antal planter. Det vil sige, at hvis de udyrkede arealer ikke holdes i en afpudset tilstand mere eller mindre hele året, mister arealet støtte og man får tilmed et træk i den totale EU-støtte oveni. Som planteavlsrådgiver ved jeg, hvilket helvede det er at bevare 20-årige udtagne arealer i GLM. Den ene gang efter den anden mister ejeren støtten med tilbagevirkende kraft. At der tilmed er kommet krydsoverensstemmelse på arealerne gør, at ingen planteavlsrådgiver ved sine fulde fem længere anbefaler kunder at indgå disse aftaler. Endnu en metode til at få landbrugsjord ud af støtteordningerne. Vi må forvente, at arealerne ikke længere kan oppebære arealpræmien, da støtten afhænger af, om arealet er et landbrugsareal, der kan tages ind i driften. Randzonerne er spærret af randzoneloven, og de er derfor ikke til rådighed for bedriften. Da arealerne ifølge lovgivningen ikke længere er en del af harmoniarealet, er arealerne ikke til rådighed for driften og derfor ikke støtteberettigede. Naturen er vor far og mor, som gode gaver gav os. Og staten er vor store bror, som tar det hele fra os. (Piet Hein)
Hvis man etablerer randzoner, er der en stor risiko for at: 1. støtten mistes på grund af at GLM krav ikke kan overholdes 2. risiko for træk (3 procent det første år) i den resterende EU-støtte på grund af manglende overholdelse af krydsoverensstemmelseskrav 3. arealerne ikke længere til rådighed for landbrugsdriften og derfor ikke vil være støtteberettigede 4. arealer glider ind som naturarealer og aldrig mere kunne bringes tilbage til landbrugsdrift 5. det ikke længere vil blive tilladt at lade dræn gå gennem randzonerne, da disse er naturarealer 6. harmoniareal, det vil sige antal Dyreenheder, som bedriften har til rådighed, begrænses eller inddrages og at en efterfølgende husdyrproduktion kræver en ny miljøgodkendelse Samme pris for mælk som for 25 år siden Mælkeproducenternes situation er grotesk. Oven i historiske høje råvarepriser er mælkeprisen historisk lav. Det siger sig selv, at det kan ingen leve af. Hvis der så var tale om en kortvarig afsætningskrise, kunne mælkeproducenterne måske acceptere det. Imidlertid afregner Arla væsentligt bedre i de andre lande, som Arla har leverandører i. Leverandørernes tålmodighed er sat på en kraftig prøve. Uanset om de danske mælkeproducenter er økologer eller konventionelle, er omkostningerne væsentligt højere end i de lande, som Arla ellers har forarbejdningsled i. Danske fødevareproducenter er rolige og afbalancerede mennesker. Vi finder os og har affundet os med meget de sidste 25 år. Alligevel er der meget, der tyder på, at forskelsbehandlingen af de danske producenter er dråben, der får glasset med mælk til at løbe over. Vi støtter op om mælkeproducenterne og ønsker dem alt held og lykke med at få lige konkurrenceforhold og få mindst lige så meget for dansk kvalitetsmælk, som andre producenter til Arla får. Vi ligger som vi har redt! Samtidig er det på tide at stille spørgsmål ved koblingen mellem producenter og afsætningsleddet i Landbrug og Fødevarer. Jeg vil tillade mig at spørge; Hvem har størst glæde af fusionen? Opfattelsen af andelsselskaberne, som forvalter af producenternes interesse, kan man godt være meget i tvivl om. Et ønske om at være potent købermagt med tæt på monopollignende status synes tydeligere, end den magt, som Arla har over for salgsleddet. Arla påstår, at det danske marked presses af tysk mælk. Spørgsmålet er, om ikke det er omvendt. Jeg kender ikke nogen, som vil købe tysk mælk. Det er tydeligt, at det er nemmere at presse og gennemtvinge lave priser over for leverandørerne, der ikke kan gå andre steder hen - end at forhandle hæderlige priser over for de magtfulde og tilsyneladende klogere indkøbere i afsætningsleddet. Leverandørernes eneste alternative aftager er kloakken! Hvordan er det gået så galt? Et presset erhverv vælger ofte de nemme kortsigtede løsninger, men på langt sigt de dårligste.
Hjælp kommunerne med konsekvensberegningerne. Den 22. juni skulle kommunerne sende handleplaner i høring. Derfor skal alle borgerne i gang med at lave lokale høringssvar. Her er det vigtigt, at alle deltager i at få svaret kommunen. Stil spørgsmål til økonomi og konsekvensberegninger. Hvad vil handleplanerne koste kommunen at udføre? Hvad bliver konsekvenserne for den enkelte borger? Hvad betyder dette for mig og min bedrift? Hvor meget vil det koste kommunen i manglende skatteindtægter? Når gode borgere og arbejdspladser flytter fra kommunen, hvordan vil man håndtere dette? Og i det hele taget, hvad er det godt for? Find din kommunes vandhandleplan på listen her: http://www.naturstyrelsen.dk/nr/rdonlyres/08ef7461-21cb- 4B58-A07D-4AC7B8C5F9FE/0/Link_kommunale_vandhandleplaner_110712.pdf Bæredygtigt Landbrug har lavet en skabelon til et brev, du kan sende som høringssvar til din kommune. Du finder brevet her: http://www.baeredygtigtlandbrug.dk/nyheder/husk-at-skrive-til-din-kommune.aspx Beregneren For at vore medlemmer kan lave konsekvensberegninger for egne bedrifter, har vi lagt en simpel beregner ind på vores hjemmeside. Den ene kolonne beregner indkomsttab pr. år. Den anden kolonne formuetab. Så er man i tvivl om konsekvenser af vandplanernes virkemidler, er man nok ikke længere i tvivl efter at have lagt data ind i beregneren. Advarsel: Kræver gode nerver! Find beregneren her: http://www.baeredygtigtlandbrug.dk/baggrund-og-fakta/beregner.aspx Natur og Landbrugskommissionens Notat fra Kvælstofarbejdsgruppen Nedenstående er et uddrag fra Notat fra Natur- og Landbrugskommissionens kvælstofudvalg. Jeg mener, at der er så mange gode elementer i notatet, som godt kan tåle at blive gentaget, selv om det blev bragt i medlemsbrev uge 26. Notatet er grundlag for det efterfølgende arbejde i Natur- og Landbrugskommissionen. De to miljøministre har lovet at efterleve konklusioner og tage dem med i det efterfølgende arbejde. Der er mange gode elementer i notatet. Vi har deltaget i arbejdet, sammen med 2 repræsentanter fra Landbrug og Fødevarer. Det er længe siden, at landbruget har haft så stor indflydelse på et sådan tværfagligt udvalg. Udvalget bestod af 15 medlemmer, som ud over de tre landbrugsrepræsentanter har et medlem fra DN og et fra Dansk Skaldyrcenter. Derudover er der otte forskere/eksperter med i udvalget, samt en repræsentant fra Naturstyrelsen og en fra NaturErhvervstyrelsen. Arbejdet er, trods divergerende holdninger og interesser, foregået i god tone og i fordragelighed. Der har været udvist en stor grad af respekt over for andres synspunkter. Der er talt faglighed, dokumentation og politikken har for de flestes vedkommende været pakket ned i skuffen. Dette har medført, at de som normalt udtaler sig med politisk retorik har haft det svært, hvorimod gode faglige argumenter er blevet lyttet til. Vi har stillet spørgsmål til den almindelige opfattelse af kvælstofs rolle i vandmiljøet. Selv om vi ikke har formået at vende opfattelsen 180 grader, så er der alligevel tale om et stort skridt i den rigtige retning. Rapportens konklusioner vil blive brugt i det fremtidige arbejde i Natur og landbrugskommissionens arbejde. Vi vil løbende bringe dele og konklusioner fra notatet.
Delkonklusioner: Landbrugets stemme 1. Der har hidtil været mest fokus på at reducere N-udledningen for at forbedre det marine miljø. Fosfor har især betydning i de ferske vande, men bl.a. de indre dele af fjordene er også påvirket af fosfor. Det er derfor vigtigt at reducere udledningerne af både kvælstof og fosfor til de marine områder. Der er dog også andre påvirkninger, som kan have betydning. Det gælder fysiske påvirkninger, som fx fiskeri, råstofindvinding, klapning og udgravning af sejlrender, men også klimatiske forhold spiller en rolle. 2. Kvælstoffet tilføres de danske havområder som udledninger fra land og ved nedfald (deposition) af luftbåret kvælstof som ammoniak (primært fra landbruget) og kvælstofilter (primært fra forbrænding og industri). Kvælstoffet stammer delvis fra danske kilder inden for landbrug, husholdninger og industri samt fra naturlig baggrundsbelastning. Herudover tilføres der kvælstof via havstrømme og atmosfæren fra andre lande, ligesom der eksporteres kvælstof via havstrømme og atmosfæren til andre lande fra Danmark. 3. Vandmiljøet påvirkes også af næringsstoffer, som frigøres fra sedimentet (organisk materiale på havbunden). For søer gælder fx, at fosfor udledt til søerne fra fx spildevand indgår i algeproduktionen i mange år efterfølgende, og kan udskyde den biologiske effekt af en forbedret spildevandsrensning. Afhængig af bl.a. vandgennemstrømningen i søen kan der således gå årtier før denne fosforpulje i sedimentet er udtømt (og skyllet ud af søerne) eller indlejret permanent i sedimentet. Fosfor frigives til bundvandet fra sedimentet under iltfrie forhold. 4. Vender man blikket fra søerne og ud i havmiljøet, frigøres der også her næringsstoffer fra sedimentet på havbunden. Det sker ved, at en stor del af stofproduktionen (eller stof udledt med spildevand) før eller siden havner på havbunden enten som levende eller dødt materiale. Her bliver det organiske materiale omsat gennem en række processer, hvorved de bundne næringsstoffer frigives, og indgår i en ny primærproduktion enten i vandsøjlen eller på sedimentets overflade. 5. Selvom der har været en klar reduktion i tilførslerne af kvælstof og fosfor fra land, er der ikke sket en entydig positiv udvikling i havmiljøet som respons herpå. Umiddelbart er der sket et fald i kvælstofkoncentrationerne, som er størst i fjorde og kystnære områder, og noget mindre i de åbne danske farvande. En del af de reduktioner, der observeres i de åbne farvande må dog også tilskrives reduktioner i nabolandene. 6. Iltforholdene er heller ikke blevet bedre i hverken fjorde, kystnære områder eller de åbne farvande, hvilket muligvis skyldes, at temperaturstigninger har modvirket den positive effekt af reducerede tilførsler af næringsstoffer. 7. Lysforholdene i fjorde og kystnære områder, som har betydning for ålegræssets dybdeudbredelse, er ikke generelt blevet bedre på trods af faldende koncentrationer af kvælstof. Dette kan skyldes en øget resuspension (ophvirvling) af sedimenter, som det fx er set i Limfjorden, når ikke der er ålegræs til at stabilisere sedimenterne. 8. Betydning for fisk. Øget tilførsel af næringsstoffer til det marine miljø kan medføre en øget produktion, som i sidste instans fører til flere fisk og dermed potentielt til øget fiskeri. En sådan udvikling er observeret fx i Limfjorden i perioden fra starten af 1900-tallet til en gang i 1960 erne. Et tilsvarende billede har været observeret fra andre danske fjorde og kystnære områder. Der har i de senere år været indikationer på en stigende indvandring af fisk til Limfjorden og der er mange
individer af små fiskearter som kutling og hundestejle. Men der er ingen indikation på, at yderligere reduktioner i næringsstoftilførsel i sig selv vil føre til reetablering af tidligere tiders bestande af spisefisk. Tabel 1: Ændringer i de forskellige vandområder siden starten af VMP overvågningsprogrammet (1989). Karakteristik Fjorde og kystnære områder Åbne indre danske farvande Næringsstoffer Uorganisk kvælstof er faldet med ca. 60 %. Organisk kvælstof er faldet med ca. 40 %. Total kvælstof er faldet med ca. 50 %. Uorganisk fosfor er faldet med ca. 70 %. Organisk fosfor er faldet med ca. 25 %. Total fosfor er faldet med ca. 50 %. Uorganisk kvælstof er faldet med ca. 30 %. Organisk kvælstof er faldet med ca. 20 %. Total kvælstof er faldet med ca. 20 %. Uorganisk fosfor er faldet med ca. 40 %. Organisk fosfor er faldet med ca. 10 %. Total fosfor er faldet med ca. 25 %. Fytoplankton/alger Mængden af alger er reduceret med ca. 20 %. Mængden af alger er uændret. Iltsvind Iltforholdene er uændrede. Iltforholdene er uændrede. Lysforhold Lysforholdene er uændrede. Svag forbedring. Bundfauna Der har ikke været nogen generel udvikling på tværs af alle fjorde igennem hele overvågningsperioden. De seneste års data viser dog en generel tilbagegang. Tætheden og artsrigdommen af bundfauna har været generelt faldende siden midten af 1990érne. Frem til 2008 var diversiteten halveret i forhold til niveauet fra 1995. I 2010 skete der en midlertidig kraftig øgning i artsdiversiteten, men forholdene er atter blevet ringere i 2011. Der er flere bemærkelsesværdige konklusioner i ovenstående. Organisk fosfor, som blandt andet kommer fra spildevand, er kun faldet med ca. 25 procent siden første vandmiljøplan. Nu er vi blevet fortalt gennem mange år, at fosforudledningen var reduceret med 80-90 procent og at det ikke nyttede noget at reducere yderligere. Med ovenstående er det dokumenteret, at der absolut ligger en stor opgave i at reducere fosfor kraftigt i nærmeste periode. Problemet med fosfor er jo netop, at det i akkumuleres i de indre farvande. Mængderne stiger år for år. Hvorimod kvælstof er stabilt i vandmiljøet med en faldende tendens. Det haster med at få styr på tilførslen af organisk fosfor. Det burde politikerne interessere sig for. Det kan gøres uden at begrænse produktionen, arbejdspladserne og eksporten i modsætning til, når man begrænser kvælstof. Man skal huske på den overordnede opfattelse hos myndighederne: Kvælstof skal begrænses til vandmiljøet, da det er den begrænsende faktor. Det vil sige den, der er relativt mindst af! Det er ikke noget, som jeg har fundet på. Det er den officielle opfattelse. Spørg en hvilken som helst miljømedarbejder i Naturstyrelsen, miljøcentrene eller i kommunerne. Ugens Gjerskov Fødevareministeren har netop skrevet i et læserbrev at randzonerne er det bedste værktøj til at begrænse kvælstof. Jeg vil venligst anmode ministeren om at kommentere på ovenstående notat fra Kvælstofudvalget. Love skal hvile på faglighed. Det har ministeren lovet. Hvorfor lytter man så ikke til det udvalg, som man selv har været med til at nedsætte? Hvorfor bruges de andre virkemidler, som ikke nedsætter landbrugsproduktionen og forringer økonomien for landbruget og det øvrige samfund, ikke?
Kunne det være fordi miljøargumentet er en slet skjult undskyldning for at tildele vennerne noget landbrugsjord at færdes på. Det er det eneste tilbageværende argument for at beholde randzonerne. Alle andre er for længst skudt ned. Tak for donationer Tak til de mange, der har doneret beløb til stævningen. Vi har nu rundet 1.000.000 kroner. Vi er yderst taknemmelige for den store støtte. Pengene placeres på en spærret konto kun til stævningssagen. Kontonummer oprettet til stævningssagen er: 3208 10816831 Du vil efter indbetaling modtage takkebrev, som kan bruges som bilag i regnskabet. Vi ved, at det er svære tider for mange husdyrproducenter. Når vi så alligevel modtager donationer fra disse, er det et signal til os om, at I har stor tillid til os og vores advokat. Vi vil prøve at leve op til tilliden ved at love, at vi vinder sagen mod staten. Mange har i denne tid trukket kassekreditten op til maksimum, derfor vil likviderne gøre mere gavn hos den enkelte, end de gør i vores kasse. Vi arbejder med at få vores stævning finansieret på anden vis, men er stadig yderst taknemmelig over donationer og bidrag. De der har ret får ret! Venlig hilsen Vagn Lundsteen