0
Indhold Baggrund og resumé... 2 Lovgrundlag, anbefalinger og vejledninger... 3 Børn og ungetandpleje... 3 Sundhedsstyrelsens anbefalinger - færre og større klinikker... 3 Tandplejens struktur og organisering... 4 Kliniktyper... 4 Tandplejens strukturudvikling... 5 Betydende nøgletal for udvikling af ny struktur... 7 Tandsundhed... 7 Undersøgelsesintervaller... 8 Teamsammensætning... 8 Antal børn og unge pr. tandplejeteam... 9 Driftsbudget... 9 Betydende erfaringer for udvikling af ny struktur... 10 Brugerperspektivet... 10 Personaleperspektivet... 11 Bygninger og udstyr... 11 Ny struktur implementeringsplan... 12 Anlægsbehov... 14 1
Baggrund og resumé Byrådet principgodkendte i august 2009 planen for Ny struktur og organisering af Tandplejen. Den positive årsag til behovet for en ny struktur, er især børn og unges stadigt stigende tandsundhed. Planen udvikles i 3 etaper fra 2009-2018. Det overordnede princip i den nye struktur er at samle selve tandbehandlingerne på færre og større klinikker storklinikker samtidig med, at de forebyggende aktiviteter stadig skal foregå decentralt på mindre klinikker ved de kommunale skoler - forebyggelses- og undersøgelsesklinikker (FUTklinikker) og forebyggelsesrum. Løbende prioriteringer i implementeringsperioden er begrundet i projektets omfang, hvor der er brug for at opsamle viden og erfaringer. Det samlede anlægsbehov for den nye struktur vurderes til at være knap 100 mio. kr., hvoraf 50,5 mio. kr. er finansieret i perioden 2010-2013. 1. etape er gennemført fra 2009-2012. Status og erfaringer fra denne, samt planen for anden etape fra 2013-2015 er beskrevet detaljeret i Tandplejen strukturrapport, november 2012. Det er en detaljeret fagrapport, hvor målgruppen primært er Tandplejens ledelse og personale. Denne rapport Tandplejens klinikstruktur - statusrapport, 2013 er målrettet beslutningstagere og samarbejdspartnere og beskriver status og væsentlige erfaringer, samt planen for den fortsatte strukturudvikling. Målet med den nye struktur er at fremtidssikre Tandplejens kerneydelse, så børn og unge i Aarhus Kommune fortsat kan være blandt de bedste - også i forhold til tandsundhed. Det forudsætter, at der fortsat er mulighed for at: - Yde god borgerservice - Have et højt fagligt niveau - Rekruttere og kompetenceudvikle medarbejdere - Udvikle omkostningseffektiviteten - Øge produktiviteten - Sikre arbejdsmiljøet. I 2009 havde Tandplejen en storklinik på Tovshøj og 42 mindre behandlingsklinikker. Status medio 2013 er, at der er etableret endnu en storklinik ved Vejlby Skole, og 18 mindre behandlingsklinikker er ændret til enten FUT-klinikker eller forebyggelsesrum. I 2. etape etableres yderligere 3 storklinikker med tilhørende FUT-klinikker og forebyggelsesrum. Ønsket er, at storklinikkerne placeres geografisk i midt ved Møllevang og i syd ved Kragelund og Søndervang. Disse finansieres via midler, som Byrådet afsatte i forbindelse med budget 2012. Endvidere prioriterer Tandplejen én bydækkende tandreguleringsklinik højt. I 3. etape etableres den endelige struktur af netværkene i ydre syd, vest og nord. 2
Lovgrundlag, anbefalinger og vejledninger Ifølge Sundhedsloven af 13. juli 2010 og Sundhedsstyrelsens tilhørende vejledninger skal kommuner stille et tilbud om vederlagsfri tandpleje forebyggelse og behandling til rådighed for børn og unge under 18 år. Endvidere skal kommunerne sikre tilbud om Specialtandpleje og Omsorgstandpleje. Inden for rammerne af Sundhedsloven tilbyder Aarhus Kommune: Børn og ungetandpleje vederlagsfrit tandplejetilbud forebyggelse og behandling til kommunens ca. 61.000 0-17-årige børn og unge. 16-17-årige kan frit vælge mellem at modtage vederlagsfri tandpleje enten hos den kommunale tandpleje eller hos privatpraktiserende tandlæge 1. Omsorgstandpleje til voksne, der på grund af nedsat førlighed eller vidtgående fysisk eller psykisk handikap kun vanskeligt kan bruge de almindelige tandplejetilbud. Specialtandpleje til sindslidende, psykisk udviklingshæmmede m.fl. der ikke kan bruge de almindelige tandplejetilbud. Børn og ungetandpleje Det almindelige tandplejetilbud omfatter sundhedsfremmende, forebyggende og behandlende tilbud. Ved de almindelige undersøgelser indgår også undersøgelse af tandstillinger. Børn og unge med tandstillinger, der kan give uhensigtsmæssige symptomer, visiteres og behandles af reguleringstandlæger (specialtandlæger). Tandplejetilbuddets øvrige specialiserede behandlinger, eksempelvis kirurgi og protetik, henvises til medarbejdere i Tandplejen med særlige kompetencer. De specialiserede behandlinger tilbydes på alle kommunens storklinikker 2. Sundhedsstyrelsens anbefalinger - færre og større klinikker Byrådets principbeslutning om strukturændringer i Tandplejen er baseret på Sundhedsstyrelsens anbefalinger, som beskrives i rapporten Tandplejens struktur og organisation. 2004. I rapporten konkluderes det, at en helt afgørende forudsætning for at forbedre og fremtidssikre tandplejen frem mod 2020 er, at der etableres større organisatoriske tandplejeenheder med et større patientunderlag og der fokuseres bl.a. på at: Fysiske og organisatoriske rammer (større enheder) er nødvendige for opnåelse af den fornødne tværfaglighed, udnyttelse af de samlede personaleressourcer samt differentiering af det samlede personaleforbrug inden for tandplejen, uden samtidig at kompromittere kvaliteten. Forbedre mulighederne for at tilrettelægge arbejdet på en måde, så nytten af den enkelte faggruppes kompetencer maksimeres (LEON princippet) 3. 1 Ca. 90 % af de 16-17 årige modtager tandplejetilbuddet på de kommunale klinikker. 2 Behandlingsklinik med mindst 6 behandlingsrum. Tilbyder det samlede tandplejetilbud undersøgelse, forebyggelse og al behandling undtaget tandregulering - til børn og unge i det skoledistrikt, hvor de er beliggende samt behandling til børn og unge fra skoledistrikter i et større område omkring storklinikken. 3 LEON: Lavest Effektive Omkostnings Niveau 3
Tandplejens struktur og organisering Tandplejen er en kontraktstyret enhed, der arbejder inden for rammerne af Børn og Unges værdigrundlag og mål, hvor tværfaglighed og helhedstænkning er grundlæggende principper. Tandplejen er organiseret med en central ledelse og er driftsmæssigt inddelt i netværk med hver sin netværksleder. Den centrale ledelse og netværkslederne har hovedansvaret for det formaliserede tværfaglige samarbejde med øvrige aktører i Børn og Unge. I tillæg til netværk har Tandplejen en afdeling for tandregulering og Voksentandpleje (Special- og Omsorgstandpleje). Ved udgangspunktet for den nye struktur var Tandplejen organiseret i 11 netværk. I 2013 er dette reduceret til 8 netværk og ved fuld implementering af strukturen i 2018 forventes Tandplejen at være organiseret i 6 netværk. Kliniktyper I forbindelse med vedtagelse af budget 2012 blev det byrådsgodkendt, at Tandplejens lokaler ud over storklinikker, mindre behandlingsklinikker og forebyggeses /undersøgelsestandklinikker (FUT-klinikker) også kan være forebyggelsesrum. Dette betyder, at der fortsat fastholdes et stærkt fokus på, at eleverne på alle folkeskolerne modtager sundhedsfremmende og forebyggende tandplejeydelser på egen skole. Baggrunden for beslutning vedr. forebyggelsesrum uddybes yderligere i de efterfølgende beskrivelser vedr. økonomi, personale og arbejdsmiljø. Storklinikker er klinikker med mindst 6 behandlingsrum, hvor børn og unge kan modtage det samlede tandplejetilbud - herunder også specialbehandlinger eksempelvis kirurgi. For at øge fleksibiliteten i forhold til forældredeltagelse og minimere elevfravær fra skolen har storklinikkerne åbent mandag til fredag, hvoraf fire dage er til kl. 17.00. Mindre behandlingsklinikker adskiller sig fra storklinikkerne ved at have kortere åbningstid og ikke nødvendigvis åbent alle hverdage. Endvidere tilbydes der ikke specialbehandlinger på disse klinikker. FUT klinikker har åbent 1-3 dage om ugen alt efter antal børn i skoledistriktet. På FUT klinikkerne tilbydes tandundersøgelser og forebyggende tandplejetilbud. FUT klinikkerne kræver højteknologisk udstyr og er omfattet af de samme arbejdsmiljøkrav, som behandlingsklinikker. Disse er derfor forbundet med betydelige driftsomkostninger i forhold til den tidsmæssige udnyttelsesgrad. Lokalerne kan i meget begrænset omfang anvendes til andre formål de dage, hvor Tandplejen ikke er til stede. Forebyggelsesrum har ikke fast åbningstid. Tandplejen anvender forebyggelsesrummet ca. 2 dage om måneden og aftaler tidspunkterne med skolen og øvrige samarbejdspartnere, som også anvender lokalet. Der er samme arbejdsmiljøkrav til forebyggelsesrummet, som til øvrige undervisningslokaler dog skal der være adgang til vand, da bl.a. tandbørsteundervisning er en væsentlig aktivitet for Tandplejen. 4
Tandplejens strukturudvikling Udgangspunktet for at implementere den ny struktur var behandlingsklinikker på 43 af kommunens 49 folkeskoler. Af de 43 behandlingsklinikker var der en storklinik på Tovshøj. Ændringer af fysiske faciliteter I 1.etape af den nye struktur er der etableret yderligere én storklinik, således at der i 2012 er to storklinikker - Tovshøj og Vejlby. At der ikke blev etableret yderligere en storklinik, som planlagt, begrundes primært med manglende finansiering. Samtidig var ønsket en tidsmæssig faseforskydning mellem planlægnings- og byggeprocesserne af de to storklinikker, således at erfaringerne kunne overføres til projekt nummer to. Da byggefasen af storklinikken Vejlby først blev påbegyndt i december 2011, og med indflytning medio 2012, har det vist sig hensigtsmæssigt, at de næste storklinikker først etableres i 2. etape. I 1. etape er der etableret 14 FUT-klinikker i Tandplejen som planlagt. Halvdelen blev dog anderledes geografisk placeres end det oprindeligt var planlagt. Dette skyldes primært, at der kun blev etableret en storklinik. At der blev etableret yderligere FUT-klinikker og forebyggelsesrum i perioden skyldes reduktioner af driftsbudgetterne i 2011 og 2012, som medførte reduktioner i personaleressourcerne. Med denne personalereduktion har det ikke været muligt at opretholde driften af alle de mindre behandlingsklinikker i de netværk, der først i løbet af 2. eller 3. etape kan forvente af få centraliseret behandlingen på storklinikker. Dermed er status på klinikfaciliteterne medio 2013: 25 behandlingsklinikker hvoraf to er storklinikker, 13 FUT-klinikker og 11 forebyggelsesrum. Tabel 1 viser udviklingen i antallet af netværk og typer af tandklinikker fra 1970 til 2013 samt prognosen for den videre udvikling frem til 2018. Tabel 1. Antal netværk og klinikker fordelt på Kliniktyper i Aarhus Kommune 1970 til 2013 og prognose frem til 2018. År Antal netværk Antal behandlingsklinikke r Antal FUT 1 Antal forebygg elsesrum Børn pr. tandlæge Teamsammensætning 2 1970 0 23 0 0 400 1 0 1 Tandlæge Tandplejer Klinikassistent 2008 11 43, heraf 1 storklinik 0 5 1465 1 0,3 1,7 2012 9 27, heraf 2 storklinik 14 8 1900 1 0,6 2,4 Medio 25, heraf 2 8 2013 storklinikker 13 11 1995 1 0,6 2,4 2014-15, heraf 5 7 2015 storklinik 16 17 1995 1 0,6 2,4 2016-10-12 heraf 6 6 2018 storklinik 15-20 15-22 2100 1 0,5 2,5 1 Forebyggelses- og UndersøgelsesTandklinik. 2 Tandplejer- og klinikassistentnormering pr. fuldtidsnormeret tandlæge. Tandregulering 5
Der er ikke som ønsket blevet etableret én bydækkende tandreguleringsklinik i første etape af den nye struktur, hvilket er begrundet med manglende finansiering. Tandreguleringsbehandlingen varetages derfor fortsat på to klinikker i Graven og i Tranbjerg. Tandreguleringsklinikken er højt prioriteret. Den vil bl.a. give betydelige stordriftsfordele og mulighed for videregivelse af opgaver, samtidig med at den nødvendige faglige sparring sikres. Ingen af de eksisterende reguleringsklinikker kan ombygges/tilbygges til at rumme den samlede funktion og placeringen er derfor også uafklaret. En placering, der er let tilgængelig med offentlig transport samt har gode parkeringsforhold vil være hensigtsmæssig. Behovet for anlægsmidler til reguleringsklinikken budgetteres til 32 mio. kr., hvoraf 13,4 mio. kr. kan finansieres via salg af de to eksisterende klinikker. 6
Betydende nøgletal for udvikling af ny struktur Tandsundhed Tandsundheden blandt danske børn og unge er blevet markant forbedret gennem årtier. Den gode gennemsnitlige tandsundhed dækker imidlertid over en polarisering og en fortsat social ulighed i tandsundhed. Denne udvikling i tandsundheden ses også i Aarhus, hvor fokus på tidlig indsats og forældresamarbejde prioriteres højt bl.a. for at reducere den sociale ulighed i tandsundhed. Tabel 3 viser udviklingen i tandsundhed blandt børn og unge i Aarhus og de øvrige 6-byer fra 2007 til 2012. Aarhus har den højeste andel 15-årige uden behandlingskrævende karies (fyldninger) og ligger også pænt i forhold til 15-årige med mere end 6 huller. Den markante forbedring af tandsundheden er den væsentligste årsag til det stigende behov for en ny struktur og organisering. Glædeligvis ser strukturændringerne ikke ud til at påvirke udviklingen i tandsundhed negativt. Efter etablering af to storklinikker i Aarhus ses der fortsat en positiv udvikling af tandsundheden. De øvrige 6-byer, undtaget Esbjerg, centraliserer også tandplejetilbuddet. Tabel 3. Udvikling i tandsundhed blandt børn og unge i 6-byerne i perioden 2007 til 2012. 2007 2009 2011 2012 3-årige tandsundhed defs 1 Aarhus 0,2 0,2 0,1 0,2 København 0,4 0,3 0,2 0,2 Odense 0,6 0,2 0,2 0,1 Ålborg 0,2 0,1 0,1 0,1 Esbjerg 0,3 0,2 0,2 0,2 Randers * 0,3 * 0,1 Andel (%) 15-årige uden huller (behandlingskrævende) Aarhus 50,7 54,3 55,7 57,6 København 38,4 44,2 50,6 49,3 Odense 45,0 49,6 * 52,6 Ålborg 39,4 45,3 52,8 56,2 Esbjerg 35,6 36,0 40,2 40,6 Randers * 47,8 49,5 51,8 Andel (%) 15-årige med mere end 6 huller Aarhus 8,7 7,5 7,4 6,9 København 13,5 11,6 9,0 9,0 Odense 10,1 11,0 * 7,7 Ålborg 13,1 9,1 6,6 7,2 Esbjerg 20,2 19,9 15,3 14,4 Randers * 9,6 8,3 7,0 *: Ingen data tilgængelige 1 : defs er et indekstal. Jo lavere værdi, jo bedre tandsundhed. defs betyder carierede (decayed), mistede (extracted) og fyldte (filled) tandflader (surfaces). 7
Undersøgelsesintervaller I Sundhedsstyrelsens rapport Tandplejens struktur og organisation. 2004 antages det, at 70-80 % af de 0-17-årige på landsplan har så lav cariesaktivitet, at det ved forebyggelse er muligt at undgå fyldninger. At nå og fastholde dette mål kræver et fortsat stærkt og vedholdende fokus på forebyggelse i Tandplejen. Sundhedsstyrelsen anbefaler på denne baggrund, at undersøgelsesintervaller for 0-17- årige frem mod 2020 bør ligge mellem 18-24 måneder, med hensyntagen til lokale, sundhedsmæssige, geografiske og sociale forskelle. I 2008 startede implementeringen af længere undersøgelsesintervaller i Tandplejen. Disse er nu er fuldt integreret i Tandplejens drift. De 3-6-årige undersøges uændret en gang om året. Den primære begrundelse for ikke at øge undersøgelsesintervallet for de yngste børn er, at huller udvikler sig hurtigere i mælketænder end i blivende tænder. For de 6-17-årige er undersøgelsesintervallerne øget fra 12 til 18 måneder. Dermed er antallet af undersøgelser i forhold til 2008 reduceret med 25 % pr. bruger i tidsforløbet fra 0-17 år og Tandplejen følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Samtidig fokuseres der yderligere på det sundhedsfremmende og forebyggende tilbud, og ved alle undersøgelserne beskrives en tandplejeplan for perioden frem til næste undersøgelse. Teamsammensætning I perioden fra 2008-2013 er normeringen af tandlæger i Tandplejen reduceret, således at tandlægenormeringen i 2013 ligger på det niveau, som først var forventet i 2018 med fuld implementering af den nye struktur. Udfordringen ved den hurtige reduktion af tandlæger er, at den er gennemført inden de nødvendige storklinikker er etableret. Et tandplejeteam defineres som andelen af tandplejer- og klinikassistentårsværk pr. fuldtidsansat tandlæge. Ændrede personalenormeringer betyder derfor også ændringer i teamsammensætningen, som fra 2008 til 2013 har udviklet sig således: 2008: 1 tandlæge, 0,3 tandplejer og 1,7 klinikassistent. 2013: 1 tandlæge, 0,6 tandplejer og 2,4 klinikassistent. Den stigende andel af klinikassistenter skyldes udelukkende en reduktion i antal tandlæger, som er sket samtidig med et mindre absolut fald i antal klinikassistentnormeringer. For tandplejerne er stigningen både et udtryk for en reel stigning i normeringer, samtidig med en reduktion i tandlægenormeringer. Teamsammensætning er dermed i 2013 tæt på Sundhedsstyrelsens skøn på teamsammensætningen under forudsætning af, at der etableres større tandplejeenheder og betinget af, at en stor del af de administrative opgaver løses centralt som er: 1 tandlæge, 0,5 tandplejer, 2,5 klinikassistenter. 8
Antal børn og unge pr. tandplejeteam I 2013 er der i gennemsnit knap 2.000 børn pr. tandplejeteam i Tandplejen. Dette forventes i store træk fastholdt frem mod 2018, og er i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens skøn om, at et tandplejeteam kan dække tandplejebehovet hos mindst 2.000 0-17 årige børn og unge under forudsætning af, at der etableres større tandplejeenheder. Der kalkuleres dog med, at en befolkningstilvækst på 0-17 års området på op til 3.000 kan rummes inden for den eksisterende tandlægnormering i takt med, at strukturen ændres yderligere. Dermed vil der være 2.100 børn pr. tandplejeteam. Tabel 4 viser befolkningsprognosen for 0-17 årige i perioden 2013-2016. Tilvæksten af børn og unge er geografisk ulige fordelt, men ikke af en sådan størrelse, at det påvirker placeringen og dimensioneringen af storklinikker. Men specielt i det ydre nord og ydre syd, kan der være tale om en vækst, som der bygningsmæssigt skal tages højde for i forhold til den endelige organisering af mindre behandlingsklinikker og FUT-klinikker i disse områder, som forventes at ske i perioden 2016-18. Tabel 4. Befolkningsprognose 0-17 årige Aarhus Kommune, 2014-2016. 2014 2015 2016 0-2-årige 11.945 12.193 12.497 3-15-årige 43.227 43.392 43.682 16-17-årige 6.773 6.721 6.643 0-17-årige i alt 61.945 62.306 62.822 Driftsbudget Tandplejen har nettobudgettering og budgettet for 2013 er 90,4 mio. kr. Budgettet dækker alle former for tandbehandling og forebyggelse for de 0-17 årige brugere og drift af alle klinikker. Såvel Omsorgstandplejen som Specialetandplejen er indtægtsdækkede ydelser. Ud over de generelle besparelser i Aarhus Kommune er Tandplejens økonomi yderligere reduceret, idet Tandplejen medfinansierer storklinikken ved Vejlby med en årlig budgetreduktion på 500.000 kr. og har betydelige ekstraudgifter til øgede arbejdsmiljøkrav til bl.a. vandkvalitet (vandrensningsanlæg og årlige laboratorietest), samt implementering af digital røntgen. Etablering af forebyggelsesrum i stedet for FUT- klinikker reducerer disse udgifter, og samtidig kan forebyggelsesrum anvendes til andre formål, når Tandplejen ikke anvender lokalet. 9
Betydende erfaringer for udvikling af ny struktur Brugerperspektivet De gennemførte strukturændringer frem til 2013 har ikke været forbundet med mærkbar kritik fra Tandplejens primære brugere børn og unge og deres forældre samt det øvrige personale i Børn og Unge. Strukturen har ikke medført udmeldelser fra den kommunale Tandpleje eller øget anvendelse af valgfriheden for de 0-15-årige til at vælge tandbehandling i privat tandlægepraksis med kommunal medfinansiering (loven bortfaldt ultimo 2012). Der har dog været ganske få henvendelser (under 5) grundet strukturændringer, som primært har handlet om konkrete mødeaftaler, hvor der er opstået misforståelser om tid og sted. Sådanne misforståelser har også haft betydning for, at der på FUTklinikkerne har været en indkøringsperiode, hvor udeblivelserne er steget. Men efter kort tid har det stabiliseret sig på et acceptabelt niveau i forhold til tidligere udeblivelser. Der arbejdes løbende med at minimere udeblivelser. Bl.a. afprøves smsmodul med mødeindkaldelser og påmindelser om aftaler i stigende grad. Udviklingen i antallet af udeblivelser bliver løbende monitoreret i Tandplejen. Det øgede behov for at forældrene følger børnene til behandling i længere tid (ældre børn), da behandling ikke er på egen skole, giver et øget forældresamarbejde. Øget forældresamarbejde er vigtigt for at forbedre tandsundheden for børnene med flest huller. For de ældste elever er der øget fokus på læring og stigende eget ansvar for tandsundhed og aftaler. Dermed er håbet, at de unge bliver bedre rustet til forsat at passe deres tandplejeaftaler, når de forlader den kommunale tandpleje. Den nye struktur må ikke være årsag til, at der er børn og unge, der ikke kommer til tandbehandling, fordi forældrene ikke magter at følge dem. I helt særlige tilfælde vil Tandplejen derfor, som det altid har været praksis, i samarbejde med skolen sikre at eleverne bliver transporteret til behandlingsklinikken. Det er en glædelig erfaring, at etableringen af de mange FUT-klinikker ikke har medført et øget behov for transport. De skoler, hvor tandklinikker har ændret status til FUT-klinikker eller forebyggelsesrum, har haft stor forståelse for, at det er nødvendigt at ændre strukturen. Men ganske naturligt har skolen haft øget opmærksomhed på, hvilken betydning ændringer på den enkelte skole kan få for de elever, som har dårligst tandsundhed og for fravær fra undervisningen. Ikke mindst på de skoler, der har forebyggelsesrum, som betyder, at elever også skal på behandlingsklinikken til undersøgelse, er der fokus på fravær fra skoletiden. Skoleelever går til tandundersøgelse hver 18. måned af ca. 15-20 minutters varighed. Med de foreløbige overvejende positive erfaringer er der en forventning om, at Tandplejens nye struktur ikke får mærkbar betydning for den høje brugertilfredshed, der hidtil har været kendetegnende for Tandplejen. Dette bekræftes også af Tandplejens brugerundersøgelse blandt forældre til 5-årige, der blev gennemført for 4. gang i 2012. På spørgsmålet om alt i alt din oplevelse af klinikken var andelen der svarer tilfreds eller overvejende tilfreds i 2003 knap 96 % og denne andel har været 10
støt stigende til godt 99 % i 2012. Undersøgelsens øvrige spørgsmål viser også høj brugertilfredshed. Personaleperspektivet Tandplejens personale er overvejende positive i forhold til den nye struktur i Tandplejen. Dog er der på nuværende tidspunkt en betydelig forskel på, hvor meget den enkelte medarbejders hverdag er blevet berørt. Det spænder fra et enkelt netværk, hvor der endnu ikke er ændret på strukturen, til netværk hvor den nye struktur er så godt som fuldt implementeret. Den absolut største personaleudfordring i 1. etape har været, at Tandplejen har været nødsaget til at reducere personalenormeringerne, inden de centraliserede fysiske rammer er etableret. Antallet af medarbejdere, der nu varetager arbejdet på de decentrale klinikker, er dermed blevet væsentligt reduceret. Dette har betydet, at flere medarbejdere har fået flere arbejdssteder pr. uge. Som udgangspunkt tilstræbes det, at medarbejderne ikke har mere end to arbejdssteder om ugen. Planen for den nye struktur understøtter i høj grad organiseringen af tandlægernes og klinikassistenternes arbejde med fokus på max. 2 arbejdssteder og et stærkt fagligt miljø. For tandplejerne, som er den antalsmæssige mindste personalegruppe, har der som udgangspunkt været en særlig udfordring i forhold til dette. Men med et stigende antal forebyggelsesrum, hvor langt de fleste opgaver løses af klinikassistenter, bliver det i stigende grad muligt at nå målsætningen om max. 2 arbejdssteder for alle medarbejdere. For at kompensere for reduktionen af tandlæger er behandlingen samlet på færre mindre behandlingssteder mindre behandlingsklinikker med tilhørende FUT klinikker og forebyggelsesrum. Al stolekapacitet til behandlinger er dermed udnyttet maksimalt, og det haster derfor med at få etableret yderligere tre storklinikker i 2. etape. Det tilstræbes, at antallet af medarbejdere i et enkelt netværk ligger på omkring 25. Dette kan dog variere i forhold til lokale forhold. Lang åbningstid er implementeret i alle netværk, således at der i netværkene er mindst en ugentlig åbningsdag til kl. 17.00 og på storklinikkerne er der 4 ugedage med lang åbningstid. Bygninger og udstyr Det er hensigtsmæssigt, at storklinikkerne er beliggende i nærheden af kommuneskoler. Men med etablering af et stigende antal forebyggelsesrum i stedet for FUT- klinikker er det også væsentligt, at storklinikerne ligger i områder, hvor flere skoler har let adgang til klinikken - gerne i gå- og cykelafstand. Ligeledes er en god infrastruktur i forhold til adgang med bil og bus en vigtig parameter for den geografiske placering af storklinikker. Tandplejen får med den nye struktur en bedre udnyttelse af det højteknologiske udstyr og Tandplejens lokaler. På de skoler, som får FUT-klinikker og ikke mindst forebyggelsesrum, afgives der lokaler til andre formål. Dermed forventes strukturen at blive gennemført, således at Tandplejens samlede bygninger i kvadratmeter vil være reduceret ved fuld implementering af den nye struktur. 11
Ny struktur implementeringsplan På baggrund af Sundhedsstyrelsens anbefalinger og de faktiske forhold og erfaringer fra 1. etape beskrives planen for 2.etape af implementeringen af den nye klinikstruktur i Aarhus Kommune og prognosen for 3. etape, som korrigeres i forhold til de fortsatte erfaringer. I 2008 var der en forventning om, at der skulle etableres 6-10 storklinikker, bibeholdes enkelte eksisterende mindre klinikker, samt at øvrige klinikker skulle ændres til FUTklinikker. Dette kan i 2013 præciseres yderligere, hvor forventningen frem mod 2018 er en struktur med 6 netværk, 6 storklinikker, 4-6 klinikker, 15-20 FUT-klinikker og 15-22 forebyggelsesrum (Tabel1). Forudsætninger for den fortsatte udvikling af strukturen er at: tandplejens organisatoriske enhed fortsat er et antal netværk med en netværksleder for hvert netværk der i hvert netværk er én storklinik der i nogle netværk kan fastholdes 1-2 eksisterende klinikker der på kommuneskoler uden storklinik eller mindre behandlingsklinik er enten FUT-klinikker eller forebyggelsesrum teamsammensætningen løbende tilpasses udviklingen i forhold til tandsundheden og muligheder for uddelegering af og videregivelse af arbejdsopgaver, således at de løses til laveste effektive omkostningsniveau (LEON princippet) undersøgelsesintervallerne tilpasses til den faktiske udvikling i tandsundhed antallet af børn og unge pr. tandplejeteam justeres under hensyntagen til lokale forskelle i tandsundhed. Personale Det tilstræbes, at der til storklinikker tilknyttes mindst 4 tandplejeteam. Den øvre grænse for, hvor mange teams der kan være på en storklinik, kan dog ikke fastsættes præcist. Der er i Tandplejen en del deltidsansatte medarbejdere, hvilket betyder, at tandplejeteams kan komme til at omfatte mange personer. Dermed vil der selv ved 4-5 teams være tale om en antalsmæssig stor personalegruppe og dermed en stor personalemæssig ledelsesopgave for netværkslederen. Mange deltidsansatte vil også stille større krav til planlægningen af en effektiv udnyttelsesgrad af klinikkerne. Det tilstræbes, at antallet af medarbejdere i et netværk maksimalt ligger i omegnen af 25-28 medarbejdere. Den mest betydende faktor for at antallet af teams i Tandplejen på sigt kan reduceres yderligere er en fortsat forbedring af tandsundheden. Dette vil dog primært betyde reduktioner i antal behandlinger samtidig med, at der fastholdes et stærkt fokus på det sundhedsfremmende og forebyggende tandplejetilbud, som for størstedelen varetages af klinikassistenter og tandplejere. Dermed vil forbedring i tandsundheden også betyde ændringer i teamsammensætningen. 12
Med et børnetal på ca. 61.000 og i gennemsnit 2.000 brugere pr. tandplejeteam i 2013 og med en forventning om, at dette vil være svagt stigende, tilstræbes patientunderlag på sigt i størrelsesordenen 8.000 12.000 brugere pr. netværk. Anlægsaktiviteter 2. etape I 2. etape af implementeringen ønskes etablering af yderligere 3 storklinikker på Søndervang, ved Kragelund og på Møllevang med tilhørende FUT- og forebyggelsesklinikker, hvilket der er fundet finansiering til via midler afsat af Byrådet i forbindelse med budget 2012. Storklinikken på Søndervang etableres ved en udvidelse af den eksisterende behandlingsklinik, hvor antallet af behandlingsrum fordobles fra 3 til 6. Ombygningen forgår fra medio 2013 til oktober 2013. Anlægsindstillinger for storklinikkerne ved Kragelund og på Møllevang forventes bydrådsbehandlet efter sommerferien 2013, hvorefter der projekteres, således at anlægsarbejdet kan påbegyndes primo 2014 og storklinikkerne forventes klar til brug ved udgangen af 2014. Endvidere findes det hensigtsmæssigt at iværksætte anlægsarbejdet i forhold til en bydækkende tandreguleringsklinik jf. afsnittet om Tandreguleringen, såfremt der kan findes finansiering. Anlægsaktiviteter 3. etape I 3. etape af implementeringen af den nye struktur forventes det, at der er behov for at samle behandlingerne i det ydre nord på færre behandlingsklinikker. Behovet og klinikkens størrelse vil være afhængigt af, hvor stort et behandlingsområde storklinikken på Vejlby på sigt kan dække. Endvidere vil der både i det ydre nord, vest, og syd være FUT klinikker og behandlingsrum, hvor de fysiske faciliteter skal renoveres og tilpasses til de faktiske funktioner. 13
Anlægsbehov Ved Byrådets principgodkendelse af den nye struktur i 2009 var vurderingen, at det samlede anlægsbehov ville være ca. 110 mio. kr. til børn og unge- tandklinikker med tilhørende forebyggelsesfaciliteter, én tandreguleringsklinik og flere behandlingsrum til voksentandplejen. I 2013 ligger det samlede skøn på knap 97 mio. kr. Denne nedjustering af anlægsbehovet sker på grund af forventet færre FUT-klinikker og flere forebyggelsesrum end tidligere antaget, og fordi udbygningen af Søndervang til storklinik kan etableres i eksisterende bygninger. Det har ligeledes været muligt at ombygge eksisterende behandlingsrum til voksentandplejen. Godt halvdelen af investeringsbehovet er fundet i perioden 2010 til 2013 (Tabel 5). Det resterende finansieringsbehov frem til 2018 er på 46,4 mio. kr., hvoraf 13,4 mio. kr. kan finansieres via salg af bygninger. Det opgjorte nettobehov vurderes på denne baggrund at være 33,0 mio. kr. jf. de fremsendte forslag til anlægskonference i maj 2013. Tabel 5. Anlægsbehov til Tandplejens ny struktur i perioden 2010 til 2018. Allerede Yderligere finansieret anlægsbehov Anlægsudgifter i mio. kr. 2010-2013 2014-2018 I alt Storklinik Vejlby 14,4 14,4 Storklinik Søndervang 3,2 3,2 Storklinik midt 15,0 15,0 Storklinik syd 15,0 15,0 Større behandlingsklinik nord 10,0 10,0 Forbyggelsesfaciliteter ydre, vest, nord og syd 4,4 4,4 Tandreguleringsklinik 32,0 32,0 Voksentandplejen 2,9 2,9 I alt 50,5 46,4 96,9. 14