Sekretariatschef Susanne Nielsen

Relaterede dokumenter
Sekretariatschef Susanne Nielsen

Sekretariatschef Susanne Nielsen

Sekretariatschef Susanne Nielsen

afsagt den 15. januar 2014 Bidragsforhøjelse. Refinansiering. Aftalt fast ydelse. Sekretariatschef Susanne Nielsen

Sekretariatschef Susanne Nielsen

afsagt den 2. december 2016 Bidragsforhøjelse. Institutskifte. Rådgivning. Sekretariatschef Susanne Nielsen

Sekretariatschef Susanne Nielsen

Sekretariatschef Susanne Nielsen

Sekretariatschef Susanne Nielsen

afsagt den 9. marts 2017 Indfrielsesomkostninger. Cand.jur. Keld Overvad Steffensen

afsagt den 4. januar 2017 Bidragsforhøjelse. Indfrielsesvilkår. Rådgivning. Sekretariatschef Susanne Nielsen

afsagt den 18. september 2015 Bidragsforhøjelse. Rentefastsættelse. Kortrentelån F1. Sekretariatschef Susanne Nielsen

Sekretariatschef Susanne Nielsen

afsagt den 18. september 2015 Til- og fravalg af afdragsfrihed. Bidragsforhøjelse. Sekretariatschef Susanne Nielsen

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

Hvad er et realkreditlån ydet af Jyske Realkredit

HVAD ER ET REALKREDITLÅN YDET AF BRFKREDIT?

afsagt den 27. marts 2013

Lånet sikres med pant i fast ejendom, og hvis der tillige stilles krav om kaution/meddebitorer, fremgår dette af lånetilbuddet.

afsagt den 30. juni 2015

Sekretariatschef Susanne Nielsen

Dansk realkredit er billig

Sekretariatschef Susanne Nielsen

LÅNTYPER Privatkunder 8. marts 2017

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

LÅNTYPER Privatkunder 1. juli 2016

Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om at instituttet skulle omlægge det indestående lån. Instituttet påstod frifindelse.

Jyske Rentetilpasning

Nye kapitalkrav efter finanskrisen

Bolig: Låneanbefaling, september 2016

ting Foreningen Nykredit arbejder for

Påbud for overtrædelse af bekendtgørelse om god skik for boligkredit 11, stk. 2

Lånet sikres med pant i fast ejendom, og hvis der tillige stilles krav om kaution/meddebitorer, fremgår dette af lånetilbuddet.

Bolig: Låneanbefaling, december 2016

Ordforklaring til Långuide

5 ting Forenet Kredit arbejder for. Forenet Kredit er foreningen bag Nykredit og Totalkredit

Samråd i ERU d.15. november 2016 om realkreditsektorens bidragssatser mv.

Information om rentetilpasningslån (RT-lån)

Bolig: Låneanbefaling, marts 2017

Sekretariatschef Susanne Nielsen

SDO-lovgivningen og dens betydning

Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner

afsagt den 9. juni 2016 Indfrielsesvilkår. Variabelt forrentet obligationslån med renteloft. Cand.jur. Keld Overvad Steffensen

Information om rentetilpasningslån(rt-lån)

Sekretariatschef Susanne Nielsen

Samråd i ERU den 24. april 2015 om realkreditinstitutternes bidragssatser mv.

Andelsboligforeningernes bidragssatser

Standardiserede Europæiske Forbrugerkreditoplysninger

Påbud for overtrædelse af lov om finansiel virksomhed 48 a, stk. 1, jf. 53 b, stk. 1 og 5

Påbud for overtrædelse af lov om finansiel virksomhed

Tre ud af fire realkreditselskaber har igen hævet bidragssatserne

Påbud og påtale om at sikre et fyldestgørende og retvisende aftalegrundlag for lån med referencerente

Realkreditforeningens høringssvar angående bekendtgørelse

Påbud for overtrædelse af lov om finansiel virksomhed 48 a, stk. 1, jf. 53 b, stk. 1 og 5

Fortsat pæn indtjening i bankerne

afsagt den 27. januar 2015 Ekspedition af låneomlægning. Prioritetsstilling. Sekretariatschef Susanne Nielsen

Nyt lån nr. 1.1 Gruppe af nuværende lån Forskel/total Antal lån 1 2

Konsekvensberegning vedr. ejendommen Stationsvej 5, 4760 Vordingborg m.fl.

Metodebeskrivelse til Tjek Boliglån

Realkredit: Se om din bank flår dig

KOMMUNEKREDIT LÅNEPRODUKTER

Nyt lån nr. 1.1 Gruppe af nuværende lån Forskel/total Antal lån 1 5

Konsekvensberegning vedr. ejendommen Margrethevang 18A, 5600 Faaborg m.fl.

Realkreditobligationer

Skitsering af lånemarkedet i DK

Oversigt over lån. Finansieringseksempel oktober Pantnummer Kunde A/B NAVERPARKEN. Ejendom Navervej 9-11, 8600 Silkeborg

Nyt lån nr. 1.1 Gruppe af nuværende lån Forskel/total Antal lån 1 2

Boliglån med variabel rente

afsagt den 20. december 2013

Foto: Scanpix/Iris. Juli Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Få styr på dit. boliglån. sider. Sådan er dit boliglån skruet sammen

LR Realkredits generelle lånevilkår

Guide: Flex eller fast - se eksperternes valg

LR Realkredits generelle lånevilkår

Økonomi i andelsboligforeninger. hvad bør I overveje som bestyrelse?

afsagt den 27. maj 2016 Beregning af tinglysningsafgift. Erstatningsansvar. Sekretariatschef Susanne Nielsen

Realkreditinstitutter. Halvårsartikel 2016

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning

Nutidsværdi af samlede ydelser

EKSPERTUDVALG OM GENNEMSIGTIGHED OG MOBILITET FORMAND NINA DIETZ LEGIND

Sekretariatschef Susanne Nielsen

afsagt den 18. september 2015 Hæftelsesforhold. Rådgivning. Frigørelse for gældsansvar. Sekretariatschef Susanne Nielsen

Antal lån 1 3. Hovedstol DKK. Løbetid 24 år 24 år Terminer pr. år 12

Fastkursaftalen er indgået den 5. november 2010 kl. 13:26 på nedenstående vilkår. Kontakt straks Nykredit ved uenighed om aftalens indhold.

2016/1 LSF 187 (Gældende) Udskriftsdato: 9. juni Fremsat den 5. april 2017 af erhvervsministeren (Brian Mikkelsen) Forslag.

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 19. juni 2019

Forslag. Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om ejendomskreditselskaber og lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.

Velkommen! Få nyt om konkurrence- og forbrugerforhold:

Omlægningsberegning. Ejerlejlighed nr. 1 af 633 Sundbyøster, København Lyneborggade M.Fl., 2300 København S

KOMMUNEKREDIT LÅNEPRODUKTER

Guide. Foto: Iris. Så BILLIGT er det nye FLEKSLÅN. sider. F1-lånets afløser Eksperternes lånetips

5 ting Forenet Kredit arbejder for. Forenet Kredit er foreningen bag Nykredit og Totalkredit

Forslag til Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om ejendomskreditselskaber og lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2013 med følgende overskrifter:

afsagt den 11. december 2014 Indfrielsesvilkår. Opsigelsesfrist. Sekretariatschef Susanne Nielsen

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 16. august 2010

Undersøgelse af realkreditinstitutters oplysning om kursskæring til private kunder før, under og efter aftaleindgåelse

LÅNTYPER Privatkunder 10. april 2015

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007

Kvartalsrapport 1. kvartal 2003

Dansk realkredit er billig

Transkript:

21604106 Bidragsforhøjelse. Det indklagede realkreditinstitut udbetalte i marts 2014 via et af sine låneformidlende pengeinstitutter to lån til klageren, dels et tilpasningslån F1 og dels et 9-årigt fastforrentet obligationslån. Af den for tilpasningslånet udstedte låne- og pantsætningsaftale samt af instituttets låneguide pr. november 2015 fremgik det, at der som en del af ydelserne skulle betales et bidrag, hvis størrelse og beregningsmåde blev fastsat og kunne ændres af instituttet. Instituttet varslede i august 2014 og igen i februar 2016 bidragsforhøjelser over klageren, hvorved den årlige bidragssats på F1 lånet ville stige fra oprindelig 0,632 pct. til 0,7996 pct. pr. 1. januar 2015, hvor også kursfradraget på 0,10 kurspoint steg til 0,30 kurspoint, og pr. 1. juli 2016 til 1,0996 pct., medens bidragssatsen på obligationslånet pr. 1. juli 2016 steg fra 1,0 til 1,2 pct. p.a. Klageren henvendte sig efterfølgende til såvel det låneformidlende pengeinstituttet som realkreditinstituttet, idet han var utilfreds med bidragsforhøjelserne, som fastholdt prisforhøjelserne. Efter en del yderligere korrespondance mellem parterne indbragte klageren sagen for Realkreditankenævnet. Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, principalt at instituttet skulle annullere begge de foretagne bidragsforhøjelser i 2015 og 2016 på hans tilpasningslån F1, subsidiært at instituttet skulle annullere bidragsforhøjelsen pr. juli 2016 på tilpasningslånet. Instituttet påstod frifindelse. Nævnet bemærkede, at klageren ikke umiddelbart havde rejst tvivl om instituttets hjemmel til at foretage bidragsforhøjelser, men havde anfægtet rimeligheden af disse. Nævnet fandt, at bidragsforhøjelserne, som var hjemlet i aftalegrundlaget, og som var foretaget ensartet for grupper af kunder og lån, ikke kunne anses for vilkårlige. Nævnet fandt heller ikke, at bidragsforhøjelserne i sammenligning med niveauet i branchen for tilsvarende lån og belåningsgrader kunne anses for åbenbart urimelige. Nævnet frifandt som følge af det anførte realkreditinstituttet. K E N D E L S E afsagt den 2. december 2016 JOURNAL NR.: 2016-01-04-106-T INSTITUT: Totalkredit A/S KLAGEEMNE: Bidragsforhøjelse DATO FOR NÆVNSMØDE: Den 4. november 2016 SAGSBEHANDLER: Sekretariatschef Susanne Nielsen NÆVNSMEDLEMMER, DER HAR DELTAGET I BEHANDLINGEN: Henrik Waaben (formand) Bent Olufsen Morten B. Pedersen Lars K. Madsen Anne Vibeke Ellegaard Povlsen

SAGENS OMSTÆNDIGHEDER: Det indklagede realkreditinstitut udbetalte den 24. marts 2014 to lån til klageren, dels et 30-årigt tilpasningslån F1 på 1.710.000 kr., dels et 9-årigt fastforrentet obligationslån på 575.000 kr. Af den for tilpasningslånet udstedte Låne- og pantsætningsaftale fremgår følgende af de særlige bestemmelser: Vilkår for lånet For lånet gælder de af (indklagedes) bestyrelse til enhver tid fastsatte vilkår for långivningen og obligationsudstedelsen. Der henvises i øvrigt til de til debitor udleverede Almindelige forretningsbestemmelser i Långuiden samt Særlige bestemmelser i nærværende låne- og pantsætningsaftale. Bidrag Som en del af ydelserne betales et bidrag, hvis størrelse og beregningsmåde fastsættes af (indklagede) Bidragets størrelse oplyses i forbindelse med udbetaling af lånet. Bidrag og beregningsprincipper kan ændres efter (indklagedes) beslutning. Meddelelse herom vil i såfald blive givet til debitor med mindst 3 måneders varsel forud for en termin. (Indklagede) kan desuden fastsætte specielle bidragssatser og/eller beregningsprincipper for særlige lån eller grupper af lån. Meddelelse om ændringer i bidrag og/eller beregningsprincipperne herfor kan gives i en terminsopkrævning. Ændres bidraget, ændres terminsydelsen i forhold hertil. Indklagede fremsendte den 28. august 2014 følgende meddelelse til klageren om nye priser: Nye priser på realkreditlån 1.januar 2015 forhøjer (indklagede) bidragssatser og kursfradraget ved rentetilpasning. Bidraget og kursfradraget ændres, så det i højere grad modsvarer de omkostninger, kapitalkrav og risici, der er forbundet med den pågældende låntype. Det nye bidrag opkræver vi første gang som en del af din ydelse ved udgangen af marts måned 2015. Det forhøjede kursfradrag anvendes på lån, som rentetilpasses med virkning fra 1. januar 2015 eller senere. Hvad betyder det for dig Låntype Tilpasningslån (F1) variabel rente Restgæld pr. 31. december 2014 i kr. 1.710.000,00 Nuværende årlig bidragssats i pct. 0,6332 Ny årlig bidragssats fra 1. januar 2015 i pct. 0,7996 Bidragsændringens betydning for ydelsen pr. kvartal i kr. (før skat) 711,36 Nuværende kursfradrag i kurspoint 0,10 Nyt kursfradrag fra 1. januar 2015 i kurspoint 0,30 Kursfradragsændringens vejl. betydning for ydelsen pr. kvartal i kr. fra førstkommende Rentetilpasning (før skat) 855 Bidragssatsen er fastsat ud fra belåningsintervallet på lånets tilbudstidspunkt. Lånets ydelse påvirkes både af beskrevne bidragsændring og renteændringer ved førstkommende rentetilpasning. 2

Ændring i ydelsen som følge af ændring i kursfradraget er vejledende og afhænger af renteniveauet på rentetilpasningstidspunktet. Forhøjelsen af bidragssatsen og kursfradraget følger de regler og betingelser, som fremgår af dine lånevilkår. Indklagedes Långuide pr. 6. november 2015 indeholder følgende afsnit om bidrag: Bidrag Bidragets størrelse og beregningsmetode fastsættes i forbindelse med ydelse af lånet. Bidraget beregnes som en procentsats af lånets restgæld (dvs. af kontantrestgælden for kontantlån og af obligationsrestgælden ved obligationslån). Betalingen sker forholdsmæssigt som en del af lånets terminsydelse. Bidragssatsen ved lånets udbetaling er afhængig af den belånte ejendom, afdragsprofil, låntype, lånets hovedstol og belåningsinterval (lånets prioritetsstilling i forhold til den kontante låneværdi for ejendommen). Belåningsintervallet fastlægges via en værdiansættelse af ejendommen ved lånoptagelsen. Værdiansættelse foretages af (indklagede) på den af (indklagede) valgte måde. Belåningsintervallet fastlægges på ny ved en efterfølgende omlægning af lånet, gældsovertagelse eller relaksation. Bidragssatsen ændres ikke som følge af ordinære afdrag eller ved ændring af lånets prioritetsstilling som følge af f.eks. en indfrielse af foranstående lån. Gældende gebyrer fremgår af (indklagedes) prisblad, som kan findes på (indklagedes hjemmeside) Ændring af bidrag, gebyrer og andet vederlag (herunder kursskæring). Bidrag, gebyrer og andet vederlag er variable. Lånets bidrag og beregningsmetoden for bidrag kan således ændres i lånets løbetid, eksempelvis så bidraget beregnes og eventuelt løbende reguleres på grundlag af flere eller andre forhold end ved lånets udbetaling, herunder låntagerspecifikke forhold. (Indklagede) kan endvidere ændre eller indføre nye former for gebyrer eller andet vederlag (herunder kursskæring og kurtage ) i eksisterende låneforhold. Ændringer af bidrag og beregningsmetoden for bidraget samt ændring eller indførelse af nye former for gebyrer eller andet vederlag (herunder kursskæring og kurtage) kan i eksisterende låneforhold være begrundet i aktuelle eller forventede omkostningsmæssige, markedsmæssige, lovgivningsmæssige, risikomæssige, konkurrencemæssige, forretningsmæssige eller lignende forhold samt låntagerspecifikke forhold. Du kan nedenfor se eksempler på sådanne forhold. Listen er ikke udtømmende. a) Ændringer i lovgivning, retspraksis og myndighedspraksis, b) Ændringer i krav og forventninger fra ratingbureauer og investorer, herunder krav og forventninger af betydning for prissætningen på obligationerne bag (indklagedes) udlån, c) Omkostningsudviklingen, eksempelvis som følge af * øgede omkostninger til fremskaffelse af kapital, ændrede krav til kapitalgrundlag, kapitalberedskab, likviditet eller solvens, 3

øgede skatter eller afgifter, øgede distributionsomkostninger eller generelle garantiordninger, d) Øgede tab eller risiko for tab, nedskrivninger eller hensættelser til tab, e) Behov for ændringer i sammensætningen af (indklagedes) låneportefølje, eksempelvis en reduktion af mængden af lån med variabel rente f) Behov for at motivere (indklagedes) kunder til at vælge udvalgte produkter, eksempelvis lån med afdrag, g) Øgede risici, herunder operationelle risici, h) Faldende ejendomspriser eller strukturelle udviklinger i ejendomsmarkedet, i) Administrative forhold eller behov for bedre udnyttelse af (indklagedes) kapacitet og ressourcer, j) Øvrige forhold, som indebærer behov for øget indtjening eller en ændret prisstruktur, k) Låntagers betalingsmisligholdelse, l) Ændringer i låntagerspecifikke forudsætninger, herunder låntagers økonomiske forhold eller sammensætningen, omfanget eller rentabiliteten af låntagers engagement med (indklagede) eller m) Ændringer i den pantsatte ejendoms belåningsgrad, værdifasthed eller omsættelighed. Ændringer vedrørende bidrag samt væsentlige ændringer vedrørende andet vederlag meddeles individuelt til låntager med 3 måneders varsel til en termin med virkning fra førstkommende termin. Ændringer begrundet i udefrakommende forhold, som (indklagede) ikke har indflydelse på, kan dog ske uden varsel. Øvrige ændringer, herunder ændringer vedrørende gebyrer eller morarente samt mindre væsentlige ændringer vedrørende andet vederlag annonceres med 3 måneders varsel i (indklagedes) prisblad, som er tilgængeligt på (indklagedes hjemmeside) Indklagede varslede den 4. februar 2016 på ny bidragsforhøjelser over for klageren: Den 1. juli 2016 forhøjer (indklagede) bidragssatserne. Det gør vi, fordi (indklagede) skal leve op til myndighedernes krav og markedets forventninger til vores kapital- og indtjeningsforhold. Både krav og forventninger er steget kraftigt siden finanskrisens start og stiger stadig. Derfor skal vi i (indklagede) øge indtjeningen. På den måde kan vi lægge tilstrækkeligt til side som sikkerhed for de lån vi yder, tiltrække kapital i markedet på bedst mulige vilkår og dække omkostningerne til forrentning af denne kapital. Det er en væsentlig forudsætning for, at vi fortsat kan tilbyde stabile boliglån til danskerne. Jeres lån i (indklagede) har ikke fast rente i hele løbetiden og er uden afdrag. Hvis I vælger et lån med fast rente og med afdrag, falder jeres bidragssats til den laveste i (indklagede) Det skyldes, at myndighederne kræver, at færre boligejere vælger lån med variabel rente og lån uden afdrag Se, hvad forhøjelsen koster jer Låntype Tilpasningslån(F1) variabel rente Restgæld pr. 1. juli 2016 i kr. 1.710.000,00 Nuværende årlig bidragssats i pct. 0,7996 Ny årlig bidragssats fra 1. juli 2016 i pct. 1,0996 Bidragsændringens betydning for ydelsen pr. kvartal i kr. (før skat) 1.282,50 I betaler den nye bidragssats første gang 1. oktober 2016. Desuden ændrer jeres rente sig ved næste rentetilpasning. Derfor ændrer jeres samlede betaling sig også. 4

Læs bagsiden af brevet Hvis du vil vide mere om dine muligheder for at bagsiden af dette brev. ændre dit lån, finder du flere oplysninger på Bidraget på klagerens lån på oprindelig 575.000 kr. blev ligeledes den 4. februar 2016 varslet forhøjet fra 1,0 pct. til 1,2 pct. p.a. pr. 1. juli 2016. Klageren fremsendte den 6. februar 2016 følgende brev til sin rådgiver i det låneformidlende pengeinstitut: Det lader til at jeg skal vrides igen læse videre) tager jeg fejl? (så behøver du ikke Sidste stigning i 2015: Bidragssats 26,3% Kurskæring 200% Citat fra sidste år: og over de næste 10 år tjener (indklagede) et sted mellem 60 100.000 mere på mig, end vi har aftalt) (undtaget her, er fremtidige forhøjelser, med renters rente) og det er altså stadig et under 60% - lån. Og så kom den fremtidige forhøjelse kun et år efter. Jeg vil gerne have oplyst for hvert lån hvad der stiger (kursskæring, bidragssats og andet+) og hvor meget det stiger. Denne kan jeg ikke bruge til noget: (Indklagedes hjemmeside) Er det ikke ulovligt at skilte med prisen uden moms for private? Der står simpelthen ikke tydeligt hvad jeg skal betale til (indklagede) Hvad skat betaler af regningen er fuldstændig uvedkommende. Ud over de traditionelle oplysninger om 0. et eller andet i procent vil jeg oplyses om hvad stigningerne løber op i (samlet sum) over hele lånets løbetid. Forudsætning uændret rente (baseret på den nuværende) Kunderådgiveren i det låneformidlende pengeinstitut besvarede den 8. februar 2016 henvendelsen: Ja det er dårligt nyt med bidragsstigninger fra (indklagede/det koncernforbundne realkreditinstitut) Jeg kan godt forstå, at du er træt af det. Det begrundes med de skærpede krav til kapital. Dette løses ved at børsnotere (det koncernforbundne realkreditinstitut) og ved at øge bidragssatserne. Der vil komme en beregner på (indklagedes) hjemmeside om bidragssatser, men det kommer ikke til at virke før midt i februar. (Indklagede) har også lovet at sende breve ud over de enkelte lån, så du vil få et brev pr. lån du har, hvor (indklagede) vil oplyse om, hvad ændringen betyder i både sats og ydelse på lånet. 5

For dit vedkommende betyder det, at på dit F1 lån, som ligger indenfor 0-60% vil bidraget stige med 0,3 til 1,0996 (ca. 430 kr. pr. måned før skat). Ved refinansiering er der et fradrag på 0,3 (uændret). På dit fastforrentede lån, som ligger i intervallet 60-80%, vil bidraget stige 0,2 til 1,2% (ca. 78 kr. pr. måned før skat). Der er kursfradrag på 0,2 på begge lån, men det er jo kun aktuelt ifm. en omlægning. Nedenfor er et overslag på, hvad det betyder på dine lån de skulle gerne svare nogenlunde til de breve, du får: (Det koncernforbundne realkreditinstitut) arbejder med noget, der hedder kundekroner, hvor de vil betale noget af overskuddet tilbage til kunderne, men det kommer først, når børsnotering er vedtaget. Vi kender ikke detaljerne endnu. Klageren sendte den 24. februar 2016 endnu en e-mail til det låneformidlende pengeinstitut: Jeg har modtaget brevene. F1 stiger 37,53% Fastf. Stiger 20% Kursskæring nævnes der intet om i brevet så det må, som du nævner være uændret. Status F1: Ved oprettelse: Bidrag + kursskæring 0,6332 + 0,1 = 0,7332% Efter seneste forhøjelse: 1,0996 + 0,3 = 1,39960% Stigning på 0,6664 procent point i alt 90,88925% (det er mere end 200.000 kr. ekstra til (indklagede) end aftalt ved lånets indgåelse) Tænk hvis jeg købte en bil til 200.000 og jeg få år efter skulle betale næsten 200.000 mere? Og her er det altså ikke en investering i en bil vi taler om men et hus. Fra første lånedokument angives de samlede omkostninger sådan en opdateret oversigt forventer jeg stadig at få lavet. Kunne den laves den gang, kan den også nu. Det er ikke rimeligt at den reelle stigning kamufleres som ca. tusind kroner i kvartalet: Status Fastforrentet Merudgift på ca. 5000 kr. Jeg er på denne baggrund nødt til at klage over disse ændringer. En henvendelse til (Realkreditankenævnet) fordrer en officiel afvisning af en klage. Som jeg venligst udbeder mig. Det låneformidlende pengeinstitut bad den 25. februar 2016 klageren om at rette direkte henvendelse til indklagede for en afvisning af klagen med henblik på indbringelse af sagen for Realkreditankenævnet, hvilket klageren samme dag gjorde. 6

Indklagede fremsendte den 18. marts 2016 følgende redegørelse til klageren: Helt overordnet forhøjer vi bidragssatserne for alle eksisterende og nye lån i (indklagede), fordi bidragene er vores primære indtjeningskilde. En øget indtjening over de kommende år sikrer, at (det koncernforbundne realkreditinstitut/indklagede) fortsat kan tilbyde stabile boliglån til danskerne. For via en øget indtjening formår vi både at honorere myndighedernes nuværende krav og ruste os til de nye, markant højere krav, vi ved, er på vej. Der diskuteres aktuelt en række nye tiltag i Basel Komitéen for banktilsyn og i EU. Det er blandt andet en ny såkaldt standardmetode for kreditrisiko, en revision af såkaldte risikovægte for boliglån, nye regler for nedskrivning og nye likviditetskrav. Der er tale om omfattende forslag med store konsekvenser for sektoren og (indklagedes) mulighed for at låne ud og derved med store konsekvenser for samfundet. Blot for at give et eksempel: Det diskuteres lige nu i Basel Komitéen, om man skal stramme de såkaldte risikovægte på boligområdet. Det er allerede sket i Sverige, og det betyder, at bankerne skal sætte mere til side, når de låner ud til boligejere. Hvis det samme indføres i Danmark, betyder det, at (det koncernforbundne realkreditinstitut), som (indklagede) er en del af, skal øge vores egentlige kernekapital med 15 milliarder kroner. Det er blot et af mange krav, der kan ramme os i den fremtid, vi kigger ind i. Det er rigtigt, at vi ikke ved præcis, hvor høje de nye kapitalkrav bliver. Men vi kan se, at bliver bare et af kravene implementeret i en minimumsversion, vil det udfordre os væsentligt. Derfor handler vi allerede nu. Hvis du har lyst til en mere uddybende forklaring, som konkretiserer de aktuelle og sandsynlige krav, vil vi opfordre dig til at læse notatet Baggrund for nye priser samt de hertil hørende uddybende notater på (indklagedes) hjemmeside. Du kan tilgå notatet og de underliggende notater på dette link: Vi har lagt en klar strategi for, hvordan vi kommer i mål med de krav, vi allerede nu kender. Og dem når vi. Men der venter nye og markante kapitalkrav, vi skal leve op til i de kommende år. Den endelige størrelse af disse krav ligger ikke fast, men omfanget vil være markant. Foretager vi ikke grundlæggende forandringer, vil kravene derfor selv i en minimumsversion være en væsentlig udfordring for (indklagede) Den udfordring må vi allerede nu forholde os til og søge en løsning på. Derfor står (realkreditkoncernen), som (indklagede) er en del af, ved en skillevej, hvor vi enten kan søge ny kapital gennem en børsnotering eller hæve bidragssatserne markant og samtidig skære dramatisk ned på aktiviteter og udlån. Det sidste vil ramme hårdt ind i vores kerneforretning: Danske boligejere vil opleve betragtelige prisstigninger og dårligere lånemuligheder. Det scenarie ønsker vi ikke. Derfor indleder (realkreditkoncernen) snart et nyt kapitel i sin 165-årige historie ved at lade sig børsnotere. Du kan læse om dine muligheder for at klage til Realkreditankenævnet på Efter fornyet henvendelse fra klageren bekræftede indklagede den 31. marts 2016, at de varslede bidragsforhøjelser ville blive fastholdt. Klageren indbragte efterfølgende sagen for Realkreditankenævnet. 7

PARTERNES PÅSTANDE: Klageren påstår indklagede tilpligtet at anerkende, principalt at begge de foretagne bidragsforhøjelser i 2015 og 2016 på hans tilpasningslån F1 skal annulleres, subsidiært at der skal ske annullation af bidragsforhøjelsen pr. 1. juli 2016 på tilpasningslånet. Indklagede påstår frifindelse. KLAGERENS FREMSTILLING: Klageren anfører, at klagen omhandler forhøjelserne af bidragssatsen på hans F1 lån. Bidragssatsen for F1 lånet er forhøjet ad to omgange. Pr. 1. januar 2015 og pr. 1. juli 2016. F1 lånet er etableret i april 2014, og med den seneste stigning er bidragssatsen forhøjet med 90,88 pct., dvs. næsten en fordobling. I stedet for de oprindelige ca. 200.000 kr. i samlede låneomkostninger til indklagede skal han nu over lånets samlede løbetid betale over 400.000 kr. til indklagede. INDKLAGEDES FREMSTILLING: Indklagede oplyser, at klageren den 24. marts 2014 på grundlag af lånetilbud af 14. marts 2014 fik udbetalt et 30-årigt F1 tilpasningslån på 1.710.000 kr. med pant i ovenstående ejendom. Lånet blev etableret med indledende afdragsfrihed frem til den 31. december 2023. Lånet refinansieres næste gang den 30. juni 2017. Bidraget på lånet blev ved udbetalingen fastsat til 0,6332 pct. ud fra et belåningsinterval på 0-60 pct. på baggrund af en belåningsvurdering på 2.850.000 kr. Bidraget blev pr. 1. januar 2015 forhøjet til den 1. juli 2016 til 1,0996 pct. 0,7996 pct. og pr. Gennemførsel af bidragsforhøjelsen i 2016 Med virkning fra 1. juli 2016 har indklagede forhøjet bidragssatserne på alle eksisterende og nye lån til private kunder. Derfor har alle privatkunder med lån hos indklagede modtaget et brev med oplysning om, hvad forhøjelsen betyder for netop deres lån. Brevet indeholder en begrundelse for forhøjelsen. Derudover har indklagede på sin hjemmeside offentliggjort en redegørelse for bidragsforhøjelsen: 8

Begrundelseskrav Det danske realkreditsystem har en række unikke kendetegn. Et af dem er, at du som låntager uanset om du er boligejer eller erhvervsdrivende igennem hele lånets løbetid er beskyttet mod en pludselig opsigelse af dit lån. Den beskyttelse har du ikke på dit banklån. Banker kan nemlig frit og uden varsel til enhver tid kræve, at du betaler dit lån tilbage. Det kan vi som realkreditinstitut ikke, så længe du betaler dine ydelser. Med andre ord forpligter realkreditinstitutter sig ved udbetaling af et lån til at låne pengene ud og ikke pludselig kræve dem tilbagebetalt i hele den periode, der er aftalt. Og da løbetiden ofte er 30 år, betyder det, at realkreditinstitutter har uopsigelige forpligtelser, der løber i årtier. Øget krav om polstring. Over så lang en periode kan kapitalkrav og omkostninger ved realkreditudlån ændre sig markant. Derfor kan et realkreditinstitut forhøje bidragssatserne, som er realkreditinstituttets pris for at yde og administrere lån. Bidragssatserne kan også forhøjes på de lån, der allerede er udbetalt. Og det er det, (indklagede) gør, når vi hæver bidragssatserne på (indklagede-lån) pr. 1. juli 2016. Men vi kan ikke bare hæve bidragssatserne vilkårligt, for alle realkreditinstitutter skal kunne begrunde, hvorfor de forhøjer bidragssatserne. Det er fast anerkendt i lovgivningen om god skik for finansielle virksomheder og i talrige afgørelser fra Realkreditankenævnet at man forhøjer bidragssatserne, når man kan begrunde det. (Indklagedes) mulighed for at hæve bidragssatserne er udførligt beskrevet i låneaftalerne og i (indklagedes) Almindelige forretningsbestemmelser for realkreditudlån, som står i den LånGuide, man modtager, når man får et (indklagede-lån) Hvorfor stiger bidragssatserne i (indklagede) pr. 1. juli 2016? I det brev, alle kunder i (indklagede) har modtaget, begrunder vi forhøjelsen med, at kapitalkravene fra danske og internationale myndigheder til realkreditinstitutter er steget og fortsat stiger. De stigende kapitalkrav betyder, at (realkreditkoncernen) som (indklagede) er en del af skal stille mere og mere kapital som sikkerhed for de lån, vi har ydet og fortsat yder til danske boligejere og erhvervsdrivende. Når myndighedernes krav stiger, øger investorerne og ratingbureauerne (tilsammen kaldet markedet ) samtidig deres forventninger til (realkreditkoncernens) kapitalgrundlag. Jo større tiltro investorer og ratingbureauer har til (det koncernforbundne realkreditinstitut), jo lavere bliver renten på lånet. Vores kunder har derfor direkte fordel af, at både investorer og ratingbureauer har stærk tiltro til (det koncernforbundne realkreditinstitut) Derfor er det så afgørende, at vi lever op til markedets forventninger. Kendte og ukendte krav i sigte. Konkret medfører de øgede krav, at (realkreditkoncernen) ved indgangen til 2019 skal have ca. 70 mia. kr. i egentlig kernekapital (den regnskabsmæssige egenkapital fratrukket hybrid kernekapital og en række solvensmæssige fradrag). Dette kapitalmål er fastsat på baggrund af de allerede kendte og vedtagne kapitalkrav fra danske og internationale myndigheder. Forhøjelsen af bidragssatserne pr. 1. juli 2016 har først og fremmest til formål at øge sandsynligheden for, at (realkredit-koncernen) kan leve op til dette kapitalmål. Vi har i dag en egentlig kernekapital på 60,5 mia. kr. Den skal øges med knap 10 mia. kr. i årene 2016-2018. Forhøjelsen af bidragssatserne øger 9

(realkreditkoncernens) indtjening og betyder dermed, at vi kan lægge mere til side hvert år i bestræbelserne på at nå 70 mia. kr. inden udgangen af 2018. Desuden øger forhøjelsen af bidragssatserne sandsynligheden for, at (realkreditkoncernen) kan honorere de fremtidige, endnu ikke vedtagne kapitalkrav, som der i disse år arbejdes på hos internationale myndigheder. Vi kender ikke det konkrete omfang af kravene endnu men vi ved, at kapitalkravet efter 2019 er højere end de 70 mia. kr. Selv i minimumsversioner vil de krav, der arbejdes på, være en betydelig udfordring for (realkreditkoncernen) Lige nu er vores bedste estimat, at det er nødvendigt at øge den egentlige kernekapital med yderligere 15 mia. kr. altså ud over de 70 mia. kr. når de nye krav får effekt. Estimatet er forsigtigt og svarer til det niveau, man allerede nu har pålagt de fire største banker i Sverige. Og det er ikke usandsynligt, at kravet bliver højere. Børsnotering er nødvendig Derfor søger (realkreditkoncernen) en børsnotering. Dels får vi tilført kapital i forbindelse med selve børsnoteringen, dels får vi efterfølgende, som børsnoteret koncern, adgang til at hente yderligere kapital efter behov. For at gennemføre en børsnotering skal vi have en bedre indtjening end i dag det vil fremtidige aktionærer kræve, og det er forhøjelsen af bidragssatserne med til at sikre. Og det er værd at bemærke, at forhøjelsen af bidragssatserne er langt mindre, end den ville være uden en børsnotering. Forhøjelsen af bidragssatserne på (indklagedes) udlån til privatkunder står ikke alene. De suppleres af markante besparelser i (realkreditkoncernen) og andre tiltag, der bidraget til at effektivisere koncernen. Baggrunden for indklagedes forhøjelse af bidragssatsen er yderligere uddybet i en redegørelse, som også er tilgængelig på indklagedes hjemmeside. Hjemmel til bidragsforhøjelse Det i denne sammenhæng relevante aftalegrundlag mellem klageren og indklagede udgøres af låne- og pantsætningsaftalen fra 2014. Denne suppleres af indklagedes Långuide fra varslingstidspunktet, der er godkendt af indklagedes bestyrelse. Såvel låne- og pantsætningsaftalen som Långuiden indeholder bestemmelser om fastsættelsen af bidraget, herunder at det i lånets løbetid kan ændres af indklagede. Anbringender Det gøres til støtte for den fremsatte påstand gældende, at at at der er hjemmel i låneaftalen til at forhøje bidragssatsen, de gennemførte bidragsforhøjelser er sket ensartet for alle kunder med samme låntyper, de skete forhøjelser af bidragssatsen er i overensstemmelse med aftalegrundlaget og varslet og begrundet i overensstemmelse med reglerne om god skik, og 10

at forhøjelsen af bidragssatsen ikke er vilkårlig eller urimelig. Der er derfor ikke grundlag for at tilsidesætte bidragsforhøjelserne. ANKENÆVNETS BEMÆRKNINGER: Klageren rejser ikke umiddelbart tvivl om indklagedes hjemmel til at foretage bidragsforhøjelser, men anfægter rimeligheden af disse. Nævnet finder, at bidragsforhøjelserne, som er hjemlet i aftalegrundlaget, og som er foretaget ensartet for grupper af kunder og lån, ikke kan anses for vilkårlige. Nævnet finder heller ikke, at bidragsforhøjelserne i sammenligning med niveauet i branchen for tilsvarende lån og belåningsgrader kan anses for åbenbart urimelige. Nævnet kan derfor ikke give klageren medhold i klagen. Som følge af det anførte b e s t e m m e s Indklagede, Totalkredit A/S, frifindes. Henrik Waaben / Susanne Nielsen 11