Dysleksi i et livsperspektiv Af: David McLoughlin Oversat af Dorte Herholdt Silver David McLoughlin er pædagogisk psykolog og organisationspsykolog samt leder af rådgivningsfirmaet Independent Dyslexia Consultants i London. Han er desuden gæsteprofessor i psykologi på University of Buckingham. Han er hovedoplægsholder på konferencen ORD12 Resume Denne artikel beskriver nogle af de adfærdsmæssige kendetegn på dysleksi hos voksne i et livslangt udviklingsperspektiv og ser herunder på betydningen af væsentlige overgange i tilværelsen. Med udgangspunkt i teorier om arbejdshukommelsen fremsættes der en sammenfattende årsagsmodel som forklaring på de vanskeligheder, som voksne med dysleksi oplever, og som forståelsesramme for en målrettet indsats. Indledning Det er efterhånden accepteret, at dysleksi er et syndrom, der ikke kun optræder hos børn, og som påvirker personen hele livet igennem. Ikke desto mindre bygger den almene opfattelse af dysleksi på en misforståelse. I den traditionelle opfattelse handler dysleksi om læse- og stavevanskeligheder. Udviklinger inden for hjerneforskning og kognitiv psykologi har imidlertid påvist, at dysleksi udspringer af problemer med at bearbejde information. Det er dét, der nedarves, og som varer livet igennem. Det, som voksne og børn med dysleksi har til fælles, og som voksne med dysleksi har til fælles med deres yngre jeg, er en anderledes måde at bearbejde information på. Selv om der statistisk er flere voksne end børn, der har dysleksi, opfattes dysleksi alligevel fortsat overvejende som en pædagogisk problemstilling. Dysleksi er én blandt flere specifikke indlæringsvanskeligheder, der kan overlappe indbyrdes, hvor det specifikke går på neurologiske og kognitive processer, ikke på personens funktionelle skriftsprogs- og matematikfærdigheder (literacy og numeracy), som blot kan skyldes faktorer som mangelfuld undervisning. Oversat af Dorte Herholdt Silver Side 1
Adfærdsmæssige kendetegn Dysleksi kan hos den enkelte vise sig som vanskeligheder, der rækker ud over læsning, stavning og skrivning. Faktisk taler vi i dag om literate dyslexics (dvs. dyslektikere, der har rimelige skriftsprogsfærdigheder). Dysleksi kan påvirke den enkelte forskelligt, afhængigt af faktorer som familiebaggrund, adgang til undervisning samt personlighed. Alle, der har dysleksi, vil have problemer med at bearbejde information, men disse vanskeligheder vil ikke altid vise sig på samme måde. Nogle af de områder, der kan være ramt, er: Læsning ofte med hensyn til forståelse snarere end korrekthed Stavning især i kontekst Skrivning især med hensyn til at strukturere ideer Matematik specifikke aktiviteter, fx hovedregning og at notere eller indtaste tal Organisering og struktur privat og på arbejdet Tidsplanlægning undervurdering og overvurdering Social kommunikation ordrækkefølge og at finde de rigtige ord For nogle, men ikke alle, kan konsekvenserne forstærkes af faktorer som manglende selvtillid, lavt selvværd og angst eller nervøsitet. Disse faktorer opstår som følge af de oplevelser, som mennesker med dysleksi har i forbindelse med læring og arbejde. For mange er det et større problem, at de ikke kan glemme negative oplevelser, end at de ikke kan huske ny information. Disse følelsesmæssige reaktioner kan forværre vanskelighederne med at bearbejde information og dermed hæmme personens præstationer. Overgange Vi er nødt til at betragte dysleksi i en større sammenhæng. Især er det vigtigt, at vi anerkender, at overgangssituationer i tilværelsen igen og igen kan underminere en dyslektisk persons funktionsniveau og fremhæve hans eller hendes vanskeligheder. Alle gennemlever disse overgange, men de er mere krævende for mennesker, som ikke automatisk udvikler nye færdigheder. Overgangene kan fx være: Fra skole til ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse Fra uddannelse til job Jobskift Oversat af Dorte Herholdt Silver Side 2
Forfremmelse Fra job tilbage til kurser/uddannelse Udskiftning blandt lærere, pædagoger m.fl. omkring personen Når der er en tydelig uoverensstemmelse mellem en persons tilsyneladende intelligens og uddannelsesbaggrund og deres præstationer samt uventet angst eller nervøsitet, bør vedkommende henvises til udredning, uanset alder. Forbavsende mange mennesker, selv de, der har klaret sig godt i uddannelses- og jobsammenhæng, henvises til en grundlæggende udredning langt ind i deres karriereforløb. Sommetider er det netop, fordi en person med dysleksi har klaret sig godt, at hans eller hendes vanskeligheder bliver synlige. Personen kan være offer for sin egen succes, især i en verden, hvor der stilles stigende krav til skriftlig dokumentation. Desuden har man som ansat på en arbejdsplads mindre kontrol over, hvordan man bruger sin tid, og tidsfristerne er mindre fleksible. I overgangssituationer har man særligt brug for sin evne til at udvikle nye færdigheder og alternative måder at løse en opgave på, fx ved at bruge hjælpemidler. Ideelt bør voksne forberede sig på overgange. De bør udvikle de færdigheder, de har brug for både nu og i fremtiden. Hvad er dysleksi? Der er mange definitioner på dysleksi. De bedste af dem henviser til afvigelser i en persons kognitive evner, herunder problemer med fonologisk bearbejdning, hurtig benævnelse, bearbejdningstempo og automatisk udvikling af færdigheder. For at forstå dysleksi er det værd at se på disse evner hver for sig og på de problemer, der kan opstå, når de er svage: Fonologisk bearbejdning baggrund for vanskeligheder med skriftsproget (literacy), herunder læsning og stavning. Hurtig benævnelse evnen til hurtigt at finde etiketter frem. Baggrund for færdigheder som læseforståelse og evnen til at finde ord og dermed for verbal kommunikation. Det er grunden til, at højre/venstre kan give problemer. Bearbejdningstempo evnen til at bearbejde symboler hurtigt; har indvirkning på læse- og skrivehastighed. Automatisk færdighedsudvikling den ubesværede og umiddelbare udvikling af nye færdigheder. Nedsat funktion indebærer, at det kan tage længere tid at tilegne sig nye færdigheder. Oversat af Dorte Herholdt Silver Side 3
Dysleksi: en model, der tager udgangspunkt i arbejdshukommelsen Øget indsigt er den første forudsætning for at lære mennesker med dysleksi at håndtere deres vanskeligheder effektivt; det omfatter både selvindsigt og indsigt hos undervisere, vejledere og arbejdsgivere. Der er brug for rationelle og fyldestgørende modeller, som: a) forklarer alle de primære vanskeligheder b) gør det muligt at forudse, hvad der kan give vanskeligheder i fremtiden c) gør det muligt at se relevansen af bestemte strategier Mange forklaringer på dysleksi har haft forskellige hukommelsessystemer som omdrejningspunkt, herunder arbejdshukommelsen. Dette hukommelsessystem er forudsætning for effektive præstationer i lærings- og arbejdssammenhænge. Arbejdshukommelse og generel intelligens er ikke det samme, men de er tæt forbundne, og arbejdshukommelsen har vist sig at være en vigtig mekanisme i generel kognitiv funktion. De individuelle bearbejdningsproblemer, der er nævnt ovenfor, og deres indvirkning på personens adfærd kan betragtes som en del af arbejdshukommelsessystemet. Det gælder især den fonologiske sløjfe (the phonological loop), som er sat i direkte forbindelse med sprog- og skriftsprogsfærdigheder. Et problem med den fonologiske sløjfe betragtes som den centrale funktionsnedsættelse i dysleksi, men dens samspil med andre komponenter, herunder den centrale styrende (eksekutive) funktion, kan forklare vanskeligheder inden for områder som planlægning, organisering og tidsplanlægning. En model, der bygger på arbejdshukommelsen, kan dermed forklare de fleste af de vanskeligheder, der optræder hos voksne med dysleksi, og forudsige potentielle fremtidige vanskeligheder. En opfattelse, hvor arbejdshukommelsen betragtes som et dynamisk system, kan desuden skabe en forståelsesramme for udviklingen af strategier. Samspillet mellem intakte komponenter, fx samspillet mellem den visuo-spatiale skitseblok (visual-spatial sketchpad) og den centrale styrende funktion, peger på, at visuelle planlægnings- og organiseringsteknikker formentlig vil være de mest effektive teknikker at satse på. Effekten af intervention Der findes personer med dysleksi, som er ofre for dårlig eller mangelfuld undervisning, dvs. at de har haft åbenlyse vanskeligheder uden at modtage nogen særlig støtte, også selv om de måske har fået diagnosen dysleksi. Ikke desto mindre vil mennesker med dysleksi, som udredes tidligt i livet, og som modtager hensigtsmæssig undervisning og vejledning, have Oversat af Dorte Herholdt Silver Side 4
mindre risiko for omfattende problemer end de, der ikke bliver udredt, eller som modtager hjælp, der ikke tager højde for den specifikke karakter af deres vanskeligheder. Mange mennesker, som er diagnosticeret tidligt i livet, har imidlertid fået kun en etiket uden at få nogen indsigt i diagnosen. Indsigt og forståelse har vist sig at være afgørende for succes, og det kan en pragmatisk model med udgangspunkt i arbejdshukommelsen være med til at fremme. Det giver også mennesker med dysleksi mulighed for at fortælle om deres dysleksi på en positiv måde. International forskning har vist, at de fleste mennesker med dysleksi ikke fortæller deres arbejdsgiver, at de har dysleksi, sommetider fordi de er kommet til at betragte det som en pædagogisk problemstilling, men tit fordi de ikke ved, hvad de skal sige. Men hvis de kan forklare dysleksi på en konstruktiv måde, hvor de peger på løsninger i stedet for kun at tale om problemer, vil andre også forstå dem bedre. Der også ofre for god undervisning, dvs. personer, der har haft gode pædagoger og lærere, som har arbejdet hårdt, og som havde mindre iøjnefaldende problemer, der blev tilskrevet faktorer som fx deres personlige indstilling og som i dag undrer sig over, hvorfor de er mindre effektive i undervisnings- og arbejdssammenhænge, end de gerne ville være. Det er disse mennesker, der har størst risiko for at udvikle psykiske problemer som lavt selvværd, manglende selvtillid og angst. I mange tilfælde ender de med at tro på de tilbagemeldinger, de modtager gennem deres egne præstationer og andres kommentarer. Det er alment accepteret, at tidlig udredning og indsats kan mildne konsekvenserne af dysleksi i forhold til færdighedsudvikling, selvtillid og selvværd. Det er dog ikke altid tilfældet, og der er en risiko for, at for meget støtte kan medføre tillært hjælpeløshed. Endvidere er det en fejl at antage, at tidlig indsats er en løsning for livet. Specifikke indlæringsvanskeligheder er et felt, der har tiltrukket mange alternative eller kontroversielle behandlinger, og der er ingen tvivl om, at mennesker med dysleksi, pædagoger, lærere og arbejdsgivere vil søge efter enkle og hurtige løsninger. Vanskelighederne med informationsbearbejdning varer ved og afspejles i den enkeltes præstation på forskellige stadier i livsforløbet. En tro på, at udokumenterede behandlinger kan kurere en person med dysleksi, har store omkostninger, både økonomisk og i form af spildte kræfter. Desuden er det potentielt skadeligt for den enkelte. Oversat af Dorte Herholdt Silver Side 5
Referencer McLoughlin, D, Leather, C. A. og Stringer, P. E. (2002) The Adult Dyslexia: Interventions and Outcomes. London: Whurr. (NB! Wiley-Blackwell udgiver senere i år denne bog i en revideret udgave med fokus på evidensbaseret praksis). Independent Dyslexia Consultants http://www.dyslexia-idc.org/ Oversat af Dorte Herholdt Silver Side 6