Anbefalinger fra Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse 05-05-2017 Side 1
Ekspertgruppen Marianne Simonsen Noemi Katznelson Stefan Hermann Jesper H. Arkil Else Sommer Gert Møller Torben R. Strand
Ekspertgruppens opgave Ekspertgruppen skal komme med anbefalinger til ændringer i de forberedende tilbud: så de unges uddannelsesadfærd kan målrettes, så deres behov i højere grad tilgodeses, så frafald og dobbeltuddannelse minimeres, og den unges vej gennem ungdomsuddannelserne ikke forsinkes. Side 3
Udfordringerne Knap 7 pct., svarende til mere end 4.000 unge i hver årgang, får aldrig hverken studie- eller erhvervskompetence. 9 af 10 kontanthjælpsmodtagere under 30 år har grundskolen som højst fuldførte uddannelse. Kun 40 pct. af alle unge påbegynder en ungdomsuddannelse direkte efter 9. klasse, men hver femte ung har ikke gennemført en ungdomsuddannelse eller er i job syv år efter grundskolen. Hver femte ung går på et tidspunkt i mindst et forberedende tilbud. Det svarer til ca. 13.000 unge pr. årgang (ekskl. 10. klasse). En SFI-undersøgelse viser, at der ikke er nogen entydig effekt af disse tilbud i forhold til at få unge i gang med en ungdomsuddannelse. Side 4
Udfordringerne Ungdomsuddannelse 1 ud af 5 1 ud af 5 unge har ikke gennemført en ungdomsuddannelse eller er opnået erhvervskompetence syv år efter grundskolen. Unge i forberedende tilbud 1 ud af 5 1 ud af 5 unge eller ca. 13.000 unge pr. årgang går på et tidspunkt i mindst et forberedende tilbud (ekskl. 10. klasse). Kontanthjælp 9 ud af 10 Vejledning og støtte 9 ud af 10 kontanthjælpsmodtagere under 30 år har grundskolen som højst fuldførte uddannelse. Effekt af forberedende tilbud Der ikke er nogen entydig effekt af forberedende tilbud i forhold til at få unge i gang med en ungdomsuddannelse. (SFI 2015) Forberedende tilbud Ukoordinerede funktioner Delt myndighedsansvar Ujævn adgang til SPS og ordblindeundervisning Forskelligartet finansiering Uklar progression Vanskeligt at koble det praksisnære og det alment faglige 4.000 unge i hver årgang, får aldrig hverken studie- eller erhvervskompetence. Side 5
De unge Ekspertgruppens anbefalinger skal hjælpe: unge, der er i grundskolens udskoling unge, der har eller burde have afsluttet grundskolen, men ikke er startet på en ungdomsuddannelse eller er i ordinær beskæftigelse unge, der er startet på en ungdomsuddannelse, men er faldet fra unge flygtninge og indvandrere, som har brug for yderligere uddannelse eller en anden indsats for at få en kompetencegivende uddannelse eller komme i beskæftigelse Side 6
De unge Det handler om unge - mennesker unge, der er i grundskolens udskoling unge, der har eller burde have afsluttet grundskolen, men ikke er startet på en ungdomsuddannelse eller er i ordinær beskæftigelse unge, der er startet på en ungdomsuddannelse, men er faldet fra unge flygtninge og indvandrere, som har brug for yderligere uddannelse Side 7
NY MÅLSÆTNING EN KOMMUNAL UNGEINDSATS NY FORBEREDENDE UDDANNELSE KAPACITETSOPBYGNING OG OPFØLGNING En ny målsætning, der rummer alle unge som understøtter en sammenhængende kommunal ungeindsats sammen med en ny Forberedende Uddannelse...sammen med fokus på kapacitetsopbygning, opfølgning og implementering 1. Erstat 95-procentmålsætningen med 100- procent-målsætning, som rummer alle unge 2. Styrk den tidlige indsats i udskolingen 3. Skab en sammenhængende kommunal ungeindsats 4. Tildel én kontaktperson pr. ung 5. Placer et klart ansvar i overgangene mellem uddannelser 6. Etablér en ny Forberedende Uddannelse 7. Placer et entydigt myndighedsansvar hos kommunerne 8. Etabler en enstrenget styrings- og finansieringsmodel 9. Skab en ny selvstændig institutionsform for den Forberedende Uddannelse 10. Understøt kapacitetsopbygning, etabler opfølgningsværktøjer og inddrag eksisterende god praksis i implementeringsstrategien Beskæftigelsesfokus og involvering af erhvervslivet er gennemgående på tværs af ekspertgruppens anbefalinger Side 8
NY MÅLSÆTNING 1. Erstat 95-procentmålsætningen med 100- procent-målsætning, som rummer alle unge 100-procent-målsætningen: Alle unge skal med. 90 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse, og de unge, der ikke gennemfører en ungdomsuddannelse (10 procent), skal opnå erhvervskompetence via bl.a. beskæftigelse. Beskæftigelse som en vej til erhvervskompetence Side 9
NY MÅLSÆTNING Unge som er uden for målsætningen Unge som har fået erhvervskompetencer via beskæftigelse Unge som har gennemført mindst én ungdomsuddannelse 1. Erstat 95-procentmålsætningen med 100- procent-målsætning, som rummer alle unge 83% + 0% 90% + 10% 95-procent-målsætningen status målt efter 8 år 100-procent-målsætningen ambition efter 8 år Side 10
EN KOMMUNAL UNGEINDSATS Ændret lovgivning Ændret kommunal praksis og evt. justering af relevant lovgivning 2. Styrk den tidlige indsats i udskolingen 3. Skab en sammenhængende kommunal ungeindsats 4. Tildel én kontaktperson pr. ung 5. Placer et klart ansvar i overgangene mellem uddannelser Støttefunktioner Kontaktperson SSP PPR SPS Turboforløb Vejledning Uddannelsesvejledning Opfølgning på UPV Afsøgningsforløb Brobygningsforløb Introduktionsforløb Erhvervsbro Én samlet funktion for alle virksomhedsrettede aktiviteter for de unge Entydig virksomhedskontakt Praktikforløb Virksomhedsmentorer Misbrugsindsats Mentorer Jobvejledning Læsevejleder Erhvervspraktik, eud8, eud9 og erhvervsklasser i udskolingen, erhvervsbro, virksomhedsmentor Side 11
EN KOMMUNAL UNGEINDSATS??? Mentor Støttekontakt UU-center Erhvervsklasse 2. Styrk den tidlige indsats i udskolingen 3. Skab en sammenhængende kommunal ungeindsats 4. Tildel én kontaktperson pr. ung 5. Placer et klart ansvar i overgangene mellem uddannelser FREMADRETTET I DAG!! Uddannelsesplan SPS Jobcenter SSP Egne veje PPR Misbrugscenter Side 12
NY FORBEREDENDE UDDANNELSE Frit optag for målgruppen Optag forudsætter målgruppevurdering eller visitering Skolen afgør, hvem der kan optages Andre særlige krav for optagelse Bestemt af Uddannelsesplan 6. Etablér en ny Forberedende Uddannelse 7. Placer et entydigt myndighedsansvar hos kommunerne 8. Etabler en enstrenget styrings- og finansieringsmodel 9. Skab en ny selvstændig institutionsform for den Forberedende Uddannelse I DAG FREMADRETTET Erhvervsbro, praktik i op til otte uger på alle moduler, det lokale erhvervsråd/erhvervsnetværk i bestyrelsen Side 13
NY FORBEREDENDE UDDANNELSE 6. Etablér en ny Forberedende Uddannelse 7. Placer et entydigt myndighedsansvar hos kommunerne 8. Etabler en enstrenget styrings- og finansieringsmodel 9. Skab en ny selvstændig institutionsform for den Forberedende Uddannelse Almenlinjen 2/3 teori, 1/3 praksis Almene fag K-niveau 2 Almene fag K-niveau 1 Basismodul FVU niveau Produktionsskolelinjen 2/3 produktion, 1/3 teori Modul 3 K-niveau 3 Modul 2 K-niveau 2 Modul 1 K-niveau 1 Afsøgningsforløb Basismodul Faglig introduktion Erhvervslinjen 2/3 praktik, 1/3 teori Modul 3 K-niveau 3 Modul 2 K-niveau 2 Modul 1 K-niveau 1 Side 14
FORBEREDENDE UDDANNELSE I DAG FREMADRETTET Lovgrundlag Mange love Èn rammelov Institutionsstruktur Institutionsstørrelse Geografisk fordeling Medarbejdere Produktionsskole Forskellig forankring af tilbud i forskellige institutionstyper eller institutionssamarbejde Meget varierende institutionsstørrelser og kollegiale miljøer Variation på tværs af institutionsformerne. Det gør sig for nogle tilbud gældende, at det er tilfældigt, om tilbuddet er tilgængeligt i et lokalområde Institutioner med ildsjæle, lærere og dygtige praktikere Ren værkstedsbaseret uden centralt fastsatte slutmål og mulighed for egen afholdelse af prøve i almene fag Èn institutionsform som ramme for faste forløb med progressionsmål og mulighed for individuel tilpasning og større inddragelse af erhvervsliv En afbalanceret størrelse for ungemiljøer og kollegial udvikling Der sikres en national uddannelsesdækning med en geografisk fordeling af institutioner, som rummer flere funktioner Institutioner med ildsjæle, lærere, dygtige praktikere og miljøer, der over tid kan udvikle en samlet professionalitet Værkstedsundervisning integrerer almen undervisning i praksis, og linjen bygges op med løbende progression KUU Institutionssamarbejde Funktionen indgår i den Forberedende Uddannelse Egu FVU/avu Ingen fast forankring, individuel og et skrøbeligt sikkerhedsnet ved manglende praktikplads Almindelige undervisningsforløb; typisk uden praksisnærhed. Forløb kan gentages, selvom der er ingen eller begrænset progression Den praksisbaserede læring i erhvervslinjen integrerer almen undervisning i praksis, der skabes fast forankring via hold, og der er mulighed for at fortsætte forløb i for eksempel produktionsskolelinjen ved manglende praktikplads Undervisningen i almene fag i almenlinjen gøres praksisnær og skal bygge på konkrete og virkelighedsnære situationer/indhold. Linjen bygges op med løbende progression, og ved manglende progression kan mål og linje justeres OBU Selvstændigt uddannelsestilbud på VUC Ordblindeundervisning bliver en mulighed som en integreret del af den unges forløb på alle linjer SPS Forskelligartet mulighed for SPS (for eksempel ikke muligt på avu) Mulighed for SPS på alle linjer Side 15
KAPACITETSOPBYGNING OG OPFØLGNING 10. Understøt kapacitetsopbygning, etabler opfølgningsværktøjer og inddrag eksisterende god praksis i implementeringsstrategien 10.1 Etablér en kort- og langsigtet plan for kapacitetsopbygning i den Forberedende Uddannelse 10.2 Understøt institutionerne i etableringen af et stærkt pædagogisk og administrativt lederskab 10.3 Understøt opbygningen af en stærk faglig kultur og kapacitet via tværgående og lokal kompetenceudvikling 10.4 Etabler national opfølgning på effekt og kvalitet baseret på institutionernes frihed til lokal kapacitetsopbygning samt muliggør systematik for evaluering af den lokale indsats 10.5 Iværksæt et strategisk forskningsprogram på området 10.6 Forenkl rådsstrukturen på ungdomsuddannelsesområdet 10.7 Udarbejd en ambitiøs implementeringsstrategi, herunder: - inddrag alle niveauer i implementeringskæden fra Undervisningsministeriet til lokale ledelser og aktører - fokuser på få ambitiøse, målbare og specifikke mål - byg strategien op om vekselvirkning mellem kompetenceudvikling og opfølgning - understøt implementeringen lokalt ved bl.a. at bygge videre på eksisterende god praksis, herunder tage udgangspunkt i den eksisterende bygningsmasse samtidig med at lokal geografisk tilgængelighed sikres - understøt implementeringen centralt via faste rammer og processer, der guider, inspirerer og skaber retning for processen - følg implementeringen tæt via følgeforskning Side 16
Optag forudsætter målgruppevurdering eller visitering Skolen afgør, hvem der kan optages Andre særlige krav for optagelse Frit optag for målgruppen Bestemt af Uddannelsesplan??? Mentor Støttekontakt UU-center Erhvervsklasse FREMADRETTET I DAG!! Uddannelsesplan SPS Jobcenter SSP Egne veje PPR Misbrugscenter BESKÆFTIGELSE Side 17
Side 18
Side 19
Side 20
Side 21
Side 22
Side 23