Tilfredse ældre. Raske ældre har højere livskvalitet

Relaterede dokumenter
Ensomhed blandt ældre

Livskvalitet er forbundne kar

Livskvalitetsindikatorer for Rudersdal og Bornholm

Borgerundersøgelser Datasammenligning 2012 og 2014

Hvor lang tid bor man alene efter partnerens

Livskvalitet i Region Sjælland

Undersøgelse af brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje i Egedal Kommune. Spørgeskema til modtagere af hjemmepleje

Tilfredshedsundersøgelse i hjemmeplejen i Aarhus Kommune 2017

Ensomt eller aktivt ældreliv et frivilligt valg

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje i 2018 Marts 2018

BRUGERUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN

Livskvalitet i Region Nordjylland

Livskvalitet i Danmarks seks største kommuner

Børn påvirker forældrenes brug af de sociale medier

Tilfredshedsundersøgelse i hjemmeplejen i Aarhus Kommune 2016

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover

Analysenotat fra Dansk Erhverv

Livskvalitet i Region Midtjylland

Undersøgelse af brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje i Egedal Kommune

EFTERÅR Ældre og ensomhed hvem, hvorfor og hvad gør vi? Kommunerapport for Rebild Kommune

SLAGELSE KOMMUNE CENTER FOR SUNDHED OG ÆLDRE BORGERUNDERSØGELSE OM KVALITETEN I HJEMMEPLEJEN SAMMENLIGNING ASPEKT R&D A/S

Brugertilfredshedsundersøgelse 2018

Tryghed og holdning til politi og retssystem

Livskvalitet i Region Hovedstaden

Statistikdokumentation for Livskvalitetsindikatorer 2015

Brugertilfredshedshed i hjemmeplejen Analyse, HR og Udvikling

Indkomst og livskvalitet

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

Livskvalitet i Region Syddanmark

6 Sociale relationer

SUFO Landsforeningen for ansatte i SUndhedsfremmende FOrebyggende hjemmebesøg 16. marts 2015 ÆLDRES RESSOURCER OG BEHOV ANNO 2015

ÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Marts 2017

Loft over kontanthjælp kan gå ud over mange enlige forsørgeres livskvalitet

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

Antal Ældre Tabeller og figurer

Brugertilfredsheds undersøgelsen Center for Socialpolitik og Udvikling januar 2019

BORGERPANEL. Hver tredje tror på bedre tider i Marts 2013

Ældreundersøgelse i Greve Kommune 2012 Pårørende til beboere på plejecenter

Det gode liv Et uddrag af resultaterne fra borgerpanelsundersøgelsen. Analyse, Viden & Strategi Efteråret 2017

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover

Social ulighed i ældres sundhed

detgodeliv.regionsyddanmark.dk/liv

Nøgletal vedrørende den kommunale ældreomsorgs udvikling

Brugertilfredshed i SOF 2016

Plejeboliger til de ældre

Tilfredshed blandt beboere i plejebolig

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Orientering. Befolkning i København 1. januar maj Ledelsesinformation

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i København 1. januar 2004

Modtagere af integrationsydelse

Ribe. Brugerundersøgelse om hjemmehjælp 2014

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN OG PÅ PLEJECENTRE

Brugerundersøgelse af Hjemmeplejen, Pleje og omsorg Faaborg-Midtfyn Kommune

Brugertilfredshedsundersøgelse - Resultatrapport. Hjemmehjælp i Herning

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i København 1. januar 2005

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent.

UNDERSØGELSE AF TILFREDSHED MED HJEMMEHJÆLPEN

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

Tabel Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent

BRUGERUNDERSØGELSE PLEJEBOLIG. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

TILFREDSHEDS- UNDERSØGELSE SUNDHED OG OMSORG

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø...

Orientering. Befolkning i København 1. januar Ledelsesinformation. 16. maj juli 2008

Svarfordelingsrapport: Svarfordelingsrapport tilfredshedsundersøgelse 2013

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37

Forventninger til 2013

Brugertilfredshedsundersøgelse Hovedrapport for hjemmeplejen

BRUGERUNDERSØGELSE AKTIVITETSTILBUD. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Det sene voksenliv uden partner og/eller børn

Evaluering af arrangementet Åbne Seniormøder 2018

Undersøgelse af brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje SPØRGESKEMA TIL MODTAGERE AF HJEMMEPLEJE I FAXE KOMMUNE

Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ

Brugertilfredshed i SOF 2017

Befolkning og folkekirke Lystrup Sogn

Bilag 2 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

Op mod mennesker mellem 50 og 89 år er ensomme

Tabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold.

Rapport: Danskernes forhold til Tyskland og grænser Del 3 af undersøgelse af danskernes bånd til det danske mindretal i Sydslesvig

Fokus på måling af Livskvalitet

Undersøgelse af brugertilfredsheden med hjemmeplejen

Befolkning i København 1. januar 2011

Orientering fra Kµbenhavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i Kµbenhavn 1. januar 2002

Ældrepolitikken udkast

Bilag 2. Supplerende figurer og tabeller

Tryghed og holdning til politi og retssystem

Ulighed i sundhed blandt ældre borgere

Befolkning i København 1. januar 2013

HVAD KENDETEGNER DE I GÅR, I DAG OG I FREMTIDEN. Økonomikonsulenternes årsmøde Lasse Vej Toft KL s Analyse og Makroenhed

Befolkning i København 1. januar 2014

BRUGERUNDERSØGELSE HJEMMEPLEJE. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Danskernes følelser og tanker om shopping - lykken er til salg. Forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen

Turisme. Flypassagerstatistik 1. halvår :3. Sammenfatning

Nøgletalsrapport Forebyggende hjemmebesøg 2012 Faxe Kommune

3. TABELLER OG DIAGRAMMER

Transkript:

Tilfredse ældre Danskerne på 65 år og derover har en højere oplevet livskvalitet end resten af befolkningen. Særligt ældre med børn og et godt helbred er tilfredse med deres tilværelse. Ældre på 65 år og derover er mest tilfredse med deres liv, viser Danmarks Statistiks livkvalitetsundersøgelse. På en skala fra 0 til 10 vurderer den ældre del af befolkningen deres tilfredshed med livet til 8,0. Det er højere end gennemsnittet af hele befolkningen, som vurderer deres tilfredshed med livet til 7,5 på en skala fra 0 til 10. Til gengæld er de ældre mindst positive i forhold deres livssituation om fem år. Hvor gennemsnittet af hele befolkningen vurderer deres tilfredshed om fem år til 8,0, vurderer de ældre deres tilfredshed med livet om fem år til 7,6. De ældre er samtidig den eneste aldersgruppe, som vurderer deres fremtidige tilfredshed med livet ringere end tilfredsheden her og nu. Raske ældre har højere livskvalitet Den høje tilfredshed med livet her og nu er dog ikke gennemgående for alle grupper af ældre. Sunde og raske ældre tilkendegiver, at de er mere tilfredse med livet her og nu, end personer, der døjer med helbredsproblemer.

Ældre, der ikke modtager nogen form for hjælp, vurderer deres livskvalitet til 8,2 på en skala fra 0 til 10, mens personer, der modtager personlig pleje (6,7), praktisk hjælp (6,3) eller begge dele (6,8) vurderer deres livskvalitet lavere. Det er især mændene, der er mindre tilfredse med livet, når helbredet svigter. I de tre kategorier angiver de i gennemsnit deres tilfredshed med livet mellem 0,6 og 1,0 point lavere end kvinderne. Kone og børn giver livskvalitet Statistikken viser, at ældres oplevelse af tilfredshed med livet også er påvirket af, om man lever i parforhold eller bor alene. Det ser dog ud til, at mændene er påvirket mest af, om de har en ægtefælle eller samboende, mens forskellen i livskvalitet for gifte og ugifte kvinder er minimal. Gifte mænds livskvalitet er 8,2, mens ugifte mænd vurderer deres livskvalitet til 7,7. For kvinderne er tallene henholdsvis 8,1 og 8,0.

Også børn spiller en rolle for de ældres tilfredshed med livet. Ældre, der har et eller flere børn, angiver i gennemsnit en højere tilfredshed med livet (8,1), end de ældre, der ikke har fået børn (7,8). Ensomhed Følelsen af ensomhed blandt de ældre er mest udbredt blandt enlige ældre i forhold til ældre, der bor sammen med en ægtefælle eller samboende. Kun 2 pct. af de ældre, der er gift, føler daglig ensomhed, mens 9 pct. af de ugifte oplever ensomhed dagligt. Omvendt føler 48 pct. af de ældre, der er gift, sig aldrig ensomme, mens de gælder for kun 34 pct. af de ugifte personer over 65 år.

Børn spiller også en rolle for ensomhedsfølelsen. Andelen af ældre, der aldrig føler sig ensomme, er på 45 pct., når personerne har børn, mens andelen kun er 39 pct. for personer, der ikke har børn. Ligeledes kan man konstatere, at andelen af ældre, der oplever ensomhed hver dag, er på 4 pct. for personer, der har fået børn, mens den er 6 pct. for personer uden børn. Ældre er også tilfredse i vores nabolande I flere europæiske lande ser det også ud til, at de ældre borgere er mere tilfredse end hele befolkningen i gennemsnit. Noget tyder på, at lande med en relativ høj økonomisk velstand, en udbygget velfærdsstat og stabile pensionsforhold, er lande, hvor den yngre del af ældrebefolkningen (65-74 år) generelt har en større tilfredshed med livet end resten af befolkningen. Det drejer sig ud over Danmark om fx Tyskland, Sverige, Storbritannien, Norge og Schweiz. I resten af de europæiske lande ser det ud til, at den yngre ældrebefolkning faktisk oplever en ringere eller ikke større tilfredshed med livet end resten af landets befolkning. Om livskvalitetsundersøgelsen Danmarks Statistik har i 2015-2016 undersøgt danskernes livskvalitet - dels gennem en stor, repræsentativ spørgeskemaundersøgelse og dels ved at sammenholde undersøgelsens resultater med registerdata om forskellige aspekter af livskvalitet, blandt andet indkomst, helbred, uddannelse, pårørende, og arbejde. Undersøgelsen tegner gennem i alt 38 indikatorer et billede af livskvaliteten i Danmark ved hjælp af både et subjektivt og et objektivt perspektiv Undersøgelsen bygger på 42.500 besvarelser, hvoraf næsten 12.500 er udfyldt af ældre på 65 år og derover. Spørgsmål rettes til chefkonsulent, Preben Etwil, på 3917 3272 eller pet@dst.dk

TABELLER Hvor tilfreds er du alt i alt med dit liv for personer på 65 år og derover Mænd Kvinder Mænd og kvinder Alle på 65 år og derover 8,1 7,9 8,0 Ikke tildelt hjemmehjælp 8,2 8,2 8,2 Både personlig pleje og praktisk hjælp 6,1 7,1 6,8 Kun personlig pleje 6,4 7,0 6,7 Kun praktisk hjælp 6,9 7,5 7,3 Gift 8,2 8,1 8,1 Ugift 7,7 8,0 7,9 Børn 8,1 8,1 8,1 Ingen børn 7,7 7,9 7,8 Ensomhed for personer på 65 år og derover for gifte og ugifte Gift Ugift I alt pct. Hver dag 2 9 4 Mindst én gang om ugen 8 19 11 Mindst én gang om måneden 7 11 8 Sjældnere 35 27 33 Aldrig 48 34 44 I alt 100 100 100